Regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 Økologisk Landsforening, d. 2. februar 2012 Som et input til ministeriets og Det Økologiske Fødevareråds drøftelser vedrørende en Handlingsplan for Økologi, fremsender bestyrelsen i Økologisk Landsforening dette katalog over højt prioriterede indsatsområder og politiske forslag. Det afspejler en hård prioritering, og foreningen vil i løbet af foråret spille ind med yderligere forslag, men ønsker særligt at fremhæve disse politiske forslag til handlingsplanen. For de syv indsatsområder er der indikeret en kontaktperson, som kan svare på evt. spørgsmål om de konkrete tiltag, eller gå i dialog om videreudvikling/forbedring på forslagene. Med inspiration fra elementer i En ny stærk økologipolitik 2011 (Fødevareministeriet nov. 2011) anbefales det, at handlingsplanen også indeholder konkrete forslag til tiltag, der vil fremme økologi via andre, bredere politiske aftaler. Her tænkes på de kommende forhandlinger om bl.a. skattereform, en ny klimaplan og et nyt dansk landdistriktsprogram (2014-2020), aftaler som kan have stor betydning for udvikling og udbredelse af økologi, herunder opnåelse af regeringens mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i Danmark. God læselyst. Vi ser frem til et godt samarbejde om en visionær og markant handlingsplan. Med venlig hilsen Paul Holmbeck Indsatsområde 1: Markedsudvikling, med vægt på eksportfremme og produktudvikling Kontakt: Eksportchef Klaus Bentzen 1. Eksport-initiativer på nærmarkeder i vækst* Økologifremmeordningen tilpasses for at understøtte en ny økologisk eksportstrategi med fokus på nærmarkeder i vækst, herunder konkrete initiativer, En fordobling af det økologiske areal i Danmark er ikke mulig uden en markant styrket eksport af økologiske fødevarer. Der er behov for en fleksibel, 1
*Disse forslag indgår naturligvis i foreningens bidrag til det aktuelle arbejde med en ny eksportstrategi (ØkoVision 2010) der vurderes at have største effekt: Fremstød for produktområder, herunder salg til fødevareindustrien, hvor Danmark vurderes at have største konkurrencekraft Produkt- og virksomhedspræsentationer for udvalgte udenlandske detailkæder og grossister Udvikling af eksportkompentencer i den næste vækstlag af økologisk virksomheder Fælles fremstød på messer, herunder BioFach; Brandingsfremstød - herunder indsatser, der bl.a. opnår kommerciel og branding-synergi til det Nye Nordiske Køkken Fokus på positiv udvikling i produkternes forædlingsgrad, for at øge merværdi. Økologifremmeordningen tilpasses for at muliggøre større fokus på: Udnyttelse af en rejseholdsmodel, for at sikre fleksible og hurtige reaktioner på markedsmuligheder, der opstår Øget tidshorisont for eksportfremmeprojekter, for at muliggør solide længerevarende eksportfremme-indsatser Mulighed for at agere i hele værdikæden fra producent til slutbruger 100 % finansiering af brandingsaktiviteter, som understøtter det samlede indsats, samt kompetencestyrkende tiltag, således det næste vækstlag styrkes. dynamisk eksportfremmeindsats, der udnytter de aktuelle markedsmuligheder og bl.a. sikrer en strategisk positionering af danske eksportvirksomheder på nærmarkederne i vækst, herunder Tyskland, Sverige, Frankrig og Benelux-landene. Begrundelsen for denne nærmarkedsfokusering er, at disse markeder viser meget flot aktuel vækst, samt at forventningerne til markeders vækst frem mod 2020 er meget markante. Ex. en forventning om en fordobling af det svenske marked frem mod 2020. Som supplement til den klare fokusering på de nære eksportmarkeder starter en mere systematisk vurdering af mere fjerne markeder: Kina/Japan, USA, Andre BRIK + lande Forslaget vil også sikre fokus på Danmarks styrkepositioner, produktmæssigt, samt opdyrke og udnytte helt nye kvalitetsdimensioner og gastronomisk fokus på Det Nye Nordiske Køkken. De produktområder, hvor Danmark har den største konkurrencekraft og allerede har bevist succes, er: - Mejeriprodukter - Kødprodukter (primært svinekød, fjerkræ og fisk) - Danske grøntsager - Melprodukter Tilpasning af økologifremmeordningen til større fleksibilitet, længerevarige indsatser mv. vil øge effekten af eksportfremme-ressourcer. 2
2. Produktudvikling styrkes Udvikling af nye økologiske produkter i især mindre og mellemstore virksomheder styrkes ved en udvikling og udbygning af rådgivning til mindre, økologiske producenter, herunder i forhold til udvikling af nye nordiske fødevarer. Produktudviklingen skal have fokus på bl.a. nye råvarekvaliteter, der øger værditilvækst i primærproduktion, samt produktudvikling til nye kundesegmenter og behov i nye markeder. Initiativet vil sikre udvikling af et stort antal nye produkter for relativt få midler. Initiativet vil understøtte udvikling af næste generation af økologiske produkter og virksomheder via en tilkobling af gastronomiske, produktudviklings-, emballage- og marketings-kompetencer til mindre og mellemstore virksomheder. Ved at forankre produktudviklings-rådgivning i et stærkt afsætningsmiljø, og koble produktudvikling til indsatsen for styrket markedsadgang, vil initiativet give virksomheder en større chance for succes med nye produkter. Nye produkter skaber en merværdi for producenterne, styrker forbrugernes og afsætningsleddets interesse for de økologiske produkter, og danner samtidig grundlag for nye eksportvarer. Initiativet vil dermed i høj grad bidrage til en markedsdrevet udvikling af økologi. Den internationale orientering sikrer et fremtidigt styrket forretningsgrundlag for virksomheder, og samtidigt skabes en større succes i eksportindsatsen. Indsatsområde 2: Mere dynamik og troværdighed i økologiregler og bedriftsudvikling Kontakt: Fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed 3. Dynamik i EU's økologiregler Danmark arbejder aktivt for tilpasninger af RFO 834/2007, således at det økologiske regelsæt kan udvikle sig på trods af, at økologien har meget forskellige vilkår i de forskellige medlemslande. Det indebærer: At der skal gives adgang til nationalt at fastsætte mere ambitiøse regler, samt EU's regelsæt, og dermed muligheden for den danske mulighed for at videreudvikle økologien, er meget fastlåst, da ændringer forudsætter, at der er opbakning fra de 27. medlemslande. Initiativet skal tilvejebringe den dynamik, der er behov for, for at fastholde tilliden til økologien og økologiens 3
At det skal være muligt på baggrund af en konkret konsekvens- og behovsvurdering at tillade et land evt. først kan overholde nye krav og opstramninger på et senere tidspunkt end flertallet af EU-landene. 4. Et stærkt økologimærke Fødevareministeriet redegør i løbet af 2012 for: Mulighederne for, at der kan udvikles EUøkologiregler på nye parametre som f.eks. klima, energi, natur, forarbejdning eller emballering af økologiske fødevarer; samt Mulighederne for, at Danmark alternativt går foran og udvikler regler for økologien på områder som ovenstående, der i dag ikke er omfattet af økologiforordningen, for at identificere muligheder for øget dynamik og anprisning af danske økologiske fødevarer. 5. Yderligere løft til dyrevelfærd i økologisk produktion Dertil arbejder Danmark imod anvendelse af EU's miljøblomst eller det nordiske svanemærke på fødevarer, samt at der udvikles et selvstændigt EUdyrevelfærdsmærke. Fødevareministeriet tager initiativ til en grundig gennemgang af økologisk praksis og de reguleringer, potentiale til at løfte nye behov samt at videreudvikle økologien på allerede eksisterende områder. Det vil øge værdien for såvel samfundet og forbrugerne. Angående udbredelse af flere miljø- eller dyrevelfærdsmærker på fødevarer, er det langt mere perspektivrigt at styrke og videreudvikle grundlaget for EU's økologimærke end at få dobbeltmærkning, som kan føre til forvirring om miljømærkning af fødevarer, til skade for EU's økologilogo, som kun lige er lanceret. Derfor skal EU-økologikrav udvikles dynamisk, og nye miljømærker (Svanen, Blomsten) eller dyrevelfærdsmærker på fødevarer undgås. Ø-mærket har i forvejen en stor genkendelighed og er derfor en stærk afsætningsplatform, som bør udnyttes som primær strategi for en markedsdrevet udvikling af fødevarer med høj dyrevelfærd og miljøeffekt. Hvis der kan identificeres områder (klima, natur, forarbejdning, transport mv.) som ikke i dag er omfattet af EU-økologiregulering, vil man i Danmark kunne overveje at fastsætte nye krav på disse områder, som vil øge mulighed for anprisning af danske økologiske fødevarer og øget differentiering i forhold til konkurrerende konventionelle eller lysegrønne varer. Danmark bør generelt arbejde på at løfte det grundlæggende niveau for dyrevelfærd i landbruget, 4
6. Helhedsmodel til miljøgodkendelser der berører økologisk husdyrproduktion med henblik på at styrke dyrevelfærd i økologisk produktion, og dermed styrke økologi yderligere som strategi for den markedsdrevne dyrevelfærd i Danmark og EU. Der udvikles en model, som kan håndtere og belønne, at økologisk landbrug leverer resultater på en bred men den markeds- og mærkningsdrevne dyrevelfærd, som kan løfte velfærden til nye højder, bør også styrkes, og her udgør økologien Danmarks stærkeste garanti og redskab. For at udnytte økologiens potentiale som markedsdreven spydspids, så er der behov for at se på, hvor dyrevelfærden kan styrkes, og hvor regulering bedre kan målrettes for at sikre reel forbedring af dyrevelfærd. Gennemgangen, kan med fordel også give ekstra opmærksomhed på: 1. Evaluering og tilpasning af systemet for fjerdragtsbedømmelse af økologiske høns 2. En afklaring af behovet/muligheden for at erstatte nogle af de anmeldte kontrolbesøg på økologiske husdyrbedrifter med uanmeldte besøg 3. Tilvejebringelse af en løsning, så den samlede mængde medicin, der udleveres til økologiske bedrifter, svarer til behovet, alternativt skal der findes en løsning, så det er muligt at opsætte en aflåst medicinpostkasse, som kun dyrlægen har nøgle til 4. En revurdering af kravene til adgang til læ for ekstensive racer således at kravene i højere grad stemmer overens med disse dyrs adfærd og behov. De nuværende krav er en barriere for at sikre afgræsning af naturarealer og entreprenørafgræsning. Udviklingsmulighederne på de økologiske bedrifter kan fremmes via en mere faglig korrekt og 5
vifte af miljø- og dyrevelfærdsforhold, således at helhedshensynet kan tages i betragtning i forbindelse med behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser. helhedsorienteret vurdering af de økologiske bedrifter i forbindelse med miljøgodkendelser. Det hindrer udvikling af de økologiske bedrifter, at der ikke laves samlede konsekvensvurderinger i forbindelse med miljøgodkendelser. Det betyder, at hvis en ændring kan føre til en højere ammoniakfordampning, så bliver der ikke taget hensyn til, om der til gengæld er andre positive effekter i systemet, f.eks. naturpleje på græsarealer, dyrevelfærd, ingen pesticider mv. Indsatsområde 3: Landbrugs- og landdistriktspolitik fremmer udvikling og udbredelse af økologi Kontakt: Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent 7. Stærk positionering og udvikling af økologi i den danske implementering af CAP-reformen Den danske implementering af CAP skal afspejle et mål om at aflønne landbruget for at producere fælles goder, dvs. rent drikkevand, natur, miljø, klima og dyrevelfærd dyrevelfærd og levende landdistrikter. Det indebærer blandt andet: at den nuværende EL-ordning vurderes med henblik på at redegøre for mulighederne for at supplere de nuværende krav om N-loft og forbud mod pesticider med nye krav om klimaog naturtiltag samt adgang til bedriften via korridorer som markveje, læhegn, vildtremiser mv. Herunder overvejes krav om udarbejdelse af klimahandlingsplan mod kompensation at der på miljø- og naturområdet indrettes et Initiativet skal sikre en målrettet indsats fra Danmark for at fremme økologisk jordbrug og styrke dets profil og samfundsmæssige værdi via den kommende EUlandbrugsreform og den danske implementering af reformen. Konkrete krav under ordningen for Ekstensivt Landbrug omfatter i praksis alle økologer. Obligatoriske krav under EL-ordningen kan derfor i princippet anvendes som anprisningsgrundlag for dansk økologi. Anvendelse af klimahandlingsplaner med krav om iværksættelse af tiltag og introduktion af et pointsystem, som grundlag for betaling for ydelser, der forbedrer natur eller miljøforhold, vil i høj grad fremme adfærdsændringer og miljø- og klima 6
8. Proportionalitet mellem husdyrhold og sanktioner på KOkrav i besætningen pointsystem, således at støtte udløses, når der er opnået et vist antal point baseret på en vifte af tiltag, som landmanden selv vælger imellem at det overvejes, om der bør tildeles en bonus, når der sker flere sammenhængende omlægninger i samme område; eller når landbrug ligger i følsomme natur- eller vandområder. Der indføres et system, så sanktioner for overtrædelse af Krydsoverensstemmelseskrav inden for husdyrproduktion refererer tilbage til besætningens størrelse, således at der er proportionalitet mellem sanktionens størrelse og besætningens størrelse. performance på de økologiske landbrug, idet det kan behovsrette tiltagene til den pågældende bedrift og dermed ramme mere præcist, end det system, som vi har i dag. Det giver samtidigt mulighed for at tillægge mindre tiltag en værdi, under forudsætning af at der er en samlet vifte af tiltag, så det får en størrelse, der kan berette udbetaling af tilskud. Det er dokumenteret, at der er en yderligere biodiversitetsbonus i nærområde, når der er tale om flere økologisk bedrifter i samme område. Det anses for at være god økologisk praksis at have et dyrehold på bedriften, og økologiske husdyrbedrifter vil altid have et tilhørende markbrug, da økologiske dyr ikke må holdes opstaldet hele året. Der er endvidere et vist foderselvforsyningskrav til økologiske bedrifter. De nuværende krydsoverensstemmelsesregler medfører imidlertid, at det er meget risikabelt at have en husdyrbesætning på bedrifter med et stort arealtilliggende, da sanktionen er en procentdel af enkeltbetalingsbeløbet som udbetales pr. ha, uanset besætningens størrelse. Der er derfor i dag ikke nogen proportionalitet mellem besætningens størrelse og tilbagebetalingskravet. Indsatsområde 4: Styr på næringsstofforsyning, energi og klima Kontakt: Michael Tersbøl, faglig udviklingschef, og leder, Kompetencecenter for Økologisk Biogas 9. Strategi for næringsstofforsyning i fremtidens økologiske planteavl; herunder recirkulering via Fødevareministeriet igangsætter, i samarbejde med de relevante aktører, en strategi for, hvordan næringsstofferne sikres til det økologiske landbrug i Forudsætningerne for økologisk produktion og økologiens troværdighed styrkes, hvis det økologiske landbrug gradvist kan gøre sig uafhængigt 7
plantebaseret biogas fremtiden. Målet er bl.a. at gøre det økologiske landbrug uafhængigt af import af ikke økologisk husdyrgødning samt sikre adgang til fosfor og kali. Herunder igangsættes et udviklingsarbejde med recirkulering af madaffald og andre kilder til næringsstoffer til økologisk jordbrug via anvendelse af plantebaseret biogas. Udviklingsarbejdet omfatter en kortlægning af egnet biomasse, både affald, plantebiomasse og husdyrgødning, samt stillingtagen til hvorvidt disse ressourcer er egnet til økologisk produktion. 10. Energiafgrøder til økologisk biogas Afgrøder som kløvergræs, lucerne, vedvarende græs, engarealer mv. støttes som energiafgrøder, hvor de indgår i biogas-produktion. af ikke-økologisk husdyrgødning. Anvendelsen af ikke-økologisk husdyrgødning og mineralske gødninger er jf. EU's økologiregler at betragte som en undtagelse fra god økologisk praksis. Derudover er der en særlig udfordring i forhold til at sikre adgang til fosfor, som er en begrænset ressource, der immobiliseres i den nuværende håndtering af restprodukter. Forslaget er en logisk ligestilling af energiafgrøder og biogasformer. Indsatsområde 5: Viden og innovation Kontakt: Michael Tersbøl, faglig udviklingschef 11. Ny viden og innovation via et markant løft til økologiforskning Bevillinger til økologiforskning anbefales øget til 100 mio. kr. årligt. I perioden 2013-2016 prioriteres temaer som Værdiløft, integritet, robusthed og dokumentation. Der mangler praksisnær forskning i produktionssystemer, i nært samarbejde med producenterne, ligesom det skal vurderes, om forskning kan medvirke i nye viden om den værditilvækst og øget produktivitet, der opnås i forskellige former for produktionssamarbejde. Det bør overvejes, om yderligere forskningsressourcer Forskningsindsatsen er halveret de senere år. Forskning er helt centralt i forhold til videre udvikling af den økologiske produktionsform, således at økologiens bidrag til miljø-, klima- og naturforbedringer styrkes, og værdien for forbrugerne øges. Forskning er også nøglen til dokumentation af disse fordele, over for såvel policy-makers som forbrugere. Forskning skal øge dyrkningssikkerhed, værdiskabelse og konkurrencedygtighed. 8
skal allokeres til en mere rullende bevillingsmulighed, således at forskning kan igangsættes løbende. 12. Eksperimenterende økologi Fonden for Økologisk Landbrug styrkes med henblik på støtte til yderligere eksperimenterende arbejde på bedriftsniveau med natur- og klimaforbedringer, dyrevelfærd, samarbejde mv. De økologiske landmænd er en innovationskraft i økologi. Græsrodsforskning, hvor de økologiske landmænd afprøver nye løsninger, er en vigtig og cost effektive strategi for udvikling af nye erfaringer og løsninger, der kan vinde udbredelse, og som kan være genstand for traditionel forskning. Indsatsområde 6: Omlægningsfremme og generationsskifte Kontakt: Sven Hermansen, rådgivningschef 13. Bedriftsudviklingsfond for grøn etablering, ekstensivering og natur Staten engagerer sig i landbrugsdrift via de aktiviteter, kriseramte banker må overlade til Finansiel Stabilitet. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan udarbejde et grundlag for etablering af en Jordbrugerfond eller Bedriftsudviklingsfond. Formålet skal være at omsætte statens engagement i landbrugsdrift til forfølgelse af de visioner og målsætninger, der er formuleret i regeringens økologipolitik og ønsker om grøn omstilling. Fonden skal formidle arealer, som er del af konkursramte landbrug, og generere midler ved salg. Midlerne og jorden skal nyttiggøres ved at hjælpe til: Ekstensivering af landbrug (herunder som led i omlægning til økologisk drift) Nyetablering af næste generation af økologiske producenter Udvikling af eksisterende økologiske bedrifter Beskyttelse af sårbar natur, og Forslaget skal øge adgang til den jord og kapital, der er nødvendig for udvikling af eksisterende økologiske bedrifter, og opnåelse af mål for udvidelse af det økologiske areal. Forslaget kan rumme andre ekstensive produktioner, således at det ikke bliver en eksklusiv økologiindsats. 9
14. Startpakke for yngre økologer, til fremme af etablering og generationsskifte Afprøvning af nye ejerformer, hvor økologisk energi og økologisk fødevareproduktion indgår som gennemgående parameter. Fødevareministeriet udvikler en samlet startpakke for yngre økologer, der vil dygtiggøre sig og etablere sig som økologiske landmænd. Følgende elementer foreslås: 1. Landbrugsskolerne tilbyder hovedforløb i økologi og specialiserede kurser i de forskellige økologiske produktionsgrene 2. Økologisk YJ-lån til unge landmænd, der etablerer sig på økologiske gårde, eller til etablering på konventionelle ejendomme, hvor der påbegyndes omlægning 3. Kautionsformer, der sikrer adgang til likviditet i etableringsfasen 4. Løntilskud til unge økologiske landmænd, der medvirker i omlægning af eksisterende konventionel gård, eller udvikling af eksisterende økologiske gård med nye produktioner. 15. Offentlige arealer omlægges Regeringen indfører krav om, at al offentligt ejet landbrugsjord påbegyndes omlagt til økologisk drift senest om fem år. Dertil anbefales krav til forbedringer af natur på disse arealer. Indsatsen understøttes af nye ordninger med løntilskud eller nye lånemuligheder for yngre økologiske landmænd, eftersom disse yngre økologer også kan etablere sig på offentligt ejet landbrugsjord. Dertil understøttes indsatsen af omlægningsstøtte Der er behov for både nyetablering og økologisk generationsskifte. Det er vigtigt at nurse en nysgerrig ung, der måske møder økologi som potentiel karrieremulighed for første gang på landbrugsskolen. Skolerne skal opbygge kapacitet, så økologilinjer tilbydes på lige fod med andre produktionsformer. Mange barrierer, der senere er svære at overvinde, vil kunne undgås. Dertil er der behov for adgang til kapital og likviditet i etableringsfasen. Ved tilskud til ansat arbejdskraft frigøres der tid til driftsledelse, hvilket i dag er langt vigtigere end at kunne levere 60-70 timers arbejdsuger. Kun fem kommuner i Danmark har omlagt alle deres landbrugsarealer til økologisk drift. Det foreslås, at de yderligere 53.000 ha offentligt ejet landbrugsjord omlægges til økologisk drift, en indsats der også kan understøtte kommunernes egne klima-, miljø- og naturmål. I det omfang kommunen råder over arealer og bygninger, der kan udgøre et egentligt landbrug eller gartneri, kan kommunen også understøtte omlægning af landbrugsarealer via aftaler om lokale 10
16. Økologisk omlægning og generationsskifte fremmes via skattereform samt evt. anden honorering af tiltagene, eller reduceret forpagtningsafgift. Fødevareministeriet udvikler og fremmer forslag til skattemæssige fordele, der vil kunne fremme økologisk generationsskifte (f.eks. lavere beskatning af fortjenesten ved salg til ny økolog) eller fremme investering i økologisk landbrug (f.eks. via mulighed for hurtigere afskrivning eller ved at gøre investeringer i økologisk landbrug fradragsberettigede, hvor miljøinteresserede f.eks. investerer i naturfond/grønne landbrugsfonde.) Hjælp til glidende generationsskifte på økologiske ejendomme, hvor ejer(sælger) kan lade flest mulige midler forblive i ejendommen under generationsskiftet, imod at der er hel eller delvis garanti for værdien ikke forrentning af værdierne. fødevareforsyninger. Kommunernes muligheder for at producere til eget forbrug, uden for udbud, skal kortlægges. Sælger får mulighed for at overdrage en ejendom i god drift uden at kapitalisere hele værditilvæksten, både den oparbejdede og den konjunkturbestemte, som det ellers har foregået i den seneste generation. Indsatsområde 7: Økologi i offentlige køkkener/udvikling af Food Service-branchen Kontakt: Dorthe Kloppenborg, projektleder, Markedsafdelingen 17. Offentlige udbud På baggrund af et igangværende arbejde i en ekspertgruppe vedr. økologi i offentlige udbud, igangsættes et politisk arbejde, der fjerner hindringer på EU- og kommunalt niveau til fastsættelse af krav om økologiske leverancer samt lokal forsyning af offentlige køkkener med økologiske fødevarer. Det skal være muligt at kunne stille krav om økologiske fødevarer, inden for EU s regler på En ekspertgruppe skal i løbet af foråret/sommer 2012 udarbejde en vejledning til nuværende best practices i forhold til offentlige udbud, der kan rumme flest mulige økologiske varer. Dertil vil ekspertgruppen anbefale forslag til ændringer i gældende praksis og lovgivning, der vil kunne bane vejen for både mere økologi og for større anvendelse af lokaltproducerede fødevarer. 11
18. Mere økologi i alle fødevareuddannelser 19. Understøtte regeringens mål om 60 % økologi i de offentlige køkkener inden 2020 udbudsområdet, og mulighed for lokal forsyning søges fremmet mest muligt. Endvidere skal regler vedr. krav til grossister om EUautorisation lempes. Økologi indarbejdes i alle fødevarerelaterede uddannelser. Viden om økologisk produktion, produkter, sæson og økologisk køkkendrift skal implementeres som en naturlig del af undervisningen. Økologifremmeordningen skal tilpasses, således at den kan understøtte regeringens mål om omlægning af de offentlige køkkener til 60 % økologi. Det kræver, at ordningen kan øge støtte til: Kommunernes omstillingsomkostninger Udvikling af erfaringsbaserede redskaber (kurser, drejebøger, madplaner, cases, kommunikationsredskaber mv.) der kan understøtte alle kommuner Opsøgende arbejde med beslutningstagere i kommuner og regioner De økologiske landmænd og avlere løber panden imod EU-lovgivningen, som forhindrer dem i at være lokale leverandører til offentlige køkkener. Hvis en mere lokal og bæredygtig afsætning skal være mulig, skal hindringerne i lovgivningen fjernes. Både køkkener og avlere har store glæde af lokal handel og dialog, og en stor interesse i at varerne er friske, og ikke transporteres land og verden rundt. Det nuværende niveau for økologi på levnedsmiddeluddannelse er på et minimalt og meget teoretisk niveau. Viden om økologi, råvarekvaliteter, sæson og økologiske omlægningsprocesser er nærmere et appendix, fremfor at være helintegreret i undervisningen. Hvis de levnedsmiddeluddannede i højere grad får en grundigere og mere anvendelig viden om økologi, vil de i højere grad motiveres til at opsøge og arbejde med økologiske råvarer i deres kommende jobs. Samtidig løftes niveauet for økologisk fødevarehåndværk, til glæde for kvalitet og kommerciel udvikling. Den offentlige bespisning udgør mellem 25-35 % af det samlede foodservicemarked, og er en vigtig potentiel aftager af danske økologiske fødevarer. Kommunerne er økonomisk pressede og har forventninger om udfordringer ifht. leverandører, priser, modstand mv. Men ser samtidig ofte synergi, og et ansvar ifht. kommunernes egne miljø- og naturindsatser. Kommuner, regioner og de statslige institutioner skal mærke en tydelig opbakning til deres indsats med 12
20. Forbedring af offentlige storkøkkener Produktudvikling og samarbejde i produktionskæden, der gør det lettere for danske producenter at få stor del i det udvidede salg til offentlige storkøkkener i DK. Dokumentation, herunder formidling om Det økologiske spisemærke, og hjælp til grossister til at levere opgørelser til køkkener om deres økologiprocenter, for at gør dokumentation let. Det anbefales, at der reserveres midler i forbindelse med fremrykning af offentlige investeringer, til forbedring af køkkenfaciliteter i kommuner og regioner. omstilling af produktionen, herunder dækning af omstillingsomkostninger og hjælp til at gøre dokumentationsindsatsen let for køkkenerne. De skal også have glæde af erfaringerne og råd fra frontløberkommuner. Forbedring af køkkenfaciliteter er nogle steder en forudsætning for produktion af kvalitetsfødevarer, opnåelse af rationaliseringsgevinster i tilberedning af egne madvarer, samt indarbejdelse af madlavning i f.eks. pædagogik og maddannelse i børneinstitutioner; eller involvering og livskvalitetsforbedringer i ældrepleje. 13