Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab. I det følgende er vises hvordan regnskabet præsenteres på Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Regnskabet indeholder data for: CO2-udledning El Varme Gas Affald Luftforurening Støj Oversigt over målsætninger og status for 2012 Politisk vedtagne målsætninger Status for 2012 Elforbruget skal nedsættes med 5% i perioden 2007-2012 Fjernvarmeforbruget skal reduceres med 5% i perioden 2007-2012 Vandforbruget/person/dag skal reduceres fra 125 liter i 2006 til 115 liter i 2012 CO2-udledningen skal reduceres med 2% årligt i perioden 2008-2012 Forbruget er reduceret med 2% siden 2007 Elforbruget pr. indbygger er faldet med 10% siden 2007 Fjernvarmeforbruget er steget med 0,5% siden 2007 Fjernvarmeforbruget pr. indbygger er faldet med 4,8% siden 2007 Vandforbruget i 2012 er 110 liter/person/dag CO2-udledningen er reduceret med 7% fra 2011 til 2012. CO2 udledningen skal reduceres med 35% fra 2005 til 2020 Luftforurening med kulmonooxid (CO) skal holdes under EU's grænseværdi på 10 mg/m3 pr. kubikmeter luft Luftforurening med kvælstofdioxid skal holdes inden for EU s grænseværdi på 40 mikrogram/m3 luft Luftforurening med partikler (PM10) skal holdes indenfor EU's grænseværdi for partikler på 40 mikrogram pr. kubikmeter luft. CO2-udledningen er totalt reduceret med 27% fra 2005 til 2012 CO indhold var i 2012 1,35 mg/m3 pr. kubikmeter luft Luftens indhold af kvælstofdioxid målt til 54 mikrogram/kubikmeter luft. Indholdet af partikler (PM10) var 35 mikrogram pr. kubikmeter luft.

CO 2 er en drivhusgas, som har væsentlig betydning for forandringerne af vores klima. Særligt CO 2 fra forbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) har siden industrialiseringen medvirket til en ændring i vores klimasystem, som vi endnu ikke helt kender konsekvenserne af. Det er derfor vigtigt, at vi gør en aktiv indsats for at begrænse udledningen af CO 2. Frederiksberg kommune har sat et mål om at reducere CO 2 -udledningen på Frederiksberg med 35 % i 2020 i forhold til 2005. Frederiksberg bys samlede CO 2 -udledning er for 2011 beregnet til ca. 349.104 ton. Det svarer til ca. 3,5 ton CO 2 pr. Frederiksbergborger mod et landsgennemsnit på 8,5 ton pr. indbygger (Energistyrelsen, 2010). Figuren viser den beregnede CO 2 udledning fra Frederiksberg by i perioden 2005 til 2012. CO 2 -udledningen i perioden 2005-2012 er faldet med ca. 27 %. Reduktionerne kommer især fra mere vedvarende energiproduktion mens forbruget af energi ikke er ændret væsentligt. Dermed kan følgende års udledning godt risikere at stige igen, hvis eksempelvis vindproduktionen er mindre. Frederiksberg har som mål at nedsætte forbruget med 35 % fra 2005 til 2020. 600.000 500.000 Ton CO 2 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Mål 2020 Målsætning 2020 Deponi, spildevand, opl. Midler Transport Individuel varme Fjernvarme El

Ton/indbygger CO 2 -udledning pr. indbygger 2005-2012 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Beregnes CO 2 -udledningen pr. indbygger på Frederiksberg, har der i perioden været et fald på ca. 33 %. CO 2 - udledningen pr. indbygger er i 2012 beregnet til 3,5 ton CO 2. CO 2 -udledning - fordelt på sektorer - 2012 Transport 34% el 32% Affald 6% Fjernvarme 23% Ind.opvarmning 5% Diagrammet viser, hvordan Frederiksberg bys CO 2 -udledning fordeler sig på forskellige sektorer. Forbrug af el, fjernvarme og transport står for de største bidrag til CO 2 -udledningen på Frederiksberg. For første gang er transport nu den største udledningsfaktor i kommunen. Beregningen er foretaget ved hjælp af et CO 2 beregningsværktøj til kommuner, udviklet af KL og Klima- og Energiministeriet. I beregningen indgår CO 2 -bidrag fra energiforbrug i bygninger, transport samt affaldsdeponi og spildevand. Beregningen er foretaget med anvendelse af de gældende CO 2 - koefficienter i hvert enkelt år.

Grafen viser udviklingen i det totale elforbrug i perioden 2002 til 2012. Elforbruget svinger generelt med et par procent fra år til år. Samlet set er forbruget faldet med 4,6 % i perioden. Fra 2011 til 2012 er forbruget faldet med ca. 1,9%. Elforbrug fordelt på kundekategorier Figuren viser, hvordan elforbruget på Frederiksberg fordeler sig på de forskellige kundekategorier. Boligerne står for 44 % af forbruget, mens de resterende 56% er fordelt mellem industri, handel/service og de offentlige institutioner. Elforbrug fordelt på kundekategorier Offentlige institutioner 17% Handel og service 27% Industri 12% Boliger 44%

MWh De fleste ejendomme på Frederiksberg bliver i dag opvarmet med fjernvarme. Fjernvarmen på Frederiksberg kommer fra kraftvarme, hvor fjernvarmen produceres sammen med el. Samtidig udnyttes overskudsvarmen fra forbrændingen af affald. Det gør, at CO2-udledningen og miljøbelastningen fra fjernvarme er forholdsvis lille i forhold til mange andre opvarmningsformer. Udvikling i fjernvarmeforbrug 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Fjernvarmeforbrug 2002-2012 Grafen viser udviklingen i fjernvarmeforbrug 2002-2012. Forbruget er korrigeret for temperaturforskelle og er i perioden steget med godt 18 %. Stigningen i forbruget hænger sammen med, at tilslutningsprocenten for fjernvarme ligeledes er steget. I 2012 blev 35 ejendomme tilsluttet fjernvarmen, og tilslutningen til fjernvarme er i dag oppe på 98,8 %. Beregnes fjernvarmeforbruget pr. m2 er forbruget på Frederiksberg samlet set faldet fra 124 kwh/m2 i 2008 til 121 kwh/m2 i 2011. Fordeling af fjernvarmen i forhold til kundekategorier

m3 Fjernvarmeforbrug på kundekategori Handel og service 7% Industri og erhverv 1% Offentlige bygninger 16% Boliger 76% På Frederiksberg blev ca. 76% af fjernvarmen brugt i boliger, 16% i offentlige bygninger og 8% i handel/erhverv i 2012. Udvikling i gasforbrug 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 Gasforbrug 2002-2012 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Grafen viser udviklingen i det totale gasforbrug over de sidste i perioden 2002 til 2012. Forbruget er i perioden faldet kraftigt, hvilket skyldes, at gas ikke anvendes til madlavning og opvarmning i så høj grad længere.

Frederiksberg er en ren by, hvor den enkelte borger har gode muligheder for at sortere affaldet korrekt. Det er godt for miljøet, at vi sorterer affaldet, så mest muligt kan blive genbrugt. Men det er også godt for vores miljø, at vi nedbringer mængden af affald. I 2007 iværksatte Frederiksberg Kommune en husstandsindsamling af hård plast og metal til genanvendelse. I 2012 blev der indsamlet 187 ton hård plast og 282 ton metal. Udviklingen i mængden af husholdningsaffald Grafen viser udviklingen i mængden af husholdningsaffald fra 2008 til 2012, samt hvordan behandlingen af husholdningsaffald fordeler sig på behandlingstyperne genanvendelse og forbrænding. Ud over genanvendelse og forbrænding går en meget lille andel af affaldet til specialbehandling og deponering. Figuren viser, at affaldsmængderne totalt set er faldet fra 33.835 ton i 2008 til 32.635 ton i 2012. Udviklingen skyldes bl.a. mindre papir, mens mængderne af glas, plast samt jern og metal er steget. Den detaljerede oversigt herunder viser mængderne af de enkelte affaldstyper i 2012. Bygge- og anlægsaffald med videre omfatter affald til genbrugsstationen.

Husholdningsaffald 2012 fordelt på behandlingsformer Husholdningsaffald Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandl. I alt 2012 Dagrenovation 0 21.518 0 0 21.518 Forbrændingsegnet affald 8 1.738 0 0 1.746 Ikke forbrændingsegnet 0 0 0 0 0 Grene, blade, græs mv. 714 3 0 0 716 Papir 4.193 0 0 0 4.193 Pap 469 0 0 0 469 Glas 2.039 0 0 0 2.039 Plast 187 0 0 0 187 Jern og metal 382 0 0 0 382 Elskrot 420 0 0 0 420 PVC 0 0 0 0 0 Imprægneret træ 834 19 39 0 893 Olie- og kemikalieaffald 0 12 0 0 12 Malingsaffald, vandbas. 0 38 0 0 38 Batterier 19 0 0 0 19 Blyakkumulatorer 2 0 0 0 2 I alt 2012 9.268 23.327 40 0 32.635

Når man bor i en storby, så er støj og luftforurening uundgåeligt. Men støj kan virke generende og stressende, og luftforurening kan nedsætte vores sundhed og levealder. Udviklingen går to veje. Der kommer stadig flere biler i byen, men samtidig bliver bilerne også mere miljøvenlige. For luftforureningen kan det aflæses i, at luftens indhold af visse skadelige stoffer faktisk falder i byen. Støjen derimod bliver kun mindre ved skift til eksempelvis elbiler. Støjbelastning af boliger Antal støjbelastede boliger 2013 < 58 db(a) 58-68 db(a) > 68 db(a) 10% 34% 56% I 2013 er der blevet gennemført en støjkortlægning på Frederiksberg. Kortlægningen er baseret på modelberegninger ud fra trafiktællinger, vejbredder, gennemsnitshastigheder, bidrag fra banestøj mv. Figuren viser, at 44% af boligerne på Frederiksberg er udsat for et støjniveau over 58 db(a) og dermed støjbelastede. Heraf er 10% eller 5225 boliger stærkt støjbelastede. En ny støjhandlingsplan er under politisk behandling i efteråret 2013. Støjhandlingsplanen viser en stor reduktion i antallet af støjpåvirkede boliger i 2013 i forhold til 2006. Ifølge Støjhandlingsplanen skyldes det dog at beregningerne er blevet mere forfinede, hvilket har sænket støjniveauerne, samtidig med at forudsætningerne for den seneste støjberegning er mere detaljeret end i 2007. Beregningerne er nu foretaget på hvert etageniveau frem for blot i en enkelt højde. Især sidstnævnte reducerer antallet af boliger, der er belastet med støj.

Luftforurening Der er i 2012 besluttet en ny strategi for bekæmpelse af luftforurening som kan ses her: http://www.frederiksberg.dk/~/media/forside/politik-og-demokrati/politikker-og-strategier/miljoe-klimaaffald/strategitilbekaempelseafluftforureningjuli2012.ashx. I strategien præsenteres mere detaljeret kortlægning og simulering af luftforurening på Frederiksberg. Hvert år offentliggør Aarhus Universitet luftkvalitetsmålinger fra en række faste målestationer. Der findes ikke en fast målestation i Frederiksberg Kommune og derfor bruges målestation på H.C. Andersens Boulevard som indikator for luftkvaliteten på kraftigt trafikerede veje på Frederiksberg. Luftkvaliteten på mindre trafikerede veje vil være væsentligt mindre. Luftens indhold af CO 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 CO mg/m³ Grænseværdi (EU2008) Grafen viser udviklingen i forureningen med kulmonooxid (CO), målt på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, som kan sidestilles med en stærkt trafikeret gade på Frederiksberg. Indholdet af kulmonooxid i luften har generelt været faldende. Den positive udvikling skyldes primært anvendelse af mere miljøvenlige køretøjer med påmonteret katalysator m.v. EU's grænseværdi fra 2005 på 10 mg/m 3 pr. kubikmeter luft overholdes. Luftens indhold af N0 2 70 60 50 40 30 20 10 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 µg/m³ Grænseværdi fra 2010

I 2011 blev luftens indhold af kvælstofdioxid målt til 54 mikrogram/kubikmeter luft. Det er kommunens mål, at indholdet af kvælstofdioxid i luften skal ned på 40 mikrogram/m 3 luft inden 2010. Dette mål svarer til en opfyldelse af EU's grænseværdier for kvælstofdioxid, som trådte i kraft i 2010. Luftens indhold af partikler 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Årsmiddelværdi for partikler PM10 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Årsmiddelværdi µg/m³ Grænseværdi (2005) Grafen viser årsmiddelværdien for forureningen med partikler fra 2003 til 2011. EU's grænseværdi for partikler ligger i øjeblikket på 40 mikrogram pr. kubikmeter luft. Samtidig er det et krav, at forureningen med partikler maksimalt må overskride en døgnmiddelværdi på 50 mikrogram pr. kubikmeter 35 gange på et år.

1000 m3 På Frederiksberg har vi rent drikkevand af høj kvalitet og vi er stolte af at kunne hente ca. 40% af vores vandforbrug fra jorden lige under byen. Over de sidste 10 år er vandforbruget faldet ca. 15%. I 2012 var det samlede vandforbrug i boligerne 14.005 m3 pr. dag. Det svarer til at vandforbruget i boligerne var 110 liter/person/dag. Målet for 2012 er at forbruget er reduceret til 115 liter/person/dag. Grafen viser udviklingen i det totale vandforbrug. Forbruget er faldet med ca. 8% i perioden. Fra 2011 til 2012 faldt forbruget med ca. 5%. 7.000 Vandforbrug 2002-2012 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012