Regulering af fast ejendom

Regulering af fast ejendom 1. Lovregulering 3 1.1 Hvad er fast ejendom 3 1.2 Udstykningsloven: Ejendomsregistrering og udstykningsregler. Lov 137/1990 3 1.3 Generelle begrænsninger i rådigheden over fast ejendom 3 1.3.1. Naturbeskyttelsesloven 3 1.3.2. Byggelovens regler for bebyggelsesregulering3 2. Almindelige begrænsninger ved køb og salg af fast ejendom 4 2.1 Lov om erhvervelse af fast ejendom 344/1959 (Erhvervelsesloven) 4 2.1.1. Om 1959-loven og EF 4 2.2 Lov om sommerhuse og campering m.v. 267/1972 (Sommerhuslov) 4 2.3 Landbrugsloven 769/1994 4 3. Privatretlig regulering af fast ejendom 5 3.1 Servitutter 5 3.1.1. Servitutters stiftelse 5 3.1.2. Privatretlige servitutter 5 3.1.3. Offentligretlige servitutter 5 3.1.4. Uden for servitutbegrebet: Brugsrettigheder og grundbyrder er ikke servitutter 5 3.1.5. Servituttyper 5 3.1.6. Almindelige regler om servitutter. Tinglysning 5 3.1.7. Servitutters ophør 6 3.2 Naboret (Regulering af naboforhold) 6 3.2.1. Ansvarsgrundlag? 6 3.2.2. Civilt søgsmål 6 3.3 Hævd 6 4. Planlovgivning 7 4.1 Historisk oversigt over planlovgivningen 7 4.2 Den nuværende lovgivning 7 4.3 Landsplanlægning. Planlovens kap. 2 7 4.4 Zoneinddeling og landzoneadministration. Planlovens kap. 7 7 4.4.1. Byzoner 7 4.4.2. Sommerhusområde 7 4.4.3. Landzoner 7 4.5 Regionplanlægning 8 4.6 Kommuneplaner planlovens kap. 4 8 4.7 Lokalplaner 8 4.7.1. Regler for planers tilvejebringelse 8 4.7.2. Lokalplanpligt. Hvornår lokalplan? 8 4.7.3. Foreløbigt forbud 8 4.7.4. Lokalplanens form og indhold 8 4.7.5. Dispensation 9 4.7.6. Retsvirkning 9 4.7.7. Ekspropriation og overtagelse 9 4.7.8. Lokalplaner og servitutter 9 4.7.9. Planlovens regler om servitutstiftelse 9 4.7.10. Klage og søgsmål 9 4.7.11. Processuelle spørgsmål 9 5. Ekspropriation m.v. 10 5.1 Hvem er beskyttet af grundlovens 73 10 5.1.2. Afståelse eller almindelig regulering? 10 5.1.3. Kriterier for ekspropriation 10 5.1.4. Hvad kan eksproprieres 10 5.1.5. Ikke mere end påkrævet 10 5.1.6. Anke af ekspropriationsbeslutning 10 5.2 Overtagelse efter anmodning. Gældende regler 10 5.3 Ekpropriationserstatning. Hjemmel 10 5.3.1. Forudsætning for erstatning 10 5.3.2. Hvad kan erstattes? 10 5.3.3. Kriterier ved erstatningsfastsættelse 10 5.3.4. Domstolenes prøvelsesret 10 5.3.5. Ekspropriationens virkninger 10 5.3.6. Ekspropriationsmyndigheder 10

1 Lovregulering 1. Lovregulering 1.1 Hvad er fast ejendom Fast ejendom er jord, hertil hørende vækster samt bygninger, der er opført på jorden. Råstoffer i og på jorden hører til ejendommen, men erhvervsmæssig udnyttelse kræver tilladelse efter råstofloven. Grundejere har kun ret til at udnytte sådanne forekomster til eget brug. Grundvandet hører ikke til ejendommen, men ejeren har fortrinsret til at udnytte vandet på sin ejendom, hvis han i øvrigt opnår tilladelse hertil. 1.2 Udstykningsloven: Ejendomsregistrering og udstykningsregler. Lov 137/1990 Der har været ejendomsregistrering siden 1600 tallet for at tilvejebringe grundlaget for pålægning af skatter. De vigtigste ejendomsregistre er i dag Matriklen, Tingbogen, det fælles kommunale Ejendomsdatasystem (ESR) samt Bygge- og Boligregistret. Matriklen Der føres i Danmark en samlet matrikel med tilhørende kort. Den ændres ved: udstykning, arealoverførelse, sammenlægning og ejendomsberigtigelse. Ejendomsdispositioner Ejendomsdispositioner må kun ske for arealer der udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Dog kan der ske arealoverførelse. Fælleslod må ikke have særskilt ejerskifte eller pantsætning hvis den er del af en fast ejendom. Forpagtning mv. I UL 16 er det fastsat, at der ikke uden udstykning må stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Bestemmelsen omfatter ikke aftaler om brug af hus og husrum, såfremt aftalen ikke omfatter nogen del af ejendommens grundareal. I UL 18 findes reglen om, at der ikke må etableres en samlet fast ejendom eller en del heraf, som ikke har adgang til offentlig vej. 1.3 Generelle begrænsninger i rådigheden over fast ejendom Begrænsningerne i rådigheden over fast ejendom har til formål at beskytte den danske natur, og at sikre befolkningens adgang og mulighed for at nyde naturværdierne. 1.3.1. Naturbeskyttelsesloven Er en ramme til beskytte den danske natur, og kommer med hensigts erklæringer. Generelle beskyttelsesbestemmelser Beskyttelse af søer over 100m², sten- og jorddiger, vandløb, heder, moser, strandeng, vådområder, sumpe, ferske enge, overdrev m.v. Klitfredede arealer mv. Bekæmpelse af sandflugt. Klitfredning skal tinglyses, men dette er kun en ordensforskrift. Fortidsminder Beskyttelse af fortidsminder og 2m omkring dem. Beskyttelseslinier: Bek. Nr. 547/1992 om beskyttelseslinier i Naturbeskyttelsesloven Beskyttelse af kystlinier så der ikke kommer flere skel. Offentlighedens adgang Giver mulighed for at offentligheden kan færdes i ikke-indhegnede områder. Desuden mulighed for på cykel og til fods at færdes på privat anlagte stier og veje. Kan dog forbydes af hensyn til erhvervslivet eller privatlivets fred m.v. Friluftsreklamer Friluftsreklamer er for så vidt forbudt, der kan dog være noget skiltning. Sammenfatning Reglen om bræmmer langs vandløb som ikke er ekspropriation af 2 meters bredde langs vandløbet. Lovens kap. 6. Fredning Fredning er en rådighedsindskrænkning (servitut), og medfører som hovedregel erstatning til ejeren af den fredede ejendom. 1.3.2. Byggelovens regler for bebyggelsesregulering Byggeloven gælder for alle bygninger og for alt hvor hensigten er varig forbliven på stedet som fx vindmøller, carporte. Men dog også ting kun skal blive i nogle uger. 25-JUN-00, 20:18 Side 3 af 10

2 Almindelige begrænsninger ved køb og salg af fast ejendom 2 containere der var indrettet til beboelse fandtes ikke at være omfattet af udtrykket»bebyggelse«, men deres varige opstilling gjorde at de kunne»fuldstændigt ligestilles med»bebyggelse««. Almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser Disse gælder hvor der ikke er lokalplan, byplanvedtægt osv. Fx er det reguleret for minimumsstørrelser for ejendommen. 2. Almindelige begrænsninger ved køb og salg af fast ejendom 2.1 Lov om erhvervelse af fast ejendom 344/1959 (Erhvervelsesloven) Personer som ikke har bopæl i Danmark, og som ikke heller tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år (samlet) kan ikke købe bolig her i landet. 2.1.1. Om 1959-loven og EF EF statsborgere kan søge arbejde her i landet og dermed købe sig helårsbolig. Men kan ikke købe sommerhuse. Hvis de vil købe landbrugsejendomme så vil der være et bopælskrav, hvorfor de skal bo på landbrugsejendommen. 2.2 Lov om sommerhuse og campering m.v. 267/1972 (Sommerhuslov) Ejere eller brugere af fast ejendom kan ikke uden tilladelse erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år udleje eller fremleje ejendommen til andet end helårsbeboelse. 2.3 Landbrugsloven 769/1994 Man søger at begrænse godsdannelse og at bønder selv ejer den jord de dyrker. Man skal være dansk / EU statsborger. Man kan som regel kun i én familie have én landbrugsejendom, til nød to. Landbrug over 30 ha skal være drevet af en person med landbrugsuddannelse. 25-JUN-00, 20:18 Side 4 af 10

3 Privatretlig regulering af fast ejendom 3. Privatretlig regulering af fast ejendom 3.1 Servitutter Der findes to slags servitutter: rådighedsservitutter og tilstandsservitutter. Tilstandsservitutter formodes at kunne fjernes ved lokalplan. En rådighedsservitut giver adgang til en begrænset råden over en anden mands ejendom. Tilstandsservitutten var forløberen for moderne planlægningstanker. Herskende/tjenende ejendom Den herskende ejendom er den påtaleberettigede, de tjenende ejendomme er de servitut belagte ejendomme. Reelle og personelle servitutter Reel servitut påhviler ejendommen i al fremtid, personelle servitutter kun indtil den påtaleberettigede dør. Servitutforpligtelsen Overholdelsen af servitutten påhviler ejendommens ejer, der også er forpligtet til at drag omsorg for, at eventuelle brugere af ejendommen ikke foretager sig servitutstridige handlinger. 3.1.1. Servitutters stiftelse Der er forskel på privatretlige og offentligretlige servitutters stiftelse. 3.1.2. Privatretlige servitutter Stiftes ved aftale. Brugere kan også stifte servitutter til brug i deres lejeperiode. Landbrugsejendomme kan ikke bortforpagtes. Rådighedsservitutter kan også stiftes ved hævd, hævdstiden er 20 år for synbare rådighed og længere (40-50? År) for usynbare servitutter. 3.1.3. Offentligretlige servitutter Kan kun stiftes ved lov, ofte love om infrastruktur eller beskyttelse af natur og miljø. Den offentligretlige servitut minder om lokalplanen. Afgrænsningsproblemer Det er svært at se hvor grænsen går mellem planloven og offentligretlige servitutter. 3.1.4. Uden for servitutbegrebet: Brugsrettigheder og grundbyrder er ikke servitutter Brugsrettigheder giver almindelig råderet, men tidsbegrænset. Servitutter giver begrænset råderet, og almindeligvis uden tidsbegrænsning. Almindelig begrænsninger fastsat ved lov Fx den begrænsede rådighed som følge af naturbeskyttelsesloven er ikke en servitut. 3.1.5. Servituttyper Den mest almindelige er villaservitutten, hvor man er forpligtede til at bygge villaer på de udstykkede lodder for at sikre et parcelhus område. 3.1.6. Almindelige regler om servitutter. Tinglysning En servitut er gyldig inter partes fra aftale indgåelses tidspunktet, men skal tinglyses for at stifte retten over den faste ejendom og være beskyttet mod retsforfølgning. En deklaration om at ejendommen var atomfrit område blev afvist da den søgte at stifte en ret som lå udenfor ejeren beføjelser. Servitutters prioritetsstilling Har den almindelige prioritetsorden, og kan rykke op efter de almindelige regler. Såfremt en ret også en servitutret er vundet ved hævd, fortrænger den efter TL 26s3, alle i ejendommen værende rettigheder, der ville være i strid med den hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen. Påtaleberettigede Påtaleberettiget er den, der er berettiget til at rejse civil sag ved servitutkrænkelse. Påtalerettens udnyttelse Gennemførelsen af påtaleretten sker ved alm. søgsmål, der kan anlægges mod en servitutforpligtede, også selvom krænkelsen måtte være udført af forpagter. Der kan kræves lovliggørelse eller erstatning. Fortolkning af servitutbestemmelser Gamle bestemmelser skal ofte fortolkes til moderne forhold. 25-JUN-00, 20:18 Side 5 af 10

3 Privatretlig regulering af fast ejendom 3.1.7. Servitutters ophør En servitut kan ophøre ved aftale, eller efter sit eget indhold, eller fordi dens virkning er udtømt. 3.2 Naboret (Regulering af naboforhold) Er dommerskabt praksis og også miljøministerens miljøbeskyttelsesreglement. Hvem er naboer? En ikke for fjern afstand fra hinanden. Hvornår naboret? Hvis skaden kommer fra naboejendommen og ikke kunne komme fra et andet geografisk område. Hvornår naboretlig skade Der sker en nedsættelse efter uvæsentlig, hvis man kendte til skaden inden man købte huset, eller hvis der har været passivitet. 3.2.1. Ansvarsgrundlag? Der kan pålægges ansvar på objektivt lignende grundlag, når naboskader hidrører fra bygge- og anlægsarbejder, hvis den ansvarlige for byggeriet med rimelighed kunne have forudset skader. 3.2.2. Civilt søgsmål Sager om naboret kan, ved civilt søgsmål, indeholde påstand om, at ulempen skal bringes til ophør eller bringes ned under det mindstemål, som på det pågældende sted må anses for acceptabelt, evt. med krav om erstatning for hidtidig ulempe, såvel som krav om erstatning for fremtidig ulempe. 3.3 Hævd Ved hævd tabes alle tidligere rettigheder som er i strid med hævd retten. For at få ejendomsretten betyder det at ejeren ikke selv har brugt ejendommen. Den mest almindelige servituthævd er færdselsretten. For at vinde hævd skal man være i god tro om at en rådighed vil blive tolereret. 25-JUN-00, 20:18 Side 6 af 10

4 Planlovgivning 4. Planlovgivning 4.1 Historisk oversigt over planlovgivningen Udviklingen. 4.2 Den nuværende lovgivning Planloven er en forenkling af de tidligere mange regler og love til regulering af fast ejendom. Der er et plan hierarki, som gør en underliggende plan ikke må være i modstrid med den overliggende. 4.3 Landsplanlægning. Planlovens kap. 2 Der er ikke nogen egentlig landsplan for hvordan landet skal bebygges. Men der er visse reservationer der kan foretages til fx atomkraftværker og naturgasforsyningen. Miljøministeren har mulighed for at gribe ind i kommunal planlægning. Hvis amtsrådet fx har vedtaget et hotelbyggeri i et naturskønt område, har ministeren mulighed for at standse dette. 4.4 Zoneinddeling og landzoneadministration. Planlovens kap. 7 Formålet er at modvirke byspredning ved at hindre ukontrolleret bebyggelse i det åbne land. At landzone friholdes for anden (uplanlagt) bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, medens byudvikling skal ske, hvor der gennem planlægning er åbnet mulighed herfor. 4.4.1. Byzoner Byzone er et område, der ved byudviklingsplan, bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt til bymæssig bebyggelse. 4.4.2. Sommerhusområde Sommerhusområde er byzone, udlagt til det særlige formål at være forbeholdt til fritidsog ferieophold. I sommerhusområde gælder den regel, at en bolig ikke må anvendes til overnatning i perioden 1. Oktober til 31. Marts, bortset fra kortvarige ferieophold, planloven 40. For helårsboliger som befandt sig på området inden overgangen til sommerhusområde, beholder disse boliger deres status som helårsbeboelse, da planloven planlægger, men en hidtil lovlig anvendelse af en ejendom er fortsat lovlig. En pensionist, som ejer et sommerhus i et sommerhusområde, kan benytte dette som helårsbolig, såfremt pensionisten har ejet sommerhuset i 8 år, planloven 40. 4.4.3. Landzoner Der er stærke rådighedsindskrænkninger for arealer i landzone for at modvirke uønskede og uplanlagte bebyggelser. Rådighedsindskrænkninger i h.t. 35 stk. 1 Udstykning I landzone må der ikke uden tilladelse foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændret anvendelse af bygninger eller ubebyggede arealer. Forbud mod nybyggeri, ombygning og tilbygning. Når der i landzone er forbud mod nybyggeri, er det ikke mod nybyggeri i forbindelse med eksisterende bygninger, eller for driftsbygninger. Tilladelse kræves også til ombygning og tilbygning til bestående bebyggelse hvis det samlede bruttoetageareal overstiger 250m². Forbud mod ændret anvendelse af bygninger Når der ændres anvendelse af en bygning i landzone kræves der tilladelse. Undtaget: Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilladelse tages i brug til håndværk og industrivirksomhed, lager, liberale erhverv osv. Før bygningerne tages i brug, skal der ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen, der skal påse, at ovennævnte betingelser er opfyldt. Forbud mod anvendelse af ubebygget jord I landzone må der ikke ske ændret anvendelse af ubebygget jord, medmindre formålet er landbrug, skovbrug eller fiskerivirksomhed. Dispensation fra»landzonebåndet«, landzonemyndigheder Der kan gives dispensation fra landzonebåndet af den rette myndighed. 25-JUN-00, 20:18 Side 7 af 10

4 Planlovgivning Hvilke kriterier bør indgå i landzonemyndighedernes skøn? Man skal ikke give tilladelse medmindre det generer naturen og formålet med landzonen mindst muligt. Klage Ja man kan klage. Til naturklagenævnet naturligvis. Det er jo klart. 4.5 Regionplanlægning For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan, jf planloven 6. Der skal foretages planlægning af fx butiksområder og der maksimale størrelse. Regionsplanens retsvirkninger Amtsråd og kommuner skal virke for regionplanernes gennemførelse ved de skønsmæssige afgørelser, der skal træffes i medfør af en række love. Regionplanen er ikke bindende for de enkelte grundejere. 4.6 Kommuneplaner planlovens kap. 4 Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling, den berører de centrale emner som arealanvendelse, bebyggelse, trafikforhold. Den må ikke stride imod regionplanlægning og landsplanlægning. Den er ikke som lokalplanen bindende for den enkelte ejendom. Kommuneplanens indhold Den berører fordelingen af bebyggelse efter art og formål, bebyggelsesforhold i øvrigt, byfornyelse, forsyning med offentlig og privat service. Retsvirkning af kommuneplanen Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgeren. Kommuneplanens retsvirkninger indtræder ved dens endelige vedtagelse. Forbud og påbud kan først anvendes, når kommuneplanen er bekendtgjort offentligt i de relevante dagblade eller ugeblade. 4.7 Lokalplaner En lokalplan er bindende for grundejeren, dvs. at dens bestemmelser ved fremtidig udnyttelse af området skal overholdes. Dog hidtidig lovlig virksomhed er stadig lovlig. En lokalplan kan være en rammeplan til regulering af konkrete forhold, fx et stisystem. 4.7.1. Regler for planers tilvejebringelse Da lokalplanen er bindende for ejerne af fast ejendom, er lovens regler om lokalplanens tilblivelse særdeles vigtige, og der er i loven givet berørte grundejere m.fl. indsigelsesret over for lokalplanforslag. Indsigelsesret Grundejere har en indsigelsesret på 8 uger Amtsrådet kan give indsigelse hvis lokalplanen er i strid med region og kommuneplanlægningen. Miljøministeren kan også gøre indsigelse mod en lokalplan. Retsvirkning indtræder Retsvirkning indtræder ved offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan. Den skal endvidere være offentligt tilgængelig på kommunekontoret og fx offentlige biblioteker. 4.7.2. Lokalplanpligt. Hvornår lokalplan? En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger, større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning. Hvis der forelægges et større projekt, der er i overensstemmelse med kommuneplanen, skal kommunalbestyrelsen snarest udarbejde et forslag til en lokalplan og fremme sagen mest muligt. Om der er lokalplanpligt beror på om det planlagte projekt vil medføre en»væsentlig«ændring i og for det bestående by- eller landsbymiljø. 4.7.3. Foreløbigt forbud 14 om, at kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod,»at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved lokalplan«. Evt. forbud skal tinglyses, men dette er uden betydning for forbudets gyldighed. 4.7.4. Lokalplanens form og indhold Lokalplanen er ikke nøje beskrevet hvad den skal indeholde. Arealoverførelse fra land til byzone sker gennem lokalplanen. Ejerforhold kan ikke reguleres i en lokalplan. Det kan således ikke foreskrives, at der i en bebyggelse skal være ejerlejligheder, andelslejligheder eller almindelig udlejning m.m. Der kan som betingelse for ibrugtagning foreskrives tilslutning til fælles anlæg som legepladser, fælles vaskeri, selskabslokaler. Tilslutningspligt indebærer alene en forpligtelse til at betale et evt. tilslutningsbidrag, men der er ikke pligt til at aftage varme fra et anlæg. 25-JUN-00, 20:18 Side 8 af 10

4 Planlovgivning I lokalplan kan foreskrives oprettelse af grundejerforening og fastlægges forpligtelser for en sådan. Bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, der kun kan nedrives med kommunalbestyrelsens godkendelse. Præciserende regler Der kan oprettes en bonuslokalplan, men det forudsættes at forholdene til anden lovgivning er afklaret. 4.7.5. Dispensation Kommunen kan dispensere fra en lokalplan, 19s1, hvis dette ikke vil stride mod principperne for planen. I modsat fald må der tilvejebringes en ny lokalplan, 19s2+3. Der kan ikke ved dispensation gøres indhug i fællesarealer. 4.7.6. Retsvirkning Lokalplaner er bindende, når der er foretaget offentlig bekendtgørelse. Den regulerer derefter alle fremtidige dispositioner. Hvis et areal eller en bygning udnyttes»på anden måde hidtil«må den ikke komme i konflikt med lokalplanen. 4.7.7. Ekspropriation og overtagelse Ekspropriation kan kun ske hvis lokalplanen ikke kan opnås på anden måde. Overtagelse Hvis en bygning bliver udlagt til offentlige formål eller ikke må nedrives kan ejeren kræve at kommunen overtager ejendommen, 48 og 49. 4.7.8. Lokalplaner og servitutter Hvis en servitut strider imod en lokalplan bortfalder servitutten. 4.7.9. Planlovens regler om servitutstiftelse For at private kan stifte servitutter skal der i dag indhentes samtykke fra kommunalbestyrelsen. Hvis samtykke ikke gives så står ejeren dårligt. 4.7.10. Klage og søgsmål Alle afgørelser i h.t. planlovens regler har klageadgang, og de kan påklages til og afgøres af naturklagenævnet. Klage til fuld prøvelse Retlige spørgsmål og skønsspørgsmål for ekspropriation og zonetilladelser kan være genstand for fuld prøvelse. Retlige spørgsmål Retlige spørgsmål som ikke angår ekspropriation eller zonetilladelser har kun mulighed for påklagning for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelser, der beror på skøn, kan ikke påklages, 58s1n3. Ingen klageadgang. Retlige spørgsmål kan siges at være spørgsmål om lovens fortolkning. Kommunalbestyrelsens afgørelse vedr. Dispensation fra forbudet mod helårsbeboelse i sommerhusområder 40s2, kan ikke ankes. Afgørelser truffet af naturklagenævnet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 4.7.11. Processuelle spørgsmål Klageberettiget er enhver der har en retlig interesse i sagens udfald. Opsættende virkning Det kan bestemmes at påklage tilladelser kan naturklagenævnet beslutte at disse ikke må udnyttes før ankesagens afgørelse. Ved ekspropriation og zonetilladelser må disse ikke udnyttes eller iværksættes før klagefristens udløb, og rettidig klage har opsættende virkning, medmindre naturklagenævnet bestemmer andet. Domstolsprøvelse Alle endelige administrative afgørelser kan prøves ved domstolene. 25-JUN-00, 20:18 Side 9 af 10

5 Ekspropriation m.v. 5. Ekspropriation m.v. 5.1 Hvem er beskyttet af grundlovens 73 Alle undtagen staten er beskyttet af 73. Statslige myndigheder kan ikke ekspropriere fra hinanden, altså forsvaret fra landbrugsministeriet. Offentlige myndigheder kan godt ekspropriere fra hinanden, fx kommune fra stat. 5.1.2. Afståelse eller almindelig regulering? I adskillige love er der hjemmel til rådighedsindskrænkning uden erstatning. 5.1.3. Kriterier for ekspropriation Der er hjemmel i mange love til ekspropriation, men her behandles kun planlovens. Væsentlig betydning Ekspropriation må kun foretages hvis det ikke kan ske på anden måde. Aktualitet Der skal være en aktualitet i ekspropriationen. 5.1.4. Hvad kan eksproprieres Alle rettigheder over fast ejendom. 5.1.5. Ikke mere end påkrævet Der kan kun eksproprieres til netop det lovhjemlede formål. 5.1.6. Anke af ekspropriationsbeslutning Enhver kommunalbestyrelsesbeslutning om ekspropriation efter planlovens 47 påklages til naturklagenævnet og den har opsættende virkning, medmindre naturklagenævnet beslutter andet. 5.2 Overtagelse efter anmodning. Gældende regler En ejer af fast ejendom kan under visse omstændigheder kræve sin ejendom overtaget af det offentlige, hvis disse har pålagt byrdefulde regler på ejendommen. 5.3 Ekpropriationserstatning. Hjemmel Udgangspunktet er grundloven om fuld erstatning. 5.3.1. Forudsætning for erstatning Udgangspunkt for at kunne udbetale erstatning antages at være, at der skal være sket et indgreb i formuen eller i muligheden for indkomserhvervelse. 5.3.2. Hvad kan erstattes? Alt ved fast ejendom, tab ved afståelse af goodwill. Hvor økonomien forringes for ejendommen. 5.3.3. Kriterier ved erstatningsfastsættelse Man kan bruge: handelsværdien, brugsværdien, og den offentlige ejendomsvurdering. Det er antaget, at en ejer har krav på, at erstatningsudmålingen sker efter den beregningsmetode, der er mest gunstig for denne. Uanset hvilke beregningsmetoder, der benyttes i den konkrete situation, er reglen, at den, fra hvem der eksproprieres, skal have samme formue som før ekspropriationen, men at ekspropriation kun skal erstatte tab som følge af afståelsen. Erstatning for rådighedsindskrænkninger Her erstattes det direkte tab. Fradrag for fordele Erstatning for en gammel nedslidt bygning er mindre en for en ny selvom genbygnings prisen vil være den samme. Det offentlige vil også få en»kontant rabat«. Den offentlige planlægning Vigtigt er også hvilken zone bygningen er i. 5.3.4. Domstolenes prøvelsesret Domstolene har prøvelses ret jf grundlovens 63. 5.3.5. Ekspropriationens virkninger Alle rettigheder bortfalder ejendommen ved ekspropriation. Den skal tinglyses for at nyde beskyttelse. 5.3.6. Ekspropriationsmyndigheder Stats ekspropriationen sker ved ekspropriationskommissionen. Kommunale anlæg sker efter vejloven. Her er overtaksationskommission. 25-JUN-00, 20:18 Side 10 af 10