Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Transkript

1 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer

2 Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade København N Tlf.: Mail: [email protected] Hjemmeside: Kontoret i Sdr. Omme, tlf , mail: [email protected] Redaktion: Anne Klink Merete Poulsen Poul Ipsen ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord Folkepension...3 Grundbeløb...6 Pensionstillæg...8 Efterlevelsespension...16 Personlige tillæg...17 Nedsat medie-licens...19 Helbredstillæg...19 Varmetillæg...21»Ældrechecken«...25 Opsat pension...26 Brøkpension...27 Tjenestemandspension...29 Boligydelse...31 Efterløn...36 Andre muligheder efter de 60 år...40 Begravelseshjælp...45 IT og Danske Seniorer...45 Bliv medlem...48

4 Forord Den nye udgave af Den lille gule Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 er på gaden i form af den håndbog, du sidder med i hænderne. Alle beløb er 2015 tal, som forelå i slutningen af Tallene vil ændre sig hvert år, men principperne er de samme, med mindre lovgivningen ændres. Jeg håber, at du vil få glæde og gavn af de ting, vi beskriver. Forhåbentlig vil håndbogen give dig et bedre overblik over dine rettigheder. Det skal pointeres, at vi har et udbredt kommunalt selvstyre i Danmark, som kan betyde, at loven i visse tilfælde forvaltes forskelligt fra kommune til kommune. Bogen vil ligge på vores hjemmeside og kan rekvireres gratis for medlemmer på tlf eller efter bestilling afhentes på hovedkontoret. Rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen Landsformand Jørgen Fischer 2

5 Folkepension Ved møder med seniorer hører vi ofte: Pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig.! Og: Det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pensionen. I det følgende oplyses om de generelle regler. Der gives eksempler, og principperne forklares. Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til, at du har krav på at få en uddybende forklaring på borgerservicekontoret. Hvem kan få folkepension? Tidspunktet for, hvornår man kan få folkepension, er 65 år. Det gælder for personer, som er født efter 1. juli I forbindelse med regeringens såkaldte velfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, i takt med at levealderen stiger. Ifølge den nye tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen være 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955, men i 2015 er reglerne stadig som beskrevet i denne håndbog. For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år, til du fylder 65, hvis ikke læs om brøkpension på side 27. Hvis du har indtægter ud over et vist beløb, har det betydning for din folkepension. Når udbetaling af folkepension er begyndt har du pligt til at meddele indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark samt indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Øvrige indtægter er kendt af Udbetaling Danmark via indberetning til Skat. Ændringer i samlivsstatus skal dog meddeles. 3

6 Hvordan får du folkepension? Du skal selv ansøge om at få folkepension. Nogle måneder inden du fylder 65 modtager du besked fra Udbetaling Danmark, som fortæller, hvordan du skal forholde dig. Ansøgning sker på internettet, og skema skal udfyldes, også hvis du på grund af fortsat arbejde udsætter tidspunktet for pensionering. Se herom under Opsat pension side 26. Har du brug for hjælp, kan kommunens borgerservice hjælpe dig. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 31. januar 1999 udbetales pensionen dog fortsat forud. Folkepensionen består af: Grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige beløb. Udregning af folkepension og oplysningspligt Fra 1. januar 2015 udregnes folkepensionen ud fra skattevæsenets forskudsopgørelse. Du bør derfor kontrollere, om din forskudsopgørelse er rigtig for at sikre dig, at din løbende udbetale folkepension er så korrekt som mulig. Ved at ændre forskudsopgørelsen vil der automatisk ske ændring i pensionen. Den folkepension, du får udbetalt, er foreløbig. Eventuel efterregulering sker efter indkomstårets udløb, første gang i foråret Eventuel regulering af det beløb, du får med ældrecheck reguleres dog på ældrechecken året efter. Du har dog stadig pligt til at give udbetaling Danmark visse oplysninger. Det gæler indkomster du eller din ægtefælle/samlever har, og som der ikke skal betales skat af, f. eks. udenlandske indkomster. Det samme gælder æn- 4

7 dringer vedr. selvstændig virksomhed, uanset om der skal betales skat af indkomsten i Danmark eller ej. Herudover skal følgende oplyses til Udbetaling Danmark: Ændring i samlivsstatus, hvis du f. eks. bliver enlig, gift eller får samlever Du flytter Din eller din ægtefælles/samlevers formue ændrer sig f. eks. ved arv, køb og salg af værdipapirer eller ved afkast af formuen Pension fra udlandet Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. Når du modtager ansøgningsskema om folkepension fra Udbetaling Danmark, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Udbetaling Danmark ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). I redaktionen har vi talrige eksempler på, at mange er blevet opmærksom på det og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner ud af det. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på eller spørg på borgerservice. 5

8 Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt kr., månedligt kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt over kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænse. Du kan derfor have en arbejdsindtægt på kr. før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er Indtægtsgrænsen er Nedsættelsen beregnes af Grundbeløbet nedsættes med 30% af kr. = kr kr kr kr. Søren Andersens grundbeløb bliver ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned. 6

9 I tabel A nedenfor kan du se eksempler på arbejdsindtægt og grundbeløb. Beløbene er i kroner. Tabel A Regulering af grundbeløb Arbejdsindtægt Grundbeløb Grundbeløb pr. år pr. år pr. måned kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 640 kr Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato. 7

10 Løbende indtægter I de følgende afsnit beskrives, hvilken betydning indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om de såkaldte løbende indtægter : arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP m.v. Eventuel formue har ingen betydning for beregning af pensionstillæg, kun renterne regnes som indtægt. Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier. MEN afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter fra personligt arbejde og selvstændig virksomhed kan fradrages med op til kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbene i eksemplerne angiver indkomsten efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket. Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt kr. Månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover kr., og bortfalder helt ved indtægt på kr. 8

11 EKSEMPEL: Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på kr. Heraf er de fra et seniorvikarjob. Beløb til beregning ( ) kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med: 30,9 % af = kr. Eva Petersens pensionstillæg: ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Hvis du har indtægter ud over pensionen kan du i tabel B herunder se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Beløbene er i kroner. Tabel B Supplerende indtægt Pensionstillæg for reelt enlige Årligt tillæg Månedligt tillæg kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 789 kr

12 Pensionstillæg for enlige (ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold) Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt kr., månedligt kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12 eller 13). Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg, må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over kr. og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL: Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden Marianne har indtægter udover folkepensionen på kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af kr. = kr. Mariannes pensionstillæg : ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du i tabellen på næste side se eksempler på, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. 10

13 Tabel C Pensionstillæg for enlige men samboende Supplerende indtægt Årligt tillæg Månedligt pensionstillæg kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 919 kr kr kr. 404 kr Pensionstillæg for ægtepar (pensionist gift med pensionist) Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt kr., månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen kr. 11

14 EKSEMPEL: Pensionstillæg for pensionistægtepar Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: ( ) kr kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillæggene nedsættes med 32% af kr. = kr. Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg = kr. Hver får et pensionstillæg på ( ) kr. = kr. pr. år svarende til : kr. pr. måned Se eksempler på, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. Tabel D Pensionistægtepar Samlet indtægt Årligt pensionstillæg for hver ægtefælle Månedligt pensionstillæg for hver ægtefælle kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 982 kr kr kr. 715 kr kr kr. 448 kr kr kr. 182 kr

15 Pensionstillæg for pensionist gift med ikke-pensionist (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller flytter sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12 eller nedenfor.) Fuldt pensionstillæg udgør årligt kr., månedligt kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen kr. EKSEMPEL: Jørgen er folkepensionist Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på kr. Der ses bort fra halvdelen af kr. = kr. Beløb der herefter indgår i beregningen kr kr kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af ( ) = kr. Tillægget til Jørgen bliver derfor ( kr. = kr. Svarende til kr. pr. måned 13

16 Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. EKSEMPEL: Thomas er folkepensionist og modtager kr. årligt i ATP og kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på kr. = kr. Beløb der derefter indgår i beregningen kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32% af ( ) = kr. Pensionstillægget til Thomas bliver derfor ( ) = kr. Svarende til kr. pr. måned. De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. Jørgen og Tove : Toves løn Jørgens ATP I alt kr kr kr. Thomas og Anni : Annis løn kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. 14

17 Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se side 14). Almindelige folkepensionister Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår. Her kan du se beløbene. Der skal vel at mærke betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Reelt enlig Andre Grundbeløb kr. Grundbeløb kr. Pensionstillæg kr. Pensionstillæg kr. I alt pr. måned kr. I alt pr. måned kr. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har kr. mdl. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte ældrecheck på max kr. årligt til hver. Efterlevelsespension Udbetalingen af pension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Det er dog en betingelse, at parret boede sammen på tidspunktet for pensionistens død. 15

18 Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre, end da begge pensionister levede. Personlige tillæg Personlige tillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Det siger loven: I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent: Den personlige tillægsprocent er afhængig af formue, sociale pensioner og andre indtægter. Dog kan indtægter fra personligt arbejde fradrages med op til kr. når den personlige tillægsprocent beregnes. Hvis en enlig ikke har mere end kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end kr. pr. år udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift.) Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 481 kr. for enlige og med 1 for hver 969 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på kr. og kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen kan du se hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65% af kommunens bevilling. 16

19 Din personlige tillægsprocent har også betydning ved beregningen af Helbredstillæg (se side 19), Varmetillæg (se side 21) og Ældrechecken (se side 25). Det bestemmer kommunen: Den enkelte kommune bestemmer selv hvad den yder hjælp til, for eksempel: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Se dog også næste afsnit om Helbredstillæg. Kommunen afgør også selv, hvor meget man må have i formue. Socialministeriet har dog udsendt en vejledende formuegrænse, som i 2015 er på kr. Grænsen gælder for både enlige og for ægtefæller. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb man har til rådighed til eksempelvis mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt. Der skal altid være tale om en konkret individuel vurdering, og der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. Personlige tillæg er ikke skattepligtige. EKSEMPEL: Personlig tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med kr. årligt og et lille job, som årligt giver kr. og en formue i banken på kr. Indtægten fra jobbet medregnes ikke, da det er under kr. Indtægt udover pensionen kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Tillægsprocenten nedsættes med (2.405 : 481) = 5 Idas tillægsprocent: (100-5)% = 95% MEN Ida har en formue på kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af formue. 17

20 I nedenstående tabel E ses nogle eksempler på sammenhæng mellem indtægt ud over pensionen og tillægsprocenten. Husk dog, at arbejdsindtægt på op til kr. kan fratrækkes i indtægten. Tabel E Personlig tillægsprocent Procent Enlig Gifte 99 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr

21 Medie-licens Man skal være tilmeldt medielicens, hvis man har TV eller computer, smartphone eller tablet med internetforbindelse. Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, har du ret til at få nedsat din medie-licens til det halve. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning. Ansøgningsskemaet udfyldes sammen med Borgerservice, der skal bekræfte tillægsprocenten. Helbredstillæg Helbredstillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent over 0 (jfr. side 17) og en likvid formue på under kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/samleveres samlede formue. I opgørelsen af den likvide formue indgår ikke friværdi af egen bolig. Det siger loven Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor, psykologhjælp og høreapparat (se afsnit om høreapparat side 21). Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sygesikringen også yder tilskud til. Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud: Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 og din likvide formue er under kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til 19

22 ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sygesikringens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. D.v.s. at du i dette tilfælde vil få 51 % af dine egne udgifter (60 % af 85 %). Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes inden kommunen beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sygesikringen yder ikke tilskud til disse formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg til disse på visse betingelser. Du skal ansøge hos kommunen inden behandlingen/varen bestilles, og kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med glidende overgang og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille, og hvis du ønsker brilleglas med glidende overgang, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere. Men du kan alligevel selv vælge hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. Du skal ansøge om helbredstillæg hos kommunen, men helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt, og kom- 20

23 munen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Høreapparat Betingelsen for at få tilskud til høreapparat er at du er undersøgt og fået henvisning fra en hørelæge. Du kan vælge om du vil købe apparatet hos en privat forhandler eller få det gennem det offentlige system. Vælger du det sidste, er høreapparat, tilbehør og tilpasning gratis. Hvis du vælger høreapparat gennem en privat, godkendt forhandler, refunderes til første øre på op til kr. og til andet øre på op til kr. (inkl. høreprøve, tilpasning service og garanti). Ansøgning om refusion skal godkendes af din region. Godkendelsen medbringes ved betaling af høreapparatet, hvor tilskuddet bliver modregnet regningen. Du betaler selv forskellen mellem tilskuddet og den fulde pris. Det er vigtigt ikke at betale dit høreapparat før du har modtaget brev om bevilling fra regionen. (Regn med nogle ugers behandlingstid). Hvis du betaler høreapparatet før du har fået bevillingsbrevet, er du ikke berettiget til tilskuddet. Varmetillæg Varmetillæg skal søges hos Udbetaling Danmark. Tillægget ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Omfatter også udgiften til opvarmning af vand. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmehjælpen dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmehjælp til. Hvis du får boligydelse, vil du blive 21

24 kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen. Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb du mister i varmehjælp, fradrages det overskydende beløb i din varmehjælp. Varmehjælpen ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Hvordan beregnes varmehjælpen: Før der kan blive tale om beregning af varmehjælp skal man som enlig selv betale de første kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første kr. pr. år. (Husk: hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din varmehjælp beregnes som om du er gift). Varmetillægget nedtrappes i 3 intervaller: I : Der ydes varmehjælp med 75% af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.801/7.201 kr.) og op til kr. pr. år II : Der ydes varmehjælp med 50% af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år III : Der ydes varmehjælp med 25 % af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år Der ydes ingen varmetillæg til den del af udgifterne der overstiger kr. pr. år. Varmehjælpen kan højst udgøre ca kr. årligt til en enlig, og højst ca kr. til gifte og samlevende pensionister. Den beregnede varmehjælp afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og udbetales månedsvis sammen med pensionen. Varmehjælpen kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varmehjælpen i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 17). Varmehjælpen er ikke skattepligtig, og udbetales sammen med din pension. 22

25 EKSEMPEL: Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første kr. af varmeudgiften. Varmehjælp: I 75 % af kr. = kr. II 50 % af kr. = kr. III 25 % af kr. = 100 kr. Fuld varmehjælp kr. Varmehjælpen skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af kr. = kr. (afrundet). D.v.s. 603 kr. pr. måned. Det kan du få Benyt omstående tabel for at se, hvad du er berettiget til i varmehjælp. (Cirka-tal). Højeste varmehjælp er altså ca kr. for enlige og ca kr. for gifte. Husk, at den beregnede varmehjælp skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent. 23

26 Tabel F Tilskud Varmeudgift Enlig Gifte kr ,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 150,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 525,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. 900,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr. 225,00 kr ,00 kr ,00 kr. 600,00 kr ,00 kr ,00 kr. 975,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Tilskud Varmeudgift Enlig Gifte kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 24

27 »Ældrechecken«Den supplerende pensionsydelse (»Ældrechecken«) er et engangsbeløb, som - uden ansøgning -skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den pension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2015: kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Betingelser Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue, der ikke er over kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig, men vær opmærksom på, at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Hvor meget kan du få i ydelse Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 17). Er din personlige tillægsprocent = 100, og din likvide formue under kr., har du ret til den fulde ydelse på kr. Er din personlige tillægsprocent f.eks. = 25, har du ret til en ydelse på ( x 25%) kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr. udbetales den ikke. Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter (ud over folkepensionen) på kr. og for ægtepar ved ca kr. 25

28 I øvrigt Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår i modsætning til hvad folkepensionens Grundbeløb og Pensionstillæg gør ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af Boligydelse Opsat pension Du har mulighed for at få en højere pension, hvis du venter med at søge folkepension. Også hvis du er begyndt at modtage folkepension, kan du opsætte pensionen og senere genindtræde med en højere pension. I opsætningsperioden optjenes en»venteprocent«, der forhøjes jo længere tid pensionen opsættes, og jo ældre du er ved overgangen til pension. Betingelser Udbetaling Danmark skal anmodes om opsætning af pensionen. Det er en forudsætning, at der er ansøgt om folkepension. Der er et beskæftigelseskrav for optjening af»venteprocent«og ret til forhøjet pension. Du skal i opsætningsperioden have indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer i hvert kalenderår. Man kan højst optjene»venteprocent«i 10 år. Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et kalenderår, kan der ikke optjenes tillæg for denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis pensionen ikke var opsat. Venteprocenten Når man vælger at overgå til folkepension udregnes»venteprocenten«, og folkepensionen forhøjes med denne procentdel i resten af pensionistens levetid.»venteprocenten«opgøres som forholdet mellem det antal måneder pensionen har været opsat, og den gennemsnitlige middellevetid for mænd og kvinder i den pågældende tilbagetrækningsalder. Middellevetider offentliggøres hvert år af Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. 26

29 EKSEMPEL: En enlig mand fortsætter med at arbejde og opsætter sin Folkepension til han bliver 70 år, d.v.s. i 5 år = 60 måneder. På det tidspunkt er middellevealderen for 70-årige = 15 år, d.v.s.180 måneder. Hans venteprocent er dermed 60/180 = 33% i resten af hans levetid. Da han går på Folkepension er han berettiget til grundbeløb = kr. pr. måned + pensionstillæg = kr. pr. måned (pensionstillægget nedsat på grund af ATP og private pensionsindtægter) = i alt kr. mdl. Hans»ventetillæg«bliver derfor 33% af kr. pr. måned. = kr. pr. måned i resten af hans levetid.»ventetillægget«er skattepligtigt, ligesom de øvrige pensionsydelser. Ovenstående er kun cirkatal og forenklede regler, og pensionsbeløbene nævnt i eksemplet ændrer sig med årene. Ligeledes ændrer»middellevealderen«sig med årene. Det kan være vanskeligt at regne ud om man er bedst tjent med at få udbetalt sin folkepension frem for at udskyde den. Man skal have en ret høj arbejdsindtægt og dermed en lille eller ingen folkepension før det kan betale sig at udskyde pensionen. Spørg Udbetaling Danmark om de fuldstændige muligheder. Brøkpension Langt de fleste danske statsborgere, som bor i Danmark har ret til fuld folkepension eller førtidspension, men hvis du har været bosat i udlandet, kan du risikere at pensionen bliver nedsat. For at få udbetalt fuld folkepension, skal du have boet i Danmark i mindst 40 år fra du var 15 og til pensionsalderen. Har du ikke boet i Danmark i sammenlagt 40 år, nedsættes pensionen forholdsmæssigt d.v.s. jo længere tid du har boet i udlandet des mindre pension udbetales. Du skal dog som minimum have boet i Danmark i 3 år. 27

30 Et eksempel: Du har boet 19 år i udlandet og skal på folkepension som 65 årig. Du har således boet i Danmark i 31 år mellem det 15. og 65. år. Du vil være berettiget til 31/40 af den fulde folkepension Hvis du ikke har boet i Danmark i 4/5 af tiden, nedsættes pensionen forholdsmæssigt. Har du fået tilkendt brøk-førtidspension (efter ) kan du søge din kommune om supplement til pensionen efter Lov om aktiv Socialpolitik. Det sidestilles med bopæl i Danmark, hvis man er udenlands fordi man er udsendt i dansk tjeneste, arbejder i dansk firma, er under uddannelse eller arbejder på et dansk skib. Samme regler gælder for ens ægtefælle. Man får ikke mindre i personligt tillæg, varmetillæg eller helbredstillæg, selv om du kun har ret til brøkpension. Ikke danske statsborgere Hovedreglen for ikke danske statsborgere er, at man skal have boet i Danmark i mindst 10 år fra det fyldte 15. år. Af disse 10 år skal man skal have boet i Danmark i mindst 5 år umiddelbart inden man når pensionsalderen for at blive berettiget til folkepension. Denne regel gælder dog ikke for EU/ EØS statsborger og statsborgere fra Schweiz. Desuden har Danmark indgået aftale om pension med en række andre lande, så man kan ansøge om pension, hvor man tidligere har opholdt sig. Pensionen nedsættes forholdsmæssigt efter det antal år man har opholdt sig i Danmark. Jfr. reglerne ovenfor. Der gælder endvidere særlige regler for flygtninge 28

31 Tjenestemandspension Tjenestemandspensionen er opdelt i 3 elementer: Egenpension, ægtefællepension og børnepension. Egenpension Egenpension beregnes efter skalatrin på fratrædelsestidspunktet og optjent pensionsalder. Pensionsalderen regnes fra tidspunktet for ansættelse med ret til tjenestemandspension, dog tidligst fra det 25. år. Pensionsalderen kan højst blive 37 år. Pensionen beregnes med forskellige procenter af den pensionsgivende løn alt efter antal pensionsår. Maksimalt kan det løbe op i 57%. Førtidspensionering kan finde sted fra det fyldte 60 år, dog tidligst efter mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse. Der sker i så fald et førtidspensionsfradrag i pensionen. Dette fradrag er livsvarigt. Fradraget er som anført i tabel G. Tabel G: Fradrag ved førtidspensionering Fyldte 60 år senest Fylder 60 år eller senere Over 200 timer Under 200 timer Alder Under 30 år Mellem år Over 35 år 60 år 21% 14% 7% 3½% 10% 61 år 18% 12% 6% 3% 7% 62 år 15% 10% 5% 2½% 4% 63 år 12% 8% 4% 2% 3% 64 år 9% 6% 3% 1½% 2% 65 år 6% 4% 2% 1% 66 år 3% 2% 1% ½% 29

32 Ved afgang før folkepensionsalderen gives det såkaldte 67/65-års tillæg, der beregnes ud fra den opnåede pensionsalder og falder væk, når retten til folkepension indtræder. Er man født efter 1. juli 1944 og går på pension som 60/61 årig, nedsættes pensionen med 50% af tillægget. Egenpensionen indeholder mulighed for svagelighedspension, kvalificeret svagelighedspension samt pension ved tilskadekomst i tjenesten. Ægtefællepension Ægtefællepension kan kun udbetales, hvis der er indgået ægteskab eller registreret partnerskab. Ægteskabet/partnerskabet skal være indgået før afdøde fyldte 65 år, før afdøde var fratrådt med ret til egenpension og mindst 3 måneder før dødsfaldet. Ægtefællepension udgør 71% af egenpension. Der kan ske fradrag i ægtefællepensionen ved stor aldersforskel. Børnepensionstillæg Børnepensionstillæg udbetales til en pensioneret tjenestemands børn under 21 år. Hvis tjenestemanden er afgået ved døden, har børn under 21 år ret til børnepension. Såfremt børnene er forældreløse, udbetales dobbelt børnepension. Samme ret gælder for stedbørn, der forsørges i fælles hjem Efterindtægt Tjenestemandens/pensionistens ægtefælle modtager i 3 måneder en efterindtægt, svarende til sidst udbetalte løn eller pension. Efterlades ingen ægtefælle, tilgår beløbet børnepensionsberettigede børn. I tvivlstilfælde kan du få vejledning hos din organisation. 30

33 Boligydelse I det følgende gennemgås mulighederne for boligydelse til folkepensionister. Boligydelse skal søges hos Udbetaling Danmark, og kan gives til såvel leje-, andels- og ejerboliger. Bemærk: Efterlønsmodtagere har ikke mulighed for at søge boligydelse. De er henvist til at søge boligsikring. Grundlaget for beregningen Boligydelsen er afhængig af husstandens indkomst- og formueforhold, boligens størrelse og boligudgiftens størrelse. Husstandens indkomst og formue Alle indtægter i familien indgår, herunder skattepligtige beløb fra folkepensionen, med undtagelse af evt. indtægt fra den supplerende pensionsydelse (»ældrechecken«). Også eventuelle hjemmeboende børns indtægter over kr. indgår. Er formuen under kr. regnes den ikke med ved beregningen, bortset fra at afkastet (renter) medregnes som indtægt ved beregning husstandsindkomsten. Ved en formue på mellem kr. og kr. medregnes 10% i indkomstgrundlaget, og af formue herudover medregnes 20% i indkomstgrundlaget. Formue ved friværdi i egen bolig medregnes. Boligens størrelse Boligydelse kan kun gives til et vist antal kvadratmeter. For en enlig kan der højst ydes boligydelse til 65 kvadratmeter, og til et ægtepar kan der højst ydes til 85 kvadratmeter. For et ægtepar, der f.eks. bor i en bolig på 100 kvadratmeter, medregnes kun 85/100 af boligudgiften ved beregningen af boligydelse. Er man stærkt bevægelseshæmmet (eksempelvis kørestolsbruger) kan der ydes boligydelse til 10 kvadratmeter mere end de nævnte grænser. 31

34 Boligudgiftens størrelse I leje- og andelsboliger tages udgangspunkt i den husleje, du betaler for boligen. Du får ikke støtte til det, du betaler ved siden af lejen, f.eks. varmeeller antennebidrag. Ved beregningen forhøjes boligudgiften dog med særlige beløb pr. kvadratmeter i følgende tilfælde: du betaler for vandforbrug udover lejen du har pligt til at vedligeholde boligen helt eller delvist din bolig opvarmes udelukkende ved el eller gas din bolig opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (eksempelvis fjernvarme eller naturgas). Bor du i ejerbolig (parcelhus eller ejerlejlighed) opgøres boligudgiften ud fra de udgifter, der er ved boligen. Der medregnes normalt 80 % af renter og afdrag på lån i boligen. Dertil kommer ejendomsskatter, ejendomsværdiskat, vej- og kloakbidrag og standardudgift til vedligeholdelse. Eventuelle lejeindtægter fratrækkes i boligudgiften. Der kan beregnes boligydelse til en boligudgift på højst kr. årligt. (Dette beløb forhøjes dog hvis der er børn i husstanden.) Har du fået anvist din bolig af kommunen og boligen er en almen bolig eller en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, er der dog ikke noget maksimum for den boligudgift, der indgår i beregningen. Grænsebeløb Du skal altid selv betale 11 % af din husstandsindkomst og altid mindst kr. årligt inden der kan beregnes boligydelse. Har du f.eks. en husstandsindkomst på kr. skal du altså selv betale 11 % af kr., d.v.s kr. inden beregning af boligydelse. En enkelt husstand kan højst modtage kr. på et år i boligydelse. (Dette gælder dog ikke for de samme pensionister som nævnt sidst i foregående afsnit). Boligydelse på under kr. pr. år udbetales ikke. 32

35 Sådan beregnes din boligydelse i 2015 Din boligydelse i 2015 udgør forskellen mellem: A) 75 % af din beregnede boligudgift (jfr. ovenfor) med et tillæg på kr. årligt og B) 22,5 % af din husstandsindkomst over kr. Hvis der er mere end 1 barn i husstanden forhøjes denne grænse. EKSEMPEL: Erik Jensen er alene og bor i en lejlighed på 70 kvadratmeter. Leje (inklusiv evt. tillæg jfr. ovenfor) kr. Heraf medregnes 65/70, d.v.s. beregnet leje kr. Husstandsindkomst Pensioner (folkepension og private pensioner) kr. Renteindtægt kr. ATP kr. Beregnet husstandsindkomst kr. Boligudgiftsandel 75 % af ( kr kr.) kr kr. Indtægtsandel 22,5 % af ( kr kr.) kr kr. Boligydelse kr. Grænsebeløb (Mindste egenbetaling) 11 % af kr kr. OBS! Da grænsebeløbet (egenbetalingen) for Erik Jensen er kr. vil hans maksimale boligydelse udgøre ( kr.) afrundet kr. svarende til kr. pr. måned 33

36 Boligydelse er skattefri. Lejere: Boligydelse til lejere gives som tilskud. Andelshavere: Til andelshavere ydes hele beløbet som lån på samme måde som til ejere. Pensionisten skal underskrive en gældserklæring for lånet. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død. De andelshavere, som inden har fået boligydelse med 40 % tilskud og 60 % lån beholder denne beregningsmåde. Ændringen rammer således alene nye ansøgere. Ejere: Til ejere gives hele boligydelsen som lån. Der skal tinglyses et pantebrev til sikkerhed for lån i boligen, og man skal underskrive en gældserklæring. Lånet skal tilbagebetales ved flytning eller død. Renten på lånene er svarende til Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober året før, d.v.s. at renten i 2015 er 0,0 %. Spørg i Udbetaling Danmark eller borgerservice Som det fremgår af ovenstående, er reglerne for beregning af boligydelse afhængig af så mange faktorer, bl.a. faktorer som ikke er nævnt her, at det kan synes uoverskueligt selv at gennemskue, om man får det, som man har krav på. Her har vi kun gennemgået reglerne i grove træk, således at man kan få en fornemmelse af mulighederne. Under alle omstændigheder vil vi anbefale, at du får Borgerservice i din kommune til at gennemgå og forklare dine muligheder. 34

37 Ejerbolig/ejendomsskatter For ejere af deres bolig er der mulighed for at få lån til betaling af de kommunale ejendomsskatter, der påhviler boligen. Du kan også vælge at få lån til betaling af ejendomsskatterne i et evt. sommerhus, men du kan kun få til én ejendom. Du kan ikke få både boligydelse og lån til betaling af ejendomsskatter du må altså vælge. Betingelsen er, at du er folkepensionist eller modtager pension efter lov om social pension eller modtager efterløn. Du kan få lån uanset størrelsen af din indkomst eller formue. Der skal tinglyses et skadesløsbrev med pant i ejendommen til sikkerhed for kommunens ydelse af lånet. Lånet skal tilbagebetales ved flytning, salg eller dødsfald. Der beregnes en rente der årligt vil være som et gennemsnit af alle realkreditobligationer. 35

38 Efterløn I det efterfølgende gennemgås nogle af hovedreglerne om fleksibel efterløn. De aktuelle satser kan du finde i tabellen til sidst. Efterlønsalderen Efterlønsalderen er 60 år for personer født før Det er vedtaget af folketinget, at efterlønsalderen stiger gradvis. Personer født efter vil tidligst kunne gå på efterløn, når de fylder 62 år og folkepension, når de fylder 67 år. Efterlønsbidrag og medlemskab af a-kasse Er du født før den 1. marts 1952 opfylder du kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60. år. Du skal også uafbrudt have indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april Din a-kasse bør have taget stilling til, om du opfylder kravene til medlemskab og betaling af efterlønsbidrag. Opfylder du ikke betingelserne, må a-kassen ikke opkræve efterlønsbidrag. Efterlønsbevis Når du når alderen, hvor det er muligt at få efterløn, skal a-kassen automatisk udstede et efterlønsbevis til dig, hvis du opfylder betingelserne for at komme på efterløn. Det er tænkeligt, at a-kassen mangler oplysninger for at kunne udstede beviset. De vil i så fald skrive til dig f.eks. om at indsende lønsedler. Efterlønsbeviset giver dig ret til at gå på efterløn, hvis du senere bliver syg. Er du sygemeldt og ikke til rådighed, kan du ikke få beviset. Der kan udstedes bevis med virkning fra det tidspunkt, du igen er rask og til rådighed. Ønsker du at gå på efterløn skal du aflevere en ansøgning om efterløn senest på tidspunktet for overgangen. 36

39 Fradrag for pension Går du på efterløn inden du opfylder 2-års-reglen (se nedenfor) har alle de pensioner, hvor du har haft skattefradrag indflydelse på din efterløn. Pensionerne indberettes til a-kassen ca. ½ år før du kan få efterløn. Du skal tage stilling til om indberetningen er korrekt, når du skal have efterlønsbevis. Beregningen af pensionsfradraget er som mange andre efterlønsregler kompliceret. Du kan få hjælp til en vejledende beregning i din a-kasse. 2-års-reglen Har du fået bevis og udskyder du overgangen til efterløn med mindst 2 år og har arbejdet mindst 3120 timer er der nogle klare fordele. Du vil kun blive fradraget for pensioner, der kommer løbende til udbetaling, og som er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Du vil få en højere sats svarende til den maksimale dagpengesats. Du har mulighed for skattefri præmie. Skattefri præmie Fortsætter du med at arbejde efter du har opfyldt 2-års-reglen vil du få en skattefri præmie for hver gang du har arbejdet 481 timer. Antallet af præmieportioner du har ret til gøres op når du kan få folkepension. Du skal selv søge om at få præmien udbetalt. Arbejde og efterløn Du kan arbejde ubegrænset når du er på efterløn. Hovedreglen er, at der vil ske modregning time for time. For at tilskynde personer på efterløn til at arbejde er der indført en særlig regel om lempet fradrag for arbejde, hvor timelønnen er lavere end den såkaldte omregningssats. Der er et indkomstloft. Overskrides den er der normal modregning time for time for arbejde, hvor arbejdet er kontrollabelt. Er du i arbejde, følger du i stor udstrækning dagpengereglerne, herunder reglerne om mindsteudbetaling, overarbejde og arbejdsgiverbetalte ledighedsdage. 37

40 Satser 2015: Pr. måned Pr. år Efterlønsbidrag Efterløn (100 %) ca Efterløn (91 %) ca Lempet fradrag i efterløn Indkomstloft præmieportion 12 portioner (max) Skattefri præmie Omregningssatsen Pr. time 220,50 Fritiden og efterløn Det er tilladt at deltage i visse former for frivilligt arbejde. Spørg din A-kasse til råds, hvis du er i tvivl. 38

41 Tilbagetrækningsreformen Folketinget vedtog i 2011 en ny tilbagetrækningsreform. Ændringerne vedrører ikke personer der er født før eller med andre ord er fyldt 60 år inden De væsentligste ændringer er: Højere efterlønsalder og folkepensionsalder. Kortere efterlønsperiode og bortfald af 2-års-reglen Disse ændringer indfases over en periode frem til 2023, hvor man først kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i 3 år. Derudover forhøjes modregningen for pensioner i efterlønnen for personer født efter Der vil dog fortsat være mulighed for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år. Flere oplysninger får du i din A-kasse. 39

42 Andre muligheder efter de 60 år I det følgende beskrives kort, hvilke andre økonomiske muligheder der kan være, såfremt du ønsker at forlade arbejdsmarkedet mellem 60 og 65 år. Der kan være tale om delpension og førtidspension. Delpension Delpension giver mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Søges hos kommunen. Ordningen er under afvikling. For at opnå delpension: 1: Må du ikke have opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis. 2: Skal du bo i Danmark. 3: Være født før 1. januar : Være mellem 60 og 64 år. Fra 2014 stiger delpensionsalderen gradvist til 63 år i : Have betalt ATP- bidrag svarende til 10 af de sidste 20 år. 6: Have arbejdet mindst timer i Danmark inden for de sidst 24 måneder. 7: Arbejde 12 til 30 timer om ugen mens du modtager delpension 8: A-kassen skal have opgjort din pensionsformue. For hver time arbejdstiden nedsættes, gives 82 % af dagpengemaksimum for en time. Overgang til delpension skal søges inden arbejdstiden nedsættes, fordi arbejdstiden beregnes ud fra den gennemsnitlige arbejdstid de seneste ni måneder inden overgang til delpension 40

43 Førtidspension Førtidspension er beregnet til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat. Førtidspension søges hos kommunen og udbetales af Udbetaling Danmark. Fra 1. januar reguleres din pension automatisk, hvis der sker ændringer i din skattepligtige indkomst. Derimod er det en god ide at ændre i din forskudsopgørelse, hvis der sker ændringer i indkomsten ved selvstændig virksomhed og ved indkomst der ikke beskattes i Danmark. Udbetaling Danmark skal ligesom tidligere have besked ved ændringer i det samliv, i din formue og i forbindelse med udlandsophold mere end 2 måneder. Derved undgår du en evt. større regulering efter årets udløb. Der skelnes mellem to forskellige regler om førtidspension afhængig af, om kommunen startede sagen før 1. januar 2003 (kaldet førtidspension - gamle regler) eller efter 1. januar 2003 (kaldet førtidspension - nye regler). Nedenfor gennemgås kort reglerne for de to former for førtidspension. Førtidspension gamle regler Der findes fire forskellige typer af førtidspensionen. Almindelig førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg, førtidsbeløb og ekstra tillægsydelse Forhøjet almindelig førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg, førtidstillæg og ekstra tillægsydelse Mellemste førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg og invaliditetsbeløb Højeste førtidspension der består af grundbeløb, pensionstillæg, invaliditetstillæg og erhvervsudygtighedsbeløb Invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og de ekstra tillægsydelser er skattefrie, men grundbeløb og pensionstillæg kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever f.eks. har indtægter ved siden af pensionen. 41

44 Satser 2015 Førtidspension i kr. om måneden før skat gamle regler Enlig Gift/samlevende Grundbeløb Pensionstillæg Erhvervsdygtighedsbeløb Invaliditetsbeløb* Førtidsbeløb* Ekstra tillægsydelse ved forhøjet almindelig førtidspension* Ekstra tillægsydelse ved almindelig førtidspension* Grundbeløb og indkomst i kr. om året Grundbeløb bliver sat ned Grundbeløb ved indkomst over bortfalder Gift/samlevende Enlig Pensionstillæg og indkomst i kr. om året Pensionstillægget Pensionstillægget bliver sat ned ved bortfalder Enlig Gift/samlevende med pensionist Gift/samlevende med ikke-pensionist *Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, kan I se bort fra halvdelen af hans eller hendes indtæft, dog kan I højst se bort fra kr. årligt. Herefter kan jeres samlede indtægter ud over din pension udgør op til udgøre op til kr. om året, uden at det påvirker dit pensionstillæg. Pensionstillægget bliver sat ned med 32 kr. for hver 100 kr. jeres samlede indtægter overstiger kr. 42

45 Ud over førtidspensionen kan du søge kommunen om personligt tillæg, helbredstillæg, varmetillæg for førtidspensionister og boligstøtte til førtidspensionister. Førtidspension nye regler De nye regler gælder for alle pensionssager, som kommunen startede efter 1. januar Reglerne for tilkendelse af førtidspension blev skærpet pr. 1. januar 2013, men reglerne for pensionstillæg og beregning af pensionen er ens uafhængig om tilkendelsen er sket før eller efter 1. januar 2013, blot den er sket efter 1. januar Man har kun ret til førtidspension, hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, fordi ens arbejdsevne er varigt nedsat. Kommunen vurderer forud for en evt. tilkendelse, om arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på anden måde, så man kan forsørge sig selv på almindelige velkår eller i et fleksjob. Desuden vurderer kommunen ud fra en række andre forhold, f.eks. uddannelse, erfaring fra arbejdsmarkedet og helbred. Førtidspension betragtes i dag som den sidste løsning. Førtidspensionen består af et grundbeløb, der bl.a. afhænger af om du selv eller din ægtefælle/samlever har indkomst ved siden af din pension. 43

46 Satser 2015 Førtidspension i kr. om måneden før skat nye regler Enlig Gift/samlevende Grundbeløb Førtidspensionen nedsættes hvis du eller din ægtefælle/samlever har indkomst fra f.eks. arbejde eller arbejdsmarkedspensioner. Nedenfor ses hvornår nedsættelsen sker: Førtidspension og indkomst i kr. om året: Førtidspension nedsættes ved indkomst over Enlig Gift/samlevende med pensionist Gift/samlevende med ikke-pensionist * * Er din ægtefælle/samlever ikke pensionist ser man bort fra de første kr. af din partners indtægt. Herefter kan I tilsammen have ekstra indtægter på op til kr. om året, før det påvirker førtidspensionen. Din ægtefælles/samlevers indtægter ud over kr. påvirker ikke førtidspensionen. Ud over førtidspensionen kan der hos kommunen søges tilskud til f.eks. uforudsete udgifter, medicin og sygebehandling, boligudgifter og hvis man får brøkpension. 44

47 Begravelseshjælp Er afdøde født før 1. april 1957, er den økonomiske hjælp altid på mindst kr. Begravelseshjælpen kan i 2015 maksimalt udgøre kr. Formuegrænser: Enlige kr. Begravelseshjælp bortfalder, hvis formuen overstiger kr. (Bortset fra ovennævnte kr. til personer født før 1. april 1957). Personer med ægtefælle kr. Begravelseshjælp bortfalder, hvis formuen overstiger kr. (Bortset fra ovennævnte kr. til personer født før 1. april 1957). Begravelseshjælp søges på og udbetales af afdødes bopælskommune. IT og Danske Seniorer I dag er det ikke nok at kunne læse, stave og regne. Man skal også kunne bruge IT (Informationsteknologi) og EDB. Ellers er det svært at deltage i de demokratiske processer i samfundet og det er svært at købe togbilletter, holde kontakt med de offentlige myndigheder, ordne bankforretninger eller få de sidste nyheder om snart sagt alt muligt. Men det er også både sjovt og nemt at bruge IT. Man skal blot lære det i et stille tempo, der passer til én selv. Det har vi Danske Seniorers datastuer til. Ældremobiliseringen formåede at oprette knap 200 Datastuer fordelt over hele landet. Mange af disse har valgt, at blive en del af Danske Seniorers datastuenetværk. Her vejleder andre ældre dig om brugen af computer og IT. Der er god tid og alle kan finde ud af det. Det er gratis og udover at man lærer en masse, har man det også hyggeligt med andre ældre. 45

48 Gå selv på nettet: eller få hjælp til det, af dit barnebarn eller på eksempelvis biblioteket. Dér kan du se hvor der er en datastue og hvordan du kommer i gang. Ældre underviser ældre. Alle kan være med. Det er ikke klasseundervisning, men foregår ved, at én person vejleder og hjælper dig. Der er god tid, - hvis du har god tid.. Det er også hyggeligt. Der er også en datastue tæt på dig. Lær at bruge EDB og IT af andre ældre i en datastue. Det er nemt, sjovt og gratis. Her finder du datastuerne: Eller ring: Seniorernes Datastuenetværk lær at bruge computeren Siden 1.november 2014 har borgernes kommunikation med det offentlige skullet foregå digitalt, medmindre man er blevet fritaget. Mange seniorer har oplevet digitaliseringen som en stor udfordring og har brug for at blive fortrolige med computeren, inden de bevæger sig ud i at bruge de digitale kommunikationskanaler. Her kan datastuerne i Seniorernes Datastuenetværk hjælpe. Netværket er et samarbejde mellem Danske Seniorer og Faglige Seniorer og består af over 100 datastuer på landsplan. I datastuerne vejleder frivillige seniorer i brug af computer med udgangspunkt i dit behov. Det er gratis eller meget billigt at bruge en datastue. Datastuerne arbejder på mange forskellige måder, men målet er det samme: at blive fortrolige med computeren, internettet og digital kommunikation. Samtidig er det sociale en meget vigtig del af at være i en datastue. Derfor fylder kaffepausen og den dagligdags snak også en del på datastuerne. 46

49 Find en datastue i dit nærområde på eller eller ring til datastuekonsulenten hos Danske Seniorer på Fritagelse fra digital post fra det offentlige Det er altid muligt at blive fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige. Man bliver enten fritaget for en to-årig periode eller permanent. Du kan blive fritaget, hvis du: Har en funktionsnedsættelse, som hindrer dig i at modtage post digitalt. Ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse i dit hjem. Er registreret som udrejst af Danmark. Er hjemløs. Har sproglige vanskeligheder. Har praktiske vanskeligheder med at skaffe NemID. For at blive fritaget skal du møde op i Borgerservice. Det er også muligt at bede andre fritage dig ved brug af fuldmagt. En fritagelse fra digital post er ikke det samme som en fritagelse fra Digital Selvbetjening. Digital selvbetjening er de ydelser, der styres af udbetaling Danmark, bl.a. folkepension og boligstøtte. Skal man ansøge om disse ydelser eller ændre i sine oplysninger, skal det som udgangspunkt foregå digitalt. En undtagelse fra at bruge den digitale løsning, gives for den enkelte ydelse. 47

50 Bliv medlem Alle er velkomne i Danske Seniorer. Som medlem får du bl.a. Senior Bladet gratis otte gange om året, og mod blot at betale portoen kan du også få den årlige håndbog Pensionist og Efterlønsmodtager tilsendt. Desuden har organisationen mange tilbud på rejser, ture, arrangementer og bøger. Danske Seniorer har flere end 600 pensionistforeninger og seniorklubber som medlem. Ønsker du at deltage i en medlemsforenings aktiviteter, skal du være medlem af den. Medlemsforeningerne fastsætter selv deres kontingent, der også indeholder kontingent til Danske Seniorer. Danske Seniorer har også mange enkelt-medlemmer. For enkelt-medlemmer er kontingentet kun 110 kr. om året for enlige og 145 kr. for par. Ved køb og bestilling af rejser, ture, billetter og bøger skal du blot oplyse dit medlemsnummer. 48

51 Danske Seniorer Griffenfeldsgade København N Tlf.: Mail: [email protected] Hjemmeside: Pris: 40,- kr. plus forsendelse ISBN: Tarm Bogtryk A/S