STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

Relaterede dokumenter
STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Litteraturvidenskab 2009 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere.

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Tilvalg i Polsk for begyndere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Fagstudieordning Efter- og tillægsuddannelser i latin 2019

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Fagstudieordning Bachelortilvalg i indoeuropæisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Fagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab

DET HUMANISTISKE FAKULTET :32 FAGBESKRIVELSE. Litteratur på engelsk: Tekster og kontekster: Engelsk litteratur ca.

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for kandidatsidefaget i oldtidskundskab 2018-ordningen

Studieordning for SIDEFAG I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Pensumbestemmelser for. Persisk

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013

14. Kulturanalyse 1: Kulturforståelse og interkulturel kommunikation (Cultural Analysis 1)

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Pensumbestemmelser for. Mellemøstens sprog og samfund

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagmodul i Dansk. Formål

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.


Studieordning for det gymnasierettede bachelortilvalg i. Tysk, 2012-ordningen. Revideret 2013 Rettet 2014

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Moderne Europastudier,

Engelsk A stx, juni 2010

Fagmodul i Journalistik

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-centralfag 1

Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige studieordning, men den skal give mulighed for hurtigt at slå efter, hvad indholdet af og eksamensformen for de forskellige kurser på BA-centralfaget er. Slå altid efter i den rigtige studieordning eller spørg studievejledningen, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hvad er et BA-centralfag? En bacheloruddannelse (BA) varer 3 år og den består af et centralfag, som er det fag, man starter på, når man starter på universitetet, og et tilvalg eller sidefag, som man går i gang med, når man har læst i to år. Det kan illustreres med følgende figur: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Centralfag Centralfag Tilvalg Tilvalg Som fuldtidsstuderende skal man hvert år have kurser og eksamener, der svarer til 60 ECTS (ECTS = European Credit Transfer System). På bacheloruddannelsen fylder centralfaget 135 ECTS (svarer til 2 ¼ årsværk), mens tilvalg/sidefag fylder 45 ECTS (svarer til ¾ årsværk). 1 ECTS svarer til 27,5 arbejdstimer. Faglige elementer i BA-uddannelsen i tysk For nemhed skyld inddeler vi de kurser, der indgår i BA-uddannelsen, i studietekniske, litterære og kulturhistoriske kurser, historiske og samfundsorienterede kurser, sprogvidenskabelige kurser og sprogfærdighedskurser. Det betyder dog ikke, at der ikke også er kurser der går på tværs af denne inddeling. Inden for hver af disse fagblokke findes der obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag skal alle, der læser centralfag i tysk have, men valgfagene er forskellige fra semester til semester. 2

BA-uddannelsens første fire semestre Man skal have kurser på sit centralfag i de første fire semestre. I skemaet kan du se hvilke kurser, der indgår i BA-centralfaget i tysk, og hvilken eksamensform der er på kurserne. Du kan læse mere om de enkelte kurser på de efterfølgende sider. 1. semester (1. september til 31. januar) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Studietekniske kurser Emneorienteret 2 timer om Undervisningsdeltagelse studieteknik: Tyskland i dag Litterære kurser og Tekstanalyse 1 2 timer om Undervisningsdeltagelse kulturhistoriske kurser Historiske kurser Samfund og historie 1 2 timer om Bunden hjemmeopgave Sprogvidenskabelige kurser Sprogbeskrivelse 1 2 timer om 2 hjemmeopgaver i løbet af semestret Sprogfærdighedskurser Mundtlig 2-4 timer om Undervisningsdeltagelse kommunikation I (afhængigt af niveau) Skriftlig kommunikation 1 3 timer om 2 hjemmeopgaver i løbet af semestret + en test i næstsidste undervisningstime 2. semester (1. februar til 30. juni) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Litterære og Tekstanalyse 2 2 timer om Skriftlig eksamen kulturhistoriske kurser Historiske kurser Samfund og historie 2 2 timer om Mundtlig eksamen Sprogvidenskabelige kurser Sprogbeskrivelse 2 3 timer om Undervisningsdeltagelse Sprogfærdighedskurser Skriftlig kommunikation 2 2 timer om Skriftlig eksamen Valgfag Sprogligt tema 2 timer om Bunden hjemmeopgave Valgfag i litteratur, kulturhistorie eller historie 2 timer om Fri hjemmeopgave 3

3. semester (1. september til 31. januar) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Litterære og Kultur- og litteraturhistorie 3 timer om Skriftlig eksamen kulturhistoriske kurser 1 Sprogvidenskabelige kurser Sprogbeskrivelse 3 3 timer om Mundtlig eksamen Sprogfærdighedskurser Tekstproduktion 2 timer om Skriftlig eksamen Valgfag Sprogligt valgfag 2 timer om Fri hjemmeopgave Valgfag i litteratur, 2 timer om Fri hjemmeopgave kulturhistorie eller historie Andet Videnskabsteori I 1 time om Hjemmeopgave 4. semester (1. februar til 30. juni) Fagtype Kursus Antal timer Eksamensform Litterære og Kultur- og litteraturhistorie 4 timer om Mundtlig eksamen kulturhistoriske kurser 2 Den tysksprogede 3 timer om Mundtlig eksamen litteraturs hovedværker Sprogvidenskabelige kurser Sproghistorie og sproglig variation 2 timer om 4 hjemmeopgaver Sprogfærdighedskurser Version (oversættelse fra tysk til dansk) 2 timer om Skriftlig eksamen Andet Videnskabsteori II 1 time om Mundtlig eksamen I 4. semester begynder man desuden at forberede sit bachelorprojekt, der skal afleveres senest d. 1. december (dvs. på 5. semester). 4

De enkelte kurser: Alfabetisk oversigt Den tysksprogede litteraturs hovedværker + mundtlig kommunikation Den tysksprogede litteraturs hovedværker II ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS og derudover prøves du i mundtlig kommunikation, hvilket også tæller 5 ECTS. For begge dele får man karakter efter 7- trinsskalaen. På kurset læses, analyseres og fortolkes nogle af de største tysksprogede litterære værker fra de vigtigste perioder. I dette kursus er der rigtigt meget selvstændig læsning, for pensum i dette kursus er på i alt 1200 sider. Herudover øves mundtlig præsentationsteknik. Pensum er på 1200 siders litterære tekster. Der skal indleveres petitum samt en kort beskrivelse af det delemne, du vælger til din eksamen, senest 1. maj. Eksamen er en mundtlig prøve på i alt 30 min., hvor du skal holde et 15-minutters foredrag om et emne, du har valgt i samråd med underviseren. Herefter diskuteres foredraget og resten af pensum. Eksamen foregår på tysk. Emneorienteret studieteknik: Tyskland i dag Emneorienteret studieteknik ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette kursus er der både fokus på studieteknik (hvordan holder man et oplæg, hvordan skriver man en opgave, hvordan laver man henvisninger, hvordan undgår man at plagiere etc.) og på aktuelle temaer i Tyskland. Det kan være kulturelle temaer (fx ny litteratur, nye film, nyt teater), politiske temaer, aktuelle samfundsmæssige spørgsmål og sproglige temaer. Meningen er at man skal øve sine studieteknikker i forhold til faglige spørgsmål, herunder helt aktuelle temaer. Eksamensformen er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. Kultur- og litteraturhistorie 1 Kultur- og litteraturhistorie I ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalen. 5

I dette kursus handler det om en historisk gennemgang af litteratur, kunst og kultur, der er knyttet til det tysksprogede område (dvs. især Tyskland, Østrig og Schweiz) frem til 1900. Kurset er bygget op om de forskellige perioder i kultur- og litteraturhistorien (fx oplysningstiden, romantikken, realismen) og i kurset skal man analysere forskellige kulturelle udtryksformer som litteratur, arkitektur, maleri, musik etc. i lyset af den periode, de er skabt i. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der varer 5 timer. Prøven består af to dele, nemlig en paratvidenstest, hvor man skal svare på konkrete spørgsmål inden for pensum, og en del, hvor man skal besvare et større spørgsmål inden for faget. Eksamensopgaven skal skrives på tysk, og man må godt bruge ordbøger, men ikke internet til eksamen. Kultur- og litteraturhistorie 2 Kultur- og litteraturhistorie II ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalen. Man har to timer om med sin almindelige underviser og to timer om med en instruktor. Kurset er en fortsættelse af Kultur- og litteraturhistorie 1, men nu med fokus på perioderne efter 1900 (fx efterkrigstiden, modernismen og postmodernismen). Pensum til faget er på i alt 900 sider. Der skal afleveres petitum senest 1. april. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 minutter. Forud for eksamen er der 60 minutters forberedelse. Man får et spørgsmål og en tekst inden for en af de perioder, der har været gennemgået i kultur- og litteraturhistorie I og II. Eksamen foregår på tysk. Mundtlig kommunikation Mundtlig kommunikation ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. På dette kursus trænes det mundtlige tysk gennem oplæg, diskussionsøvelser, rollespil o.lign. Ved semesterstart skal alle nye tyskstuderende igennem en sprogtest, der afgør hvilket forløb i mundtlig kommunikation, den studerende skal følge, og hvor mange timer han/hun skal have på 1. semester (2 eller 4). Eksamensformen er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. 6

Samfund og historie 1 Samfund og historie I ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I kurset behandles den tyske historie fra 1848 og frem, men der er også fokus på nutidige politiske og samfundsmæssige forhold. Man læser forskellige tyske tekster (historiske tekster, men også avisartikler), der belyser de ting, man diskuterer i undervisningen. Typisk vil man skulle holde et oplæg om et af de temaer, der behandles. Kurset afsluttes med en hjemmeopgave, der skal skrives på tre døgn. Underviseren fastlægger, hvad opgaven skal handle om, på baggrund af de temaer, der har været behandlet i undervisningen. Opgaven skal skrives på dansk eller tysk. Samfund og historie 2 Samfund og historie II ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I denne del af kurset tages der fat på en række forskellige samfundsmæssige temaer, fx regionale forskelle inden for Tyskland, ligestillingsspørgsmål, udenrigspolitik o.lign. Udgangspunktet er den aktuelle situation, men i et historisk perspektiv. Pensum til faget er på 300 sider. Der skal afleveres petitum senest 1. april. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 25 minutter. Forud for eksamen er der 50 minutters forberedelse. Man får et spørgsmål eventuelt sammen med en ukendt tekst. Eksamen foregår på tysk. Skriftlig kommunikation 1 Skriftlig kommunikation I ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette kursus trænes det skriftlige tysk. Du skal skrive mindre tekster i form af fx læserbreve eller præsentationer af politikere, politiske partier, byer, regioner e.lign. Du skal arbejde med grammatik, ordforråd og tekstopbygning med henblik på at gøre dine tekster så gode som muligt. Eksamen i kurset er dels skriftlige opgaver i løbet af semestret, dels en test i slutningen af semestret. Du skal bestå minimum to af de opgaver, der afleveres. Derudover skal du bestå en test inden for det grammatiske stof, der gennemgås. 7

Skriftlig kommunikation 2 Skriftlig kommunikation II ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalaen. På kurset arbejder du videre med det skriftlige tysk, med ordforråd, grammatik og tekstopbygning. Der er mulighed for at aflevere opgaver, typisk i grupper. Eksamen i kurset er en skriftlig eksamen, der varer 4 timer. Ved eksamen skal du skrive en tekst og besvare spørgsmål inden for det grammatiske stof. Du må bruge ordbøger og den eller de grammatikbøger, du har arbejdet med i undervisningen, men ikke internet. Sprogbeskrivelse 1 Sprogbeskrivelse 1 ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I sprogbeskrivelse 1 handler det om grammatisk analyse. I kurset lærer du at analysere sætninger og ordgrupper ved hjælp af forskellige værktøjer. Det handler altså om at beskrive autentiske sætninger og derigennem opstille hypoteser om, hvordan man på tysk kan sætte ord sammen, så de danner ordgrupper og sætninger. Også sprogets forskellige funktioner er genstand for diskussion. Eksamensformen for kurset er to hjemmeopgaver, der skrives i løbet af semestret (typisk afleveres én opgave i oktober og én i slutningen af november). I opgaverne skal man analysere sætninger og redegøre for og diskutere forskellige grammatiske begreber. Den første opgave bedømmes med bestået/ikkebestået, den anden med en karakter efter 7-trinsskalaen. Opgaverne skal skrives på tysk eller dansk. Sprogbeskrivelse 2 Sprogbeskrivelse 2 ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. Man har to timer om med sin almindelige underviser og en time om med en instruktor. I dette kursus handler det om, hvordan det tyske grammatiske system er skruet sammen, dvs. hvordan man kan udtrykke forskellige betydninger på tysk. Analyseredskaberne, som man har lært i sprogbeskrivelse 1, bruger man nu til at kunne beskrive, fx hvordan forskellige verber kræver forskellige sætningsled, hvordan man kan udtrykke tid ved hjælp af forskellige tempusformer og hvordan man udtrykker at noget er virkeligt eller uvirkeligt. Eksamensformen er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. 8

Sprogbeskrivelse 3 Sprogbeskrivelse 3 ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. Man har to timer om med sin almindelige underviser og en time om med en instruktor. I dette kursus handler det fortsat om, hvordan man kan udtrykke forskellige betydninger på tysk, fx hvordan man kan bruge sproget til at stille spørgsmål, fremsætte udsagn eller give ordrer, hvordan man udtrykker tilhørsforhold eller at en person eller genstand besidder en egenskab. De grammatiske spørgsmål og erkendelser knyttes an til spørgsmål, der vedrører tekstens opbygning og kontekstens indflydelse på sproget. Pensum til faget er på 500 sider samt 8-10 siders analysematerialer. Der skal indleveres petitum senest 1. november. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 minutter. Forud for eksamen er der 60 minutters forberedelse. Man får et spørgsmål, hvor man skal analysere en eller flere sætninger og diskutere et tema, der har været behandlet i undervisningen. Eksamen foregår på tysk. Sproghistorie og sproglig variation Sproghistorie og sproglig variation ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7- trinsskalen. I dette kursus skal du beskæftige dig med det tyske sprogs historiske udvikling og med de forskellige varianter af tysk, der eksisterer i dag. Du skal beskæftige dig med, hvordan det tyske sprog har udviklet og forandret sig, siden man overhovedet kan begynde at tale om et tysk sprog, og med hvordan det tyske sprog ser forskelligt ud, afhængigt af geografi, sociale forhold, alder etc. Eksamen i kurset består af fire hjemmeopgaver, hvor du behandler kursets emner. Opgaverne skrives på tysk. Du får en samlet karakter for alle fire opgaver. Sprogligt tema Sprogligt tema ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I dette kursus skal du fordybe dig i et emne inden for det sprogvidenskabelige område. Indholdet er forskelligt fra gang til gang, men der kan fx være tale om en bestemt teoretisk eller metodisk retning inden for sprogvidenskaben (kognitiv lingvistik, sociolingvistik, kontrastiv lingvistik e.lign.), en bestemt disciplin (fx 9

fonologi, pragmatik) eller et mere specifikt emne, fx inden for grammatikken (konjunktiv, nominalisering e.lign.). Der læses et antal bøger eller artikler svarende til 200-300 sider. Kurset afsluttes med en hjemmeopgave på 6-9 sider, der skal skrives på tre døgn. Underviseren fastlægger, hvad opgaven skal handle om, på baggrund af de temaer og det pensum, der har været behandlet i undervisningen. Opgaven skal skrives på tysk. Sprogligt valgfag Sprogligt valgfag ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. Ligesom i sprogligt tema fordyber man sig her i et emne inden for sprogvidenskaben. Pensum til faget er på 2-300 sider. I hjemmeopgaven skal der anvendes min 50 siders sekundærlitteratur. Eksamen i faget foregår som en fri hjemmeopgave, hvor du i samråd med underviseren vælger et emne. Opgaven skal være på ca. 10-15 sider og skrives på tysk. Tekstanalyse 1 Tekstanalyse 1 ligger på 1. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette kursus handler det om at analyse og fortolkning af litterære tekster, inden for prosa, drama og lyrik. Den studerende skal altså tilegne sig forskellige redskaber til at analysere skrevne litterære tekster. Eksamensformen for kurset er aktiv undervisningsdeltagelse. Det betyder at man skal være til stede i min. 80% af timerne, at man skal forberede sig til undervisningen, sådan som underviseren fastlægger det, og at man skal aflevere de skriftlige opgaver eller deltage i de tests, som underviseren fastlægger som en del af kurset. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, hvad underviseren beskriver som en del af eksamen. Tekstanalyse 2 Tekstanalyse 2 ligger på 2. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I dette kursus arbejder man videre med den litterære analyse, men udvider feltet til ikke kun at dække skrevne tekster, men også tekster der forener skrift og billede, mundtlige tekster, film o.lign. Mange af de redskaber, der indgår i Tekstanalyse 1 går igen på dette kursus, men der indgår også nye, der især er relevante når man beskæftiger sig med analyse af andre teksttyper. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der varer 3 timer. Man kommer op i en ukendt tekst, som man skal analysere. Eksamensopgaven kan skrives på tysk eller dansk, som man selv ønsker. 10

Tekstproduktion Tekstproduktion ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. Dette kursus ligger i forlængelse af Skriftlig kommunikation I og II, idet du her arbejder videre på at forbedre dit skriftlige tysk. Fokus i dette kursus ligger på teksten mere end på de enkelte sætninger, dvs. på at få dine tekster til at fremstå som helheder, der tjener et kommunikativt formål. Du arbejder dog også stadig videre med grammatik og ordforråd. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der varer 5 timer. På baggrund af et skriftligt materiale skal du skrive en eller to tekster inden for en teksttype, du har arbejdet med i undervisningen, og derudover skal du svare på nogle teoretiske spørgsmål. Valgfag i litteratur, kulturhistorie eller historie Valgfag i litteratur, kulturhistorie eller historie ligger på 2. og 3. semester. Hvert kursus vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I et valgfag inden for litteratur, kulturhistorie eller historie går man i dybden med et emne inden for et af disse faglige områder. Det kan være en roman, et forfatterskab, en litterær periode, film, billedkunst, en historisk periode e.lign. Der læses bøger og artikler svarende til ca. 300-500 sider. Pensum i faget er på 3-500 sider. I opgaven skal der anvendes min. 50 siders sekundærlitteratur. Eksamen i faget foregår som en fri hjemmeopgave, hvor du i samråd med underviseren vælger et emne. Opgaven skal være på ca. 10-15 sider og skrives på tysk. Version: oversættelse fra tysk til dansk Version ligger på 4. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakter efter 7-trinsskalen. I dette fag drejer det sig om oversættelse fra tysk til dansk. Du skal dels arbejde praktisk med forskellige teksttyper (faglige tekster, litterære tekster, journalistiske tekster), dels teoretisk med grundlæggende forskelle på det tyske og det danske sprog. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen, der foregår på universitetet og varer 4 timer. Man kommer op i en ukendt tysk tekst, som man skal oversætte til dansk. Derudover skal man kommentere forskellige oversættelsesmæssige udfordringer. 11

Videnskabsteori 1 Videnskabsteori I ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette fag drejer det sig om hvad videnskab er helt overordnet, og hvad humanistisk videnskab er i forhold til andre videnskaber. Du skal opnå kendskab til forskellige strømninger og paradigmer, der har gjort sig gældende inden for humaniora. Der læses bøger og artikler svarende til ca. 300 sider. Eksamen i faget er en bunden skriftlig hjemmeopgave, dvs. at underviseren definerer opgaven. Du har tre dage til at skrive opgaven, der skal være på 3-5 sider. Opgaven skal skrives på dansk. Videnskabsteori 2 Videnskabsteori I ligger på 3. semester. Kurset vægter 5 ECTS. Man får karakteren bestået eller ikke bestået. I dette kursus drejer det sig mere specifikt om tyskfagets videnskabsteori. Der læses artikler og bøger svarende til 150 sider. Der skal afleveres petitum senest 1. april. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen, der varer 30 minutter. Forud for eksamen er der 30 minutters forberedelse. Eksamen foregår på tysk. 12