Omtale 2/7 (fuldt gengivet)

Omtale 2/7 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad Holdt Møde i Mandags Aftes. Af Dagsordenens 16 Punkter var der kun et Par, der gav Anledning til Meningsudveksling. Vægterne androg om at faa bevilget hver 25 Kr. til Anskaffelse af Sommerjakker, hvilket blev nægtet. Frelsens Hær, Redaktør Karl Petersen og Bagermester A. Iversen fik Tilladelse til hver især at belægge et udhus med Tagpap. Iversen fremlagde Regnskabet for den kommunale Børnebespisning. Denne har været praktiseret fra 9. Jan. til 1. Maj. Og der er gennemsnitlig bespist 99 Børn daglig. Komiteen havde til sin Raadighed 2897 Kr. og har af dem brugt 2238, saa den har 658 Kr. i Behold. Udgiften pr. Portion Mad har været 29 Øre, hvilket er 1,4 Øre mindre end Aaret forud. Iversen oplyste, at naar man havde bibeholdt Bespisningen lige til Maj, skyldtes det, at Vinteren trak saa længe ud og medførte den langvarige Arbejdsløshed. Borgmesteren rettede en Tak til den private Komite, fordi den saa godt have skilt sig fra sin Opgave, hvorefter Regnskabet toges til Efterretning. Den ny Boliglov. Paa Spørgsmaalet om, hvad der skulde foretages over Huslejespørgsmaalet efter den nye Boliglov, havde det eksisterende Boligudvalg delt sig i lige saa mange Mindretal, som det talte Medlemmer. Jacob Jensen indstillede, at man nu skulde kaste alle Kontrolbestemmelser ovr Bord og give frie Tøjler og begrunde dette med, at selv om der maaske nok vilde komme en lidt kritisk Overgang, saa vilde en saadan altid indfinde sig, hvornaar dette Tidspunkt end blev naaet. For øvrigt fandt han, at de i Loven fastsatte Restriktioner var langt værre end Huslejenævnene. Kragh indstillede at lade Lovens Kontrolbestemmelser gælde for det Aar, Loven hjemler Ret til, men dog saaledes, at der ikke skrides ind overfor de eventuelle Lejeforhøjelser eller Opsigelser, der har fundet Sted i Tidsrummet fra den gamle Lovs Bortfald og til Dato. Han motiverede dette med, at naar Rigsdagen havde snølet saa længe med Loven, fandt han det urimeligt at give den tilbagevirkende Kraft. Johs. Olsen indstillede, at Kontrolbestemmelserne fik tilbagevirkende Kraft fra 1. Maj, saa Lejeforhøjelser og Opsigelser, der er foretaget i Mellemtiden, kendes ugyldige. Ellers vilde det være at favorisere de Husværter, der har været mest ivrige efter at drage Fordel af Lovens Bortfald. P. Frederiksen mante i Modsætning til Jacob Jensen, at ingen blev gaaet for nær ved Kontrolbestemmelserne. Under Nævnet har Husejerne faaet at rimelig, ja i nogle Tilfælde endog urimelig Forhøjelse, saa de lider ingen Skade, selv om de ikke nu faa Adgang til at diktere Lejepaalæg.

Jacob Jensen: Der er ogsaa Folk, der endnu bor for en latterlig lille Husleje, og i saadanne Tilfælde er det urimeligt, at den ikke skal kunne ændres. Er der nogen saa griske, at de fordrer en ublu Leje, kan de rammes af Lovens Bestemmelse om Huslejeaager. Ved den følgende Afstemning forkastede Jacob Jensens Indstilling med 5 St. mod 3, Kraghs med 4 imod 2 og Johs. Olsens med 4 imod 4. Da saaledes alle Indstillinger var forkastet, henstillede Borgmesteren, at man stemte om. Jacob Jensens Forslag led samme Skæbne som første gang, hvorimod Kraghs Indstilling vedtoges enstemmig med 10 St. Borgmesteren stemte ikke. Beboelse over en Stald. Dyrlæge Vinding søgte om Dispensation fra Sundhedsvedtægten, idet han ønskede Tilladelse til at flytte en Beboelseslejlighed i en Sidebygning i hans Ejendom op paa Loftet over hans Sygestald. Bygningskommissionen og Sundhedskommissionen anbefalede. P.Frederiksen udtalte sin Forundring over, at Sundhedskommissionen, der var saa fintfølende Indretning, kunde anbefale, at der vlev givet Tilladelse til at lave Beboelse oven paa en Stald, da dette maatte være i høj Grad uhygiejnisk. Borgmesteren: Det er saa sjældent, at Stalden benyttes, og naar Loftet gøres lufttæt, kan det ingen Gene volde, dog bør vi stille som Betingelse, at Staldens Grebning cementeres, og der laves Afløb direkte til Kloak. Ved Afstemningen vedtoges det at give Tilladelsen paa de af Borgmesteren stillede Betingelser. Omtale 2/7 (fuldt gengivet) Den nye Sundhedsvedtægt. Den Sundhedsvedtægt for Nykøbing, som i adskillige Aar har været under Forberedelse, nærmer sig nu sin Fuldendelse, idet Udkastet endelig er kommen tilbage fra Ministeriet og af Sundhedsstyrelsen forsynet med adskillige Ønsker om Ændringer. De fleste af disse er ganske vist af redaktionel Natur, men enkelte dog ogsaa af mere gennemgribende Art. Saledes ønskes af Ministeriet slettet Bestemmelsen om, at Byraadet under Epidemier kan paalægge Byens Borgere af udføre overordentlige Foranstaltninger, som Epidemikommissionen maatte ønske iværksat. En Bestemmelse om, at Ejere af Sumpe, Moser o. l. skal kunne tilpligtes i Sommertiden at overhælde disse med Petroleum for at begrænse Myggeplagen, ønskes ligeledes slettet. Heller ikke vil Ministeriet give Sundhedskommissionen Bemyndigelse til at skride regulerende ind overfor Byens Hundehold. Derimod skærpes Bestemmelserne i enkelte Tilfælde overfor private Brønde, idet Sundhedsstyrelsen fordrer, at disse ikke maa anlægges i mindre Afstand end 50 Meter fra Kirkegaarden, medens Byraadets havde ment, at 18 Meter var nok. Endelig ønsker Ministeriet, at hele Kødkontrollen samt Politivedtægten Bestemmelse om Renhoildelse af Gader og Veje skal optages i Sundhedsvedtægten, der saaledes vil svulme op til at blive et Værk paa ca. 150 Paragraffer. I Byraadets Møde i Forgaars vedtoges det at acceptere alle de fremsatte Ønsker, og saa snart de fornødne Rettelser er foretagne, vil den nye og længe savnede Vedtægt kunne træde i Kraft. Omtale 2/7 (fuldt gengivet) Toldforvalteren tager Afsked. Toldforvalter i Nykøbing Knoph er blevet afskediget efter Ansøgning paa Grund af Alder i Naade og med Pension fra Udgangen af August. Omtale 3/7 (fuldt gengivet) Toldforvalterembedet. Som meddelt i Gaar, er Toldforvalter Knoph bivilget Afsked fra sit Embede fra 31. August.Samtidig er der bevilget ham Permission fra Dato, saaledes at han faktisk allerede har fratraads Embedet, og som midlertidig Toldforvalter er konstitueret Toldkontrollør Goldvig, Odense.

Hr. Knoph, der i 17 Aar har beklædt Embedet her, rejser i Slutning af denne Maaned fra Byen for at tage Ophold i Holte. Som Embedsmand var han af den gamle Skole, hvad Omstændeligheden angik, men derimod ikke hvad ydre Opførsel overfor Publikum anbelanger, thi i saa Henseende var han elskævrdig og forekommende saa langt som Hensynet til Omstændeligheden tillod. I 1917 blev han indvalgt i Byraadet som Repræsentant for Konservatismen og var, som det vil erindres, i ca. 2 Aar Borgmester. En Episode, som dog vist baade den gamle Toldforvalter og hans Vaægere helst vil glemme. Omtale 4/7 (fuldt gengivet) Idrætsugen i Nykøbing. I den kommende Uge vil Nykøbing komme til at staa i Idrættens Tegn. De forskellige Sportsmænd og Kvinder har i den senere Tid lagt voldsom Kraft i Træningen, hver inden for sit Felt, for at de i næste Uge kan være i Stand til at imponere det forventede store Tilskuerpublikum. At dette vil blive talrigt, er der ingen Tvivl om, eftersom der bydes paa saa at sige alt, hvad der kommer ind under Brgrebet Sport og Idræt, saasom: Fodbold, Tennis, Væddeløb i flere Hold, Motorløb, Kapsejlads, Kaproning, Gymnastik og mange andre Former for Kraftog Smidighedsudfoldelse udført saavel af vore lokale Klubber som af indførte indenlandske eller Udenlandske Kræfter. At der tillige hver Aften vil blive sørget for et righoldig Udvalg af lettere Underholdning, nævner vi kun for Fuldstændighedens Skyld. Og som sagt: Forberedelserne er i fuld Gang baade hvad Træning og hvad Publikumserhvervelsen angaar. I Gaar tog nemlig Salget af Partoutkort sin Begyndelse, og i Aftes startede vore Idrætsfolk i ikke mindre end fire Biler, der hjemsøgte en Del af Oplandets Byer, hvor Partoutkortene fandt en rivende Afsætning. Da Erfaringen fra Idrætsdagen i Fjor viste, at det var umulig for Publikum at naa at faa alle de forskellige Former for Idræt at se, og da Opvisninen i Aar er bleven endnu mere omfattende, forsøger man nu med en Deling af Opvisningen, der varer lige fra Mandag til Søndag. I vore Annoncespalter har Læserne i de senere Dage kunnet iagttage et par fyrige spankulerende Sportsmænd. Denne Cliché vil gaa igen i den kommende Uge hver Dag med Angivelse af hvilken Sportsgren, der er i Téten den følgende Aften.

Omtale 5/7 (fuldt gengivet) Stjaalet et Rejsetæppe. En Mand fra Nykøbing stjal forleden Dag et Rejsetæppe fra Hotel Frederik 7. og begav sig paa Vandring til København med det. Desværre for Manden lagde han Vejen over Egebjerg, hvor han løb lige i Armere paa Kriminalbetjent Jensen. Han blev saa tilsagt til at møde i Retten, men udeblev.i Gaar blev han anholdt paa Banegaarden i Holbæk og hentet til Nykøbing, hvor han fik en Dom paa 20 Dages Fængsel.

Omtale 8/7 (fuldt gengivet) Et alvorligt Ulykkestilfælde. Ramt at et elektrisk Stød og styrtet ned fra Stigen. En ung Elektriker Bøye Larsen, der arbejder hos Installatør Ernst Olsen, Nykøbing, er i Eftermiddag kommet alvorlig til Skade. Han var sammen med en Lærling beskæftiget ved de elektriske Luftledninger over Gaden uden for Vilhelm Nielsens Hotel. Under Arbejdet kan han til samtidig at berøre de to skæbnesvangre Ledninger, hvorved Strømmen sluttedes og naglede ham fast til de farlige Traade. Lærlingen, der straks saa Faren, var resolut og fik kappet Traadene, hvorved Larsen blev frigjort, men han havde allerede mistet Bevidstheden, og da han er stor af Vækst, evnede den mindre Redningsmand ikke at holde ham fast paa Stigen, men maatte lade ham falde fra den betydelige Højde ned paa Gadens Stenbro, hvorved han fik et stort Saar i Hovedet. Den tilskadekomne blev hurtigt bragt til Sygehuset. Det viste sig her, at han var sluppet forholdsvis billigt fra Faldet imod Stenbroen, idet den eneste Læssion, han havde faaet, var Hullet i Hovedet, og det var af ufarlig Karakter. Derimod var han stærkt medtaget a det elektriske Stød, og sent i Eftermiddag var han ikke kommet til Bevidstheden. Omtale 9/7 (fuldt gengivet) Den tilskadekomne Elektriker. Ved Forespørgsel paa Sygehuset meddeler man os, at Bøye Larsens Tilstand nu har bedret sig en Del, om han end fremdeles er meget svag. Bevidstløsheden varede hele Natten, og endnu i Formiddag var den kun tildels hævet. Han begyndte da at kunne kende sine Omgivelser, men var ingenlunde helt klar. Den lanmge Bevidstløshedstilstand skyldes efter Sygehuslægens Mening baade den elektriske Strøms Indvirkning og en Hjærnerystelse, som Larsen har paadraget sig i Faldet mod Stenbroen. Omtale 9/7 (fuldt gengivet) Nykøbing Sommerrevy. I Aftes havde altsaa Aarets Sommerrevy Stabelafløbning. Det var jævnt godt besøgt, men fuldt Hus var der ikke, hvad maske nok skyldes, at Publikum paa Baggrund af Erfaringen fra tidligere Aars Revyer er noget skeptiske anlagt. Men det skal siges til Martin Jensens Ros, at dette Aars Revy staar et betydeligt Stykke over sine Forgængere. Byens vittige Teatermaler har fremstillet en meget morsom Dekoration med Motiv fra Havnevejen. Sangene er kvikke og morsomme og fremføres md godt Humør, og den Del af dem, der tager Sigte paa lokale Begivenheder og Personer, er gemytlige og harmløse, hvilket for øvrigt pgsaa gælder om den Mangfoldighed af Brandere, der fyres af i Aftenens Løb. Endelig skal vi ikke glemme at fremhæve, at der bydes paa en ypperlig Musik. Alt i alt er Revyen en god Motion for Publikums Lattermuskler, og der var da ogsaa i Aftes højt Humør paa begge Sider Lamperækken og mange Fremkaldelser. Navnlig gjorde Hr. Olaf Petersen stor Lykke. Sommerrevyen gaar kun i denne Uge, hvorefter Martin Jensen med sit Selskab forlægger Residensen til Holbæk. Omtale 9/7 (fuldt gengivet) Idrætten. Torsdag Aften udkæmpes paa Banen ved Grønnehave Skov en Fodboldkamp, der vel nok vil blive fulgt med særlig Interesse, idet det er de gamle Drenge, der skal i Ilden, nemlig et Veteranhold fra Højby og Nykøbing, hvoriblandt der findes adskillige Borgere med graanende Haar og Ansats til Mave. Ved Tenniskampen i Aftes vandt Fru Vinding og Dommerfuldmægtig Fog over Frk. Lausen og Politifuldmægtig Bisgaard med 3-6, 6-4, 9-2. Samme to sejrede ligeledes over Fru Richter og Værkstedsleder Rygaard med 6-3, 6-1. I Opvisningskampen sejrede Overlærer Schlander og Postassistent Mortensen over Bankdirektør Grue og Lærer Alf. Andersen med 6-2, 9-7. Købmand Vedde sejrede over Købmand C. Christoffersen med 6-2, 0-6 og 9-7.

Omtale 12/7 (fuldt gengivet) Lærerinde Fru Jordening. Med Feriens Indtræden i Gaar fratraadte Fru Jordeming sin mangeaarige Lærerindegerning ved Nykøbing Skolevæsen. Fruen har været knyttet til Skolevæsenet i Nykøbing siden 1881, dels som Medarbejder ved Privatskolen og dels ved Kommuneskolen, sidstnævnte Sted fra 1901. Det er saaledes adskillige Hold af Børn, der i Tidens Løb har modtaget Undervisning af Fru Jordening, og hos alle disse er der kun en Mening om Fruen, nemlig at hun har været en yderst samvittighedsfuld Lærerinde, der aldrig skyede nogen Anstrængelse for at faa det bedst mulige ud af Undervisningen. I Gaar tog Skolens øvrige Lærerpersonale ved en Festlighed paa Skolen Afsked med deres mangeaarige Medhjælper. Adskillige bragte Fru Jordening en Tak for godt Samarbejde, ligesom de overrakte hende en smuk Frugtskaal som Erindringsgave. Omtale 12/7 (fuldt gengivet) Flagene ud! Idrætsdagens Komité har bedt os henstille til Byens Borgere, at de hænger Flagene ud paa Søndag for at hædre de fremmede Idrætsmænd, som kommer til Byen. Vi lader denne Opfordring gaa videre i tryg Forvisning om, at den nok skal blive efterkommet. Omtale 16/7 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad Holdt i Mandags Aftes et beskedent lille Møde. M. Olsen og Jacob Jensen var fraværende. - Indenrigsministeriets Cirkulære om Eftergivelse af Fattighjælp forelaa og overgaves til Forsørgelsesudvalget, efter at Borgmesteren havde bemærket, at den vedtagne Lov næppe havde nogen Betydning for Nykøbings Vedkommende. - Fra Statsboligfonden forelaa Meddelelse om, at der er tilstaaet følgende Byggelaan: Tømrermester N. Frandsen 11,000 Kr., Snedkermester N. P. Christensen 7000 Kr. og Konduktør Hjalmar Kargaard 4500 Kr. - Fra Amtet var fremsendt Forslag til en Ombygning af Arrestgaarden, saaledes at der bliver to Gaarde. Udgiften hertil er anslaaet til 6200 Kr., hvoraf Amtet udreder to Trediedele og Kommunen en Trediedel. Borgmesteren bemærkede, at han fandt det var en Forhold til Nytten ret kostbat Udvidelse og foreslog, at man svarede Amtet, at man ønskede Sagen stillet i Bero, til der en Gang kom bedre Tider, en Opfattelse, som Byraadet enstemmigt sluttede sig til. - Rutebilejer J. Nielsen, Holbæk, søgte om Tilladelse til at oprette en ny Bilrute: Nykøbing-Svinninge-Holbæk- Roskilde-København. Byraadet vedtog at svare, at man ikke fandt, at der var Trang til flere Rutebiler end dem, der allerede findes, og kunde som saadan ikke anbefalde Andragendet.

Omtale 16/7 (fuldt gengivet) Mandlige eller kvindelige Lærerkræfter. I Nykøbing Byraads Møde i Mandags forelaa fra Skolekommissionen Forslag til Opslag af det ved Fru Jordenings Afsked ledigblevne Lærerindeembede ved Nykøbing Skolevæsen. Karl Petersen: Var det bedre at oprette et Lærerembede i Stedet. Det synes jo, som Skolen har været meget henvist til at tage sin Tilflugt til Vikariater paa Grund af Lærerindernes Sygdom. J. Meyer: Hvis Karl Petersen vil gaa Statistikken for de sidste 10 Aar igennem, vil han finde, at der er holdt fuldt saa meget Vikar for syge Lærere som for syge Lærerinder. Og til Undervisningen i de yngste Klasser er Lærerinderne absolut bedst skikkede. Karl Petersen: Er det en pædagogisk Erfaring? J. Meyer: Ja. Karl Petersen: Saa frafalder jeg mit forslag. Omtale 16/7 (fuldt gengivet) Gadefejningen i Nykøbing er hidtil foregaaet paa de Tider af Dagen, der passede Grundejerne bedst. For Eftertiden vil der blive faste Regler i saa Henseende, idet Byraadet i sit Møde i Mandags paa Forslag af Borgmesteren vedtog en Tilføjelse til Sundhedsvedtægten, hvorefter Gadefejningen skal udføres hver Onsdag og Lørdag i Tiden fra Kl. 2-6 Eftermiddag. Omtale 18/7 (fuldt gengivet) Berserkergang. Paa et finsk Skib, der ligger i Havnen, opstod der i Aftes Uvenskab mellem Styrmanden og en Matros. Det udartede til Slagsmaal, under hvilket Matrosen blev saa fuldstændig rasende, at han maatte bindes og i denne ydmygende Stillingen transporteres til Arresten. Herfra blev han i Dag dimitteret efter at han havde vedtaget en Bøde paa 40 Kroner og lovet at holde Fred for Eftertiden. Omtale 19/7 (fuldt gengivet) Solgt Forretning. Købmand C. Christoffersen har solgt Kontantforretningen i Nykøbing til Købmand J. P. Jensen, Odense, der skal overtage den 1. September.

Omtale 21/7 (fuldt gengivet) Frelsens Hærs nye Bygning. Paa Onsdag vil der blive foretaget Grundstensnedlæggelse til den nye Bygning, som Frelsens Hær opfører paa Hjørnet af Nørregade og Billesvej. Nedlæggelsen vil blive foretaget af Hærens Chefsekretær i Danmark, Oberst Benwell m. fl. Omtale 24/7 (fuldt gengivet) En Radioklub i Odsherred. I Aftes afholdtes paa Wilh. Nielsens Hotel i Nykøbing et Møde af Egnens Radioamatører med det Formaal at stifte en stedlig Afdeling for Odsherred af Dansk Radioklub. Om Nytten og Nødvendigheden heraf herskede der paa Mødet Enstemmighed, og til Planens videre Udførelse nedsattes et Udvalg bestaaende af Redaktør Kofod Larsen, Disponent Aksel Christensen og Repræsentant Vald. Petersen, alle fra Nykøbing. Omtale 28/7 (fuldt gengivet) Nykøbings Ældste død. I Fredags er Nykøbings ældste Borger, fhv. Avlsbruger Jens Jensen, Skærby, død i en Alder af 93½ Aar. Oldingen vil af ældre Folk i Byen huskes som en særdeles flittig og stræbsom Mand, der nedlagde et betydeligt Arbejde paa at drive det mest mulige Udbytte ud af den golde Jordlod, han havde faaet at tumle med. Lige saa kendt vil Gamle Jens være for sit uopslidelige Humør, der fulgte ham baaade i gode og mindre gode Dage, og som holdt sig til det sidste. Trods sin høje Alder var han nemlig fuldstændig aandsfrisk og fulgte interesseret med Begivenhederne i vor rastlæse Tid, der paa saa mange Maader adskiller sig fra Tiderne i hans Ungdom. Omtale 29/7 (fuldt gengivet) Kloakforholdene i Nykøbing. Som det vil erindres, rejste der sig for nogen Tid siden en kraftig Protest mod de i høj Grad uhygiejniske Forhold, hvorunder Byens Kloak virker eller rettere slet ikke virker. En kraftig Henstilling fra Sundhedskommissionen medførte, at der blev indbudt til et ekstraordinært Byraadsmøde, hvor Sagen blev overgivet til Gade- og Vejudvalget. Starten var saaledes energisk nok, men siden har man intet som helst hørt til Spørgsmaalet, hvilket med god Grund har fyldt Folk med Forundring, eftersom det modbydelige Afløb fremdeles uhindret finder Sted i Fjordvigen og nu, lige saavel som da Sagen blev rejst, afføder en til Tider ulidelig Stank. Efter den stærke Tordenbyge i Lørdags blev hele Kloakspørgsmaalet særlig aktuelt, idet Regnvandet paa Grund af det tilstoppede Hovedløb slet ikke kunde komme i Fjorden, men i den lavere liggende Del af Byen sprængte Dækkene over Kloakbrøndene og sendte sit alt andet end hyggelig Fludium ud over Gader og Stræder. I Byraadets Møde i Aftes tog derfor Borgmesteren Anledning til at spørge Udvalgets Formand, Hr. P. Sørensen, paa hvilket Stadium Sagen for Tiden befinder sig. Sørensen gav den lidt overraskende Oplysning, at den knap nok endnu var naaet til Overvejelses Stadium. Udvalget har ganske vist antaget en Ingeniør fra København, og han har været et Svip her ude at se paa Forholdene; men da Ingeniørens Tid ikke tillod ham at beskæftige sig med dette Problem før i hans Sommerferie, der falder i August, var der overhovedet ingenting foretaget endnu!

At det var mindre heldigt med denne Sendrægtighed, var P. Sørensen klar over. Han udtalte derfor den Tanke, at Byraadet selv forsøgte at lade den Del af den tilstoppede Ledning opgrave og rense, for om der ikke derved kunde skaffes en midlertidig Bedring. Byraadet var dog ikke stemt for at ofre nogle Hundrede Kroner paa en intermistisk Ordning, men var derimod enigt om at paalægge Udvalget, at det skynder paa Ingeniøren saa meget som muligt. Nu ved Folk altsaa, hvorfor der efter henved et Par Maaneders Forløb intet er udrettet. Ganske vist synes Tilfældet at bekræfte den Formodning, at Byraadet heller ikke denne Gang har været heldigt med Valget af sin tekniske Assistance. Vel er der paa nærværende Tidspunkt ingen Grund til at tvivle om Ingeniørens saglige Dygtighed, men det hjælper ganske vist ikke stort, naar han ikke har Tid til at arbejde med Problemet, og det kan ikke nægtes, at det Spørgsmaal paatrænger sig, om der, i en Tid, hvor der tales meget om stor Arbejdsløshed blandt Ingeniørerne, ikke har været Mulighed for at komme i Forbindelse med en Mand, der forenede de to Egenskaber baade at have den fornødne Tid og den fornødne Indsigt til Raadighed. Omtale 30/7 (fuldt gengivet) Overlærer Steinckes Minde. Straks efter, at Nykøbings mangeaarige og højtskattede Overlærer, C. Steincke var afgaaet ved Døden, traadte en Kreds af Byens Borgere sammen med det Formaal at rejse den populære Skolemand og Borger et varigt Minde i Byen. Lang Tid er gaaet siden, idet Planens Udførelse har været sinket af forskellige Omstændigheder, og bl. a. har der været rejst nogen Diskussion om, hvorvidt Mindet skulde opstilles paa en Plads i Byen eller knyttes til Skolen. Ved en foretagne Afstemning blandt Bidragyderne fejrede det sidste Synspunkt, og Resultatet blev en Mindetavle, der nu er opsat i Skolens Gennemgangsport, hvilken Ordning ogsaa synes at være den mest rimelige; thi vel var Overlærer Steincke en Mand, der interesserede sig for alle Forhold i Byen, men først og fremmest var han Skolemand, og Skolen havde hans allerstørste Interesse. Dér vil en Mindetavle fortælle kommende Slægter om denne Mands Betydning. Afsløringen af Mindetavlen vil finde Sted ved en Festlighed paa Søndag Eftermiddag Kl. 4. Omtale 30/7 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad Holdt Møde i Mandags. Iversen og Kragh var fraværende paa Ferie. Der var kun en Sag paa Dagsordenen, der gav Anledning til Meningsudveksling, nemlig en Forespørgsel fra Kommunernes Kulkontor, om Byraadet fastholdt sin Opsigelse af Kommunes Andel af Kontorets Grundfond, eller om den eventuelt vilde lade Resten, 3600 Kr. blive staaende. Johs. Olsen anbefalede at bibeholde Forbindelsen med Kontoret og bevare Medlemsretten. Kontingentet er kun 180 Kr. aarlig, og for disse Penge kan vi faa en Mængde værdifulde Oplysninger, selv om vi ikke køber Kul derigennem. For øvrigt er der adskillige Kommuner, der blot opgiver Kontoret, hvor mange Kul de skal bruge i Løbet af Aaret og til hvilken Tid de ønskes leveret, hvorefter Kulkontoret selv træffer den belejlige Tid for en Ordning, som Kommunerne efter Sigende er veltilfreds med. M. Olse: Ja, det var jo en rar Maade at frigøre sig for Konkurrence paa. Jeg mener i Modsætning til Johs. Olsen, at Kommunen intet faar for sit Medlemskontingent, og ønsker Forholdet opløst. Der er sikkert al fornøden Konkurrence blandt Købmændene, saa vi ikke af den Grund behøver Kontoret, og Kommunens Status er ikke saa god, at vi bør lade 3600 Kr. staa i dette Foretagende. Johs. Olsen: Det er ikke min Mening at udelukke de indenbys Købmænd fra Kulleverancen, men kun at beholde Kulkontoret i Konkurrencen. Om Kraghs Stilling kan jeg opluyse, at saafremt det vedtages at løse Kommunen fra Forbindelsen med Kulkontoret, saa ønsker han, at Lulleverancen skal udbydes u det aabne Marked og ikke være forbeholdt Byens Handlende alene. Jacob Jensen: Kan vi ikke være Medlem af Kommunernes Kiulkontor, naar vi betaler vort Kontingent, selv om vi har opsagt vor Andel i Grundfonden? Borgmesteren: Paa den Obligation, som Foreninen har udstedt, staar intet derom, men Kontorets Skrivelser tyder ikke paa, at det er gørligt.

M. Olsen: Man betragter os sikkert som udtraadt, saa snart vi faar vore Penge; men det er ogsaa dette, jeg ønsker. Vi har nemlig aldrig været i det Tilfælde, at Kontoret har været konkurrencedygtig. Karl Petersen: Dette er ikke afgørende; thi det er slet ikke umuligt, at Kommunens Forbindelse med Kontoret kan have udøvet en gavnlig Virkning paa Købmændenes Priser. I hvert Fald modvirker det en eventuel Ringdannelse indenfor Kulbranchen. Nogen Risiko for Kommunens Penge er der dog øjensynlig ikke. M. Olsen: Derom er det umuligt at dømme. Kulkontoret er et af Krigstidens Børn, som det nu er Tid af afvikle. Borgmeseren formulerede nu Afstemninen saaledes: Ønsker Byraadet at fastholde Pengenes Opsigelse? Herfor stemte den konservative 4-Mands Gruppe, medens Socildemokraternes fire Mand stemte imod, hvorefter Borgmesteren erklærede, at Byraadet ikke ønskede at fastholde Opsigelsen. Her imod prtesterede Jacob Jensen og M. Olsen, der hævdede, at der skulde et Flertal til for at Vedtagelsen i et tidligere Møde kunde kuldkastes, og dette havde ikke været Tilfældet. Man enedes derefter om at lade Afstemningen gaa om og ved denne blev der 5 St. mod 4 for ikke at bryde Forbindelsen med Kulkontoret, idet Borgmesteren denne Gang deltog i Afstemningen sammen med Socialdemokraterne. Omtale 30/7 (fuldt gengivet) Silopakhuset paa Havnen. I dag er man naaet saa vidt med Opførelsen af Kbmd. Carl Jensen Silopakhus paa Nykøbing Havn, at man har hejst Kransen, hvorefter Fuldførelsen hurtig vil skride fremad. Omtale 31/7 (fuldt gengivet) Fugleskydning i Nykøbing. I Gaar Morges genlød Nykøbings Gader af et Hornorkesters Toner, idet Musikanterne vandrede frem og tilbage gennem Byen for at kalde Borgerne under Vaaben. Adskillige hørte uforstaaende paa den liflige Musik, saa vist som det var mod al Fortids Traditioner af afholde Fugleskydning paa en Hverdag. Beslutningen herom var en Frugt af en lille fremskridtsvenlig Klickes Arbejde, hvis Maal er intet mindre end at ophøje Fugleskydningen til at være en national Fest-, Fri- og Hviledag, paa hvilken hele Nationen, alias Borgerskabet i den ganske Stad Nykøbing, klæder sig i Festskrud og begiver sig i Flok og Følge til Stedet, hvor Kongeørnen troner paa højen Mast. Forsøget i Gaar faldt imidlertid ikke allermest heldigt ud. Kun en i Antal beskeden Flok fylkedes om Skydebrødrenes Banner og drog til Skovs, medens det store Gros foretrak at blive hjemme og passe deres daglige Dont. Var det saaledes ikke mange, der deltog i Skydningen, saa var det til Gengæld drabelige Skytter, saa vist som de allerede midt paa Eftermiddagen havde plukket Fuglen for al dens Pragt. Resultatet af Dagens An strengelser blev følgende Fordelingen af Præmierne: Æblet: Ølhandler Nielsen ved Fyrbøder And. Jensens Skud. Kronen: Redaktør C. W. Christensen ved Karetmager Eriksen. Ringen: Agent Madvig ved eget Skud. Halsen: Urmager Andersen ved Isenkræmmer Christiansen. Halen: Købmand Sv. Vedde ved Konditor A. Hansen. Venstre Vinge: Købmand Buurgaard Jensen ved Bagermester Iversen. Højre vinge: Smedemester Kjeldsen ved Ingeniør Zimmermann. Brystpladen: Redaktør P. C. Jacobsen ved Karetmager Eriksen. Redaktør Jacobsen blev saaledes Aarets Fuglekonge, men var ikke til Stede, idet han for Tiden er paa Ferierejse i Jylland. Dagen sluttede med den traditionelle muntre Middag og Bal paa Grønnehavehus. Omtale 2/8 (fuldt gengivet) Dødsfald. En af Nykøbings Ældste, Enkefru Wiggers, Vesterbro, er i Aftes afgaaet ved Døden i sit 90. Aar. Fru Wiggers havde i mange Aar været svagelig, men havde med Interesse fulgt med i Begivenhedernes Gang baade ude og hjemme. Hun har været gift to Gange, første Gang med Arrestforvarer Nielsen, og efter hans

Død beholdt hun Stillingen som Økonoma paa Amtssygehuset, en Stilling, som hun passede med megen Omhu og Dygtighed. Senere giftede hun sig med Buntmager Richard Wiggers og hjalp ham med Arbejder i den lile Forretning, de oprettede paa Vesterbro. Efter Mandens Død førte Fru Wiggers Forretningen, til hun endelig over 80 Aar gl. afstod den. Det er et ualmindeligt virksomt Liv, der her er afsluttet, og de mange Venner, Fru Wiggers paa Grund af sin retlinede Karakter vandt sig, vil med Taknemmelighed holde hendes Minde i Ære. Omtale 6/8 (fuldt gengivet) Det maa man ikke. En Karl fra Nakke kom forleden Dag cyklende gennem Nykøbing med en travende Hest bag sig. Da denne Maade at transportere Heste paa er for risikabel for den øvrige Færdsel. Maatte Karlen ofre en Tikrone i Bøde. Omtale 12/8 (fuldt gengivet) Kloakforholdene i Nykøbing. I et lukket Byraadsmøde i Aftes vedtoges det at palægge Gade- og Vejudvalget straks at skride til Opgravning og Rensning af Kloaken ved Havneterrænet. Naar man nu gar besluttet sig til denne drabelige Foranstaltning, skyldes det en Henstilling fra den antagne Ingeniør, og forhaabentlig vil det lykkes at skaffe Luft i Ledningen. Derimod vil det være for naivt at tænke sig, at en saadan Rensning skulde være i Stand til at skabe stabile Forhold i Byens Kloakvæsen for Fremtiden, og man kan knapt lade være at smile ved Tanken om, at det skulde være nødvendigt at tilkalde sagkyndig Assistance for at faa konstateret, at Rørerne er tilstoppede. Ingeniørens Mening er da imidlertid ogsaa, at hvis der skal opnaas fuldt betryggende Forhold, vil Arbejdet blive saa omfattende og kostbart, at det er tvivlsomt, om Byraadet tør binde an dermed. Omtale 13/8 (fuldt gengivet) En mislykket Aktion. I Byraadtes Møde i Mandags rettede Frederiksen et kraftigt Angreb paa Kasse- og Regnskabsudvalget for dettes Holdning overfor en Bevilling til et Sygekassemedlem. Sagens Forhistorie er, at Byraadet en Gang sidste Vinter, efter Andragende fra et Sygekassemedlem, der var kommet slemt i Restance med sit Kontingent, vedtog at yde det i Loven fastsatte Maksimumstilskud til Sygekassen svarende til ¾ af vedkommende Medlems Kontingent. Det bevilgede Beløb var derefter blevet anvist til Udbetaling, men samtidig havde Udvalget paalagt Kasserersken at tilbageholde Udbetalingen, indtil der forelaa Bevis for, at vedkommende Medlem slev havde indbetalt sin resterende Fjerdedel. Denne Tilbageholdelse var det, som P. Frederiksen angreb, idet han hævdede, at Bevillingen var givet uden Forbehold, og naar Kasse- og Regnskabsudvalget har tilbageholdt Pengene, har det optraadt som en Slags selvbestaltet Overbyraad, der i Lighed med Landstinget sætter sig ud over, hvad den alm. Valrets Repræsentanter har besluttet, og en saadan Institution vilde Frederiksen ikke anerkende. Borgmesteren: Udvalget fortjener snarere Ros end Dadel, fordi det har taget det Standpunkt, det har. Vi har sørgelige Erfaringer for, at vi har bevilget og indbetalt de lovmæssige ¾ af Kontingent for Medlemmer, men at disse dog har undladt at indbetale den sidste Fjerdel, og de er saa ligefuldt bleven slettet som Medlem. Byraadet er netop interesseret i, at Smaafolk kan bevare deres Medlemsret i Sygekassen, men giver vi Pengene uden at sikre os, at dette virkelig sker, bliver det kun et

ekstraordinært Tilskud, vi yder Sygekassen, som aldeles ikke koimmer det Medlem tilgode, som vi skulde hjælpe. At P. Frederiksen er misfornøjet med Udvalgets Afgørelse er slemt nok, men naar han en anden Gang vil føre Klagemaal, bør han se sig lidt bedre for. J. Meyer: Det er givet, at Pengene er bevilget med det Formaal at sikre vedkommendes Medlemsret, og Udvalget har jo netop at drage Omsorg for, at Pengene bruges til det, de er bevilget til. Men det er godt, at Frederiksen har bragt Sagen frem, saa kan vi for Fremtiden føje det udtrykkelige Forbehold til slige Bevillinger. P. Frederiksen: Det er kun fordi det er en fattig Mand, der skal tages Forbehold. Borgmesteren: Den Udtalelse maa jeg paatale. P. Frederikse: Ja, det er nu min Mening. Naar vi yder Tilskud til Roklubben, har vi ingen Garanti for, at Pengene anvendes enten til Indkøb af Materialer eller til Middage, og vi stiller intet Forbehold. For øvrigt har jeg ikke noget imod, at et saadant Forbehold stilles overfor fremtidige Sygekassebevillinger, men saa skal det være Byraadet og ikke et Udvalg, der tiltager sig Myndigheden. Karl Petersen: Som Medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget har jeg været med at anvise Pengene, men ingen Anelse haft om, at de var tilbageholdte, hvilket derfor udelukkende maa blive paa Borgmesterens Ansvar. Personlig vilde jeg intet have imod, at Pengene var betalte, selv om det blev som et ekstra Tilskud til Sygekassen, thi da vilde de dog i alle Tilfælde være kommet Smaafolk til Gode. M. Olsen: Udvalget kan ikke handle efter Forgodtbefindende, men maa holde sig til Lovens Aand og Bogstav. Det vilde være en besynderlig Økonomi, om vi, naar vi bevilgede Penge for, at en Borger kunde bevare sim Medlemsret i Sygekassen, gav dem bort uden at vaage over, at det tilsigtede Resultat blev opnaaet. Der veksledes endnu en Rakke af mere eller mindre venlige Bemærkninger, før man skred til Afstemning, og ved denne blev Frederiksen ene om at misbillige Pengenes Tilbageholdelse. 6 stemte for at godkende det, og Karl Petersen og Karl Hansen undlod at stemme. Omtale 13/8 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holdt Møde i Mandags. Johs. Olsen og Jacob Jensen var fraværende. - Fra Statsboligfonden forelaa Meddelelse om, at der var bevilget Murer L. Mortensen et Byggelaan paa 4000 Kr. - Danske Gasværkers Tjærekompagni fremsendte Indbydelse til et Møde den 27. ds. Samt en Henstilling til Byraadet om Nedskrivning af Kommunens Tilgodehavende for leveret Tjære i Fortiden under Paaberaabelse af, at den Pris, der da var blevet Kommunen godskreven, var for høj i Forhold til Verdensmarkedet. Efter nogen Forhandling vedtoges det at lade Gasværksudvalget repræsentere Byraadet ved det paagældende Møde, dog uden at dette har Bemyndigelse til at godkende en Nedskrivning af Kommunens Krav paa Tjærekompagniet. - Et Andragende om Udstykning af Matr. 113 af Bygrunden (Frelsens Hærs Ejendom) fik Raades Anbefaling med paa Vejen. - Udenfor Dagsordenen vedtoges det at lade Skolepedel Nielsen, for Kommunens Regning, deltage i et 10 Dages Kursus paa Teknologisk Institut, hvor der gives Undervisning i Fyring og Pasning af Centralvarmeanlæg.

Omtale 14/8 (fuldt gengivet) Nykøbing Handelsskole har i det afsluttede Skoleaar været besøgt af 30Elever, hvoraf 7 indstillede sig til og bestod Handelseksamen. Der har været undervist 4750 Elevtimer eller gennemsnitlig 158 Timer pr. Elev. Skolens Regnskab balancerer med en Udgift paa 2136 Kr. Omtale 16/8 (fuldt gengivet) Vor nye Toldforvalter. Toldkontrollør J. F. A. Jensen, Hasle paa Bornholm, er blevet udnævnt til Toldforvalter i Nykøbing og skal tiltræde sit nye Embede den 1. September. Toldforvalter Jensen er født 1873 og er altsaa godt et halvt Hundrede Aar gammel. Omtale 18/8 (fuldt gengivet) Forholdene paa Kirkegaarden. Odsherreds Tidende retter forledes en mild Bebrejdelse mod Kirkebestyrelsen angaaende forskellige Forhold paa den nye Kirkegaard. At Vandpumpen har gjort Strejle, er mindre betydningsfuldt, da den forholdsvis let lader sig formaa til at arbejde, og Klageren havde saavist ikke haft nødig at gaa Omvejen til Aviskontoret med sin Klage. Var blot et af Kirkebestyrelsens Medlemmer gjort opmærksom derpaa, vilde Skaden straks være bleven udbedret. Værre er et andet Forhold, Bladet nævner, nemlig at Børn benytter Kirkegaarden som Tumleplads naar de leger, og at Voksne laver Svineri derinde. Vi er tilbøjelige til at mene, at det kun er undtagelsesvis, at slige Uordener finder Sted, men selv Undtagelserne er for meget, og de maa absolut høre op, ellers vil Kirkebestyrelsen blive tvungen til at gribe til det Middel, som grumme nødig skulde anvendes, nemlig at afspærre Kirkegaarden, saa den ligesom for Aar tilbage kun er tilgængelig for Folk, som har Nøgle. Det siger sig selv, at en saadan Foranstaltning vil være til stor Géne for mange Mennesker, og derfor skulde man ikke gerne benytte den Udvej. En anden Udvej, at etablere fast Opsyn paa Kirkegaarden, vil af økonomiske Grunde ikke kunne lade sig opføre. Vi kan derfor kun slutte os til vor Kollegas Anmoidning til Forældrene om at paalægge Børnene ikke at komme paa Kirkegaarden. At anmode de Voksne om at have saa megen Respekt for de Dødes Have, at de ikke besudler dette Sted, skulde man synes var unødvendigt. Men som nævnt skal Kirkebestyrelsen gribe ind, kan det kun blive i Form af a dreje Nøglen om. Omtale 18/8 (fuldt gengivet) Handelsskolen i Nykøbing, der nu er statsanerkendt og statsunderstøttet, underviste sidste Vinter 30 Elever, deraf 9 i ældste Klasse. Af disse 9 Elever bestod de 7 i indeværende Foraar Handelsmedhjælpereksamen; én indstilledes ikke, og af de indstillede bestod den ene ikke Eksamen. Den 1. September begynder Undervisningen igen og omfatter de sædvanlige Fag: Dansk, Regning, Skrivning, Handelskorrespondance, Handels- og Vekselsret, enkelt og dobbelt Bogholderi. Der etableres i Aar 1. og en 2. Klasse; Undervisningen vil slutte hen i April Maaned og vil sandsynligvis i Lighed med sidste Aar komme til at koste ca. 45 Kr. for hele Semestret. Byens unge Mænd og Kvinder, der beskæftiger sig eller agter at beskæftige sig med Handels- eller Kontorvirksomhed, bør alle som én benytte sig af denne Lejlighed til at udvide deres Kundskaber og erhverve sig den Eksamen, der kan faa saa stor Betydning for deres Fremtid. Elever fra Oplandet kan ogsaa modtages. Angaaende Indmeldelse henvises til omstaaende Annonce. Omtale 19/8 (fuldt gengivet) Fjerkræudstilling i Nykøbing. Den Udstilling, som Fjerkræklubben for Odsherred og Omegn i Fjor foranstaltede i Nykøbing, slog saa godt an, at Klubben har besluttet atter i Aar at gentage Forsøget. Udstillingen, der afholdes i Grønnehave, vil finde Sted i Dagene den 6. og 7. September og omfatter alle Arter Fjerkræ samt Foderblandingen og Redskaber. Indmeldelser, der modtages af Postpakmester Bendtsen, Nykøbing, og Portør Foldberg, Hørve, skal indgives senest den 30. ds.

Omtale 21/8 (fuldt gengivet) En Jubilar. Paa Lørdag kan Forstanderinde ved Nykøbing Telefoncentral, Frøken Caroline Petersen, fejre sit 25 Aars Jubilæum for sin Ansættelse i Telefonselskabets Tjeneste. Den 23 August 1899 blev hun nemlig ansat som Bestyrerinde af Hagested Central. Her gjorde Frk. Petersen Tjeneste i 7 Aar, hvorefter hun i 1906 blev forflyttet til den noget større Central i Nykøbing. Dog maa det indrømmes, at i Betragtning af, at det var en Købstadscentral, var dens Størrelse og Omfang ingenlunde imponerende, idet den paa dette Tidspunkt kun talte 80 Abonenter. Senere er Udviklingen stadig skredet fremad, og i dette Øjeblik har Centralen i Nykøbing 302 Abonenter. Medens Betjeningen i 1906 kun udgjorde 2 Damer foruden Frk. Petersen, saa har hun nu 10 tjenende Telefondamer under sit Domæne. Da Jubilaren rejste fra Hagested var det med en vis Vemod, at Abonenterne tog Afsked med hende, idet hun havde vist sig som en særlig pligtopfyldende og yderst forekommende Bestyrerinde, og det skal siges, at den Porpularitet, som hun erhvervede sig i Hagested, har hun i fuld Maal opnaaet i Nykøbing. Det er ikke altid nogen let Opgave at være Mellemmand mellem Telefonselskabet, Telefonistinderne og Abonnenterne. Det er er jo ingenlunde Englebørn, der skal manøvreres imellem, men Frk. Petersen er altid i Besiddelse af den takt, der skal til for at bringe en smuk Harmoni tilveje. Hendes venlige og beherskede Tiltaleform virker beroligen paa selv den mest arrige Abonent, og hendes bestemte og særlige Optræden skaber god Disciplin hos hendes Undergivne, hvilket gør, at Forholdene mellem Nykøbing Central og dennes Abonnenter er saa harmonisk, som de vel kan være. Kun et mørkt Punkt har der været i Frk. Petersens femogtyveaarige Telefontjeneste, og det var, da alle Telefondamerne for nogle Aar siden pludselig lagde Hørerørene ned og gik i Strejke, hvorved hun blev ude af Stand til at betjene Publikum. I de Dage stod det sløjt til med Humøret hos Forstanderinden; men ogsaa dette fik Ende til lige stor Glæde for alle Parter. Er Frk. Petersen end først og fremmest Embedsmanden, der med stor Nidkærhed og stor Pligtfølelse vaager over sin Gerning, saa indskrænker hendes Virksomhed sig dog ikke dertil. Hun nærer stor Interesse for det offentlige Liv og hvad deri rører sig, navnlig er hun stærkt inoeresseret paa det kirkelige Omraade og har da ogsaa uafbrudt siden 1. Januar 1913 haft Sæde i Nykøbing Menighedsraad, hvor hun stedse har udmærket sig som en typisk Repræsentant for Hævdelsen af de grundtvigske Frihedstanker. Skønt Frk. Petersen i de forløbne 25 Aar og paa en udsat Post er kommet i Berøring med mange Mennesker, tror vi dog at turde sige at hun ikke har Uvenner. Derimod har hun ved sin Pligtopfyldelse, sit milde Væsen og sin retskafne Karakter vundet sig Venner i Massevis, hvilket hun sikkert paa Lørdag vil faa mange Beviser paa. Og til alle de Lykønskninger, der vil strømme ind, føjer Venstrebladet sin med Tak for godt Samarbejde i de forløbne Aar. Omtale 21/8 (fuldt gengivet) Dødsfald. En af Nykøbings mest kendte og agtede Borgere, Skomagermester Carl Mørch er i Nat død paa Nykøbing Sygehus i en Alder af omtrent 77 Aar. Den Afdøde var en Haandværker af den gamle Skole, en af dem, der havde Kærlighed til sit Haandværk og for hvem det vat en sorg at se det gamle Skomagerhaandværk blive fordreven af Fabriksvirksomheden. Men han var tillige en Realiteternes Mand, der indsaa Nødvendigheden af at følge med Tiden, hvad enten det saa smagte godt eller ondt, og da han mærkede, at Kundernes Smag gik i Retning af det lette Fabriksfodtøj, slog han, som en af de første, resolut om og indførte den nye Vare i sin Forretning. I det hele taget udmærkede Skomager Mørch sig altid ved sin Evne til at forstaa den Tid, hvori han levede og følge med den, og dette i Forbindelse med hans udpræget retskafne og paalidelige Vandel gjorde, at han trods sin Alder og al Konkurrence var i Stand til at holde en stor Kundekreds samlet om sin Forretning. Det var dog ikke alene som Haandværker, han fulgte med Tiden; ogsaa det offentlige Liv skænkede han en betydelig Interesse, og paa en Tid, hvor det var uforeneligt med god Tone i en Provinsby ikke at være Højremand, aabenbarede Skomager Mørsh sig som fuldblods Venstremand og slog ved mangen en Lejlighed kraftige Slag for sine Ideer. Hans Indlæg i Dagens Strid var præget af stor Myndighed og af en ærlig Overbevisning, der aftvang hans Modstandere stor Respekt, ja endog saa stor, at til Trods for hans politiske Udskejelse opnaaede han at blive valgt ind i Byraadet ved de højestbeskattedes Valg. I Byraadet sat han i to Perioder og udmærkede sig der baade ved stor

Indsigt og stor Arbejdsvillighed. Ogsaa paa mange andre Omraader har Borgerskabet lagt Beslag paa Carl Mørchs Arbejdsevne, saaledes i Haandværkerforeningens og Teknisk Skoles Ledelse, i Bestyrelse for den nu nedlagte Spare- og Laanebank. Ja, i hans Velmagtsdage var der ikke ret meget af Betydning, der blev rejst i Nykøbing, uden at man stødte paa Carls Mørchs Navn. Nu er det imidlertid adskillige Aar siden, at han trak sig ud af al offentlig Virksomhed, og i de senere Aar glippede Helbredet en Del. Det sidste halve Aar var han stærkt lidende af den Underlivssygdom, der i Nat havde Døden til Følge. Omtale 23/8 (fuldt gengivet) Jubilæet paa Telefoncentralen. Forstanderinde, Frk. Petersen ved Nykøbing Telefoncentral var i Dag i Anlednin af sit Jubilæum Genstand for stor Opmærksomhed. Dagen igennem strømmede det ind med Blomster, Gratulationer og Gaver fra Abonnenterne. Af mere officielle Gtatulanter kan nævnes Handelstandsforeningens Bestyrelse, der overrakte 2 Etruier, hver indeholdelse et Dusin Sølvskeer, Bestyrelsen for Telefonabonnentforeningen, der ligeledes medbragte Sølvsker, en Deputation fra Centralbestyrerne ved Landcentralerne overrakte en Sølvvase fyldt med Roser, og fra Telefonistinderne ved Centralen blev Frk. Petersen foræret en prægtig skaal fyldt med Frugter. Omtale 27/8 (fuldt gengivet) Nykøbing Kloakvæsen. At sige at Nykøbing Gade- og Vejudvalg arbejder med Iltogsfart paa at faa ordnet Byens Kloaludløb, vilde være en meget letfærdig Omgang med Sandheden. Vi har tidligere omtalt den mildest talt pudsige Forsinkelse, som Ingeniørens Optagethed forvoldte, men den 11. August fil Udvalget Paalæg om at foretage et Forsøg paa at skaffe luft i den bestaaende Ledning. Nu er man dog ogsaa naaet saa vidt, at man er gaaet i Gang med Firberedelserne til dette Arbejde, idet en Arbejdsstyrke de senere Dage har været beskæftiget med at sætte Rensebrønde ned paa forskellige Steder af den gamle Ledning. Af saadanne skal der nedsættes ni, og naar dette er besørget, vil man saa gøre nye fortvivlede Anstrengelser paa at pumpe Sandet ud af Rørene. Krones disse Bestræbelser med Held, haaber man paa ved en stadig Rensning at kunne holde Ledningen aaben, mislykkes det derimod, hvad adskillige Pessimister mener, maa man derefter til at grave Ledningen helt op for at faa den renset, noget, som imidlertid kan volde ikke saa lidt Besvær, al den Stund Ledningen gaar ind under den Bygning, hvor Hr. Culmsee har Skibshandel. Foreløbig er saaledes kun en Ting sikkert, nemlig at Rensningsforsøget vil koste en artig Sum Penge. Alene Brøndene med Tilbehør koster foruden Nedsætningen ca. 800 Kr., saa under halvandet Tusind Kroner vil Forsøget alt i alt næppe koste. Og lykkes det endeligt, dukker som næste Spørgsmaal op, hvad der siden skal gøres ved den Mudderpøl, som Forholdene har skabt i Fjordvigen og som næppe kan tænkes at forsvinde ved egen Hjælp.

Omtale 28/8 (fuldt gengivet) Nykøbing faar atter Statsbetjent. Som tidligere omtalt, har man fra Nykøbings Side bestræbt sig for atter at faa ophævet den Meningsløshed, at alle Statsbetjentene er bosat i Holbæk, medens der slt ingen findes i Odsherred, saaledes, at naar der er Brug for en Politimand herinde, skal han først rekvireres fra Nabobyen. Da Justitsminister Steincke ferierede herinde, var han atter fra forskellig Side Genstand for en Paavirkning, der nu synes at skulde bære Frugt. Ministerens Motivering for at imødekomme Henstillinen var ganske vist ikke særlig smigrende for Egnens Befolkning, men nok om det. I Forgaars var Statspolitiets Chef Hr. Mensen paa en lille Lynvisit i Nykøbing, og under denne meddelte han Borgmester Egede, at den eneste Hindring, der var for at stationere en Betjent i Nykøbing, var Vanskeligheden ved at skaffe ham husly. Men saafremt Byraadet var i stand til at kunne anvise en Lejlighed, der baade i Størrelse og Pris kunde anses for passende skulde der komme en Betjent. Denne Fordring vil det næppe være helt uoverkommelig for Byraadet at opfylde, og som saadan vil Nykøbinggenserne ret snart kunde glæde sig til at komme til at staa under en Opdagers Tilsyn. Omtale 6/9 (fuldt gengivet) Et kongeligt Gavebrev fra det sekstende Aarhundrede. Ved en Gennemgang af gamle Arkivsager paa Nykøbing Dommerkontor har man fundet et originalt Dokument frem, nemlig et kongeligt Gavebrev, udstedt den 7. september 1553, hvorefter Christian den 3. overdrager Nykøbing Kommune Brugsretten til Thorsjorden. Dokumentet er af Dommerkontoret overgivet til Borgmesterkontoret, hvor det rettelig hører hjemme. Det er naturligvis affattet efter den Tids mærkværdige Ortografi, men dets mening er følgende efter Nutidens Skrivemaade: Vi Christian den 3. af Guds Naade Danmarks, Norges, Wenders og Gothers Konge, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gøre alle vitterligt, at vi af vor synderlige Gunst og Naade, saa at paa det vore Undesaatter, Borgmester og Raadmænd i vor Købstad Nykøbing udi Odsherred maa og kunne saa meget desbedre nære og bjerge dem, have undet og tilladet og nu med dette vort aabne Brev unde og tillade, at fornævnte Borgmester og Raadmænd, de som er eller herefter maatte komme, maa have, nyde, bruge og beholde den vor og Kronens Jord, kaldet Torops Jord, liggende uden for nævnte Nykøbing, som til dem selv at have saa længe vi ej anderledes bestemme. Dog saaledes at de skulle være os og højbaarne første Hertug Frederich, vor kære Søn og efterkommende Konge udi Danmark, huld og tro, hørige, lydige og følgagtige udi enhver Maade. Vi tilsiger dem at vorde, samt aarligen betimeligen Tilgoderente at yde paa vor Slot Kallundborg, hvert andet Aar en Læst Byg og hvert andet Aar en halv Læst Korn. Thi forpligte vi alle, hvo som helst det være eller kunde, i Særdeleshed vore Fogeder, Embedsmænd og alle andre forannævnte Borgmester og Raadmænd udi fornævnte Nykøbing, de som nu er eller herefter matte komme, paa fornævnte Torops Jord efter som foreskrevet staar ej at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gøre under vor Hyldets og Naade. Givet paa vor Gaard Abramtorp vor Frue Aften Nativitatis Aar 1553. Under vor Signet. Christian Hvor længe den kongelige Gave til Nykøbing By har staaet ved Magt, eller hvornaar Kongen anderledes har bestemt, er det ikke muligt at faa oplyst. Kun Kendsgerningerne fortæller, at dem nævnte Jord atter gik tilbage til Kronens Eje og senere blev slogt til privat Ejendom. Mulig at de gode Borgmestre og Raadmænd paa et senere Tidspunkt har undladt at være Kongen hørig, lydig og følgagtig udi enhver Maade som er bleven den tilsagt.

Omtale 10/9 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holdt i Mandags Møde efter at have ferieret en Maaned. Der var mange Sager paa Dagsordenen, men de fleste af disse var Efterretningssager. Det kgl. Gavebrev. Borgmesteren fremlagde det kg. Gavebrev fra Christian d. 3., hvis Ordlyd vi forleden omtalte. M. Olsen henstillede, at Brevet blev indsendt til Landsarkivet, da det mulig kunde have Interesse for fremtidige Historiegranskere. Borgmesteren: Vi kunde jo ogsaa give Musæet det til Opbevaring. Jacob Jensen: Det er ikke et Dokument, der egner sig for Musæet. Borgmesteren: Ja, lad os dog først spørge Musæumsbestyrelsen som de ønsker Gavebrevet. Dette blev saa stiltiende sanktioneret. Omtale 15/9 (fuldt gengivet) Roklubbens nye Baadehus fik i Gaar sin højtidelige Indvielse. Ganske vist er det et Stykke Tid siden, Byggeudvalget afleverede det til Klubben fiks og færdig, hvorefter det ogsaa straks blev taget i Brug af Roerne, men da der i Gaar skulde afholdes Barnedaab, idet Klubbens Nye Outrigger skulde have Navn, benyttede Klubben Lejligheden til at præsentere det nye og smukke Baadehus for en større Kreds af Byens Borgere. Huset bestaar forneden af en meget stor Baadehal med Plads til 12-16 Baade, Omklædningsrum og Badeværelser henholdsvis for Damer og Herrer. Som et Taarn knejser Forpartiet af Huset. Paa 1. Sal er der et hyggeligt Forsamlingslokale, og andelig øverst oppe er der en Platform med den herligste Udsigt ud over Fjorden. Da Huset var seset, samledes Gæsterne i Forsamlingslokalet, hvor Klubbens Formand, Stationsforstander Windeløv bød velkommen og gav en kort Oversigt over Roklubbens Liv og Virke fra dens Start i 1904 til Dato. Økonomiske Vanskeligheder har Klubben haft mange af, udtalte Hr. Windeløv, og navnlig i de første Aar kneb det med at faa anskaffet brugbart Materiel. Men det er stadig gaaet fremad, og Betingelsrne for at drive Rosporten frem er kulmineret med Erhvervelse af dette smukke og praktiske Baadehus, der hovedsagelig er rejst ved Borgernes milde Gaver. Huset med dets Inventar har formentlig en Værdi af ca. 15,000 Kr. Der kan spørges om Rosporten har en saadan Værdi, at den er en saadan Masse Penge værd. Maa jeg dertil sige, at Sportens Værd i det hele kan ikke maales med Penge. Det, der giver baade Rosport og al anden Sport Værdi, er ikke det hæsblæsende Rekordjageri, men det solide Arbejde i Træning, hvor Ungdommens Flid og Interesse fanges af Sporten. Sluttelig rettede Formanden en Tak til Byraadet for den Velvilje, som Roklubben altid var Genstand for og ogsaa havde nydt ved det nye Hus Opførelse, til Byggeudvalget, Arkitekten, Haandværkerne og til alle dem, der havde ydet Bidrag til Huset, og sluttede med et Leve for Nykøbing By adresseret til Borgmesteren. Borgmester Egede takkede og forsikrede, at Roklubben altid skulde være sikker paa at møde Forstaaelse hos Byraadet. Han aluttede med at udbringe et Leve for Klubbens Formand, Hr. Windeløv. Man beseglede de udbragte Lever med et Glas Vin, og dermed havde Huset faaet sin højtidelige Indvielse.

Bagefter foretog Borgmesteren Daaben af den nye Baad. Barnet kom til at hedde Gudrun. Klubbens øvrige Baade er i Daaben bleven forlenet med Mandsnavne. Naar man denne Gang har foretrukket at give den nye Baad et Kvindenavn, er det formentlig fordi det er en Outrigger, der som bekendt er vanskelig at styre. Omtale 26/9 (fuldt gengivet) Den nye Skovrider. Der foreligger nu officiel Meddelelse om, at Stats- Skovrider Vestergaard fra 1. April 1925 forflyttes fra sit Embede i Dyrehaven ved København til Embedet som Skovrider i Odsherreds Skovdistrikt. I en Udtalelse til Socdem. siger Landbrugsminister Bording om Grunden til Forflyttelsen: 1) Jeg anser ikke Skovrider Vestergaard for egnet til Embeder i Dyrehaven, hvor han altid har ligget i Steid med Publikum. Jeg ønsker en forstaaende og elskværdig Embedsmand i Lystskovdistriktet. 2) Jeg mener ikke, at Skovrider Vestergaard er i Besidelse af de æstetiske og skønhedsmæssige Begreber, som maa lægges til Grund for den forstlige Behandling af Lystskoven Klampenborg Dyrehave. Der har ofte været anket over, at Hr. Vestergaard lod foretage hensynsløse Rydninger. Skovrideren har altsaa ikke ansøgt om at komme til Odsherred. Hvem der bliver hans Efterfølger i Dyrehaven, foreligger der intet om.