Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Korttidsafsnit Hinnerup Korttidsafsnit Hammel Plejecenter Møllegården
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering: Se beskrivelse af Favrskov Kommune her: https://www.favrskov.dk/kommunen/om-kommunen Læs om Plejecenter Møllegården her: https://www.favrskov.dk/moellegaarden-i-hadsten Læs om midlertidige korttidspladser her: https://www.favrskov.dk/borger/omsorg-ogsundhed/aeldre/plejecentrene/midlertidigt-korttidsophold 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Vi anvender betegnelsen beboer på plejecenter Møllegården og patienter på korttidsafsnittene. Den typisk beboer/patient vil typisk være: Den ældre beboer/patient. Beboer/patient oftest med flere kroniske sygdomme og livsstilssygdomme. Beboer/patient præget af almen aldersbetingede lidelser. Beboeren/patienten vil typisk kunne have en eller oftest flere af følgende sundhedsudfordringer/ sygdomssammenhænge: Respiration: KOL, dyspnø, pneumoni. Cirkulation: Arteriosklerose, ventrikkelflimmer, rytmeforstyrrelser, hypertension, ødem Udskillelse: Urinretension, urin og afføringsinkontinens, cystitis, prostatahypertrofi, obstipation, diarré. Ernæring: Diabetes, over og undervægt, kvalme, hyperkolesterolæmi. Neurologi: demens, apopleksi, Parkinson. Skelet/muskulatur: Artrose, osteoporose, fakturer, traumer. Immobilitet: parese, KOL, cancer, alderssvækkelse, smerter. Cancer. Terminale sygdomsforløb Smerter: anamnæse, behandling. Ensomhed, sorg, krise, psykisk sygdom. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Du vil møde beboere/patienter som har stabile og komplekse behov for sygepleje. Beboeren/patienten har ofte flere af nævnte sygeplejefaglige problemstillinger, hvor der sygeplejeprocessen anvendes som et fælles arbejdsredskab med beboer/patient og pårørende: Pep-fløjte, Fowlers leje, iltbehandling, skabe tryghed. Cirkulation: Kompressionsbehandling, skabe tryghed. 2/5
Udskillelse: Stomipleje, kateterpleje: KAD, suprapubisk kateter, RIK, SIK, urinstix, dyrkning/resistens, vurdering og justering af behov for laksantia. Ernæring: sufficient ernæring, ernæringsscreening, BMI, vejledning, pårørende, sosuhjælper/assistent, sondeernæring, diætist. Sundhedsfremme og forebyggelse: KRAM-faktorer, livsstil, sundhedstilbud, motivation, sundhedspædagogik, compliance, mestring af sygdom. Vurdering af beboer/patient ved akut opstået sygdom/tilstand: TOBS, traumer. Palliativ sygepleje: terminal pleje, smertebehandling, immobilitet, decubitusprofylakse. Sygepleje til beboer/patient i behandlings-, trænings- og rehabiliteringsforløb. Sygepleje til beboer/patient med demens: døgnrytmeplaner, demenskoordinator, tilgang, verbal/nonverbal guidning, pårørende. Sygepleje til beboer/patient før og efter behandling/undersøgelse/operation i sekundær sundhedstjeneste, ambulatorier, speciallæger m.fl. Sygeplejefaglig udredning ved ny beboer/patient og beboer/patient med ændret behov for sygepleje. Indlæggelse og modtagelse af beboer/patient fra sekundær sundhedstjeneste, forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser. Korttidsafsnittene har fokus på modtagelse og udskrivelse af patienter til eget hjem evt. ny boligform. Korttidsafsnittene har i den forbindelse tæt samarbejde med hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Situationsbestemt kommunikation: vejledning, undervisning, den motiverende samtale, korttidskontakt, samtale med borger/ pårørende i sorg og krise, kommunikation til at skabe tryghed for beboer/patient, grænsesætning. Etablering og afvikling af relation til beboer/patient og pårørende. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde: visitation, vagtcentral, akutteam, hjælpemiddeldepot, fysioterapeuter, ergoterapeuter, praktiserende læge, ambulatorier, speciallæger, sygehusafsnit m.fl. Øvelse i klinisk beslutningstagen: observere, systematisk dataindsamling, vurdere, prioritere, koordinere, evaluere og justerer sygeplejen i samarbejde med borger. Herunder kvalificering af sygeplejen ved innovative interventioner. Øvelse i fagligt skøn, faglig argumentation og stillingtagen ved etiske dilemmaer. Dokumentation i Vitae, sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel. Medicinadministration: FMK, lægemiddelregning, vurdering af medicinens virkning og evt. bivirkning hos borger, delegering, lokale instrukser. Anvendelse af teknologisk løsninger f.eks. OPUS-senge, GPS/brik, skylletoilet m.m. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen: sygeplejeprocessen, sygeplejefagligt skøn, faglig argumentation og sygeplejefaglige sparring. Kliniske metoder: TOBS, ISBAR, ernæringsscreening, BMI, urinstix, Bristol afføringsskala, NRS skala, kompressionsgrader, grader af decubitus. Observationsskema: væske, urin, afføring, lejring, forebyggelse af decubitus, blodsukker, blodtryk, puls, injektionssted, pn. medicin m.fl. Model for praktisk færdighedsudøvelse i før-, under- og eftervejledning. Vitae, UTH, PPS, Appinux, tablet/telefon/pc, MMC (My Med Card). 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Du vil gennem klinikken udvikle din sundhedsprofessionelle identitet som sygeplejerske. 3/5
Du vil få øvelse i at vurdere dit aktuelle kompetenceniveau og kunne sige læringsmuligheder til og fra. Du vil altid varetage sygeplejeopgaver i et tæt samarbejde med din kliniske vejleder eller anden daglig vejleder. Du vil indgå i et praksisfællesskab med sygeplejersker, sosu-hjælpere og sosu-assistenter. Der vil være formelle og uformelle fællesmøder, som du vil blive orienteret om, når du møder i dit kliniske undervisningsforløb. Midt i dit uddannelsesforløbet skal du deltage i en refleksionsøvelse sammen med de øvrige studerende i Favrskov Kommune. Dette introduceres du nærmere til, når du starter dit kliniske undervisningsforløb. Du skal kende og efterleve regler om tavshedspligt i klinikken. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem dig og den kliniske vejleder inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Du vil blive præsenteret for fælles elektronisk evalueringsskema. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem dig og den kliniske vejleder med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem dig og den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige. Du medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan du få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af dig i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Du, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem dig, klinisk vejleder og underviser hvordan det skal foregå. 4/5
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point, som på 2. semester på 15 ECTS svarer til 450-750 sider samlet. Klinisk uddannelsessted opgiver 2/3 svarende til 300 til 500 sider. Du skal opgive 1/3 svarende til 150-250 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at du Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5/5