Våbenlov - Sanktionspåstande i våbenlovssager-7 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: våben, eksplosiver, fyrværkeri Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 10.12.2012 Status: Historisk Udskrevet: 12.7.2017
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 6/2005 Rettet februar 2012 J.nr. RA-2008-801-0004 Sanktionspåstande i våbensager Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i våbensager 2.1. Nedsættelsesgrunde 2.1.1. Indledning 2.1.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt 2.2. Konfiskation 2.3. Gentagelsesvirkning 3. Strafpåstande 3.1. Blank- og stikvåben 3.1.1. Våbenlovens 4, stk. 1 3.1.1.1. Knive undtaget fra forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 3.1.1.2. Det stedlige anvendelsesområde for forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 3.1.1.3. Anerkendelsesværdigt formål 3.1.2. Straffen for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1 3.1.2.1. Anvendelse af bødestraf 3.1.2.2. Anvendelse af frihedsstraf 3.1.2.3. Andre tilfælde med særlig formildende omstændigheder 3.1.2.4. Særlig skærpende omstændigheder 3.1.2.5. Flere overtrædelser mv. 3.1.3. Besiddelse af kniv på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder 3.2. Slag- og stødvåben 3.2.1. Våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens 4, stk. 2, nr. 7 3.2.2. Besiddelse af slag- og stødvåben på offentligt tilgængelige steder, herunder uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende 3.2.3. Besiddelse af slag- og stødvåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder 3.3. Skydevåben eller andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer 3.3.1. Våbenloven 3.3.2. Straffelovens 192 a 3.3.3. Anvendelse af straffelovens 192 a, stk. 1, eller våbenloven 3.3.3.1. Besiddelse af særdeles farlige våben, herunder visse skydevåben 3.3.3.2. Besiddelse af andre skydevåben 3.3.3.2.1. Offentligt tilgængeligt sted 3.3.3.2.2. Bopæl mv. 3.3.4. Strafpositioner 3.3.4.1. Straffelovens 192 a, stk. 1 3.3.4.2. Våbenloven - 1 -
3.3.5. Besiddelse af ammunition til skydevåben RM 6/2005 Indholdsfortegnelse. Side 2 Rettet februar 2012 3.3.6. Andre overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder, straffelovens 192 a, stk. 2 3.3.7. Varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1 og 2 3.4. Gasvåben 3.4.1. Besiddelse på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder af gasvåben 3.4.2. Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af gasvåben 3.4.3. Besiddelse af gasammunition 3.4.4. Spraydåser til selvforsvarsbrug 3.5. Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben 3.5.1. Besiddelse på bopælen af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben 3.5.2. Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben 3.5.3. Besiddelse af ammunition til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben 3.6. Opbevaring af våben 3.7. Øvrige overtrædelser 4. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere retningslinjer om behandlingen af våbenlovssager - 2 -
Afsnit 1. Side 1 Rettet februar 2012 1. Indledning I nærværende meddelelse fastsættes retningslinjer om strafpåstandene i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a og våbenloven på de områder, hvor der i praksis eller lovforarbejder er grundlag for det. Denne meddelelse blev oprindeligt udsendt i 2005. Ved meddelelsen skete en forhøjelse af bødepåstandene under hensyn til løn- og prisudviklingen siden Rigsadvokatens bødekatalog fra 1991. Forhøjelsen, der var nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3. i forslaget til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af bl.a. lov om euforiserende stoffer, skete som udgangspunkt med 32 pct. Den seneste ændring af våbenlovgivningen ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet mv.) er indarbejdet i meddelelsen. Lovændringen, der trådte i kraft den 15. juni 2009, medførte en yderligere skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben samt andre våben (end skydevåben) og eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Retningslinjerne i meddelelsen er udarbejdet på baggrund af tilkendegivelser i forarbejderne til lovændringen og retspraksis. Rigsadvokatmeddelelsen blev ændret i juni 2010 på baggrund af Højesterets domme af 15. december 2009 (U 2010.789 H og U 2010.796 H) vedrørende ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted. Samtidig blev meddelelsens bemærkninger om, hvornår der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med besiddelse af kniv, udbygget. Rigsadvokatmeddelelsen er senest ændret på baggrund af Højesterets domme af 25. juni 2010, 15. november 2010 og 16. september 2011 vedrørende ulovlig besiddelse af skydevåben. Der er i afsnit 2 nedenfor fastsat retningslinjer om nedsættelse af bøden til sigtede under 18 år og til sigtede med særlig lav indtægt. I afsnit 3 findes retningslinjerne om strafpåstanden angivet for de enkelte bestemmelser i våbenloven/våbenbekendtgørelsen og straffelovens bestemmelser om våben, hvor Rigsadvokaten har grundlag for at fastsætte generelle retningslinjer. Endvidere omtales muligheden for at anvende retshåndhævelsesarrest i våbenlovssager omfattet af straffelovens 192 a. Ikrafttræden og ophævelse omtales i afsnit 4. Det er i øvrigt hensigten løbende at foretage revision af denne meddelelse i det omfang, ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstande i sager om overtrædelse af våbenloven. Der kan derfor forventes udsendt rettelser, som bliver lagt ind på Rigsadvokatens hjemmeside og AnklagerNet. - 3 -
Afsnit 2. Side 1 Rettet juni 2007 2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i våbensager 2.1. Nedsættelsesgrunde 2.1.1. Indledning Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) er der gennemført en modernisering af straffelovens strafferammer mv. I lovforslagets pkt. 3.9.1. er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens område. Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. Der er i forslaget til loven under pkt. 3.9.3. om Justitsministeriets overvejelser vedrørende bøder bl.a. anført følgende: Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav indtægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.9.1. Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bødekatalog. Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog. På dette grundlag fastsættes retningslinjer om nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færdselslovens område, jf. nedenfor. 2.1.2. Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.2. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager. Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde. Bøden til personer med særlig lav indtægt kan hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit 2.2.3. i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager. Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan be- - 4 -
Afsnit 2. Side 2 Rettet juni 2007 grunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet. Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt. 2.2. Konfiskation I medfør af bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 19. september 2000, 1 og 2, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af ulovlige våben mv. Udenretlig konfiskation kan endvidere vedtages af pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Konfiskation af våben kan i øvrigt ske efter straffelovens regler. 2.3. Gentagelsesvirkning Af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), som blev udsendt i juni 1991, fremgår, at der tillægges overtrædelser af våbenloven gentagelsesvirkning, såfremt den seneste overtrædelse er begået inden for de seneste 5 år. Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) skete bl.a. en ændring af straffelovens 80-84 om straffens fastsættelse. Den nye bestemmelse i straffelovens 84 indebærer en skærpelse i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i 81, idet også overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, kan tillægges gentagelsesvirkning ( 84, stk. 1), ligesom gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år ( 84, stk. 3) mod hidtil 5 år. Det fremgår af bemærkningerne til lovens 84, at de ændrede betingelser for anvendelse af forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde finder anvendelse i forhold til bestemmelser i straffelovgivningen samt i særlovgivningen, hvor den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens 81 ikke er fraveget. Hvor der i våbenlovgivningen er fastsat forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde, ophører gentagelsesvirkningen således først, når der, før den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Hvis der er tale om en bøde, regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse, mens fristen ved en betinget dom regnes fra den endelige dom. - 5 -
Afsnit 2. Side 3 Rettet juni 2007 De nye regler trådte i kraft den 2. april 2004. Tidligere blev det bl.a. på grundlag af en afgørelse truffet af førstekammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antaget, at det er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7 at anvende skærpede regler om forhøjet straf i gentagelsestilfælde i en situation, hvor gentagelsesvirkningen af en tidligere dom var udløbet i henhold til de tidligere gældende regler forud for ikrafttrædelsen af de skærpede regler om gentagelsesvirkning. Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid ved en dom af 29. marts 2006 (sag nr. 67335/01) ændret førstekammerets afgørelse, og denne afgørelse er fulgt af Østre Landsret i U 2007.1113 Ø, der omhandlede gentagelsesvirkningen i forbindelse med spirituskørsel. I den sag havde T i januar 2000 for bl.a. spirituskørsel vedtaget en bøde og 2 års frakendelse af førerretten. I oktober 2005 havde han kørt spirituskørsel med en promille på 2,25. Østre Landsret fandt, at straffen for det nye forhold efter ændringen af færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005, skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde af spirituskørsel, uanset at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen i januar 2000 efter den tidligere praksis udløb i januar 2005 og således før vedtagelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005. Østre Landsret anførte bl.a. følgende i præmisserne: Det forhold, at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen den 17. januar 2000 efter den tidligere praksis udløb den 17. januar 2005, og således før vedtagelsen og ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005, indebærer ikke, at forholdet ikke fuldt ud skal bedømmes efter den nye lov. Der henvises i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. marts 2006 i sagen Achour mod Frankrig Det må antages, at Østre Landsrets dom i U 2007.1131 Ø og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom, der vedrørte overtrædelse af narkotikalovgivningen, indebærer, at reglen i straffelovens 84, stk. 3, om 10 års gentagelsesvirkning kan anvendes, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse truffet før lovændringens ikrafttræden den 2. april 2004 var ophørt efter den tidligere gældende regel om gentagelsesvirkning i 5 år. Det må således antages, at både afgørelser fra før og efter den 2. april 2004 tillægges gentagelsesvirkning efter de nye regler, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse med en 5-årig gentagelsesvirkning fra før 2. april 2004 var udløbet ved ikrafttræden af lov nr. 218 af 31. marts 2004. For så vidt angår gentagelsesvirkningen af overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, må det også på baggrund af de ovennævnte domme antages, at bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde kan anvendes, selv om den tidligere afgørelse vedrører et forhold begået før den 2. april 2004, mens gerningsmanden endnu ikke var fyldt 18 år. - 6 -
Afsnit 2. Side 4 Rettet juni 2007 For så vidt angår skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde inden for de i øvrigt gældende strafferammer dvs. når spørgsmålet om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ikke er en følge af en lovbestemmelse om forhøjet straf i gentagelsestilfælde anvendes straffelovens 81, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Det er således fortsat ikke udtrykkeligt angivet i straffeloven, hvor længe tidligere afgørelser kan have betydning for strafudmålingen. Det fremgår dog af forarbejderne til den nye bestemmelse i 84, at de foreslåede skærpelser vil kunne få en vis betydning for den vægt, domstolene i forbindelse med strafudmåling inden for normalstrafferammen tillægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid, eller som vedrører forhold, der er begået, før den pågældende fyldte 18 år. - 7 -
Afsnit 3.1. Side 1 Rettet juni 2010 3. Strafpåstande 3.1. Blank- og stikvåben Der er i våbenbekendtgørelsens 15 (tidligere 14) fastsat regler om, hvilke knive der ikke kan besiddes lovligt uden våbentilladelse. Disse regler gælder uanset, hvor kniven besiddes, herunder i tilfælde hvor en kniv alene besiddes på bopælen. Knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, faldknive, enhåndsbetjente foldeknive og butterflyknive, halsknive, kasteknive, kasteøkser og lignende kan således ikke besiddes lovligt uden våbentilladelse, jf. våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 2-7. Det samme gælder for dolke og knive med en klinge over 12 cm, medmindre de alene anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, og kniven er udformet hertil, jf. våbenbekendtgørelsens 15, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1. Våbenlovens 4, stk. 1, som er nærmere omtalt i det følgende afsnit, regulerer spørgsmålet om besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Hvis overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, sker med en kniv, der ikke lovligt kan besiddes efter våbenbekendtgørelsens 15, skal der rejses tiltale for overtrædelse af begge bestemmelser. I afsnit 3.1.1. er der redegjort nærmere for anvendelsesområdet for våbenlovens 4, stk. 1. I afsnit 3.1.2. er der fastsat nærmere retningslinjer om strafpåstanden ved overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, herunder ved samtidig overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, mens afsnit 3.1.3. indeholder retningslinjer om strafpåstanden i de tilfælde, hvor det alene er våbenbekendtgørelsens 15, som er overtrådt. 3.1.1. Våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 fik våbenlovens 4, stk. 1, følgende ordlyd: På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 og lov nr. 555 af 24. juni 2005. For så vidt angår førstnævnte lov kan der særligt henvises til Folketingets Retsudvalgs betænkning af 16. marts 2004 over lovforslaget (lovforslag L 97 af 26. november 2003). - 8 -
Afsnit 3.1. Side 2 Rettet juni 2010 3.1.1.1. Knive undtaget fra forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev den dagældende undtagelse vedrørende foldeknive med en klinge på højst 7 cm på offentligt tilgængelige steder indskrænket til at omfatte foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Det er herefter fortsat tilladt at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, uden at der foreligger et særligt anerkendelsesværdigt formål, forudsat at klingen ikke kan fastlåses i udfoldet position. Kravet om, at klingen ikke må kunne låses i udfoldet position, blev indført for at begrænse muligheden for at anvende foldeknive som stikvåben. 3.1.1.2. Det stedlige anvendelsesområde for forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev det stedlige anvendelsesområde for forbuddet mod at bære kniv mv. på offentligt tilgængelige steder udvidet til også at omfatte uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Det blev således forbudt at bære kniv eller dolk bortset fra de i afsnit 3.1.1.1. nævnte foldeknive på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang til det pågældende sted eller ej. Der henvises til Folketingets Retsudvalgs betænkning af 16. marts 2004 over lovforslaget (lovforslag L 97 af 26. november 2003). Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår undervisning, såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter, tekniske skoler, produktionsskoler mv., uanset om der er tale om private uddannelsessteder. Uddannelsessteder dækker såvel undervisningslokaler som andre områder på disse steder (f.eks. et sportsområde eller en fællessal). Ved ungdomsklubber forstås klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social service, men også andre klubordninger og lignede fritidstilbud til større børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset om ordningerne drives i kommunalt, amtskommunalt eller privat regi eller som selvejende institutioner. Ved fritidsordninger forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om social service. Ifølge bemærkningerne i Retsudvalgets betænkning vil det dog fortsat være tilladt at bære kniv eller dolk de opregnede steder, hvis besiddelsen sker som led i undervisningen eller øvrige aktiviteter, der naturligt hører hjemme i disse sammenhænge. Udtrykket steder, hvortil der er almindelig adgang blev ved lovændringen erstattet af offentligt tilgængelige steder. Herved blev ordlyden og anvendelsesområdet for bestemmelsen bragt i overensstemmelse med straffebestemmelsen i våbenlovens dagældende 10, stk. 2. - 9 -
Afsnit 3.1. Side 3 Rettet juni 2010 Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Besiddelsen af kniv i køretøjer, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af forbuddet. Anvendelsen af udtrykket offentligt tilgængelige steder i 4, stk. 1, i stedet for det hidtidigt anvendte steder, hvortil der er almindelig adgang, har i øvrigt ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde. 3.1.1.3. Anerkendelsesværdigt formål Forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1, omfatter ikke besiddelse af knive eller dolke til erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller anden besiddelse, som har et lignende anerkendelsesværdigt formål. Udtrykket anerkendelsesværdigt formål stammer fra lov nr. 861 af 23. december 1987, hvor 4, stk. 1, blev indsat i loven. Om baggrunden for denne ændring er der bl.a. anført følgende i lovforslaget (lovforslag nr. 92 af 18. november 1987, de almindelige bemærkninger pkt. 3): Det foreslås derfor at gøre forbuddet mere generelt, således at det for alle personer bliver forbudt at bære kniv eller dolk (bortset fra visse lommeknive) på offentligt sted, medmindre besiddelsen har et nærmere angivet konkret formål, der i lovteksten foreslås afgrænset således, at det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Bag denne afgrænsning ligger, at det kun skal være tilladt at bære kniv på offentligt sted, såfremt der er en særlig, acceptabel grund til det. Efter bestemmelsen er det således forbudt at gå med kniv, hvis den bæres blot til pynt eller lignende, eller den ikke skal bruges til noget bestemt. Det vil heller ikke være tilladt at bære kniv f.eks. med henblik på at skulle forsvare sig eller andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende situation. Efter Justitsministeriets opfattelse er det ud fra de hidtidige erfaringer navnlig i de her nævnte tilfælde, hvor kniven ikke bæres med et forud fastlagt bestemt formål, at der kan opstå farlige situationer med risiko for, at der tilføjes andre personer legemsskade. Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv eller bruges i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, er det tilladt at bære den på offentligt sted. Det gælder også, når kniven bæres, mens den pågældende person er på vej direkte til eller fra den pågældende aktivitet. Opregningen i lovteksten er ikke udtømmende, jf. ordene eller andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Således vil kniv også kunne bæres som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks. for spejdere og andre, der dyrker friluftsvirksomhed og i den forbindelse anvender kniv. Herudover vil der være en række andre tilfælde, hvor det ud fra formålet med bestemmelsen er tilladt at bære kniv på offentligt sted. Her tænkes navnlig på situationer, hvor det i forbindelse med transport af kniv fra ét sted til et andet ikke kan undgås, at kniven medbringes på (passerer) offentligt område. Kniven er f.eks. købt i en forretning og skal bringes hjem til bopælen. Med hensyn til beviset for, om bestemmelsen er overtrådt, må udgangspunktet tages i den almindelige processuelle grundsætning, at anklagemyndigheden har bevisbyrden. Det er således ikke tiltalte, der selv skal bevise, at kniven bæres som led i erhverv mv. Noget andet er, at sigtede/tiltalte for at kunne unddrage sig strafansvar i praksis i almindelighed ikke vil kunne nøjes med at hævde, at kni- - 10 -
Afsnit 3.1. Side 4 Rettet juni 2010 ven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand. Denne samlede bedømmelse vil medføre, at der forekommer en række situationer, hvor personer normalt aldrig lovligt vil kunne bære en kniv. Det vil f.eks. gælde tilskuere til sportskampe, gæster på værtshuse og personer, der går i byen for at more sig. Knive, der anvendes som værktøj i lovligt erhverv eller i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, kan således lovligt besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Det samme gælder for knive, der anvendes i forbindelse med anden lovlig fritidsaktivitet, f.eks. spejdere og andre, som dyrker friluftsvirksomhed, herunder vandreture, skovture og lignende. Selv om det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at våbenloven er overtrådt, kan tiltalte som nævnt i forarbejderne ovenfor i almindelighed ikke unddrage sig strafansvar ved blot at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand. Hvis det f.eks. oplyses, at kniven besiddes med henblik på fiskeri eller jagt, vil det kunne være relevant at undersøge, om den pågældende har fisketegn/jagttegn, om vedkommende har medbragt andet fiskegrej/jagtudstyr osv. Knivens art kan også være af afgørende betydning, idet det svækker troværdigheden af tiltaltes forklaring, hvis knivens udformning ikke er forenelig med oplysningerne om formålet med besiddelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter rigsadvokaturens opfattelse sjældent vil kunne foreligge et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af knive, der ikke kan besiddes lovligt efter våbenbekendtgørelsens 15, jf. afsnit 3.1. Det er ligeledes lovligt at besidde en kniv direkte på vej til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en spejderlejr. Efter rigsadvokaturens opfattelse kan der endvidere foretages ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt. I denne vurdering vil bl.a. indgå formålet med og stedet for opholdet/ærindet, varigheden heraf, knivens placering og troværdigheden af besidderens forklaring om omstændighederne omkring besiddelsen af kniven. F.eks. vil et ophold med henblik på at tanke benzin eller foretage indkøb på vej i sin bil til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, normalt ikke udgøre en overtrædelse af våbenloven, hvis kniven forbliver i bilen. Det samme gør sig efter rigsadvokaturens opfattelse gældende, hvis en netop indkøbt husholdningskniv medbringes på den videre indkøbstur i en taske eller lignende eller ligger i bilen, mens der foretages andre ærinder. Derimod vil det som udgangspunkt være en overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, hvis en kniv, der opbevares på en lettilgængelig måde, f.eks. i en lomme, medbringes på en restaurant. Der vil endvidere normalt aldrig foreligge et anerkendelsesværdigt formål, når en kniv medbringes til f.eks. sportskampe eller i nattelivet ved eller på f.eks. et diskotek eller et værtshus. - 11 -
Afsnit 3.1. Side 5 Rettet juni 2010 Fra retspraksis kan der henvises til følgende domme, hvor domstolene direkte eller indirekte har taget stilling til, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen: TfK 2009.881Ø, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en halskniv med klinge på 7,5 cm i dørlommen og en dolk, som lå i bagagerummet sammen med en række andre effekter. Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 4, stk. 1, vedrørende begge knive. Landsretten frifandt tiltalte for besiddelsen af dolken, idet tiltaltes forklaring om, at en kammerat havde anbragt dolken i bilen, uden at han havde bemærket det, ikke kunne afvises. Derimod fandt landsretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, for besiddelsen af halskniven, som tiltalte ifølge sin forklaring havde lagt i dørlommen, da hans kammeret havde tabt den, hvorefter han havde glemt den. TfK 2009.505/3V, hvor tiltalte, der tidligere var straffet ni gange for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, var i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på 10 cm, som han efter det oplyste anvendte til at rense negle med og spise med. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK 2009.453V, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 8,5 cm. Tiltalte havde brugt kniven som et stykke værktøj på en forlygte for 2-3 måneder siden, og det skyldtes en forglemmelse, at kniven fortsat befandt sig i bilen. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK 2009.384V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på over 7 cm. Tiltalte benyttede kniven i forbindelse med sit arbejde som skomager og havde efter sin forklaring ved en forglemmelse medbragt kniven uden for værkstedet og var nu på vej til arbejde. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, idet tiltalte efter det oplyste ikke reparerede sko andre steder end på sit værksted, og det således ikke var nødvendigt for arbejdets udførelse, at han bar knive andre steder end på værkstedet. TfK 2009.328/2V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en hobbykniv med låsbart blad i sin bil på en offentlig parkeringsplads. Kniven lå i bilen, da tiltalte kørte ud til en anholdelse af sin svoger. I landsretten forklarede tiltalte, at han havde været i lære som tømrer den pågældende dag. Landsretten fandt ligesom byretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK 2002.125Ø, hvor tiltalte havde medbragt knive og et skarpladt skydevåben i forbindelse med, at han og hans kæreste skulle afgive vidneforklaring i retten om en sag, hvor de havde været udsat for et meget alvorligt overfald i deres hjem, og hvor de var af den opfattelse, at de ikke fik tilstrækkelig beskyttelse i retten. Både byret og landsret fandt tiltalte skyldig i bl.a. besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted. - 12 -
Afsnit 3.1. Side 6 Rettet juni 2010 U 2007.703 Ø, hvor landsretten konfiskerede en kniv, som tiltalte benyttede i sit hverv som kok på en sushibar. Retten fandt, at tiltalte ved at medtage kniven, da han efter arbejdstid gik i byen, og ved at færdes med kniven i den indre by indtil kl. 5.20 den følgende morgen, havde udvist en sådan mangel på forståelse for forsvarlig omgang med arbejdsredskaber, der kan benyttes som våben, at det var påkrævet at konfiskere kniven. For så vidt angår knive, der bæres som religiøse symboler, henvises til U 2007.316 Ø, hvor landsrettens flertal fandt, at den omstændighed, at tiltalte bar en kniv (kirpan) som troende sikh, ikke kunne anses som et andet lignende anerkendelsesværdigt formål omfattet af våbenlovens 4, stk. 1. Herudover kan nævnes en utrykt dom afsagt af Vestre Landsret den 7. oktober 2009, hvor tiltalte i sin bil på en motorvejsrasteplads ved Padborg havde været i besiddelse af en enhåndsbetjent låsbar foldekniv med klinge på 8,9 cm lang og en totenschlæger. I byretten var sagen blevet fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse i medfør af retsplejelovens 855, stk. 3, nr. 3. I landsretten forklarede tiltalte, at han af sikkerhedsgrunde brugte den låsbare foldekniv, når han grillede i haven eller var på skovture, idet han tidligere havde skåret sig på en rigtig køkkenkniv. Han forklarede endvidere, at han havde brugt kniven dagen før, hvor han havde været til et grillselskab hos en bekendt i Tyskland, og at han var kørt fra Fyn medbringende en engangsgrill og forskellige madvarer. Vedrørende totenschlægeren forklarede han, at den var købt i Tyskland til hans søns brug, og at han havde glemt den lå i bilen. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. Landsretten henviste herved bl.a. til, at det ikke alene på grundlag af tiltaltes oplysninger, som først var fremkommet i landsretten, kunne lægges til grund, at hans besiddelse af den pågældende foldekniv udelukkende skyldtes, at han havde brugt den til at grille med ved et selskab i Tyskland. Efter en samlet vurdering, herunder at tiltalte også havde en totenschlæger i bilen, fandt landsretten det således godtgjort, at tiltalte ikke havde haft et anerkendelsesværdigt formål med sin besiddelse af kniven. Endelig kan der henvises til den ene af de to knivsager, hvor Højesteret afsagde dom den 15. december 2009 (U 2010.789 H). Sagen vedrørte besiddelse af et multiværktøj med et integreret låsbart knivblad på 7,3 cm, der blev opbevaret i handskerummet i en bil, der holdt på offentligt tilgængeligt sted. Det blev under sagen bl.a. oplyst, at tiltalte ikke brugte kniven, men at han jævnligt brugte multiværktøjets øvrige funktioner på sit arbejde som pædagogmedhjælper og til andre formål af praktisk karakter. Han havde sidst brugt det for ca. en uge siden og havde ikke planer om at bruge det senere den pågældende dag. Det var Højesterets opfattelse, at der ikke havde foreligget et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af kniven, og at tiltalte derfor var skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. I den anden knivsag, hvor Højesteret afsagde dom den 15. december 2009 (U 2010.796 H), var anken begrænset til strafudmålingen. Tiltalte var i Højesteret fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, ved i sin bil om natten foran et diskotek at have været i besiddelse af to hobbyknive. - 13 -
Afsnit 3.1. Side 7 Rettet juni 2010 3.1.2. Straffen for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1 Bestemmelsen i våbenlovens 10, stk.2 ( tidligere 10, stk. 3) er senest ændret ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslag L 171 af 28. marts 2008). Bestemmelsen der som følge af ophævelsen af den hidtidige 10, stk. 2, ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, blev til stk. 2 har følgende ordlyd: Stk. 2. Overtrædelse af 4, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2 år, under særlig formildende omstændigheder dog med bøde. Ændringen, der har virkning for overtrædelser begået den 1. juli 2008 eller senere, indebar en væsentlig skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted. Der er i forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 fastsat nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. Retningslinjerne er imidlertid suppleret af Højesterets domme af 15. december 2009 i to sager om ulovlig besiddelse af kniv (U 2010.789 H og U 2010.796 H). Nedenfor i afsnit 3.1.2.1. redegøres nærmere for forarbejdernes retningslinjer om de tilfælde, hvor der kan anvendes bødestraf, ligesom der redegøres for Højesterets domme af 15. december 2009 og de retningslinjer, som efter Rigsadvokatens opfattelse kan udledes heraf. Afsnit 3.1.2.2. indeholder retningslinjer om anvendelse af frihedsstraf, mens afsnit 3.1.2.3. og 3.1.2.4. indeholder bemærkninger om henholdsvis straffelovens regler om formildende omstændigheder og straffen under skærpende omstændigheder. Endelig indeholder afsnit 3.1.2.5. enkelte bemærkninger om straffen ved flere overtrædelser. 3.1.2.1. Anvendelse af bødestraf Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008, at førstegangstilfælde af overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, som altovervejende hovedregel straffes med en frihedsstraf på 7 dages fængsel. Det fremgår endvidere, at der i tilfælde af særlig formildende omstændigheder kan anvendes bødestraf i stedet for frihedsstraf. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der foreligger særlig formildende omstændigheder, er der i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2. anført følgende: Hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder, kan der både for lovovertrædere over og under 18 år i førstegangstilfælde idømmes bøde i stedet for fængsel. Der kan således forekomme tilfælde, hvor frihedsstraf i førstegangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt. - 14 -
Afsnit 3.1. Side 8 Rettet juni 2010 Særlig formildende omstændigheder kan navnlig tænkes at foreligge i tilfælde, hvor en person oprindelig har haft et anerkendelsesværdigt formål (i våbenlovens forstand) med at bære eller besidde kniv på offentligt tilgængeligt sted, men på grund af f.eks. et svinkeærinde eller en forglemmelse efterfølgende er kommet i en situation, hvor det ikke (længere) er lovligt at bære eller besidde den pågældende kniv. Der kan således efter omstændighederne foreligge særlig formildende omstændigheder, hvis der f.eks. er tale om en person, som efter en arbejdsdag, fisketur, spejdertur eller lignende, hvor vedkommende lovligt har båret eller været i besiddelse af en kniv, foretager et restaurationsbesøg med kniven i lommen eller tasken i stedet for at tage direkte hjem og dermed overtræder forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1. Hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter f.eks. i værtshusmiljøer i aften eller nattetimerne vil der dog kun sjældent foreligge særlig formildende omstændigheder, uanset om den pågældende person tidligere på dagen har haft et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniven. Det følger endvidere af forarbejderne, at det ikke kun er i førstegangstilfælde, at der kan foreligge særlig formildende omstændigheder. Også i andengangstilfælde både for lovovertrædere over og under 18 år kan der foreligge sådanne formildende omstændigheder, at der alene bør idømmes en bøde, mens dette kun i helt sjældne tilfælde vil gøre sig gældende i tredjegangstilfælde, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets 3. Højesteret har den 15. december 2009 afsagt dom i to sager om overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, hvor der var spørgsmål om særlig formildende omstændigheder (U 2010.789 H og U 2010.796 H). Dommene er nærmere beskrevet i Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2010, hvor dommene også er medtaget som bilag. Den første sag vedrørte besiddelse af et multiværktøj med et integreret låsbart knivblad på 7,3 cm, der blev opbevaret i handskerummet i en bil. Det blev under sagen bl.a. oplyst, at tiltalte ikke brugte kniven, men at han jævnligt brugte multiværktøjets øvrige funktioner på sit arbejde som pædagogmedhjælper og til andre formål af praktisk karakter. Han havde sidst brugt det for ca. en uge siden og havde ikke planer om at bruge det senere den pågældende dag. I den anden sag var der tale om to hobbyknive, som blev fundet ved en ransagning af tiltaltes bil, der holdt foran et diskotek om natten. Tiltalte befandt sig på stedet, fordi han havde lovet at køre for nogle venner, som var til fest på diskoteket. Knivene lå i lommen i førersædets dør sammen med andre effekter til brug for hans fritidsjob på en tankstation. Det blev under sagen bl.a. oplyst, at hobbyknivene tilhørte tiltaltes arbejdsplads, hvor han anvendte dem til at åbne kasser. Knivene lå i bilen, fordi han var kommet til at tage dem med fra arbejdet og efterfølgende havde glemt, at de lå der. Han havde været på arbejde 2-3 dage tidligere og skulle på arbejde igen 1-2 dage senere. Højesteret fandt i begge sager efter en samlet bedømmelse, at der forelå særlig formildende omstændigheder, således at udgangspunktet om en ubetinget fængselsstraf måtte fraviges. I sagen vedrørende de to hobbyknive gjaldt dette uanset tiden og stedet for lovovertrædelsen (foran et diskotek ved nattetide). - 15 -
Afsnit 3.1. Side 9 Rettet juni 2010 Højesteret fastsatte herefter i begge sager straffen til en bøde på 3.000 kr. med henvisning til forarbejdernes bemærkninger om straffen under særlig formildende omstændigheder. Højesteret anførte følgende vedrørende forståelsen af våbenlovens 10, stk. 2: Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der i førstegangstilfælde som altovervejende hovedregel idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel. Indførelsen af denne strafskærpelse er i forarbejderne ledsaget af en bemærkning om, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder. Bestemmelsen om, at der ved overtrædelse af 4, stk. 1, under særlig formildende omstændigheder straffes med bøde, er i forarbejderne begrundet med, at der kan forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt. Spørgsmålet er derfor, om en frihedsstraf i et førstegangstilfælde og under omstændigheder som i den foreliggende sag må anses for urimelig i lyset af det foran anførte. Ved afgørelsen heraf må der tages hensyn til, at formålet med forbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet, tager kniv med. Formålet har ikke været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Til illustration af, hvornår der foreligger særlig formildende omstændigheder, er det i forarbejderne anført, at det navnlig kan tænkes i tilfælde, hvor en person fra en situation, hvor der var et anerkendelsesværdigt formål med at have kniven et offentligt tilgængeligt sted, på grund af en forglemmelse eller et svinkeærinde er kommet i en situation, hvor det ikke længere er lovligt at have kniven. Der kan således efter forarbejderne foreligge særlig formildende omstændigheder, hvis der f.eks. er tale om en person, som efter en arbejdsdag, fisketur, spejdertur eller lignende, hvor vedkommende lovligt har båret eller været i besiddelse af en kniv, går på restauration med kniven i lommen eller tasken i stedet for at tage direkte hjem og dermed overtræder forbuddet i 4, stk. 1. Det er hertil i forarbejderne føjet, at hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter f.eks. værtshusmiljøer i aften- eller nattetimerne vil der dog kun sjældent foreligge særlig formildende omstændigheder, uanset om den pågældende person tidligere på dagen har haft et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniven. Det følger heraf, at der i overensstemmelse med den linje, der er fulgt i hidtidig byrets- og landsretspraksis ved afgørelsen af, om der i førstegangstilfælde skal anvendes straf af 7 dages fængsel eller bøde, må tages hensyn til en lang række forhold. Knivens art er således relevant for den samlede bedømmelse der er f.eks. forskel på en springkniv og en hobbykniv og på en dolk og en kniv i et multiværktøj. Det er også af betydning, om vedkommende har kniven på sig, med sig eller i sin bil mv. om det er i lommen på almindeligt tøj eller arbejdstøj, i en taske eller pakke, i en bildørs sidelomme eller værktøjskasse osv. Tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig med en kniv uden anerkendelsesværdigt formål, spiller en rolle. I bedømmelsen indgår endvidere, hvorfor vedkommende befinder sig i den pågældende situation, og hvorfor kniven er med der er f.eks. forskel på, om den med vilje er taget med til et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål eller ved en forglemmelse er kommet med hjemmefra samt hvad der er forklaret herom og troværdigheden heraf. Efter afsigelsen af Højesterets domme af 15. december 2009 i de to knivsager er det rigsadvokaturens opfattelse, at der ved anklagemyndighedens fremtidige behandling af sager om besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted i højere grad bør lægges vægt på, om frihedsstraf i et førstegangstilfælde og henset til sagens samtlige konkrete omstændigheder må anses for urimelig i den pågældende sag. Uanset det, der er anført i forarbejderne, bør der således ikke lægges afgørende vægt på, i hvilket omfang den faktiske hovedregel på området bliver idømmelse af bøde- eller fængselsstraf. - 16 -
Afsnit 3.1. Side 10 Rettet juni 2010 Ved vurderingen må det som anført i Højesterets præmisser tages i betragtning, at formålet med knivforbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge tager kniv med sig ud i aften- og nattelivet, og at formålet ikke har været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Det følger endvidere af Højesterets præmisser, at der skal tages hensyn til en lang række konkrete forhold ved afgørelsen af, om der i førstegangstilfælde skal anvendes straf af 7 dages fængsel eller bøde, herunder: knivens art (er det f.eks. en kniv, som normalt ikke kan besiddes uden tilladelse, jf. våbenbekendtgørelsens 15), hvordan kniven nærmere er besiddet (har vedkommende haft kniven på sig, med sig eller i sin bil, i lommen på almindeligt tøj eller arbejdstøj, i en taske eller pakke, i en bildørs sidelomme eller værktøjskasse osv.), tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig, og hvorfor vedkommende befinder sig i den pågældende situation, og hvorfor kniven er med (er kniven f.eks. med vilje medtaget til et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål, eller er kniven ved en forglemmelse medtaget hjemmefra), samt troværdigheden af tiltaltes forklaring herom. Med hensyn til spørgsmålet vedrørende tiden og stedet for overtrædelsen, jf. ovenfor, bemærkes, at den omtalte sag vedrørende de to hobbyknive må anses for et grænsetilfælde, således som det også kommer til udtryk i Højesterets præmisser. I tilfælde, hvor gerningsmanden er antruffet i nattelivet ved eller på f.eks. et diskotek eller værtshus, vil det klare udgangspunkt derfor også fremover være, at der bør nedlægges påstand om fængselsstraf. I de tilfælde, hvor ovennævnte vurdering fører til, at der ikke bør nedlægges påstand om fængselsstraf i førstegangstilfælde, skal strafpåstanden være en bøde på 3.000 kr. eller 5.000 kr. afhængig af, om forholdet samtidig udgør en overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1 (tidligere 14, stk. 1). I de tilfælde, hvor vurderingen fører til, at der bør nedlægges påstand om fængselsstraf i førstegangstilfælde, skal der nedlægges påstand om fængsel i 7 dage, jf. nedenfor. 3.1.2.2. Anvendelse af frihedsstraf I de sager, hvor frihedsstraf efter en vurdering af sagens samtlige konkrete omstændigheder ikke kan anses for urimelig, jf. afsnit 3.1.2.1., og der ikke i øvrigt er grundlag for formildelse af straffen, jf. afsnit 3.1.2.3., skal der nedlægges påstand om fængselsstraf. Det vil f.eks. som det klare udgangspunkt gælde i tilfælde, hvor gerningsmanden er antruffet i nattelivet ved eller på f.eks. et diskotek eller værtshus. - 17 -
Afsnit 3.1. Side 11 Rettet juni 2010 1. gangstilfælde Frihedsstraffen i førstegangstilfælde forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i 7 dage, jf. forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslag L 171 af 28. marts 2008, de almindelige bemærkninger pkt. 4.2. og de specielle bemærkninger til lovforslagets 3). Dette gælder uanset, om kniven tillige måtte være omfattet af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1 (tidligere 14, stk. 1). For unge under 18 år kan straffen efter forarbejderne dog gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne for at anvende samfundstjeneste i øvrigt er opfyldt. Før lovændringen i 2008 var straffen en bøde på 3.000 kr. eller 5.000 kr. afhængig af, om der tillige var tale om en overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1 (tidligere 14, stk. 1). 2. gangstilfælde Frihedsstraffen i andengangstilfælde forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i 14 dage, jf. forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6.2. og de specielle bemærkninger til lovforslagets 3). Dette gælder som udgangspunkt også for unge under 18 år. Før lovændringen i 2008 var straffen for overtrædelser uden særlig formildende omstændigheder fængsel i 7 dage, der kunne gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. 3. gangstilfælde Frihedsstraffen i tredjegangstilfælde forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i mindst 20 dage, jf. forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslagets specielle bemærkninger til lovforslagets 3). Før lovændringen i 2008 var straffen fængsel i mindst 14 dage. 4. gangstilfælde eller mere Fjerdegangstilfælde og derover er ikke omtalt i forarbejderne til lovændringen i 2008. I lovforslaget vedrørende ændringen i 2004 er nævnt en dom, hvor der i et 4. gangstilfælde blev idømt 20 dages fængsel (lovforslag L 97 af 26. november 2003). - 18 -
Afsnit 3.1. Side 12 Rettet juni 2010 Endvidere kan der henvises til U 2008.1258 Ø, hvor tiltalte i maj 2007 i sin bil på et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål havde båret en foldekniv med en klinge på over 7 cm, der kunne fastlåses i udfoldet position. Der var tale om et 4. gangstilfælde, og byretten idømte tiltalte fængsel i 20 dage, idet en reststraf på 131 dage ikke blev udløst. I landsretten blev straffen ændret til fængsel i 5 måneder, der tillige omfattede reststraffen. For så vidt angår straffen i 5. gangstilfælde (forud for lovændringerne i 2004 og 2008) henvises til dommen i TfK 2003.189/1Ø, hvor tiltalte, der tidligere var straffet fire gange for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, blev idømt fængsel i 30 dage for at have overtrådt våbenlovens 4, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsens 14, stk. 1, nr. 5, (i dag 15, stk. 1, nr. 5) ved at have båret en enhåndsbetjent foldekniv med en klingelængde på 7,2 cm på gaden. Endvidere henvises til TfK 2009.505/3V vedrørende et 10. gangstilfælde (forud for lovændringen i 2008). Tiltalte, der i perioden 1999-2007 tidligere var straffet ni gange for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, blev idømt fængsel i 80 dage for på offentligt tilgængeligt sted at have været i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på 10 cm. Strafskærpelsen i 1.-3. gangstilfælde ved lovændringen i 2008 må efter Rigsadvokatens opfattelse have en afsmittende virkning for strafniveauet i sager om 4. gangstilfælde og derover. 3.1.2.3. Andre tilfælde med særlig formildende omstændigheder Der kan også i andre end de tilfælde, der er nævnt i afsnit 3.1.2.1., foreligge særlig formildende omstændigheder, som efter en konkret vurdering giver grundlag for at undlade at søge en sag afgjort med frihedsstraf. Det følger f.eks. af den almindelige bestemmelse i straffelovens 83, at straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme eller under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Endvidere kan nævnes straffelovens 82, nr. 4, hvorefter det ved straffens fastsættelse kan indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder en handling. Et eksempel herpå kan efter rigsadvokaturens opfattelse være tilfælde, hvor en person, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som uden kendskab til dansk lovgivning rejser ind i Danmark i besiddelse af en kniv, der ikke er lovlig efter dansk ret. Et andet eksempel kan være, hvor ulovlig besiddelse af kniv konstateres ved en sådan persons udrejse af Danmark efter et kortere ophold her f.eks. som turist. - 19 -