eller Efterlønsmodtager

Pensionist eller Pensionist eller Efterlønsmodtager Efterlønsmodtager - nogle vigtige oplysninger 2017 Udgivet af Danske Seniorer Udgiver: Nogle vigtige oplysninger Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: www.danske-seniorer.dk Den Lille Gule 2017 1 18. udgave

Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf. 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: www.danske-seniorer Kontoret i Sdr. Omme: Tlf. 7534 1217 Mail: anj@danske-seniorer.dk Redaktion: Elin Bak Poul Ipsen Henrik Sieben Redaktionen afsluttet den 22. december 2016 Tryk: Bording A/S ISBN: 978-87-993561-5-7 2 Den Lille Gule 2017

Indholdsfortegnelse Forord...4 Spørg Udbetaling Danmark eller borgerservice...6 Folkepension...6 Grundbeløb...12 Pensionstillæg...13 Efterlevelsespension...21 Pension fra udlandet...22 Skat...23 Personlige tillæg...25 Nedsat medielicens...27 Det bestemmer kommunen...28 Helbredstillæg...28 Varmetillæg...31 Klageadgang...33 KORT og GODT om lidt af hvert...34»ældrechecken«...36 Opsat pension...37 Brøkpension...39 Arbejdsmarkedspensioner...40 Tjenestemandspension...41 ATP Arbejdsmarkedets tllægspension...43 Boligstøtte...43 Efterløn...48 Andre muligheder efter de 60 år...52 Begravelseshjælp...58 Digital post...59 Seniorernes datastuer...61 Bliv medlem...62 Den Lille Gule 2017 3

Forord Et år er gået siden Danske Seniorer sidst udgav hæftet Pensionist eller Efterlønsmodtager, så nu skriver vi 2017 i stedet for 2016, og 18. udgave mod sidst 17. Kært barn har som bekendt mange navne sjovt nok også når det gælder en publikation målrettet den ældre del af danske borgere, seniorerne. Så Den lille gule er i daglig tale navnet på dette hæfte. Og kært barn er Den lille gule: Hvert år frem mod udgivelsesdatoen får vi i Danske Seniorer mange henvendelser fra medlemmer, der gerne vil have hæftet i hånden så hurtigt som muligt. Mange foretrækker nemlig stadig at få hæftet fysisk til at ligge i stuen med mulighed for hurtigt at slå op, hvis man pludselig er i tvivl om noget eller har brug for hjælp vedrørende rettigheder og forpligtelser. Så jo vi lever nok i en på mange måder moderne tidsalder, men de mange elektroniske medier og fremskridt har endnu ikke overhalet Den lille gule. Det til trods for, at man kan finde mange oplysninger, hvis man har adgang til internettet og forstår at bruge det. Eksempelvis på www. borger.dk I behørig respekt for de, der ikke er på nettet, er det derfor en glæde og med en vis portion stolthed, at Danske Seniorer kan præsentere en ny udgave af Pensionist eller Efterlønsmodtager og stadig i en trykt udgave. Der er ellers nok at tage fat på og sætte sig ind i. Skiftende regeringer, ingen nævnt ingen glemt, kommer til stadighed med nye love og bekendtgørelser, der får indflydelse på også seniorers liv og levned. Jeg vil gerne her slå til lyd for, at ingen forringende indgreb eller ændringer i pensionsøjemed og levestandard i øvrigt må finde sted i forhold til de, der er gået på pension eller efterløn, eller er lige på vej til at gøre det. Årsagen er den simple, at langt de fleste, der har mulighed for det, 4 Den Lille Gule 2017

tilrettelægger deres seniortilværelse i god tid. Derfor er det ikke rimeligt, at de eller andre pensionister og efterlønsmodtagere skal holde for, når der skal finde begrænsninger eller indskrænkelser sted i det offentlige budget. Alle disponerer så vidt muligt, og derfor må indgreb ikke være med tilbagevirkende kraft! Afsluttende vil jeg nævne, at håndbogen i hovedtræk gennemgår de ved redaktionens afslutning økonomiske vilkår for efterlønsmodtagere og folkepensionister. Alle beløb er 2017-tal, som de foreligger ved udgangen af 2016. Tallene vil ændre sig hvert år, men principperne er de samme, med mindre lovgivningen ændres. Bogen vil ligge på vores hjemmeside www.danske-seniorer og kan mod at betale portoen rekvireres gratis for medlemmer på tlf. 35 37 24 22 eller efter bestilling afhentes på hovedkontoret i København eller på kontoret i Sønder Omme. Rigtig god fornøjelse Med venlig hilsen Landsformand Jørgen Fischer Den Lille Gule 2017 5

Spørg i Udbetaling Danmark eller borgerservice I Pensionist eller Efterlønsmodtager 2017 har vi medtaget regler, således som de er gældende ved indgangen til 2017. Som det fremgår af det efterfølgende, er der imidlertid rigtig mange faktorer, som påvirker de forskellige beregninger, hvorfor nogle kan få et beløb, andre et andet. Er man i tvivl efter at have læst oplysningerne i dette hæfte, vil det være en god idé at rette henvendelse til Borgerservice i sin hjemkommune. I Borgerservice skal man være behjælpelig med at gennemgå og forklare den enkeltes muligheder og rettigheder. For de, der har adgang til internettet, kan man også finde oplysningerne på www.borger.dk Folkepension Når vi er rundt til møder, sker det, at vi modtager spørgsmål om pension og efterløn. Nogle stiller spørgsmål ved, om det i det hele taget kan svare sig at have en egen pensionsordning, og om det i det hele taget kan svare sig at spare op til sin alderdom. Vi hører også fra nogle seniorer, der tilkendegiver, at de finder pensionslovgivningen indviklet og uforståelig. Det drejer sig ofte om personlige tillæg, hvor det at have en vis indtægt ved siden af den sociale pension afgør, om man kan få tillæg eller ej. Håndbogen vil vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til, at du altid har ret til at få en uddybende forklaring på borgerservicekontoret. 6 Den Lille Gule 2017

Almindelige folkepensionister Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca. 250.000 pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår. Her kan du se beløbene. Der skal betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Reelt enlig Andre Grundbeløb 6.160 kr. Grundbeløb 6.160 kr. Pensionstillæg 6.551 kr. Pensionstillæg 3.223 kr. I alt 12.711 kr. mdl. I alt 9.383 kr. mdl. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har kr. 18.766 mdl. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte Ældrecheck på max. 16.900 kr. i 2017 til hver. Der sker en vis modregning ved indtægter udover folkepensionen. Ved arbejdsindtægt udover 316.200 kr. sker der modregning i folkepensionens grundbeløb. I folkepensionens pensionstillæg for enlige, som har en indtægt udover 69.800 kr., sker der modregning med 30,9% af ekstraindtægten, og pensionstillægget bortfalder helt ved indtægt på 190.600 kr. udover folkepensionen. Her medregnes alle former for indtægter, bl.a. ATP og formueindtægter. Den Lille Gule 2017 7

Størrelsen på det personlige tillæg, helbredstillæg og ældrechecken afhænger af den personlige tillægsprocent, der nedtrappes fra 100% til 0 ved supplerende indtægter for enlige på fra 20.100 til 69.800kr. Er tillægsprocenten 0, er det udelukket at få personligt tillæg, helbredstillæg og ældrecheck. Samme konsekvens har en likvid formue over 84.300 kr. Likvid formue indbefatter bankindestående, aktier og obligationer, men ikke friværdi i ejendom. Hvem kan få folkepension? Tidspunktet for, hvornår man kan få folkepension, er 65 år. Det gælder for personer, som er født før 1. januar 1954. Efter de gældende regler stiger folkepensionen gradvist således. Født Pensionsalder 1.1 1954-30.6 1954 65 ½ år 1.7 1954-31.12 1954 66 år 1.1 1955-30.6 1955 66 ½ år 1.7 1955-31.12 1962 67 år For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, til du fylder 65. Hvis du ikke opfylder betingelserne, så læs om brøkpension på side 39. Hvis du har indtægter ud over et vist beløb, har det betydning for din folkepension. Når udbetaling af folkepension er begyndt, har du pligt til at meddele indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark samt indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Øvrige indtægter er kendt af Udbetaling Danmark via indberetning til Skat. 8 Den Lille Gule 2017

Ændringer i samlivsstatus skal også meddeles. Folkepension historisk set I 1891 blev den første danske lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende vedtaget. Den var trangsbestemt og behovet måtte ikke være selvforskyldt. Samtidig skulle modtageren være fyldt 60 år, samt have indfødsret og bopæl i Danmark. 21 år senere fik man begrebet aldersrente, et fast indtægtsreguleret beløb, med flere værdighedskrav tilknyttet. Samtidig steg alderen for modtagelse til 65 år, dog undtagelsesvis fra det fyldte 60 år Med Loven om aldersrente ændres almisseprincippet til et retsprincip. Samtidig skulle aldersrenten finansieres over skatterne. Den blev fundamentet for den alderdomsforsørgelse, som folkepensionen i dag regnes som. Gennem årene har en række ændringer fundet sted. I 2004 blev det besluttet, at personer, der opfylder betingelserne for ret til folkepension, kan udskyde udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. år. Ordningen kaldes opsat pension og har til formål at give seniorer en større økonomisk tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet. I 2015 var der 1.075.000 modtagere af folkepension, heraf 588.000 kvinder og 486.000 mænd. Hvordan får du folkepension? Du skal selv ansøge om at få folkepension. Tidligere har man fået meddelelse herom pr. automatik, men i følge et lovforslag må personer, der Den Lille Gule 2017 9

bliver folkepensionister fra og med juni måned 2017 selv være opmærksom på datoen og søge i god tid. Danske Seniorer har protesteret mod forslaget. Ansøgning skal ske digitalt, og skemaet skal udfyldes, også hvis du på grund af fortsat arbejde udsætter tidspunktet for pensionering. Se herom under Opsat pension side 37. Ifølge det nævnte lovforslag vil man dog kunne vente med at søge opsat pension til man faktisk overgår til folkepension Har du brug for hjælp, kan kommunens borgerservice hjælpe dig. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 31. januar 1999 udbetales pensionen dog fortsat forud. Udregning af folkepension og oplysningspligt Fra 1. januar 2015 udregnes folkepensionen ud fra skattevæsenets forskudsopgørelse. Du bør derfor kontrollere, om din forskudsopgørelse er rigtig for at sikre dig, at din løbende udbetalte folkepension er så korrekt som mulig. Ved at ændre forskudsopgørelsen vil der automatisk ske ændring i pensionen. Den folkepension, du får udbetalt, er foreløbig. Eventuel efterregulering sker efter indkomstårets udløb, første gang i foråret 2017. Eventuel regulering af det beløb, du får i ældrecheck, reguleres dog først på ældrechecken året efter. Du har dog stadig pligt til at give Udbetaling Danmark visse oplysninger. Det gælder udenlandske indkomster og indtægter vedr. selvstændig virk- 10 Den Lille Gule 2017

somhed, uanset om der skal betales skat af indkomsten i Danmark eller ej. Herudover skal du til Udbetaling Danmark oplyse ændring i samlivsstatus, hvis du f. eks. bliver enlig, gift eller får samlever Hvem skal du kontakte vedrørende pension og tillæg Alle regelbestemte pensioner og tillæg udregnes og udbetales af Udbetaling Danmark. Ved regelbestemt forstås her ydelser, hvor der ikke indgår skøn, men ydelserne kan udregnes korrekt og endegyldigt, når man kender bagvedliggende indkomst, formue, boligudgift og lignende. Som eksempler på sådanne ydelser kan nævnes folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget, ældrechecken, boligydelse og varmetillæg. Ved spørgsmål eller uenighed om det korrekte beløb, der skal udbetales, kan man henvende sig telefonisk eller digitalt til Udbetaling Danmark. Hvis man stadig ikke forstår, hvordan Udbetaling Danmark er nået frem til resultatet, kan man henvende sig til borgerservice i sin kommune og bede om hjælp, herunder hjælp til ændring af oplysninger. Kommunen afgør ydelser, hvori der indgår et skøn. Det drejer sig om eksempelvis hjælp til flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m. m. Helbredstillæg søges ligeledes hos kommunen. Ved disse ydelser sker kontakten til kommunen. Folkepensionens enkelte dele Folkepensionen består af to dele: grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige. Den Lille Gule 2017 11

Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt 73.920 kr., månedligt 6.140 kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt over 316.200 kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænse. Pensionsbeløb på under 1848 kr. pr. år udbetales ikke. Det indebærer, at du kan have en arbejdsindtægt på 556.400 kr. før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er 370.000 kr. Indtægtsgrænsen er 316.200 kr. Nedsættelsen beregnes af 53.800 kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af 53.800 kr. = 16.140 kr. Søren Andersens årlige grundbeløb bliver 73.920 16.140 kr. = 57.780 kr Det svarer til 4.815 kr. pr. måned I tabel A nedenfor kan du se eksempler på arbejdsindtægt og grundbeløb. Beløbene er i kroner. 12 Den Lille Gule 2017

Tabel A Regulering af Grundbeløb Arbejdsindtægt Grundbeløb pr år Grundbeløb pr. måned 316.200 73.920 6.160 330.000 69.780 5.815 350.000 63.780 5.315 370.000 57.780 4.815 390.000 51.780 4.315 410.000 45.780 3.815 430.000 39.780 3.315 450.000 33.780 2.815 470.000 27.780 2.315 490.000 21.780 1.815 510.000 15.780 1.315 530.000 9.780 815 556.400 1.860 155 Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist. Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato. Den Lille Gule 2017 13

Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier, men afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter ud over folkepensionen I de følgende afsnit beskrives, hvilken betydning indtægter ud over folkepensionen har. Der skelnes mellem arbejdsindkomst og øvrig indkomst. Indtægter fra personligt arbejde og selvstændig virksomhed kan fradrages med op til 60.000 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbene i eksemplerne angiver indkomsten, efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket. Øvrige indtægter som f. eks. ATP, arbejdsmarkedspension, renter og ratepensioner fradrages, som det fremgår af nedenstående. Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt 78.612 kr. Månedligt 6.551 kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige 69.800 kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover 69.800 kr., og bortfalder helt ved indtægt på 324.200 kr. 14 Den Lille Gule 2017

EKSEMPEL: Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter ud over folkepensionen på Heraf er 34.000 kr. fra et seniorvikarjob Beløb til beregning (120.000 34.000) Indtægtsgrænsen er 120.000 kr. 86.000 kr. 69.800 kr. Nedsættelsen beregnes af 16.200 kr. Pensionstillægget nedsættes med: 30,9% af 16.200 = 5.006 kr. Eva Petersens årlige pensionstillæg: 78.612-5.006 kr. = Det svarer til 6.134 kr. pr. måned 73.606 kr. Hvis du har indtægter ud over pensionen kan du i nedenstående tabel B se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Beløbene er i kroner. Tabel B Pensionstillæg for reelt enlige Supplerende indtægt Årligt tillæg pr. år Månedligt tillæg pr. måned 69.800 78.612 6.551 86.000 73.606 6.134 100.000 69.280 5.773 130.000 60.010 5.001 160.000 50.740 4.228 190.000 41.470 3.456 220.000 32.200 2.683 250.000 22.930 1.911 280.000 13.660 1.138 300.000 7.480 623 Den Lille Gule 2017 15

Pensionstillæg for enlige, men samboende (Ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold indgået før 1. marts 1999) Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt 38.676 kr., månedligt 3.223 kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 17-21. Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg, må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 69.800 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over 69.800 kr. og bortfalder helt ved ca. 190.600 kr. EKSEMPEL: Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 80 år og Søren på 81 år har boet sammen siden 1997. Marianne har indtægter ud over folkepensionen på 92.000 kr. Indtægtsgrænsen er 69.800 kr. Nedsættelsen beregnes af 22.200 kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af 22.200 kr. = 6.860 kr. Mariannes pensionstillæg: 38.676 6.860 kr. = Det svarer til 2.651 kr. pr. måned. 31.816 kr. pr. år. 16 Den Lille Gule 2017

Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du i nedenstående tabel C se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Tabel C Pensionstillæg for enlige, men samboende Supplerende indtægt Årligt tillæg Månedligt tillæg 69.800 38.676 3.223 75.000 37.069 3.089 92.000 31.816 2.651 100.000 29.344 2.445 115.000 24.709 2.059 130.000 20.074 1.673 150.000 13.894 1.158 170.000 7.714 643 185.675 2.871 239 190.600 1.349 112 Beløb under 1.848 kr. pr. år udbetales ikke Pensionstillæg for ægtepar (Pensionist gift med pensionist) Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt 38.676 kr., månedligt 3.223 kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige 140.000 kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over 140.000 kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen 381.700 kr. Den Lille Gule 2017 17

EKSEMPEL: Pensionstillæg for pensionistægtepar pensionist gift med pensionist Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på 134.000 kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på 22.000 kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: (134.000 + 22.000) kr. Indtægtsgrænsen er 156.000 kr. 140.000 kr. Nedsættelsen beregnes af 16.000 kr. Pensionstillæggene nedsættes med 32% af 16.000 kr. = Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg = Hver får et pensionstillæg på (38.676 2.560) kr. = Det svarer til 3.010 kr. pr. måned. Se eksempler på, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. 5.120 kr. 2.560 kr. 36.116 kr. pr. år Tabel D Pensionstillæg for et pensionistægtepar pensionist gift med pensionist Samlet indtægt Årligt pensionstillæg for hver ægtefælle Månedligt pensionstillæg for hver ægtefælle 140.000 38.676 3.223 156.000 36.116 3.010 170.000 33.876 2.823 190.000 30.676 2.556 210.000 27.476 2.290 230.000 24.276 2.023 250.000 21.076 1.756 18 Den Lille Gule 2017

270.000 17.876 1.490 290.000 14.676 1.223 310.000 11.476 956 330.000 8.276 690 350.000 5.076 423 370.000 1.876 156 381.700 4 0 Pensionstillæg for pensionist gift med ikkepensionist Bemærk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen som det fremgår af dette afsnit og afsnittet side 17. Fuldt pensionstillæg udgør årligt 38.676 kr., månedligt 3.223 kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til 218.400 kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over 140.000 kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen 260.800 kr. Den Lille Gule 2017 19

EKSEMPEL: Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på 244.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af 218.400 kr. = 109.200 kr. Beløb der herefter indgår i beregningen 109.200 kr. 244.000 218.400 kr. 25.600 kr. Jørgens ATP 15.900 kr. I alt 150.700 kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af 150.700 kr. 140.000 kr. =. 3.424 kr. Pensionstillægget til Jørgen bliver derfor 38.676 3.424 kr. = Det svarer til 2.938 kr. pr. måned. Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni: EKSEMPEL: Thomas er folkepensionist 35.252 kr. Thomas modtager 16.100 kr. årligt i ATP og 124.000 kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt 120.000 kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på 120.000 kr. = 60.000 kr. Beløb der derefter indgår i beregningen 60.000 kr. Thomas ATP 16.100 kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension 124.000 kr. I alt 200.100 kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af 19.232 kr. (200.100 140.000) = 20 Den Lille Gule 2017

Pensionstillægget til Thomas bliver derfor 38.676 kr. 19.232 kr. = 19.444 kr. Det svarer til 1.620 kr. pr. måned. De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. Jørgen og Tove: Toves løn 244.000 kr. Jørgens ATP 15.900 kr. I alt 259.900 kr. Thomas og Anni: Annis løn 120.000 kr. Thomas ATP 16.100 kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension I alt 124.000 kr. 260.100 kr. Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se ovenfor). Efterlevelsespension Udbetalingen af pension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Den Lille Gule 2017 21

Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Det er dog en betingelse, at parret boede sammen på tidspunktet for pensionistens død. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre, end da begge pensionister levede. Pension fra udlandet Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du modtager ansøgningsskema om folkepension fra Udbetaling Danmark, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). Mange er efterfølgende blevet opmærksomme på muligheden for udenlandsk pension og har fået adskillige tusinde kroner ud af det. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på www.borger.dk eller spørg på borgerservice i din kommune. 22 Den Lille Gule 2017

Skat Skat historisk set Til næsten alle tider har borgerne betalt afgifter eller skat. Af den hebræiske bibel fremgår det, at Abraham betalte tiende af jordens korn og træernes frugt til præstekongen Melkezedek. Senere blev skikken med at betale tiende, som var en skat til den katolske kirke, også indført inden for kristendommen i Danmark under kong Niels i 1100-tallet. Fra 1920 blev det til en egentlig kirkeskat til statskassen. Et egentligt statsligt told- og skattesystem blev indført i 1632. Under og efter 1. verdenskrig er yderligere en lang række punktafgifter indført, alle med det formål at tilføre statsadministrationen flere midler og samtidig regulere borgernes adfærd på en række punkter. De første mange år var det embedsmænd, fra cirka 1700 blev de kaldt amtsforvaltere, der sammen med godsejerne stod for opkrævning og videreforsendelse af de indkrævede afgifter. Gennem årene har flere forskellige instanser været involveret, og i 1975 oprettedes Statsskattedirektoratet. Senere kom Told & Skat til, og seneste hedder det nu slet og ret SKAT. I 1903 blev indkomstskatten indført. I 2005 var der 9.500 medarbejder i Skat. Efter flere års reduktion, er der nu indgået forlig om at øge antallet af skattemedarbejdere igen. Der var cirka 4,9 millioner skattepligtige i Danmark i 2016. Den Lille Gule 2017 23

Hvad er skattepligtigt? Indtægter er skattepligtige, med mindre andet udtrykkeligt er bestemt for vedkommendes indkomst. Følgende er ikke skattepligtigt: Personlige tillæg er ikke skattepligtige. Der kan f.eks. være tale om varmetillæg, hjælp til flytning, egenbetaling af briller, højskoleophold m.m. Helbredstillæg er skattefri. Der kan f.eks. være tale om tilskud til tandproteser og høreapparater. Boligydelse er ligeledes skattefri. Forskellige typer af skat Der betales indkomstskat af den del af indkomsten, der er større end personfradraget. Personfradraget er i 2016 på 44.400 kr. og i 2017 på 45.000 kr. Indkomstskatten for det skattepligtige beløb er på ca. 37%, afhængig af hvilken kommune, man bor i. Hvis man er medlem af folkekirken, kommer hertil kirkeskat, der ligger på ca. 0,7%. Såfremt man bor i ejerbolig, skal man betale ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld) Ejendomsværdiskat indregnes i den månedlige skat på baggrund af den samlede værdi af din bolig. Ejendomsskatten også kaldet grundskylden opkræves separat af kommunen ud fra værdien af grunden, din bolig ligger på. 24 Den Lille Gule 2017

Udbytteskat for aktier er 27% for de første 50.600 kr. i 2016. For ægtepar er grænsen 101.200 kr. Over denne grænse er beskatningen på 42%. For 2017 er grænserne 51.700 kr. og 103.400 kr. Pensionsafkastskat (PAL skat) er en skat, der betales af det afkast, der opnås, når pensionsopsparingen investeres. Beskatningen er på 15,3%. Betaling sker én gang om året ud fra status 31. december. Personlige tillæg Personlige tillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Tillægsprocent I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent: Den personlige tillægsprocent er afhængig af formue, sociale pensioner og andre indtægter. Dog kan indtægter fra personligt arbejde fradrages med op til 60.000 kr., når den personlige tillægsprocent beregnes. Hvis en enlig ikke har mere end 20.100 kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end 39.800 kr. pr. år udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. Bemærk: Hvis du har fået tilkendt pensionen efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift. Den Lille Gule 2017 25

Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 procentpoint for hver 497 kr. for enlige og med 1 procentpoint for hver 1.002 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på 69.800 kr. og 140.000 kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen kan du se, hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65% af kommunens bevilling. EKSEMPEL: Personlig tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP på 23.200 kr. årligt og et lille job, som årligt giver 46.000 kr. og en formue i banken på 90.000 kr. Indtægten fra jobbet medregnes ikke, da det er under 60.000 kr. Indtægt udover pensionen 23.200 kr. Indtægtsgrænsen er 20.100 kr. Nedsættelsen beregnes af 3.100 kr. Tillægsprocenten nedsættes med 3.100 kr.: 497 = 6 Idas tillægsprocent: 100 6 % = 94% MEN Ida har en formue på 90.000 kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af formue. Tabel E Sammenhæng mellem indtægt ud over pensionen og tillægsprocenten. Bemærk dog, at arbejdsindtægt op til 60.000 kr. kan fratrækkes i indtægten. 26 Den Lille Gule 2017

Personlig tillægsprocent Enlige Ægtepar Kr. Procent Kr. Procent 20.100 100 39.800 100 23.200 94 42.000 98 25.000 90 50.000 90 30.000 80 60.000 80 35.000 70 70.000 70 40.000 60 80.000 60 45.000 50 90.000 50 50.000 40 100.000 40 55.000 30 110.000 30 60.000 20 120.000 20 65.000 10 130.000 10 69.800 140.000 Nedsat medielicens Man skal være tilmeldt medielicens, hvis man har TV eller computer, smartphone eller tablet med internetforbindelse. Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, har du ret til at få nedsat din medie-licens til det halve. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning. Ansøgningsskemaet udfyldes sammen med Borgerservice, der skal bekræfte tillægsprocenten. Skemaet kan hentes på hjemmesiden Borger. dk eller hos dit lokale borgerservice kontor. Den Lille Gule 2017 27

Det bestemmer kommunen Den enkelte kommune bestemmer selv, hvad den yder hjælp til, eksempelvis flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Se dog også næste afsnit om Helbredstillæg. Kommunen afgør også selv, hvor meget man må have i formue. Socialministeriet har udsendt en vejledende formuegrænse, som i 2017 er på 84.300 kr. Grænsen gælder for både enlige og for ægtefæller. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb man har til rådighed til eksempelvis mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt. Der skal altid være tale om en konkret individuel vurdering, og der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. Personlige tillæg er ikke skattepligtige Helbredstillæg Helbredstillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent over 0 (se herom på side 25) og en likvid formue på under 84.300 kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samlevers samlede formue. I opgørelsen af den likvide formue indgår ikke friværdi af egen bolig. Det siger loven Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor, psykologhjælp og høreapparat. (Se afsnit om høreapparat side 30) 28 Den Lille Gule 2017

Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sygesikringen også yder tilskud til. Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 og din likvide formue er under 84.300 kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr., efter fradrag af sygesikringens tilskud, vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. Det betyder, at du i dette tilfælde vil få 51 % af dine egne udgifter (60 % af 85 %). Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes inden kommunen beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sygesikringen yder ikke tilskud til disse formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg til disse på visse betingelser. Du skal ansøge hos kommunen inden behandlingen/varen bestilles, og kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Den Lille Gule 2017 29

Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med glidende overgang og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille, og hvis du ønsker brilleglas med glidende overgang, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere, men du kan alligevel selv vælge hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. Du skal ansøge om helbredstillæg hos kommunen, men helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt, og kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Høreapparat Betingelsen for at få tilskud til høreapparat er, at du er undersøgt og har fået henvisning fra en ørelæge. Du kan vælge, om du vil købe apparatet hos en privat forhandler eller få det gennem det offentlige system. Vælger du det sidste, er høreapparat, tilbehør og tilpasning gratis. 30 Den Lille Gule 2017

Hvis du vælger hørerapparat gennem en privat, godkendt forhandler, refunderes til første øre på op til 4.054 kr. og til andet øre på op til 2.360 kr. (inkl. høreprøve, tilpasning service og garanti). Ansøgning om refusion skal godkendes af din region. Godkendelsen medbringes ved betaling af høreapparatet, hvor tilskuddet bliver modregnet regningen. Du betaler selv forskellen mellem tilskuddet og den fulde pris. Det er vigtigt ikke at betale dit høreapparat, før du har modtaget brev om bevilling fra regionen. (Regn med nogle ugers behandlingstid). Hvis du betaler høreapparatet før du har fået bevillingsbrevet, er du ikke berettiget til tilskuddet. Varmetillæg Varmetillæg skal søges hos Udbetaling Danmark. Tillægget ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Tillægget beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Omfatter også udgiften til opvarmning af vand. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmetillægget dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmetillæg til. Hvis du får boligydelse, vil du blive kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligstøtte. Hvis din kompensation i boligstøtte bliver større end det beløb du mister i varmetillæg, fradrages det overskydende beløb i din varmetillæg. Den Lille Gule 2017 31

Varmetillægget ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Varmetillæg kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmetillægget i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 25-26). Varmetillægget er ikke skattepligtig, og udbetales sammen med din pension. Hvordan beregnes varmetillæg Før der kan blive tale om beregning af varmetillæg, skal man som enlig selv betale de første 5.000 kr. pr. år, og som ægtepar selv betale de første 7.500 kr. pr. år. Bemærk: hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit varmetillæg beregnes, som om du er gift. Varmetillægget nedtrappes i 3 intervaller: I: Der ydes varmetillæg med 75% af dine udgifter mellem egenbetalingen (5.001 kr. som enlig og 7.501 kr. som gift/samlevende) og op til 12.900 kr. pr. år. II: III: Der ydes varmetillæg med 50% af dine udgifter mellem 12.901 kr. og op til 17.100 kr. pr. år. Der ydes varmetillæg med 25 % af dine udgifter mellem 17.101 kr. og op til 21.200 kr. pr. år. Der ydes ikke varmetillæg til den del af udgifterne, der overstiger 21.200 kr. pr. år. 32 Den Lille Gule 2017

Varmetillægget kan herefter højst udgøre ca. 9.045 kr. årligt til en enlig og højst ca. 7.170 kr. til gifte og samlevende pensionister. Det beregnede varmetillæg afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og udbetales månedsvis sammen med pensionen. EKSEMPEL Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på 20.900 kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første 7.500 kr. af varmeudgiften. Varmetillæg: I 75 % af 12.900 7.500 kr. = 4.049 kr. II 50 % af 17.100 12.901 kr. = 2.099 kr. III 25 % af 20.900 17.101 kr. = 950 kr. Fuld varmetillæg 7.098 kr. Varmetillægget skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af 7.098 kr. = 5.820 kr. Det svarer til 485 kr. pr. måned og i forhold til 2016 er det en nedgang i tillæg på 1.300 kr årligt. Klageadgang En skriftlig afgørelse om pension og tillæg skal ankes indenfor 4 uger efter modtagelsen. Gør det altid skriftligt og opbevar en kopi selv. Klager over folkepension, varmetillæg, boligydelse og ældrecheck skal sendes til Udbetaling Danmark, som så revurderer afgørelsen, og hvis de fastholder den, sender din klage videre til Ankestyrelsen. Den Lille Gule 2017 33

KORT og GODT om lidt af hvert Tal pr. 1. januar 2017, se også side 7 pr. måned Grundbeløb enlig: 6.160 kr. gift/samlevende: 6.160 kr. Pensionstillæg enlig: 6.551 kr. gift/samlevende: 3.223 kr. Ældrecheck 16.900 kr. pr. år. Førtidspension tilkendt efter 1/1 2003 består af et fast beløb på 18.412 kr. pr, måned for enlige, for andre 15.650 kr. pr. måned, dog afhængig af, om du og din samlever har indtægt ved siden af. Ankeadgang Du kan klage indenfor 4 uger, hvis du er utilfreds med beregning af en social ydelse. Send klagen til Udbetaling Danmark. Efterlønssatser 2017: 100% 18.395 kr. pr. måned 91% 16.748 kr. pr. måned Vidste du, at du nu må arbejde frivilligt socialt op til 14 timer om ugen uden fradrag i efterlønnen dog ikke i et ellers lønnet arbejde. Er du i tvivl, er det fornuftigt at spørge i din Arbejdsløshedskasse. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark skal kontaktes vedrørende spørgsmål om bl.a. pension, pensionsydelser, boligydelse, ældrecheck, delpension, begravelseshjælp. Find blanketter via www.borger.dk ATP Arbejdsmarkedets tillægspension udbetales hver måned sammen med din pension. Den er skattepligtig. www.borger.dk kan give dig overblik Her kan du udfylde og sende ansøgninger og få hjælp til det. 34 Den Lille Gule 2017

Digital post læseadgang HUSK at give læseadgang til din digitale postkasse. I tilfælde af ulykke eller død er det vigtigt at se, hvad der måske er kommet og skal ordnes, hvis du ikke selv kan mere. Op til 10 kan få læseadgang med din accept. Du kan også selv få hjælp til at starte en ny lokal datastue. Få mere at vide ved at ringe til en af udviklingskonsulenterne. Se kontakt til dem sidst i folderen. Sundhed Siden www.sundhed.dk kan give dig mulighed for at følge med i dine sundhedsoplysninger, hos læge, i sygehus eller i behandling. Ældreråd/Seniorråd Er du i tvivl om forhold for pensionister i din kommune, kan du kontakte Ældrerådets/Seniorrådets formand der. Ældrerådet er bredt orienteret og høres om alle ældres forhold politisk. Datastuer Seniorernes Datastuer er navnet på et samarbejde mellem Danske Seniorer og Faglige Seniorer. Her kan du lære at bruge NemID, Pc, eller andet IT. Ældre hjælper Ældre Er frivillige borgere på efterløn eller pension, som yder en hjælpende hånd til andre ældre, når det kniber på. Det kan være besøg, tryghedsopkald, hjælp til indkøb, ledsagelse eller hyggelig motion. Kontakt udviklingskonsulenten, hvis du vil være med. Højskoler Danske Seniorer har to højskoler, Tisvilde Højskole og Rude Strand. Se herom på hjemmesiden hos Danske Seniorer: www.danske-seniorer.dk eller på højskolernes hjemmesider: www.rudestrandhojskole.dk www.tisvildehoejskole.dk Den Lille Gule 2017 35

Klager over det skattefrie helbredstillæg, andre personlige tillæg, delpension og førtidspension skal sendes til din kommune, som revurderer afgørelsen, og hvis de fastholder, sender din klage videre til Ankestyrelsen.»Ældrechecken«Den supplerende pensionsydelse (»Ældrechecken«) er et engangsbeløb, som uden ansøgning skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den pension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2017: 16.900 kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue, der ikke er over 84.300 kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig, men vær opmærksom på, at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Hvor meget kan du få i ydelse? Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent. Er din personlige tillægsprocent = 100, og din likvide formue under 84.300 kr., har du ret til den fulde ydelse på 16.900 kr. 36 Den Lille Gule 2017

Er din personlige tillægsprocent f.eks. = 25, har du ret til en ydelse på 25 procent af 16.900 kr. = 4.225 kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr. udbetales den ikke. Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter ud over folkepensionen på 69.800 kr. og for ægtepar ved ca. 140.000 kr. I øvrigt Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår i modsætning til hvad folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg gør ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af boligstøtte. Opsat pension Du har mulighed for at få en højere pension, hvis du venter med at søge folkepension. Selvom du er begyndt at modtage folkepension, kan du opsætte pensionen og senere genindtræde med en højere pension. I opsætningsperioden optjenes en»venteprocent«, der forhøjes jo længere tid pensionen opsættes, og jo ældre du er ved overgangen til pension. Betingelser Udbetaling Danmark skal anmodes om opsætning af pensionen. Det er en forudsætning, at der er ansøgt om folkepension. Se dog på side 9 i afsnittet Hvordan får du folkepension. Der er et beskæftigelseskrav for optjening af»venteprocent«og ret til forhøjet pension. Du skal i opsætningsperioden have indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår. Den Lille Gule 2017 37

Man kan højst optjene»venteprocent«i 10 år. Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, kan der ikke optjenes tillæg for denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis pensionen ikke var opsat. Venteprocenten Når man vælger at overgå til folkepension udregnes»venteprocenten«, og folkepensionen forhøjes med denne procentdel i resten af pensionistens levetid.»venteprocenten«opgøres som forholdet mellem det antal måneder pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Middellevetider offentliggøres hvert år af Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. EKSEMPEL En enlig mand fortsætter med at arbejde og opsætter sin folkepension til han bliver 70 år, det vil sige i 5 år = 60 måneder. På det tidspunkt er middellevealderen for 70-årige = 15 år, d.v.s.180 måneder. Hans venteprocent er dermed 60/180 = 33% i resten af hans levetid. Da han går på folkepension er han berettiget til grundbeløb = 6.063 kr. pr. måned + pensionstillæg på 4.867 kr. pr. måned (pensionstillægget nedsat på grund af ATP og private pensionsindtægter) = i alt 10.930 kr. mdl. Hans»ventetillæg«bliver derfor 33% af 10.930 kr. pr. måned. = 3.607 kr. pr. måned i resten af hans levetid. 38 Den Lille Gule 2017

»Ventetillægget«er skattepligtigt, ligesom de øvrige pensionsydelser. Ovenstående er kun cirkatal og forenklede regler, og pensionsbeløbene nævnt i eksemplet ændrer sig med årene. Ligeledes ændrer»middellevealderen«sig med årene. Det kan være vanskeligt at regne ud, om man er bedst tjent med at få udbetalt sin folkepension frem for at udskyde den. Man skal have en ret høj arbejdsindtægt og dermed en lille eller ingen folkepension, før det kan betale sig at udskyde pensionen. Spørg Udbetaling Danmark om de fuldstændige muligheder. Brøkpension Langt de fleste danske statsborgere, som bor i Danmark har ret til fuld folkepension eller førtidspension, men hvis du har været bosat i udlandet, kan du risikere, at pensionen bliver nedsat. For at få udbetalt fuld folkepension, skal du have boet i Danmark i mindst 40 år fra du var 15 og til pensionsalderen. Har du ikke boet i Danmark i sammenlagt 40 år, nedsættes pensionen forholdsmæssigt dvs. jo længere tid du har boet i udlandet, des mindre pension udbetales. Du skal dog som minimum have boet i Danmark i 3 år. Et eksempel: Du har boet 19 år i udlandet og skal på folkepension som 65 årig. Du har således boet i Danmark i 31 år mellem det 15. og 65. år. Du vil være berettiget til 31/40 af den fulde folkepension Hvis du ikke har boet i Danmark i 4/5 af tiden, nedsættes pensionen forholdsmæssigt. Den Lille Gule 2017 39

Har du fået tilkendt brøk-førtidspension (efter 01.01.2013), kan du søge din kommune om supplement til pensionen efter Lov om aktiv Socialpolitik. Det sidestilles med bopæl i Danmark, hvis man er udenlands, fordi man er udsendt i dansk tjeneste, arbejder i dansk firma, er under uddannelse eller arbejder på et dansk skib. Samme regler gælder for ens ægtefælle. Man får ikke mindre i personligt tillæg, varmetillæg eller helbredstillæg, selv om man kun har ret til brøkpension. Ikke danske statsborgere Hovedreglen for ikke danske statsborgere er, at man skal have boet i Danmark i mindst 10 år fra det fyldte 15. år. Af disse 10 år skal man have boet i Danmark i mindst 5 år, umiddelbart inden man når pensionsalderen for at blive berettiget til folkepension. Denne regel gælder dog ikke for EU/ EØS statsborger og statsborgere fra Schweiz. Desuden har Danmark indgået aftale om pension med en række andre lande, så man kan ansøge om pension, hvor man tidligere har opholdt sig. Pensionen nedsættes forholdsmæssigt efter det antal år man har opholdt sig i Danmark, jfr. reglerne ovenfor. Der gælder endvidere særlige regler for flygtninge Arbejdsmarkedspensioner En arbejdsmarkedspension er optjent som en del af lønnen indtil pensionen, afhængig af din overenskomst. Den giver en indtægt udover folkepensionen og giver ofte lidt mere økonomisk råderum i pensionslivet. Det er som hovedregel en livslang ydelse, men dele af den kan også udbetales i rater over 10-25 år. 40 Den Lille Gule 2017

Der er oftest en aftale om, at der til efterlevende udbetales et engangsbeløb ved død, ligesom der kan være en løbende pension til ægtefælle og børn, dog højst til børnene er 21 år. Arbejdsmarkedspensionen er skattepligtig. Den har ikke betydning for grundbeløbet i folkepensionen, men betydning for den personlige tillægsprocent og pensionstillæg. Se nærmere om emnet på www.pensionsinfo.dk eller hos dit pensionsselskab. Tjenestemandspension Tjenestemandspensionen er også en arbejdsmarkedspension, optjent når du har været ansat som tjenestemand. Den er opdelt i 3 elementer: Egenpension, ægtefællepension og børnepension. Egenpension Egenpension beregnes efter skalatrin på fratrædelsestidspunktet og optjent pensionsalder. Pensionsalderen regnes fra tidspunktet for ansættelse med ret til tjenestemandspension, dog tidligst fra det 25. år. Pensionsalderen kan højst blive 37 år. Pensionen beregnes med forskellige procenter af den pensionsgivende løn alt efter antal pensionsår. Maksimalt kan det løbe op i 57%. Førtidspensionering kan finde sted fra det fyldte 60 år, dog tidligst efter mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse. Der sker i så fald et førtidspensionsfradrag i pensionen. Dette fradrag er livsvarigt. Ved afgang før folkepensionsalderen gives det såkaldte 67/65-års tillæg, der beregnes ud fra den opnåede pensionsalder og falder væk, når retten Den Lille Gule 2017 41

til folkepension indtræder. Er man født efter 1. juli 1944 og går på pension som 60/61 årig, nedsættes pensionen med 50% af tillægget. Egenpensionen indeholder mulighed for svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension samt pension ved tilskadekomst i tjenesten. Ægtefællepension Ægtefællepension kan kun udbetales, hvis der er indgået ægteskab eller registreret partnerskab. Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået før afdøde fyldte 65 år, før afdøde var fratrådt med ret til egenpension og mindst 3 måneder før dødsfaldet. Ægtefællepension udgør 71% af egenpension. Der kan ske fradrag i ægtefællepensionen ved stor aldersforskel. Børnepensionstillæg Børnepensionstillæg udbetales til en pensioneret tjenestemands børn under 21 år. Hvis tjenestemanden er afgået ved døden, har børn under 21 år ret til børnepension. Såfremt børnene er forældreløse, udbetales dobbelt børnepension. Samme ret gælder for stedbørn, der forsørges i fælles hjem Efterindtægt Tjenestemandens/pensionistens ægtefælle modtager i 3 måneder en efterindtægt, svarende til sidst udbetalte løn eller pension. Efterlades ingen ægtefælle, tilgår beløbet børnepensionsberettigede børn. I tvivlstilfælde kan du få vejledning hos din faglige organisation. 42 Den Lille Gule 2017

ATP Arbejdsmarkedets tllægspension Den har alle, som har haft lønarbejde eller fået bevilget førtidspension efter 2003, sparet op til via en procentdel af løn eller pension. Den udbetales automatisk, når man når pensionsalderen. Ved dødsfald udbetales automatisk et engangsbeløb til efterlevende ægtefælle og evt. børn under 21 år. Boligstøtte I det følgende gennemgås mulighederne for boligstøtte til folkepensionister. Boligstøtte skal søges hos Udbetaling Danmark, og kan gives til såvel leje-, andels- og ejerboliger. Bemærk: Efterlønsmodtagere har ikke mulighed for at søge boligstøtte. De er henvist til at søge boligsikring. Grundlaget for beregningen Boligstøtten er afhængig af husstandens indkomst- og formueforhold, boligens størrelse og boligudgiftens størrelse. Husstandens indkomst og formue Alle indtægter i familien indgår, herunder skattepligtige beløb fra folkepensionen, med undtagelse af evt. indtægt fra den supplerende pensionsydelse (»ældrechecken«). Også eventuelle hjemmeboende børns indtægter over 22.100 kr. indgår. Er formuen under 826.500 kr. regnes den ikke med ved beregningen, bortset fra at afkastet (renter) medregnes som indtægt ved beregning af husstandsindkomsten. Den Lille Gule 2017 43

Ved en formue på mellem 826.500 kr. og 1.653.200 kr. medregnes 10% i indkomstgrundlaget, og af formue herudover medregnes 20% i indkomstgrundlaget. Formue ved friværdi i egen bolig medregnes. Boligens størrelse Boligstøtte kan kun gives til et vist antal kvadratmeter. For en enlig kan der højst ydes boligstøtte til 65 kvadratmeter, og til et ægtepar kan der højst ydes til 85 kvadratmeter. For et ægtepar, der f.eks. bor i en bolig på 100 kvadratmeter, medregnes kun 85/100 af boligudgiften ved beregningen af boligstøtte. Er man stærkt bevægelseshæmmet (eksempelvis kørestolsbruger) kan der ydes boligstøtte til 10 kvadratmeter mere end de nævnte grænser. Boligudgiftens størrelse I leje- og andelsboliger tages udgangspunkt i den husleje, du betaler for boligen. Du får ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen, f.eks. varme- eller antennebidrag. Ved beregningen forhøjes boligudgiften dog med særlige beløb pr. kvadratmeter i følgende tilfælde: du betaler for vandforbrug udover lejen du har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist din bolig opvarmes udelukkende ved el eller gas din bolig opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (eksempelvis fjernvarme eller naturgas). Bor du i ejerbolig (parcelhus eller ejerlejlighed) opgøres boligudgiften ud fra de udgifter, der er ved boligen. Der medregnes normalt 80% af renter 44 Den Lille Gule 2017

og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag og standardudgift til vedligeholdelse. Eventuelle lejeindtægter fratrækkes i boligudgiften. Der kan beregnes boligstøtte til en boligudgift på højst 88.100 kr. årligt. (Dette beløb forhøjes dog hvis der er børn i husstanden.) Har du fået anvist din bolig af kommunen og boligen er en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, er der dog ikke noget maksimum for den boligudgift, der indgår i beregningen. Grænsebeløb Inden der kan beregnes boligstøtte skal du altid selv betale en vis procent, dvs. p.t. 11% af din husstandsindkomst årligt, inden der kan beregnes boligstøtte, Du skal også mindst betale et bestemt beløb, som er på 16.600 kr. i 2017. Har du f.eks. en husstandsindkomst på 160.000 kr. skal du altså selv i 2017 betale 11% af 160.000 kr., dvs. 17.600 kr. inden beregning af boligstøtte. En enkelt husstand kan højst modtage 46.476 kr. på et år i boligstøtte. Dette gælder dog ikke for de samme pensionister som nævnt sidst i foregående afsnit. Boligstøtte på under 3.408 kr. pr. år udbetales ikke. Sådan beregnes din boligstøtte i 2017: Din boligstøtte i 2017 udgør forskellen mellem: A) 75% af din beregnede boligudgift (jfr. ovenfor) med et tillæg på 6.600 kr. pr. år. Og B) 22,5% af din husstandsindkomst over 157.000 kr. Hvis der er mere end 1 barn i husstanden forhøjes denne grænse. Den Lille Gule 2017 45

EKSEMPEL Vera Jensen er alene og bor i en lejlighed på 70 kvadratmeter. Leje inklusiv evt. tillæg jfr. ovenfor 47.500 kr. Heraf medregnes 65/70, dvs. beregnet leje. 44.107 kr Husstandsindkomst Pensioner herunder folkepension og private pensioner 142.712 kr. Renteindtægt 2.000 kr. ATP 19.000 kr. Beregnet husstandsindkomst 163.712 kr. Boligudgiftsandel 75% af (44.107 kr. + 6.600 kr.) 50.707 kr. 38.030 kr. Indtægtsandel 22,5% af (163.712 kr. 157.000 kr.) 6.712 kr. 1.510 kr. Boligstøtte 36.520 kr. Grænsebeløb (Mindste egenbetaling) 11% af 163.712 kr. 18.008 kr. Bemærk: Da grænsebeløbet (egenbetalingen) for Vera Jensen er 18.008 kr. vil hendes maksimale boligstøtte udgøre 44.107 kr. 18.008 kr. afrundet 26.100 kr. Det svarer til 2.175 kr. pr. måned Boligstøtte er skattefri. Lejere: Boligstøtte til lejere gives som tilskud. Andelshavere: Til andelshavere ydes hele beløbet som lån på samme måde som til ejere. Pensionisten skal underskrive en gældserklæring for lånet. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død. De andelshavere, som inden 1. juni 2008 har fået boligstøtte med 40% tilskud og 60% lån, 46 Den Lille Gule 2017

beholder denne beregningsmåde. Ændringen rammer således alene nye ansøgere. Ejere: Til ejere gives hele boligstøtten som lån. Der skal tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lån i boligen, og man skal underskrive en gældserklæring. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død. Renten på lånene er svarende til Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober året før, dvs. at renten i 2017 er 0,0%. Spørg i Udbetaling Danmark eller borgerservice Som det fremgår af ovenstående, er reglerne for beregning af boligstøtte afhængig af så mange faktorer, bl.a. faktorer som ikke er nævnt her, at det kan synes uoverskueligt selv at gennemskue, om man får det, som man har krav på. Her har vi kun gennemgået reglerne i grove træk, således at man kan få en fornemmelse af mulighederne. Under alle omstændigheder vil vi anbefale, at du får Borgerservice i din kommune til at gennemgå og forklare dine muligheder. Ejerbolig/ejendomsskatter For ejere af deres bolig er der mulighed for at få lån til betaling af de kommunale ejendomsskatter, der påhviler boligen. Du kan også vælge at få lån til betaling af ejendomsskatterne i et evt. sommerhus, men du kan kun få til én ejendom. Du kan ikke få både boligstøtte og lån til betaling af ejendomsskatter du må altså vælge. Betingelsen er, at du er folkepensionist eller modtager pension efter lov om social pension eller modtager efterløn. Du kan få lån uanset størrelsen af din indkomst eller formue. Dog skal der være friværdi. Den Lille Gule 2017 47

Der skal tinglyses et skadesløsbrev med pant i ejendommen til sikkerhed for kommunens ydelse af lånet. Lånet skal tilbagebetales ved flytning, salg eller dødsfald. Der beregnes en rente, der årligt vil være som et gennemsnit af alle realkreditobligationer. Efterløn I det efterfølgende gennemgås nogle af hovedreglerne om fleksibel efterløn. De aktuelle satser kan du finde i tabellen til sidst. Efterlønsalderen Efterlønsalderen er 60 år for personer født før 1.1.1954. Det er vedtaget af folketinget, at efterlønsalderen stiger gradvis. Personer født efter 30.6.1955 vil tidligst kunne gå på efterløn, når de fylder 62 år og folkepension, når de fylder 67 år. Se nedenstående tabel herom. Tabel F Født Efterlønsalder 1.1 1954 30.6 1954 60½ 1.7. 1954 31/12 1954 61 1.1. 1955 30/6 1955 61½ 1.7. 1955 31/12 1955 62 1.1. 1956 30/6 1956 62½ 1.7. 1956 31/12 1958 63 1.1. 1959 30/6 1959 63½ 1.7. 1959 31/12 1962 64 48 Den Lille Gule 2017

Efterlønsbidrag og medlemskab af a-kasse Er du født før den 1. marts 1952 opfylder du kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60. år. Du skal også uafbrudt have indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Din a-kasse har taget stilling til, om du opfylder kravene til medlemskab og betaling af efterlønsbidrag. Opfylder du ikke betingelserne, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. Efterlønsbevis Når du når alderen, hvor det er muligt at få efterløn, skal a-kassen automatisk udstede et efterlønsbevis til dig, hvis du opfylder betingelserne for at komme på efterløn. Det er muligt, at a-kassen mangler oplysninger for at kunne udstede beviset. De vil i så fald skrive til dig f.eks. om at indsende lønsedler. Efterlønsbeviset giver dig ret til at gå på efterløn, hvis du senere bliver syg. Er du sygemeldt og ikke til rådighed, kan du ikke få beviset. Der kan udstedes bevis med virkning fra det tidspunkt, du igen er rask og til rådighed. Ønsker du at gå på efterløn skal du aflevere en ansøgning om efterløn senest på tidspunktet for overgangen. Fradrag for pension Går du på efterløn inden du opfylder 2-års-reglen (se nedenfor) har alle de pensioner, hvor du har haft skattefradrag, indflydelse på din efterløn. Pensionerne indberettes til a-kassen ca. ½ år før du kan få efterløn. Du Den Lille Gule 2017 49

skal tage stilling til, om indberetningen er korrekt, når du skal have efterlønsbevis. Beregningen af pensionsfradraget er som mange andre efterlønsregler kompliceret. Du kan få hjælp til en vejledende beregning i din a-kasse. 2-års-reglen Har du fået bevis og udskyder du overgangen til efterløn med mindst 2 år og har arbejdet mindst 3.120 timer er der nogle klare fordele. Du vil kun blive fradraget for pensioner, der kommer løbende til udbetaling, og som er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Du vil få en højere sats svarende til den maksimale dagpengesats. Du har mulighed for skattefri præmie. Skattefri præmie Fortsætter du med at arbejde, efter at du har opfyldt 2-års reglen, vil du få en skattefri præmie for hver gang, du har arbejdet 481 timer. Antallet af præmieportioner, du har ret til, gøres op, når du kan gå på folkepension. Bemærk: Du skal selv søge om at få præmien udbetalt. Arbejde og efterløn Du kan arbejde ubegrænset når du er på efterløn. Hovedreglen er, at der vil ske modregning time for time. Dog skal du være opmærksom på, at såfremt du er selvstændig erhvervsdrivende, evt. på deltid, kan du ikke få efterløn, uanset timetal. For at tilskynde personer på efterløn til at arbejde, er der indført en særlig regel om lempet fradrag for arbejde, hvor timelønnen er lavere end den 50 Den Lille Gule 2017

såkaldte omregningssats. Der er et indkomstloft. Overskrides det, er der normal modregning time for time for arbejde, hvor arbejdet er kontrollabelt. Er du i arbejde, følger du i stor udstrækning dagpengereglerne, herunder reglerne om mindsteudbetaling, overarbejde og arbejdsgiverbetalte ledighedsdage. Satser 2017 Pr. måned Pr. år Efterlønsbidrag 495 5.940 Efterløn 100% 18.395 220.740 Efterløn 91 % 16.748 200.976 Grænsen for arbejdsindtægt i forbindelse med lempet fradrag i efterløn er på 37.577 kr. Såfremt du har valgt at arbejde videre efter indtrådt ret til efterløn, kan du i stedet få præmie, som du skal søge i din arbejdsløshedskasse. 1 præmieportion 12 præmieportioner (max) 13.244 158.928 Omregningssatsen Pr. time 230,08 Fritiden og efterløn Det er tilladt at deltage i visse former for frivilligt arbejde mellem 4 og 16 timer om ugen, dog ikke ellers lønnet arbejde. Spørg din a-kasse til råds, hvis du er i tvivl. Den Lille Gule 2017 51

Tilbagetrækningsreformen Folketinget vedtog i 2011 en ny tilbagetrækningsreform. Ændringerne vedrører ikke personer, der er født før 1.1.1954 eller med andre ord var fyldt 60 år inden 2014. De væsentligste ændringer er: Højere efterlønsalder og folkepensionsalder. Kortere efterlønsperiode og bortfald af 2-års-reglen Disse ændringer indfases over en periode frem til 2023, hvor man først kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i 3 år. Derudover forhøjes modregningen for pensioner i efterlønnen for personer født efter 1955. Der vil dog fortsat være mulighed for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år. Flere oplysninger får du i din a-kasse Andre muligheder efter de 60 år I det følgende beskrives kort, hvilke andre økonomiske muligheder der kan være, såfremt du ønsker at forlade arbejdsmarkedet mellem 60 og 65 år. Der kan være tale om delpension og førtidspension Delpension Delpension giver mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen, der er under afvikling, søges hos kommunen. For at opnå delpension: 52 Den Lille Gule 2017

1: Må du ikke have opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis. 2: Skal du bo i Danmark. 3: Være født før 1. januar 1959. 4: Være mellem 60 og 64 år. Fra 2014 stiger delpensionsalderen gradvist til 63 år i 2019. 5: Have betalt ATP- bidrag svarende til 10 af de sidste 20 år. 6: Have arbejdet mindst 2.340 timer i Danmark inden for de sidst 24 måneder. 7: Arbejde 12 til 30 timer om ugen mens du modtager delpension 8: A-kassen skal have opgjort din pensionsformue. For hver time arbejdstiden nedsættes, gives 82% af dagpengemaksimum for en time. Overgang til delpension skal søges inden arbejdstiden nedsættes, fordi arbejdstiden beregnes ud fra den gennemsnitlige arbejdstid de seneste ni måneder inden overgang til delpension Førtidspension Førtidspension er beregnet til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat. Førtidspension søges hos kommunen og udbetales af Udbetaling Danmark. Der er to sæt regler for førtidspension tildelt henholdsvis før og efter 2003. Man har kun ret til førtidspension, hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, fordi ens arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige. Kommunen vurderer forud for en evt. tilkendelse, om arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på anden måde, så man kan forsørge sig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Desuden vurderer kommunen ud fra en række an- Den Lille Gule 2017 53

dre forhold, f.eks. uddannelse, erfaring fra arbejdsmarkedet og helbred. Førtidspension betragtes i dag som den sidste løsning. Fra 1. januar reguleres din pension automatisk, hvis der sker ændringer i din skattepligtige indkomst. Derimod er det en god ide at ændre i din forskudsopgørelse, hvis der sker ændringer i indkomsten ved selvstændig virksomhed og ved indkomst, der ikke beskattes i Danmark. Udbetaling Danmark skal ligesom tidligere have besked ved ændringer i dit samliv, i din formue og i forbindelse med udlandsophold mere end 2 måneder. Derved undgår du en evt. større regulering efter årets udløb. Der skelnes mellem to forskellige regler om førtidspension afhængig af, om kommunen startede sagen før 1. januar 2003 (kaldet førtidspension gamle regler) eller efter 1. januar 2003 (kaldet førtidspension nye regler). Nedenfor gennemgås kort reglerne for de to former for førtidspension. Førtidspension tilkendt inden 2003 Der findes fire forskellige typer af førtidspensionen Almindelig førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse Forhøjet almindelig førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg, førtidstillæg og ekstra tillægsydelse Mellemste førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb Højeste førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb Invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og de ekstra tillægsydelser er skattefrie, men grundbeløb og pensionstillæg kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever f.eks. har indtægter ved siden af pensionen. 54 Den Lille Gule 2017

Satser 2017 Førtidspension i kr. om måneden før skat gamle regler Enlig Gift/ samlevende Grundbeløb 6.160 kr. 6.160 kr. Pensionstillæg 6.551 kr. 3.223 kr. Erhvervsdygtighedsbeløb 4.133 kr. 4.133 kr. Invaliditetsbeløb 3.016 kr. 3.016 kr. Førtidsbeløb* 1.578 kr. 1.578 kr. Ekstra tillægsydelse ved forhøjet almindelig førtidspension Ekstra tillægsydelse ved almindelig førtidspension* 1.438 kr. 1.438 kr. 3.016 kr. 3.016 kr. Grundbeløb og indkomst i kr. om året Grundbeløb bliver sat ned ved indkomst over Grundbeløb bortfalder Gift/samlevende 214.600 kr. 556.400 kr. Enlig 316.200 kr. 556.400 kr. Den Lille Gule 2017 55

Pensionstillæg og indkomst i kr. om året Pensionstillægget bliver sat ned ved Pensionstillægget bortfalder Enlig 69.800 kr. 324.200 kr. Gift/ samlevende med pensionist Gift/ samlevende med ikkepensionist 140.000 kr. 381.700 kr. 140.000 kr. 260.800 kr. *Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, kan I se bort fra halvdelen af hans eller hendes indtægt, dog kan I højst se bort fra 109.200 kr. årligt. Herefter kan jeres samlede indtægter ud over din pension udgøre op til 140.000 kr. om året, uden at det påvirker dit pensionstillæg. Pensionstillægget bliver sat ned med 32 kr. for hver 100 kr. jeres samlede indtægter overstiger 140.000 kr. Ud over førtidspensionen kan du søge kommunen om personligt tillæg, helbredstillæg, varmetillæg for førtidspensionister og boligstøtte til førtidspensionister. Førtidspensionen nu Førtidspensionen består af et grundbeløb, der bl.a. afhænger af, om du selv eller din ægtefælle/samlever har indkomst ved siden af din pension. Satser 2017 Førtidspension i kr. om måneden, tilkendt efter 2003 56 Den Lille Gule 2017

Enlig Gift/samlevende Grundbeløb 18.412 kr. 15.650 kr. Førtidspensionen nedsættes hvis du eller din ægtefælle/samlever har indkomst fra f.eks. arbejde eller arbejdsmarkedspensioner. Nedenfor ses hvornår nedsættelsen sker: Førtidspension og indkomst i kr. om året Førtidspension nedsættes ved indkomst over Enlig 75.800 kr. Gift/samlevende med pensionist 120.100 kr. Gift/samlevende med ikke-pensionist 120.100 kr.* * Er din ægtefælle/samlever ikke pensionist ser man bort fra de første 189.096 kr. af din partners indtægt. Herefter kan I tilsammen have ekstra indtægter på op til 120.100 kr. om året, før det påvirker førtidspensionen. Din ægtefælles/samlevers indtægter ud over 246.200 kr. påvirker ikke førtidspensionen. Ud over førtidspensionen kan der hos kommunen søges tilskud til f.eks. uforudsete udgifter, medicin og sygebehandling og boligudgifter. Seniorførtidspension Seniorførtidspension er en førtidspension, der kun adskiller sig fra almindelig førtidspension ved ansøgningsproceduren og den kreds, der kan ansøge. For at kunne komme i betragtning som seniorførtidspensionist skal man: 1) have under 5 år til folkepensionsalder. Man skal her være opmærksom på, at folkepensionsalderen gradvis hæves, hvilket f. eks. indebærer, at man i 2017 først kan søge seniorførtidspension, når man er fyldt 62 år. Den Lille Gule 2017 57

2) have haft langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Med 25 års fuldtidsbeskæftigelse er dette krav opfyldt. Såfremt man har mellem 20 og 25 års fuldtidsbeskæftigelse, skal kommunen konkret vurdere, om tilknytningskravet er opfyldt. 3) have aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Kravet er naturligvis opfyldt, hvis man er i arbejde, men også midlertidig indkomst, der træder i stedet for arbejdsindkomst, accepteres. Det kan f. eks. være arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. Ved ansøgning om seniorførtidspension slipper man for beskæftigelsestilbud, og kommunen skal afgøre sagen inden for 6 måneder. Kriteriet for tilkendelse af pensionen er som ved førtidspension i øvrigt, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at man som følge heraf ikke er i stand til at blive selvforsørgende. Begravelseshjælp Er afdøde født før 1. april 1957, er den økonomiske hjælp altid på mindst 1.050 kr. Begravelseshjælpen kan i 2017 maksimalt udgøre 10.750 kr. Formuegrænser Enlige Begravelseshjælp bortfalder, hvis formuen overstiger (Bortset fra ovennævnte 1.050 kr. til personer født før 1. april 1957). Personer med ægtefælle Begravelseshjælp bortfalder, hvis formuen overstiger (Bortset fra ovennævnte 1.050 kr. til personer født før 1. april 1957). 18.050 kr. 28.800 kr. 36.000 kr. 46.750 kr. Begravelseshjælp søges og udbetales af afdødes bopælskommune. 58 Den Lille Gule 2017

Digital post Siden 2015 har borgernes kommunikation med det offentlige skullet foregå digitalt, medmindre man er blevet fritaget. Mange seniorer har oplevet digitaliseringen som en stor udfordring og har brug for at blive fortrolige med computeren, inden de bevæger sig ud i at bruge de digitale kommunikationskanaler. I dag er det nemlig ikke længere nok at kunne læse, stave og regne. Man skal også kunne bruge IT (Informationsteknologi) og EDB. Ellers er det svært at deltage i de demokratiske processer i samfundet, og det er svært at købe togbilletter, holde kontakt med de offentlige myndigheder, ordne bankforretninger eller få de sidste nyheder om snart sagt alt muligt. Fritagelse fra digital post fra det offentlige Det er altid muligt at blive fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige. Man bliver enten fritaget for en toårig periode eller permanent. Du kan blive fritaget, hvis du: Har en funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt. Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem. Er registreret som udrejst af Danmark. Er hjemløs. Har sproglige vanskeligheder. Har praktiske vanskeligheder med at skaffe Nem ID. For at blive fritaget skal du møde op i Borgerservice. Det er også muligt at bede andre fritage dig ved brug af fuldmagt. En fritagelse fra Digital post er IKKE det samme som en fritagelse fra Digital selvbetjening. Digital selvbetjening benyttes ved ansøgning om ydelser, der styres af Udbetaling Danmark, bl.a. folkepension og boligstøtte. Den Lille Gule 2017 59

Skal man ansøge om disse ydelser eller ændre i sine oplysninger, skal det som udgangspunkt foregå digitalt. En undtagelse fra at bruge den digitale løsning gives for den enkelte ydelse. Henvend dig til Borgerservice, hvis du har brug for hjælp til denne undtagelse. Læseadgang Har du brug for hjælp til at se og orientere dig om indholdet af din digitale postkasse, er det en god ide at give andre læseadgang til postkassen. Det skal naturligvis være en person, som du har tillid til, og som vil hjælpe dig videre. Du kan give op til 10 personer læseadgang til din digitale postkasse. Det kan gøres digitalt eller ved fremmøde på Borgerservice, med den eller disse personers cpr-numre. Hvad sker der med e-boks efter dødsfald Efter dødsfald lukker e-boks automatisk, hvilket betyder, at der ikke kan logges på længere. Derefter sletter e-boks eventuelle adgange til postkassen, hvilket betyder at andre ikke kan få adgang til postkassen. Efterladte kan dog anmode om adgang til postkassen. Det sker ved indsendelse af skifteretsattest. Afdødes e-boks forsvinder først 15 måneder efter dødsfaldet. 60 Den Lille Gule 2017

Seniorernes datastuer Vil du gerne lære mere om digital post, kommunikationskanaler m.m., kan du med fordel kontakte en datastue i lokalområdet. Seniorernes Datastuer er et samarbejde mellem Danske Seniorer og Faglige Seniorer og består af over 100 datastuer på landsplan. I datastuerne vejleder frivillige seniorer i brug af computer med udgangspunkt i dit behov. Det er gratis eller meget billigt at bruge en datastue. Datastuerne arbejder på mange forskellige måder, men målet er det samme: at blive fortrolige med computeren, internettet og digital kommunikation. Samtidig er det sociale en meget vigtig del af at være i en datastue. Find en datastue i dit nærområde på hjemmesiden www.datastuen.dk eller ring til en af udviklingskonsulenterne i Danske Seniorer, se sidste side herom. Den Lille Gule 2017 61

Bliv medlem Alle er velkomne i Danske Seniorer Danske Seniorer er et landsdækkende demokratisk fællesskab af enkeltmedlemmer, foreninger, klubber, ældrecentre, projekter, aktivitetshuse, og ældreråd. Samlet har vi flere end 120.000 medlemmer. 500 senior- og pensionistforeninger, flere seniorhøjskoler og 100 datastuer er tilsluttet arbejdet. Vi arbejder for alle seniorer i Danmark, men har især fokus på at sikre en anstændig pensionisttilværelse for samfundets svageste og økonomisk mest sårbare ældre. Desuden arbejder vi for ligestilling i behandlingen af ældre i sundhedssystemet og har fokus på medicinering af ældre og forebyggelse af sygdom, svækkelse, isolation og ensomhed. Som medlem får man bl.a. medlemsbladet, Senior Bladet, otte gange om året. Desuden har organisationen mange tilbud på koncerter, rejser, ture, arrangementer og bøger, ligesom vi har en række samarbejdspartnere. Bl.a. kan nævnes samarbejde med Gjensidige Forsikring, Hør Nu, Høreapparater, Tivoli i København, Jesperhus Feriepark, Universe på Als. For alle rejser, ture, udflugter og koncerter gælder, at vi sælger disse til særdeles favorable medlemspriser. 62 Den Lille Gule 2017

Ønsker man at deltage i en medlemsforenings aktiviteter, skal man være medlem af den. Medlemsforeningerne fastsætter selv deres kontingent, der også indeholder kontingent til Danske Seniorer. Danske Seniorer har også mange personlige medlemmer og for disse er kontingentet kun 120 kr. om året. 155 kr. for par. Besparelsen ved at benytte blot ét medlemstilbud er nok til at betale et års kontingent. Kontakt til Danske Seniorer Danske Seniorer Kontoret i Sønder Omme Griffenfeldsgade 58 Stadion Allé 11 2200 København N 7260 Sdr. Omme Tlf. 35 37 24 22 Tlf. 75 34 12 17 info@danske-seniorer.dk anj@danske-seniorer.dk www.danske-seniorer.dk Udviklingskonsulenterne er Elin Bak for Nordjylland Annette Schiøler for Midtjylland Iben Hauschultz for Syddanmark Marie Bendix Jordt for Sjælland Rikke Samssund for Hovedstaden Tlf. 2091 4802 elb@danske-seniorer.dk Tlf. 2048 1712 ans@danske-seniorer.dk Tlf. 5240 1318 ihz@danske-seniorer.dk Tlf. 6021 2046 mab@danske-seniorer.dk Tlf. 3524 0042 rns@danske-seniorer.dk Den Lille Gule 2017 63

64 Den Lille Gule 2017

Den Lille Gule 2017 65

66 Den Lille Gule 2017

Den Lille Gule 2017 67

Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk Hjemmeside: www.danske-seniorer.dk Pris: 50,- kr. plus forsendelse ISBN: 978-87-993561-5-7 68 Den Lille Gule 2017 Bording A/S