Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?

Relaterede dokumenter
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Spor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke

Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Status for teknologierne - Biogas

Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering. Det er bakterierne der renser vandet

PSO 2008 Projekt Fuldskala Demonstration af Seriedrift

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)

DNA sekventering af bakterier i renseanlæg:

Modelstudier vedrørende biogasoptimering

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Forekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A

Håndtering af slam fra renseanlæg

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Test af metanpotentiale

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas

Vordingborg Renseanlæg

Effekten af adskillelse af gråt og sort spildevand

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på renseanlæg

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Statusnotat April 2010

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?

Fremtidens energiproducerende renseanlæg i Egå.

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Programbeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg

FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: ONLINE MIKROBIEL OVERVÅGNING

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Statusnotat April 2010

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Fosforgenindvinding erfaringer med konkret projekt og partnerskab

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

On-line PAC-monitorering af meso-skala anaerob biomassenedbrydning. On-line PAC-monitoring of a meso-scale anaerobic biomass digestion

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Besøg. Fredensborgværket

Fleksibel og intelligent energistyring vil gøre Aalborg Forsyning, Kloak A/S energiproducerende og CO2-neutral i 2016

National strategi for biogas

Rejsebrev fra Kenya af Eigil Appel Pedersen

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske

Mikroplast i jord Nye effektdata og måske lidt om mikroplast i komposteret spildevandsslam

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond

Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?

Frem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

Hvilke udfordringer står vi overfor i forhold til miljøfremmede stoffer? - DANVA temadag den 10. marts 2015

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,

Transkript:

De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES

Brug af rådnetanke på renseanlæg Afvandet slam bruges til at gøde marker, renseanlæg skal betale for bortskaffelse. Rådnetank reducerer slammængden og producerer energi. Ressource genanvendelse (fosfor). http://www.vandcenter.dk/viden/spildevand

Brug af rådnetanke på renseanlæg Afvandet slam bruges til at gøde marker, renseanlæg skal betale for bortskaffelse. Rådnetank reducerer slammængden og producerer energi. Ressource genanvendelse (fosfor). http://www.vandcenter.dk/viden/spildevand

Renseanlæg med rådnetanke Omkring 680 renseanlæg i Danmark Ca. 60 anlæg over 50.000 PE 57 renseanlæg med rådnetank(e) Biogaspotentiale 4 PJ (husdyrgødning 25 PJ). Kun ca. 1/3 af biogaspotentialet fra spildevandsslam udnyttes 4

Mikrobiel database for rådnetanke 22 anlæg, 46 rådnetanke (1-4 pr. anlæg) 2011-2016 Formål: Opnå kendskab til den mikrobielle sammensætning Beskrive opbygning og de typiske driftsforhold af rådnetankene Design Stabilitet Effekt (metanproduktion, reduktion af tørstof) Finde sammenhænge mellem forekomst af specifikke bakterier, procesdesign, drift og fødestrømme Give anvisninger om procesoptimering

Flygtige syrer som driftindikatorer Ophobning af flygtige syrer når acidogenese forløber hurtigere end acetogenese og metanogenese Overbelastning og lave opholdstider kan føre til øgede koncentrationer af flygtige syrer fald i ph Lavere effekt end muligt

Indrapporterede koncentrationer

Måling af flygtige syrer Brugt på anlæg: Fotometrisk assay LCK 365 Cuvette Test (Hach) - 50-2500 mg/l eddikesyre (0,8-42 mm) - Begrænset til acetat, propionat og butyrat - Farve kan have indflydelse på resultatet Vores metode: Ion kromatografi - Mindst 0,15 mg/l eddikesyre (2,5 µm) - Alle syrer individuelt, ingen interferens

Måling af flygtige syrer med ion kromatografi (IC) Analyse af organiske syrer af længde C1-6 - Format (CH 2 O 2 ) - Acetat (C 2 H 4 O 2 ) - Propionat (C 3 H 6 O 2 ) - Isobutyrat (C 4 H 8 O 2 ) - Butyrat (C 4 H 8 O 2 ) - Isovalerat (C 5 H 10 O 2 ) - Valerat (C 5 H 10 O 2 ) - Hexanoat (C 6 H 12 O 2 ) - Laktat (C 3 H 6 O 3 )

Overestimering ved brug af LCK 365 kit Generelt er VFA koncentrationer under detektionsgrænsen for LCK 365 kittet (0,8 mm) Overestimering af VFA ved brug af LCK 365 kittet Renseanlæg VFA koncentration, LCK 365 kit [mm] VFA koncentration, ion kromatografi [mm] Esbjerg RA 2,4 0,6 Vest Fredericia 10,0 0,4 Randers 2,04 0,39 Aalborg Vest 3,34 0,67 Aalborg Øst 2,08 0,47

Overestimeringsfaktor ved LCK 365 Overestimeringsfaktor Op til 24x højere koncentration ved LCK 365 kit end ion kromatografi Termisk hydrolyse medfører farvede prøver efter filtrering stor overestimering 100 10 Overestimering ved lave koncentrationer 1 0 5 10 15 20 25 30 35 Syrekoncentration, ion kromatografi [mm]

Syrekoncentration, ion kromatografi (mm) Test af metodens pålidelighed Acetat som intern standard Slam tilsat forskellige koncentrationer af de 9 organiske syrer Syrekoncentration genfindes ved ion kromatografi Samme tendens for de 8 andre syrer Forventet syrekoncentration (mm)

Syrekoncentration, LCK 365 [mm acetat] Test ved tilsætning af interne standarder Større uoverensstemmelse ved lavere koncentration Uoverensstemmelse er delvist afhængig af slammets karakteristika Koncentrationer over 5 mm kan give mere pålidelige resultater Acids_Photometric (mm-acetate) 35 30 25 20 15 10 5 0 VFA_Photometric (mm-acetate) Photometric LCK365 vs vs. Ion ion Chromatography kromatografi 10 8 6 4 2 0 Photometric vs Ion Chromatagraphy 0 2 4 5 6 8 10 Syrekoncentration, ion kromatografi [mm acetat] VFA_IC (mm-acetate) 0 5 10 15 20 25 30 35 Acids_IC (mm-acetate) Pure Standard Randers-0712 Mølleåværket-0813 Esbjerg RT1A-0725 Esbjerg RT1B-0725 Fredericia-0718 Aalborg Ø RT2-0817 Aalborg V RT2-0817 Mariagerfjord-0803 y=x line Ren Pure standard Standard Randers-0712 Mølleåværket-0813 Esbjerg-hydrolysis-0725 Esbjerg RT1B-0725 Fredericia-0718 Aalborg Ø RT2-0817 Aalborg V RT2-0817 Mariagerfjord-0803 y=x line Slam tilsat interne standarder

Syreoncentration (mm) Lav koncentration i alle undersøgte rådnetanke Typisk koncentrationer <1 mm Acetat udgør største andel af de flygtige syrer Syrekoncentrationer målt med ion kromatografi 1.2 Myresyre 1 Acetat Propionat 0.8 Isobutyrat 0.6 Butyrat 0.4 Isovalerat 0.2 Valerat 0 Hexanoat Laktat

Kan vi stadig bruge VFA som driftsparameter? Anbefalede værdier (0,9 8 mm) er baseret på forskellige målemetoder og stammer også fra gyllebaserede anlæg så hvad er korrekt på renseanlæg? Typiske værdier på 0,1 0,5 mm er fundet i undersøgte rådnetanke uvist hvornår det giver problemer! Undersøgelser er påkrævet

Kan vi alligevel bruge målingerne? Stigning på ~2x mellem to målinger, kun for to af rådnetankene Ændring i fødeslam? Skumning i marts-maj 2016 Esbjerg renseanlæg Vest, LCK365

Konklusion De fleste rådnetanke har koncentrationer af flygtige syrer på <1 mm Koncentrationen af flygtige syrer overestimeres ved brug af LCK 365 kittet, størst overestimering under 5 mm Overestimeringsfaktor på 1,8-24 kan skyldes farve eller andre forstyrrende stoffer

Anbefalinger til renseanlæg Få analyseret prøver med IC ved et akkrediteret laboratorium. Hvis koncentrationer < 0,8 mm bør kittet ikke benyttes Hvis koncentrationer er 0,8 5 mm (målt med IC) tilsæt interne standarder for at estimere fejl fra LCK 365 kittet. Kittet kan bruges hvis fejlen er stabil Hvis rådnetankens koncentrationer er > 5 mm kan kittet sandsynligvis godt benyttes Behov for etablering af erfaringsgrundlag for brug af VFA som styringsredskab