VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006

Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober 2006

Baggrund Som operatør for olie- og gasindvinding planlægger Hess Denmark ApS nye boringer i Syd Arne-feltet i den danske sektor i Nordsøen. De nye boringer stiller krav om udarbejdelse af nye miljøvurderinger. Det skyldes, at de kommende aktiviteter vil overstige det niveau, som er omfattet af miljøvurderinger fra slutningen af 1990 erne. Her blev der først udarbejdet en Vurdering af Virkningen på Miljøet - også kaldet en VVMredegørelse. Det skete i forbindelse med den oprindelige udbygning af Syd Arne-feltet i 1997. Senere, nemlig i 1998, blev VVM-redegørelsen suppleret med et tillæg, der beskrev konsekvenserne ved uheld med oliespild. I forbindelse med den nye miljøvurdering har Hess Denmark ApS ønsket at se langt ud i fremtiden. Derfor er der udarbejdet en beskrivelse, som omfatter alle de udvidelser af feltet, som det på nuværende tidspunkt er muligt at forudsige for resten af feltets levetid. For denne fremtidige situation er der således udarbejdet en ny samlet VVM-redegørelse, herefter kaldet miljøvurderingen, og dette resumé gengiver miljøvurderingens hovedpunkter. METODE Miljøvurderingen er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Undergrundsloven, samt Bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering af projekter til indvinding af olie og gas og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde. Metoderne til etablering og udbygning af olie- og gasproduktionen er, og bliver løbende, udvalgt blandt en række mulige løsninger. Valget af tekniske løsninger bygger på o o DENMARK o UK Nybro Fredericia o HOLLAND Den geografiske placering af Syd Arne-feltet. 1

vurderinger af BAT og BEP (Best Available Technology og Best Environmental Practice). Udvælgelse foretages på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af de økonomiske, tekniske og miljømæssige forhold ved alternativerne. I miljøvurderingen sammenlignes udbygningen med det såkaldte 0-alternativ, som omfatter produktion og behandling af olie og gas på den eksisterende Syd Arne-platform fra i alt 19 boringer, som svarer til den allerede godkendte ramme. LICENS Hess Denmark ApS arbejder i Syd Arne-feltet under licens 7/89. Licensområdet, som er vist på figur 1, ligger ca. 270 km vest for Esbjerg og er 93 km 2 stort. Ud over Hess Denmark ApS deltager også en række andre selskaber i licensen. Det drejer sig om DONG Efterforskning og Produktion (34,38 %), Altinex Oil A/S (6,56 %) og Danoil Exploration A/S (1,58 %). DONG Efterforskning og Produktion er medoperatør på licensen. Syd Arne-platformen som den ser ud i dag. 2

Produktion og feltudbygning EKSISTERENDE INSTALLATIONER Den eksisterende produktionsplatform i Syd Arne-feltet står på ca. 60 meter vand. Platformen består af en overbygning i tre dæk, som støttes af en undervandskonstruktion, der også anvendes til olieopbevaring. På overbygningen findes alt det procesudstyr, som er nødvendigt for at kunne producere olie og gas, samt de dertil knyttede forsyningssystemer. Herudover findes forskelligt hjælpeudstyr og et beboelsesmodul. Platformen har i 2006 17 eksisterende brønde, hvoraf de fleste anvendes til produktion af olie og gas, mens et mindre antal er såkaldte injektionsbrønde, der anvendes til nedpumpning af vand. Det sker for at holde trykket i reservoiret højt nok til, at der stadig kan indvindes olie og gas fra de producerende brønde. Olien føres via lastebøje til tankskibe, mens gassen sendes via en gasrørledning til Nybro på den jyske vestkyst. Olie- og gasreservoiret er beliggende i kalksten i ca. 2.800 meters dybde, hvilket gør det til Danmarks dybest liggende kalkstensreservoir. Feltets eksistens blev første gang påvist i 1969, men først i 1999 kom der gang i produktionen. Sammenlignet med de sandstensreservoirer, som typisk findes i den britiske og norske del af Nordsøen, har kalkreservoirer en lavere gennemtrængelighed og dermed også en lavere produktivitet. Det betyder, at det er nødvendigt at placere brøndene tættere på hinanden. Udbygningsplanen omfatter også op til fire ekstra platforme: Op til to platforme tæt på den eksisterende Syd Arne-platform, som via en bro forbindes til den eksisterende, én til brøndhoveder og én til nyt procesudstyr. Op til to satellitplatforme, hvor den endelige placering endnu ikke er bestemt. På hver platform planlægges op til 10 brønde etableret. Det forventes, at platformene er ubemandede med multifaseeksport (gas og væske) til den eksisterende platform. Efter nøjere undersøgelser kan det vise sig formålstjenligt, at en eller begge satellitter etableres som undervandsløsninger, såkaldte subsea-installationer. Miljøpåvirkningerne vurderes at være størst for platformene, hvorfor disse er lagt til grund for miljøvurderingen. NYE INSTALLATIONER Det samlede antal planlagte brønde efter endelig udbygning er op til 55. De fordeler sig på følgende måde: op til 35 brønde ved den eksisterende Syd Arne-platform: 19 som var omfattet af den hidtidige godkendelse (de to er endnu ikke boret) plus op til 16 nye op til 20 nye brønde ved satellitplatforme. Vurderingen er gennemført på baggrund af den antagelse, at alle brøndene er boret med en lodret del (tophulssektion) med en gennemsnitlig længde på ca. 3.000 meter, og med en horisontal reservoirsektion, der ligeledes har en gennemsnitlig længde på ca. 3.000 meter. Brøndene forventes fordelt ligeligt mellem produktionsbrønde og injektionsbrønde. Den eksisterende produktionsplatform i Syd Arne-feltet står på ca. 60 meter vand. 3

Operatører i gang med boring af en brønd. I løbet af feltets levetid kan det forventes, at brønde, som først er etableret som produktionsbrønde, senere kan blive konverteret til vandinjektionsbrønde. Det forventes, at det eksisterende produktionsudstyr udvides, så det kan håndtere op til 50 % større mængde olie og gas end i dag. Der er endvidere mulighed for en fremtidig tilslutning af tredieparts produktion fra andre felter, der er beliggende uden for koncessionsområdet. Placering af denne forbindelsesledning på havbunden er således en del af den fremtidige udbygningsplan. ETABLERING AF BRØNDE Brøndene etableres normalt med flytbare Jack-up borerigge. Boring af hullet i undergrunden er den primære aktivitet. Boringer består af en lodret del fra havbunden og ned til de geologiske formationer af interesse. Her afbøjes boringen og fortsætter med en vandret del placeret i selve de olie- og gasholdige geologiske lag. Boret består af en hul stålborestreng for enden af hvilken selve borekronen er monteret. Under boring roteres borestreng og borekrone, som derved skærer sig vej gennem de geologiske lag. For at beskytte strukturen af det borede hul fores hullet med et stålrør, der cementeres fast til undergrunden. Den yderste del af røret gennemhulles for at skaffe forbindelse til reservoiret. For at optimere tilstrømning til brønden udføres stimulering af formationen ved at injicere syre, vand eller sand under højt tryk. Under boringen tilføres boremudder til borehovedet gennem borestrengen og transporteres efterfølgende til overfladen i hulrummet på ydersiden af borestrengen. Boremudderet følger således et kredsløb ned gennem borestrengen og op på ydersiden af borestrengen. Boremudderet fungerer som smøring og køling af borekronen og løfter det afskårne geologiske materiale (borespåner) til overfladen. Boremudderet recirkuleres og genbruges, så længe kvaliteten tillader det. Der benyttes to principielt forskellige slags boremudder: vandbaseret og oliebaseret mudder. Vandbaseret boremudder består primært af havvand, bentonit, barit og mindre mængder kalk, der tilsættes efter behov. I dybere sektioner bruges oliebaseret boremudder med indhold af barit. 4

Når kvaliteten af vandbaseret boremudder ikke tillader yderligere genbrug udledes det til havet. Oliebaseret mudder sendes derimod efter endt brug enten til land, hvor det bliver destrueret eller behandlet, så mudderet eller dele af det kan anvendes igen, eller det injiceres sammen med borespåner i en injektionsbrønd. Der sker således ikke planlagt udledning af oliebaseret boremudder til havet. På boreriggen filtreres borespånerne fra boremudderet. Borespånerne udledes til havet ved hjælp af vandbaseret boremudder, mens borespåner fra boring med oliebaseret mudder opsamles og injiceres i en eksisterende brønd eller transporteres til land for destruktion. Brønddiagram for en typisk produktionsbrønd. PRODUKTION Under produktionen pumpes kulbrinter (olie og gas) blandet med vand til platformen, hvor vandet skilles fra og kulbrinterne skilles i gas og olie. Det producerede vand behandles ved hjælp af hydrocykloner, som skiller olie fra vandet, som dog stadig vil have et restindhold af opløst olie. Hvor det er muligt, reinjiceres vandet i formationen for at opretholde trykket og dermed produktionen, samt for at mindske miljøpåvirkningen. Hvor dette ikke er muligt, udledes det producerede vand til havet. Den fraskilte gas ledes til gaskomprimeringssystemet og herfra gennem en rørledning til land. Mindre gasmængder må af procestekniske årsager udluftes og afbrændes gennem højtryksfaklen (flaren). Historiske og forudsagte årlige mængder Råolien ledes til opbevaringstanke i platformens undervandskonstruktion. Herfra kan råolien ledes gennem rørledning til en lastebøje, hvorfra den kan pumpes ombord på tankskibe, der i pendulfart fragter olien til videre behandling i land. De historiske og forventede mængder af produceret olie, gas og vand fremgår af figuren til venstre. Som det kan ses af grafen, øges både vandinjektionen og vandproduktionen i løbet af feltets levetid, indtil designkapaciteten nås i ca. 2010. Fra ca. år 2010, hvor vandproduktionen når platformens maksimale kapacitet, vil olie- og gasproduktionen falde. Gas/olie-forholdet forventes at stige langsomt over hele projektets levetid. 5

Lastning af tankskibe er en kritisk operation. Der er risiko for olieudslip ved uheld, og der sker fordampning af flygtige oliekomponenter til atmosfæren. 6

Miljøvurdering BESKRIVELSE AF DET OMGIVENDE MILJØ Nordsøen er forholdsvis lavvandet. Vanddybden stiger gradvist fra omkring 30 meter i den sydlige del til omkring 200 meter på kanten af kontinentalsoklen i den nordlige Nordsø. Der er en dyb rende ud for Norges kyst (Norske Rende) med en tærskeldybde på 270-700 meter. Vanddybden omkring Syd Arne er ca. 60 meter. Syd Arne ligger i et område med relativ lav biologisk produktion. Feltet ligger mere end 100 km fra højproduktive områder, der fungerer som vigtige fourageringsområder for havfugle og som gydeområder og opvækstområder for larver af de kommercielt udnyttede fiskearter i Nordsøen. Fra januar til april måned kan der imidlertid være torskeæg i vandsøjlen ved Syd Arne og fra maj til juli makrelæg og makrellarver. Desuden kan der forekomme silde- og brislingelarver, der driver forbi fra gydeområder ved den engelske kyst. I vinterperioden kan man træffe alkefugle, skråper, suler og stormsvaler omkring Syd Arne. Det er imidlertid ikke, fordi området har særlig betydning for netop disse arter, men skyldes, at de i vinterhalvåret spreder sig over hele Nordsøen. De eneste havpattedyr, der træffes i området omkring Syd Arne, er hvaler. Forekomsten af hvalerne er meget sporadisk, og observationerne tyder på, at det er dyr på vandring, der passerer. Uregelmæssigheden i deres forekomst tyder endvidere på, at området hverken har betydning som trækrute eller fourageringsområde for de store pattedyr. Området omkring Syd Arne er ikke vigtigt for fiskeriet. Der fanges kun lidt rødspætte i området, og fangsten er helt ubetydelig i forhold til andre fangstområder i Nordsøen. Der kan forekomme marsvin i området ved Syd Arne. Der er typisk tale om dyr på vandring. 7

MILJØPÅVIRKNINGER Olie- og gasaktiviteterne medfører en række miljøpåvirkninger, hvoraf de vigtigste er udledninger til havet, emissioner til atmosfæren og fysiske påvirkninger. Disse hidrører dels fra planlagte, rutinemæssige aktiviteter og dels fra utilsigtede, pludseligt opståede hændelser. I miljøvurderingen gives et samlet overblik over disse hændelser, mens kun de væsentligste omtales i dette resumé. Planlagte udledninger til havet Der anvendes kun kemikalier, der er godkendt af myndighederne, og der arbejdes hele tiden på at reducere udledningerne og erstatte problematiske kemikalier med mindre skadelige. I forbindelse med etablering af brønde udledes kemikalier fra de fleste processer: Vandbaseret boremudder fra boreprocessen samt cementeringskemikalier, stimuleringskemikalier, testkemikalier mm fra færdiggørelsen af boringerne. Desuden anvendes på boreriggen kemikalier, bl.a. til rengøring, som via drænvand udledes til havet. Det vandbaserede boremudder indeholder de naturlige mineraler barit og bentonit, som i sig selv er uproblematiske, men som har et naturligt indhold af tungmetaller, der normalt er højere end havbundens sedimenter. Det vurderes, at de beregnede tungmetalkoncentrationer lokalt omkring boringerne potentielt kan medføre biologiske skadevirkninger på havbunden inden for et område af op til 250 meter fra boringen. Når der anvendes oliebaseret boremudder, opsamles dette efter brug og bringes til land til behandling sammen med borespånerne. Under produktionen af olie og gas er der en række operationer, som medfører udledninger til havet. De miljømæssige effekter heraf afhænger af de udledte stoffers mængde og egenskaber. Den væsentligste miljøpåvirkning fra udledning til hav er knyttet til udledning af produceret vand. Det vil sige det vand, der pumpes op sammen med olien under produktionen. OSPAR-kommissionen (den internationale kommission for beskyttelse af Nordøstatlanten mod forurening) har iværksat tiltag for at reducere mængden af olie i produceret vand, der udledes til Nordsøen. Disse tiltag omfatter bl.a. en sænkning af den tilladte koncentration af dispergeret olie i produceret vand til 30 mg/l fra 2007. I perioden 1999-2005 har de månedlige gennemsnitlige koncentrationer af olie i produceret vand fra Syd Arne hvert år ligget under den gældende grænseværdi på 40 mg/l. De har også ligget under den fremtidige grænseværdi på 30 mg/l på nær i år 2005, hvor denne netop er overskredet. Det forventes, at grænseværdien på 30 mg/l kan overholdes fremover. Hess Denmark ApS arbejder løbende på at optimere behandlingen af produceret vand på platformen for at reducere udledningen af olie til havet. I juni og juli 2002 gennemførte Hess Denmark ApS feltstudier omkring Syd Arne for at overvåge effekter af udledninger i forbindelse med boring og produktion. På det tidspunkt var der boret 11 brønde og udledt 11.557 tons vandbaseret boremudder, og produktionen fra platformen havde været i gang i tre år. Feltundersøgelserne omfattede fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser. Resultatet af dette studie blev sammenlignet med et studie, der blev udført i marts og juli 1997, før Syd Arne blev etableret. Studiet viste, at effekterne af aktiviteterne var begrænset til et lille område umiddelbart omkring platformen, dvs. inden for en radius af 100-250 meter. Det samme var tilfældet ved en tilsvarende undersøgelse foretaget omkring Syd Arne i maj 2006. Syd Arne-feltet ligger mere end 100 km fra vigtige gyde- og opvækstområder for de kommercielt udnyttede fiskearter som fx torsk. 8

Alken er blandt de fugle der kunne blive berørt af et større olieudslip fra syd Arne. I vandfasen vurderes det, at der i strømningsretningen vil kunne forekomme toksiske effekter af oliekomponenter op til 1,1 km fra platformen og op til ca. 5,5 km fra platformen fra udledning af produktionskemikalier. Utilsigtede udledninger til havet Utilsigtet udledning af olie fra Syd Arne i forbindelse med uheld kan opstå i sjældne situationer som for eksempel: Brønd blowout (ukontrolleret udstrømning fra reservoiret) Brud eller lækage på rørledninger Udsivning fra sprængte slanger, rør, pumper og ventiler Lækager i opbevaringstanke Olieudsivning fra tankskibe eller uheld med fartøj omkring installationen Uheld med store fartøjer (tankskibe). Der er i hele produktionsperioden foretaget en årlig rapportering af udledning som følge af uheld. Den totale udledning for hele aktivitetsperioden indtil 2006 er opgjort til 345 tons, som skyldes ét større og nogle få mindre oliespild. Mindre oliespild (<1 m 3 ) kan opstå i forbindelse med den almindelige drift. Det vurderes, at de mulige biologiske effekter af et sådant spild er begrænset til organismer, som opholder sig umiddelbart omkring udledningspunktet, samt til fugle på havoverfladen omkring installationen. Vedr. større oliespild blev der i 1998-tillægget til VVM-redegørelsen undersøgt to uheldsscenarier med samme spildstørrelse, men forskellige steder i vandsøjlen: 8.000 tønder/dag i 5 dage ved havoverfladen 8.000 tønder/dag i 5 dage ved havbunden. Effekterne af disse scenarier blev beskrevet ved hjælp af modeller for olieudbredelsen. Sandsynligheden for en række effekter blev beskrevet ved flere realistiske vejrscenarier. På baggrund af myndighedskrav blev der desuden anvendt kunstige vejrscenarier til en designet worst-case spildsituation, hvor det størst tænkelige spild blæses i retning af de mest følsomme områder. Risikoen for et sådant oliespild er meget begrænset, nemlig én gang i løbet af 2.000 år, og vurderes stadig at være dækkende for et stort oliespild i forbindelse med den videre feltudbygning og produktion fra Syd Arne-feltet. 9

Af sikkerhedsgrunde foregår der altid en mindre afbrænding gas og flygtige oliekomponenter i en såkaldt flare. Dette giver et bidrag til luftforureningen. Miljøvurderingen viser, at påvirkningen af havfugle vil være betydelig, mens påvirkninger af øvrige organismer vil være begrænsede. Da Nordsøen er overvintringsområde for en lang række havfugle, er der en større koncentration af fugle om vinteren end om sommeren. Samtidig er fuglene spredt mere ud over hele Nordsøen, hvor de om sommeren samles omkring kysterne. Derfor er fuglelivets sårbarhed over for et oliespild ved Syd Arne større om vinteren end om sommeren, og et uheld vil have større konsekvenser for fuglelivet om vinteren. Om vinteren vil de mest udsatte områder være den danske del af Vadehavet og Norske Rende. I denne periode findes der store koncentrationer af alkefugle i Nordsøen. Bestandene af alkefugle i Nordatlanten er generelt under pres på grund af fødeknaphed, og et oliespild vil derfor være særlig alvorligt for dem. Selv om et stort antal individer potentielt kan påvirkes, så viser oliespildsberegningerne, at genetableringstiden for de berørte populationer generelt er begrænset til 1-2 vækstsæsoner. Lommer i Tyske Bugt kan dog kræve optil 7 vækstsæsoner. Udledninger til luften Udledninger til atmosfæren stammer primært fra tre kilder: Udstødningsgas fra el-produktion Flaregas, dvs. afbrænding af gas i fakkel Tab af flygtige oliekomponenter fra olietransport. De beregnede fremtidige årlige udledninger til atmosfæren fra driften af Syd Arne-feltet med tilhørende satellitter udgør generelt mindre end 0,5 % af de samlede danske udledninger til atmosfæren. For flygtige organiske forbindelser (VOC er) er Syd Arnes andel af de samlede danske udledninger beregnet til ca. 3,5 %, hvilket er meget for et enkelt anlæg. Det skal dog bemærkes, at VOC-udledningen fra feltet beror på en antagelse om en procentvis fordampet mængde af den samlede produktion af olie fra feltet. Det er derfor en gennemsnitsbetragtning for industrien og ikke et udtryk for den aktuelle udledning for Syd Arne-feltet. Udledning af VOC sker især ved lastning af olien til tankskibe. Der vil i fremtiden være fokus på at reducere denne udledning. Fysiske påvirkninger Anbringelse af materiale og installationer på havbunden medfører direkte tryk samt ophvirvling og omlejring af sediment. Dette kan påvirke bundlevende organismer i og omkring det aktuelle sted på havbunden samt organismer i vandsøjlen over og nedstrøms arbejdsstedet. Derudover kan udledning af borespåner samt andet partikulært materiale medføre effekter på specielt havbundens dyr og planter. Udbredelsen af den fysiske effekt er imidlertid begrænset til umiddelbart omkring og i strømretningen fra aktiviteten, og bundfaunaen vil typisk vende tilbage inden for få år efter aktivitetens ophør. NEDLUKNING Hess Danmark ApS har på nuværende tidspunkt ikke en endelig plan for, hvordan anlæggene senere skal fjernes igen. Det er derfor ikke endeligt afklaret, om der skal søges tilladelse til at lade en del af installationerne stå. Det forventes dog, at alle dele over og de fleste dele under havoverfladen af både den eksisterende platform og af de fremtidige satellitplatforme skal bortskaffes på land. Derimod vil der blive søgt tilladelse til at lade olieopbevaringstanken stå. Det er ikke endeligt afklaret, om rørledningerne mellem den eksisterende platform og de fremtidige satellitplatforme samt rørledningen til gaseksport vil blive fjernet, eller om der skal søges tilladelse til at lade dem ligge. 10

Socioøkonomiske konsekvenser Olieindvindingen i Nordsøen har naturligvis positive samfundsmæssige og økonomiske effekter for de involverede brancher, virksomheder, kommuner og personer og for samfundsøkonomien som sådan. Disse effekter er imidlertid ikke omfattet af miljøvurderingen. De mulige negative effekter koncentrerer sig om erhvervene fiskeri og turisme. De daglige aktiviteter har konsekvens for fiskeriet i form af forbudszoner omkring installationer og aktiviteter, hvor der ikke kan fiskes. Dette har dog et meget begrænset geografisk omfang, og området ved Syd Arne har kun ringe kommerciel betydning for fangsten, hvorfor denne påvirkning vurderes som ubetydelig. Større påvirkning af fiskeri og turisme kan forekomme i forbindelse med et større utilsigtet olieudslip, hvilket miljøvurderingen giver beregningseksempler på. Om end det kan påvirke den enkelte fisker eller hotelejer meget i det pågældende år, hvor der sker et olieudslip, så er det den overordnede vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser vil være begrænsede. Et større uheld med olieudslip kan påvirke fiskeri og turisme, men risikoen for at det sker er meget lille og de socioøkonomiske konsekvenser begrænsede. 11

Forebyggende tiltag For at sikre størst mulig hensynstagen til miljøet har Hess Denmark ApS etableret et miljøledelsessystem, der i 2002 blev certificeret i henhold til ISO 14001-standarden. Ud over at systemet sikrer bevidsthed omkring aktiviteternes indflydelse på miljøet, så benyttes systemet til at sikre, at eksisterende miljølovgivninger overholdes. Igennem certificeringen forpligter virksomheden sig yderligere til løbende at forbedre sig på miljøområdet. Alle disse krav er i overensstemmelse med og nedfældet i Hess Denmark ApS miljøpolitik. En konsekvens af certificeringen er, at eksterne miljørevisorer hvert år kontrollerer Hess Denmark ApS miljøledelsesarbejde. Blandt de forbedringer, som Hess Denmark ApS løbende arbejder med, kan nævnes, at det er lykkes at fjerne brugen af de mest miljøskadelige kemikalier, og der er indført stram kemikaliestyring. Reinjektion af produceret vand begyndte i 2004 og øges fortsat, hvorved udledningen af olie i produceret vand reduceres, og der udføres omfattende måleprogrammer for udledningerne af kemiske stoffer til såvel havet som atmosfæren. Der udføres omfattende måleprogrammer for udledningerne af kemiske stoffer til såvel havet som atmosfæren. 12

HESS DENMARK APS ER OPERATØR FOR OLIE- OG GAS- INDVINDING UNDER LICENS 7/89 I DEN DANSKE SEKTOR I NORDSØEN. AKTIVITETEN ER CENTRERET OM DEN NUVÆRENDE SYD ARNE PRODUKTIONSPLATFORM. HESS DENMARK APS PLANLÆGGER NU NYE BORINGER, HVORVED AKTIVITETEN OVERSTIGER, HVAD DER ER DÆKKET AF DEN EKSISTERENDE MILJØVURDERING. HESS DENMARK APS HAR DERFOR VALGT AT SE FREMAD OG UDARBEJDE EN BESKRIVELSE, DER INDEHOLDER ALLE DE PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT MULIGE UDVIDELSER AF FELTET I DETS RESTERENDE LEVETID. FOR DENNE FREMTIDIGE SITUATION ER DER NU LAVET EN SAMLET VVM-UNDERSØGELSE, HEREFTER KALDET MILJØVURDERINGEN. DETTE RESUMÉ OPSUMMERER HOVEDPUNKTERNE HERFRA.