Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke

Notat Dok. ansvarlig: CHS/MGA Sekretær: ILA Sagsnr: 06/365 Doknr: 16 01-12-2010 Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke Den fælles europæiske energipolitik i Europa sigter mod at skabe økonomisk vækst og velstand i EU-landene. Fundamentet herfor er Et effektivt indre energimarked i EU, der sikrer omkostningseffektivitet og udvikling af nye teknologiske eksportmuligheder. En høj forsyningssikkerhed, herunder reduktion af EU s afhængighed af fossile brændsler, særligt olie og naturgas og udvikle teknologier, der kan erstatte de eksisterende fossiltbaserede alternativer. Em ambitiøs klimapolitik, hvor EU går forrest i arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser. En af de væsentligste forudsætninger for alle tre målsætninger er mere effektive energimarkeder og en velfungerende infrastruktur. Kommissionens infrastrukturpakke er et centralt element i udviklingen. To fokuspunkter er væsentlige i arbejdet mod en stærk fysisk sammenkobling af det europæiske elnet få etableret nye transmissionsforbindelser samt at forbedre udnyttelsen af de eksisterende og nye forbindelser. Dansk Energis høringssvar lister en række tiltag og fokusområder, som skal gennemføres, hvis energisystemet skal bakke op om realiseringen af de tre overordnede målsætninger og energisektoren skal være med til at realisere EU målsætningerne særligt indenfor VE. Ny elinfrastruktur Med en øget anvendelse af fluktuerende, vedvarende energi i hele Europa bliver det en massiv udfordring at få skabt balance i det samlede europæiske elsystem. En forudsætning for dette er et stærkt sammenhængende elnet, som kan transportere store mængder el mellem EU s medlemslande. En af de centrale udfordringer er, at den eksisterende energiinfrastruktur ikke er tilstrækkelig til at kunne håndtere de udfordringer, som systemet står overfor, nemlig udvikling af markederne, sikring af forsyningssikkerhed samt indpasning af øgede mængder vedvarende energi. Et velfungerende og grænseoverskridende europæisk elmarked kræver sammenkobling af flere mere eller mindre velfungerende regionale markeder. Nye transmissionsforbindelser etableres i dag overvejende af de systemansvarlige på baggrund af samfundsøkonomiske vurderinger. Det

sker i dag i stort omfang ud fra nationale synspunkter og i mindre omfang i et regionalt eller europæisk perspektiv. Det er vigtigt, at de initiativer, som EU sætter i gang på infrastrukturområdet sker ud fra en europæisk betragtning om, hvor effektivitetsfordelene er størst. Det betyder, at transmissionsforbindelser skal etableres ud fra et europæisk perspektiv med overordnet europæisk samfundsøkonomi for øje. Et fælles europæisk engrosmarked og etablering af transmissionsforbindelser, set ud fra et europæisk perspektiv, kræver tættere samordning og organisering af roller, ansvar og kompetencer for aktører og myndigheder i markedet, herunder at markedsaktørerne inkluderes i analyser, beslutningsforløb mv. Prioritering af tiltag til at styrke det europæiske transmissionsnet 1. Der skal vedtages en forpligtende europæisk udbygningsplan på baggrund af ENTSO- E s 10-års netudviklingsplan, der er baseret på beregninger ud fra et europæisk perspektiv. Der er behov for, at der tages stilling til udbygning af transmissionskapacitet til Danmarks nabolande eksempelvis Holland, Tyskland og England. Vigtigt for det danske mål er derudover, at der sikres udbygning af det øvrige transmissionsnet, så en yderligere forstærkning ned gennem Europa sker. Presset på denne udbygning skal ske gennem det europæiske arbejde (ENTSO-E, ACER og Kommissionen). Der er behov for en koordineret og harmoniseret metode udviklet af de europæiske systemansvarlige og regulatorer for at samle regionale og nationale interesser. 2. Det skal sikres, at de europæiske systemansvarlige har de rette incitamenter til at foretage samfundsøkonomiske investeringer fra et regionalt/europæisk perspektiv. 3. Der skal findes fælleseuropæiske midler til at gennemføre udbygningen af transmissionsforbindelser af særlig europæisk interesse. Det kan ske ved omallokering af midler, så de gives eksplicit til energiinfrastruktur samt anvendelse af eksisterende midler indenfor EU's struktur og regional fonde. 4. Finansieringen af transmissionsforbindelser skal styrkes ved, at alle flaskehalsindtægter skal anvendes til investeringer i net og at undtagelsen med at anvende flaskehalsindtægter til tarifnedsættelser ikke anvendes 1. Flaskehalsindtægter som følge af begrænsninger i nettene kan i dag anvendes til vedligeholdelse og investeringer i net. Dertil kommer, at det også er muligt at anvende flaskehalsindtægterne til tarifnedsættelser dog skal det godkendes af den nationale regulator og ACER skal informeres. Dette er ikke hensigtsmæssigt særligt i de tilfælde hvor der ikke er fuld ejermæssig unbundling af det overordnede transmissionsnet. Denne mulighed bør derfor fjernes. Vurderinger viser, at behovet for investeringer i transmissionsnet er spredt ud over Europa og der vil i 1 I forbindelse med 3. liberaliseringspakke foreslog Kommissionen at undlade brugen til tarifnedsættelser. Det blev dog ikke vedtaget. 2

mange år fremover være behov for finansiering af nye investeringer og flaskehalsindtægterne kan sagtens finde anvendelse. 5. Et af de vanskelige elementer i at få etableret en ny transmissionsforbindelse er godkendelsesprocedurer. Der skal presses på for, at de europæiske systemansvarlige i samarbejde med regulatorerne starter arbejdet for at minimere barriererne for udvikling af transmissionsnettet. Der er behov for harmoniserede europæiske regler for godkendelse af nye transmissionsforbindelser 2. 6. Øgede muligheder for at etablere transmissionsforbindelser skal understøttes ved at lægge pres på, at markedsaktører og andre private investorer ligeledes kan foretage sådanne investeringer eventuelt via medfinansiering. Dette skal ske ved at opstille klare regler for investeringer i sådanne merchant lines, herunder krav til transparens og markedsgørelse af disse, da det er helt centralt for indpasning i den eksisterende markedsstruktur, herunder markedsmæssig håndtering af transmissionsforbindelser 3. Eventuelle positive erfaringer ved at lade private investorer deltage i transmissionsforbindelser fx i forhold til hastigheden forbindelserne kan etableres, skal indgå i vurderingerne. 7. Der skal gives særlig opmærksomhed på kritiske korridorer i det europæiske transmissionsnet, som angivet i den europæiske infrastrukturpakke, herunder COBRA-kablet fra Danmark til Holland skal etableres hurtigst muligt en del af Nordsø-området. Størrelsen af forbindelsen skal besluttes ud fra en samfundsøkonomisk vurdering. COBRA har fået bevilliget tilskud fra den europæiske økonomiske genopretningsplan. Sikring af hurtig fremdrift i etableringen af en multilateral havvindmøllepark på Kriegers Flak med tilhørende transmissionsnet, der kan anvendes til at udvikle en multilateral samarbejdsmodel, der håndterer spørgsmål om etablering af net over landegrænser, finansiering samt elhandel på tværs af landegrænser og fordeling af VEandele i forhold til EU-forpligtigelsen. Nettilslutningen af vindmøller på Krigers Flak har fået bevilliget tilskud fra den europæiske økonomiske genopretningsplan. 8. Der skal udarbejdes en europæisk redegørelse om et europæisk supergrid. Fordelene ved et supergrid skal kortlægges, så det gøres klart, hvor der eksempelvis kan skabes synergi mellem forskellige energikilder som vind og sol. Argumentet er, at med lang større andele vedvarende energi bliver der et øget behov for samarbejde, hvilket udvider de geografiske områder for godt samarbejde. Et europæisk supergrid ville eksempelvis kunne udnytte de vejrmæssige og forbrugsmæssige forskelle mellem Europas regioner. Udrulning af smart grid teknologier Opfyldelse af VE- og CO 2 -målsætninger stiller stadigt større krav til elsystemets evne til at håndtere nye produktions- og forbrugssammensætninger. Særligt vil distributionssystemet skulle håndtere en større brutto-transport af el i og imellem lav-, mellem- og højspændingsniveau- 2 Dette emne behandles også i Energy 2020 A strategy for competetive, sustainable and secure energy (COM(2010) 639 final) under Priority 2 Action 3. 3 Dette emne behandles også i Energy 2020 A strategy for competetive, sustainable and secure energy (COM(2010) 639 final) under Priority 2 Action 4. 3

erne. Disse krav vil medføre højere transportomkostninger i elsystemet set i forhold til i dag. Disse omkostninger vil kunne minimeres ved udrulning af smart grid teknologier i forhold til traditionel udbygning af elsystemet. Vi ser altså ind i en fremtid med øgede transmissions- og distributionsomkostninger som konsekvens af det ændrede produktionsmiks og ændret forbrug som følge af en generel elektricificering med øget anvendelse bl.a. af varmepumper til opvarmning i stedet for oliefyr og elbiler. Smart grid er således en del af løsningen i forhold til at minimere de samfundsmæssige omkostninger ved opfyldelse af VE- og CO 2 -målsætninger 9. Der skal sættes fokus på samspillet mellem forbrug og kapacitet i distributionsnettet, og der bør etableres en fælles europæisk strategi for smart grid. 10. Der skal presses på, for at alle medlemslande senest i 2011 har udarbejdet en national handlingsplan for udrulning af smart grid, med særlig vægt på at sikre økonomiske incitamenter til investeringer i smart grid, herunder at udrulle systemer til håndtering af timedata for alle kunder 4. 11. For at sikre, at netselskaberne medvirker aktivt til realiseringen af smart grid, skal der skabes sikkerhed for investeringer i innovation af smart grid systemer, herunder at de nødvendige omkostninger dækkes. Det kan ske gennem nationale fonde, EU-fonde eller via indtægtsrammer, hvilket ikke er afgørende, så længe der er sikkerhed for investeringerne. 12. International standardisering af krav til løsninger og teknologi er afgørende for en effektiv udrulning af smart grid. Der skal derfor sættes fokus på udvikling af standarder for smart grid løsninger og teknologi i samarbejde med soft- og hardwareleverandører til fremtidens elsystem. Markedsadgang Et sammenhængende eltransmissionsnet er et vigtigt fundament for et fælles indre energimarked. Dertil kommer, at eksisterende og nye transmissionsforbindelser mellem områderne skal udnyttes mere effektivt end tilfældet er i dag. En effektiv udnyttelse af de eksisterende transmissionsforbindelser sker både ved, at forbindelserne ikke begrænses og ved, at engrosmarkederne fremmer fri handel og udveksling. Fri handel sikres ved, at markederne er velfungerende og grænseoverskridende og gennem fælles spilleregler i det finansielle marked, spotmarkedet og intradaymarkedet samt regulerkraftmarkedet 5. Der skal generelt arbejdes med udvikling af fælles markedsdesign og det europæiske arbejde mellem landene skal støttes og påvirkes med dansk/nordisk vinkel. 4 Dette emne behandles også i Energy 2020 A strategy for competetive, sustainable and secure energy (COM(2010) 639 final) under Priority 2 Action 3. 5 Det finansielle marked anvendes som prissikring. Spotmarkedet, intradaymarkedet og regulerkraftmarkedet er fysiske markeder spotmarkedet frem til dagen før driftsdøgnet, intradaymarkedet til én time før driftstimen og regulerkraftmarkedet i selve driftstimen. 4

Prioritering af tiltag til at understøtte velfungerende elmarkeder med effektiv markedsadgang 13. Systemansvaret skal stille alle transmissionsforbindelser fuldt til rådighed for markedet. Der skal udarbejdes egentlig bindende lovgivning med udgangspunkt i de europæiske regulatorers Guidelines of good practice for electricity balancing markets integration. Heraf fremgår fx, at transmissionskapacitet mellem kontrolområder ikke skal reserveres til cross-border balancing. Fra dansk synspunkt er der p.t. især fokus på reservation af kapacitet på Storebæltsforbindelsen i intradaymarkedet, reservation på den kommende Skagerrak-4 til regulerkraftydelser samt reservation på Kontekforbindelsen til reserver til at håndtere driftsforstyrrelser 6. Overvågningen via de nationale regulatorer, herunder det danske energitilsyn, skal understøttes. 14. Der skal skabes én europæisk priskobling på spotmarkederne og én fælles beregning af priser og udveksling af el på transmissionsforbindelser mellem budområder i Europa evt. i en fælles elbørs. Der er behov for én markedsplatform, hvortil der skal opstilles regler samt eventuelt udliciteres, og som skal fungere som et centralt omdrejningspunkt for de lokale børser/clearingshuse. Europæisk priskobling skal være fuldt implementeret i 2015. Først herefter vil der komme en løsning med rigtig udveksling af el og rigtige priser og dermed mere effektiv brug af transmissionsnettet og bedre udnyttelse af ressourcer over hele det europæiske område. For Norden, der allerede er ét samlet markedsområde, og for Danmark er fokus især på koblingen mod syd. Dagens markedskobling til det centralvesteuropæiske system er baseret på en fælles beregning af priser og udveksling samt genberegninger i de enkelte områder. Først når disse genberegninger er væk, er der tale om egentlig priskobling med optimal prissætning. 15. Intradaymarkedet skal rulles ud i Europa - gerne med den nordiske model Elbas som den valgte model. Intradaymarkedet skal være karakteriseret ved, at buddene løbende meldes ind og kapacitet og energi betragtes samlet. Der er behov for, at de europæiske regulatorer styrer strammere omkring udrulningen af intradaymarkedet i Europa, da systemet er præget af træghed og fremskridt går meget langsomt. Én fælles europæisk model for intradaymarkedet skal være på plads i 2015. For Norden, der (snart) har Elbas i hele markedsområdet, er fokus at få Elbas på forbindelsen mellem Norge og Holland (NorNed) og presse på for at få Elbas på Jylland- Tysklandsforbindelsen, hvor der pt. anvendes en kapacitetsplatform. 16. De systemansvarlige skal udvikle ét fælles europæisk regulerkraftmarked for handel med balanceringsydelser, senest implementeret i 2015. Denne type marked i selve 6 I sommeren 2010 blev reservationen af 50 MW på Kontekforbindelsen mellem Sjælland og Tyskland underkendt af de tyske regulatorer. Den danske proces omkring reservation på forbindelsen er endnu ikke nået markedsaktørerne. 5

driftstimen forventes i stigende grad at blive vigtigt pga. indpasning af de store mængder vindkraft. Der skal tages udgangspunkt i det relativt velfungerende marked mellem de nordiske systemansvarlige med fælles-nordisk budliste, der er i Norden i dag. Da markedet er styret af de systemansvarlige, lægges stor vægt på krav til stor transparens og information. Vejen mod ét fælles europæisk regulerkraftmarked kan se ud som følger: 1. Crossborder udvidelse af nationale balanceringsmekanismer. 2. Bilateral TSO-TSO uden fælles budliste. 3. Multilateral TSO-TSO uden fælles budliste. 4. Multilateral TSO-TSO mekanisme med fælles budliste (common merit order). 5. I 2015: Regionale kontrolprocesser med fælles budliste. For Danmark er et særligt fokuspunkt at få etableret markedsmæssig udveksling af regulerkraftydelser på forbindelserne mod syd. 17. Der skal udvikles en mere markedsmæssig tilgang til systemydelser og reserver med fokus på, at systemydelser skal kunne handles over grænserne. For Danmark er det især forbindelserne sydpå, som der er behov for, at der laves markedsmæssige løsninger på. 18. De finansielle markeder i Europa skal yderligere udvikles. I første omgang skal der sættes gang i en europæisk analyse af dagens forhold og behov for produktudvikling samt udarbejde principper for velfungerende finansielle markeder på tværs af grænserne. For Danmark og Norden er der fokus på at supplere de nordiske finansielle produkter til prissikring mellem prisområder i Norden, cfd er, med finansielle transmissionsrettigheder på grænserne. 6