Region Hovedstaden Indeklimasikring i nybyggeri VEJLEDNING I FORBINDELSE MED SAGSBEHANDLING AF 8-SAGER December 2016 version 2.1.3
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 6 1.1 Formål 6 1.2 Læsevejledning og overblik 6 1.3 Baggrundsviden, lovgivning og relevant litteratur 8 1.4 Afgrænsning 9 1.4.1 Problematik vedr. lossepladsgas 9 1.4.2 Problematik vedr. radon 9 2 Overvejelser i forbindelse med valg af afværgeløsning 11 2.1 Indhold af ansøgningsmaterialet 11 2.1.1 "Tjekliste" for indhold af ansøgning 12 2.1.2 Opmærksomhedspunkter 12 3 Byggetekniske forhold af betydning for indtrængnings- og spredningsveje 14 3.1 Indtrængnings- og spredningsveje for forurening i byggeri 15 3.1.1 Forureningsspredning i kloak/afløbssystem 17 3.1.2 Forureningsspredning gennem terrændæk, fundamenter og kældervægge 19 3.1.3 Forureningsspredning via ledningsføringer 23 3.1.4 Forureningsspredning via hulmure 26 3.1.5 Forureningsspredning via interne spredningsveje bl.a. trappeopgange, elevatorer og installationsskakte 27 3.2 Påvirkning fra vind og termiske forhold for nybyggeri 28 3.3 Udfordringer med og håndtering af forskudte plan 29 3.4 Højtvandssikring håndtering af terrænnært grundvand 30 4 Materialer og dimensioner 33 4.1 Drænmaterialer 34 4.1.1 Drænmaterialer af sedimenter (sand/grus/sten) 35 4.1.2 Drænmaterialer af Leca-nødder 37 4.2 Rørføringer 37 4.2.1 Drænrør 38 4.2.2 Faste rør til samleledninger og rørføringer 40 4.2.3 Luftafkast 42 4.2.4 Luftindtag 44 4.2.5 Målepunkter 45 4.3 Fundament, terrændæk og kældervægge 45
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 3 4.3.1 Fundamenter 45 4.3.2 Terrændæk og etageadskillelser 46 4.3.3 Kældervægge 47 4.4 Levetid for bygningsmaterialer 48 4.4.1 Krav til vedligeholdelse af indeklimasikringen 49 5 Sandsynliggørelse og beregningsgrundlag 51 5.1 Beregning af indeklimabidraget 52 5.1.1 Eksempel på beregning ved hjælp af JAGG 52 5.2 Beregninger af balanceret ventilation 55 5.2.1 Modstande i rør og slanger 56 5.2.2 Beregning af trykfald i dræn 58 5.2.3 Beregning af trykfald ved ventilering af drænlaget 58 5.3 Beregning af undertryksløsninger/radonsug 62 5.4 Beregning af luftkoncentrationer fra luftafkast 63 5.5 Beregninger med bygninger på pæle 64 5.6 Beregninger med membraner 65 5.7 Beregninger af reduktionsfaktor for kommende terrændæk 65 6 Kontrol, monitering, drift og vedligehold 68 6.1 Kontrol af afværgeforanstaltning i etableringsfasen 70 6.1.1 Etablering af målepunkter 70 6.1.2 Kontrol af rørføringer og drænrør 73 6.1.3 Balanceret ventilation - kontrol af ventilationslag 74 6.1.4 Undertryk/radonsug kontrol af ventilationslag 76 6.1.5 Vurdering af forureningsligevægt 78 6.1.6 Test af tæthed af membraner, terrændæk og andre barrierer 82 6.2 Monitering af effekt af afværgeløsning 83 6.2.1 Kontrol af forureningskoncentrationer i indeklima, ventilationslag og luftafkast 84 6.2.2 Fastsættelse af stop- og aktionskriterier 85 6.3 Drift og vedligehold 86 6.3.1 Fysisk kontrol af afværgeanlægget 87 7 Datablade 88 7.1 Balanceret ventilation 92 7.1.1 Balanceret ventilering i drænlag 97 7.1.2 Hulrumsplader (æggebakkemetoden) 100 7.1.3 Compartment hulrum under gulvkonstruktionen 103 7.1.4 Bygninger med krybekælder 105 7.1.5 Huse på pæle 107 7.2 Rumventilation 109 7.2.1 Parkeringskælder 110
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 4 7.2.2 Øget ventilation i opholdsrum 111 7.3 Undertryksløsninger 113 7.3.1 Undertryk - "radonsug", hvor der skabes et undertryk i et drænlag under terrændæk 114 7.3.2 Undertryk vakuumventilation/afskærende sug i de oprindelige aflejringer 118 7.4 Barrierer/supplerende foranstaltninger 120 7.4.1 Membraner 121 7.4.2 Tæt betonkonstruktion 123 7.4.3 Sekantpæle 126 7.4.4 Spunsvæg 127 7.4.5 Grønne kiler 129 8 Referencer 130 Bilag Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Bilag F Grafisk oversigt med indhold af vejledningen "Tjekliste" for indhold af ansøgning Procesdiagram for kontrol, monitering og drift/vedligehold Forskellige typer af etageadskillelser Trykfaldsværdier for fittings Forureningsligevægt, grafer
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 5 Forord Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Jordforureningsenheden har ønsket at udarbejde en vejledning, hvor relevante aspekter i forhold til sagsbehandlingen af 8-sager ved nybyggeri af boliger behandles. Vejledningen er en udbygning af notat fra 2010 /1/ omhandlende ventileret drænlag som afværgeløsning til sikring mod forureningsindtrængning til indeklimaet. Dette projektet er gennemført som en dynamisk faseopdelt proces, hvor de enkelte hovedemner er behandlet og diskuteret separat på 5 mødedage med deltagelse af projektets arbejdsgruppe og følgegruppe. Arbejdsgruppen bestod af: Annette Gundog Ferslev, Region Hovedstaden Heidi Uttenthal Bay, Region Hovedstaden Maria Hag, Region Hovedstaden Tage V. Bote, COWI Bjarke N. Hoffmark, COWI Følgegruppen bestod af: Mariam Wahid, Region Hovedstaden Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Birgit Konring, Københavns Kommune Ida Nielsen, Københavns Kommune Pia Thomsen, Københavns Kommune Mads Georg Møller, Orbicon Henrik Husum Nielsen, Niras Per Loll, DMR Hans Bengtsson, Rambøll
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 6 1 Indledning 1.1 Formål Det vurderes afgørende i 8-sammenhæng at en indsats, som i byggeteknisk sammenhæng skal afhjælpe en potentiel risiko for indeklimaet ved en følsom anvendelse, kan sandsynliggøres på betryggende vis på ansøgningstidspunktet. Efterfølgende monitering skal kunne dokumentere, at indsatsen virker på betryggende vis i relation til den anvendte metode. Der findes på tidspunktet for udarbejdelsen af vejledningen ikke entydig designvejledning for afværgetyperne, og design vil afhænge af mange parametre i selve byggeriet og de ydre forudsætninger. Fra myndighedernes side er der ønske om, at der i videst muligt omfang foretages reduktion af forureningskilden forud for opførelsen af byggeriet. En evt. utilgængelig rest-forurening, f.eks. en forurenet grundvandsfane, skal i relation til indeklimaet håndteres af en robust byggeteknisk afværgeindsats, der skal kunne fungere i en ikke-veldefineret fremtid. Dette forhold rejser naturligvis spørgsmål om materialernes levetid. I vejledningen er der beskrevet de nuværende kendte metoder og materialer, som kunne være relevante, og som er kendte/anvendt i byggebranchen. Det skal bemærkes, at der fremadrettet kan opstå nye mulige metoder/materialer, idet arten og karakteren af byggeri naturligvis også ændres med tid, ligesom byggeri ikke udføres ensartet geografisk set. Der er således lagt vægt på, at metodernes sandsynliggørelse også skal reflekteres i, at der i vid udstrækning kan anvendes standardmaterialer, og at afværgeindsatsen ikke må kompromittere kvaliteten i selve byggeriet. Afhængigt af den anvendte afværgemetode kan der være forskellige kontrol- og moniteringsbehov, som kan være relevante at indføje i tilladelsernes vilkår. Disse er beskrevet i vejledningen. 1.2 Læsevejledning og overblik Nærværende vejledning er tænkt som et opslagsværk og ikke som en vejledning der skal læses fra A-Z. Vejledningen er opbygget med to indledende kapitler, som sætter rammerne for vejledningen. Kapitlerne 3, 4, 5 og 6 er tekniske kapitler, der er ment som et decideret opslagsværk. Kapitel 7 indeholder datablade, som giver beskrivelse af de enkelte afværgestrategier, herunder deres fordele og ulemper. 8-processen kapitel 2.1 Materialer og byggetekniske forhold I kapitel 2.1 beskrives hvad der bør fremsendes med ansøgningsmaterialet til 8- tilladelsen, samt hvad myndighederne skal være opmærksomme på ved udarbejdelsen af tilladelsen. Kapitlerne 3 og 4 indeholder tekniske beskrivelser af henholdsvis byggemetoder og byggematerialer i forbindelse med byggetekniske tiltag i forhold til indeklimasikring. Beskrivelser af materialer lægger vægt på materialernes egnethed i forbindelse med afværgeløsninger. Det er værd at bemærke, at det i forbindelse med jord- og grundvandsforureningssager ikke altid er tilstrækkeligt at anvende standard byg-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 7 gematerialer og komponenter, idet dette kan give anledning til utilsigtede spredningsveje for forureningen 1. Kapitlerne 5 og 6 indeholder en beskrivelse af hvordan sandsynliggørelse og beregningsgrundlag kan udføres (kapitel 5) samt beskrivelse af kontrol, monitering, drift og vedligehold (kapitel 6). Datablade Figur 1 og Bilag A I kapitel 7 er en række "datablade" der beskriver kendte afværgetyper til sikring af indeklimaet mod afdampning fra jord- og grundvandsforurening. Databladene er opdelt i fire afværgetyper, "Balanceret ventilation", "Rumventilation" "Undertryksløsninger" og "Barrierer/supplerende foranstaltninger". Databladene giver en overordnet beskrivelse af afværgetypen. Til hvert datablad er en række underdatablade der beskriver forskellige udformninger af afværgetypen med fokus på fordele, ulemper og betydende forhold. Fra de enkelte datablade og underdatablade er der henvisning til kapitel 3 for uddybende beskrivelser vedr. byggetekniske forhold m.v. Den grafiske oversigt i Figur 1 er tiltænkt som "let" indgangsvinkel til vejledningen samtidig med, at den giver en sammenhæng mellem de tekniske kapitler og databladene. Oversigten er ligeledes vedlagt som "stor version" i Bilag A. Figur 1. Oversigt over tekniske kapitler, datablade og deres sammenhæng. Bokse med stiplet kant angiver at disse kun i nogle tilfælde er relevante. Større version er vedlagt i Bilag A. 1 Med 'standardkomponenter' i denne kontekst menes der gængse byggematerialer anvendt i byggeri, som ikke foregår på forurenet grund.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 8 1.3 Baggrundsviden, lovgivning og relevant litteratur Nærværende vejledning skal ses som et "teknisk" supplement til den mere administrative tilgang til myndighedsbehandling af 8-sager, som fremgår af 'Håndbog i jordforureningslovens 8' /36/. I det følgende er angivet relevant byggeteknisk lovgivning, anden lovgivning samt relevante anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), som danner dele af grundlaget for udarbejdelsen af nærværende vejledning. Byggeteknik Byggeteknisk lovgivning og anvisninger fra SBi: Bygningsreglement 2015. SBi-anvisning 233. Radonsikring af nye bygninger. SBi-anvisning 247. Radonsikring af eksisterende bygninger. DS-håndbog 455:1985, Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord. Anden lovgivning Udover jordforureningsloven findes der anden lovgivning, som kan regulere sikring af indeklimaet i bygninger eksempelvis byggeloven. Nærværende vejledning tager udgangspunkt i jordforureningslovens 8. Baggrundsviden Nedenfor litteratur hvor der kan opnås viden omkring undersøgelser og afværge i forhold til indeklima. Desuden henvises til litteraturlisten i kapitel 8, der er forsøgt gjort mere anvendelig ved at referencerne er emneopdelt. Miljøprojekt nr. 750, 2003. Afværgekatalog tidlig indsats overfor indeluftpåvirkning. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2003. Miljøprojekt nr. 1147, 2007. Håndbog Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2007. Miljøprojekt nr. 1348, 2010. Erfaringsopsamling Passiv ventilation under huse. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2010. Videncenter for Jordforurening. Håndbog i jordforureningslovens 8. Teknik og Administration, nr. 2, 2006. Videncenter for Jordforurening. Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne. Teknik og Administration, nr. 3, 2010. Region Hovedstadens notat vedr. planlægning af undersøgelser forud for design af afværgeforanstaltning /2/. Miljøstyrelsens værktøj til vurdering af jord, JAGG 2. Miljøprojekt nr. 20, 1996. Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand. Miljøstyrelsen 1996.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 9 1.4 Afgrænsning Vejledningen tager udgangspunkt i opførelsen af nybyggeri, hvor indeklimaet i beboelser skal sikres i forhold til spredning af flygtig jord- og grundvandsforurening til indeluften. Byggeriet der er omfattet af vejledningen, skal således helt eller delvist anvendes til særlig følsom arealanvendelse (beboelse eller børneinstitutioner) samt i et vist omfang følsom anvendelse. Vejledningen er ikke relateret til byggeri anvendt alene til erhvervsbrug. Ved etablering af løsninger til sikring mod forurening af indeluften er det væsentligt at sondre mellem, hvilken type afdampning løsningen skal håndtere. I relation til forureningstyper forholder vejledningen sig primært til flygtige forbindelse som for eksempel klorerede opløsningsmidler og flygtige kulbrinter. Herudover kan lossepladsgas og radon tilsvarende udgøre en risiko i forhold til byggeriet. Forhold vedr. lossepladsgas og radon er kort omtalt i kapitel 1.4.1 og 1.4.2 og behandles herefter ikke yderligere. Akut risiko 1.4.1 Problematik vedr. lossepladsgas Lossepladsgassen adskiller sig fra anden flygtig forurening ved, at methan og kuldioxid kan opkoncentreres til blandinger med akut risiko til følge. Methan er en farveløs lugtfri gas, der kan antændes og brænde ved koncentrationer større end 5 vol.%. Ved koncentrationer af methan på mellem 5 og 15 vol.% vil forbrændingen foregå så hurtigt, at der er tale om en eksplosion. Kuldioxid er en farveløs og lugtfri gas, der i høje koncentrationer kan være livstruende og i lavere koncentrationer kan give utilpashed. Ved kuldioxidkoncentrationer over 1 vol.% kan der opstå bevidstløshed, og koncentrationer over 9 vol.% kan være dødelige. Det betyder, at den valgte metode for sikringen af indeklimaet i relation til lossepladsgas ikke skal baseres på en løsning som giver anledning til en forlænget opholdstid for afdampningen og dermed en mulig opkoncentrering. I stedet bør der ved sager med lossepladsgas gøres brug af ventilationsløsning baseret på fortynding (balanceret ventilering) eller, hvor bygninger etableres på pæle og dermed afkobles fra terræn. Løsninger for balanceret ventilering og bygninger på pæle er behandlet i nærværende vejledning og fremgår på databladsform i kapitel 7.1 og 7.1.5. I sager med lossepladsgas indgår typisk øvrige hensyn og vurderinger i relation til f.eks. alder af lossepladsen og komposteringsfase, spredningsforhold og afskæring m.m. I Miljøprojekt nr. 648, 2001 kan der læses mere herom /12/. 1.4.2 Problematik vedr. radon Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas i jorden og er den største kilde til radioaktivitet i bygningers indeluft. Radon kan ikke lugtes eller ses. Indholdet af radon i jorden varierer betydeligt fra sted til sted samt over døgnet og året. Forekomsten af radon er størst i klippegrund og fedt ler med sprækker, og lavest hvor der er sandjord. Radonsikring i forbindelse med nybyggeri er reguleret af bygningsreglementet i forhold til at sikre at grænseværdien på 100 Bq/m³ i indeluften ikke overskrides. Forholdet er bl.a. betinget af et luftskifte i beboelsen på ca. 0,5 gang pr. time /6/. Radioaktivt henfald Den betydende forskel mellem flygtige klorerede kulbrinter og radon er, at radon henfalder. Halveringstiden for radon er 3,8 dage. Det betyder, modsat for f.eks. klorerede opløsningsmidler, at blot der kan etableres tilstrækkelig lang opholdstid for poreluftens indtrængning til indeklimaet, så vil radon grundet den korte halve-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 ringstid ikke udgøre en risiko for indeklimaet. Samtidig hermed, er den diffusive transport for radon ikke relevant. De klorerede kulbrinter nedbrydes kun i yderst begrænset omfang, hvis overhovedet, og de diffusive egenskaber er fortsat aktuelle. I praksis betyder det, at løsninger der virker i relation til radon-sammenhæng ikke altid er tilstrækkelige i forhold til jord- og grundvandsforurening. Omvendt vil metoderne til sikring af indeklimaet i forhold til flygtige forureningskomponenter oftest også være anvendelige og tilstrækkelige i radon-sammenhæng. I relation til nybyggeri og radonsikring har Statens Byggeforskningsinstitut udgivet SBi-anvisning 233, hvor radonsikring af nye bygninger er behandlet /6/.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 2 - OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED VALG AF AFVÆRGELØSNING 11 2 Overvejelser i forbindelse med valg af afværgeløsning 2.1 Indhold af ansøgningsmaterialet For at kunne vurdere om en foreslået afværgeløsning i forhold til indeklimaet er acceptabel, skal det rette grundlag være til stede. Kendskab til forurening og fysiske forhold Forud for dimensioneringen af afværgeløsningen skal forureningen være undersøgt tilstrækkelig grundigt til at klarlægge, om der er en reel eller potentiel påvirkning af indeluften. Det bør være klarlagt, om der er tale om en kraftig påvirkning eller en svag påvirkning i forhold til robustheden af afværgeløsningen. Med andre ord, så skal forureningskilden(er) være klarlagt, afgrænset og maksimale forureningskoncentrationer skal være bestemt. Forureningen og de fysiske forhold på ejendommen bør være undersøgt i en sådan grad, at der kan optegnes en konceptuel model over forureningens beliggenhed og spredningsveje. Afdampning bør om muligt være dokumenteret med poreluftmålinger det er ofte for usikkert at vurdere, hvorvidt der forekommer afdampning ud fra resultater af jordprøver og vandprøver. I områder med højtstående grundvand eller impermeable jordlag, kan det dog være teknisk umuligt at udtage poreluftprøver i den rette dybde i forhold til et kommende byggeri. Her kan vandprøver fra toppen af vandspejlet eller jordprøver til nød benyttes. Hotspots Ombygning af eksisterende bygninger Nybyggeri Poreluftmålinger skal være udtaget, så områder med forventede maksimale forureningsindhold er belyst og afgrænset, samtidig med at potentielle kildeområder/hotspots skal være undersøgt. Herved kan afværgeløsningen designes, så den bliver etableret, hvor der er behov for den. Der er som udgangspunkt fra myndighedernes side ønske om, at tilgængelige hotspots bortgraves forud for nybyggeriet, hvorved afværgeforanstaltningen skal sikre mod den forureningspåvirkning, som ikke på anden vis kan fjernes. Baggrunden for at fjerne hotspots er, at danne grundlag for en robust og fremtidssikret løsning for nybyggeriet. Hvis der er tale om eksisterende byggeri der ombygges til ny anvendelse, bør der suppleres med målinger i indeklimaet. Her skal man dog være opmærksom på eventuelle bidrag fra interne kilder, samt hvilken betydning eventuel ombygninger vil have for forureningens spredning og fortynding i bygningen. Som led i vurderingen af de fremtidige forhold, bør der opstilles en konceptuel model som beskriver såvel de eksisterende forhold (forureningskoncentrationer og spredningsveje) som de forventede fremtidige forhold, herunder udformning af afværgeforanstaltningerne. Ved nybyggeri er det vigtigt at få beskrevet forureningsforholdene inden for projektområdet, bygningernes fodaftryk og i "randzonen" uden for fodaftrykket. "Randzonens" udbredelse beror på den enkelte konkrete sag, forureningstype og - omfang, vurdering i forhold til nærliggende bebyggelse eller brug og udlægning af tilstødende arealer. Det bemærkes særligt, at "randzonen" op til bygningens fodaftryk er relevant at undersøge for at afdække evt. forurening beliggende op til byggeriet. Målingerne bør i videst muligt omfang tage højde for, at betingelserne for afdampning af spredning ofte ændres under byggeriet. Som led i vurderingen af de fremtidige forhold, bør der opstilles en konceptuel model som beskriver såvel de eksisterende forhold (forureningskoncentrationer og spredningsveje) som de forventede fremtidige forhold, herunder udformning af afværgeforanstaltningerne.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 2 - OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED VALG AF AFVÆRGELØSNING 12 2.1.1 "Tjekliste" for indhold af ansøgning Grundlaget for et fyldestgørende indhold af 8-ansøgningsmaterialet er listet i Bilag B. Listen skal betragtes som en guide i forhold til relevant indhold af ansøgningsmaterialet, som skal være afdækket. Der vil givetvis optræde konkrete projektforslag, hvor listen ikke er tilstrækkelig fyldestgørende. Listen kan med fordel benyttes i samspil med kapitel 5 i 'Håndbog i jordforureningslovens 8' /36/, hvor 8-håndbogen har en mere administrativ tilgang til emnet end nærværende vejlednings mere tekniske tilgang. De tekniske forhold som bør være belyst i forbindelse med ansøgningsmaterialet, er for fokusområdet/afværgetiltagene illustreret i Figur 2. Figur 2. Tekniske forhold som skal belyses i forhold til fokusområde for afværgetiltag. 2.1.2 Opmærksomhedspunkter Nedenfor gives en sammenfatning af nogle overordnede pointer, som er vigtige for forståelsen af nærværende vejledning. Skiftende ejerforhold I 8-regi er det værd at bemærke, at ejerforholdene oftest skifter, herunder de personer som der er indgået aftaler med. De efterfølgende parter har derfor ikke altid viden om og forståelse for den kontekst som aftalerne er indgået i. På denne
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 2 - OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED VALG AF AFVÆRGELØSNING 13 baggrund er det formålstjenligt allerede i ansøgningsfasen at have adresseret relevante grundejer og aktører. Forholdet er forsøgt illustreret i Tabel 1. Tabellen er opbygget med en kolonne i forhold til stade for byggeriet/bygningen og de afledte relevante grundejere og øvrige aktører. De anvendte farver illustrerer grupperingerne af grundejere og aktører. Tabel 1. Skiftende ejerforhold. Tidspunkt Grundejer Øvrige aktører Projektering Projektudvikler Arkitekt Projekterende ingeniører Byggetilladelse 8-tilladelse m.fl. Klargøring af ejendom Projektudvikler Totalentreprenør Nedriver Miljøtilsyn Udførelse Jordarbejder Fundamenter m.v. Jordentreprenør Kloakmester Miljøtilsyn Etablering af afværge Opførelse af råhus Murer, tømrer, elektriker, VVS'er m.v. Byggetilsyn *Miljøtilsyn Ibrugtagningstilladelse Færdigt hus Monitering Nye investorer/ Ejere Lejere Vicevært Grundejerforening Rådgiver Drift * Miljøtilsynet vil som udgangspunkt ikke være til stede i denne fase Omfang af tilsyn I 8-regi er det værd at bemærke, at tilsyn med det udførte arbejde udføres i det omfang der stilles vilkår herom eller hvad der er beskrevet i projektansøgningen. Typisk vil miljøtilsyn kun blive udført i det omfang der arbejdes med forurenet jord eller forurenede bygningsmaterialer. Da etablering af de byggetekniske foranstaltninger oftest foregår i rene materialer, vil miljøtilsynet som udgangspunkt ikke være til stede under arbejdet med disse. Såfremt tilsyn med dette arbejde er nødvendigt, skal dette derfor specificeres evt. som vilkår i 8-tilladelsen. Ved tilsyn med etablering af afværgeforanstaltninger kan der med fordel træffes aftaler om fokuspunkter for tilsynet. Herved forstås kontrol af de foranstaltninger der er essentielle for installationer efterhånden som de etableres. Materialer Myndighedsudfordringen går på, at der ikke kan stilles vilkår om specifikke metoder eller materialer. Vilkår skal formuleres i forhold til dets formål om at sikre, at der ikke vil ske en uhensigtsmæssig påvirkning af indeklimaet i et nyt byggeri med følsom/særlig følsom arealanvendelse. Vilkår kan også formuleres i forhold til, at rådgiver eller bygherre skal sandsynliggøre/dokumentere at den givne metode/det givne materiale virker efter hensigten.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 14 3 Byggetekniske forhold af betydning for indtrængnings- og spredningsveje COWI media
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 15 BR2015 I nærværende vejledning er der taget udgangspunkt i, at bygninger opføres efter bygningsreglementet (BR2015). Byggeri på forurenede grunde stiller dog yderligere krav til materialer og bygningsmetoder. Hvad der i bygningsreglementet anses som tæt, er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt i 8-sammenhæng. I kapitel 3 og 4 beskrives forhold, som ligger ud over bygningsreglementets anvisninger. Ved valg og design af de byggetekniske foranstaltninger og ved den efterfølgende evaluering af effekten af en foranstaltningerne, er det vigtigt at forholde sig til indtrængnings- og spredningsveje i bygningen. Det er i den forbindelse nødvendigt at forholde sig til mulig påvirkning fra: Terrændæk, fundamenter og kældervægge (beskrives i kapitel 3.1.2) Hulmure (beskrives i kapitel 3.1.4) Trapper, elevatorer, installationsskakte, affaldsskakte og andre rum der går på tværs af etagerne (beskrives i kapitel 3.1.5) Forskudte plan (beskrives i kapitel 3.3) Differentiering mellem kombineret brug af bygning. F.eks. cykelkælder med butikker i stueetagen og boliger på 1. sal. Tidsperspektiv 3.1 Indtrængnings- og spredningsveje for forurening i byggeri Ved vurdering af indtrængnings- og spredningsveje for forurening til indeklimaet er det vigtigt at have for øje, at der ikke nødvendigvis er tale om statiske forhold, men forhold som kan udvikles over tid. En række indtrængnings- og spredningsveje opstår allerede i forbindelse med etablering af bygningen, mens andre opstår som følge af anvendelsen af bygningen og fordi bygningen sætter sig. Størsteparten af alle sætninger foregår i løbet af bygningens først 10 leveår, hvorefter resten vil komme senere hen og være aftagende år for år. En sætningsrevne, som skyldes dårlige jordbundsforhold vil aldrig ophøre, men med tiden vil tilvæksten aftage. Det er ikke unormalt, at huse der er mere end 100 år gamle har sat sig, hvorved risikoen for nye revner er næsten lig nul. Udefra kommende påvirkninger kan dog give anledning til nye revnedannelser. Der kan dels være tale om naturlige hændelser (storm, jordskred og jordrystelser) og dels menneskeskabte hændelser som foregår på nabo-/tilstødende arealer f.eks. grundvandssænkninger, rystelser i forbindelse med spunsning og rystelser fra vejbump. Hyppigste spredningsveje Figur 3 illustrerer en række mulige indtrængningsveje for forurening via jordens poreluft til indeklimaet for bygninger opført i henhold til bygningsreglementet. Der er i teksten nedenfor og i figuren listet 6 forskellige typer af indtrængningsveje. I de efterfølgende kapitler er de 6 typer uddybende beskrevet med fokus på identificering af forhold, der er vigtige i 8-tilladelser. 1 Via kloaksystemet. Via revner og utætheder kan forurenet poreluft og eventuelt forurenet grundvand trænge ind i kloakken og dermed give anledning til forhøjede koncentrationer af flygtige komponenter i luften i kloakken. Forurenet poreluft og grundvand kan også trænge ind i afløbssystemet via omfangsdræn.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 16 Luften fra kloakken kan via utætte rørsamlinger eller vandlåse trænge ind i indeklimaet og dermed give et bidrag til indeklimaets indhold af flygtige komponenter. "Afgrenet" kloakforløb, som står ubenyttet hen til evt. senere ibrugtagelse (f.eks. tilslutning af fremtidig vaskemaskine eller lignende), eller som ikke længere er i brug. 2 Via revner i gulvet eller langs støbeskel f.eks. mellem terrændæk og fundament/væg. 3 Utætheder i terrændækket ved rør- og ledningsgennemføringer. 4 Via hulmure og derfra via utætheder ved vinduer, døre, installationer, rørgennemføringer, ledningsgennemføringer o.lign. 5 Via en generel porøsitet/utæthed i terrændæk, etagedæk eller vægkonstruktion. 6 Indvendige adgangsdøre, trappeopgange o.lign. fra kælder til beboelses arealer. 7 Lokale bygningsforhold (ikke med på Figur 3) Figur 3. Oversigtsfigur med illustration af mulige indtrængningsveje for poreluften til indeklimaet. Numrene i figuren henviser til nummereringen af teksten ovenfor.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 17 3.1.1 Forureningsspredning i kloak/afløbssystem Ved etablering af rør- og ledningsføringer er det relevant at vurdere placeringer af disse i forhold til f.eks. blokering af ventilationslag, indføring i bygning og sikring mod, at disse optræder som spredningsveje. Spredning langs kloakken Tidsperspektiv Spredningsvej For nedgravede rør og ledninger herunder bl.a. kloakker, vil jorden typisk have en højere permeabilitet i ledningstraceet end i den omkringliggende jord. Dette betyder, at forureningen kan spredes i ledningsgraven langs ledningen og dermed frem til, hvor røret eller ledningen føres ind i bygningen. Dette gør det ekstra vigtigt, at lednings- og rørgennemføringer er tætte. f.eks. som beskrevet i /6/. Ved nybyggeri må det antages, at en række af spredningsvejene ikke er højaktuelle i bygningens første leveår, men at de over tid vil kunne udgøre en risiko. F.eks. vil et kloakforløb over tid kunne optræde som spredningsvej grundet slitage og nedbrydning. I kapitel 4 behandles forhold vedr. materialers levetid. Forureningsspredning via afløbssystemet kan være en væsentlig spredningsvej. I områder hvor kloakken ligger i mættet zone, vil forurenet grundvand kunne sive ind i kloakken (1) via revner og utætte samlinger. Det forurenede vand vil løbe med spildevandet mod rensningsanlægget. Da der er biologisk aktivitet i spildevandet, vil de forurenede stoffer omdannes sammen med det øvrige organiske materiale i spildevandet. Herved dannes dels de kendte nedbrydningsprodukter, men kloroform er også et stof, som også hyppigt ses dannet i spildevand i forbindelse med nedbrydning af klorerede opløsningsmidler. Forurening og nedbrydningsprodukter vil afdampe til luften i kloakken, hvilket kan accelereres af at der strømmer varmt spildevand til kloakken. Hvor den vandopløste forurening vil spredes med spildevandet mod renseanlægget, er det sværere at bestemme hvilken vej forureningen i kloakluften vil spredes, idet det afhænger af luftens strømning herunder udluftningen af kloakken. Erfaringerne er dog, at forureningen i kloakluften kan spredes i høje koncentrationer over lange afstande. 2 1 Figur 4. Illustration af spredning veje i kloakkerne, med indsivning af forurenet grundvand (1) eller forurenet poreluft (2). Hvis kloakken eller dele af denne ligger i den umættede zone vil poreluft kunne trænge ind i kloakken (2), via revner og utætte samlinger. Forureningen kan herved spredes i afløbssystemet. Utætheder fra kloakken kan naturligvis også medføre, at forurening fra kloakken spredes i jorden omkring kloakken. Inde i en bygning kan udsivningen fra kloakken give anledning til, at afdampningskriterierne overskrides. Omfangsdræn Omfangsdræn omkring en kælder kan være årsag til forureningsspredning til afløbssystemet, enten fra forurenet poreluft eller fra forurenet grundvand. Såfremt afløbssystemet er to-strengs, vil omfangsdrænet sandsynligvis være koblet til regnvandsledningen og dermed ikke udgøre en risiko for spredning til indeklimaet via kloakken.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 18 Forurenings spredning til indeklimaet Forureningsspredning fra kloakker/afløbsledninger til indeklimaet sker bl.a. via utætheder i rørsamlinger i faldstammen, utætheder i forbindelse med toiletter og vandlåse, samt hvis vandlåsene ikke er tilstrækkeligt vandfyldte. Figur 6 giver en illustration af, hvor disse utætheder typisk forekommer. Figur 5. To typer af vandlåse i gulvafløb. Gulvafløbet til venstre er med udtagelig vandlås, disse vandlåse bliver oftest utætte ved gummipakningen. Gulvafløbet til højre er med fast vandlås. Disse kan være utætte ved renseproppen. Vandlåse under f.eks. køkkenvaske har ofte en lang række samlinger, som er tætnet med gummipakninger, men som kan blive utætte i forbindelse med at vandlåsen renses eller drejes. Figur 6. Illustration af områder (røde) med særlig fokus i forhold til utætheder i afløbssystemet og dermed som spredningsvej til indeklimaet. /29/.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 19 En samling som kræver speciel opmærksomhed, er der hvor toilettets afløb tilsluttes kloakken. Dette er en samling, som kan være utæt fordi porcelæn her skal samles med plast, støbejern eller rustfrit stål. Hvis toilettet ikke er skruet ordentligt fast i gulvet er det samtidigt en samling, som har en belastning, og dermed også er eksponeret for at blive utæt over tid. Også i gulvafløb er der risiko for utætheder i vandlåsen. For gulvafløb med udtagelig vandlåsindsats, er det ofte ved gummipakningen at utætheden opstår, mens gulvafløb med fast vandlås oftest får utætheder ved renseproppen. Udbedringer I tilfældet hvor et kloakforløb til en bebyggelse er placeret gennem en forureningsfane, og der ses eller kan forventes forureningsspredning ind i afløbsinstallationen og videre bagud i systemet til indeklimaet, kan der foretages: Tætning af kloakken for at minimere indsivningen af forurening til afløbssystemet, dette kan f.eks. gøres med strømpeforing af ledningsstræk med foringer anvendt til industriformål, procesvand (der kan håndtere de aktuelle flygtige komponenter). En anden metode er etablering af rørstrækninger og samlebrønde i rustfri udførelse. Afskæring af forureningens spredning til bygningen ved etablering af pumpebrønd der "afkobler" spredningsvejen opstrøms, eller ved udluftning/ventilering af afløbsinstallationen, passivt som aktivt. Tætning af faldstammer og vandlåse m.v. for at minimere spredning til indeklimaet. 3.1.2 Forureningsspredning gennem terrændæk, fundamenter og kældervægge Overordnet er det vigtigt at forholde sig til typen af fundamenter og opdelingen af disse med særligt fokus på, at der ikke etableres "afsnørede" områder eller hjørner, der ikke ventileres tilstrækkeligt. Herunder kan f.eks. elevatorskakte, som typisk stikker dybere end omkringliggende gulvkonstruktioner, være en udfordring. Revner og støbeskel er nogle af de svageste punkter i tætningen af bygningen mod jord. I forbindelse med 8-ansøgningen skal det beskrives, hvordan der skal følges op på relevante opmærksomhedspunkter, idet det skal beskrives hvorledes det skal foretages og dokumenteres. Følgende opmærksomhedspunkter skal derfor vurderes: Det skal sikres, at alle svindrevner mellem terrændæk og andre bygningsgenstande f.eks. fundamenter og vægge tætnes. Tætningen skal som minimum foretages som beskrevet i SBi-anvisning 233 Radontætning af nye bygninger. Støbeskel og revner i betondækket, f.eks. i forbindelse med revneanvisere, skal udbedres inden bygningen tages i brug. I forbindelse med 1-års og 5-års eftersyn skal der tjekkes for nye revner og disse skal udbedres. Udbedring af revnerne kan foretages som beskrevet i kapitel 6.7 i SBi-anvisning 247 Radontætning af eksisterende bygninger. Hvis betondæk er etableret med præfabrikerede betondæk, skal der foretages tætning af revner mellem dækkene, som minimum i henhold til producentens anvisninger. I forbindelse med 8-ansøgningen skal ansøger beskrive hvordan tætningen foretages og dokumenteres.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 20 For alle tre ovenstående punkter gælder, at bygherres bygningsrådgiver skal føre tilsyn med og godkende den udførte tætning. Såfremt tætningen af bygningen er meget kritisk, f.eks. ved kraftig restforurening under bygningen, kan der stilles krav om at bygningsrådgiveren udfører tæthedsprøvning af de udførte revner. Tætheds prøvning kan f.eks. foretages som en blowerdoor-test kombineret med sporgastest eller termografimålinger. Bygninger m kælder For bygninger med kælder skal følgende opmærksomhedspunkter tilsvarende iagttages: Hvis kældervægge er udført af præfabrikerede betonelementer, skal der foretages tætning af revner mellem elementerne, som minimum i henhold til producentens anvisninger. I forbindelse med 8-ansøgningen, skal det beskrives hvordan tætningen foretages og dokumenteres. Der skal desuden foretages tætning af revnen mellem vægelement og fundament. Såfremt kældervæggen opføres i Leca-blokke eller lignende, skal der foretages tætning af væggen ved oppudsning både udvendig og indvendig samt eventuel udvendig tætning med smørbare bitumen-lignende membraner. Rør- og ledningsgennemføringer gennem kældervægge eller terrændæk skal tætnes, f.eks. som anvist i SBi anvisning 233 og 247. Bygning uden kælder Svindrevner Såfremt bygningen er opført uden kælder, skal det sikres, at der ikke kan ske forureningsspredning via fundamentet. Der kan f.eks. stilles vilkår om, at der etableres støbte fundamenter til over terrænniveau som alternativ til etablering med Leca-blokke. Revnetyper I forbindelse med hærdeprocessen for udstøbning af beton, svinder betonen, og der kan derfor opstå revner. Hvis betondækket er uarmeret, vil svindet hovedsageligt foregå ved at betonpladen skrumper og svindet ses derfor langs periferien af pladen, f.eks. langs støbeskel og i forbindelse med fundamenter, eller hvis friktionen mod underlaget bliver så stor, at der opstår svindrevner midt i betondækket. Ved armerede betondæk sikrer armeringen, at betondækket ikke svinder, i stedet opstår en hel række små svindrevner i mellemrummene mellem armeringsjernene. JAGG 1.0 og JAGG 2.0 kan beregne antallet og størrelsen af revner i et armeret betondæk. JAGG 2.0 kan også kan beregne svindrevnen langs fundamentkanten for uarmerede dæk. Svindrevner af betydning forekommer sjældent i kældervægge og fundamenter. Selvom svindrevnerne oftest er meget små, har de betydning for jordluftens indtrængning i bygningen. Dette skyldes, at selv meget små revner (mikro-revner) giver mulighed for øget transport af luft. En revnevidde på 0,5 mm vil være tilstrækkeligt for fri advektiv gastransport gennem terrændækket /12/. Svindrevner er med til at sætte begrænsninger for, hvor stor en betonplade kan laves. Den maksimale størrelse af en uarmeret betonplade er mellem 25 og 34 m² /21/, dvs. mellem 5 x 5 m og 6 x 6 m. For en rektangulær plade må længden maksimalt være 1,5 gange bredden. Dette giver en maksimal størrelse på 4,75 x 7,25 m. For armerede betonplader må sidelængden maksimalt være 10-15 m dvs. en fladestørrelse på op til ca.100 m².
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 21 Kontraktions-/ arbejdsfuger, revneanvisere Hvis pladestørrelsen bliver større end den ovenfor anførte, vil det være nødvendigt at samle terrændækket af flere plader. Terrændækket kan enten støbes som en hel plade med revneanvisere (se kapitel 7.4.2) for hver 5 til 6 m eller støbes i flere plader, hvorved der opstår støbeskel (kontraktions-/arbejdsfuger). Det skal naturligvis sikres, at revner tætnes. Dette skal dog gøres så sent i byggeprocessen som muligt, for at den største del af betonelementets svind allerede har fundet sted inden fugerne tætnes. Geotekniske og udefra påførte sætninger Sætningsrevner opstår på grund af forskydninger eller bevægelser i jorden under huset. Sætningsrevner kan f.eks. skyldes, at jorden under huset synker som følge af, at husets vægt overstiger jordens bæreevne. I udgangspunktet vil en sætningsrevne, som skyldes dårlige jordbundsforhold, aldrig ophøre, men med tiden vil tilvæksten aftage. Størsteparten af alle sætninger foregår i løbet af bygningens først 10 leveår, hvorefter resten vil komme senere hen og være aftagende år for år. Det er ikke unormalt, at huse der er mere end 100 år gamle har sat sig, hvorved risikoen for, at revnerne vil udvikle sig til et reelt problem er næsten lig nul /22/, medmindre der sker ydre påvirkninger. Ydre påvirkninger kan f.eks. være: Grundvandssænkning som kan medføre, at de tidligere vandfyldte jordlag synker, hvorved huset synker med. Grundvandssænkning kan også medføre råd i funderingspæle, som dermed mister deres bæreevne. Rystelser i nabolaget som følge af større bygnings- eller anlægsarbejder, pælefundering, specielt nedrivningsarbejder og funderingsarbejder kan give anledning til rystelser. Rystelser fra tung trafik som også kan være årsag til sætningsrevner. Etablering af vejbump eller omlægning af tung trafik kan forårsage, at der opstår nye rystelser i jorden, og dermed at der opstår sætningsrevner. Sætningsrevner forekommer i både terrændæk, fundamenter, kælder- og ydervægge. Om- og tilbygninger Byggetekniske sætninger Større byggetekniske arbejder i forbindelse med ombygninger kan give anledning til sætningsrevner, f.eks. ved at der opføres en ekstra etage på huset. Ved tilbygninger kan der typisk opstå revner mellem den eksisterende bygning og den nye bygning, da disse meget ofte arbejder/sætter sig forskelligt. En fjerde form for revner opstår når bygningen arbejder, bl.a. på grund af temperaturændringer. Forskellige materialer som f.eks. beton, stål, plast og træ, udvider sig forskellige ved varmepåvirkning. Dette betyder, at de forskellige materialer arbejder forskelligt i forhold til hinanden, og derved opstår der revner i/ved overgangen mellem materialerne, f.eks. ved rørgennemføringer /8/. For at undgå sætningsrevner mellem f.eks. fundament og terrændæk, etableres der i moderne byggeri ofte en 1-1,5 cm tyk kantisolering. Kantisoleringen virker som en form for elastisk fuge. Utætheder langs fundamentet var tidligere almindelige, men efter bygningsreglementet fra 2010 BR10 og BR15 /4/ er spredningsvejen forsøgt tætnet ved udlægning af murpap/membran mellem terrændæk og fundament.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 22 Dobbelt murstensvæg m hulmur Murpap/membran Fundament af Leca-blokke/skifte på støbt fundament Forvæg af mursten Bagvæg af letbeton Gulvopbygning Armeret betondæk Isolering Kapilarbrydende lag/ventilationslag Opr. jordlag Figur 7. Eksempel på opbygning af terrændæk, ydervægsfundamenter. I højre side er konstruktionen med "Hængende dæk", og i venstreside er konstruktionen med "Flydende betondæk" /14/. Begge konstruktioner opfylder kravene i BR15 /6/, /8/ og /24/. Præfabrikerede elementer Generel porøsitet Revner mellem elementer Både kældervægge, indervægge, terrændæk og fundamenter kan være udført i præfabrikerede betonelementer. Der findes mange typer præfabrikerede dæk og vægge disse er nærmere beskrevet i kapitel 4.3 "Fundament, terrændæk og kældervægge". Betonelementerne kan enten være i traditionel komprimeret beton, letbeton eller porebeton. Porebeton (også kaldt gasbeton) anvendes hovedsageligt i vægkonstruktioner (indervægge og skillevægge). Letbeton er en betontype, hvor stenene er erstattet af letklinker (Leca-nødder) så betonen får den ønskede vægtfylde. Letbeton anvendes til kældervægge, terrændæk og indervægge og skillevægge. Yderligere vil en generel porøsitet/utæthed i terrændæk, etagedæk eller vægkonstruktionen tilsvarende kunne optræde som spredningsvej. Letbeton (også kaldet porebeton, gasbeton eller multiplader) anvendes både til præfabrikerede terrændæk og vægge. Letbetonen har en højere permeabilitet end on-site støbt beton, men færre svindrevner. Leca-blokkene er den betonform, der har den højeste porøsitet /23/. Blokkene anvendes bl.a. til kældervægge og fundamenter, men normalt ikke til terrændæk. Vægge af Leca-blokke skal have en udvendig fugtisolering og puds/berapning, ligesom indersiden også skal pudses med en pudsemørtel /6/ og /25/. Selv om mange af elementtyperne har en tæthed, der er på niveau med eller større end et in-site støbt betondæk, så er den største svaghed ved elementerne samlingerne mellem elementerne samt revnen mellem elementerne og de øvrige bygningsdele. Her kan der let opstå utætheder og revnedannelse, når bygningen arbejder. Der bør derfor være særlig opmærksomhed på disse samlinger og det bør i 8-ansøgningen være beskrevet hvordan det sikres, at disse samlinger er tætte og ikke mindst hvordan det sikres, at de forbliver tætte.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 23 Figur 8. Eksempel på samlinger af huldækselementer /19/. Facadeelementer og kældervægselementer udføres både som egentlige betonelementer, typisk i porebeton eller letbeton, men også som sandwichelementer bestående af en bagvæg i porebeton/letbeton, et isolationslag, og en forvæg i det materiale som facaden skal bestå af. For kældervæggene er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på samlingerne af elementerne samt samlingen mellem fundament og væg. Det bør i 8-ansøgningen være beskrevet hvordan det sikres, at samlingerne af specielt indervæggen er tætte og at samlingen mellem kældervæg og fundamentet tætnes. Figur 9. Eksempel på samling af væggelementer til venstre som beton elementer og til højre som sandwichelementer /20/. Ledningsføringer 3.1.3 Forureningsspredning via ledningsføringer Foranstaltninger til sikring af indeklimaet indeholder altid en eller flere "barrierer", som er adskillelse mellem den rene del (hvor afdampningskriteriet skal være over-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 24 holdt) og den forurenede del. Barrieren kan være et terrændæk, et kældergulv og en kældervæg, en etageadskillelse, en membran o.lign. Der bør ALTID stilles vilkår om, at rør og ledningsføringer gennem barrieren udføres tæt og at dette dokumenteres. Det skal sikres, at der i etableringsfasen foretages omhyggelig indstøbning af ledningsføringer, der evt. gennembryder terrændæk, fundamenter eller kældervægge. Herunder skal der være fokus på at brug af føringsrør kan give anledning til spredningsveje til indeklimaet. Der skal samtidig være opmærksomhed på, at der er tale om forskellige materialetyper som mødes, og at disse udvider sig forskelligt ved varmepåvirkning, f.eks. fra gulvvarme eller varmt vand i afløbsrør. Almindelig indstøbning kan derfor blive utæt med tiden /8/. Indføring af forsyningsledninger i bygningerne over terræn kan være mulige tiltag til at minimere spredning. Generelt er det ønskeligt at få så mange ledningsføringer som muligt til at ligge over den primære barriere, og have så få gennemføringer i denne som muligt. Teknikskabe og PEX-rør Nye boliger og erhvervsejendomme opføres i dag med såkaldte "teknikskabe". Der bør i 8-sammenhæng rettes speciel opmærksomhed mod disse teknikrum/teknikskabe, hvor alle installationer samles. Samtidigt er de traditionelle vandrør i galvaniseret jern eller kobber erstattet af PEX-slanger/PEX-rør, hvilket bevirker, at der skal føres separate rør til hvert enkelt aftapningssted. Dette betyder, at der føres rigtig mange ledninger og rør gennem terrændækket på et forholdsvist lille areal, se Figur 10. Ofte er der så mange ledninger og rør, at det i praksis er svært at etablere en tæt barriere /8/, hvorfor dette ofte udgør en betydelig kilde til forureningstransport ind og op gennem bygninger. Separat udluftning af teknikskabe kan være et muligt tiltag for at minimere spredning. Der bør rettes opmærksomhed på, om rør- og ledningsføringer kan etableres uden at krydse barrieren, f.eks. ved at gas, el, vand og varme m.m. ikke føres gennem terrændækket, men igennem væggen over terræn. Et andet eksempel kunne være, at barrieren etableres et stykke under gulv, så rør og ledninger kan etableres i isoleringen mellem gulv og barriere, dvs. over barrieren. Trækrør Vandstik Med henblik på at sikre, at rør og ledninger med tiden kan udskiftes, eller hvis rør og ledninger skal føres gennem kraftigt forurenede områder, så er det hensigtsmæssigt at føre rør og ledninger i forerør (rør i rør). Vær opmærksom på, at hvis forerørene ikke er tætte kan de også være spredningsvej for forureningen. Flere sager har vist, at der også bør tages højde for etablering af vandstik og evt. forureningsspredning (diffusion) via drikkevandsforsyningen. Som alternativ til traditionel vandledning udført i plastmateriale, kan der f.eks. etableres vandstik i SLAudførelse. SLA-opbygningen adskiller sig fra traditionel opbygning ved bl.a. at have ilagt en aluminiumsfolie, som reducerer muligheden for diffusion.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 25 Figur 10. Rør og ledningsføringer til teknikskab i parcelhus under opførelse /8/. Der er flere muligheder for at sikre en bedre tætning af rør- og ledningsgennemføringer. Nedenstående løsninger er illustreret i Figur 11. A B C D Omstøbning af rør kombineret med en fuge, der er sikret plads til ved udsparing 2 i betonpladen Gummikraver der klæbes mod betonplade og rør. Kraven kan monteres henholdsvis før og efter udstøbning. Ved montage over betonpladen vil der dog ofte opstå problemer med at skjule kraven i et tyndt dæklag, og der kan opstå problemer i belægningen grundet højdeforskelle. Montage over betonpladen kan derimod uproblematisk ske i strøgulvskonstruktionen. Kraven etableres under betonpladen ved at den svejses på et stykke membran f.eks. 0,5 m x 0,5 m der udlægges på isoleringen, hvorefter kraven påklæbes røret inden betondækket støbes. I gulvkonstruktioner med en heldækkende membran udlagt og ført under betonpladen, påklæbes kraven til røret før isoleringen udlægges, og kraven svejses til membranen. Løsning D er den løsning der umiddelbart vil kunne give den bedste beskyttelse, idet en række af de rør der føres gennem terrændækket ikke nødvendigvis behøver at blive ført gennem membranen, men kan føres i det øverste isolationslag. For at løsningen er anvendelig kræver det dog, at membranen er tæt, dvs. uden huller og fastgjort tæt til fundamentet. 2 En udsparing er et hul i en støbt konstruktion til f.eks. rørgennemføringer. Udsparingen etableres i forbindelse med støbningen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 26 A B C D Gulvopbygning Fugemasse Gummikrave Membrankrave Tætningsmasse Armeret betondæk Isolering Kapilarbrydende lag/ventilationslag Opr. jordlag Figur 11. Eksempler på metoder til at tætne rørgennemføringer. Numrene på de forskellige metoder henviser til teksten ovenfor. Spredning til hulmuren 3.1.4 Forureningsspredning via hulmure Spredningsvej via hulmure optræder, hvor hulmuren er placeret ved samlinger i terrændækket eller i forbindelse med ydermure. Opsivningen af forurenet poreluft til hulmuren kan ske gennem revner og sprækker i isoleringen under terrændækket, specielt langs fundamentet /8/. Hvis fundamentet eller dele af fundamentet er udført i Leca-blokke eller lignende, er dette også en mulig indtrængningsvej, da Leca-blokke har en forholdsvis høj permeabilitet i forhold til on-site støbte betonfundamenter, se Figur 12. Spredning via støbte fundamenter (Figur 7) kan ske, hvis der er sætningsskader eller frostskader, rør og ledningsgennemføringer o.lign. i fundamentet. Opsivning til hulmuren forsøges hindret ved udlægning af murpap eller membran. Svaghederne optræder, hvis murpap/membran under hulmurene bliver beskadiget under byggeriet f.eks. ved vinduer og døre /8/, og hvor ledninger og rør føres gennem membranen /26/. Desuden er det svært at sikre tætte samlinger i hjørner, specielt hvis membranen skal bukkes, f.eks. hvis terrændæk og overkant af fundament ikke har samme højde eller hvis overkant af fundament springer /8/. Et vigtigt led i at hindre denne spredningsvej er at sikre, at membranen ikke beskadiges under anlægsarbejdet. For at sikre bedst muligt mod forureningsspredning til hulmuren anbefales det, at der etableres on-site støbte fundamenter jf. kapitel 3.1.2. Spredning fra hulmuren Fra hulmuren kan der via utætheder ved vinduer, døre, installationer, rør- eller ledningsgennemføringer o.lign. ske forureningsspredning til indeklimaet. Af hensyn til risikoen for bl.a. skimmelsvamp og varmetab stiller bygningsreglementet skrappere krav til tætning af nyopførte huse end tidligere, hvilket reducerer luftudvekslingen mellem hulmuren og indeklimaet. Det vurderes dog, at det stadig er sikrest at sikre ved tætningen i overgangen fra terrændæk/fundament til hulmuren. Spredning i hulmuren Ved spredning af forurening i hulmure skal man være opmærksom på, at der kan konstateres kraftigere forurening højere oppe i byggeriet end lavere i byggeriet, da der ikke sker den sædvanlige reduktion af forureningen mellem etageadskillelser.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 27 Gulvopbygning Armeret betondæk Isolering Kapilarbrydende lag/ventilationslag Opr. jordlag Figur 12. Illustration af opbygning af fundament og terrændæk i forhold til BR15 /6/. De svage punkter i forhold til indsivning til hulmure er markeret med cirkler. 3.1.5 Forureningsspredning via interne spredningsveje bl.a. trappeopgange, elevatorer og installationsskakte En af de vigtigste faktorer for luften og dermed forureningens spredning i en bygning er de vertikale spredningsveje som trappeopgange, elevatorskakte og installationsskakte. Disse skakte skaber kontakt mellem alle etager i byggeriet, men betyder også, at forureningen kan "springe" etager over (som det også er beskrevet for hulmuren) og således bevirke, at forurening f.eks. spredes fra stueetagen til 2. sal, mens forureningsspredningen til 1. sal kun er minimal. Ved afværgetyper hvor rumventilation indgår i en del af foranstaltningen er det derfor vigtigt, at de vertikale spredningsveje isoleres fra rum med de forhøjede koncentrationer for at undgå spredning af forureningen. Elevatorskakte Affaldsskakte Elevatorskaktene adskiller sig fra trappeopgange, installationsskakte ventilationskanaler o.lign. ved, at elevatorerne virker som stempler, der øger forureningsspredningen. Der er ikke fundet litteratur, som beskriver elevatorernes betydning for luftbevægelserne i en bygning. Det vurderes dog, at elevatorerne har væsentlig betydning for lufttransport omkring skakten. I datablad i kapitel 7.2.1 er der under overskriften 'Metodens fordele og ulemper' omtalt forhold til håndtering af elevatorskakte. I moderne byggeri der er højere ned 3 etager, skal der etableres affaldsskakte. Affaldsskakte må ikke anbringes i beboelseslejligheder og anbringes derfor typisk i forbindelse med trappeopgangen. Da affaldsskakte går gennem alle etager i bygningen, er det en potentiel spredningsvej for forureningen. Der er dog en række forhold der gør at affaldsskakte i brug, kun vil være en ubetydelig spredningsvej: For at undgå brandrisiko og lugt fra affaldet er affaldsskakte normalt udført forholdsvis lufttætte, ligesom låger til affaldsskaktene også udføres lufttætte. Der er krav i bygningsreglementet om, at nye affaldsskakte udføres så der er sug på skakten, når nogen åbner en lem for at kaste affald ned i skakten (80 l/s).
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 28 Det er i 8-tilladelsen vigtigt at have fokus på ovenstående forhold. Det er endvidere vigtigt at forholde sig til hvad det vil betyde, hvis forholdene ændres som følge af at skakten eventuelt tages ud af drift. 3.2 Påvirkning fra vind og termiske forhold for nybyggeri Jo højere en bygning er, jo større vindpåvirkning er der på bygningen, da vindhastigheden normalt er stigende jo højere man kommer over jordoverfladen. Vindpåvirkningen vil betyde, at der er et overtryk på vindsiden og undertryk på læsiden af bygningen. Temperaturforskellen mellem inde og ude har også betydning for lufttrykket inde i bygningen. Fænomenet kaldes for skorstenseffekten eller den termiske effekt. Skorstenseffekten betyder, at der normalt er et lavere lufttryk i den nederste del af bygningen og et højere tryk i den øverste del af bygningen, da den varme luft stiger op gennem bygningen. I lave bygninger er trykforskellen forholdsvis beskeden, mens trykforskellen i fleretagers bygninger med trappeopgang og/eller elevatorskakt kan blive betydelig. +P +P -P -P +P Figur 13. Eksempel på vindpåvirkning af lave og høje bygninger samt den termiske effekt. I den høje bygning er illustreret den resulterende trykforskel af de to kræfter, hvor der er relativt overtryk i den farvede del og relativt undertryk i den hvide del. De kræfter der påvirker bygningen, kan også anvendes i afværgeøjemed til at fremme ventilationen under bygningen. Placering af luftindtag og afkast Ansøgningsmaterialet bør indeholde beskrivelse af placering og udformning af luftafkast og luftindtag. Ved placering af luftindtag og luftafkast skal man være opmærksom på, hvordan disse placeres i forhold til vindpåvirkningen af bygningen. Luftindtag bør placeres på vindsiden af bygningen, mens luftafkast bør placeres på læsiden eller føres over tag.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 29 Hvis luftafkast føres op gennem bygningen, bør ansøgningsmaterialet beskrive, hvordan rørene føres op gennem bygningen. Ofte kan installationsskakte være rykket fra etage til etage, f.eks. hvis indretningen af etagerne er forskellige. Ved etablering af bøjninger på afkastet, vil dette give anledning til øget modstand i luftafkastet. Vindpåvirkning For at udnytte det naturlige drivtryk der opstår, når vinden påvirker en bygning, er det anbefalelsesværdigt at placere indsugning og udsugning i et passivt system på hver sin side af bygningen ved samtidig at tage højde for de fremherskende vindretninger. I Danmark har vi oftest vestenvind, så indsug kan med fordel placeres på vestvendte sider af byggeriet. Det bemærkes dog, at lokale vindforhold f.eks. i byområder med høje bygninger, der skaber vindpassager, kan betinge en anderledes vindpåvirkning. Hvis der skal tilvejebringes en fuldstændig redegørelse for et konkret projekt med henblik på vindpåvirkning, kræver dette en dynamisk modellering af vindholdhold i forhold til projektets placering og udformning i f.eks. åbent land eller tæt høj bebyggelse. Forudgående modelberegninger vurderes kun i meget få tilfælde at være tilvejebragt. Når vinden passerer et åbent rør, skabes et undertryk i røret. Jo større vindhastighed, jo større sug. For at opnå maksimal effekt af vindpåvirkningen, føres luftafkastet derfor ofte over tag ved tagryg, da det er her at vindpåvirkningen er størst. Skorstenseffekt Arkitektoniske forhold Den termiske effekt kan også udnyttes. Hvis afkastrøret føres op gennem bygningen, vil luften i røret blive opvarmet og dermed skabe en skorstenseffekt i røret. Jo højere bygningen er, jo større bliver denne effekt. Luftafkast føres derfor ofte op indvendigt i bygningen, f.eks. i en installationsskakt. Ved udformning og placering af luftindtag og -afkast, er der også arkitektoniske forhold at tage hensyn til. Placering i forhold til døre, vinduer og anvendelse af omkringliggende arealer har også betydning for hvor luftindtag og -afkast kan placeres. Placering af luftindtag og -afkast er derfor ofte et kompromis mellem funktionalitet af afværgeforanstaltningen, den øvrige anvendelse af bygningen og æstetik. 3.3 Udfordringer med og håndtering af forskudte plan Bygninger med forskudte plan giver flere forskellige udfordringer som angivet i det følgende. Hvordan sikres ventilation under hele bygningens fodaftryk? Forskudte plan betyder, at bygningens fodaftryk opdeles i flere mindre dele, som kan give udfordringer i forhold til placering af luftindtag og luftafkast samt i forhold til håndtering af kondensvand. Hvordan sikres "kældervæggen" mod indsivning? Er det nødvendigt at etablere ventilation som under terrændækkene? Skal ventilationen være på ydersiden eller indersiden af væggen? Eller skal der være membran på ydersiden af væggen? I nogle tilfælde betyder de forskudte plan, at der opstår isolerede områder (øer) under bygningen, som enten ligger højere eller lavere end naboområderne. Et eksempel herpå kunne være en elevatorskakt eller en ingeniørgang. Disse områder er vanskelige at inkorporere i afværgeforanstaltningerne.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 30 Figur 14. Eksempel på bygning med forskudte plan. Til venstre er en løsning med ventilation under terrændæk med separate ventilationsløsninger for hvert niveau. Til højre er en kombinationsløsning med ventilation under terrændæk til stueetage og indvendig ventilation i kælderen via en sandwichkonstruktion i betondækket og/eller kældervæg (se kapitel 7.1.2). Afværgetiltag Det hyppigst anvendte afværgetiltag, af hensyn til at sikre "kældervæggene", er etablering af membraner på væggen. Ud over membran på væggen, kan der etableres et permeabelt lag langs væggen med kontakt til det kapillarbrydende lag, så dette område tilsvarende kan ventileres. Til håndtering af forskudte plan, kan der etableres separate balancerede ventilationsløsninger under hvert terrændæk jf. kapitel 7.1.1. Afværgemetoden med undertryksløsninger som "radonsug" vurderes dog at være mere relevante jf. kapitel 7.3.1. 3.4 Højtvandssikring håndtering af terrænnært grundvand Ved etablering af ventilationslag skal det altid vurderes, om det er nødvendigt at sikre ventilationslaget mod højtstående overflade eller grundvand. Det er desuden nødvendigt at vurdere hvilken betydning det har hvis ventilationslaget periodevist er vandfyldt. Ved vurderingen kan der skelnes mellem følgende situationer: Oversvømmelse i forbindelse med kraftige regnvandshændelser. Situationen er specielt aktuel for områder, der er beliggende tæt på overfladevand f.eks. tidligere havneområder og for områder, der ligger lavt i forhold til de omkringliggende områder f.eks. tidligere vådområder der i dag er drænede. Vand vil kunne trænge ind i afværgeforanstaltningen f.eks. via luftindtag. Midlertidigt højtstående grundvandsspejl som følge af kraftig og/eller langvarige regnvandshændelser. Permanent højtstående grundvandsspejl. Fluktuerende grundvandsspejl sæson bestemt grundvandsspejl.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 31 Periodevise/midlertidige grundvandssænkning i området som kan give fejltolkninger af grundvandsstand forud for byggeri. Det er vigtigt at sikre, at vandet i afværgeforanstaltningen kan bortledes når vandet igen synker, eller muligvis endda inden grundvandet synker. Ved vurderingen af betydningen skal der ses på alle afværgeforanstaltningens bestanddele herunder ventilationslaget, rørføringer til luftindtag og luftafkast, moniteringspunkter m.v. I det følgende beskrives nogle af de forhold der bør indgå i overvejelserne. Rørføringer Det skal sikres, at vand der kommer ind i rørføringen kan ledes ud igen. f.eks. til ventilationslaget. Dette gøres ved at sikre, at der ikke er lunker og lignende i de faste rørføringer til f.eks. luftindtag og luftafkast. Rørføringer skal udføres som en selvdrænene løsning, dvs. at ledningerne etableres med jævnt fald mod ventilationslaget under bygningen, således at eventuel vand fra kondens, nedbør eller højvandshændelser ikke fanges i luftindtag eller luftafkast, men i stedet ledes til ventilationslaget, hvor det kan ledes bort eller nedsives. Luftindtag Drænrør Figur 15 Illustration af samleledning fra luftindtag, der ligger med jævnt fald mod ventilationslaget og ventilationsslangerne Ventilationslaget Bortledning til faskine Vand der opstuves i ventilationslaget vil normalt kunne nedsives gennem bunden af ventilationslaget. For meget lavpermeable jordtyper, eller hvis der er etableret bund i ventilationslaget, vil en højvandssituation kunne bevirke, at drænlaget vil blive fyldt med vand, og at det vil tage lang tid inden vandet er forsvundet hvormed foranstaltningen igen kan virke efter hensigten. Til afhjælpning heraf, kan der etableres en faskineløsning som vandet ledes til, eller også kan vandet ledes til offentlig afløb. Begge dele kan dog give utilsigtede problemer som beskrevet nedenfor. Hvis vandet bortledes til faskine, er det vigtigt at vurdere om faskinen er beliggende i et område som kan påvirkes af forurenet vand eller poreluft, således at faskinen og rørføringen til faskinen virker som en spredningsvej for jord- og grundvandsforureningen til ventilationslaget. Afløbet til faskinen skal samtidigt udføres så det ikke giver anledning til "falsk luft" i ventilationslaget, dvs. virker som et ekstra ikke tilsigtet luftindtag. Dette kan sikres ved f.eks. at have et afløb med vandlås til at sikre mod falsk luft eller som vist i Figur 16, hvor luftindtaget virker som kombineret luftindtag og afløb for vand.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 3 - BYGGETEKNISKE FORHOLD AF BETYDNING FOR INDTRÆNGNINGS- OG SPREDNINGSVEJE 32 Figur 16. Kombineret ventilations- og afvandingsbrønd. Bortledning til regnvandssystem Hvis det vælges at bortlede vandet til regnvandssystemet, er der ligeledes en række forhold som der skal tages hensyn til. Rørføringer skal udføres så der etableres fald mod afvandingsbrønden og med mulighed for at rense brønden for urenheder. For at undgå skadedyr (rotter) i at tage ophold i afværgeforanstaltningen, bør rørføringen til denne sikres f.eks. med gitter. Det skal sikres, at kloakvand ikke løber til afværgeforanstaltningen, f.eks. i forbindelse med skybrud. Dette kan sikres med f.eks. pumpebrønd. Omfangsdræn Foranstaltningerne ovenfor er for situationen, hvor der er kommet vand i afværgeforanstaltningen. Omfangsdrænet etableres for at hindre at grundvandet trænger op i ventilationslaget. Vandet fra omfangsdrænet kan enten ledes til faskine eller til regnvandssystemet. Der vil være samme problemer med at lede vandet til regnvandssystemet som beskrevet ovenfor. Hvis omfangsdrænet skal anvendes til at sænke et permanent (for) højt grundvandsspejl, er der tale om en grundvandssænkning hvorpå der skal søges om særskilt tilladelse hertil. Hvis omfangsdrænet etableres i forhold til sikring mod et sæson bestemt grundvandsspejl, kommer det an på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en grundvandssænkning. Sikring mod et midlertidigt højtstående grundvandsspejl, som følge af kraftig og/eller langvarige regnvandshændelser, betegnes ikke som en grundvandssænkning. Forureningspåvirkning Ved fluktuationer i vandspejl, kan der opstå øget eller reduceret afdampning af en forurening, da der vil ske en øget afdampning fra en forurening der blotlægges ved at vandspejlet falder (forurening kommer til at ligge i den umættede zone). Det omvendte tilfælde optræder, hvis vandspejlet stiger så forureningen kommer til at ligge tættere på terræn. Det skal desuden vurderes, hvorvidt det vil have indflydelse for indsivning til bygningen, at forurenet grundvand kommer i kontakt med bygningsdele.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 33 4 Materialer og dimensioner COWI media
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 34 I dette kapitel gennemgås hvilke materialer, dimensioner og lignende som anbefales anvendt, eller som man bør undgå, i forbindelse med etablering af afværgeforanstaltninger til sikring af indeklimaet i nybyggeri. I 8-regi er det værd at bemærke, at hvis der ikke fra bygherre eller myndigheders side er specificeret krav til materialer, så benytter entreprenøren standardkomponenter i henhold til BR2015 og god byggeskik. På forurenede ejendomme kan standardkomponenter være uegnet og give anledning til utilsigtede spredningsveje af forureningen. Et eksempel kunne være ved risiko for spredningsvej gennem kloakken, hvor f.eks. rustfrit syrefast stål og FPM-pakninger er ønsket for at minimere diffusion af forurening ind i rørene. Hvis dette ikke specificeres, vil entreprenøren anvende almindelige orange afløbsrør (PP-rør) med almindelige gummipakninger (EPDM) eller tilsvarende. 4.1 Drænmaterialer Permeabilitet angiver modstanden i et materiale, og dermed hvor let eller svært det er for en væske eller gas at passere igennem materialet/mediet. Jo højere permeabilitet desto mindre modstand og jo lettere passerer gassen/væsken gennem mediet. For at minimere modstanden i drænlaget, er det således vigtigt at drænmaterialet har så høj en permeabilitet som muligt. Sand er uegnet til ventilationslag Anbefalede minimumshøjder for drænlag I mange tilfælde er det kapillarbrydende lag etableret af sandmaterialer. Sandmaterialer er uegnet til ventilationslag, uanset om der er tale om aktive eller passive ventilationsløsninger og uanset om foranstaltningen er et ventileret drænlag eller et drænlag til en undertryks løsning. Ventilationsmaterialer anbefales opbygget i vaskede nøddesten (16-32 mm), vaskede singels (32-64 mm) eller coatede Lecanødder ø10-20 mm. I drænlag til balanceret ventilation eller undertryksløsninger er det væsentligt, at drænlaget omkring drænslangerne (ø60 mm til ø94 cm) har en højde på minimum 20 cm. Dette for at sikre, at der er drænmateriale både over og under drænrørene. For tykkere drænslanger øges minimums højden tilsvarende. Mellem drænrørene kan højden af drænlaget reduceres. Normalt anbefales en minimums højde på halvdelen af højden ved drænene, dog minimum 10 cm. I specielle tilfælde kan ventilationshøjden reduceres til under 10 cm. Det kræver dog stor omhyggelighed ved etableringen for at sikre, at dele af drænlaget ikke afblændes af rør og ledninger der ligger i drænlaget f.eks. rørføringen til luftafkast/luftindtag, kloaker o.lign. h min. 20 cm x >½h min. 10 cm h min. 20 cm Figur 17. Illustration af minimumshøjder for ventilerede drænlag.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 35 Kornstørrelse Velsorteret materialer 4.1.1 Drænmaterialer af sedimenter (sand/grus/sten) Hvis der anvendes sedimenter (sand, grus eller sten) til drænlaget, er det vigtigt at have så grovkornede materialer som muligt. Jo mere grovkornet materialet bliver, jo større bliver de enkelte porer og jo højere permeabilitet får materialet. Jo mere ensartet i kornstørrelse materialet er (stejl sorteringskurve), jo højere bliver porøsiteten dvs. den relative andel som hulrummet udgør i forhold til kornskelettet. Hvis materialet indeholder forskellige kornstørrelser som f.eks. stabilgrus, så vil de små partikler pakke sammen imellem de større partikler og dermed give en meget lavere porøsitet og permeabilitet. Dårligt sorteret materiale Lav porøsitet Velsorteret materiale Høj porøsitet Finkornet Grovkornet Lav permeabilitet Høj permeabilitet Figur 18. Permeabilitet. Det anbefales, at der til ventilationslaget anvendes nøddesten 16-32 mm eller singels 32-64 mm. Ærtesten 8-16 mm kan også anvendes, men finere materialer vurderes at være uegnede. Ventilationslag udført i sand eller grus anbefales således ikke. Vaskede materialer Varierende kvalitet af vaskede sten De materialer der anvendes skal altid være vaskede materialer, således at der kun er den ønskede kornstørrelse uden urenheder. Dette er en af årsagerne til at sømaterialer 3 anbefales frem for bakkematerialer 4. Sømaterialer har ofte mere afrundede kanter end bakkematerialer. Jo mere runde partiklerne er, jo større porøsitet har materialet. Dette er en anden årsag til, at sømaterialer anbefales frem for bakkematerialer. Kvaliteten af vaskede sten kan variere, bl.a. afhængig af årstiden, idet det kan være vanskeligt at få fat i sømaterialer i vinterhalvåret. Hvis de vaskede materialer indeholder for mange fine materialer vil dette kunne reducere permeabiliteten væsentligt. I sådanne tilfælde bør stenene genvaskes for at sikre, at der er foretaget en ordentlig afvaskning af stenene. Det kan overvejes at stille krav om, at drænmaterialer vaskes særskilt, inden de indbygges. 3 sømaterialer = materialer som er hentet ved sandsugning i f.eks. Øresund 4 bakkematerialer = materialer som stammer fra en grusgrav
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 36 Stabilgrus 0-32 mm Anbefales ikke Vaskede Nøddesten, sømaterialer 16-32 mm Anbefales Nøddesten, bakkemateriale 16-32 mm Anbefales ikke Nøddesten, kantede sten 16-32 mm Anbefales ikke Figur 19. Eksempler på materialer der anbefales/ikke anbefales anvendt som drænmaterialer. Permeabilitet I litteraturen findes forskellige værdier for jordarters permeabilitet, som er sammenfattet i Tabel 2. Værdier for egentlig velsorterede stenlag forekommer dog kun sjældent i litteraturen. Det er COWIs bedste bud, at værdien ligger mellem 10-6 og 10-7 m², hvilket er en faktor 100 til 1000 højere end permeabiliteten for groft sand. Da den luftmængde, der løber gennem et porøst medie, er proportional med permeabiliteten (Darcys lov) betyder dette, at den modstand der vil være i et drænlag opbygget af groft sand, vil være 100 til 1000 gange så høj som modstanden i et drænlag af velsorterede sten. Formuleret på en anden måde vil der være samme modstand gennem et drænlag af velsorterede sten på 2 m som i et sandlag på 2-20 cm. Tabel 2. Litteraturværdier for permeabilitet k (m²) for forskellige jordtyper. Permeabilitet Permeabelt Semi-permeabelt Impermeabelt Velsorteret sand Baer 1972 Velsorteret grus Meget fint sand og silt eller sand og grus Groft Mell Fint Data fra JAGG Grus sand sand Silt Lerjorde Gytje sand overfladenær Sammenfatning af Groft Sand og Fint Sand, Opsprækket Sten Grus Silt Homogen ler andre kilder sand grusblandinger sand silt og ler κ (m 2 ) K (m/s luft) K (m/s vand) 10 6 10 7 10 8 10 9 10 10 10 11 10 12 10 13 10 14 10 15 10 16 10 17 0,75 0,075 0,0075 7,5 10 4 7,5 10 5 7,5 10 6 7,5 10 7 7,5 10 8 7,5 10 9 7,5 10 10 7,5 10 11 7,5 10 12 10 1 0,1 0,01 0,001 10 4 10 5 10 6 10 7 10 8 10 9 10 10 10 18 10 12
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 37 4.1.2 Drænmaterialer af Leca-nødder Leca-nødder er et materiale som ofte benyttes til kapillarbrydende drænmateriale, da det virker kapillarbrydende og isolerende. Da materialet består af forholdsvis velsorterede og runde nødder, har det en meget høj porøsitet (45-50 %) og en høj permeabilitet. Nødderne fås i forskellig størrelser f.eks. 4-8 mm, 8-16 mm og 10-20 mm. Jo større nødderne er, jo større permeabilitet har de. Permeabilitet 4-8 mm 2 10-8 3,5 10-8 m² 8-16 mm 5 10-8 1,1 10-7 m² 10-20 mm 1 10-7 2,5 10-7 m² Knusningsmodstand 4-8 mm 1,1 1,23 MPa 10-20 mm 0,55 0,73 MPa Figur 20. Permeabilitet af Leca-nødder størrelse 4/8 og 8/16 bestemt af Teknologisk Institut /23/. Permeabilitet af Leca-nødder 10/20 er bestemt af COWI i laboratorieforsøg. Knusningsmodstand /21/. Coatede nødder Et af ankepunkterne mod at anvende Leca-nødder er, at de kan gå i stykker/forvitre og dermed blive til finere lerstykker, hvorved permabiliteten bliver lavere. For Leca-nødderne er det vigtigt at sikre, at det er coatede nødder der anvendes, da disse er stærkere og dermed ikke smuldrer så nemt. Der er derfor vigtigt, at der ikke foretages nedvibrering eller komprimering af nøddestenene i forbindelse med udlægningen og den efterfølgende byggeproces. Som det kan ses, er brudstyrken ca. 0,6 MPa for de store Leca 10/20 (0,6 MPa = 600.000 N/m² = 61 tons tryk pr m²). Leca-nødder har således en stor bæreevne, når de er pakket under et stift medie, som f.eks. et betongulv og kan derfor fint anvendes i f.eks. drænlag. Specielt de store coatede Leca-nødder 10/20, men også 8/16, kan anbefales som materiale til ventillerede drænlag. Ingen isoleringsevne Hvis Leca-nødderne anvendes i forbindelse med balanceret ventilation, kan lagets isolationsevne ikke udnyttes, idet det om vinteren vil være kold luft, som ventileres gennem laget. 4.2 Rørføringer I forbindelse med beskrivelse af afværgeforanstaltningerne, omtales flere forskellige rørtyper. I illustrationen i Figur 21 er der angivet de anvendte begreberne for de respektive rørtyper.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 38 Luftindtag Rørføring (faste rør) til luftindtag Drænrør/-slanger (perforerede) til luftindtag Drænrør/-slanger til luftafkast Rørføring (faste rør) til luftafkast Luftafkast Figur 21. Illustration af forskellige rørføringer som indgår i et drænsystem med balanceret ventilation, herunder luftindtag, rørføringer/samleledninger i faste tætte rør til luftindtaget og drænrør/drænslanger til fordeling af luften i drænlaget. Tilsvarende rørføringer er angivet for luftafkastet. 4.2.1 Drænrør Drænrør/drænslanger fås i mange størrelse og udformninger. Flere af dem vil være egnede til anvendelse ved balanceret ventilation og radonsug. Følgende forhold bør tages i betragtning ved valg af drænrør for at minimere modstandene i rørene/slangerne: Modstand i rørene Da drænrørene ligger i et groft materiale, bør drænrørene være uden strømpe eller fiberdug, da dette kun øger modstanden. Hvis det er muligt, vælges rør med indvendig glat overflade. Drænrørenes længde bør være så korte som muligt. Jo længere rørene bliver, jo mere luft skal gennem rørene, og jo større tryktab bliver der i rørene. Som det fremgår af kapitel 5.2.1, så er modstanden i rørene proportional med hastigheden i anden potens, dvs. at hvis lufthastigheden fordobles, så firdobles modstanden.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 39 Jævn fordeling af luften Drænrørene bør udføres i så stor dimension (radius) som muligt for at minimere modstanden i røret. Dog SKAL arealet af slidserne/hullerne i drænet være større end tværsnitsarealet af røret, se Tabel 3. Problematikken gør sig gældende for de store diametre (>ø110 mm), hvor tværsnitsarealet er 5 til 10 gange den samlede slidsstørrelse pr. meter. For at minimere tryktabet, bør der anvendes rør med så stort slidsareal som muligt, f.eks. Uponor specialdrænrør 80/92. I kapitel 5.2 er foretaget en gennemgang af hvorledes trykfaldet beregnes for drænløsninger baseret på balanceret ventilation. På baggrund af udførte beregninger anbefales det, at afstanden mellem passivt ventilerede dræn ikke overskrider 3 m, og at det maksimale areal som ventileres mellem to dræn ikke overskrider 36 m². Drænrørstyper Af Tabel 3 fremgår oversigt over gængse drænrørstyper fra et udvalg af leverandører. Listen er ikke udtømmende og andre dræntyper kan forekomme på markedet. Slidsestørrelserne på drænene skal afpasses de anvendte drænmaterialer, så der f.eks. ikke anvendes kornstørrelser der kan stoppe slidserne til. Ønsket om at arealet af slidserne/hullerne i drænet skal være større end tværsnitsarealet af røret, kan udtrykkes ved ligningen: As x l > Ad hvor As = slidsstørrelse (cm²/m) l = længden af drænrøret (m) Ad = tværsnitsarealet af drænrøret (cm²). Beregningseksempel Nedenfor er givet to beregningseksempler for et 4 m langt drænrør af typen Wavin Korrugerede u-pvc drænrør m. alm. slids (den første type i Tabel 3 nedenfor). Størrelse 80/92 mm: 21,0 cm²/m x 4 m = 84 cm² > 45,4 cm² dette er OK Størrelse 113/126 mm: 22,5 cm²/m x 4 m = 90 cm² < 93,3 cm² dette er ikke OK, der skal vælges en anden dræntype med en større slidsstørrelse.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 40 Tabel 3. Drænrørstyper. Drænrørstype Størrelse af drænrør og slidser Wavin Korrugerede u-pvc drænrør m. alm. slids slidsstørrelse 1,5 x 0,5 mm Størrelse du/dy (mm) Tværsnitsareal (cm²) Slidsstørrelse (cm²/m) 50/60 16,6 25,7 65/75 29,2 25,7 80/92 45,4 21,0 113/126 93,3 22,5 145/160 156 22,5 180/200 243 18,7 Wavin Korrugerede u-pvc drænrør m. specialslids slidsstørrelse 2,5 x 0,5 mm Størrelse du/dy (mm) Tværsnitsareal (cm²) Slidsstørrelse (cm²/m) 50/60 16,6 41,7 65/75 29,2 41,7 80/92 45,4 34,2 113/126 93,3 36,6 145/160 156 36,6 180/200 243 31,0 Wavin PE/PP dobbeltvæggede drænrør fuldslidset Størrelse du/dy (mm) Tværsnitsareal (cm²) Slidsstørrelse (mm) Slidsstørrelse (cm²/m) 110 73,9 1,9x8 49 177 167 1,9x14 64 228 293 1,9x21 61 Pipelife drænrør standard slidsstørrelse 1,5x5 mm Størrelse du/dy (mm) Tværsnitsareal (cm²) Slidsstørrelse (cm²/m) 50/58 16,6 30 65/74 29,2 25 80/92 45,4 35 113/128 93,3 30 145/160 156 30 Pipelife drænrør special slidsstørrelse 1,5x5 mm Størrelse du/dy (mm) Tværsnitsareal (cm²) Slidsstørrelse (cm²/m) 65/74 29,2 55 80/92 45,4 60 113/128 93,3 95 145/160 156 95 Uponor drænrør standard slidsstørrelse 1,2x6,5 mm Størrelse du/dy (mm) Tværsnitsareal (cm²) Slidsstørrelse (cm²/m) 50/58 16,6 33,7 65/74 29,2 36,5 80/92 45,4 46,8 113/128 93,3 30,4 145/160 156 27,6 Uponor drænrør special slidsstørrelse 2,3x7 mm Størrelse du/dy (mm) Tværsnitsareal (cm²) Slidsstørrelse (cm²/m) 65/74 29,2 53,9 80/92 45,4 96,6 113/128 93,3 62,8 145/160 156 57,0 du/dy = Indvendig/udvendig diameter af drænrør u-pvc = Polyvinylchlorid PE = Polyethylen PP = Polypropylen 4.2.2 Faste rør til samleledninger og rørføringer Samlerør/ledninger (faste ledninger) fås tilsvarende drænrør i en række kvaliteter, størrelser og udførelser, hvoraf flere er mere eller mindre egnede. Følgende forhold bør tages i betragtning ved valg af samlerør: Minimering af tryktabet For at minimere tryktabet i rørene bør der altid anvendes rør med indvendig glat overflade. Der bør anvendes rør i så stor dimension (radius) som muligt. Dimension af samleledninger på ø110 mm er tidligere anvendt tilfredsstillende. I forhold til om modstanden i rørene er for stor til passiv ventilation, så bør lufthastigheden i rørene som en tommelfingerregel ikke overskride 0,5 m/s. For et ø110 mm rør svarer dette til ca. 16 m³/time. Samlerørenes længde bør være så kort som muligt. Jo længere rørene bliver jo mere luft skal gennem ørene, og jo større tryktab bliver der i rørene. Brugen af bøjninger på samleledninger bør minimeres. Når der gøres brug af bøjninger, anbefales det, at der anvendes så "bløde" rørforløb som muligt. F.eks. kan der anvendes 2 x 45 graders rørbøjninger i stedet for 1 x 90 graders rørbøjning. I dette eksempel vil modstanden på baggrund af tabelopslag (Bilag E) kunne redu-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 41 ceres med ca. 40 %. På tilsvarende vis anbefales overgange mellem samlerør og drænrør etableret med 45 graders rørbøjninger. Etableringen af "bløde" rørforløb letter tilsvarende en evt. kontrol/fejlfinding af rørføringerne, hvorved disse eksempelvis kan inspiceres ved tv-inspektion via indføring i hhv. luftindtag og luftafkast. Tætte rør og samlinger Specielt på luftafkastsiden, hvor luften i røret er forurenet, er tæthed af rørene vigtig. Det anbefales, at anvende rustfrie stålrør. Tæthed af rørmaterialerne Samleledninger kan være udført i f.eks. glat PP eller rustfrit syrefast stål. På "afgangs-siden" af samleledningerne anbefales som udgangspunkt, at samleledningerne udføres i rustfri udførelse. På den måde reduceres muligheden for diffusion af de bortventilerede forureningsforbindelser igennem materialet for ledningen. Pakningers tæthed Minimer antal samlinger Antallet af samlinger bør desuden reduceres mest muligt for at minimere evt. utætte samlinger. Antallet af samlinger kan minimeres ved at anvende så lange udbrudte rør som muligt. Såfremt hele rørstrækningen kan etableres uden samlinger, er dette at foretrække. Pakningstyper Rørpakningen er også en vigtig del af tætningen af rørføringen. I DS norm 455 /32/ er der angivet tæthedskrav til afløbssystemets samlinger. Hvis analogien for afløbssystemer føres videre i forhold til transport af luft med indhold af forureningskomponenter, kan sammenligningen bruges til at få et indtryk af mulige anvendelige materialer. Samlingerne er klassificeret i fire samlingsklasser efter tæthed; A, B, C og D hvor A er mest tæt. Rørproducenten Blücher har udarbejdet en tabel med forskellige materialers resistens overfor forskellige stoffer /31/. Tabellen er gengivet i kloakmesterhåndbogen /30/. I Tabel 4 er egenskaberne for benzen og trichlorethylen (TCE) gengivet. Hvis ikke andet forskrives, må det forventes, at der anvendes fleksible standard pakninger udført som tætningsringe af blød gummi. Alternativet hertil er stive samlinger som limning eller svejsning, f.eks. ved elektrosvejsning, stuksvejsning eller ekstrudersvejsning. De typiske gummipakninger der i dag anvendes ved samlinger kan inddeles i 3 typer: EPDM (ethylen propylen diene monomer), NBR (nitril butadien-gummi) og FPM (Fluor-gummi) /22-23/. EPDM er en standard gummitype der i afløbsregi anvendes hvor der ikke er særlige krav til samlinger, f.eks. at afløbssystemet ikke anvendes til olie-/benzinholdigt afløbsvand. NBR-gummi anvendes som pakninger ved afløbssystemer, hvor der kan forekomme olie-/benzinholdigt afløbsvand f.eks. ved tankstationer mv. Kan ikke anvendes i afløbssystemer, hvor der kan forekomme temperaturer over 80ºC eller opløsningsmidler. FPM er både meget varmebestandigt og kan anvendes hvor der forekommer både olie, opløsningsmidler og stærke syrer. Har dog kun begrænset holdbarhed overfor butylacetat, acetone og methanol. Ved rørpakninger i kombination med rustfri stål, anbefales der anvendt pakninger af typen FPM.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 42 Tabel 4. Resistenstabel for benzen og trichlorethylen (TCE) /31/. Rørmaterialer Gummipakninger Standard syrefast stål (AISI 316 L) Standard rustfrit stål (AISI 304) Støbejern Polyethylen (PE) Polyvinylchlorid (PVC) Polypropylen (PP) EPDM NBR FPM Benzen A A A D D D D D A TCE A A A D D D D C A A: Meget god resistens til materialets grænseværdi B: Moderat resistens C: Begrænset eller variabel resistens D: Utilfredsstillende resistens Det fremgår af tabellen, at stål- og støbejernsrør har bedre tæthed overfor både benzen og TCE sammenlignet med plastmaterialerne. Plastmaterialerne er umiddelbart lige dårlige, mens man med fordel kan bruge gummiringe af typen FPM i samlingerne. Løsninger med rustfrit stål er dyrere end udførelse i plastmaterialer. Hvis der ses på den samlede anlægsomkostning for afløbsarbejderne vurderes det, at der er proportionalitet mellem merudgiften og gevinsten ved anvendelsen. 4.2.3 Luftafkast Principperne for etableringen af luftafkast er tilsvarende samlerør, som er behandlet i kapitel 4.2.2. Følgende forhold bør ligeledes tages i betragtning ved etablering af luftafkast: Termisk opdrift Kondens Afkast højde Ved etablering af indvendig placerede rørføringer for afkast, kan det ved boligopvarmning til stuetemperatur udnyttes, at afkastluften opvarmes og aftrækseffekten dermed øges via termisk opdrift. Rørføringer for afkast bør kondensisoleres på strækninger, hvor evt. afledt kondens kan komme i kontakt med organiske byggematerialer hvorved f.eks. skimmeldannelse kan opstå i bygningskonstruktionen. Kondens opstår, når varm luft (og dermed fugtigere) rammer en koldere overflade. Kondensisoleringen vil mindske effekten af den termiske opdrift, som er angivet ovenfor. Afkast bør føres til og afsluttes over højeste punkt på bygningen, f.eks. 0,5 m over tagryg. Herved vil den omkringliggende luftpåvirkning henover afkastet have mulighed for at virke i flest mulige situationer, uagtet vindpåvirkning og lokale læforhold. Særlige gunstige lokale forhold, f.eks. udpræget vestenvind eller nærved liggende bygninger kan have stor indvirkning på lokale optimale placeringer. Se kapitel 3.2 vedrørende lokale bygningsforhold.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 43 Afslutning af afkastet Vindhætte Afslutning af afkastet kan foretages med en "skorstenshætte" som vist i Figur 22, der mindsker tilstopning med blade, regnvand m.m. Det er vigtigt, at hul-arealet i "skorstenshætten" ikke udgør et areal der er mindre end tværsnitsarealet af afkastrøret. Ved et afkastrør på ø110 mm, bør hularealet i "skorstenshætten" udgøre minimum ca. 100 cm 2. Afslutning af afkast kan foretages med vindhætte, som illustreret i Figur 23. Der findes ikke officielle data på vinddrevne Figur 22. "Skorstenshætte". Kilde: COWI. vindhætter, hvorfor det ikke er fastslået i hvilket omfang en vindhætte bidrager til ventilering. Det har indtil 2015 været god praksis at montere vindhætter på etablerede afkast med baggrund i forventningen om at kunne øge undertryk og flow i ventilationssystemet ved hjælp af vindens påvirkning af vindhætten. Effekten af vindhætter er tidligere vurderet til at have begrænset karakter og være fuldstændig afhængig af hele systemets opbygning. Der har været anvendt vindhætter i 6" eller 10"-udgaver. Et igangværende udredningsprojekt stiller dog spørgsmålstegn ved en reel effekt af vindhætten, og om den ligefrem reducerer den ventilerende effekt. I skrivende stund vurderes der ikke at være en generel konsensus om brugen af vindhætter. Det anbefales derfor i konkrete tilfælde, at udføre en driftskontrol til afklaring af om vindhætten evt. har en positiv eller negativ effekt på det aktuelle system. Figur 23. Eksempel på vindhætter. Kilde: COWI. Aktiv drift og modtryk Aktiv drift med ventilator. For at øge undertryk/flow i systemet, kan der etableres en ventilator i tilknytning til afkastet. De datablade som eksisterer for ventilatorer, viser altid data for det tryk, ventilatoren kan yde ved et bestemt flow og derved ikke hvad ventilatoren yder, når den er tilsluttet et givet system. Ventilatorens ydelse vil altid være betydeligt lavere, når ventilatoren monteres på et rørsystem sammenlignet med, at den kører uden modtryk. Ventilatorens ydelse (m³/h) er afhængig af det system-modtryk den skal overvinde. I 8-ansøgningen, eller som minimum i forbindelse med detailprojektet for afværgeforanstaltningen bør det anføres hvilket tryk, det forventes en ventilator skal overvinde, således den kan opretholde et øn-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 44 sket flow, samtidigt med at den kan overvinde tryktabet i det ventilationssystem den er tilkoblet. I kapitel 5.2 og 5.3 er givet eksempel på hvorledes tryktabet i systemet beregnes for henholdsvis balanceret ventilation og en undertryksløsning. Placeringen af ventilatoren Støjgener Placeringen af ventilatoren er vigtigt af flere årsager, bl.a. støjhensyn, men også i forhold til risiko for spredning af forurening til indeklimaet. I rørføringen frem til ventilatoren er der undertryk, men i rørføringen efter ventilatoren vil der være overtryk. Eventuelle utætheder i den del af rørføringen, hvor der er overtryk vil betyde, at forurenet luft presses ud af rørene til omgivelserne. Hvis rørene er inde i bygningen, vil den forurenede luft blive presset ud i indeklimaet. For anlæg til radonsug hvor ventilatoren sidder i loftrummet, er der erfaringer med, at der kan måles øgede radonkoncentrationer i loftrummet. Tilsvarende er der eksempler på, at der kan måles øget radon i etagen under loftrummet /13/. Støjgener fra ventilatorer er et forhold der er meget vigtigt at inddrage i afværgeløsningen. Der findes mange eksempler på at ventilatorer er slukket/taget ud af drift på grund af støjgener. Der findes en række støjdæmpende foranstaltninger som kan monteres, ligesom der findes ventilatortyper som er specielt støjsvage. I drift- og vedligeholdelsessammenhæng vurderes det, at der vil være større sikkerhed i et velfungerende aktivt system, sammenlignet med et passivt system der i højere grad er påvirkeligt af vejr og vind, og derfor ikke er garanteret en konstant drift. Ved det aktive system, vil det tilsvarende være muligt at etablere driftsalarmer, som derved vil kunne melde om fejl ved strømsvigt, manglede flow og tryk på systemet og lignende. Forbeholdet ved det aktive system vil være den administrative nuancering af afværgetiltagene jf. nuanceringsvejledningen /37/. 4.2.4 Luftindtag Principperne for etableringen af luftindtag svarer til dem for samlerør, som er behandlet i kapitel 4.2.2. Overordnet gælder det for etablering af luftindtag, at modstanden i luftindtaget skal mindskes mest muligt, både i forhold til udformningen af luftindtaget (færrest muligt knæk og bøjninger) og i forhold til valg af rørdimension. Med andre ord, jo lettere luften kan ledes ind i ventilationssystemet med mindst mulig modstand til følge, jo bedre. Svanehals Luftindtag kan etableres som svanehals med f.eks. grovmasket gitter til at hindre adgang og tilstopning for blade, skadedyr og lignende. Svanehalsen vil i mange tilfælde introducere unødvendig modstand i forhold til en geometriske udformning med rørforløb/bøjning optil 180 grader. Ved en svanehals i rørdimension ø110 mm, bør hullerne i gitteret udgøre minimum ca. 100 cm 2. Figur 24. Svanehals til luftindtag Slidset luftindtag Svanehalsens udformning med afslutning i en 180 bøjning giver en øget luftmodstand i luftindtag/luftafkast. For at reducere denne modstand, kan luftindtaget etableres som et slidset "blindrør" som illustreret i Figur 25. Ved et luftindtag i rørdimension ø110 m, bør slidserne udgøre minimum 100 cm 2. Figur 25. Slidset luftindtag.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 45 Ventilationsbrønd Luftindtag kan tilsvarende etableres som en ventilationsbrønd med rist i terræn som illustreret i Figur 26. I tilknytning til brønden, bør der sikres afløb/dræning af f.eks. overfladevand og muligheden for at vedligeholde brønden ved at kunne rense denne tilsvarende en sandfangsbrønd. Bortledning af regnvand fra ventilationsbrønden kan sikres ved tilkobling af denne til faskine. Hvis brønden tilsluttes offentlig afløb skal der være opmærksom på. tilbageløb/opstuvning fra den offentlige kloak til ventilationsbrønden. Ved opstuvning af vand kan der komme kloakvand ind i afværgeforanstaltningen, som udover lugtgener kan give anledning til at der aflejres kloakslam i ventilationslaget, som kan bevirke at ventilationslaget helt eller delvist tilstoppes. Figur 26. Ventilationsbrønd med luftindtag. 4.2.5 Målepunkter For alle typer af afværgeanlæg med balanceret ventilation eller undertryksløsninger/radonsug muligvis undtaget bygninger på pæle afhængig af graden af tillukning mellem terræn og etagedæk skal der etableres et antal målepunkter i ventilationslaget, således at det er muligt efterfølgende at foretage målinger i relation til afværgeanlægget. Forhold vedr. etableringen af målepunkterne er uddybet i kapitel 6.1.1. Nedenfor er relevante materialeforhold angivet. Slangerne til målepunkterne skal etableres som ubrudte ledningsstræk fra målepunktet og indtil afslutningen af disse. Ledningsstrække skal etableres i ikke-bløde materialer, f.eks. PE eller kobber, for at sikre mod kollaps af ledningerne ved indbygning i den øvrige bygningskonstruktion. Ved valg af materiale for slangerne til målepunkterne, skal der ligeledes tages hensyn til, at materialet ikke absorberer de tilstedeværende forureningskomponenter. Med baggrund heri, er det f.eks. ikke ønskeligt at etablere slanger i silikone. Filtrene for enden af slangerne etableres med henblik på at luftstrøm ikke blokeres (drænmateriale/slidser). Hvis ventilationslaget er etableret med vaskede singels, vil målepunktet kunne etableres som en slange-ende uden filterenhed. 4.3 Fundament, terrændæk og kældervægge 4.3.1 Fundamenter Den mest almindelige fundamenttype er randfundamentet/stribefundamentet, der etableres ved at grave en rende i jorden, som fyldes med beton. For at bryde kuldebroen fra jorden op i ydervæggen, afsluttes fundamentet ofte med 2-3 skifter 5 Leca-blokke som f.eks. illustreret i Figur 7 på side 22 og i Figur 27. Såfremt det støbte fundament er uden revner og sprækker, må det betegnes som impermeabelt. Specielt i ældre fundamenter kan der forekomme sætningsrevner o.lign., som kan give anledning til en betydelig lufttransport. Pudsede fundamenter kan også have en højere permeabilitet i pudslaget og eventuelt i revner mellem pudslaget og fundamentet. 5 'Skifte' er illustreret på Figur 27, side 48.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 46 Leca-blokkene har også en høj permeabilitet på ca. 4 10-9 m², hvilket svarer til permeabiliteten for velsorteret grus. Permeabiliteten er så høj, at der igennem en Leca-blok på 10 cm tykkelse kan løbe ca. 750 liter luft i timen ved en trykforskel på bare 1 Pa. Leca-blokke kan derfor være en spredningsvej/"vægge" for forureningen op i muren ovenfor. Det anbefales i stedet at anvende fundamentsbjælker eller in situ-støbte fundamenter. Figur 27. Eksempler på fundamenter. Til venstre traditionelt randfundament med støb fundament og to skifte (lag) Leca-blokke. Til højre pælefundament med borede pæle. Over pælene ligger en fundamentbjælke af armeret beton. Bjælkerne kan enten være støbt med forskalling på stedet eller leveret som betonelementer. 4.3.2 Terrændæk og etageadskillelser Den mest almindelige type terrændæk, er et on site-støbt armeret betondæk med en tykkelse på 100 til 120 mm. Det støbte terrændæk anvendes både for bygninger, der er direkte funderet med et almindeligt randfundament og for bygninger, der er funderet med nedrammede eller borede pæle. Der er en række andre typer terrændæk, som primært er baseret på præfabrikerede armerede betondæk, og som typisk også anvendes som den bærende del af en etageadskillelse. Der findes mange typer præfabrikerede dæk. I Bilag B er givet illustrationer af de mest almindelige dæktyper. Betonelementerne kan enten være i traditionel komprimeret beton, letbeton eller porebeton. Letbeton er en betontype, hvor stenene i traditionel beton er erstattet af letklinker (Leca-nødder), så betonen får den ønskede vægtfylde. Letbeton anvendes til kældervægge, terrændæk og indervægge og skillevægge. Letbeton har derfor en lidt højere permeabilitet end normal beton. Porebeton (også kaldt gasbeton) anvendes hovedsageligt i vægkonstruktioner (indervægge og skillevægge). Letbetonen har en højere permeabilitet end on-site-støbt beton, men færre svindrevner.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 47 Figur 28. Navngivning af de forskellige dæk og etageadskillelser i en bygning. Revner mellem elementer Selv om mange af elementtyperne har en tæthed, der er på niveau med eller større end et on-site-støbt betondæk, så er den største svaghed ved elementerne samlingerne mellem elementerne samt revnen mellem elementerne og de øvrige bygningsdele. Her kan der let opstå utætheder og revnedannelse når bygningen arbejder. Der bør derfor være særlig opmærksomhed på disse samlinger. Såfremt det besluttes at udføre terrændæg og eller kældervægge i betonelementer bør det i ansøgningsmaterialet beskrives hvordan det sikres at samlinger o.l. tætnes, og hvordan tætheden kan eftervises i kontrol og moniteringsfasen. Senest i forbindelse med ansøgningsmaterialet, bør der opstilles en plan B, som kan træde i kraft, hvos betonelementerne ikke giver den ønskede tæthed, f.eks. i form af en løsning med balanceret ventilation eller en undertryksløsning. 4.3.3 Kældervægge I større moderne byggeri er kældervægge oftest udført i betonelementer, enten i form af spændbetonelementer der isoleres udvendigt eller sandwichelementer, hvor indervæg, isolering og ydervæg er samlet i et element. Der er tre kritiske steder ved tætningen af kældervæggen: Samlingen mellem fundament og kældervæg. Typisk udlægges en ca. 40 mm understopning som kældervæggen støtter an mod. For at tætne samlingen mellem fundament og væg påsmøres der fra udvendig side en vandtæt membran. Membranen vurderes at være tæt over for advektiv gastransport, men ikke over for diffusion. Samlingen mellem kældervæggens elementer. Normalt samles disse ved at pudse revnen mellem de to elementer, i lighed med samling af etagedæk. I 8-sammenhæng kan der stilles vilkår om at: For kældervægge af f.eks. præfabrikerede betondæk skal væggenes tæthed og specielt samlingernes tæthed dokumenteres/eftervises i forbindelse med kontrol af udførelse/moniteringen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 48 Rør- og ledningsgennemføringer. Ofte vil rør- og ledningsgennemføringer tætnes med beton. På forurenede grunde bør der derfor foreskrives en bedre tætning, som f.eks. illustreret i Figur 11, side 26. I 8-sammenhæng kan der stilles vilkår om at: Rørgennemføringernes tæthed dokumenteres/eftervises i forbindelse med kontrol af udførelsen. Figur 29. Kældervæg udført med betonelementer med sandwichkonstruktion. På billedet til højre kan man se at understopningen er udlagt. I parcelhuse og andre mindre bygninger opføres kældervæggen oftest i Lecablokke eller fundablokke 6 som fyldes med beton. Leca-blokke pudses både udvendig og indvendig, mens fundablokke kun pudses indvendig. Ved anvendelse af fundablokke, isoleres kældervæggen udefra. På grund af Leca-blokkenes høje permeabilitet, anbefales i stedet anvendt fundablokke eller støbte vægge med forskalling. 4.4 Levetid for bygningsmaterialer En byggeteknisk foranstaltning til sikring af bygningens indeklima skal være effektiv i den tid forureningen udgør en risiko for indeklimaet i bygningen. For nedbrydelige forureninger, som f.eks. kulbrinteforureninger, vil forureningen formentlig kun i en begrænset tid, udgøre en risiko for indeklimaet, men ved forureninger med klorerede kulbrinter, arsen eller kviksølv, vil forureningen formentlig kunne udgøre en risiko for indeklimaet i hele "bygningens levetid". Der findes ikke nogen norm for levetiden af en bygning. For fredede bygninger er dette f.eks. for evigt. Ofte er det dog sådan, at bygningens levetid er længere end de enkelte bygningsdele, og dermed også længere end levetiden for de dele som indgår i sikringen af indeklimaet. Når der tales om levetid for bygningsdele, opdeles disse ofte i: Teknisk levetid Bygningsdele udskiftes, fordi modstandsevnen overfor aktuelle påvirkninger ikke længere er tilstrækkelig til at opfylde den oprindelige funktion. Funktionel levetid Bygningsdele udskiftes, fordi funktionen ikke længere er tidssvarende. 6 Fundablok er en præstøbt hul blok, som efter opmuring kan udstøbes med beton.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 49 Økonomisk levetid Bygningsdele udskiftes, fordi vedligehold eller reparation bliver for dyrt. Æstetisk levetid Bygningsdele udskiftes på grund af forhold vedrørende mode og livsstil. I det følgende ses udelukkende på den tekniske levetid. De levetider der kan findes i litteraturen er typisk erfaringsbaseret, der i sagens natur fokuserer på de involverede personers eller organisationers erfaring; skadessager, renovering, pludselige hændelser etc. Man vil være mest opmærksom på situationer, hvor levetiden bringes til ophør, og i mindre grad være opmærksom på de mange tilsvarende bygningsdele, som i al ubemærkethed lever videre. Erfaring med bygningsdeles levetid vil være konservative og i den lave ende /33/. Nedenfor i Tabel 5 ses en sammenstilling for materialer, der regnes relevante for sikring af indeklimaet med udgangspunkt i en korrekt og funktionsdygtig etablering. Tabel 5. Levetid for bygningsdele med udgangspunkt i korrekt og funktionsdygtig etablering. Bygningsdel Levetid Bygningsdel Levetid Sten Ubegrænset Plast- og stålrør Ca. 80 år Leca-nødder >100 år Aftrækshætter metal Ca. 60 år Drænrør Ca. 80 år Aftrækshætter plast Ca. 40 år Membraner Ca. 40 år Vindhætter Ca. 30 år* Porebeton >100 år Ventilatorer Ca. 30 år* Beton Ca. 100 år Elastiske fuger Ca. 8 år * skønnet levetid, der skal foretages løbende vedligeholdelse for at bevare funktionen af bygningsdelen. 4.4.1 Krav til vedligeholdelse af indeklimasikringen Samlet set er hensigten, at levetiden for afværgeforanstaltningen er tilsvarende bygningens levetid. I praksis vurderes dette at være vanskeligt at opnå, da "laveste fællesnævner" af anvendte materialer vil fastlægge levetiden af foranstaltningen. F.eks. i tilfældet med anvendelse af elastiske fuger med skønnet levetid på ca. 8 år. Det anbefales derfor, at der i forbindelse med sagsbehandlingen af 8-tilladelsen gøres overvejelser om formuleringer af vilkår omkring stillingtagen til levetiden af de enkelte komponenter, drift og vedligehold samt udskiftning af delkomponenter. Dette kan eventuelt formuleres i forbindelse med en drift og vedligeholdelsesplan for den byggetekniske foranstaltning og dens enkelte bestanddele. Ofte vil afværgeforanstaltningerne bestå af byggetekniske tiltag, hvor hele eller dele af foranstaltningen vil være vanskelige at tilgå, f.eks. anvendelse af membraner indbygget i gulvkonstruktioner, skjulte rørføringer til luftindtag og luftafkast m.v. Det er vigtigt, at det fremgår af drift- og vedligeholdelsesplanen, at de byggetekniske foranstaltninger er forbundet med løbende udgifter til drift og vedligeholdelse. Det skal samtidigt pointeres, at der foregår en teknologisk og samfundsmæssig udvikling, som bevirker, at når afværgeforanstaltningen skal renoveres om f.eks.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 4 - MATERIALER OG DIMENSIONER 50 30 år, så er det meget sandsynligt, at man kan vælge en helt anden løsning end den der oprindeligt er valgt. Der bør derfor i 8-tilladelsen stå at: I forbindelse med generel vedligeholdelse af afværgeforanstaltningen og i forbindelse med større ændringer og vedligeholdelsesarbejder på bygningen, skal det sikres at den byggetekniske foranstaltning til enhver tid sikrer indeklimaet i bygningen. Den byggetekniske foranstaltning kan til enhver tid udskiftes til den bedst anvendelige tekniske løsning, hvilket dog skal godkendes af myndigheden.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 51 5 Sandsynliggørelse og beregningsgrundlag COWI media
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 52 Et led i en 8-tilladelse er at sandsynliggøre, at den/de valgte afværgeforanstaltning(er) er tilstrækkelige. Der findes ingen normer for hvorledes sandsynliggørelsen skal gennemføres, ligesom vurderinger eller beregninger vil afhænge af de valgte afværgeteknikker. En del af processen med sandsynliggørelsen af afværgeforanstaltningen er, at der tages stilling til, hvilket omfang foranstaltningen skal have. For mindre bygninger er det ofte normalt at afværgeforanstaltningen dækker hele bygningens fodaftryk. For bygninger med store fodaftryk kan det være en fordel, at afværgetiltagene differentieres, således at der ikke udføres samme afværge-foranstaltninger under hele bygningen. Det er vigtigt at have den rigtige konceptuelle forståelse af forureningen, når effekten af en afværgeforanstaltning skal vurderes. I dette kapitel gives forslag til hvilke beregninger, værdier og vurderinger som kan indgå i sandsynliggørelsen. 5.1 Beregning af indeklimabidraget Første fase i sandsynliggørelsen er, at foretage en vurdering af den afdampning der sker fra forureningen når afværgeforanstaltningerne er udført, dvs. når der er foretaget eventuel kildereduktion, afgravning for etablering af anlægsarbejder, bygninger og af de byggetekniske tiltag m.v. Der anbefales opstillet en konceptuel model for forholdene efter etablering af nybyggeriet, og de foreslåede afværgeforanstaltninger som udføres. Som led i opstillingen af den konceptuelle model, udføres vurderinger af afdampningen fra forureningen (fluxen) og koncentrationerne i såvel poreluft under bygningen som ventilationslaget i den byggetekniske foranstaltning. Afhængig af hvilken udformning afværgeforanstaltningen skal have, kan enten JAGG 2.0 udeluftmodul, JAGG 2.0 indeluftmodul med terrændæk eller JAGG 2.0 indeluftmodul med krybekælder anvendes til vurderingen. I visse tilfælde skal der anvendes en kombination af flere moduler. 5.1.1 Eksempel på beregning ved hjælp af JAGG Konceptuel beskrivelse af forureningssituationen Forureningen er en TCE-forurening i terrænnære jordlag. Forureningen skyldes affedtning fra en tidligere produktionsvirksomhed, hvor bygningerne i dag er revet ned. Forureningen træffes fra 0,5 m u. nuværende terræn og aftager over dybden. Cirka 1,4 m u.t. er jordkoncentrationerne på detektionsgrænsen 0,01 mg TCE/kg TS i en leret jord. Før det nye byggeri opføres, afgraves hotspot ved at grave til 1,4 m under eksisterende terræn, hvorpå der retableres med sand til bunden af et kommende beluftet dræn under bygningen, se den konceptuelle model i Figur 30 nedenfor.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 53 Figur 30. Konceptuel model for situationen efter byggeri med beregnede luftkoncentrationer for hhv. poreluftkoncentrationen umiddelbart over forureningen og luftkoncentrationen i ventilationslaget. Beregningerne af indeklimapåvirkningen foretages ved en dobbelt JAGGberegning. Afværgeforanstaltningen inddrages i JAGG 2.0 ved, at anvende indeluftmodulet med krybekælder. I modulet indgår en reduktionsfaktor for etageadskillelsen mellem krybekælderen og stueetagen. I krybekældermodulet er dette en fast faktor afhængig af om etageadskillelsen er af træ eller beton. I JAGGs reduktionsfaktor indgår at en etageadskillelse over en krybekælder ofte ikke er særlig tæt, men i beregningseksemplet etableres et regulært terrændæk som har en væsentlig bedre reduktionsfaktor. Denne reduktionsfaktor beregnes med det traditionelle indeluftmodul med terrændæk, idet reduktionsfaktoren beregnes som poreluftkoncentrationen under gulv (Cp) delt med indeklimakoncentrationen (Ci). I JAGG-beregningerne indgår følgende parametre: Forureningens koncentration og placering: Koncentration: Jordkoncentration på 0,01 mg TCE/kg TS (afgravningskriteriet) i en lerjord. Placering: Jordlag: Krybekælderen: Areal og højde: Det antages at afgravningskriteriet opnås ved en afgravning til 1,4 m under eksisterende jordoverflade under bygningen. Efter afværgeforanstaltningen, vil betondækket blive 10 cm, isoleringslaget 35 cm og drænlaget 25 cm, dvs. i alt 72 cm. Den resulterende jordhøjde under drænet bliver derfor 140 cm - 72 cm = 68 cm. Sand, idet der er tale om opfyldning med grus eller sand. Der er en afstand mellem drænene på ca. 1,5 m, og drænafsnittene har en samlet længde på 7,5 m. Drænlaget har en højde på 25 cm, med en porøsitet på 0,4 giver dette en resulterende højde på 0,1 m. Det samlede volumen af et afsnit af drænlaget er således 1,50 m x 7,50 m x 0,1 m = 1,125 m³.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 54 Afværgeforanstaltningen vil dække et areal på 6 m x 7,5 m og består således af 4 stk. drænafsnit, det vil sige med et samlet volumen på 4,5 m³ Luftskifte: Det antages, at der i drænlaget kan opnås et luftskifte på 3 gange i timen (8,33 10-4 s -1 ), svarende til luftflow på 3,4 m³ pr. time pr. drænafsnit. Man kan alternativt og med fordel lave følsomhedsberegninger ved kurver visende resulterende indeklimabidrag som resultat af luftskifter i drænlaget. Reduktionsfaktor: Reduktionsfaktoren over betongulvet: Beregnes ved hjælp af JAGG 2.0 indeluftmodul med terrændæk, idet etageadskillelsen/terrændækket antages at være et traditionelt armeret terrændæk på 100 mm. Bygningen: Fodaftryk: For bygningen sættes samme fodaftryk som for krybekælderen. Rumhøjde og luftskifte i bygningen sættes som ved de øvrige beregninger til henholdsvis 2,3 m og 1/3 gang i timen (8,3 10-5 s -1 ). Fugacitets beregninger Reduktionsfaktor Beregning med krybekælder modulet Med JAGG 2.0 fugacitetsmodul, kan en jordkoncentration i lerjord på 0,01 mg TCE/kg TS omregnes til en poreluftkoncentration på 14,785 mg/m³. Reduktionsfaktoren over betongulvet bestemmes ud fra en tænkt situation, hvor gulvet etableres uden ventilationslag. Beregningen foretages ved hjælp af JAGG 2.0 indeluftmodul med terrændæk, idet der anvendes den beregnede poreluftkoncentration og en jordlagstykkelse på 1,4 m bestående af sand. Terrændækket er et traditionelt armeret terrændæk på 100 mm svarende til det dæk der vil være over ventilationslaget. JAGG beregner poreluftkoncentrationen under gulv til Cp=5,5894 mg/m³ og koncentrationen i indeklimaet til Ci=0,02729 mg/m³. Reduktionsfaktoren er forholdet mellem de to beregnede koncentrationer Cp/Ci = 205 gange. Ved de videre beregninger med krybekældermodulet regnes med en reduktionsfaktor på 200 gange for reduktionen over etageadskillelsen mellem krybekælderen og stueetagen. Beregningerne med krybekældermodulet gennemføres med de værdier som er anført ovenfor. Da der ikke er gulv i "krybekælderen" indsættes ingen parametre for betontype og membrantype. Der indsættes udelukkende et 0,7 m tykt sandlag. Under bygningsdata indsættes en loftshøjde på 2,3 m, luftskiftet på 1/3 gang i timen bevares, gulvbredde sættes til 1,5 m (afstanden mellem drænene) og længden til 7,5 m (længden af drænene). For krybekælderen indsættes en etageadskillelse af beton med en reduktionsfaktor på 200. Loftshøjde sættes til 0,1 m mens gulvbredde og -længde ikke ændres. Luftskiftet sættes til 0,00083 svarende til 3 gange i timen. Er passiv ventilation tilstrækkeligt? Beregningen viser, at indeklimabidraget bliver 1,001 µg/m³, det vil sige, lige på niveau med afdampningskriteriet. Beregningerne sandsynliggør, at afværgeforanstaltningen kan reducere indeklimabidraget tilstrækkeligt. Løsningen er dog følsom overfor, at der f.eks. kan opnås et tilstrækkeligt luftskifte i drænlaget. Hvis luftskiftet i drænlaget reduceres til f.eks. 1 gang i timen, så vil indeklimabidraget overskride afdampningskriteriet med en faktor 3. For at sikre en robusthed i foranstaltningen, er det derfor vigtigt at afværgedrænet designes så optimalt som muligt, eller at foranstaltningen suppleres med aktiv ventilation.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 55 Med et samlet volumen på 4,5 m³ for drænlaget og et luftskifte på 3 gange i timen, giver dette et luftflow på 13,5 m³/time, hvilket er inden for, hvad der erfaringsmæssigt vil kunne ventileres med et veldesignet ventilationsanlæg. 5.2 Beregninger af balanceret ventilation Ved beregningerne i forrige kapitel, er der taget udgangspunkt i en vurdering af luftskiftet i drænlaget ud for et skøn af luftmængderne baseret på erfaringstal. Luftskiftet/luftmængden kan kvantificeres, hvis man har detail-kendskab til opbygningen af drænlaget og af luftindtag og luftafkast. I de følgende afsnit beskrives grundlaget for beregningerne, som tager udgangspunkt i en beregning af modstanden for luftstrømningen i rør og fittings, samt en beregning af modstanden ved luftstrømning i selve drænlaget. Passivt system Overflade/volumenforhold I forhold til dimensionering af passive systemer så anbefales det at beregne det luftskifte, der giver anledning til en samlet modstand i mellem luftindtag og luftafkast på mellem 1 og 2 Pa. I de følgende afsnit gives en beskrivelse af hvorledes trykfaldene i rør fittings og drænlag kan beregnes. I Tabel 6 er givet en sammenfatning af, hvor store enheder der maksimalt kan etableres ved passivt ventileret enheder med rørføring med en given diameter og et ønsket luftskifte, uden at modstanden i systemet bliver for stor. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at forholdet mellem længden af drænrørene (l) og afstand (x) mellem drænrørene er mellem l:x = 5:1 og l:x = 1:3. Beregningerne er udført på baggrund af følgende forudsætninger: Drænlaget: Rørføringer: Højden = 20 cm; porøsiteten = 0,4 l/l; vaskede nøddesten med en gaspermeabilitet på 1 10-7 m² Rørføringer og dræn udføres i samme diameter. Der er dimensioneret med 3 m faste rør med to stk. 90 til henholdsvis luftindtag og luftafkast. I beregningerne er anvendt følgende maksimale længde/afstand og areal: Den maksimale længde af drænene (lmax) er 12 m Den maksimale afstand mellem drænene (xmax) er 3,0 m. For at illustrere ulempen ved større afstande er der i beregningerne anvendt en afstand mellem drænene på op til 4,5 m. Det maksimale areal (Amax) er 36 m² (12m x 3,0 m). Da der i beregningerne er anvendt en afstand mellem drænene på op til 4,5 m bliver det maksimale areal 50 m².
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 56 Tabel 6. Eksempel på angivelser af hvor store arealer der maksimalt kan etableres med passivt ventilation med rørføring (alle rør udføres i samme diameter) med en given diameter og et ønsket luftskifte, uden at modstanden i systemet bliver for stor. Rørdiameter Luftskifte 0,6 h -1 Luftskifte 1,5 h -1 Luftskifte 3 h -1 ø (mm) l:x=5:1 l:x 1:3 50 mm 22 m² 10 m² 5 m² 70 mm 50 m²* (36 m²) 23 m² 15 m² x=1,7 m 5 m² x=3,9 m 90 mm 50 m²* (36 m²) 40 m²* (36 m²) 26 m² x=2,3 m 5 m² x=4 m 110 mm 50 m²* (36 m²) 50 m²* (36 m²) 35 m² x=3 m 5,5 m² x=4 m * Arealet er større end Amax = 36 m² og skal derfor reduceres til 36 m² I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at forholdet mellem længden af drænrørene (l) og afstand (x) mellem drænrørene er mellem l:x = 5:1 og l:x = 1:3. Som det fremgår af Tabel 6, så har afstanden mellem drænene betydning for det areal som kan dækkes af ventilationen, specielt for de høje luftskift. På baggrund af beregningerne anbefales det, at afstanden mellem passivt ventilerede dræn ikke overskrider 3 m, og at det maksimale areal som ventileres mellem to dræn ikke overskrider 36 m². Det skal tilsvarende anføres, at det ikke anbefales at lægge drænene for tæt (mindre end ca. 1 meter). Jo tættere drænene ligger, jo mere kompliceret bliver det at etablere ventilationsløsningen, hvorved risikoen for fejl under etableringen øges. For at reducere risikoen for fejl, er det ligeledes vigtigt, at geometrien som drænene udlægges efter holdes så simpel som muligt, og at den følger bygningens geometri. Bygningens geometri har derfor stor betydning for valg af længden på drænene og afstanden mellem disse. Aktivt system Ved dimensionering af aktive systemer, tages der udgangspunkt i et luftskifte der er tilstrækkelig stort til at reducere kildepåvirkning i indeklimaet til et acceptabelt niveau. Det samlede systemtryktab bør således fortsat vurderes, men vurderingen er af mindre betydning, da en ventilator vil kunne levere et undertryk på mere end 100 Pa, og dermed levere det ønskede luftskifte. Ved sandsynliggørelse af aktiv ventilation, er det derfor vigtigere at dokumentere, at der foregår en forholdsvis jævn fordelt ventilation af hele drænlaget, og at der ikke kun foregår ventilation i begrænsede dele af drænlaget, mens andre områder er "døde". 5.2.1 Modstande i rør og slanger Tryktab ved strømning af væsker og gasser i rørfittings er en traditionel ingeniør disciplin, som f.eks. anvendes ved dimensionering af centralvarmeanlæg, fjernvarmeanlæg, kemiske procesanlæg osv. Tryktabet bestemmes ved: Ligning 1 p=½ L v²/dh hvor: p = er trykfaldet i rørstykket (Pa) L = længden af rørstykket (m) = friktionsfaktoren (-) = væskens/gassens massefylde (kg/m³) (luft = 1,25 kg/m³)
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 57 v = væskens/gassens middel hastighed i røret (m/s) Dh = den hydrauliske diameter (m). For cirkulære rør Dh = D Bestemmelse af friktionsfaktoren afhænger bl.a. af, om der er laminar eller turbulent strømning i røret. Strømning regnes normalt som laminar hvis Reynolds tal (Re) er mindre end 2.300, og turbulent hvis Re er større end 2.300. Ligning 2: Re=[v Dh]/ =[(Q/A) Dh]/ hvor: = Kinematisk viskositet (m²/s). Afhængig af temperatur. Q=luft/væske flow (m³/s) A=tværsnitsarealet For cirkulære rør bliver ligning 2: Re=[v D]/ =[(Q/A) D]/ =[(Q/(½ D)² ) D]/ = 4 Q/(D ) I tør luft er den kinematisk viskositet: Tabel 7. Kinematisk viskositet. t (ºC) -20-10 0 10 20 (m²/s) 11,7 10-6 12,5 10-6 13,4 10-6 14,2 10-6 15,1 10-6 Laminar strømning For laminar strømning er friktionsfaktoren: Ligning 3.A = 64/Re = 64 /(v Dh) For laminar strømning kan ligning 1 derfor skrives: Ligning 1' p=½ L v²/dh = ½ L 64 /(v Dh) v²/dh = p=32 L v/dh² = 40 L v/dh² For cirkulære rør kan ligning 1' omskrives da (Dh =D) og v=q/a=q/[(½ D)² ]. Ligning 1" p=40 L v/d²=40 L Q/[(½ D)² D²]=160/ L Q/D 4 Turbolent strømning For turbolent strømning er beregningen for friktionsfaktoren mere kompleks, i det Colebrook og Whites formel kun kan løses ved itteration: Ligning 3.B = 1/[2log(2,51/(Re ) + k/(3,71 Dh))]² Man kan også bruge en tilnærmet formel, hvor kan beregnes. Ligning 3.C = 1/(-2log[k/(3,71 Dh) + (5-0,1 log(k/ Dh)) Re -0,9 ])² hvor: k = rørvæggens ruhed (plastrør 0,00005 m, rustfri stålrør 0,000015 m) Fittings Tryktabene i rørbøjninger, afgreninger og andre fittings beregnes normalt ikke. I stedet anvendes tabelværdier eller tryktabsværdier opgivet af producenterne. I Bilag E er givet en oversigt over -værdierne i forskellige fittings. I bilaget er der for tryktabene sondret mellem, hvor skarpt rørbøjningen eller afgreningen forløber. Der er således angivet værdier for hhv. "korte" og "lange" rørforløb og egentlige rørknæk. Definitioner herfor er illustreret i Figur 31 nedenfor.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 58 Lang bøjning Kort bøjning Rør knæk/vinkel Figur 31. Rørforløb bøjninger og knæk. Tryktabet beregnes ved at summere -værdierne jf. Bilag E for de fittings som indgår, hvorefter der omregnes til modtryk efter ligning 4. Ligning 4 Hvor p= ½ v² p = tryktabet (Pa) = sum af tryktab for fittings (jf. Bilag E) = vægtfylden af væsken/gassen (for atm. luft 1,25 kg/m³) v = hastigheden som væsken/gassen strømmer med (m/s) 5.2.2 Beregning af trykfald i dræn Beregningen af trykfald i drænrør følger i princippet de samme regler som trykfaldet i faste rør, dog vil det være sådan, at lufthastigheden i røret stiger/falder hen gennem drænrøret afhængigt af, om det er tilsluttet luftafkastet eller luftindtaget. Trykfaldet i drænrør vil derfor være mindre end for et fast rør med samme diameter og luftstrøm. For drænrøret kommer dog yderligere et tryktab for luftens udsivning/indsivning gennem hullerne/slidserne i drænrøret. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende håndbog, er der ikke fundet beregningsformler som kan anvendes til beskrivelse af trykfaldet i drænene. Det anbefales derfor, at man regner trykfaldet i drænrørene ækvivalent med beregningerne af faste rør. 5.2.3 Beregning af trykfald ved ventilering af drænlaget Ved beregning af trykfaldet i det kapillarbrydende lag, anvendes en omskrivning af Darcy's lov, der gælder for væske og gasstrømning i porøse medier. Ligning 5 v = -(k/µ) ( p/b) <=> Qtot= -(k/µ) ( p/b) (h Ld) Ligning 6 p = [Qtot µ B] / [h Ld k] Hvor: k = gaspermeabiliteten for drænmaterialet (m²) B = afstanden mellem drænene (m) Ld = længden af drænene (m) h = højden/tykkelsen af drænlaget (m) µ = viskositeten (1,8 10-5 N sek/m² for atm luft) Qtot= luftstrømmen i drænet (m³/s)
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 59 I JAGG-beregningseksemplet blev der foretaget beregninger for et drænlag, hvor det antages, at der kan foretages et luftskifte på 3 gange i timen. I det følgende eksempel foretages beregninger af trykfaldet i dette system. I eksemplet beregnes på et forholdsvist simpelt drænsystem, luften fra luftindtaget (A) ledes til tre drænstrenge (B, C, D). To drænene (E og F) er tilsluttet luftafkastet (K), som vist i Figur 32. A B C D <-- 1,5 m --> Q=1 Q=2 Q=3 Q=4 K E F Figur 32. Udformning af drænlag i beregningseksemplet. Fra JAGG-eksemplet haves følgende: Areal og højde: Afstand mellem drænene (B) = 1,5 m og drænafsnittene har en samlet længde (Ld) = 7,5 m. Drænlaget har en højde (h) = 0,25 m. Der er i alt 4 drænafsnit. Luftskifte: Det antages, at der i drænlaget kan opnås et luftskifte på 3 gange i timen (8,33 10-4 s -1 ), svarende til Qdræn = 3,38 m³ pr. time pr. drænafsnit =0,94 l/s => Qtot = 13,5 m³/h=3,75 l/s. Drænmateriale: Vaskede nøddesten 16-32 mm Permeabilitet (k) = 10-7 m². Beregningen opdeles i følgende strækninger: 1 Luftindtag: Fra luftindtag A til afgrening B, C, D.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 60 2 Luft gennem drænlaget: 2.1 Fra afgrening B frem til E 2.2 Fra afgrening C frem til E 2.3 Fra afgrening C frem til F 2.4 Fra afgrening D frem til F 3 Luftafkast: Fra samling F, E til luftafkast K Beregningerne for luftindtag (1) og luftafkast (3) er forholdsvis simple, idet der regnes med den totale luftstrøm Qtot, mens beregningerne gennem drænlaget ikke er helt så simple, idet der er forskellige luftstrømme forskellige steder i systemet. Luftstrømmen i E er summen af (2.1) og (2.2), luftstrømmen i F er summen af (2.3) og (2.4) og luftstrømmen i C er summen af (2.2) og (2.3). Den simple antagelse er, at der strømmer lige meget luft gennem alle fire drænafsnit, hvilket betyder at luftstrømmen i B og D = 1/4 x Qtot, mens luftstrømmen i C, E og F bliver ½ x Qtot. Det mest rigtige er dog at regne med, at trykfaldet er det samme for alle fire drænstrækninger og herefter udregne en individuel luftstrøm for de fem drænrør (B, C, D, E og F). Luftindtag: Beregninger I beregningen antages, at luftindtaget er udført i stålrør (ø100 mm) med et åbent luftindtag, der er placeret 70 cm over terræn. Da drænlaget er beliggende i en dybde af 30 cm under terræn, vil luftindtaget fra A til afgreningen bestå af følgende beregningsenheder: et åbent luftindtag, 1 m ø108 mm rør, 90º blød bøjning og 50 cm rør gennem fundament. a) Reynolds tal beregnes efter ligning 2 for cirkulære rør: Re = 4 Q/(D ) det antages at lufttemperaturen er 0º. Re = 4 0,00375 m³/s / (0,1m 13,4 10-6 m²/s) = 4453 Pa Da Re>2300 er der turbulent strømning. b) Trykfaldet i rørene kan beregnes efter ligning 1 kombineret med ligning 3C for turbulent strømning: p = ½ L v²/d og = 1/(-2log[k/(3,71 D) + (5-0,1 log(k/ D)) Re -0,9 ])² hvor k = rørvæggens ruhed (plastrør 0,00005 m, rustfri stålrør 0,000015 m) p = 0,0615 Pa c) Trykfald i fittings beregnes efter tabelopslag og ligning 4. For Luftindtag er = 0, for 90º blød bøjning er = 0,3 p = ½ v²= ½ (Q/(½ D² )² p = (0+0,3) ½ 1,25 kg/m³ (0,00375m³/s/(0,25 (0,1m)² )² = 0,0314 Pa d) Samlet trykfald p = 0,0615 Pa + 0,0314 Pa = 0,0930 Pa Luftafkast I beregningen antages, at luftindtaget er udført af stålrør (ø108 mm) med et åbent luftafkast, der er placeret 30 cm over tag dvs. 6 m over drænlaget. Rørføringen fra samlingen af de to dræn til luftafkastet K, består af følgende beregningsenheder: Et åbent luftafkast, 6 m ø100 mm rør, 2 stk. 90º korte bøjninger. a) Da rørdimensionerne og luftstrømmen er det samme som for luftindtaget er Reynolds tal tilsvarende det samme (turbulent strømning)
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 61 b) Trykfaldet i rørene beregnes efter ligning 1 og ligning 3C for turbulentstrømning i cirkulære rør: p = 0,2095 Pa c) Trykfald i fittings beregnes efter tabelopslag og ligning 4. For luftafkast er = 1, for 90º kort bøjning er = 0,5 p = ½ v²= ½ (Q/((½ D)² )² p = (1+0,5+0,5) ½ 1,25 kg/m³ (0,00375m³/s/(0,25 (0,1m)² )² = 0,2850 Pa d) Samlet trykfald p = 0,2095 Pa + 0,2850 Pa = 0,4556 Pa Drænstykke I beregningen antages, at rør og fittings er udført i plastrør ø110 mm, og at drænrør er udført i ø80 mm rør. Stykket 2.1 (B til E) består af følgende beregningsenheder: En afgrening 45º, 45º bøjning, 3 m lige rør, 2 stk. 45º bøjninger (alle i ø110 mm plast), 7,5 m drænrør ø80 mm Drænlag bredde 1,5 m, højde 0,25 m, porøsitet 0,4 m³/m³. Vaskede nøddesten 16-32 mm, permeabilitet (k) = 10-7 m² 7,5 m drænrør ø80 mm, 45º bøjning, tilløb 45º a-b) Ved anvendelse af en luftstrøm på ¼ af Qtot og diameter på 80 mm fås Re = ca. 1110 dvs. laminar strømning b-b) Trykfaldet i rør og drænrør kan beregnes efter ligning 1" for laminarstrømning i cirkulære rør: p = (160 Q / (L1/D1 4 +L2/D2 4 ) p = (160 13,4 10-6 0,00094 / (3/0,1 4 +7,5/0,08) p = 0,1303 Pa c-b) Trykfald i fittings beregnes efter tabelopslag og ligning 4. I tabelopslaget i Bilag E er kun 90º og ikke 45º, det antages at værdierne for 45º er det halve af værdierne for 90º. For afgrening er = 0,65, for 45º kort bøjning er = 0,25, indsnævring ø110/ø80 = 0,25 p = ½ v²= ½ (Q/((½ D)² )² p = (0,65+4*0,25) ½ 1,25 (0,00094 /(0,25 (0,1)² )² = 0,0100 Pa d-b) Samlet trykfald p = 0,1303 Pa + 0,0100 Pa = 0,1403 Pa a-e) Ved anvendelse af en luftstrøm på ½ af Qtot og diameter på ø80 mm fås Re= ca. 2225 dvs. laminar strømning b-e) Trykfaldet i rør og drænrør kan beregnes efter ligning 1" for laminarstrømning i cirkulære rør: p = (160 Q / (L1/D1 4 +L2/D2 4 ) p = (160 13,4 10-6 0,00188 / (0/0,1 4 +7,5/0,08) = 0,2343 Pa c-e) Trykfald i fittings beregnes efter tabelopslag og ligning 4. I tabelopslaget i Bilag E er kun 90º og ikke 45º, det antages at værdierne for 45º er det halve af værdierne for 90º. For tilløb er = 1,0, for 45º kort bøjning er = 0,25, udvidelse ø80/ø110 = 0,3 p = ½ v²= ½ (Q/((½ D)² )² p = (0,25+1+0,3) ½ 1,25 (0,00188 /(0,25 (0,1)² )² = 0,0377 Pa
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 62 d-e) Samlet trykfald p = 0,2343 Pa + 0,0377 Pa = 0,2720 Pa e) Trykfald i drænlaget beregnes efter ligning 6. Drænlag af vaskede nøddesten 16-32 mm med en gaspermeabilitet (k)= 10-7 m². Afstanden mellem drænene (B) = 1,5 m. Længden af drænene (Lb) = 7,5m, tykkelsen af drænlaget (h) = 0,25m. Luftens viskositet (µ) = 1,8 10-5 N/sek m² p = [Q µ B] / [h Ld k] p = [0,00094 1,8 10-5 1,5] /[0,25 7,5 10-7 ] = 0,1305 Pa Samlet trykfald for hele drænstykket B til E er p = 0,1403+0,2720+0,1350 Pa = 0,5473 Pa På samme måde kan trykfaldene for de øvrige drænstrækninger beregnes jf. tabellen neden for. Tabel 8. Beregnede trykfald. Strækning Drænlag Luftindtag Luftafkast Samlet B-E 0,135 Pa B 0,140Pa E 0,272Pa 0,5473Pa C-E 0,135 Pa C 0,240Pa E 0,272Pa 0,6474Pa C-F 0,135 Pa C 0,240Pa F 0,280Pa 0,6554Pa D-F 0,135 Pa D 0,127Pa F 0,280Pa 0,5422Pa Som det ses af tabellen, er der op til ca. 20 % forskel på det højeste og det laveste trykfald, selv med dette simple design. De laveste trykfald ses i de yderste dræn (B-E og D-F), og de højeste trykfald ses i de midterste dræn (C-E og C-F). I virkeligheden vil luftflowet i de fire drænstrækninger ændres, så der opnås samme trykfald i drænstrækningerne. Beregningsformlen for at finde det trykfald hvor der er ligevægt bliver meget besværlig. Hvis beregningerne er ført ind i et regneark kan værdierne findes ved iteration. I eksemplet bliver trykfaldet 0,59 Pa ved et luftskifte i B-E på 3,44 h -1, C-E på 2,58 h -1, C-F på 2,45 h -1 og D-F på 3,53 h -1. Det samlede trykfald fra luftindtag (A) til luftafkast (K) bliver således: p =0,09 Pa + 0,46 Pa + 0,59 Pa = 1,14 Pa. For passivt ventilerede drænlag, dimensioneres efter et luftflow svarende til et totalt tryktab mellem luftindtag og luftafkast på mellem 1 og 2 Pa. I beregningseksemplet svarer dette til et luftskifte i drænlaget på ca. 3 gange i timen. 5.3 Beregning af undertryksløsninger/radonsug I modsætning til den balancerede ventilation, så eksisterer der p.t. ikke simple beregningsværktøjer, som kan anvendes til at sandsynliggøre foranstaltningens virkningsgrad, når foranstaltningen baseres på undertryksløsninger. Metoden beror på, at der kan skabes et undertryk i ventilationslaget, så trykket i ventilationslaget er lavere end i bygningen. For aktiv ventilation er det et spørgsmål om at trimme systemet således, at der opnås et undertryk i hele ventilationslaget. Sandsynliggørelse og dokumentation af systemet beror derfor på efterfølgende kontrol og monitering.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 63 For systemer der er baseret på passiv ventilation, findes der i øjeblikket meget få erfaringer med hvilke undertryk et passivt system kan generere. Sandsynliggørelse og dokumentation af systemet beror derfor tilsvarende på efterfølgende kontrol og monitering. Omfanget bør være mere omfattende end kontrol og monitering med aktive anlæg, da bl.a. sugetrykket i et passivt anlæg vil variere meget over tiden, f.eks. som følge af vind- og temperaturpåvirkninger. For at sikre et tilstrækkeligt undertryk i ventilationslaget vurderes det, at der, i et hvilket som helst punkt i ventilationslaget, som minimum skal kunne opnås et undertryk på 5-10 Pa i forhold til indeluften i bygningen. Undertryksløsningen sikrer, at der ikke foregår advektiv (trykbaseret) luftstrøm fra poreluften til indeklimaet, og hindrer dermed også, at der foregår en advektiv indsivning af forureningen. Metoden kan dog ikke hindre, at der foregår en diffusiv transport (der er en koncentrations dreven transport) fra poreluften til indeklimaet. Ved hjælp af JAGGs indeluft modul kan der foretages en beregning af den diffusive transport, så det kan vurderes om den diffusive transport overskrider afdampningskriteriet. Beregningen foretages ved at sætte undertrykket i indeluften til "0". JAGG kan ikke regne med en trykdifferens på nul, hvorfor værdien i stedet angives som en meget lille trykforskel f.eks. 1 10-8 Pa. Beregningen kan indirekte anvendes til beregning af hvilke maksimale koncentrationer der må være i drænlaget for, at den diffusive transport ikke overskrider afdampningskriteriet, og dermed en maksimal koncentration som foranstaltningen formodes at kunne håndtere. Det undertryk der forekommer ved drift af undertryksløsningen kan muligvis mobilisere forureningen fra nærliggende forureningskilder, hvilket kan give anledning til øgede poreluftskoncentrationer i og under ventilationslaget. Omvendt kan der også ske en mobilisering af renere poreluft, eller opnås gennemslag af atmosfærisk luft, hvorved poreluftskoncentrationerne falder. Det er derfor sjældent muligt at forudsige hvilke poreluftkoncentrationer der vil forekomme i ventilationslaget. Ud fra et konservativt synspunkt anbefales det derfor, at der ved beregningerne af den diffusive transport tages udgangspunkt i de højeste koncentrationer der er målt i poreluften eller de højeste koncentrationer beregnet på baggrund af fugacitetsberegninger. Ved valg af koncentrationer bør der dog tages højde for om koncentrationerne er målt inden for bygningens nærområde f.eks. inden for de nærmest 5-10 m fra bygningens fodaftryk. 5.4 Beregning af luftkoncentrationer fra luftafkast Reglerne i luftvejledningen /35/ kan ikke direkte anvendes til regulering af luftafkast fra afværgeforanstaltninger. Det foreslås dog, at følge luftvejledningens principper. Ifølge luftvejledningen anvendes begrebet spredningsfaktoren S ved overslagsmæssige vurderinger. Spredningsfaktoren er defineret ved ligningen: S=G / B-værdien hvor: G er kildestyrken/forureningsfluxen fra luftafkastet (mg/s) B-værdien angivet i (mg/m³). B-værdien og afdampningskriteriet er ofte den samme værdi, undtagen for kræftfremkaldende stoffer, hvor afdampningskriteriet er 1/8 af B-værdien. S er spredningsfaktoren (m³/s) Hvis spredningsfaktoren S < 250 m³/s, skal afkastet ifølge luftvejledningen blot føres 1 meter over tag og være opadrettet, så der kan ske fri fortynding. Såfremt værdien er over 250, skal der foretages OML-beregninger for at fastlægge afkastets højde.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 64 I luftvejledningen findes ikke regler for hvornår luftafkastet må placeres i lavere højde f.eks. i en svanehals. Det anbefales, at der i afværgesammenhæng opereres med at luftafkastet kan foretages i svanehals eller andet lavereliggende luftafkast, hvis S < 10 m³/s og der ikke samtidig anvendes mekanisk (aktiv) ventilation til at drive luftafkastet. Beregningseksempel: I beregningseksemplet i kapitel 5.1.1 regnes med en koncentration af TCE på 0,2 mg/m³ i luften i ventilationslaget og et samlet luftflow på 13,5 m³/h svarende til 2,7 mg/h = 0,75 µg/sek. Afdampningskriteriet for TCE er 1 µg/m³. Dette giver en S på 0,75 m³/s. S er <250, og ifølge luftvejledningen skal afkastet i dette tilfælde således blot føres 1 meter over tag og være opadrettet, så der kan ske fri fortynding, og der er her ikke behov for en OML beregning. Da S<10 vil det også kunne accepteres, at luftafkastet er placeret lavere f.eks. i svanehals. 5.5 Beregninger med bygninger på pæle For bygninger med en lav pælehøjde er det nødvendigt at sikre, at der ikke kommer skadedyr og lignende ind under bygningen. Tilsvarende gør sig gældende med blade, affald m.m. Typisk gøres dette ved at opsætte rottenet (net af galvaniseret tråd på minimum 1 mm tykkelse og en maskevidde på maksimalt 20 mm), skifferplader eller eternitplader. Plader og net skal stikke mindst 60 cm i jorden. Skiffer og eternitpladerne vil mindske den frie luftudveksling med hulrummet under bygningen. På grund af adgangsforholdene til bygningen eller på grund af kuperet terræn, kan dele af hulrummet under bygningen ligge under terræn, hvilket ligeledes mindsker den frie luftudveksling med hulrummet under bygningen. Hvor meget skal være frit? Der findes ingen danske regler for, hvor stor en del af åbningen til hulrummet der minimum skal være frit, for at man stadig betragter hulrummet som frit ventileret. I databladet for bygning på pæle (kapitel 7.1.5) er opstillet en tommelfingerregel for hvilke krav der skal gælde for at hulrummet kan betragtes som frit ventileret. Tommelfingerreglen tager udgangspunkt i hollandske regler for naturlig ventilering af parkeringshuse /16/ og er tilpasset bygninger på pæle. Nedenfor er de enkelte regler oplistet med anførsel af, hvornår der er afvigelser fra de hollandske regler. 1) Mindst to modstående vægge skal være forsynet med permanente åbninger (må ikke kunne lukkes eller blokeres). 1a) Maksimal afstand mellem de to modstående vægge er mindre end 20 m. NB! I de hollandske krav /16/ er anført 54 m. Årsagen til, at afstandskravet er skærpet er, at frihøjden for et hus på pæle er 30 cm, mens frihøjden er ca. 2,3 m i P-huse. 1b) Skillevægge må ikke danne nogen hindring for den naturlige ventilation. 2) Det samlede åbningsareal skal udgøre minimum 1/3 af det samlede vægareal, 2a) Dog minimum 5 % af bygningens samlede fodaftryk. NB! I de hollandske krav /16/ er anført 2,5 %. I P-huse vil åbningerne være placeret mere frit, mens de ved huse på pæle er placeret i terrænhøjde. Dette er årsagen til, at kravet til åbningsarealet er øget. 3) Der skal være minimum 0,3 m frit hulrum under bygningen. NB! Dette er et specifikt krav for bygninger på pæle. 4) Der skal være minimum 5 m frit mellemrum fra væg med permanente åbninger til nabobygning eller genstand med samme vindbrydende egenskaber.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 65 5.6 Beregninger med membraner I JAGG 2.0 er der implementeret muligheden for, at membraner kan indgå i beregningen af indeklimapåvirkningen. Membranen kan indlæses som membrantype ved at indtaste membranens tykkelse og dens materialekonstant for den pågældende forureningskomponent. Bemærk, at materialekonstanten er stofafhængig og at en litteraturværdi derfor ikke nødvendigvis kan anvendes. Litteraturværdier findes ofte for vanddamp og ikke for kulbrinter eller klorerede opløsningsmidler. En anden metode er at indtaste membranen som en jordart, hvor membranens tykkelse, "poreluftvolumen" og vandindhold indtastes. Begge metoder kan give et godt estimat for membranens tæthed, men kan ikke tage højde for de utætheder som opstår i forbindelse med etableringen af membranen. At medregne membranen ud fra dens tæthedsegenskaber kan derfor medføre en overestimering af membranens effekt. Det anbefales derfor, at membraner ikke tages i betragtning ved risikovurderinger. Anbefalingen skal ikke læses som en anbefaling af, at membraner ikke skal anvendes som led i afværgeforanstaltningen. Membraner indgår ikke som en del af dimensioneringen af foranstaltningen, men membraner anbefales medtaget som en ekstra sikring, for at øge foranstaltningens robusthed. 5.7 Beregninger af reduktionsfaktor for kommende terrændæk JAGG 2.0 er en af de bedste tilgængelige modeller til at beregne et betondæks effekt til at reducere indsivningen af forurening, hvorfor det anbefales at anvende dette risikoprogram hertil. JAGG tager udgangspunkt i et on-site-støbt betondæk, men ville også kunne anvendes på præstøbte betonelementer. JAGG kan beregne transporten gennem de sprækker, som opstår i betondækket som følge af ophærdningen af betonen. Som beskrevet i kapitel 7.4.2, kan der forekomme en række andre typer af sprækker som ikke kan beskrives med JAGG, f.eks. ved rørgennemføringer, ved støbeskel eller ved samlingen mellem betonelementerne, ved revneanvisere og sætningsrevner. For at JAGG-beregningerne kan anvendes som beregningsgrundlag for estimering af indtrængningen gennem dækket, er det nødvendigt at sikre at disse revnetyper tætnes/elimineres. Betonelementer Den rigtige konceptuelle mode For betondæk udført med betonelementer anbefales det, at der ikke anvendes en reduktionsfaktor på 100, ligesom JAGG-modellens beregning af reduktionsfaktoren for terrændæk heller ikke kan anvendes for terrændæk udført af betonelementer. Der er tre årsager til dette. For det første er betonelementer ofte udført i betontyper f.eks. porebeton, som på væsentlige punkter adskiller sig fra den in situ støbte beton, og derfor har helt andre permeabilitetskoefficienter, og andre revne egenskaber. For det andet kan betonelementerne have fysiske udformninger som gør det svært at vurdere spredningsvejene, f.eks. huldæk. For det tredje er der samlingerne mellem betonelementerne, som vil have helt andre egenskaber end selve elementerne, og det er her at bl.a. sætningsrevner og belastningsrevner typisk vil opstå. Når der ved hjælp af JAGG skal foretages beregninger af reduktionsfaktoren for et endnu ikke etableret terrændæk, er det vigtigt at opstille den rette konceptuelle model. Det er specielt vigtigt, at beregningen afspejler beliggenheden af kilden til
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 66 forureningen. I dette kapitel er der givet et eksempel på hvilken forskel det giver, om forureningen er beliggende terrænnært i overgangen mellem fyld og f.eks. moræneler, eller om forureningen skyldes en dybere grundvandsbåren forurening der er til stede i overgangen til grundvandsspejlet, selvom der i begge situationer kan måles den samme poreluftskoncentration i et terrænnært målepunkt. Figur 33. Illustration af to forureningssituationer, hvor der i 0,5 m dybde måles en poreluftskoncentration på 100 mg TCE/m³. Til venstre findes forureningen i overgangen mellem grusfyldet og den underliggende moræneler. Til højre findes forureningen ved grundvandsspejlet i 2,5 m dybde. I beregningseksemplet er der taget udgangspunkt i en poreluftmåling der er foretaget i bunden af grusfyldet i overgangen til moræneleren. Der er målt en poreluftforurening på 100 mg TCE/m³. Ved hjælp af f.eks. JAGGs udeluftmodul kan det beregnes at der skal være en poreluftskoncentration på ca. 2685 mg TCE/m³ ved grundvandsspejlet, for at der opnås en poreluftkoncentration på 100 mg/m³ i grusfylden. Med JAGGs udeluftmodul, beregnes det at poreluftforureningen på 100 mg/m³ med et gruslag på 0,5 m giver anledning til et bidrag til udeluften på 0,916 µg/m³. Ved ekstrapolering kan det beregnes hvilken poreluftkoncentration ved grundvandsspejlet der giver samme bidrag til udeluften. Poreluftkoncentration i 2,5 m dybde (0,5 m grus og 2,0 m ler) skal være ca. 2.685 mg TCE/m³ for at give anledning til det samme bidrag til udeluften (0,916 µg/m³). Der kan nu foretages indeluftberegninger med JAGG idet der tages udgangspunkt i henholdsvis en poreluftkoncentration på 100 mg TCE/m³ umiddelbart under gulvkonstruktionen, og en poreluftkoncentration på 2685 mg TCE/m³ umiddelbart over grundvandsspejlet som vist i Figur 34. For at belyse forskellen ved de to situationer (en terrænnær forurening og en dybereliggende forurening) kan indeklimaberegninger foretages med forskellige tykkelser af betondæk. I Tabel 9. er resultatet af beregningerne vist for henholdsvis et standard armeret betondæk på 80 mm og armeret betondæk på helt op til 500 mm.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 5 - SANDSYNLIGGØRELSE OG BEREGNINGSGRUNDLAG 67 Figur 34. Illustration af situationen efter bebyggelse. Til venstre er forureningen beliggende i grusfylden umiddelbart under isoleringslaget. Til højre er forureningen beliggende 2 m dybere ved grundvandsspejlet. Som det ses af beregningerne, giver den terrænnære forurening et større indeklimabidrag med et 80 mm betondæk end den dybereliggende forurening. Men med et betondæk på 500 mm er bidraget fra den terrænnære forurening kun 1/10 af bidraget fra den dybe forurening. Betondækkets tykkelse har således relativt større betydning for indeklimabidraget for den terrænnære forurening end for den dybereliggende grundvandsforurening. Eksemplet illustrerer således, at det er vigtigt at have den rigtige konceptuelle forståelse når effekten af en afværgeforanstaltning skal vurderes, man kan ikke blot tage udgangspunkt i, hvor koncentrationen er målt. Det er valgt at udføre beregningerne for et in situ-støbt betondæk på op til 500 mm, idet et sådan dæk typisk vil kunne etableres uden at der skal udføres særskilte tiltag under hærdningsprocessen. For tykkere betondæk vil det være at nødvendigt at styre temperaturen i betondækket under hærdningsprocessen for at undgå spændinger i betonen som vil øge antallet af svindrevner, jf. kapitel 7.4.2. Tabel 9. Indeklimabidrag på baggrund af forureningens beliggenhed og terrændækkets tykkelse. Situation Terrænnær forurening (0,1 m grus). 100 mg TCE/m³ Grundvandsforurening (0,1 m grus + 2,0m ler). 2685 mg TCE/m³ Tykkelse af terrændæk 80 mm 150 mm 300 mm 500 mm 80 mm 150 mm 300 mm 500 mm Indeklimabidrag 613 µg/m³ 227 µg/m³ 68 µg/m³ 28 µg/m³ 389 µg/m³ 374 µg/m³ 327 µg/m³ 259 µg/m³
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 68 6 Kontrol, monitering, drift og vedligehold COWI media
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 69 Formålet med monitering er at kontrollere og eftervise, at afværgeforanstaltningen virker efter hensigten. Det vil sige at det sikres, at afdampningen til indeklimaet ikke medfører en risiko overfor indeklimaet. Den oplagte monitering er derfor at foretage indeklimamålinger. Der er dog tre problemer ved udelukkende at basere moniteringen på indeklimamålinger: Afdampningen fra jorden varierer over tid bl.a. afhængig af bygningens anvendelsesmønster og vejrforholdene. Koncentrationerne i indeklimaet kan være påvirket fra andre kilder f.eks. afdampning fra byggematerialer fra de nyopførte/nyrenoverede bygninger. Specielt i større byggerier kan det være omfattende og bekosteligt at udføre indeklimamålinger i alle rum som kunne tænkes påvirket af afdampning fra jord- og grundvandsforureningen. Samtidigt vil det være ønskeligt så hurtigt i byggeprocessen som muligt at få afklaret om foranstaltningen virker som projekteret, således at eventuelle fejl og mangler så vidt muligt kan udbedres, inden dette bliver besværliggjort eller endda umuliggjort af byggeriet. Dette kapitel er derfor opdelt i tre dele: Kontrol af afværgeforanstaltningen En række kontrolprocedurer der kan gennemføres i takt med at byggeriet skrider frem. Kontrolprocedurerne har til formål at eftervise og dokumentere, at afværgeforanstaltningens forskellige komponenter fungerer efter hensigten, og at samspillet mellem de enkelte komponenter i afværgeforanstaltningen fungerer samt at dokumentere, at afværgeforanstaltningen som helhed fungerer som projekteret. Monitering Måling af f.eks. trykforhold, luftflow og luftkoncentrationer af forureningskomponenterne i ventilationslaget, indeklima og eventuelt andre kritiske kontrolpunkter. Formålet med moniteringen er at eftervise, at afværgeforanstaltningen kan reducere påvirkningen af indeklimaet til et acceptabelt niveau. Drift og vedligehold En række kontrolprocedure der har til hensigt at vise, at afværgeforanstaltningen også i driftsfasen virker som projekteret. Jo bedre afværgeforanstaltningens funktion er eftervist og dokumenteret under byggeprocessen, jo lettere bliver det at udføre kontrollen under drifts- og vedligeholdelsesfasen. nedenfor er givet en illustration af, hvornår de forskellige målinger, test m.v. vil indgå naturligt i etablering og drift af bygningen. Figuren er vedlagt i større version i Bilag C.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 70 Figur 35. Proces for kontrol, monitering og drift/vedligehold, og i hvilke faser de forskellige aktiviteter indgår. Etableringsfasen er inddelt i tre underfaser for at synliggøre de faser af byggeriet, som er vigtige i forhold til sikring af indeklimaet i det kommende byggeri. Figuren er vedlagt i større version i Bilag C. 6.1 Kontrol af afværgeforanstaltning i etableringsfasen I selve etableringsfasen er der et veldefineret forhold mellem myndighed og bygherre med et entydigt regelsæt, ansøgningsprocedurer, svarfrister o.lign. Efterfølgende når bygningen er taget i brug, er der flere uklare forhold dels juridisk, dels ift. grundejere, hvor forholdene kan være mere omstændelige med flere grundejere eller andelsejere. Det er derfor vigtigt at sikre, af dokumentationen for at foranstaltningerne virker efter hensigten, om muligt foretages i etableringsfasen, dvs. inden ibrugtagningstilladelsen, således at driftsfasen/moniteringsfasen udelukkende har til formål at vise, at foranstaltningen fortsat virker. I Figur 35 er givet en overordnet illustration af, hvornår i processen de forskellige test skal gennemføres. 6.1.1 Etablering af målepunkter For alle typer af afværgeanlæg med balanceret ventilation eller undertryksløsninger/radonsug muligvis undtaget bygninger på pæle afhængig af graden af tillukning mellem terræn og etagedæk skal der etableres et antal målepunkter i ventilationslaget, således at det er muligt efterfølgende at foretage forskellige typer af målinger f.eks. målinger af luftens koncentrationer, trykdifferensmålinger eller sporgasmålinger. Målepunkterne giver mulighed for at vurdere afværgeforanstaltningens effektivitet og dynamikken i foranstaltningen. Afhængig af foranstaltnin-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 71 gerne og bygningens udformning kan der tilsvarende etableres kontrolpunkter i f.eks. isoleringslag, hulmure og ventilationsskakte. I ventilationslaget kan kontrolpunkterne etableres som små "filtre", der via en slange føres ud til f.eks. udvendig side af bygningen. Figur 36. Eksempel på etablering af permanent målepunkt udlagt i ventileret gulvkonstruktion (compartment-ventilering). Slidset pejlerør med endeprop med montering af moniteringsslange. Moniteringsslangen er ved at blive klargjort til fremføring til udvendigt opstillet måleskab. Kilde: COWI. Slangerne fra målepunkterne kan med fordel føres til et måleskab eller en målebrønd, så slangerne let kan tilgås. Det er vigtigt, at slangerne er entydigt mærket, så der ikke sker ombytning af slangerne ved monteringen. Forhold omhandlende materialer for etablering af målepunkter fremgår af kapitel 4.2.5. Hvor mange punkter Der kan ikke gives et entydigt svar på, hvor mange måle-/kontrolpunkter der skal til, for i tilstrækkelig grad at dække et vist antal m² i ventilationslaget da dette vil afhænge af afværgeforanstaltningens type, størrelse og udformning. Nedenfor er angivet en række betydende forhold for placeringer af punkterne. Placeringer af kontrolpunkter skal udføres med omhu, da målepunkterne vil kunne anvendes i flere forskellige kontrol-situationer. Målepunkterne kan opdeles med forskellig funktion i forhold til hhv.: Funktionskontrol (f.eks. kontrol af tæthedsplan, ventilationstest). Monitering. Da punkterne ofte er forholdsvis billige at etablere, anbefales det, at man er rundhåndede med antallet af kontrolpunkter. Alle punkterne behøver ikke indledningsvist at indgå i moniteringsprogrammet, og der kan i moniteringsforløbet ændres på måleprogrammet afhængig af resultaterne.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 72 Figur 37. Eksempel på afslutning af moniteringspunkter i måleskab. Ved placering af målepunkterne er det vigtigt, at målepunkterne placeres så: Hele ventilationslaget så vidt muligt er dækket af et eller flere kontrolpunkter. I nogle situationer er målepunkter midt i ventilationslaget vigtige, f.eks. hvis det skal eftervises, at der sker en jævn ventilation mellem luftindtag og luftafkast. I andre situationer er det vigtigt at medtage målepunkter ude langs periferien, f.eks. hvis det skal undersøges/eftervises, at der ikke er utætheder langs tæthedsplanets kanter (hvor membran eller terrændæk støder op til fundamenter). Områder med maksimale forureningskoncentrationer er dækket af et eller flere kontrolpunkter. Områder der er problematiske at ventilere er dækket af målepunkter f.eks. områder med potentiel nul-ventilation/døde zoner. Afstande og symmetri Over tæthedsplan Overgangszone Kontrolpunkterne bør placeres så de dækker forskellige afstande til f.eks. luftindtag og luftafkast, så det ikke blot er den samme symmetriske placering i konstruktionen der går igen, hvorved varierende indbyrdes placeringer ligeledes kan dokumenteres. Til dokumentation af effekten af et tæthedsplan (f.eks. membran eller terrændæk), kan det overvejes at indbygge målepunkter over tæthedsplanet. Målepunkterne kan derved indgå i den efterfølgende driftskontrol til f.eks. at dokumentere levetiden for et etableret tæthedsplan. Det kan overvejes at etablere målepunkter i overgangszonen til indeklimaet f.eks. i isoleringslaget mellem en membran og terrændæk, i hulmure o.lign.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 73 Undertryksløsning (radonsug) Balanceret ventilation Figur 38. Eksempler på placering af kontrolpunkter i ventilationslaget for henholdsvis en undertryksløsning og en løsning med balanceret ventilation. Målepunkterne er placeret så det er muligt at udtage prøver fra alle de enheder ventilationssystemet kan opdeles i, og så hele ventilationslaget er dækket. 6.1.2 Kontrol af rørføringer og drænrør For alle afværgeanlæg, hvor der etableres rørføringer til luftindtag og luftafkast, skal disse rørføringer testes. Dette gælder såvel aktive som passive anlæg. Kontrollen skal dels omfatte, at der ikke kan ophobes vand i rørføringerne dels, at der er kontakt mellem de forskellige rørafsnit, dvs. at rørene er forbundne, og at rørene ikke er tilstoppet eller på anden måde lukkede. Ophobning af vand At sikre, at der ikke opstår vand i rørforbindelserne er essentielt for afværgeanlæggets effektivitet. Den hyppigste årsag til vand i rørføringerne er kondens, men også nedbør og højt grundvandsspejl kan give anledning til vand i rørføringen. Det er specielt de faste rør, som er følsomme over for vand. Hvis vand samles i lunker i rørføringen reduceres rørets tværsnitareal, hvilket bevirker at modstanden i røret øges voldsomt. Hvis vandet fylder hele røret, som i en vandlås, vil den del af afværgeanlægget der er bag vandlåsen helt ophøre med at fungere. Hvordan Hvornår Det er forholdsvis let at teste, om der kan ske opstuvning af vand i rørføringen. Når rørene er monteret, hældes én til to spande vand (20-40 l) ned i rørene. Herefter foretages en tv-inspektion af rørene for at se, om der er vand i rørene. For at kunne udføre denne kontrol er det vigtigt, at de kritiske rørføringer kan tv-inspiceres. Tv-inspektionen kan godt udføres af kloakentreprenøren selv og godkendes af tilsynet, den behøver ikke at være udført som en autoriseret tv-inspektion. Kontrol af rørene bør foretages umiddelbart efter at rørene er etableret og inden der etableres f.eks. membran, lægges isolering m.v. som kan dække rørene. Hvis rørforløbet foretages i flere etaper, bør kontrollen gennemføres ved afslutningen af hver etape. Kontakt med hele drænsystemet At udføre kontrol af at der er kontakt mellem de forskellige rørafsnit i henholdsvis luftafkast og luftindtag er mere vanskeligt. Hvordan Hvornår Kontrollen består dels af en visuel kontrol af at rørene er forbundne dels en kontrol af, at rørene ikke er tilstoppede eller på anden måde lukkede. Sidstnævnte del kan f.eks. foretages som en tv-inspektion, der foretages sammen med kontrollen af vand i rørene. I og med at det komplette rørsystem sjældent
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 74 etableres i én samlet arbejdsgang, bør kontrollen foretages løbende (hver gang et delafsnit er færdigetableret). Samtidig vil den fortløbende etablering af drænmaterialer, membraner, betondæk og lignende kunne hindre en udbedring af rørene, såfremt kontrollen først gennemføres efter at det komplette system er opbygget, og bygningen er færdig. Hvilke test skal gennemføres 6.1.3 Balanceret ventilation - kontrol af ventilationslag Uanset hvilken afværgeforanstaltning der vælges, er der en række kontroller og/eller test der bør foretages for at dokumentere effekten af foranstaltningen. For løsninger med balanceret ventilation i dræn eller hulrum, er det vigtigt at sikre sig, at hele ventilationslaget ventileres, og at der er en forholdsvist ensartet ventilation af ventilationslaget. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres test til dokumentation for dette. Afværgeforanstaltninger baseret på passive løsninger vil have større krav til tryktabet i systemet (rørføringer, dræn, og evt. drænmaterialer) end for de aktive løsninger, hvorfor der vil være større behov for dokumentation af dimensionsgivende luftmængder. Hvornår skal testene udføres Mange af testene kan med fordel foretages inden luftindtag og luftafkast er færdigetableret. Forsøgene foretages ved at anvende en rørventilator eller lignende til at skabe et flow gennem ventilationslaget. Fordelen ved denne opstilling er, at det er rådgiveren/entreprenøren som bestemmer luftflowet gennem ventilationslaget, hvilket betyder, at det er lettere at foretage forsøget under kontrollerede forhold og f.eks. reproducere forsøget med samme flow eller med et dobbelt så højt flow. I det følgende gives eksempler på forskellige typer af test, som kan gennemføres for at dokumentere effekten af afværgeforanstaltningen. Kontrol med røg Kontrol af ventilation af hulrum kan f.eks. foretages ved hjælp af røg. Røgen ledes ind via luftindtaget og det tjekkes, om der kan ses røg i luftafkastet. Kontrollen er forholdsvis let og hurtig at udføre, men har den begrænsning, at den kun giver oplysninger om, hvorvidt der kan ledes luft fra luftindtaget til luftafkastet, og ikke hvordan luften bliver fordelt i ventilationslaget. Hvornår Testen kan både foretages umiddelbart efter, at det ventilerede hulrum er etableret, men også som test når ventilationsanlægget er færdigt. Grundet usikkerhederne med kontrolforsøg med røg, anbefales det ikke at lade røgtest alene indgå som et tilstrækkelig robust vurderingsværktøj. Fortrængningstest Fortrængningstesten er en mere detaljeret måde at undersøge, om hele ventilationslaget inddrages i ventilationen. Ved fortrængningstesten fyldes ventilationslaget med en sporgas f.eks. kuldioxid via luftindtaget. Ved at foretage målinger i de målepunkter, der er etableret i ventilationslaget, kan det kontrolleres at kuldioxiden spredes jævnt i hele ventilationslaget. Kuldioxid har den fordel, at koncentrationerne af gassen kan måles i felten f.eks. med en IR-gasmåler, således at resultaterne af målingerne kan følges løbende under testen. Når sporgassen/kuldioxiden er spredt i hele ventilationslaget, standses tilledningen af sporgas, og det kontrolleres hvor hurtigt sporgaskoncentrationerne reduceres igen. I nedenstående Figur 39 er givet et eksempel på, hvordan en sådan test kunne afrapporteres.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 75 Fortrængningstesten viser dels om sporgassen spredes jævnt i hele ventilationslaget (de opnåede koncentrationer), og hastigheden hvormed det spredes i ventilationslaget (tidspunktet for de målte koncentrationer). Figur 39 viser en meget flot og ensartet fordeling af sporgassen. Hvornår Testen bør foretages så hurtigt som muligt efter at ventilationslaget er etableret, således at det er muligt at rette eventuelle fejl i ventilationssystemet, som måtte påvises ved testen. For ventilerede drænlag skal man være opmærksom på, at hvis man udfører testen, hvor der er udlagt en membranen over drænlaget, men endnu ikke er udstøbt et betondæk, så kan testen give misvisende resultater, idet der kan opstå hulrum under membranen, som ikke vil forekomme, når betondækket er støbt. Hulrummene kan give ændrede strømningsmønstre for luften. % CO 2 Fortrængningstest, Fortrængningstest med CO₂ 10 Indblæsning Indblæsning af af CO CO₂ 2 (30 (1,8 l/min) m³l/h) i i Indblæsning Ventilation med af ren ren luft luft 20 20 9 luftindtag IL1 iblandet ren luft ved m 3 /h i luftindtag IL1 luftindtag iblandet ren luft 20m³/h m³/h (uden CO₂) 8 7 Indblæsning Stop af indblæsning CO₂ stoppet af 6 5 4 3 2 P2 P3 MP1 MP3 C1 C2 1 0 0 20 40 60 80 minutter Figur 39. Eksempel på fortrængningstest. Flowtest En anden type test der kan udføres i ventilerede drænlag er en flowtest, der skal vise, hvad modstanden er i forskellige drænafsnit. Hvordan Hvornår Testen udføres ved at foretage aktiv ventilation af drænlaget med forskellig ydelse og samtidigt foretage målinger ved luftafkastet af det resulterende luftflow og det tilhørende undertryk. Testen giver en beskrivelse af systemets dynamik og om modstanden i systemet. De målte værdier kan herefter sammenlignes med udførte trykfaldsberegninger som beskrevet i kapitel 5.2.3. Testen bør foretages så hurtigt som muligt efter at ventilationslaget er etableret, således at det er muligt at rette eventuelle fejl, som måtte påvises ved testen. For ventilerede drænlag skal man være opmærksom på, at hvis man udfører testen, hvor der er udlagt en membranen over drænlaget, og hvor der endnu ikke er udstøbt et betondæk, så kan testen give misvisende resultater, idet der kan opstå
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 76 hulrum under membranen, som ikke vil forekomme når betondækket er støbt. Hulrummene kan give ændrede strømningsmønstre for luften. Test af ventilationssystemets ydeevne For at teste det samlede systems ydeevne, skal der foretages flowmålinger i relation til systemets afkast. Hvornår Hvordan Flowmålingerne foretages på det komplette færdigetablerede system. Målingerne bør udføres inden ibrugtagelsen/indflytning af beboere i ejendommen. Flowmålinger i relation til afkastet, bør udføres så højt som muligt på afkastet, dog på et lige rørstykke af afkastet, som ikke inden for den nærmeste "opstrøms" meter af afkastet er påvirket af f.eks. rørbøjninger eller lignende, der vil kunne forstyrre målingen (turbulent opblanding af luft i røret). Flowmålingerne bør sammenholdes med de vejrforhold, som målingerne er udført under og holdes op mod det dimensionsgivne luftskifte for systemet. På denne baggrund skal det afklares, hvorvidt der også ved lave vindpåvirkninger er opnået et tilstrækkeligt luftskifte. For at imødekomme usikkerheder omkring enkeltpunktsmålinger i relation til indvirkning fra vejrforhold, kan der foretages flowmålinger, som logges over en perioden på f.eks. 14 dage. Data kan f.eks. logges 2-4 gange i timen. Ved passive systemer må det forventes, at der kan opstå perioder med meget lavt eller ingen flow. Måling af luftkoncentrationerne Ved at foretage målinger i de målepunkter der er etableret i ventilationslaget, kan forureningskoncentrationerne i ventilationslaget følges. Hvornår Koncentrationerne i ventilationslaget udføres normalt som en del af slutdokumentationen for afværgeanlægget og indgår normalt som en del af den efterfølgende monitering. De koncentrationer der opstår i ventilationslaget kan tilsvarende følges i løbet af byggeprocessen. Normalt vil der gå fra 3-9 måneder fra ventilationslaget er etableret til byggeriet er færdigt, og dermed til afværgeforanstaltningen skal være klar til at blive taget i brug. Da der ikke er nogen ventilation i afværgeforanstaltningen før luftafkast og luftindtag er etableret, vil de koncentrationer, der er i ventilationslaget umiddelbart inden luftafkast/indtag etableres, svare til koncentrationerne i drænlaget uden ventilering. Det kan derfor være en idé at udføre en måling på dette tidspunkt. Forureningsligevægt Ved vurdering af de målte koncentrationer bør der foretages en vurdering af, om der er opnået ligevægt mellem forureningen i jorden og forureningskoncentrationerne i ventilationslaget. Forholdet er uddybet i kapitel 6.1.5. 6.1.4 Undertryk/radonsug kontrol af ventilationslag Undertryksløsningerne adskiller sig fra de balancerede ventilationer ved, at der ikke er nogen luftindtag, og ved at luftflowet i systemet, alt andet lige, vil være væsentligt mindre i undertryksløsningerne. Det er ved denne type løsninger vigtigt at dokumentere, at der skabes et tilstrækkeligt undertryk i hele ventilationslaget. I det følgende gives eksempler på forskellige typer af test, som kan gennemføres for at dokumentere effekten af afværgeforanstaltningen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 77 Sporgastest Sporgastest kan anvendes til at kontrollere graden af tilstrækkelig undertryk i ventilationslaget. Hvis der ikke kan registreres sporgasser på oversiden af ventilationslaget (f.eks. oversiden af et terrændæk), kan dette være med til at underbygge grundlaget for et tilstrækkelig påført undertryk. Da der ikke er noget luftindtag, vil sporgasserne skulle injiceres gennem specielle injiceringspunkter, eller ved at anvende nogle af målepunkterne som injiceringspunkter. Det kan det dog være udfordrende i tilstrækkelig grad at kunne tilsætte og kontrollere udbredelser af sporgassen i ventilationslaget. Et ikke registreret udslag af sporgas over terrændækket kan således være forårsaget af ikke tilstrækkelig sporgasfordeling i ventilationslaget eller, at undertrykket i ventilationslaget i tilstrækkelig grad holder sporgassen i skak, så der ikke sker spredning til oversiden af f.eks. terrændækket. Der kan anvendes forskellige typer af sporgas f.eks. formiergas (brint- og kvælstofblanding med f.eks. 5 % brint), SF6 eller kuldioxid. Gasserne har hver deres fordele og ulemper, og det er op til tilsynet at vurdere, hvilken der er mest anvendelig i den konkrete sag. Differenstrykmålinger En metode til kontrol af undertryksløsningerne er at foretage differenstrykmålinger i de faste målepunkter der er etableret forskellige steder i ventilationslaget, for at kontrollere at det undertryk der påføres ventilationslaget spredes ud i hele laget. Da det er væsentligt, at undertrykket etableres i hele fodaftrykket for ventilationslaget, bør kriteriet for undertryk overholdes i randområder og mindst påvirkede områder til ventilationslaget. Alt efter den etablerede undertryksløsning, vurderes det, at undertryk på 5-10 Pa er tilstrækkeligt. Målingerne af differenstrykket kan enten foretages som punktmålinger eller følges ved opsætning af differenstrykmåler med datalogger. Hvornår Der bør foretages en test så hurtigt som muligt efter at ventilationslaget er etableret, således at det er muligt at rette eventuelle fejl som måtte påvises ved testen. Testene gennemføres således inden at luftindtag og luftafkast er færdigetablerede. Testen foretages ved at anvende en rørventilator eller lignende til at skabe et undertryk i ventilationslaget. Testen foretages således med aktivt sug uanset om den endelige afværge udføres som et passivt eller aktivt anlæg. Fordelen ved denne opstilling er, at det er rådgiveren/entreprenøren som bestemmer sugetrykket i ventilationslaget, hvilket betyder, at det er lettere at foretage forsøget under kontrollerede forhold, og f.eks. reproducere forsøget med samme sug eller f.eks. med et dobbelt så højt sug. Hvis testen gennemføres inden terrændækket er etableret skal man være opmærksom på, at testen kan give misvisende resultater, idet der kan opstå hulrum under membranen, som ikke vil forekomme når betondækket er støbt. Hulrummene kan give ændrede strømningsmønstre for luften og dermed ændrede trykforhold. Der bør ligeledes gennemføres målinger når afværgeanlægget er taget i brug, således at trykforholdene i ventilationslaget kan kontrolleres under almindelige driftsforhold. Målingerne kan ligeledes indgå i den normale monitering. Måling af luftkoncentrationerne i drænlaget For afværgeanlæg baseret på undertryksløsninger vil koncentrationerne af forureningskomponenten i ventilationslaget have mindre betydning end for anlæg base-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 78 ret på balanceret ventilation, og der vil sjældent være egentlige krav til koncentrationerne i ventilationslaget. Det må forventes, at der sker en opkoncentrering af forureningsforbindelser i ventilationslaget for undertryksløsninger. Koncentrationsmålinger i ventilationslaget, vil dermed ikke sige noget om effekten af afværgeløsningen. Høje koncentrationer under gulv er nødvendigvis ikke et problem. I forbindelse med f.eks. vurdering af om anlægget skal køre passivt eller aktivt, kan oplysninger om koncentrationerne i laget have betydning. Hvornår Koncentrationerne i ventilationslaget kan evt. måles i forbindelse med trykdifferensmålingerne. Normalt vil der gå fra 3-9 måneder fra ventilationslaget er etableret til byggeriet er færdigt, og at afværgeforanstaltningen dermed er klar til at blive taget i brug. Da der ikke er nogen ventilation/sug i afværgeforanstaltningen før luftafkast er etableret, vil de koncentrationer der er i ventilationslaget umiddelbart inden luftafkast etableres, svare til koncentrationerne i drænlaget uden ventilering. Det kan derfor være en idé at udføre en måling på dette tidspunkt. Forureningsligevægt Indeklimamålinger Ved vurdering af de målte koncentrationer i kontrolpunkterne i ventilationslaget, bør der foretages en vurdering af, om der er opnået ligevægt mellem forureningen i jorden og forureningskoncentrationerne i ventilationslaget. Forholdet er uddybet i kapitel 6.1.5. Der kan eventuelt foretages indeklimamålinger i lighed med dem, der foretages i forbindelse med moniteringen, se kapitel 6.2.1. 6.1.5 Vurdering af forureningsligevægt Ved vurdering af de målte koncentrationer i kontrolpunkterne i ventilationslaget bør der foretages en vurdering af, om der er opnået ligevægt mellem forureningen i jorden og forureningskoncentrationerne i ventilationslaget. Hvorvidt der opnås ligevægt afhænger bl.a. af de bygningsmæssige forhold og af afværgeforanstaltningens udformning, men i lige så høj grad af forureningens beliggenhed og spredningsmønster og ikke mindst af, om der f.eks. er foretaget kildereduktion eller på anden måde fjernelse af forurenet jord og grundvand i anlægsperioden. Byggetekniske foranstaltninger Kildereduktion Grundvandssænkning I selve den byggetekniske afværgeforanstaltning, vil der hurtigt indstille sig ligevægt i forureningskoncentrationerne, hvis anlægsarbejderne udelukkende består af byggetekniske tiltag, f.eks. ændringer i ventilationen af rum eller afværgedræn, bygningens indretning eller forbedringer af terrændæk. En ny ligevægt vil indstille sig i løbet af få timer til få døgn. Undersøgelser og monitering vil derfor kunne iværksættes hurtigt efter afslutningen af anlægsarbejderne. Såfremt der er foretaget opfyldning f.eks. efter kildereduktion skal man være opmærksom på, at der går et stykke tid før der har indstillet sig en ny ligevægt i forhold til afdampning fra forureningen. Ved vurdering af moniteringsresultater bør man derfor være opmærksom på, at koncentrationerne kan være stigende i starten af moniteringsperioden. Forhold omkring kildereduktion uddybes i det følgende. Hvis det i forbindelse med kildereduktion og andre grave- /anlægsarbejdet har været nødvendigt at foretage grundvandssænkning af forurenet grundvand, vurderes det, at der kan gå op til år før forureningskoncentrationen er stabiliseret i poreluften. Det kan derfor være nødvendigt at forlænge moniteringsperioden for at få retvisende målinger af den reelle påvirkning fra restforureningen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 79 Kildereduktion Hvis der foretages kildereduktion eller anden form for afgravning og efterfølgende tilbagefyldning med f.eks. sandpude, vil der gå et stykke tid før koncentrationerne i sandpuden har indstillet sig i ligevægt med den restforurening der er efterladt. Figur 40. Konceptuel model for beregning af poreluftskoncentrationen i en sandpude efter at hotspot er bortgravet. JAGG beregninger af diffusiv transport Laboratorieforsøg Advektion Samlet vurdering Ved hjælp af JAGG 2.0-modulet til vertikal transport, kan der foretages en beregningsmæssig vurdering af, hvor lang tid der går før koncentrationerne i en opfyldt udgravning eller sandpude har opnået ligevægtskoncentrationen. Som beskrevet nedenfor tager JAGG-beregningerne udgangspunkt i at gastransporten i jorden udelukkende sker diffusivt, det vil sige en transport hvor det er forureningens molekyler der bevæger sig som funktion af koncentrationsforskelle mens poreluften står stille. Beregningerne viser, at for små opfyldninger/sandpuder, hvor tykkelsen kun er nogle få meter, vil koncentrationerne i poreluften hurtigt blive på niveau med ligevægtskoncentrationen (fra uger til få måneder). For større opfyldninger/sandpuder med tykkelser på f.eks. 4-5 m, tager det væsentlig længere tid (1-3 år) før koncentrationerne i toppen af sandpuden er på niveau med ligevægtskoncentrationen. Ud over tykkelsen af sandpuden, har stoffernes flygtighed ligeledes betydning for, hvor lang tid der går. Jo mere flygtigt stoffet er, jo hurtigere opnås ligevægtskoncentrationen. Ved at sammenligne Figur 43 og Figur 44 kan det ses, at koncentrationen af vinylchlorid stiger ca. 4 gange så hurtigt som koncentrationen af PCE. Ved laboratorieforsøg udført med benzen i sandjord på Aalborg Universitet er der set væsentligt hurtigere udbredelse af diffusionsfronten end beregnet i JAGG. Ud fra forsøgene vurderes det at udbredelsen af diffusionsfronten var i størrelsesordenen 40 cm på 6 timer /39/, svarende til omkring 1,5 meter pr. døgn. Spredning af forurening på grund af advektion (poreluftens bevægelse som følge af trykgradienter) medtages ikke i JAGG beregningerne, da de set over en længere tidshorisont (måneder, år) teoretisk set ikke har betydning for den samlede gastransport, og da modulet er udviklet til at håndtere nedsivning og dermed transport i de dybereliggende jordlag, hvor trykændringerne i atmosfæren alt andet lige ikke har så stor betydning, som i de terrænnære jordlag. Den advektive gastransport udløses bl.a. af ændringer i atmosfæretrykket, vindpåvirkning af jordoverfladen, ændringer i vandspejlet m.v. som over længere perioder vil have modsatrettet fortegn og derfor udligne sig selv. Set over en kort tidshorisont har advektion dog en væsentlig indflydelse på gastransporten i jorden og dermed med på opblandingen i jorden, og hastigheden hvormed der opstår ligevægt. Samlet vurderes det, at der ved mindre opfyldninger/sandpuder op til 2,5 m dybde hurtigt i løbet af dage til få uger vil opnås koncentrationer på niveau med ligevægtskoncentrationerne i toppen af sandpuden, og at det ved dybere opfyldnin-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 80 ger/sandpuder på 5 m vil tage fra uger til få måneder, før der opnås koncentrationer på niveau med ligevægtskoncentrationerne i toppen af opfyldningen/sandpuden. Nedbrydelighed Dokumentation Vand i sandpuden/opfyldningen Ved forureninger med stoffer som benzen, der er letnedbrydelige under aerobe forhold, vil man skulle medtage, at der i de terrænnære jordlag vil foregå en betydelig aerob nedbrydning af stofferne, som kan betyde, at der kun vil forekomme meget lave koncentrationer af stofferne i de terrænnære jordlag, også selv om ligevægt er indtruffet. Til dokumentation af at der er opnået ligevægt anbefales det, at der etableres målepunkter forskellige steder i sandfylden, f.eks. 1 m u.t. og i den nedre del af sandpuden. Man skal dog være opmærksom på, at der kan ske opstuvning af i vand opfyldningen/sandpuden, som bevirker at det ikke er muligt at foretage poreluftmålinger i bunden af opfyldningen. Hvis det opstuvede vand skyldes nedsivende regnvand kan det mættede lag virke som en barriere for afdampning af forurening fra de underliggende lag. Hvis vandet i opfyldningen skyldes tilstrømmende forurenet grundvand kan vandet bevirke en øget afdampning, da transporten gennem opfyldningen er væsentlig lettere end transport gennem de oprindelige aflejringer. Figur 41. Illustration af sandpude med et mættet sandlag i bunden af opfyldningen/sandfylden. Hvis sandpuden gennembryder et lerdække. Hvis sandpuden gennembryder et øvre lerdække, vil opfyldningen/sandpuden kunne virke som et dræn for sekundært forurenet grundvand der ligger ovenpå leren. Omvendt vil sandpuden kunne virke som en "skorsten" for forureningsspredningen fra en dybereliggende forurening. Stor umættet zone Hvis der under lerdækket er en umættet zone af permeable sandlag vil sandpuden virke som trykaflastning for det underliggende sandlag hvilket vil give en kraftig ventilation af sandpuden. I et sådan tilfælde vil ligevægten i sandpuden indtræde hurtigt. Koncentrationerne i sandpuden vil helt afhængige af trykændringer i atmosfæren. Koncentrationen vil være højest i perioder med faldende atmosfæretryk, og lavest i perioder med stigende atmosfæretryk som illustreret i Figur 42. Årsagen til trykforskellen mellem sandlaget under lerdækket og atmosfæren skyldes at jo mere lavpermeabel jordlagene er jo langsommere sker trykudbredelsen. I /12/ er det anført, at trykudbredelser i sandjorde til dybder på op til 10 m u.t. kan forventes at ske inden for en tidshorisont på få minutter, mens det i lerede jorder kan tage i størrelsesordenen døgn til uger. På lokaliteter, hvor der er en umættet zone hvor toppen af udgøres af lavpermeable lerlag, som er underlejret af umættede sandlag, vil trykforskellen mellem sandlagene og atmosfæren ofte være på
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 81 flere pascal. Om der er over eller undertryk i sandlaget vil afhænge af om trykket i atmosfæren er stigende eller faldende, og hvor hurtigt trykket ændres. En sandpude, der graves gennem lerlaget vil være et sted hvor der kan ske trykudligning af det umættede sandlag under leren, hvilket vil give en kraftig ventilation af sandpuden. Figur 42. Illustration af sandpude der er gravet igennem lerdækket, hvilket danner en spredningsvej for forureningen i den permeable umættede zone. Figuren til venstre illustrerer en situation ved faldende tryk og til højre med stigende tryk i atmosfæren. Beregninger i JAGG Det vertikale transportmodul i JAGG 2.0 medtager både væske og gastransport, idet der ved hjælp af fugacitet omregnes mellem poreluft og porevand. Væsketransporten styres af nettonedbøren, så hvis denne sættes til en meget lille værdi, f.eks. 0,5 mm/år, så vil det være den diffusive gastransport der dominerer beregningerne. I JAGG foretages beregningen for en nedsivende forurening, men i nærværende begningseksempel skal beregningen foretages for en forurening, der spredes fra bunden af sandpuden og op mod terræn. I beregningen angives dybden derfor med "minus tegn". Det skal desuden bemærkes, at koncentrationerne angives som resulterende porevandskoncentrationer, idet poreluftskoncentrationerne automatisk omregnes med fugacitet til porevandskoncentrationer. I Figur 43 er givet et eksempel på en sådan beregning for vinylchlorid for en sandpude på 2,5 m. Grafer for PCE, TCE og cis-1,2 DCE er vedlagt i Bilag F. Det kan i bilaget ses, hvor hurtigt udviklingen i koncentrationerne i 1 meters dybde forløber, og hvordan koncentrationen afhænger af hvilke stoffer forureningen består af, f.eks. ses en væsentlig langsommere udvikling for TCE og PCE end for vinylchlorid. Ved at sammenligne Figur 43 og Figur 44 kan det ses, at udviklingen for PCE er ca. 3-5 gange langsommere end for vinylchlorid. I Bilag F er angivet både beregninger for en sandpude på 2,5 m og en sandpude på 5 m.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 82 Figur 43. JAGG-beregninger med vertikalt modul for vinylchlorid for en sandpude med en tykkelse på 2,5 m. Grafen viser, at efter 1 uge er porevandskoncentrationen i 1 meters dybde 12 % af ligevægtskoncentrationen, efter 1 måned 46 % og efter et halvt år 76 %. I JAGG omregnes poreluftskoncentrationerne automatisk til porevandskoncentrationer ved fugacitet. Figur 44. JAGG-beregninger med vertikalt modul for PCE for en sandpude med en tykkelse på 2,5 m. Grafen viser, at efter 1 uge er porevandskoncentrationen i 1 meters dybde 1 % af ligevægtskoncentrationen, efter 1 måned 9 % og efter et halvt år 49 %. I JAGG omregnes poreluftskoncentrationerne automatisk til porevandskoncentrationer ved fugacitet. 6.1.6 Test af tæthed af membraner, terrændæk og andre barrierer Ved etablering af en barriere, som skal hindre forurenet poreluft fra jorden i at trænge ind i bygningen, skal der altid udføres tæthedstests. Tæthedsplanet kan f.eks. bestå af en membranløsning, en tæt betonkonstruktion eller andre lignende løsninger. Tæthedstest Der findes forskellige typer af tæthedstest. I det følgende vil tre typer blive beskrevet. Sporgastest Den ene type test baseres på sporgasser. Sporgassen f.eks. formiergas (brint- og kvælstofblanding med f.eks. 5 % brint) tilsættes til ventilationslaget og det sikres, at gassen er spredt i hele laget ved at foretage målinger i etablerede kontrolpunkterne. Herefter foretages lækagesøgning på oversiden af tæthedsplanet med detektor (f.eks. en brintmåler), der passer til sporgassen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 83 Termografitest Blowerdoor Hvornår En anden testtype er at anvende termografi, hvor det udnyttes at jordens poreluft har en anden temperatur end rumluften over tæthedsplanet. Ved hjælp af et termografikamera kan utætheder i tæthedsplanet afsløres som temperaturforskelle. For at sikre tilstrækkelig høj luftflow gennem eventuelle utætheder suppleres ofte med blowerdoor. Blowerdoor er en kraftig ventilator som er monteret på en plade, der passer i en døråbning. Med ventilatoren skabes et undertryk i bygningen/de rum, hvor tæthedsplanet skal undersøges. Blowerdoor-teknikken er almindelig anvendt i forbindelse med tæthedstest af bygningers klimaskærm, der findes derfor en række firmaer som tilbyder denne test, også i kombination med termografi. Blowerdoor kan tilsvarende anvendes i forbindelse med sporgastest for at skabe en ekstrem situation i bygningen med stort undertryk, således at sporgassen vil blive trukket ind i bygningen, hvis der er utætheder i gulvkonstruktion mv. Tæthedstest bør udføres så hurtigt som muligt efter at tæthedsplanet er etableret, således at det er muligt at rette eventuelle fejl som måtte påvises ved testen. Hvis tæthedstesten udføres for en membran, kan tæthedstesten udføres når membranen er udlagt. For at teste at der ikke er opstået utætheder i membranen ved etableringen af isolering og terrændæk m.v., bør det overvejes at supplere med yderligere en test når terrændækket er færdigetableret 6.2 Monitering af effekt af afværgeløsning Moniteringen foretages sideløbende med drift og vedligehold og omfatter en kontrol af, at foranstaltningen fortsat reducerer påvirkningen fra jord-/grundvandsforureningen til et acceptabelt niveau i indeklimaet i opholdszonen og i ventilationslaget. Dette gøres f.eks. ved kontrol af luftkoncentrationerne i ventilationslag, luftafkast og indeklima og/eller ved målinger af flow, af trykdifferens m.v. Moniteringsinstruks For at sikre en ensartet monitering, så bør der udarbejdes en moniteringsinstruks. Det anbefales, at der i 8-tilladelsen stilles vilkår om en moniteringsinstruks. Følgende punkter bør være omfattet af eller belyst i instruksen: Præcist omfang af moniteringsprogram Samlet aktivitets- og tidsplan - Hvilke målepunkter er omfattet? - Hvilke parametre skal der måles for? - Hvordan skal målingerne foretages, herunder evt. forpumpning/renpumpning? Hvordan og til hvem afrapporteres moniteringsresultaterne? Opsætning af aktions- og stopkriterier Hvilke aktioner skal udføres ud fra givne moniteringsresultater? Skal moniteringen intensiveres (jf. aktionskriterier), kan moniteringen stoppes (jf. stopkriterier/aktionskriterier) eller fortsættes moniteringen uden ændringer. Hvornår skal moniteringen senest revurderes? Hvilke vurderinger indgår i revurderingen? Revurderingen skal stile mod at opnå et robust datagrundlag til at afklare, hvorvidt der skal foretages yderligere monitering eller foretages yderligere afværgetiltag. Hvem har ansvaret for gennemførelse af moniteringen?
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 84 Tinglysning Moniteringsfrekvens Kommunen skal overveje, om moniteringsprogrammet skal tinglyses på ejendommen, eller om det f.eks. skal indskrives i grundejerforeningens vedtægter, hvis afværgeforanstaltningen omfatter flere ejendomme. En række forhold skal inddrages ved fastlæggelse af moniteringstidspunkterne: Først bør det vurderes, hvornår der anses at være stabile forurenings- /afdampningsforhold under bygningen. Når der er opnået stabile forureningsforhold foretages en intensiveret monitering, der kan belyse årstidsvariationernes betydning for måleresultaterne f.eks. perioder med højt henholdsvis lavt grundvandsspejl og/eller fyringssæsonen. I den intensive periode foretages målinger 2-4 gange årligt afhængig af de lokale forhold. På baggrund af den intensiverede moniteringsperiode foretages eventuelt en revurdering af den videre, mere stikprøvebaserede monitering. Det er en god idé, at beslutte om moniteringen er målrettet mod at belyse worst case tilfælde, eller om vurderingen foretagers som en midlet årlig påvirkning. Tidsperspektiv Moniteringen bør foretages indtil forureningens påvirkning af bygningen er stabiliseret, og det er eftervist, at denne påvirkning ikke giver anledning til uacceptable påvirkninger af indeklimaet i bygningen. Som tommelfingerregel bør moniteringen som minimum foretages 3-5 år efter at byggeriet er etableret, hvorefter der bør foretages revurdering af moniteringsprogrammet med henblik på sagens fremadrettede forløb. En kort moniteringsperiode på mindre end 3 år, bør ikke accepteres, hvis der er foretaget ændringer i forureningens beliggenhed og spredning i jord og grundvand i forbindelse med etablering af byggeriet og afværgeforanstaltningerne jf. forhold beskrevet i kapitel 6.1.5. Ved vurderingen af moniteringens omfang bør indgå en vurdering af hvor høj en grad af sikkerhed, der er nødvendig, sammenholdt med at moniteringen skal give reel værdi. Der skal således kun fortages de moniteringsrunder, der vurderes nødvendige, for at opnå den ønskede viden og sikkerhed i forhold til forureningen og effekten af afværgeforanstaltningen. For meget kraftige forureninger eller forureningstyper der udgør en akut risiko, vil det være rimeligt at foretage moniteringen i hele bygningens levetid, eller til forureningskoncentrationerne/risikoen er reduceret, mens en kort moniteringsperiode vil kunne accepteres for svage forureninger. 6.2.1 Kontrol af forureningskoncentrationer i indeklima, ventilationslag og luftafkast Kontrollen med indeklimakoncentrationerne vil afhænge af udformningen af såvel afværgeforanstaltningen som indretningen af bygningen. Kontrollen vil derfor skulle udformes individuelt fra sag til sag. Oftest vil kontrollen dog kunne omfatte en kombination af følgende punkter: Passive målinger (ATD-rør eller ORSA-rør) af forureningskoncentration i indeklimaet. Typisk over en periode på 14 dage. Målinger i ventilationslaget: For afværgeanlæg med balanceret ventilation foretages der målinger af koncentrationerne i de faste målepunkter i ventilationslaget, typisk ved aktiv opsamling på kulrør samt eventuelt trykdifferensmålinger. For undertryksløsninger / radonsug foretages der målinger af differenstrykket samt eventuelt luftkoncentrationerne i de faste målepunkter i ventilationslaget.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 85 Målinger i luftafkast kan enten foretages med passive samplere (ATD-rør eller ORSA-rør) eller ved aktiv opsamling på kulrør. Målinger i luftafkastet er den traditionelle moniteringsteknik. Der skal dog advares mod, at denne kontrolmetode står alene, da målinger i luftafkastet let kan mistolkes, f.eks. vil en tilstopning af drænene på grund af højt grundvandsspejl resultere i, at der måles lave koncentrationer i luftafkastet, da luften i afkastrøret hovedsageligt vil stamme fra atmosfærisk luft og ikke fra drænet. Målinger af/logning af luftflow i luftafkast til fastlæggelse af dynamikken i afværgeforanstaltningen under prøvetagningen, hvad enten det er øjebliksmålinger eller 14-dages målinger. Flowmålinger er beskrevet i kapitlet "Test af ventilationssystemets ydeevne" i kapitel 6.1.3. 6.2.2 Fastsættelse af stop- og aktionskriterier Fastsættelse af aktionskriterier og opfølgende aktioner Som udgangspunkt er formålet med afværgeløsningerne at sikre, at afdampning fra jord- og/eller grundvandsforurening ikke giver en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i bygningen. Det er derfor vigtigt, at der opstilles aktionskriterier for, hvornår der er risiko for at afværgeforanstaltningen svigter. Aktionskriterierne afhænger naturligvis af moniteringsprogrammet, og dermed også af hvilken afværgeløsning der er valgt. Ved opstilling af aktionskriterierne bør det desuden fremgå, om der lægges vægt på overskridelser af enkeltmålinger, en vurdering i forhold til en midlet forureningspåvirkning eller en kombination af begge. Der er i det følgende givet forslag til, hvilke aktionskriterier der kan opstilles for henholdsvis ventilationsløsninger med balanceret ventilering og for undertryksløsninger. Ventilationsløsninger Aktionskriterier for ventilationsløsninger 1 Indeklimakoncentrationer må ikke overskride Miljøstyrelsens til en hver tid gældende afdampningskriterier. 2 Gennemsnitskoncentrationen i ventilationslaget og luftafkast må maksimalt være X gange afdampningskriteriet (hvor X kan være 50 % af en beregnet reduktionsfaktor over terrændækket). Kritiske koncentrationer i ventilationslaget kan være udtryk for, at der er potentiale for forhøjet påvirkning af indeklimaet, hvilket i så fald bør beeller afkræftes med indeklimamålinger. Kritiske koncentrationer i ventilationslaget kan også være udtryk for at hele eller dele af afværgeforanstaltningen ikke er projekteret til i tilstrækkelig grad at håndtere afdampningen. 3 Koncentrationer i enkelt punkter i ventilationslag må ikke overskride afdampningskriteriet med mere end f.eks. 2 gange X. 4 Der må ikke ses pludselige stigninger i koncentrationerne i ventilationslaget. Pludselige stigninger i ventilationslaget kan være tegn på, at dele af systemet svigter f.eks. på grund af vand i systemet. Undertryksløsninger Aktionskriterier for undertryksløsninger/radonsug 1 Indeklimakoncentrationer må ikke overskride Miljøstyrelsens til en hver tid gældende afdampningskriterier. 2 Undertrykket i moniteringspunkter i ventilationslag skal overholde en på forhånd fastsat værdi f.eks. 5 eller 10 Pa.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 86 3 Der må ikke ses pludselige ændringer i undertrykket eller i koncentrationerne i ventilationslaget. Pludselige ændringer i trykket og/eller koncentrationer kan være tegn på, at dele af systemet svigter f.eks. på grund af vand i systemet eller opståede utætheder. Aktionsplan Samtidigt med at der opstilles aktionskriterier, bør der opstilles en aktionsplan, der beskriver hvilke tiltag den ansvarlige for moniteringen skal udføre, såfremt aktionskriterierne overskrides. Planen bør omfatte en detaljeret beskrivelse af, hvilke supplerende målinger og/eller undersøgelser der skal udføres. Opsætning af stop-/evalueringskriterier Det er sjældent, at selve afværgeløsningen til sikring af indeklimaet også omfatter kildereduktion (dvs. reduktion eller fjernelse af jord- eller grundvandsforurening). Det er derfor sjældent, at der opsættes egentlige stopkriterier for, hvornår moniteringen kan ophøre. Der er dog en række sager, hvor opsætning af stopkriterier er særlige relevante, det drejer sig om: sager, hvor forureningen er aftagende over tid, så forureningen på længere sigt ikke vil udgøre en risiko for indeklimaet. F.eks. sager hvor forureningen reduceres som følge af naturlig nedbrydning (sager med benzinforurening, visse olieforureningssager og sager med andre let nedbrydelige stoffer). sager, hvor der i forbindelse med anlægsarbejder er foretaget kildereduktion, eller hvor der løbende foretages kildeoprensning og hvor der er tvivl om, hvorvidt de byggetekniske afværgeforanstaltninger er nødvendige. Som beskrevet i indledningen i kapitel 6.2 under punktet "tidsperspektiv" er vurderingen af om en monitering skal fortsætte eller stoppe en subjektiv vurdering som omfatter meget mere end blot en analyse af de målte luftkoncentrationer. Der er i det følgende givet forslag til, hvad stopkriterier kan omfatte: 1 At aktionskriterierne ikke har været overskredet i en nærmere fastsat moniteringsfrekvens og tidsperiode, f.eks. 2 gange årligt i 5 år. 2 Hvis der måles meget lave koncentrationer i hele ventilationslaget f.eks. koncentrationer under afdampningskriteriet, så er der ikke belæg for at gøre mere ved systemet, uanset om der er luftflow i systemet eller ej. Dette skyldes, at der ikke er potentiale for uacceptabel afdampning til indeklimaet gennem ventilationslaget. 6.3 Drift og vedligehold Drift og vedligehold omfatter en funktionskontrol af, at afværgeforanstaltningens enkelte enheder stadig virker efter hensigten. Dette gøres ved fysisk kontrol af afværgeanlægget og foretages ofte, men ikke nødvendigvis samtidig med moniteringen. Drift- og vedligeholdelsesplan Det anbefales, at der i projektfasen opstilles en drift- og vedligeholdelsesplan for den byggetekniske foranstaltning og dens enkelte bestanddele, herunder en beskrivelse af planlagt udskiftning af de enkelte delkomponenter. I kapitel 4.4 er givet en oversigt over levetider for typiske anvendte materialer. I planen skal det tydeliggøres, hvem der har ansvar for, at planen gennemføres. Det anbefales, at drift- og vedligeholdelsesplanen omfatter hele bygningens eller forureningens levetid dvs. 50-100 år. I praksis er dette dog ofte umuligt. Planen bør
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 6 - KONTROL, MONITERING, DRIFT OG VEDLIGEHOLD 87 dog som minimum beskrive drift og vedligehold på kort og mellemlang sigt op til 20-30 år, og derpå give anledning til evt. revurdering af de afværgemæssige løsninger til sikring af indeklimaet. Hvis afværgeforanstaltningen mod forventning ikke virker efter hensigten, skal der iværksættes tiltag, der afklarer årsagen til svigt af afværgen. Svigtet kan udover manglende vedligeholdelse f.eks. være forårsaget af ændringer i bygningskonstruktioner, hvorved den samlede afværges funktion ikke længere opretholdes. I det tilfælde skal der udarbejdes en plan for ændringstiltag der sikrer, at afdampningskriterierne i indeklimaet overholdes. 6.3.1 Fysisk kontrol af afværgeanlægget Den fysiske kontrol af anlægget vil ligeledes afhænge af, hvilke enheder foranstaltningen er sammensat af samt udformningen af bygningen. Kontrollen vil derfor skulle udformes individuelt fra sag til sag. Typisk vil kontrollen dog kunne omfatte følgende punkter: Kontrol af luftindtag: Kontrol af at luftindtag er intakte, og at disse ikke er tilstoppede af blade og lignende eller af sne om vinteren. Kontrol af luftafkast: For aktiv ventilation skal det kontrolleres, at ventilatoren kører samt hvilket sugetryk og luftflow der er gennem anlægget. Både sugetryk og luftflow bør registreres både for anlæg med balanceret ventilation og undertryksløsninger. For anlæg med passiv ventilation skal det kontrolleres, at eventuelle vindhætter kører. Desuden bør sugetryk og luftflow kontrolleres. Målinger i passive ventilationssystemer er stærkt afhængige af vindforholdene. Vejrforholdene skal derfor indgå i dokumentationen for ventilationssystemets effektivitet Mulighederne for kontrol Fladt tag Tag med hældning Test på skjulte installationer Mulighederne for kontrol af luftafkastet kan variere meget afhængig af bygningens udformning og luftafkastets placering. Etablering af mulighed for prøvetagning skal derfor tænkes ind i udformningen af luftafkastene. For bygninger med fladt tag, vil det ofte være muligt at komme helt hen til luftafkastet, men for flade tage kan der være problemer med, at der er rørknæk/rørbøjninger ved rørgennemføringen i selve tagkonstruktionen en eller umiddelbart under den. Udformningen af rørene kan derfor gøre det vanskeligt at udføre målingerne ned gennem luftafkastet så målingen udføres i tilstrækkelig stor afstand fra afkastet til, at målingerne ikke bliver påvirket af randeffekter. For bygninger med tagkonstruktion med hældning kan det være svært at komme frem til luftafkastet uden brug af f.eks. en lift. For denne type bygninger vil der dog ofte være et loftrum som udluftningen går gennem, og hvor et prøvetagningspunkt kan etableres. Såfremt det vurderes, at skjulte installationer skal kontrolleres, kan der udføres tilsvarende test som dem, der udføres i forbindelse med etableringen af afværgeforanstaltningen f.eks. tv-inspektion af rør og dræn (se kapitel 6.1.2), fortrængningstest (se kapitel 6.1.3) eller tæthedstests med sporgas (se kapitel 6.1.4).
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 88 7 Datablade
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 89 Inddeling af databladene Nærværende kapitel indeholder datablade for mulige afværgetyper og byggetekniske metoder til sikring af indeklimaet. Databladene er opdelt i to hovedtyper: "Ventilation", hvor indeklimaet sikres ved at bortventilere forureningen, og "Barrierer/supplerende foranstaltninger", hvor indeklimaet sikres ved at hindre forureningen i at "komme frem" til indeklimaet. Ventilationsløsninger er desuden opdelt i tre typer: "Balanceret ventilation", "Rumventilation" og "Undertryksløsninger" med et datablad for hver. Databladene giver en overordnet beskrivelse af afværgetypen og de principper, der ligger til grund for foranstaltningerne. Til hvert datablad er en række underdatablade, der beskriver forskellige udformninger af afværgetypen med fokus på fordele, ulemper og betydende forhold. Fra de enkelte datablade og underdatablade er der henvisning til de tekniske kapitler (kapitel 3 til 6) for uddybende beskrivelser vedr. byggetekniske forhold m.v. Oversigt over datablade I Bilag A (og Figur 1 gentaget nedenfor) er givet en grafisk oversigt over datablade og underdatablade, herunder hvilke af de tekniske kapitler der er relevante for de enkelte løsninger. Figur 1 (gentaget). Oversigt over tekniske kapitler, datablade og deres sammenhæng. Bokse med stiplet kant angiver at disse kun i nogle tilfælde er relevante. Større version er vedlagt i Bilag A.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 90 Læsevejledning for datablade I datablade og underdatalade er der anvendt orange og grønne overskrifter med udgangspunkt i: Grønne overskrifter: Forhold, der primært beskriver fordele. Orange overskrifter: Forhold, der primært beskriver ulemper og opmærksomhedskrævende forhold. Til illustration af de konceptuelle forhold for afværgetiltagene er der i databladende anvendt en gennemgående figur i form af et parcelhus. Husets udformning varierer afhængigt af, hvilke forhold der ønskes illustreret. Der anvendes 4 standardtegninger: en snittegning, der viser bygningens facade og fundaments opbygning samt underliggende jordlag samt konceptuel placering af luftindtag og luftafkast. en snittegning, der viser bygningens indretning, fundamentets opbygning, afløbsforhold m.v. samt underliggende jordlag en oversigtstegning, der viser f.eks. bygningens stueplan en oversigtstegning, der viser plan for bygningens fundament, her indtagnes også placering af luftindtag og luftafkast i fundamentplanet, men ikke rørføringerne til at føre f.eks. luftafkastet over tag. I Figur 45 er de fire tegningstyper vist med en generel tegnforklaring.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 91 Figur 45. Eksempel på tegningstyper med signaturforklaring.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 92 7.1 Balanceret ventilation Afværgeforanstaltning baseret på balanceret ventilation kan bestå af en række forskellige afværgemetoder, herunder ventilerede drænlag, ventilation af hulrum f.eks. etableret med hulrumsplader (æggebakkemetoden), som compartments eller i form af krybekælder. Metoden omfatter også forskellige former for bygninger på pæle. Princip for afværgemetode Princippet i metoden er, at der i et veldefineret ventilationslag (et hulrum eller et drænlag) skabes et luftflow, som fortynder og bortventilerer forurening, der frit kan sive op i drænlaget. eller flere ventilatorer. Designprincipperne er i vidt omfang de samme, uanset om anlægget designes til passiv eller aktiv ventilation. I det følgende gives nogle vurderinger af fordele og ulemper ved at vælge aktiv ventilation. Målsætningen er at sikre, at luftkoncentrationen i drænlaget (Cdr) bliver så lav, at en eventuel afdampning af forureningen til indeklimaet vil overholde afdampningskriteriet. Det er derfor vigtigt, at der foretages ventilation af den del af bygningens fodaftryk, som er forureningspåvirket, og som afværgeforanstaltningen derfor skal dække. Om muligt ønskes ventilationen så jævnt fordelt som muligt, så der sikres en god ventilation af hele det forurenede område. Hvis ventilationen ikke er jævnt fordelt, skal ventilationen være så kraftig, at kravet til koncentrationen i drænlaget (Cdr) er overholdt alle steder i drænlaget, også de dårligst ventilerede. Balanceret ventilation Ventilationen kaldes balanceret, fordi der både er et luftindtag og et luftafkast. Luftflowet gennem drænlaget skyldes trykforskelle mellem luftindtag og luftafkast. Normalt tilstræbes at udføre den balancerede ventilation som et trykneutralt system. På grund af tryktab i rørføringer luftindtag og luftafkast, og eventuelt i ventilationslaget, vil der være et svagt undertryk i ventilationslaget i forhold til atmosfæren. Jo mindre det samlede tryktab er i systemet, jo bedre virker foranstaltningen. Ved udformningen af foranstaltningen bør det altid tilstræbes at få så lille et tryktab som muligt. Passiv eller aktiv ventilation Hvis systemerne er dimensioneret rigtigt, vil der ofte kunne skabes en tilstrækkelig ventilation i ventilationslaget selv ved anvendelse af passiv ventilation. Drivkraften i passiv ventilation er den trykforskel, som kan skabes af vindpåvirkningen af bygning og afværgeanlæg samt eventuel opvarmning af luftafkastet, ved at rørføringen for luftafkastet føres igennem bygningen. Drivkraften ved passiv ventilation er forholdsvis lille (få Pascal), hvilket betyder, at hvis modstanden i dræn- og rørføringer bliver for stor, så vil der ikke kunne opnås en tilstrækkelig ventilation af drænlaget. Figur 46. Princip for balanceret ventilering i et ventilationslag, hvor opsivende forurening fortyndes og bortventileres. 1) Større drivkræfter Da drivkraften i et aktivt anlæg er væsentligt større end i et passivt, kan systemet fungere med større modstande i systemet, f.eks. som følge af større afstande mellem luftindtag og luftafkast eller mindre dimension på rørføringer til luftindtag og luftafkast. 2) Færre luftafkast På grund af den større drivkraft i et aktivt anlæg, vil det være muligt at reducere antallet af luftafkast i en aktiv løsning i forhold til en passiv løsning. Færre luftafkast kan bevirke, at der skal føres færre rør gennem terrændækket og op gennem bygningen, hvilket mindsker risikoen for utætheder omkring rørgennemføringerne gennem terrændæk og etageadskillelser. Hvis man skifter fra en passiv løsning til en aktiv løsning, vil flere af de eksisterende luftafkast kunne samles til et enkelt luftafkast, som illustreret i Figur 47. Det er vigtigt at afblænde luftafkast som ikke længere anvendes, så der ikke kan suges "falsk luft" ind gennem disse luftafkast. Hvis passiv ventilation ikke vil give tilstrækkelig ventilation, kan der anvendes aktivt sug ved at indsætte en
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 93 Afblændede luftafkast placeres uden for bygningen f.eks. i en tørbrønd, på bygningens væg eller på loftet se Figur 48. Figur 47. Eksempel på aktiv ventilation der ombygges fra passiv til aktiv ventilation. De fire oprindelige luftafkast er samlet til et enkelt luftafkast. Bemærk, at det er vigtigt, at de luftafkast som ikke længere er i brug sløjfes og lukkes tæt til for at sikre, at der ikke suges "falsk" luft ind gennem de luftafkast som ikke længere anvendes. 3) Støj fra ventilatorer luftindtag 4) Vær opmærksom på trykforhold Det skal bemærkes, at såfremt luftafkastet føres op igennem bygningen, så bør ventilatoren placeres så tæt på luftafkastet udmunding som muligt. Dette skyldes, at der på "sugesiden" af ventilatoren vil være undertryk, mens der på "blæsesiden" vil være overtryk. I rørføringen efter ventilatoren vil der således være overtryk, og eventuelle utætheder i rørføringen vil kunne bevirke, at forurenet luft kan spredes fra luftafkastet til indeklimaet. Supplerende tætning Balanceret ventilering foretages normalt i kombination med et tæthedsplan mellem ventilationslaget og den resterende del af bygningen. Tæthedsplanet kan f.eks. være en tæt betonkonstruktion (terrændæk), en membran eller en kombination af en membranløsning og et tæt terrændæk. I kapitel 7.4.1 er et datablad for membranløsninger, og i kapitel 7.4.2 er et datablad for terrændæksløsninger. Der henvises til disse to datablade for nærmere beskrivelse af fordele, ulemper og udfordringer ved disse to løsninger. Tæthedsplanet kan betragtes som en supplerende sekundær barriere. Anvendelse af membraner er ikke altid effektfuld, hvorved udlægning af membraner som udgangspunkt ikke tages i betragtning ved risikoberegninger. Figur 48. Eksempel på placering af luftafkast og ventilatorer. Fra venstre mod højre: - en aktiv ventilation, hvor ventilatoren er placeret i tørbrønd. Luftafkastet er ført op langs facaden, - en aktiv ventilering, hvor udluftning er ført op gennem bygningen og over tag med ventilatoren placeret på loftet, - en aktiv ventilering udført som den forrige, men med ventilatoren placeret under terrændækket. Denne løsning kan ikke anbefales, da afkastet vil optræde som en "tryk-ledning" inde i beboelsen, hvorved afkastet kan give anledning til intern spredningsproblematik. Det er endvidere her svært at inspicere og servicere ventilatoren. Ved placering af ventilatorerne skal man være opmærksom på støjgener fra ventilatoren, dels den direkte støj fra ventilatorens motor, dels støj fra vibrationer i ventilationsrørene. Ventilatoren kan derfor med fordel Som beskrevet tidligere, etableres den balancerede ventilation så den er "åben" mod de underliggende jordlag, så forureningen frit kan sive op i drænlaget. Der etableres således ikke et tæthedsplan til at hindre, at forureningen siver op i ventilationslaget. En etablering af et tæthedsplan vil reducere indtrængning af forurening til ventilationslaget og dermed reducere behovet for ventilation i dette lag, men det giver samtidig en række ulemper. De væsentligste er: 5) Øget forureningskoncentrationer Når forureningen ikke længere frit kan søge op under bygningen kan det bevirke, at koncentrationen af forureningskomponenten i poreluften øges. Hvis forureningskilden er beliggende umiddelbart under bygningen, vil forureningskoncentrationen ikke øges, men hvis forureningskilden er beliggende dybere i jorden, vil jordens poreluftskoncentrationer øges jf. kapitel 5.7. 6) Koncentreret indsivning i ventilationslaget Hvis tæthedsplanet har utætheder, f.eks. ved rørgennemføringer, ved vedhæftning til fundamentet ved terrænspring o.lign. vil der disse steder ske en koncentreret indsivning af forureningskomponenter, se Figur 49. Da indsivningen sker koncentreret i nogle få områder, kan der lokalt opstå forhøjede koncentrationer i ventila-
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 94 tionslaget, hvilket kan bevirke, at der sker en øget påvirkning af indeklimaet. 7) Ændret spredningsmønster Når forureningen ikke længere frit kan søge op under bygningen ændres forureningens spredningsmønster, og forureningen kan søge op i bygningen gennem revner og sprækker i f.eks. fundamenterne og andre spredningsveje som ikke ellers ville være aktuelle. A B I kapitel 4.1 og 4.2 er beskrivelse af, hvilke materialer og dimensioner der med fordel kan anvendes til ventilationslag, luftindtag og -afkast bl.a. for at minimere trykfaldet i foranstaltningen. I kapitel 5.2 gives eksempler på, hvorledes det vurderes om passiv ventilation vil kunne anvendes, eller om aktiv ventilation er nødvendig. 10) Undgå "døde områder", hvor der ikke foregår ventilering En af ulemperne ved ballanceret ventilering er, at effektiviteten af foranstaltningen er meget designfølsom. Små fejl i f.eks. placeringen af luftindtag og/eller luftafkast kan betyde, at dele af foranstaltningen ikke vil fungere efter hensigten. Specielt hvis ventilationen etableres i et drænlag er dette forhold vigtigt. At vurdere luftflowet i ventilationslaget bliver specielt vanskeligt hvis flere luftindtag kobles til samme luftafkast eller omvendt, som forsøgt illustreret i Figur 57. b a Figur 49. Illustration af ændrede spredningsveje, hvor: A) forureningen søger gennem en sprække i fundamentet og op i mere porøse bygningsmaterialer, hvorefter forureningen kan finde ind til indeklimaet. B) koncentreret indsivning gennem utæthed i tæthedsplanet og op i ventilationslaget, hvorfra det kan spredes til indeklimaet. 8) Problemer med kondensvand Hvis ventilationslaget udføres med en tæt bund, kan der være problemer med afledning af kondensvand eller andet vand, der kommer ind i ventilationslaget. Ved udformning af ventilationslaget skal der derfor tages særlig højde for, at eventuelt vand skal kunne bortledes (se også afsnit om højt grundvandsspejl). Metodens fordele og ulemper Der er en række gældende forhold, som skal tages i betragtning ved valg af balanceret ventilation: 9) Reducer trykfaldet/modstanden i systemet De drivende tryk (trykforskellen mellem luftindtag og luftafkast), der kan opnås ved passiv ventilation, er meget små. Det er derfor vigtigt, at de modstande der er i systemet begrænses mest muligt både ved udformningen af systemet og ved valg af materialer. Det er specielt vigtigt at være opmærksom på valg af materialer til opbygning af drænlaget, afstande mellem luftindtag og luftafkast, rørdimmensioner på luftindtag og luftafkast, længden af disse rør samt anvendelsen af bøjninger og afgreninger. c d Figur 50. e g Eksempel på døde områder (mørkebrune områder) og dårligt ventilerede områder (lysebrune områder) ved punktventilering i drænlag. Et eksempel på dette er en bygning, hvor fundamentet opdeler fodaftryk i 4 rum/områder. Der er 6 luftindtag ("a"-"f") og to luftafkast "g" og "h" (se Figur 57). I rummet med luftindtag "a" og "b" og luftafkast "g" er afstanden mellem "g" og "a" dobbelt så stor som afstanden mellem "g" og "b". Dette betyder teoretisk, at kun 1/3 af luften i foranstaltningen kommer gennem luftindtag "a", mens 2/3 kommer gennem "b", hvorved området mellem luftindtag "b" og luftafkast "g" favoriseres (lyst område på Figur 57). Samtidigt er luftindtag og luftafkast placeret således, at der foregår en dårligere ventilation af hjørnerne, specielt til højre for luftindtag "a" vil der optræde et dødt område med begrænset luftflow (mørkere område på Figur 57). Luftafkast "h" får luft fra luftindtagene "d" og "e" i det ene rum og luftindtag "f" fra det andet (Figur 57). Luftindtag "f" er væsentligt tættere på luftafkast "h" end de h f
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 95 to andre luftindtag "d" og "e" hvilket betyder, at der vil være et væsentligt større luftflow gennem det lille rum end det store og dermed et mange gange større luftskifte i det lille rum. Tilsvarende er tilfældet med luftindtag "c" og luftafkast "g". Samtidigt er der på grund af luftindtagenes placering og fundamentets udformning to ventilationsdøde områder i det store rum. 11) Undgå kortslutninger b a I tilfælde hvor der udlægges dræn er det vigtigt at de samme drænledninger ikke både tilsluttet luftindtag og luftafkast, idet dette vil betyde at luften kun vil løbe gennem drænrørene og ikke ud i selve drænlaget, som illustreret i Figur 52. 12) Hold designet så simpelt som muligt At afværgetypen er meget designfølsom betyder, at det er vigtigt, at det afværgedesign der anvendes holdes så simpelt som muligt, for at det kan overskues, om der opstår områder, der ikke bliver ventilleret tilstrækkeligt. c d Figur 51. e g Illustration hvor luftindtag "b" og luftafkast "g" er placeret forkert i forhold til hinanden, så der skabes kortslutning mellem de to, hvilket skaber væsentlig reduceret ventilation af det resterne drænlag. h f De to eksempler i Figur 57 og Figur 58 viser, at det er vanskeligt selv i et forholdsvist simpelt byggeri at opnå en ensartet ventilation af hele bygningens fodaftryk. 13) Undgå ophobning af kondensvand For både luftindtag og luftafkast er der risiko for, at der kan opstå kondensvand i rørføringerne, når varm fugtig luft afkøles. Det er derfor meget vigtigt, at samleledningerne lægges med jævnt fald ned mod ventilationslaget for at undgå, at kondensvand kan ophobes i ledningerne og dermed reducere deres effektivitet eller helt blokere for luftgennemstræmning i rørene. Luftindtag Drænrør Ved placering af luftindtag og luftafkast er det vigtigt at undgå "kortslutninger" mellem luftindtag og luftafkast, hvor luften fra luftindtaget kan løbe direkte over i luftafkastet uden at løbe gennem drænlaget. Tilsvarende vil der kunne opstå situationer, hvor luften kun skal løbe igennem en meget begrænset del af drænlaget, som illustreret i Figur 51 for luftindtag "b" og luftafkast "g". luftindtag Figur 53. Illustration af samleledning til luftindtag, der ligger med jævnt fald mod ventilationslaget og drænslangerne. Det er ikke ønskeligt at forsøge at isolere sig ud af kondensproblemer løsningen bør i stedet håndtere dannelse af kondens, så det ikke giver anledning til f.eks. reduceret ventilering. Da almindelige afløbsledninger normalt lægges med fald væk fra f.eks. omfangsdræn, er det vigtigt at det pointeres, at rørene skal lægges med jævnt fald mod ventilationslaget, så eventuelt vand vil løbe ud i ventilationslaget og nedsive her. Figur 52. luftafkast Illustration hvor drænrørene både er tilsluttet luftindtag og luftafkast, hvilket ikke giver ventilation af drænlaget. Denne udformning af samleledningerne betyder også, at systemet er selvtømmende. Hvis drænlaget og rørføringerne fyldes med vand f.eks. under en oversvømmelse, (evt. som følge af stor nedbørsmængde og hævning af grundvandsspejlet) så vil systemet kunne tømmes, når vandstanden falder igen, ved at vandet i ventilationslaget infiltrerer ned i de underliggende jordlag. I kapitel 3.4 er givet en uddybende beskrivelse af problematikken.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 96 Kun hvis bygningen er etableret på meget fed lerjord, vil der kunne opstå problemer med, at jorden ikke kan dræne vandet fra drænlaget. I så fald skal der etableres særlig højvandssikring. samarbejde mellem miljørådgiveren og konstruktionsrådgiveren. Hvis ventilationslaget etableres med tæt bund vil systemet ikke være selvtømmende. Ved udformning af ventilationslaget skal der derfor tages særlig højde for, at eventuelt vand skal kunne bortledes. 14) Drift og vedligehold af aktive løsninger Ved etablering af aktive ventilationsløsninger, i relation til drift og vedligehold, er det hensigtsmæssigt at etablere en løsning med mindst muligt vedligehold. Ved et udvendigt placeret afkast, kan det være nødvendigt at etablere en tørbrønd til placering af ventilator på afkastet. Det kan være vanskeligt at tør- og renholde tørbrønden for nødvendige driftsvilkår for ventilatoren, hvorfor det anbefales, at placere afkast og ventilatorer indendørs, hvor nødvendige driftsvilkår lettere kan opretholdes. Forholdene er illustreret i Figur 54. Figur 54. Placering af ventilator i udvendig tørbrønd A) og placering af ventilator indvendigt i loftkonstruktion B). 15) Højt grundvandsspejl I tilfælde, hvor grundvandet står relativt tæt på ventilationslaget, kan dette problem løses ved at etablere dobbelte drænlag, hvor der nederst i drænlaget bortledes vand (omfangsdræn) og øverst luft. Disse løsninger kræver dog, at der ikke er tale om permanent grundvandssænkning, og at der er plads til en vis højde af drænlaget. Alternativt og f.eks. i tilfælde af dybe kældre, kan der etableres dobbelte betonkonstruktioner med ventilation i et mellemliggende lag, se f.eks. kapitel 7.1.2. Disse løsninger kræver, i sagens natur, et tæt
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 97 7.1.1 Balanceret ventilering i drænlag Balanceret ventilering ved hjælp af afværgedræn er den hyppigst anvendte afværgemetode til sikring mod afdampning af VOC'er (flygtige organiske forureninger) til indeklimaet fra jord- og grundvandsforureninger. I nærværende underdatablad beskrives de forhold, som er specielle for drænlagene i forhold til de øvrige balancerede ventilationsløsninger. Princip for afværgemetode Princippet i afværgedrænet er, at der under terrændæk og isolering etableres et ventilationslag i form af et højpermeabelt drænlag. Der anvendes i princippet to forskellige metoder til at sikre luftflowet i drænlaget. Den ene type består i at etablere små korte, ofte punktformige luftindtag, der etableres ved at presse rør eller drænrør ind i ventilationslaget. Luftafkastene består typisk af et luftafkast fra hver rumopdeling, som fundamentet består af eller af, at ét eller flere rum i fundamentsopdelingen samles til et afkast som vist på Figur 55. med så bløde knæk som muligt f.eks. runde bøjninger eller alternativt 45º. Den anden type ventilationssystem består af et system af rør og drænrør, der lægges i drænlaget. Drænene lægges skiftevis med hhv. tilledning og afledning af luft i daglig tale benævnes denne udlægning som en "fiskebens-konfiguration" (Figur 56). Systemet kan have flere luftindtag og luftafkast afhængig af størrelsen af det fodaftryk, som skal ventileres. Metodens fordele og ulemper Begge systemtyper har fordele og ulemper, men der er en række gældende forhold, som er ens for begge systemer: 1) Reducer trykfaldet/modstanden i systemet For begge typer systemer kan der, hvis systemerne er dimensioneret rigtigt, normalt skabes en tilstrækkelig ventilation i ventilationslaget selv ved anvendelse af passiv ventilation. Drivkraften i passiv ventilation er den trykforskel, som kan skabes af vindpåvirkningen af bygning og afværgeanlæg samt eventuel opvarmning af luftafkastet, ved at det føres igennem bygningen. På grund af trykfaldet i selve drænlaget, er det vigtigt at være særlig opmærksom på denne begrænsning, når der vælges løsninger med ventilerede drænlag. Figur 55. Eksempel på punktformige dræn. Rumopdelingen angiver fundamentopdelingen. Det er derfor vigtigt, at de modstande der er i systemet begrænses mest muligt både ved udformningen af systemet og ved valg af materialer. Det er specielt vigtigt at være opmærksom på, hvilke materialer drænlaget etableres af, afstande mellem luftindtag og luftafkast, rørdimmensioner på luftindtag og luftafkast, længden af disse rør samt bøjninger og afgreninger. I kapitel 4.1 er beskrivelse af hvilke materialer og dimensioner der med fordel kan anvendes til ventilationslag. I kapitel og 4.2 er der tilsvarende beskrivelser af materialer og dimensioner for dræn samt rørføringer til luftindtag og -afkast. I kapitel 5.2 gives eksempler på, hvorledes det vurderes om passiv ventilation vil kunne anvendes, eller om aktiv ventilation er nødvendig Figur 56. Eksempel på "Fiskebens"-dræn. Rumopdelingen angiver fundamentopdelingen. Bemærk, at bøjninger og afgreninger bør laves I Tabel 6 i kapitel 5.2 er givet en sammenfatning af, hvor store enheder der maksimalt kan etableres ved passivt ventilerede enheder med rørføring med en given diameter og et ønsket luftskifte, uden at modstanden i systemet bliver for stor.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 98 2) Undgå "døde områder", hvor der ikke foregår ventilering En af ulemperne ved de ventillerede drænlag er, at effektiviteten af foranstaltningen er meget designfølsom. Små fejl i f.eks. placeringen af luftindtag og/eller luftafkast kan betyde, at dele af foranstaltningen ikke vil fungere efter hensigten. På grund af tryktabet i drænmaterialet er disse udfordringer specielt relevante for ventilerede drænløsninger, jf. f.eks. eksemplet til Figur 50. 3) Undgå kortslutninger mellem luftindtag og luftafkast Som beskrevet for databladet for balanceret ventilation, så er det vigtigt at sikre at drænene ikke er forbundne med både luftindtag og luftafkast, idet luften så udelukkende vil løbe i samlerør og drænrørene og ikke ud i selve drænlaget. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at drænrør til luftindtag og drænrør til luftafkast ikke kommer til at ligge for tæt, da det i givet fald kun vil blive en meget lille del af drænlaget som vil blive ventileret. A B 4) Hold designet så simpelt som muligt At afværgetypen er meget designfølsom betyder, at det er vigtigt, at det afværgedesign der anvendes holdes så simpelt som muligt, for at det kan overskues, om der opstår områder, der ikke bliver ventilleret tilstrækkeligt. Ventilerede drænløsninger betyder ofte udlægning af mange meter dræn og samleledninger. Figur 57. Eksempel på ventilationsdøde områder ved ventilering med fiskebensdræn. Også for at undgå fejl ved etablering af drænene, er det vigtigt at designet er så simpelt som muligt, og at f.eks. afværgeforanstaltningen er opbygget i ens moduler. Luftindtag Ved anvendelse af drænslanger kan der også opstå ventilationsdøde områder. I Figur 57 er der illustreret to ventilationsdøde områder. Område A opstår, fordi der ikke tages højde for det fundament, som opdeler fodaftrykket i selvstændige dele. Luften kan ikke passere gennem fundamentet mellem luftindtag og luftafkast. Luftafkast Område B er beliggende mellem to dræn til luftafkast. Der er ingen lufttilførsel til området og dermed intet luftflow. Luftindtag Figur 58. Eksempel på hvorledes drænene kan lægges for at undgå ventilationsdøde områder. Figur 59. Eksempel på drændesign for to forholdsvis simple drænsystemer. Systemet til højre følger en mere ensartet geometri, mens systemet til venstre har forskellig geometri for det øverste og det nederste drænsystem, hvilket giver større risiko for fejl i etableringsfasen, og gør systemet mere vanskeligt at foretage beregninger på. 5) Hvorfor anvendes afværgetypen så hyppigt? Som nævnt indledningsvist, er denne afværgetype den hyppigst anvendte. Dette skyldes tildels et byggeteknisk
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 99 hensyn, da ventilation af det kapillarbrydende lag bevirker, at opbygningen af fundamenter og terrændæk kan udføres efter samme principper som for bygninger, der etableres på ikke forurenede ejendomme. Afværgetypen er således billig i etablering. Udfordringerne er dels, at sikre ventilation under hele terrændækket, hvor der ofte kan opstå hjørner eller afsnørrede områder, der kan være svære at få ventilleret. Dels at sikre, at der ikke sker indtrængning af forurening gennem kældervæggene. Afværgetypen kan endvidere etableres som et passivt afværgeanlæg, hvilket betyder lave driftomkostninger. 6) Ikke regulære bygningsudformninger Afværgetypen har begrænsninger/udfordringer i forhold til bygninger, med spring i terrændækket, specielt ved mindre fordybninger i terrændækket som f.eks. elevatorskakte. 7) Ikke regulære bygningsudformninger Afværgetypen har begrænsninger/udfordringer i forhold til bygninger, hvor fundamenterne ikke er rektangulære, f.eks. hvis modstående fundamenter ikke er parallelle, eller hvis fundamenter er afrundede, se Figur 60. Figur 60. Ikke rektangulære fundamenter. I hvilke typer bygninger kan balanceret ventilering af drænlag anvendes? Balanceret ventilation i drænlag kan i princippet anvendes for alle typer af byggerier, hvor terrændækket etableres med den umættede zone under dækket, hvorfra der kan foretages ventilation. Ved byggerier, hvor grundvandsspejlet står tæt under terrændækket, f.eks. bygninger med kælder, har metoden sine begrænsninger. Det er vigtigt at sikre, at drænlaget tørholdes f.eks. ved hjælp af omfangsdræn eller en anden form for grundvandssænkning. Hvis dele af drænlaget står under vand, har dette stor betydning for drænets effektivitet. Vand i drænlaget kan ikke afhjælpes ved at gøre ventilationen aktiv. Bygninger med spring i terrændækket bør have speciel opmærksomhed. Der kan være tale om bygninger med ingeniørgange, elevatorskakte eller bygninger, hvor der kun er kælder under en del af bygningen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 100 7.1.2 Hulrumsplader (æggebakkemetoden) En metode der i Danmark kun er anvendt på et par sager, men som i bl.a. USA er anvendt på flere sager er gulvplader med hulrum som f.eks. Cupolex systemet. Pladerne giver mulighed for at kombinerer etableringen af et hulrum med muligheden for at lave terrændæk som støbes på lokaliteten. Princip for afværgemetode Princippet i hulrumspladen er at skabe et ventilerbart hulrum ved hjælp af en form for æggebakke lignende plader. Afhængig af hvilke plader der anvendes, kan der skabes et hulrum på fra 9,5 cm til 70 cm. Figur 62. Eksempel på udformning af de mindste Cupolex-plader /26/. Figur 61. Princip hvor der etableres et ventilerbart hulrum som en del af gulv-/terrændækkonstruktionen ved anvendelse af særlige hulplademoduler. Figur 63. Principopbygning af terrændæk med Cupolex /26/. Ventilationen foretages i hulrummet under pladerne. Oven på pladerne støbes et betonlag. Betonen løber ned i benene på pladerne og gør dem derved stabile. På betonlaget etableres et isoleringslag, og oven på dette støbes terrændækket. Ventilationen foretages som balanceret ventilation eller som undertryksløsning. Metodens fordele og ulemper 1) Reducer trykfaldet / modstanden i systemet De drivende tryk (trykforskellen mellem luftindtag og luftafkast) der kan opnås ved passiv ventilation, er meget små. Det er derfor vigtigt, at de modstande der er i systemet begrænses mest muligt både ved udformningen af systemet og ved valg af materialer. Det er specielt vigtigt at være opmærksom på, hvordan luftindtag og luftafkast udføres herunder rørdimmensioner, længden af rør samt bøjninger og afgreninger. Hvis flere punktudsug i hulrummet samles til samme luftafkast, er det vigtigt at modstandene i rørene er så ens som muligt, idet der ellers vil opstå forskellige luftflow i hvert af punktudsugene. Figur 64. Etablering terrændæk med store Cupolex og udluftning /26/. 2) Undgå "døde områder", hvor der ikke foregår ventilering En af ulemperne ved de ventilerede hulrum er, at det er vanskeligt at placere luftindtag og luftafkast optimalt, så der sikres en ventilation af hele hulrummet. Dette skyldes bl.a., at hulrummene kan dække over store arealer, hvorfor det er nødvendigt med flere luftindtag og luftafkast.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 101 Det er også vigtigt at være opmærksom på, om fundamentet opdeler bygningens fodaftryk i flere af hinanden uafhængige rum/dele som skal ventilleres hver for sig. 3) Kan tilpasses bygningens fodaftryk På grund af den meget lille modstand ved ventilering af hulrummet, har bygningens udformning i teorien ingen eller kun ringe betydning for ventilationen. Dog kan det være vanskeligt at placere luftindtag og luftafkast optimalt, så der sikres en ventilation af hele det ventilerede hulrum (tilsvarende ovenstående punkt 2). I princippet kan metoden håndtere at fundamentet opdeler bygningens fodaftryk i iregulære rum, f.eks. L- formede rum og at modstående fundamenter ikke nødvendigvis er parallelle. 4) Mange luftindtag og luftafkast Den lille modstand i ventilation af hulrummet betyder, at de modstande der findes i rør og fittings for luftindtag og luftafkast har afgørende betydning for den samlede modstand, og dermed også for hvor meget luft der løber i det enkelte hulrum. Hvis et eller flere hulrum deler et luftafkast, kan forskellen i modstand for de enkelte hulrum bevirke, at et hulrum ventileres væsentligt mere end et andet. Det anbefales derfor, at der udføres minimum et luftindtag og et luftafkast fra hver hulrum, og at to eller flere hulrum ikke deler enten luftafkast eller luftindtag. 5) Funderingsforhold Gulvplader med hulrum har et meget lille areal som berører underlaget, se f.eks. Figur 64. Pladerne sætter derfor store krav til bæreevnen af det underliggende jordlag, idet vægten af terrændækket skal bæres på et væsentligt mindre areal end for et traditionelt terrændæk. For at sikre mod risikoen for sætninger, kan der etableres et betondæk eller lignende under gulvpladerne med hulrum, som kan optage og fordele trykket, se Figur 65. Betondækket under det ventilerede hulrum kan hindre forureningen i frit at sive op i ventilationslaget, hvilket umiddelbart lyder som en fordel. Men ulempen er, at indsivningen af forurening til ventilationslaget bliver koncentreret om nogle få punkter, hvor betondækket ikke slutter tæt mod undergrunden, f.eks. ved rørgennemføringer, hvor dækket slutter an mod fundamentet, ved støbeskel eller svind- og sætningsrevner. Dette kan give anledning til, at der lokalt i ventilationslaget opstår høje koncentrationer, og dermed risiko for at foranstaltningen fejler. En måde at imødekomme dette på er ved at sikre, at der er en række huller i betondækket eller ved at udføre betondækket med store "fliser", der lægges med en bred fuge. Som beskrevet i det generelle datablad for balanceret ventilation, vil et støbt dæk i bunden af ventilationslaget også kunne give problemer i forhold til vand der kommer ind i ventilationslaget f.eks. kondensvand. Løsningen med huller i dækket, eller "fliser" vil kunne løse dette problem. 6) Ombygning til undertryksløsning Som for de ventilerede drænlag, vil gulvplader med hulrum kunne anvendes i forbindelse med undertryksløsninger, se kapitel 7.3.1, hvis systemet etableres uden luftindtag. Forskellige producenter af isoleringsplader bl.a. Sundolitt har hulrumsplader i deres sortiment, der er beregnet til undertryksløsninger Figur 65. Etablering betondæk under gulvplader med hulrum. Figur 66. Sundolitt RadonSafty S80 der er en hulrumsplade til undertryksløsninger 7) Opbygning af isolationslag, evt. membraner og terrændæk En af fordelene ved at anvende gulvplader med hulrum er, at det er muligt at skabe et ventileret hulrum, uden at
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 102 skulle anvende et selvbærende dæk. Ulempen ved de selvbærende dæk er, at materialer der skal placeres på undersiden af terrændækket f.eks. isoleringslag, membraner, rør og ledninger skal ophænges og fastgøres til undersiden af terrændækket, hvilket kan gøre arbejdsprocessen omstændelig og bekostelig. Samtidig kan der skabes muligheder for utætheder. fra hulrummet, hvilket også kan give en uensartet ventilation. Med gulvplader med hulrum kan opbygningen af isolering og terrændæk foretages nedefra og op, ved at de enkelte lag lægges oven på hinanden, hvilket giver en væsentlig lettere opbygning af terrændækskonstruktionen. I hvilke typer bygninger kan balanceret ventilering med gulvplader med hulrum anvendes? Etablering af et ventilleret hulrum med hulrumsplader kan i princippet anvendes for alle typer af byggerier, hvor terrændækket etableres i den umættede zone. Ved byggerier, hvor dele af byggeriet er under grundvandsspejlet opbygges terrændækket nogle gange af en sandwichkonstruktion, hvor grundvand, der trænger gennem det yderste/nederste betondæk, drænes bort i et hulrum mellem det yderste og inderste (nederste og øverste) terrændæk. Dette hulrum vil også kunne anvendes til bortventillering af opsivende forurening. Sandwichkonstruktionen kan etableres ved hjælp af f.eks. hulrumsplader. Hulrumsplader, hvor hulrummet ugør en stor andel som f.eks. Cupolexpladerne vil være at foretrække frem for plader, hvor hulrummet udgør en lille andel som f.eks. Sundolitts radonplader. Figur 68. Ventileret hulrum langs kældervægge og kældergulv med tilsluttet aftrækskanal over tag /7/. Figur 67. Sandwichkonstruktion med f.eks. Cupolexpladerne. Luftindtaget sker i riste langs væggen, og luftafkastet er placeret centralt eller langs en anden væg. Bemærk at løsningen også skal kunne håndtere kondensvand. Disse løsninger kræver et tæt samarbejde mellem miljørådgiveren og konstruktionsrådgiveren. Udfordringerne er at sikre ventilation i hele hulrummet under hele terrændækket. Der kan opstå hjørner eller afsnørrede områder, der kan være svære at få ventileret. Der kan også være problemer med, at der ikke er samme modstand i rør, der bortventilerer luften
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 103 7.1.3 Compartment hulrum under gulvkonstruktionen Metoden bygger på princippet for etablering af et veldefineret og afgrænset ventileret hulrum med ovenliggende gulvkonstruktion. Princip for afværgemetode Princippet for compartment-ventileringen er at etablere hulrum i sektioner med hver deres luftindtag og luftafkast og herover opbygge et traditionelt terrændæk. Den typiske højde af de sektionerede hulrum er 20-30 cm. Figur 70. Principtegning af ventilation af L-formet hulrum og hulrum, som ikke er rektangulære. Figur 69. Princip for compartment-ventilering set fra siden. Det skal dog bemærkes. at der ikke foreligger erfaringer med ventilation af hulrum, som ikke er rektangulære. Etableringen af de enkelte compartments, kan foregå ved etablering af randfundamenter, som dels giver mulighed for at etablere et selvbærende dæk der hviler på yder- og randfundamenter og dels opdeler de enkelte compartments. Oven på det selvbærende dæk kan der etableres en traditionel gulvopbygning med isolering, installationer og terrændæk. Det selvbærende dæk kan eksempelvis opbygges af præfabrikerede dækelementer. Metodens fordele og ulemper 1) Reducer trykfaldet/modstanden i systemet Modstanden i det samlede system er i store træk relateret til modstandene i rørstrækninger for luftindtag og afkast, da der i selve hulrummet kun er en meget begrænset luftmodstand. Hvis man i designet af foranstaltningen også sikrer en lille modstand i rørføringerne, så vil systemet kunne have en stor effektivitet, også selvom det drives med passiv ventilation. 3) Mange luftindtag og luftafkast Som nævnt, har modstanden i rørføringerne afgørende betydning for den samlede modstand i systemet og dermed også for, hvor meget luft der løber i det enkelte compartments. Hvis et eller flere compartments deler et luftafkast, kan forskellen i modstand i rørføringen til de forskellige compartments medføre, at der bliver stor forskel på luftflowet i hvert compartment. Det anbefales derfor, at der udføres minimum et luftindtag og et luftafkast fra hver compartment, og at to eller flere compartments ikke deler enten luftafkast eller luftindtag. 2) Kan tilpasses bygningens fodaftryk På grund af den meget lille modstand ved ventilering af hulrummet har bygningens udformning i teorien ingen eller kun ringe betydning for ventilationen. Placeringen af luftindtag og luftafkast er ikke så vigtig som for de ventillerede drænlag, ligesom modstående fundamenter ikke behøver at være parallelle. L-formede hulrum kan også håndteres. Figur 71 Eksempel på tre compartments, der deler samme luftafkast.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 104 4) Ombygning til radonsug Som for de ventilerede drænlag vil compartmentløsningen kunne anvendes i forbindelse med undertryksløsninger, se kapitel 7.3.1, hvis systemet etableres uden luftindtag. Dette vil i afværgesammenhæng være en god og brugbar løsning som alternativ til en løsning med aktiv balanceret ventilation. Løsningen vurderes dog at være væsentlig dyrere i etableringsomkostninger, hvorfor ombygningsløsningen ikke er oplagt, og løsningen sandsynligvis sjældent vil blive valgt. 5) Opbygning af isolationslag, evt. membraner og terrændæk Specielt krybekælderløsningen, men også andre løsninger som f.eks. bygning på pæle, har den anlægsmæssige udfordring, at isolation, rør, ledninger m.v. alt sammen skal ophænges under bygningens gulvopbygning. Compartment-løsningen har ikke denne ulempe, idet der over det ventilerede hulrum, etableres et selvbærende betondæk. Oven på dette selvbærende dæk udlægges først isoleringslag, membraner, rør og ledninger m.m., hvorefter selve terrændækket etableres. Der kan således arbejdes nedefra og op, da de enkelte lag lægges oven på hinanden, hvilket giver en væsentlig enklere opbygning af terrændækskonstruktionen. 6) Bygninger med terrænspring Som nævnt under punkt 2 er compartment-løsningen en løsning, som i vid udstrækning er uafhængig af udformningen af de hulrum som fundamentet inddeler fodaftrykket i. Compartment-løsningen er derfor den af de ballancerede ventilationsløsninger som er bedst egnet i forhold til bygninger med spring i terrændækket. Figur 73. Eksempel på fundamentplan for etagebebyggelse. De grå områder markerer randfundamenter, mens der i de gule områder skal etableres dræn eller hulrumsventilation. Specielt området bag elevatorskakten (lysegrå område) giver udfordringer. Udfordringerne er dels at sikre ventilation under hele terrændækket, hvor der ofte kan opstå hjørner eller afsnørrede områder, der kan være svære at få ventilleret. Dels at sikre, at der ikke sker indtrængning gennem væggene. Compartment-løsningen vurderes at være "lettere" at designe, så der ikke opstår døde områder. I designfasen skal man stadig være opmærksom på, at der ikke opstår afsnit af fodaftrykket, som efterlades uventileret. Bemærk fald mod ventilationslag 90 Betondæk LUFTAFKAST over tag Betondæk Isolering 30 cm Ventileret hulrum LUFTINDTAG Betondæk Isolering 30 cm 90 90 Figur 72. Snit i gulvkonstruktion for compartmentventilering.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 105 7.1.4 Bygninger med krybekælder Krybekælderen er en bygningsform der frem til 1960'erne var udbredt i forbindelse med enfamiliehuse, rækkehuse og etageblokke. I moderne byggeri er krybekælderen i nogen grad stadigvæk anvendt. Moderne krybekældre adskiller sig i nogen grad fra de traditionelle bl.a. i forhold til isolering, krav til udluftning og opsivning til indeklimaet. Princip for afværgemetode Princippet er at skabe et beluftet hulrum under gulvkonstruktionen, der er frit ventileret. Ventilationen skabes typisk gennem en række riste i fundamentet og gennem etageadskillelsen (gulvet i stueetagen). I bygninger, hvor dele af fodaftrykket udgøres af kælder og den resterende del af krybekælder, sker der typisk også luftudskiftning mellem de to kælderdele (se Figur 76). Badeværelse uden krybekælder Figur 74. Eksempel på opbygning af traditionel krybekælder med etageadskillelse af træ. /14/. Figur 75. Princip for bygning med krybekælder. Ofte er bygningen opført med krybekælder under hele bygningen, men i forbindelse med tilbygning og/eller ombygning er dele af krybekælderen ofte udskiftet med et kapillarbrydende lag, isolering og et støbt betondæk. Mange bygninger har derfor kun krybekælder under en del af bygningen som illustreret i Figur 75. I bl.a. Småhus-reglementet er anvisninger for placering og størrelse af udluftningsriste til krybekælderen. I litteraturen er det dog ikke angivet, hvilket luftskifte dette vil give i krybekælderen. Luftstrømningen i krybekælderen er forsøgt illustreret i udeluft gennem ristene i fundamentet og luft fra stueetagen gennem etageadskillelsen. Luftafkastet sker primært gennem etageadskillelsen til indeklimaet i stueetagen og herfra videre op gennem bygningen. Undersøgelser med sporgasser bekræfter det beskrevne strømningsmønster, som betyder at alt den luft der kommer gennem krybekælderen vil sive op i stueetagen. Badeværelse uden krybekælder Figur 76. Princip for bygning med kælder og krybekælder.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 106 Beregningsteknisk betyder dette, at krybekælderen ikke yder en barriere mod indsivning til bygningen. I krybekælderen vil der ske en fortynding af koncentrationen i forhold til poreluftkoncentrationen, men der sker ingen bortventilering af forurening, og dermed ingen reduktion i den forureningsflux, der vil ske til indeklimaet. I kolde perioder kan ventilationen afkøle krybekælderen og dermed øge bygningens varmebehov og resultere i træk og kolde gulve i opholdsrummene. I mere moderne byggeri kan etageadskillelsen mellem krybekælder og stueetage være udformet mere tæt. Dette betyder, at luften i krybekælderen ikke kun vil sive op gennem etageadskillelsen, men i stedet også vil udluftes gennem de riste, som findes på læsiden af bygningen. Kælderen vil dermed virke som en barriere mod indsivning. I JAGG 2.0 antages det, at en moderne krybekælder med etageadskillelse af støbt beton vil give en reduktion i forureningsfluxen til indeklimaet på 90 % (dvs. en reduktionsfaktor på 10). Figur 78. Supplerende ventilation af krybekælder. Luftindtag er ført gennem soklen, og luftafkast er placeret med vindhætte over tag. Figur 77. Eksempel på opbygning af moderne krybekælder med støbt etageadskillelse /14/. 3) Øget ventilation med indeluft og luftafkast Krybekælderen kan også ventileres med indeluft. Da ventilationen foregår med varm fugtig luft, er der risiko for fugtophobning, hvis der ikke udføres tiltag til at modvirke dette, Løsningen anses derfor ikke lige så velegnet som ventilation af krybekælderen med indsug af udeluft. Metodens fordele og ulemper 1) Rør- og ledningsgennemføringer m.v. En krybekælder med etageadskillelse udført i beton burde i princippet yde samme beskyttelse som et terrændæk. Men i praksis vil der være flere utætheder i etageadskillelsen f.eks. i forbindelse med rør- og ledningsgennemføringer, støbeskel og samlinger mellem betonelementerne. Reduktionsfaktoren gennem en etageadskillelse til en krybekælder af beton regnes derfor som bedre beskyttelse end en etageadskillelse af træ, men dårligere end et støbt terrændæk. 2) Øget ventilation med friskluftindtag og luftafkast Krybekælderen kan virke som en afværgeforanstaltning, hvis luftskiftet i krybekælderen øges ved at etablere et eksternt luftafkast. Luftafkastet etableres enten med vindhætte eller ventilator. Specielt ved aktiv ventilation af krybekælderen er det vigtigt at være opmærksom på fugtophobning, f.eks. som følge af at varm fugtig indeluft trækkes ned i krybekælderen, hvor luften afkøles og kondenserer. Det er derfor vigtigt, at adskillelsen mellem krybekælder og opholdsrum er så tæt som muligt, herunder også rør- og ledningsgennemføringer, lemme m.v. Figur 79. Ventilation af krybekælder med indeluft, der tilføres gennem riste i etageadskillelsen til krybekælderen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 107 7.1.5 Huse på pæle En af de mest effektive metoder til at sikre indeklimaet i bygninger der etableres på forurenede ejendomme er, at bygge huset på pæle. Huse bygget på pæle kan have mange udformninger og anvendes i en lang række tilfælde også for ejendomme som ikke er beliggende på forurenede grunde, grundet geotekniske forhold (ringe bæreevne), skrånende terræn, ønske om P-pladser under bygning m.m. Princip for afværgemetode Princippet er at skabe et hulrum under bygningen, der er frit ventileret. Ud fra et forureningsmæssigt synspunkt, er det underordnet om bygningen bygges på 4 m høje pæle (se Figur 80 eller Figur 81) eller på 0,4 m høje pæle (se Figur 82). Det der er vigtigt er, at der ved at løfte bygningen på pæle skabes et frit ventileret hulrum under bygningen, således at der foretages en effektiv afskæring af spredningsvejen fra jordforureningen til indeklimaet. Figur 82. Princip for bygning på pæle som er placeret i udgravning så adgang er i niveau med terræn. Figur 80. Eksempel på hus på pæle. Hulrummet under bygningen behøver ikke at være i terræn, men kan være gravet helt eller delvist ned. F.eks. hvor der etableres garage under bygningerne. Som vist i Figur 82 kan også byggeri på lave pæle være gravet ned. Fordelen ved dette er bl.a., at bygningen bliver handicapvenlig, da adgang til bygningen vil ske i niveau med det omkringliggende terræn. På grund af den isolering der kræves i gulvkonstruktionen, vil selv et ventileret hulrum på kun 30 cm resultere i, at adgangen til bygningen vil ske mellem 80 og 100 cm over terræn. Bygning på pæle er derfor specielt egnet til byggeri på meget kraftigt forurenede grunde. Bygning på pæle kendes bedst fra træhuse som f.eks. pavilloner og sommerhuse, men som vist i Figur 80, kan metoden også anvendes for bygninger af beton og teglsten. Figur 83. Eksempel på byggeri på pæle. Administrationsbygning til Regionssygehuset i Horsens (ejendommen er ikke registreret som forurenet). Figur 81. Princip for bygning på høje pæle. For bygninger med en lav pælehøjde er det nødvendigt at sikre, at der ikke kan komme dyr ind under bygningen. Ligesom det også skal hindres, at der kommer blade, affald o.lign. ind under bygningen. Typisk gøres dette ved at opsætte rottenet (net af galvaniseret tråd på minimum 1 mm tykkelse og en maskevidde på maksimalt 20 mm), skifferplader eller eternitplader. Plader og net skal stikke mindst 60 cm i jorden. Skiffer- og
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 108 eternitpladerne vil mindske den frie luftgennemstrømning under bygningen. Der findes ingen danske regler for, hvor stor en del af arealet der må være lukket med plade og hvor store udluftningshuller der skal være for at sikre en frit ventileret hulrum. En tommelfingerregel kan være, at 7 : 1) Mindst to modstående vægge skal være forsynet med permanente åbninger (må ikke kunne lukkes eller blokeres). 1a) Maksimal afstand mellem de to modstående vægge er mindre end 20 m. 1b) Skillevægge må ikke danne nogen hindring for den naturlige ventilation. 2) Det samlede åbningsareal skal udgøre minimum 1/3 af det samlede væg-areal, 2a) Dog minimum 5 % af bygningens samlede fodaftryk. 3) Der skal være minimum 0,3 m frit hulrum under bygningen. 4) Der skal være minimum 5 m frit mellemrum fra væg med permanente åbninger til nabobygning eller genstand med samme vindbrydende egenskaber. En metode til at forbedre ventilationen under bygningen på er ved at etablere luftafkast. lave pæle og bygninger hvor hulrummet er helt eller delvist under terræn, kan dette give problemer. 2) Undgå "døde områder", hvor der ikke foregår ventilering Såfremt der ikke er fri adgang til luft langs hele bygningens facade, er det vigtigt at være opmærksom på, om der kan foregå ventilation af hele hulrummet under bygningen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om fundamentet opdeler bygningens fodaftryk i flere af hinanden uafhængige hulrum. Alle hulrum, hvor der kan være problemer med forurening, skal ventileres. 3) Opbygning af isolationslag, evt. membraner og terrændæk En af ulemperne ved bygninger på pæle er (specielt de lave pæle), at det er nødvendigt at anvende selvbærende dæk. Ulempen ved de selvbærende dæk er, at materialer der skal placeres på undersiden af terrændækket f.eks. isoleringslag, membraner, rør og ledninger skal limes eller bindes fast til undersiden af terrændækket, hvilket kan gøre arbejdsprocessen meget besværlig og bekostelig, og det kan skabe muligheder for utætheder. Samtidigt er det nødvendigt at frostsikre alle rør og ledninger, der føres gennem hulrummet under bygningen. I hvilke typer bygninger kan pæle anvendes? I princippet kan en lang række bygningstyper opføres på pæle. Oftest er der dog tale om større byggerier som etagebyggeri eller erhvervsbyggeri. I forhold til enfamiliehuse vil der ofte være en række forhold i f.eks. lokalplanen, som kan vanskeliggøre at bygningerne opføres på pæle. Figur 84. Princip for bygning på lave pæle med forbedret ventilation. Metodens fordele og ulemper 1) Sikring mod snefygning Det er vigtigt, at hulrummet under bygningen udformes således, at sne og snefygning ikke kan hindre den frie ventilation under bygningen. Specielt for bygninger på Figur 85. Eksempel på forslag til byggeri på tidligere værftsgrund /15/. 7 I kapitel 5.5 er givet en uddybning af de opstillede tommelfingerregler.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 109 7.2 Rumventilation Afværgeforanstaltninger i form af at øge rumventilationen er et tiltag, som normalt kun anses for at være en midlertidig foranstaltning, men i visse tilfælde vil en øget rumventilation være en velegnet permanent løsning. I Bygningsreglement 2010 (BR15) stilles krav til minimumsventilation for en række forskellige typer opholdsrum, men i mange tilfælde vil man af f.eks. komforthensyn have et højere luftskifte. Der er også en række typer af rum, som f.eks. parkeringskældre eller visse typer af erhvervsrum, hvor der af sikkerhedshensyn stilles krav om en øget ventilation. I afværgesammenhæng vil det være muligt i opbevaringsrum som f.eks. kælderrum, men også i opholds- og beboelsesrum at øge luftskiftet væsentligt i forhold til minimumsluftskiftet uden at dette går ud over komforten. Til nærværende datablad er to underdatablade, der beskriver afværgeforanstaltninger for løsninger baseret på: Ventilation af parkeringskældre. Ventilations af opholds- og beboelsesrum. Princip for afværgemetode Afdampningsbidraget som er det bidrag der sammenlignes med Miljøstyrelsens afdampningskriterium beregnes som massestrømmen af forurening ind i bygningen (µg/s) divideret med ventilationen i bygningen (m³/h). Dette betyder, at jo støre ventilation bygningen har, jo mindre bliver afdampningsbidraget. Ventilation (q) angives ofte som luftskiftet (n) ved at indregne volumen af bygningen/rummet (V). n=q/v Flere forskellige metoder kan anvendes i forbindelse med øget rumventilation: Øget balanceret ventilation Ventilation med undertryk i rummet Ventilation med overtryk i rummet Ventilation med luftrenser. 1) Undgå "døde områder" med dårlig ventilation Som beskrevet i databladet om balanceret ventilation så er en af udfordringerne ved at udføre ventilation af såvel hulrum som opholdsrum at undgå, at der er områder med dårlig eller ingen ventilation, og at der andre steder opstår områder med træk. 2) Rum ventilation er ikke statisk over tid Ofte når der tales om rumventilation antages den at være statisk/uændret over tid. I modsætning til ventilation af hulrum og drænlag, hvor ventilationen udelukkende er rettet mod at virke som afværgeforanstaltning, så er der ved ventilation af opholdsrum en lang række omstændigheder som er styrende for rumventilationen. Dels kan der være årstidsvariationer, hvor ventilationen øges f.eks. om sommeren, hvor temperaturen reduceres med aircondition eller om vinteren, hvor ventilationen øges for at sikre opvarmningen af rummene. Der kan også være variationer over kortere tidsintervaller. I erhvervslokaler, skoler og daginstitutioner kan luftskiftet sænkes i de perioder, hvor der ikke opholder sig personer i rummene (f.eks. om natten, i weekender og i ferier). Punktudsug som f.eks. emhætter har også betydning, specielt hvis nogle lokaler i en bygning anvendes til restauranter, pizzeriaer, o.lign. kan dette have stor betydning for luftskifter og luftens bevægelse i bygningen. Disse varierende forhold har speciel betydning for moniteringen og vurdering af moniteringsresultaterne. Der er en lang række forhold som har betydning for, hvilken rumventilation der kan vælges og hvordan den udformes og udføres. Det anbefales derfor, at der ved denne type løsninger arbejdes tæt sammen med professionelle ventilationsfolk, som kan dimensionere varmegenindvinding (forvarmning af indblæsningsluft) og cirkulation i rummet på en måde, som giver et godt indeklima i øvrigt. I nogle tilfælde kan et godt øget luftskifte give et bedre indeklima m.h.t. andre faktorer end forurening, men dette kræver som nævnt et godt dimensioneringsgrundlag.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 110 7.2.1 Parkeringskælder Der etableres typisk parkeringskælder i forbindelse med etagebyggeri, erhvervsbyggeri og butikscentre. Da ventilationen i P-kælderen er dimensioneret til at bortventilere udstødningsgasser fra bilerne, er det naturligt at tænke, at P-kælderen kan indgå som en afskærende foranstaltning, der kan hindre forurening fra jord og grundvand i at påvirke indeklimaet i de ovenover liggende opholdsrum (boliger, butikker m.v.). Princip for afværgemetode Princippet i foranstaltningen er, at rumventilationen i P- kælderen fortynder og bortventilerer eventuel forurening, der måtte afdampe til kælderen via gulv eller vægge. Parkeringskældre kan opdeles i to hovedtyper. Åbne kældre og lukkede kældre. En åben kælder er en kælder, der er så åben, at den nødvendige ventilation kan opnås udelukkende ved anvendelse af naturlig (passiv) ventilation. Ved naturlig ventilation udnytter man vindpåvirkning og termiske forskelle til at sørge for den nødvendige ventilation. Definering af en åben kælder varierer fra land til land og har i Danmark også varieret gennem tiden. beboelsesblokke, vil trafikmængden være størst i forbindelse med at folk kører til og fra arbejde. For at spare energi, vil ventilationen i P-kældre med tvungen ventilationen blive reguleret i forhold til behovet. I afværgemæssig sammenhæng vil det derfor være nødvendigt at tage udgangspunkt i det laveste luftskifte i kælderen. Da behovet for luftskifte vil variere fra P-kælder til P- kælder, skal oplysninger om minimumsluftskifte derfor indgå i ansøgningsmaterialet. Det er dette luftskifte, der ligger til grund for indeklimavurderingerne. Metodens fordele og ulemper 1) Forureningsspredning via adgangsveje Ventilationen af P-kælderen vil normalt kun omfatte selve parkeringsarealet og ikke de tilstødende lokaler som opbevaringsrum, trappeopgange m.m. Det er derfor vigtigt at have øje for, at disse rum ligeledes inddrages i forhold til en sikring af indeklimaet i byggeriet. Opbevaringsrum kan f.eks. sikres ved separat ventilering af rummene. For trappeopgange, elevatorskakte og lignende er der to metoder. Den ene er at sikre opgangen bedst muligt mod indsivning af forurening dels fra jorden dels fra P- kælderen. Den anden metode er at hindre, at luften fra trappeopgangen spredes til beboelsesdelen, f.eks. ved at separere opgangen til beboelsesdelen i særskilt trappetårn. Figur 86. Princip for bygning med lukket P-kælder, hvor den naturlige udluftning suppleres med en udluftningsventilator. 2) Ingen særskilt drift af afværgeløsning Afværgeløsningen kræver ingen særskilt vedligeholdelse. Da løsningen er en integreret del af bygningens drift i forhold til de gængse krav til ventilering af P kælderen, vil der være minimale hvis om nogen særlige forhold at tage højde for, ud over driften af parkeringskælderens ventilation. Det nødvendige luftskifte i en P-kælder vil afhænge af hvor mange biler, der er i P-kælderen og anvendelsesmønsteret. Formålet med ventilationen er primært at sikre en god luftkvalitet i P-kælderen. I kældre med megen trafik skal luftskiftet være højere end i kældre med lidt trafik. Da trafikmængden kan varierer over døgnet, vil kravet til ventilation ligeledes variere. I P-kældre til
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 111 7.2.2 Øget ventilation i opholdsrum Mange risikovurderinger foretages med JAGGs standart luftskifte på 0,3 gange i timen, men Bygningsreglementet (BR15) stiller forskellige krav til den nødvendige ventilation i opholdsrum, afhængig af hvad rummet skal anvendes til. Første skridt er derfor at sikre, at rumventilationen som minimum lever op til Bygningsreglementet (BR15). Er dette ikke tilstrækkeligt, er det ofte muligt, hvis ventilationen projekteres rigtigt, at øge ventilationen typisk op til en faktor 10 (5 h -1 ) uden at dette har betydning for komforten ved at opholde sig i rummet. Princip for afværgemetode I Bygningsreglement 2010 (BR15) stilles krav til minimumsventilation, som i beboelsesrum er 0,30 l/s m² (etagekvadratmeter), desuden er der særlige krav til ventilationen af køkkener og toiletter/badeværelser. I moderne boliger er der typisk et luftskifte på 0,5 h -1 (læs en halv gang i timen) ved naturlig ventilation og mellem 1 h -1 og 8 h -1 ved mekanisk komfortventilation. I JAGG regnes med et standard luftskifte på 0,3 h -1 for naturlig ventilation. I skoler og daginstitutioner vil luftskiftet være højere, typisk op mod 3 h -1, og i kontorbyggeri vil ventilationen være mellem 1 h -1 og 6 h -1, med det højeste luftskifte om sommeren for at holde temperaturen nede. I industrikøkkener, operationsstuer og andre rum med kraftig ventilation kan der være et luftskifte på 20 h -1 eller mere. Ovenstående referering til luftskifte er sammenstillet i Tabel 10. (emhætte) og bryggers, hvilket giver en luftbevægelse i bygningen som illustreret i Figur 87 og Figur 88. Naturlig ventilation der suppleres med udsugning skaber en ventilation med undertryk i rummet. Jo kraftigere udsugning jo større undertryk. Tabel 10. Typisk luftskifte i bygninger. Beboelsesrum (passiv) BR15 0,30 l/s m² = 0,5 h -1 JAGG 0,3 h -1 Figur 87. Luftbevægelse i en bygning med luftafkast frabadeværelse og køkken. Køkken, bad (aktiv) Ca. 1 h -1 0,3 h -1 Skole, daginstitution 3 h -1 0,3 h -1 Kontorbyggeri 1-6 h -1 - Industrikøkken m.m. 20 h -1 - For at undgå træk, bør lufthastigheden i opholdszonen i lokaler med stillesiddende aktivitet ikke overstige 0,15 m/s, men som anført ovenfor er der mulighed for at øge den naturlige ventilation med en faktor 10 ved at anvende mekanisk komfortventilation, uden at dette går ud over komforten. Figur 88. Luftbevægelse i en bygning med luftafkast fra badeværelser og køkken. Naturlig ventilationen bestod i ældre beboelsesenheder (fra før ca. 1960) i at luften alene med naturens kræfter (temperatur- og trykforskelle, vindpåvirkning m.v.), bevægede sig ud og ind gennem revner og sprækker i klimaskærmen og gennem åbne vinduer og døre. I nyere mere tætte bygninger sker luftudvekslingen via luftspjæld i klimaskærmen. I dag suppleres den naturlige ventilation med udsugning i bad/toiletter, køkkener Den mest almindelige ventilationsform, når man ser bort fra boliger, er opblandingsventilation, hvor der både indblæses og udsuges luft. For at minimere energitabet, etableres varmegenindvinding, hvor varmen fra udblæsningsluften udnyttes f.eks. til opvarmning af indsugningsluften. I nogle boliger er lignende anlæg etableret f.eks. Genvex-anlæg. Da indsugningsluften bliver temperaturreguleret, vil denne ventilationstype kunne have et større luftflow, uden at det føles som træk. En
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 112 fordel ved opblandingsventilationen er, at ventilationen kan øges samtidigt med at trykforskellen mellem inde og ude kan reduceres, hvilket ligeledes reducerer indtrængningen af jordluft til bygningen. I Danmark anvendes rumventilation med overtryk kun sjældent, mens det er mere almindeligt under varmere himmelstrøg, som f.eks. i sydlige del af USA, Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika. Årsagen hertil er, at i Danmark er gennemsnitstemperaturen indendørs højere end gennemsnitstemperaturen udendørs. Ved et overtryk i bygningen vil varm fugtig luft presses ud i ydervæggene, hvor den vil afkøles. Ved afkølingen øges den relative fugtighed, hvilket kan give anledning til fugtskader som råd og skimmelsvamp. At opsætte en luftrenser i et rum, svarer regneteknisk til at øge luftskiftet i rummet (under forudsætning af at luftrenseren kan fjerne den pågældende forurening). Hvis luftrenseren f.eks. kan rense 100 m³/h, svarer det regneteknisk til at luftflowet øges med 100 m³/h. Luftrensere er således en metode til at reducere afdampningsbidraget. På grund af høje driftsomkostninger, støj m.v. er denne metode normalt kun anvendt som midlertidig foranstaltning. Metodens fordele og ulemper 1) Lille reduktion i opholdsrum For at sikre en god komfort for de personer som opholder sig i rummene er der grænser for, hvor meget rumventilationen kan øges. Ved øget rumventilering, kan der opstå forhold med "tør" luft grundet lav relativ fugtighed. I rum der anvendes til beboelse, vil en forøgelse på mellem 3 og 10 gange være realistisk, afhængig af hvor kraftig den oprindelige ventilationen er. Der er ikke unormalt, at der er målt lave luftskifter mellem 0,1-0,3 h -1 i boliger. Dette vil bevirke en reduktion i koncentrationen i indeluften på mellem en faktor 3 og en faktor 10 (67 % og 90 %). På grund af det forholdsvis høje luftskifte der allerede er i skoler og børneinstitutioner (ca. 3 h -1 ), vil rumventilationen disse steder kunne øges mindre end sammenlignet med f.eks. beboelser. I kontorbyggeri, hvor der ses luftskifte op til 6 h -1, er mulighederne for at øge luftskiftet endnu ringere. 2) Stor reduktion i opbevaringsrum I kælderlokaler der ikke anvendes til opholdsrum, f.eks. tørrekældre, cykelkældre og opmagasinering samt i krybekældre vil der være mulighed for at øge rumventilationen med en faktor 50 eller 100 i forhold til naturlig ventilation uden kritiske fugtdannelse til følge. Undersøgelser af luftudvekslingen i en kælder under en beboelseskarre viste meget høje luftskifter i kælderen (2,5-7,5 h -1 ), men også at luften i kælderen cirklede rundt mellem de enkelte kælderrum flere gange inden den forlod kælderen (enten til udeluften eller op til ejendommens opholdsrum). Da luften således recirkulerede, gav det høje luftskifte ikke tilsvarende reduktion i afdampningsbidraget. For at sikre, at et øget luftskifte i kældre og krybekældre giver en reduktion i afdampningsbidraget i de ovenover beliggende beboelsesrum, er det vigtigt at ventilationen sker til separat luftafkast. Ved samtidigt at sikre, at luften kun er gennem det samme lokale én gang inden den bortventileres, vil afdampningsbidraget til kælderlokalerne i ovenfor nævnte sag kunne halveres uden at luftskiftet øges. 3) Kold udeluft giver varmetab, træk og tør luft Specielt om vinteren kan et øget luftskifte baseret udelukkende på uopvarmet udeluft give øget varmetab og dårligere indeklima i form af træk og tør luft. Uopvarmet udelufttilførsel bør ikke overstige 0,5 til 1 gang i timen. Et større luftskifte i opholdsrum bør kun udføres med balanceret ventilation, hvor luften der bortventilleres anvendes til at opvarme den nye tilførte friske luft (Genvex-anlæg). 4) Undgå store undertryk i bygningen Et øget luftskifte, der udelukkende baseres på at øge luftudsugning, vil bevirke at der skabes et øget undertryk i bygningen/rummene. Det øgede undertryk i bygningen kan bevirke, at der sker en øget indtrængning af jordluft til bygningen. Der findes således eksempler på, at en øget luftudsugning fra kælderrum har givet anledning til forhøjede forureningskoncentrationer i indekliamet. Et større luftskifte i bygninger eller enkeltrum bør derfor kun udføres med balanceret ventilation, hvorved der ikke etableres et over- eller undertryk i rummet. 5) Undgå "døde områder", der ikke ventileres Det er vigtigt at være opmærksom på, om der foregår ventilation af hele rummet/bygningen. Ud over rummets/bygningens geometri er det nødvendigt at tage højde for bygningens anvendelse, herunder åbne og lukkede døre og vinduer, interne varmekilder m.v. Det er derfor nødvendigt at inddrage professionelle ventilationsfolk i dimensioneringen af sådanne afværgetiltag. I hvilke typer bygninger kan øget ventilation anvendes? I princippet kan der etableres øget rumventilation i en lang række bygningstyper. Det største potentiale er dog for bygninger, hvor der kun er naturlig ventilation eller hvor dele af bygningen f.eks. kælderen udelukkende anvendes til opbevaringsformål. Kraftige overskridelser af luftkriterierne i indeklimaet vil ikke kunne reduceres alene ved øget rumventilation.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 113 7.3 Undertryksløsninger Undertryksløsningerne adskiller sig konceptuelt fra ventilationsløsningerne ved, at undertryksløsningerne virker som en afskærende foranstaltning, hvor forureningens spredningsvej fra jord- og/eller grundvandsforureningen til indeklimaet i bygningen afskæres. I modsætning til ventilationsløsningerne sker der ikke nødvendigvis en fortynding af forureningen ved undertryksløsningerne. Dette har specielt betydning for monitering og effektvurderinger, idet foranstaltningens effektivitet bestemmes/følges ved at måle trykdifferensen, og ikke ved at følge forureningskoncentrationen i afværgeforanstaltningen. Krav om at forureningskoncentrationen skal reduceres i poreluften under terrændækket, kan derfor ikke nødvendigvis honoreres ved undertryksløsningerne. Til nærværende datablad findes to underdatablade, der beskriver afværgeforanstaltninger for løsninger baseret på: Undertryk - "radonsug", hvor der skabes et undertryk i et drænlag under bygningen. Undertryk vakuumventilering/afskærende sug, hvor der skabes et undertryk i de oprindelige aflejringer under bygningen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 114 7.3.1 Undertryk - "radonsug", hvor der skabes et undertryk i et drænlag under terrændæk Anvendelse af undertryk i et drænlag under terrændæk er en afværgetype, som er hyppigt anvendt i forbindelse med sikring mod indtrængning af radon, men som i større og større omfang finder anvendelse i forbindelse med afværge mod flygtige organiske forbindelser. Metoden anvendes både som passiv og som aktiv løsning. I det følgende er løsningen beskrevet med etablering af et drænlag og sug i enten dræn eller sugebrønde, men metoden kan også anvendes for hulrumsløsninger som æggebakkemetoden (se kapitel 7.1.2) eller compartment (se kapitel 7.1.3). Princip for afværgemetode Princippet i afværgedrænet er, at der i et højpermeabelt drænlag skabes et undertryk, som bortventilerer forurening, der frit kan sive op i drænlaget. Foranstaltningen fungerer primært ved at skabe et undertryk under terrændækket, som er større end undertrykket i bygningen. Herved vil trykgradienten vende luftstrømmen, så luften løber fra bygningen og ned i drænlaget under terrændækket. Den nedadrettede trykgradient hen over gulvkonstruktionen vil begrænse den advektive transport af forurening til indeklimaet. Ved en lokaliseret punktforurening bør den etablerede sugebrønd etableres lige over kilden. Målsætningen er at sikre, at undertrykket i drænlaget bliver så lavt, at det er lavere end trykket i indeklimaet. Foranstaltningen er ikke følsom over for koncentrationen i drænlaget. Det er vigtigt, at der skabes undertryk under hele den del af bygningens fodaftryk, som afværgeforanstaltningen skal dække. For at sikre et tilstrækkeligt undertryk i ventilationslaget vurderes det, at der, i et hvilket som helst punkt i ventilationslaget, som minimum skal kunne opnås et undertryk på 5-10 Pa i forhold til indeluften i bygningen. Figur 90. Eksempel på radonsug med dræn. Figur 91. Princip for ventilering. Figur 89. Eksempel på radonsug med to sugebrønde. Rumopdelingen angiver opdelingen af fundamentet. Sugebrøndene på figuren har luftindtag dels fra stikledninger dels fra sugebrøndene selv, så der også suges i de rum, hvor sugebrøndene er placeret. I de to store rum suges således fra to sugebrønde, mens der i de små rum kun suges fra en brønd. Undertryk ved hjælp af sugebrønde Der anvendes to forskellige metoder til at sikre undertrykket i drænlaget. Den ene type består i at etablere en eller flere sugebrønde centralt i drænlaget som vist i Figur 92. Eventuelt forbindes de forskellige opdelinger af ventilationslaget i fundamentet med sugebrønde med rørforbindelser. Luftafkastene består typisk af et luftafkast fra hver sugebrønd. Ved passiv udsugning føres røret op gennem bygningen og over tag for at få den største suge-effekt. Ved aktivt sug placeres udluftningsrørene, hvor de kan indbygges til mindst gene for byggeriet. Ved valg af placering skal bl.a. tages hensyn til støjen fra ventilatorerne.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 115 Figur 92. Eksempel på udformning af sugebrønd opbygget i mursten med huller. Undertryk ved hjælp af dræn Det andet system består af drænrør, der udlægges i drænlaget (Figur 90). Systemet kan have flere luftafkast afhængig af størrelsen af det fodaftryk, som skal ventileres. Metodens fordele og ulemper Begge systemtyper har fordele og ulemper, men der er en række gældende forhold, som er ens for begge systemer: Figur 93. Eksempel på et ventileret dræn der er omdannet til radonsug. 1) Reducer trykfaldet/modstanden i systemet De drivende tryk der kan opnås ved passiv ventilation, er forholdsvis små. Det er derfor vigtigt, at de modstande der er i systemet begrænses mest muligt både ved udformningen af systemet og ved valg af materialer. Det er specielt vigtigt at være opmærksom på, hvilke materialer drænlaget etableres af, og hvilke arealer hvert luftafkast skal dække, rørdimmensioner på luftafkast og længden af disse rør samt bøjninger og afgræninger. I kapitel 4 er givet en gennemgang af hvilke materialer, der anbefales anvendt. 2) Færre "døde områder" hvor der ikke er undertryk En af fordelene ved radonsug er, at effektiviteten af foranstaltningen er meget robust i forhold til udformning af foranstaltningen. For eksempel har placeringen af luftafkast kun lille betydning for foranstaltningens effektivitet. Det skal naturligvis sikres, at der kan skabes et undertryk i forhold til indeluften i alle de rum som fundamentet opdeles i. Det er vigtigt ved monitering at tjekke, om der der opnås den ønskede effekt i hele det ønskede område, se f.eks.figur 89. Metoder til monitering på radonsug er beskrevet i kapitel 6.1.4. Der findes en række eksempler på, at foranstaltninger med balanceret ventilering, som ikke virkede efter hensigten, er ændret til radonsug, ved at afblænde luftindtagene, hvorefter foranstaltningen giver den ønskede reduktion i forhold til forureningspåvirkningen af indekliamet. Figur 94. Eksempel på et ventileret dræn der er omdannet til radonsug. Fra sugebrøndene på figuren suges udelukkende fra stikdræn. 3) Billige anlægsomkostninger For eksisterende byggeri er etableringen af løsninger med sugebrønde ofte væsentligt billigere end f.eks. systemer med balanceret ventilering. Løsningen kræver dog, at der findes et forholdsvist højpermeabelt kapillarbrydende lag under terrændækket, som kan anvendes som ventilationslag. For nybyggeri er metoden billigere i etablering, da den kræver mindre manuelt arbejde samtidig med, at metoden ikke i samme omfang kræver etablering af tættende foranstaltninger af terrændækket med. Da systemet ofte må etableres med aktiv ventilering for at sikre en konstant nedadrettet trykgradient, bliver driftsomkostningerne højere end passiv balanceret ventilering.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 116 4) Undgå ophobning af kondensvand Der er risiko for, at der kan opstå kondensvand i rørføringerne, når varm fugtig luft afkøles i luftafkastet. Det er derfor vigtigt, at samleledningerne lægges med jævnt fald ned mod drænlaget, så eventuel kondensvand kan løbe ud i drænlaget, og det undgås at kondensvand kan ophobes i ledningerne og dermed reducere deres effektivitet eller helt blokere for luftgennemstræmning i rørene. Det er ikke ønskeligt at forsøge at isolere sig ud af kondensproblemer løsningen bør i stedet håndtere dannelse af kondens, så det ikke giver anledning til f.eks. reduceret ventilering. Da afløbsledninger normalt lægges med fald væk fra drænene, er det vigtigt at det pointeres, at rørene skal lægges med jævnt fald mod drænene, så eventuelt vand vil løbe ud i drænlaget og nedsive. luft, hvorved poreluftskoncentrationerne falder. Det er derfor sjældent muligt at forudsige hvilke poreluftkoncentrationer der vil forekomme i ventilationslaget i driftssituationen. Ofte vil effekten af afværgeanlægget være uafhængig af den resulterende poreluftskoncentration i porerne i ventilationslaget jævnfør kapitlet "Beregningsgrundlag, sandsynliggørelse og kontrol" nedenfor. 6) Aktiv versus passiv sug Med hensyn til fordele og ulemper ved aktiv sug, se databladet om fortynding (balanceret ventilation). Det undertryk der forekommer ved drift af undertryksløsningen kan muligvis mobilisere forureningen fra nærliggende forureningskilder, hvilket kan give anledning til øgede poreluftskoncentrationer i og under ventilationslaget. Omvendt kan der også ske en mobilisering af renere poreluft, eller opnås gennemslag af atmosfærisk luft, hvorved poreluftskoncentrationerne falder. Det er derfor sjældent muligt at forudsige hvilke poreluftkoncentrationer der vil forekomme i ventilationslaget. I hvilke typer bygninger kan radonsug anvendes? Radonsug i drænlag kan i princippet anvendes for alle typer af byggerier, hvor terrændækket etableres i den umættede zone, herunder til håndtering af forskudte plan/terrænspring. Figur 95. Rørføringen til luftafkastet ligger med jævnt fald frem til sugebrønden, så kondensvand ikke ophobes i rørene Denne udformning af samleledningerne betyder også, at systemet er selvtømmende. Hvis drænlaget og rørføringerne fyldes med vand under en oversvømmelse, så vil systemet kunne tømmes når vandstanden falder igen, ved at vandet i drænlaget infiltrerer ned i de underliggende jordlag. For uddybning, se kapitel 3.4 Kun hvis bygningen er etableret på meget fed lerjord, vil der kunne opstå problemer med at jorden ikke kan dræne vandet fra drænlaget. Da systemet udføres uden luftafkast, vil vand oftest kun kunne komme ind i systemet via luftafkastet. Luftafkastet bør derfor udformes, så der ikke kan komme vand ind i drænlaget. 5) Resulterende poreluftskoncentrationer Det undertryk der forekommer ved drift af undertryksløsningen kan muligvis mobilisere forureningen fra nærliggende forureningskilder, hvilket kan give anledning til øgede poreluftskoncentrationer i og under ventilationslaget. Omvendt kan der også ske en mobilisering af renere poreluft, eller opnås gennemslag af atmosfærisk Ved byggerier, hvor grundvandsspejlet står tæt under terrændækket, f.eks. bygninger med kælder, har metoden begrænsninger. Det er vigtigt at sikre, at drænlaget tørholdes f.eks. ved hjælp af omfangsdræn. Hvis dele af drænlaget står under vand, kan dette have betydning for effektiviteten. Vand i drænlaget kan ikke afhjælpes ved at gøre ventilationen aktiv. Hvis der anvendes omfangsdræn i forbindelse med radonsug eller almindeligt ventilerede drænlag, er der to forhold, der er vigtige: 1) Først og fremmest skal omfangsdrænet ligge dybere end radonsuget. Som det ses på Figur 96 betyder det, at omfangsdrænets overside skal ligge op til 50 cm dybere end kælderdækkets overside (kælderdæk 10 cm, isolering 30 cm og ventilationslag minimum 10 cm). Da omfangsdræn ofte lægges med fald betyder det, at dér hvor drænet afledes til kloak eller faskine skal omfangsdrænet ligge endnu dybere. 2) Hvis grundvandsspejlet i perioder står væsentlig højere end kældergulvet, så kan et omfangsdræn der udelukkende ligger omkring bygningen, ikke tørholde hele kælderen, se Figur 97. For at tørholde hele gulvet etableres ofte stikdræn ind i det kapillarbrydende lag under bygningen. Denne løsning giver dog mulighed
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 117 for, at der i perioder med lavt grundvandsspejl suges luft ind via omfangsdrænet. Radonsuget vil ikke kunne holde undertryk i drænlaget, der i stedet for et radonsug bliver til et drænlag med balanceret ventilation. Figur 97. Eksempel på, at der kan komme vand i ventilationslaget under bygningen selv om der er omfangsdræn. Materialevalg I kapitel 4 er foretaget en gennemgang af, hvilke materialer der er egnet ved etablering af de forskellige afværgenalæg til sikring af indeklimaet. Figur 96. Der er to forhold, der er vigtige ved omfangsdræn og radonsug eller ventileret dræn: 1) omfangsdrænet skal ligge dybere end radonsuget 2) der må ikke være udsparinger i fundamentet så omfangsdrænet forbindes til ventilationslaget under gulv, da dette giver risiko for at der suges "falsk" luft ind gennem omfangsdrænet. NB! bemærk, at drænet skal lægges i grove materialer, selvom det på figuren ser ud som om de ligger i sand. Bygninger med spring i terrændækket bør have speciel opmærksomhed. Der kan være tale om bygninger med ingeniørgange eller bygninger, hvor der kun er kælder under en del af bygningen. Afværgetypen med radonsug vurderes at være særligt egnet til håndtering af forskudte plan/terrrænspring. Udfordringerne er dels at sikre ventilation under hele terrændækket - ofte kan der opstå hjørner eller afsnørrede områder, der kan være svære at få ventileret - dels at sikre, at der ikke sker indtrængning af forurening gennem væggene. Afværgetypen har ingen begrænsninger/udfordringer i forhold til bygninger, hvor fundamenterne ikke er rektangulære, f.eks. hvis modstående fundamenter ikke er parallelle, eller hvis fundamenter er afrundede. Det er specielt følgende emner, der er relevante i forbindelse med denne ventilationsløsning, som er basseret på etablering af et undertryk radonsug under bygningen. Drænlages beskaffenhed kapitel 4.1. Rør og slanger til luftafkast kapitel 4.2. Beregningsgrundlag, sandsynliggørelse og kontrol Der eksisterer p.t. ikke simple beregningsværktøjer, som kan anvendes til at sandsynliggøre foranstaltningens virkningsgrad for foranstaltningen baseret på undertryksløsninger. Sandsynliggørelse og dokumentation af systemet beror derfor på efterfølgende kontrol og monitering. For anlæg baseret på passiv ventilation, bør omfanget være mere omfattende end kontrol og monitering med aktive anlæg, da bl.a. sugetrykket i et passivt anlæg vil variere meget over tiden, f.eks. som følge af vind- og temperaturpåvirkninger. Som beskrevet sikrer metoden, at der ikke foregår advektiv (trykbaseret) luftstrøm fra poreluften til indeklimaet, og hindrer dermed også, at der foregår en advektiv indsivning af forureningen. Metoden kan dog ikke hindre, at der foregår en diffusiv transport (der er en koncentrations dreven transport) fra poreluften til indeklimaet. Denne transport kan estimeres ved hjælp af JAGGs indeluft modul, så det kan vurderes om den diffusive transport overskrider afdampningskriteriet. Beregningen er beskrevet i kapitel 5.3.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 118 7.3.2 Undertryk vakuumventilation/afskærende sug i de oprindelige aflejringer Anvendelse af undertryk i de oprindelige jordlag er en afværgetype, som tidligere er anvendt bl.a. i forbindelse med in situ-oprensninger og gasafværgeforanstaltninger. Udformning og dimensionering af denne type foranstaltninger kræver indgående kendskab til de geologiske og forureningsmæssige forhold. Der bør bl.a. foretages ventilationstest som led i dimensioneringen af boringernes indbyrdes afstand og antal. Metoden anvendes oftest som aktiv løsning. Princip for afværgemetode Afværgedrænet etableres som en afskærende foranstaltning. Princippet i foranstaltningen er, at skabe en afskærende foranstaltning ved at sætte sug på en række boringer eller dræn. Foranstaltningen fungerer i den umættede zone i permeable aflejringer. Hvis forureningen er beliggende væk fra bygningen og spredes i den umættede zone, kan foranstaltningen etableres med vakuumboringer (Figur 98). Hvis det viser sig, at de foranstaltninger der oprindeligt er udført ikke er tilstrækkelige, eller ikke er udført som designet, kan foranstaltningen etableres med vakuumdræn, der skydes eller bores ind under bygningen Figur 99). Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivt sug kan være forbundet med støjgener fra ventilatorer for både grundejer og naboer. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om disse mulige gener. I litteratur fra bl.a. Miljøstyrelsen om vakuumventilation beskrives hvorledes et sådant system designes og dimensioneres, herunder hvordan der udføres pumpetest til fastlæggelse af boringernes influensradius. Som alternativ til vakuumboringerne kan der etableres en egentlig afskærende gravet ventilationsrende (rende som fyldes med højpermeable materialer (se kapitel 4.1)). Afskærende render kan oftest fungere som passive ventilerede render. Metodens fordele og ulemper Både boringer og dræn har fordele og ulemper, men der er en række forhold, som er ens for begge systemer: Figur 98. Afskærende ventilationsboringer. 1) Relativ billig i anlægsomkostninger, små gener for grundejere For eksisterende byggeri er etablering af afværgeforanstaltningen billigere end mange af de andre teknikker, idet foranstaltningen ikke kræver indgreb i det eksisterende byggeri. Dette betyder, at metoden er brugbar hvis f.eks. moniteringen viser at eksisterende afværgeforanstaltninger ikke er tilstrækkelige. 2) Betydelige driftsomkostninger Da anlægget skal fungere med aktivt sug, er der omkostninger til vedligeholdelse og drift. Driftsomkostningerne vil typisk være højere end for løsninger, hvor ventileringen foregår i et menneskeskabt højpermeabelt drænlag. Figur 99. Ventileret dræn i oprindelige aflejringer. I hvilke typer bygninger kan afskærende sug anvendes? De afskærende boringer kan etableres for alle typer af byggeri, da suget etableres uden for bygningens fodaftryk. Det kræver dog, at der er plads til at etablere boringerne. De horisontale dræn under bygningen passer bedst til bygninger uden kælder, men kan i nogle tilfælde etableres for bygninger med kælder.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 119 De horisontale dræn under bygningen kan ikke etableres for pælefunderet byggeri. Da man ikke kan skyde eller bore drænene ind under bygningen uden at risikere at ramma pælene. Ved byggerier, hvor grundvandsspejlet står tæt under terrændækket, f.eks. bygninger med kælder, har metoden begrænsninger. Afværgetypen har ingen begrænsninger/udfordringer i forhold til bygninger, hvor fundamenterne ikke er rektangulære, f.eks. hvis modstående fundamenter ikke er parallelle, eller hvis fundamenter er afrundede..
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 120 7.4 Barrierer/supplerende foranstaltninger Dette kapitel omhandler foranstaltninger hvis primære formål er, at hindre/mindske forureningsspredning til indeklimaet ved at skabe en barriere. Løsningerne fungerer som afskærende metode eller som tætningsløsning af bygningskonstruktionen. Barriererne etableres oftest som supplement til den primære metode til sikring af indeklimaet. Barriererne omfatter: Membraner Tæt betonkonstruktion Sekantpæle Spunsvæg Grønne kiler
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 121 7.4.1 Membraner Membraner har med mere eller mindre succes været indbygget i forbindelse med etablering af løsninger til sikring af indeklimaet. Indbygningen har f.eks. været foretaget i forbindelse med gulv- og vægkonstruktioner. I enkelte eksempler, er der foretaget forsøg med at indbygge en membran i etageadskillelser. Som hovedregel bør membraner ikke stå alene som primær afværgeløsning, men bør indgå som del af en samlet afværgeløsning som dermed øger robusthed af den samlede afværgeløsning. Princip for afværgemetode Overordnet er det gældende for metoden, at denne i princippet introducerer en lavpermeabel flade/barriere som reducerer og begrænser såvel advektion som diffusion af forureningskomponenten til indeklimaet. Membranen kan ved tæt etablering medvirke til, at der opstår en bedre separering af trykforholdene på undersiden af membranen i den ventilerede gulvkonstruktion sammenlignet med trykforholdene på oversiden af membranen. plastblødgørere efter at den er etableret. Forholdet er under afklaring. De membraner der typisk er anvendt er af "folie"-typen eller i forskellige smør- og sprøjtbare versioner. Ved folie-membraner udlægges membranen i baner for derpå at blive sammenhæftet med den tilstødende bane, enten ved at banerne svejses eller klæbes sammen. Til sikring af indeklimaet er den oftest anvendte foliemembran-type en R.A.C.-membran. Membranen er opbygget i 3 lag bestående af en armeret plast geomembran, en alufolie og en PE-film. I praksis er det alufolien, der giver anledning til lav diffusionsrate. De omkringliggende lag er udlagt for at beskytte alufolien. Figur 101. Etablering af sprøjtemembran. Kilde: www.cetco.com. Til både vand- og radontætning af byggerier anvendes desuden en række forskellige folie-membraner og smørbare membraner. Membranerne anvendes enten på ydersiden af kældervægge og fundamenter eller på indersiden afhængig af membrantypen. Kendetegnende for disse membrantyper er, at de som "miljømembraner" reducerer den advektive transport, mens der kun foreligger meget få oplysninger om, hvor effektivt membranerne reducerer den diffusive transport. En tredje metode er anvendelsen af gulvbelægninger med epoxy, polyurethan etc. som det f.eks. anvendes for industrigulvbelægninger. Fordelen ved disse løsninger er, at man kan se og reparere gulvet. Ulempen er, at de er meget lidt fleksible, så bevægelser eller revner i betongulvet også giver anledning til revner og dermed utætheder i belægningen. Figur 100. Udlagt R.A.C.-membran med gennemføring af installationer. Kilde: COWI. Som sprøjtemembran har der på en række indeklimasager været anvendt Liquid Boot. Membranen består af en flerkomponent sort væske som hærder op og får en gummi-lignende struktur og overflade. Produktet findes i en række versioner, alt efter hvilken forureningskomponent der skal håndteres. Der er tidligere rejst tvivl om, hvorvidt denne membrantype introducerer en ikke ønsket midlertidig afdampning af opløsningsmidler og På forsøgsbasis pågår der udviklingsarbejde omkring en geomembran, hvor der tilsættes en væske til jordmatricen. Tanken er, at væsken efter tilsætning krystalliserer og dermed minimere porevolumen i jorden. Det lavere porevolumen vil give anledning til lavere permeabilitet og dermed en lav diffusionskoefficient. Metodens fordele og ulemper 1) Holdbarhed Der foreligger meget begrænsede studier omhandlende holdbarheden af membraner, når disse er indbygget i
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 122 den færdig konstruktionen. Der vil også være forskelle i holdbarheden af de enkelte membrantyper. Skønsmæssigt vurderes 40 år at være en maksimal levetid for en membran. Dette forudsat, at der ikke foretages ændringer af tilstødende eller gennembrydende foranstaltninger i relation til membranen, og at membranen ikke stres-påvirkes af øvrige bygningsdele f.eks. ved træk i membranen eller ved store varme-/kuldepåvirkninger af membranen. 2) Fastgørelse til og omkring bygningsdele Folie-membraner kan være særdeles omstændelige at få etableret tæt. Ved overlæg af membranen foretages der som regel en dobbelt sammensvejsning af de enkelte baner af membranen. Sammensvejsningen har erfaringsmæssigt givet anledning til acceptabel tæthed. Ved f.eks. rørgennemføringer i membranen, har der med varierende succes været anvendt rørkraver og tilfugning omkring rørgennemføringerne. Folie-membranen kan afsluttes mod bygningsdele med klemskinner, der skrues fast og efterfølgende tilfuges. Metoden er yderst følsom i forhold til porøsiteten af den bygningsdel som hæftningen foretages mod. I praksis viser erfaringerne, at det er yderst vanskeligt at opnå en tilfredsstillende tæthed for afslutningen. Et alternativ hertil er at etablere membranen så den føres fra yderside til yderside af fundament. Dette kan dog være vanskeligt at opnå i byggeri med forskudte plan og fundamentopbygninger ved f.eks. pælefundering. En tredje metode til fastgørelse af membranen er ved indstøbning af membranen mellem to bygningsdele, hvor membranen fastklemmes mellem f.eks. fundament og indervæg, og hvor bygningens vægt er med til at tætne samlingen. kunne håndtere diffusion fra særligt klorerede opløsningsmidler. Bygningsdele og materialevalg I kapitel 3.1.2-3.1.4 og 4.3.3 indgår uddybning af udfordringer ved brug af membraner i relation til bygningsdele og materialevalg. Beregningsgrundlag og sandsynliggørelse I kapitel 5.6 er angivet, hvordan man f.eks. i JAGG kan indarbejde membranerne i risikoberegningerne. Det bemærkes særligt, at risikovurderinger hvori membranen indregnes, bør anvendes med forsigtighed, grundet de vanskelige forhold med tilstrækkelig tæt montering af membranen samt usikkerheden omkring levetid for denne. Den teoretiske effekt vil således være meget vanskelig at opnå i praksis. Membranen kan indbygges som tiltag mod en samlet set "mere" robust afværgeløsning. Ved undertryksløsninger er der i advektionsregi behov for en tæt gulvkonstruktion, hvorved brugen af membraner forsat kan være aktuel. Samme forhold er dog ikke gældende i diffusions-sammenhæng. Membran som selvstændig afværgeløsning bør som udgangspunkt ikke accepteres. 3) Tidsperspektiv og vedligeholdelse Ved anvendelse af membraner skal man være opmærksom på, at der kun foreligger meget begrænset dokumentation for reel levetid for disse. Som regel er membranen indbygget i en bygningskonstruktion, hvor den efterfølgende er svært tilgængelig og meget vanskelig at vedligeholde, hvorfor der over tid må være en forventning til, at effekten af membranen mindskes. Brugen af membraner bør tinglyses og overgå som grundejeransvar på lige fod med generel bygningsvedligeholdelse. 4) Kældervægge i mættet zone I situationer med bygningsdele i mættet zone, kan det være ønskeligt at etablere en foranstaltning som alternativ til at kunne foretage ventilering i forbindelse med bygningsdelen. Et eksempel herpå kunne være en kældervæg under grundvandsspejlet. Her ses oftest anvendt en smørbar-bitumenmembran til håndtering af vandindtrængning. Membranen kan i sådanne tilfælde projekteres til at håndtere advektiv gastransport. Dog vurderes det, at en sådan membran kun i ringe grad vil
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 123 7.4.2 Tæt betonkonstruktion Beton er et næsten uundgåeligt materiale i moderne byggeri. Specielt de bygningsdele der har kontakt med jorden, udgøres ofte af beton. I flere SBi-vejledninger f.eks.233 anføres det, at et betondæk af 100 mm armeret beton (20 MPa) anses for tilstrækkeligt tæt. Der er dog en række forhold der bevirker, at betondækket i forhold til flygtige forureninger anses som en permeabel barriere, der kan reducere, men ikke eliminere indtrængningen af de flygtige forureninger. I forbindelse med revideringen af JAGG er denne uoverensstemmelse drøftet. Miljøstyrelsen finder at det er i orden, at miljømyndigheden betragter et betondæk som gennemtrængeligt for jordluft, selvom bygningsmyndigheden betragter terrændækket for fuldstændigt tæt. Såfremt betondæk indgår som eneste sikring af indeluften, bør der i forbindelse med projektering og 8-ansøgning indtænkes en "plan B", som kan anvendes såfremt betondækket ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse. Plan B kan f.eks. omfatte en løsning med balanceret ventilation eller en undertryksløsning. I følgende afsnit skelnes mellem færdigstøbte betonelementer (som beskrives sidst i databladet) og beton som støbes på stedet (in situ-støbt beton). Beton der støbes på stedet I forhold til mange andre bygningsmaterialer, så svinder beton under hærdningsprocessen. Processen fortsætter mange år (mindst 20 år) efter at betonen er udstøbt. Denne svindproces er med til at give betonen revner og sprækker og dermed utætheder i betonkonstruktionen. Metodens fordele og ulemper Som nævnt, så svinder et betonelement under hærdningsprocessen, hvilket giver anledning til en række forskellige typer revner. 1) Svindrevner ikke armeret Der findes en række metoder til at gøre et betonemne så tæt som muligt: at reducere, hvor meget betonen svinder. Dette kan f.eks. gøres ved at øge indholdet af cement (CM), ved at reducere vandindholdet (reducere vand/cement tallet v/c), ved at sikre at betonen ikke udtørrer for hurtigt i den første del af hærdningsperioden, dvs. indtil betonelementet er overfladetør, samt evt. ved at støbe betonen under vakuum (overtryk) så en del af vandet presses ud af betonen /21/. at reducere størrelsen på sætningsrevner. Dette gøres ved at øge armeringen af emnet. Samtidig kan der gøres brug af ekspanderende betonblandinger, som tilsvarende kan reduceret omfanget af sætninger. at reducere antallet af revner, der går gennem emnet. Dette gøres bl.a. ved at øge armeringen, men også ved at gøre emnets tværsnit tykkere. at reducere betonens porøsitet. Dette gøres f.eks. ved at vælge de optimale fyldmaterialer (f.eks. flyveaske, sand og grus) og ved at vibrere betonen ved udlægning. en anden måde er at reducere betonens porøsitet er ved at fylde porerne med andre materialer. F.eks. hydrofobe-betonblandinger som Vandex. Figur 102. Revnedannelse som følge af svind for en uarmeret betonplade ved hærdeprocessen. Dels opstår revner langs betonpladens periferi, hvor den støder op mod andre elementer, dels kan der opstå svindrevner i pladen, hvis friktionen mod underlaget bliver for stor. Hvis betonelement ikke er armeret, sker svindet ved at betonelementet trækker sig sammen og bliver mindre.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 124 Dette kan give anledning til to typer af revner. Den ene type er langs periferien af elementet. Når elementet bliver mindre opstår der revner i forhold til naboelementer, f.eks. mellem et terrændæk og et væggelement eller mellem to terrændæk. Den anden type er revner, der opstår i betonelementet når friktionen mod underlaget bliver så stor, at betonelementet revner. I Figur 102 er de to typer revner illustreret. 2) Svindrevner armeret Hvis betonelementet er armeret, sikrer armeringen at elementet bevarer sin størrelse. I stedet sker svindet ved, at der opstår små revner imellem armeringsjernene. Da en betonplade svinder lige meget uanset om den er armeret eller ej, vil det samlede areal af de mange små revner der opstår mellem armeringsjernene være det samme, som det samlede areal for de få store revner der opstår ved den uarmerede betonplade. kunne etableres i tykkelser på op til ca. 500 mm uden at der udføres særskilte tiltag. For betondæk tykkere end ca. 500 mm, vil det være nødvendigt at udføre tiltag for at styre temperaturen i betondækket under hærdningsprocessen (betondækket vil være varmt i midten og afkølet på overfladerne. Temperaturforskellene vil give anledning til spændinger i betonen og dermed øges antallet af svindrevner). For tykke betonlag stilles desuden specielle krav til isoleringens bæreevne grundet betondækkets vægt. 5) Arbejdsfuger og "revneanvisere" Hvis et betondæk skal være større end de anførte størrelser, er det nødvendigt at sammensætte dækket af to eller flere felter. Hvis felterne støbes særskilt vil der opstå arbejdsfuger mellem felterne. Disse fuger er sammenlignelige med revnerne såfremt der anvendes betonelementer. Hvis armeringen er udført kontinuerligt over hele gulvfladen, og hvis støbningen sker i en samlet støbning, skal der etableres "revneanvisere" for hver 5-6 m i begge retninger. Revneanvisere etableres ved at skære ca. ¼ ned i betonen, dette vil, alt andet lige, være med til at reducere robusheden af betonen som "afværgeforanstaltning". Det skal naturligvis sikres, at fugerne/revner tætnes. Dette skal dog gøres så sent i byggeprocessen som muligt, for at den største del af betonelementets svind allerede har fundet sted inden fugerne tætnes. Figur 103. Revnedannelse som følge af svind for en armeret betonplade ved hærdeprocessen. Dels opstår revner langs betonpladens periferi, hvor den støder op mod andre elementer, selv om disse er mindre end for det uarmerede betondæk. Dels kan der opstå små svindrevner i pladen mellem armeringsjernene. 3) Begrænsning i størrelse af udstøbte arealer Der er grænser for, hvor store betonelementerne kan udføres. For uarmerede betondæk er grænsen ca. 25-34 m², og for traditionelt armerede betondæk på 150 mm kan sidelængden nå op på 10 til 15 meter. For specielle betontyper er det muligt at udføre endnu større betondæk. 4) Begrænsninger i tykkelsen af betondækket I JAGGs indeluftmodul afhænger terrændækkets tæthed bl.a. af terrændækkets tykkelse (se kapitel 5.7) upåagtet om det er praktisk muligt at etablere et tilsvarende tykt terrændæk. For beboelseshuse vil et armeret terrændæk typisk være mellem 80 og 150 mm tykt, mens der for erhvervsejendomme ofte anvendes tykkere betondæk, typisk op til 300 mm. Et in situ-støbt betondæk vil typisk 6) Sætningsrevner Sætningsrevner er en anden form for revner, som kan opstå i betonkonstruktioner. Sætningsrevnerne skyldes at underlaget for bygningen ikke er tilstrækkeligt og ensartet komprimeret. Forekomsten af sætningsrevner er svære at forudsige. De opstår oftest kort tid efter at bygningen er opført. Sætningsrevner kan også forekommen mange år efter at bygningen er opført, f.eks. i forbindelse med til- og ombygninger eller andet anlægsarbejde i nærheden af bygningen. Der kan ligeledes opstå revner og sprækker, hvor betondækket møder andre materialetyper f.eks. ved rørog ledningsgennemføringer. Hvorledes disse sikres, er beskrevet i kapitel 3.1.3. Et andet sted, hvor der ofte opstår revner og utætheder, er hvor ny beton skal hæftes på allerede eksisterende beton, f.eks. i forbindelse med til- og ombygninger, udbedringer af huller og revner o.lign. Det kan være meget vanskeligt at få en god og tæt vedhæftning mellem den eksisterende og den nye beton. Materialevalg I kapitel 3.1.2 "Forureningsspredning gennem terrændæk, fundamenter og kældervægge" gives en nærmere beskrivelse af forskellige betondæk og betontyper. I
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 125 kapitel 4.3 "Fundament, terrændæk og kældervægge" gives en beskrivelse af, hvilke betontyper der anvendes ved forskellige bygningselementer. Det store issue med anvendelsen af betonelementer i forhold til indeklimasikring af byggeri er hvordan det sikres at samlingerne mellem elementerne gøres tætte, (og forbliver tætte). Dette gælder både for præfabrikerede betonelementer der anvendes som terrændæk, og for elementer der anvendes til kældervægge. JAGG-beregningerne kan derfor ikke anvendes i forhold til terrændæk af præfabrikerede betonelementer. Det anbefales at der ikke anvendes en reduktionsfaktor på 100, ved sandsynliggørelse af forureningspåvirkningen af nybyggeri med betonelementer. Figur 104. Eksempel på udstøbning af større betondæk, som støbes i flere felter /21/ Hvis der anvendes betonelementer til terrændæk og kældervæge bør der være opmærksomhed omkring samlingerne imellem elementerne og for samlinger mellem elementerne og andre bygningsgenstande. Det bør fremgå af ansøgningsmaterialet hvordan disse samlinger tætnes, og hvordan det i kontrol og moniteringsfasen kontrolleres at samlingerne er tætte. Når der anvendes terrændæk som primært afværgetiltag, bør der altid være en "plan B", som kan iværksættes hvis betonelementerne ikke giver den nødvendige reduktionsfaktor. Planen bør være aftalt med miljømyndighederne i forbindelse med 8- ansøgningen. Figur 105. Revneanviser i form af en skåret rille i betonen /21/. Beregningsgrundlag og sandsynliggørelse Hvis der anvendes JAGG-beregninger til at beregne dæmpningen af et fremtidigt betondæk, er det vigtigt at anvende den rigtige konceptuelle forståelse som baggrund for beregningen. I kapitel 5.7 er der angivet eksempel på betydningen af forureningens beliggenhed i forhold til terrændækkets tykkelse og deraf afledt reduktionsfaktor for terrændækket. Præfabrikerede betonelementer Præfabrikerede betonelementer svinder i lighed med anden beton. Men selve støbeprocessen er væsentligt bedre styret, og dermed kan man også bedre tage hånd om svindprocesserne. Betonelementer kan være opbygget af forskellige materialetyper (sandwichkonstruktioner) dels kan der f.eks. være huller i materialet for at gøre det lettere.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 126 7.4.3 Sekantpæle Sekantpæle benyttes i forbindelse med etablering af byggegruber, som muliggør udgravning under terrænniveau med lodret gravefront. Metoden anvendes eksempelvis i forbindelse med etablering af parkeringskældre. Metoden er foreslået anvendt som afskærende løsning eller til f.eks. indkapsling af hotspot-forurening. Løsningen vurderes som udgangspunkt ikke at kunne stå alene som afværgeløsning. Princip for metode Sekantpæle etableres ved, at der sektionsvist bores et hul som efterfølgende udstøbes med beton og armering. "Naboboringen"/pælen kan efter afhærdning af den første pæl udføres på samme vis. Pælene kan etableres med mere eller mindre overlap og med større eller mindre dimension. Dimension af sekantpæle på ø750 mm er ikke ualmindeligt. Pælene kan fastgøres med et eller flere jordankre mod gravefronten. Sekantpælene fungerer oftest som en blivende og permanent afstivende foranstaltning, som en del af den endelige bygningskonstruktion. af væggen, og dermed hvilken reduktionsfaktor væggen vil udgøre. 3) Kombinationsløsning med ventilering af kældervægge Metoden med sekantpæle vurderes i umættet zone at være egnet som afværgemetode i kombination med ventilationsløsning af indvendig side af vægge. Princippet er uddybet i kapitel 7.1.2 og fremgår skitseret af Figur 107. Figur 106. Sekantpæle frigravet på indvendig side af byggegrube. Kilde: www.zublin.dk. Figur 107. Ventileret hulrum langs kældervægge(sekantpælene) og kældergulv med tilsluttet aftrækskanal over tag /7/. Metodens fordele og ulemper 1) Ikke tæt bygningsform Anvendelsen af sekantpæle med formålet: at sikre forureningsspredning ind i en bygningskonstruktion vurderes ikke at være en relevant løsning. Bygningsformen vurderes ikke at være tilstrækkelig tæt, særligt i relation til diffusion. Et af problemerne med at få en sekantpæl-væg tæt er at udføre en god vedhæftning mellem eksisterende hærdet beton og ny våd beton. Dette være sig mellem to nabosekantpæle, men også når væggen skal pudses op på indvendig side. 2) Vanskelig dokumenterbar Det vurderes at være vanskeligt på forhånd at sandsynliggøre effekten af en etableret afskæring vha. sekantpæle. Dette fordi, det er vanskeligt at vurdere tætheden
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 127 7.4.4 Spunsvæg Spunsvægge benyttes i forbindelse med etablering af byggegruber, som muliggør udgravning under terrænniveau med lodret gravefront. Metoden anvendes eksempelvis i forbindelse med etablering af parkeringskældre. Metoden er foreslået anvendt som afskærende løsning eller til f.eks. indkapsling af hotspot-forurening. Løsningen vurderes som udgangspunkt ikke at kunne stå alene som afværgeløsning. Princip for metode Spunsjern etableres ved enkeltvis nedvibrering eller bankning, hvorpå "nabo-jern" etableres på tilsvarende vis. Jernene er udformet med en låse-anordning i længderetningen, hvorpå de enkelte jern kan etableres og føres op ad hinanden under nedvibreringen eller bankningen. Spunslåsen kan fås i forskellige udformninger, bl.a. med et tætningsbånd ilagt låsen. Dimensioner (flangetykkelse, se på Figur 108) af spunsjern kan i gængse leverancer variere fra 8-25 mm. Figur 109. Spunsvæg. Kilde: COWI. Figur 108. Eksempel på spunslås. Kilde: www.g-s.dk. Spunsjernene kan fastgøres med jordankre mod gravefronten. Spunsjern kan fungere som både midlertidig og permanent afstivende foranstaltning, som en del af den endelige bygningskonstruktion. Metodens fordele og ulemper 1) Ikke tæt bygningsform Anvendelsen af spunsvægge med formålet: at sikre forureningsspredning ind i en bygningskonstruktion, vurderes ikke at være en relevant løsning. Bygningsformen vurderes ikke at være tilstrækkelig tæt, særligt i relation til diffusion. Over tid vil jernet korrodere i større eller mindre grad. Dette kan modvirkes ved katodisk beskyttelse. Metoden kan benyttes til metalkonstruktioner i vand, fugtig jord eller beton. En spunsvæg kan beskyttes ved at blive elektrisk forbundet med zinkanoder. Herved bliver spunsvæggen katode og zinkemnet anode, hvorfor kun zinkemnet vil korrodere. Zink er velegnet, når omgivelserne har god elektrisk ledningsevne, f.eks. i mættet zone. 3) Kombinationsløsning med ventilering af kældervægge Metoden med spunsvægge vurderes i umættet zone at være egnet som afværgemetode i kombination med ventilationsløsning af udvendig side af væggen. Princippet i foranstaltningen består i, at hulrummet mellem kældervæggen og spunsen fyldes med Leca-nødder eller andet højpermeabelt materiale, som en form for "ventilationsgrøft" udvendig på kældervæggen. Når "grøften" er etableret, så trækkes spunsen som oftest retur, da spunsjernene er forholdsvis dyre. Princippet er illustreret i Figur 110. 2) Vanskelig dokumenterbar Det vurderes at være vanskeligt på forhånd at sandsynliggøre effekten af en etableret spunsvæg, særligt i forhold til tætheden af de enkelte spunslåse og standen af jernet efter etablering ved nedvibrering/bankning. Figur 110. Ventileret grøft langs kældervægge med tilsluttet aftrækskanal over tag.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 128 4) Ændret spredningsmønster Ved etablering af en blivende spunsvæg skal der redegøres for et evt. ændret spredningsmønster for forureningen. Vil den etablerede metode til sikring af indeklimaet håndtere den permanente situation?
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 7 - DATABLADE 129 7.4.5 Grønne kiler Bygninger, faste belægninger bassiner o.lign. vil kunne bevirke at jordoverfladen er befæstet (lukket), så der ikke let kan ske en udveksling mellem atmosfærisk luft og poreluften i jorden. På lokaliteter hvor overfladen er befæstet, vil en poreluftforurening få en større udbredelse, end på lokaliteter hvor overfladen er ubefæstet (åben). Formålet med de "grønne kiler" er, at skabe åbne overflader, hvor der kan ske en udveksling mellem atmosfæren og poreluften og dermed en reduktion af forureningsudbredelsen i poreluften. Formålet er dermed at "kortslutte" forureningsspredningen mellem kilden og byggeriet. For at øge effekten af de grønne kiler, kan de kombineres med ventilationsboringer eller ventilerende render. Der foreligger umiddelbart ikke undersøgelser som dokumenterer, at etableringen af grønne kiler har en effekt på indeklimaet i omkringliggende boliger. Planlægning af grønne kiler, med baggrund i beliggenhed af hotspots i relation til byggeriet, vil kræve at der tages hensyn til geologi og hydrogeologi, således at der ikke sker en mobilisering/spredning af forurening samtidig med, at der ikke skabes en risiko for udeluften i tilknytning til den grønne kile. Metodens fordele og ulemper 1) Tvivlsom effekt ved svært nedbrydelige stoffer Effekten af de grønne kiler er tvivlsom, specielt ved forureningstyper som de klorerede opløsningsmidler der er svært nedbrydelige under aerobe forhold. 2) Tvivlsom effekt ved stor umættet zone De grønne kiler vurderes primært at kunne have en effekt i den øvre del af den umættede zone og vurderes derfor primært at have effekt for lokaliteter med en ringe umættet zone. For lokaliteter med stor umættet zone vil løsningen have meget begrænset effekt. 3) Øget effekt med ventilationsboringer Specielt for lossepladsgas og let nedbrydelige poreluftforureninger, vil metoden kunne finde anvendelse. Specielt i kombination med ventilationsboringer vil afværgemetoden have en potentiel effekt, alt afhængig af kontakt til den umættede zone og forhold for porøsitet og vandmætning. Figur 111. Grøn kile mellem forurening og beboelse. 4) Dokumentation for foranstaltningens effekt mangler Der findes ingen dokumentation for de grønne kilers effektivitet. 5) Mindsket diffusion i våde jorder Hvis jordens vandindhold er højt, så falder poreluftvolumen og dermed jordens mulighed for at bortventilere VOC'erne både ved advektiv og diffusiv transport. Grønne kiler der etableres så de tilsvarende anvendes til at afdræne regnvand, vil derfor have en lavere virkningsgrad.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 8 - REFERENCER 130 8 Referencer /1/ Region Hovedstaden. Ventileret drænlag som afværgeløsning på indeklimaproblemer. Forslag til forhold som bør vurderes i sagsbehandlingen. COWI, oktober 2010. /2/ Region Hovedstaden. Planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser, Koncern Miljø, maj 2011 https://www.regionh.dk/jordfrivillig, juli 2016 Bygningsreglementet og tilknyttede dokumenter /3/ Bygningsreglementet 2015 (BR15). Bygningsreglementet.dk. http://bygningsreglementet.dk/forside/0/2 /4/ SBi-anvisning 258, Anvisninger til bygningsreglementet 2015 - BR15. 1. udgave 2016. /5/ SBi-anvisning 230, Anvisninger til bygningsreglementet 2010. 4. udgave - udgivet den 29.04.2014 http://anvisninger.dk/anvisninger/pages/anv230-anvisning-om- Bygningsreglement-2010-udgave-4.aspx#toggleSection Radontætning og bygningsudformninger. /6/ SBi anvisning 233. Radonsikring af nye bygninger. Anden udgave 2015. /7/ SBi anvisning 247. Radonsikring af eksisterende bygninger. Første udgave 2015. /8/ Miljøprojekt nr. 1444, 2012. Radonsikring i nybyggeri, dokumentation og teknologiudvikling. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2012. /9/ Miljøprojekt nr. 1348, 2010. Erfaringsopsamling Passiv ventilation under huse. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2010. /10/ Miljøprojekt nr. 1147, 2007. Håndbog Byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2007. /11/ Miljøprojekt nr. 750, 2003. Afværgekatalog tidlig indsats overfor indeklimapåvirkning. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2003. /12/ Miljøprojekt nr. 648, 2001. Metode til risikovurdering af gasproducerende lossepladser. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen 2001. /13/ Risø-R-979. Radon-95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse. Risø 1997. /14/ Miljøprojekt. Baggrundsrapport for opdatering af indeluftmodulet til JAGG 2.0. Miljøstyrelsen, under udarbejdelse.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 8 - REFERENCER 131 /15/ Lokalplan nr. 313, Blandet bolig og erhvervsområde på Skærbæk Havn, Kommuneplantillæg nr.19. Fredericia Kommune, 17. december 2013. /16/ Novenco parkeringssystemer. Teknisk beskrivelse. Novenco, oktober 2006 /17/ GFD Vol 1 Passive venting of soil gases beneath buildings: Guide for design, 1997. Ove Arup og partnere, 1997. http://www.thenbs.com/publicationindex/documentsummary.aspx?docid=2 53484 /18/ DIAB Husbygning 4: Dækkonstruktioner. Frits B. Olsen, Den private Ingeniørfond, Danmarks tekniske højskole, 1969. /19/ NBE Nordland Betonelementer hjemmeside. Spændelementer huldæk. http://bart.idium.no/anita830.tmp/hxgxzohlluwu.18.idium?rnd=0.4524450 6986259436 /20/ AAU. 6. semesters projekt (2000) omhandlende projektering og dimensionering af en ny bygning til Aalborg Handelsskole. http://www.it.civil.aau.dk/it/education/sem6_2000/projects/group_c127/indled ning.htm Materialeegenskaber for beton og betonelementer /21/ Gulvkonstruktioner af beton af Tommy B. Jacobsen og Ove Steinicke fra Dansk Teknologisk Institut, Claes Ellegaard, Günther Grebin og Christian F. Justesen fra CtO. Aalborg Portland A/S og CtO Beton-Teknik, 17.06.1994 /22/ Bolius Rådgivende Videncenter. Fakta om sætningsrevner, www.bolius.dk ajourført 29. juli 2015. /23/ Saint-Gobain Weber A/S. Værd at vide om Leca letklinker. www.weber.dk december 2009. /24/ Saint-Gobain Weber A/S. Fundamenter og terrændæk til lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Fremtidssikrede løsninger med Leca produkter. http://www.weber.dk/uploads/media/fundamenter_og_terraendaek_til_laven ergiklasse_2015_og_bygningsklasse_2020_01.pdf /25/ FC Beton A/S. Opbygning af kældervæg. http://www.fc-beton.dk/kaeldervaegge-opbygning_807.html /26/ Fra reklamemateriale på internettet; www.pontarolo.ca /27/ Helvægge og dæk af letbeton. Hæfte nr. 11, Marts 2010. Forebyggelse af revner. Dansk Beton. Letbetongruppen BIH. /28/ Letklinker- og udstøbningsblokke. Håndtering og opmuring. 2 udgave. Marts 2015. Dansk Beton. Blokgruppen BIB. Materialeegenskaber for rør og samlinger /29/ DS-håndbog 455:1985, Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord. /30/ Kloakmesterarbejde en håndbog. Erhvervsskolernes Forlag. 7. udgave, 2014.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - KAPITEL 8 - REFERENCER 132 /31/ Blücher, Europipe. Rør og fittings til kommercielle og industrielle bygninger. Resistenstabel. www.blucher.dk /32/ DS-håndbog 169:2012, Vand- og afløbssystemer i jord Lægning af stive og fleksible ledninger. Øvrige /33/ SBi rapport 2012: 05. Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen. /34/ Levetider.dk. Grundejernes investeringsfond. København. www.levetider.dk /35/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, 2001. Luftvejledningen. Begrænsninger af luftforurening fra virksomheder. /36/ Amternes Videncenter for Jordforurening. Håndbog i jordforureningslovens 8. Teknik og Administration, nr. 2, 2006. /37/ Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2007. Nuancering af kortlagte boligejendomme. Miljøstyrelsen 2007. /38/ Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 1896, 2016. Måling af differenstryk ved indeklimaundersøgelser. Teknologi-udviklingsprojekt, Miljøstyrelsen, november 2016. /39/ Soil Column Method for Examination of Volatile Organic Chemical Diffusion and Degradation in the Unsaturated Zone. 2006. Aalborg Universitet. Master s Thesis. A.H. Kristensen.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG A Bilag A Grafisk oversigt med indhold af vejledningen
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG A
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG A
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG A
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG B Bilag B "Tjekliste" for indhold af ansøgning Stamdata Lokalitetens adresse Matrikelnummer og ejerlav Kontaktoplysninger på involverede parter Ansøger bygherre grundejere Miljørådgiver byggetekniskrådgiver tilsyn Overordnet beskrivelse af det ansøgte projekt Nuværende og tidligere anvendelse Nuværende anvendelse Bolig/erhverv erhverv børneinstitution skole park/plads offentlig legeplads Situationsplan der beskriver nuværende forhold Er der udarbejdet en historisk redegørelse for lokaliteten? Eventuelle tidligere erhvervsaktiviteter med angivelse af type, periode og omtrentlig placering på lokaliteten med situationsplan Eventuelle opfyldninger på matriklen med angivelse af type, periode og omtrentlig placering på lokaliteten (evt.) med situationsplan Mulige forureningskilder med angivelse af (placering, type, periode og nuværende status) f.eks.: Olietanke olieudskillere procesanlæg (renserimaskine, sprøjtekabine o.lign.) afbrændingsplads Situationsplan der beskriver tidligere forhold Andre fysiske forhold i relation til projektets gennemførelse Terrænspring - tinglyste servitutter hovedforsyningsledninger i projektområde o.lign. forhold på naboarealer der har betydning for projektet Forureningsforhold Hvad er forureningsstatus på ejendommen? "V1" "V2" "V1 og V2" delvist kortlagt områdeklassificeret Beskrivelse af eksisterende forurening Udførte forureningsundersøgelser/forklassificering forud for ansøgning Forureningenstype, -styrke og beliggenhed Klarlægning og afgrænsning af forureningskilde(r)/hotspots Forureningsspredning via grundvand og poreluft Beliggenhed i forhold til bygning (under eller i nærheden?) Påvisning af maksimale forureningskoncentrationer Konceptuel model af forureningen
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG B Såfremt forureningens styrke og/eller beliggenhed ændres som følge af byggeog anlægsforhold beskrives disse ændringer Vurdering af forventet restforurenings udbredelse, styrke og beliggenhed Risikovurdering af forureningen/restforurening i forhold til det kommende projekt, herunder indeklima, udeluft, mulighed for direkte kontakt samt forureningens eventuelle påvirkning af grundvand og overfladevand Terræn, geologi, grundvand og overfladevand Beskrivelse af nuværende topografi og ændringer som følge af projektet Beskrivelse af nuværende geologiske forhold med fokus på indvirkning i forhold til afværgetiltag Opfyldte områder oprindelige aflejringer ændring som følge af bygge- og anlægsarbejder, afværgetiltag m.v. herunder ændret permeabilitet Beskrivelse af grundvandsforhold, med særlig vægt på højtstående grundvand fluktuerende grundvandsspejl permanente grundvandssænkninger, f.eks. som følge af grundvandsindvindinger, midlertidig grundvandssænkning i tilknytning til projektet eller projekter på naboarealer Beskrivelse af nærliggende overfladevand Risiko for oversvømmelser klimatilpasning Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse omfattende beskrivelse af bygge- og anlægsarbejder, herunder bl.a. Situationsplaner Målfast angivelse af nye bygninger nordpil matrikel nærliggende veje forureningsudbredelser (med angivelse af koncentrationer) historiske bygninger forsyningsledninger (el, vand, varme, data, kloak m.m.) Belysning af, om byggeriet etableres uden forudgående terrænregulering, om der etableres kælderniveauer eller forskudte plan helt delvist under terræn Beliggenhed i forhold til lokale forhold åbent land, højt/lavt byggeri Facade- og snittegninger Detaljeret beskrivelse af afværgeforanstaltninger Situationsplan og målfast detailtegning Fundamentsplaner. Da fundamentstegninger ofte kan være svære at tyde for personer der ikke er trænede i at læse bygningstegninger, bør der udarbejdes en "kommenteret" fundamentsplan, der f.eks. med farver angiver fundamenter med forskellig højdeplan. Placering af moniterings- og kontrolpunkter Anvendte materialer standard vs. særlige krav
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG B Konceptuel beskrivelse af forureningens beliggenhed og spredningsveje til bygning. Følgende forhold kan ændre på forureningens styrke og beliggenhed samt spredningsforhold: Den oprindelige jord afgraves og erstattes ofte med tilkørte permeable fyldmaterialer Tidligere friarealer dækkes af belægninger, gulvkonstruktioner og lignende Målinger udført på friarealer uden belægning kan eksempelvis vise lavere koncentrationer end dem der senere vil være på samme sted, når der er etableret gulv m.v. Potentielle spredningsveje til byggeriet og eventuelle relevante udearealer bør klarlægges så der kan tages højde for dem i planlægningen af bygge- og afværgeprojektet eksemplificeret ved spredning via f.eks.: Trappeopgange/elevatorskakte Ledningstraceer og rørgennemføringer Kældervægge Hulmurskonstruktioner etc. Sandsynliggørelse af afværgetiltag F.eks. i form af beregninger Kontrolplan Fagtilsyn evt. planlagte delkontroller under udførelse Tidsplan Projektgennemførelse Fokuspunkter - er der arbejdsgange som kræver særlige hensyn? Gennemførelse af tilsyn og kontroller Plan for drift og vedligehold Hvem, hvad og hvornår? Instruks for drift Levetid for anvendte materialer plan for vedligeholdelse Dokumentation for udførelse Hvilken dokumentation er nødvendig og i hvilket omfang? Moniteringsomfang Hvordan og hvornår og hvilke kriterier opstilles for aktion?
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG B
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG C Bilag C drift/vedligehold Procesdiagram for kontrol, monitering og
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG C
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG C
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG C
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG D Bilag D Forskellige typer af etageadskillelser Kilde: DIAB Husbygning, 4: Dækkonstruktioner. DTU, Frits B. Olesen, 1969.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG D Kilde: DIAB Husbygning, 4: Dækkonstruktioner. DTU, Frits B. Olesen, 1969.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG D Kilde: DIAB Husbygning, 4: Dækkonstruktioner. DTU, Frits B. Olesen, 1969.
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG D
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG E Bilag E Trykfaldsværdier for fittings Kilde: www.vidensystem.dk
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG E
INDEKLIMASIKRING I NYBYGGERI - BILAG F Bilag F Forureningsligevægt, grafer