(Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 33FFejlFejl! Ukendt argument for parameter.! Ukendt argument for parameter.ejl! Ukendt argument for parameter.95 57Fejl! Ukendt argument for parameter.ffejl! KLAGE FRA Ringe Fri- og Efterskole Ukendt argument for parameter.ejl! Ukendt argument OVER Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 for parameter.99 OM årsbaseret nettoafregning for fælles solcelleanlæg i tilknytning www.ekn.dk J.nr. 1011-12-22-9 ekn@ekn.dk til Ringe Fri- og Efterskole. UJO EKN NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, dr. jur. Jens Fejø Professor, cand. jur. og Ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Konsulent, civilingeniør Knut Berge Direktør, cand. polyt. Poul Sachmann NÆVNETS AFGØRELSE Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Midtsol ApS (herefter benævnt solcellefirmaet) har på vegne af Ringe Fri- og Efterskole (herefter benævnt klager) ved klage af 11. december 2012 indbragt Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 for Energiklagenævnet. Ved afgørelsen meddelte Energinet.dk afslag på, at der kunne opnås årsbaseret nettoafregning for et fælles solcelleanlæg i tilknytning til Ringe Fri- og Efterskole, der er beliggende på tre forskellige matrikler. Sagens baggrund Solcellefirmaet rettede i begyndelsen af december 2012 telefonisk henvendelse og henvendelse pr. e-mail til Energinet.dk med henblik på at få afklaret, hvad der nærmere skulle forstås ved udtrykket beliggende på forbrugsstedet i den tidligere gældende nettoafregningsbekendtgørelses 1 3, stk. 3, nr. 3. Baggrunden herfor var, at klager ønsker at installere et solcelleanlæg, der skal forsyne alle klagers bygninger og således være fælles for hele efterskolen. Klagers lokaler og bygninger er fordelt på tre forskellige matrikler: 1 ar, 2aa og 6eø. Etableringen af det fælles solcelleanlæg nødvendiggør anlæg af en ekstra stikledning og transformer. Det fremgår af korrespondancen mellem solcellefirmaet og Energinet.dk, at henvendelsen skete med henblik på, at solcellean- 1 Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet med senere ændringer.
lægget skulle omfattes af den 20-årige overgangsordning om årsbaseret nettoafregning, der gælder for visse solcelleanlæg og mindre vedvarende energianlæg i den nugældende nettoafregningsbekendtgørelses 2 15, stk. 1. Korrespondancen mellem solcellefirmaet og Energinet.dk mundede ud i, at Energinet.dk oplyste solcellefirmaet om, at firmaet kunne anmode Energinet.dk om at træffe en afgørelse om spørgsmålet, hvorved firmaet fik mulighed for at klage over afgørelsen. Solcellefirmaet anmodede herefter ved e-mail af 6. december 2012 Energinet.dk om at træffe afgørelse. På den baggrund traf Energinet.dk afgørelsen af 10. december 2012. Den påklagede afgørelse Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 har følgende ordlyd: [ ] Afslag på ansøgning om at fravige matrikelkrav Side 2 af 12 Tak for din mail af 5. december 2012 (inkl. rids over matrikel forhold) vedr. etablering af ét fælles solcelleanlæg i tilknytning til Ringe Fri- og Efterskole samt din mail af 6. december 2012 (inkl. lokalplan 2009-9). I sidstnævnte mail beder du Energinet.dk om at træffe en afgørelse om hvorvidt kravet om forbrugssted i forbindelse med den årsbaserede nettoafregning er opfyldt. Vi må desværre afslå din ansøgning. Dit skitserede løsningsforslag om at etablere ét fælles solcelleanlæg i tilknytning til Ringe Fri- og Efterskole, som er beliggende på tre matrikler benævnt 1ar,2aa og 6eø, er ikke forenelig med den helt grundlæggende regel i nettoafregningsbekendtgørelsen (BEK nr. 804 af 28/06/2010), om at produktionsanlægget skal være beliggende på forbrugsstedet. Forbrugsstedet er jf. elforsyningslovens (LBK nr. 279) 5, nr. 7 defineret som: "Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt pà flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. Begrebet "samlet matrikel" gælder både som formelt kriterium men også geografisk/reelt kriterium. Kravet er, at der både formelt (altså i tingbogen) men også geografisk skal være tale om en samlet matrikel. Forudsætningen er derfor, at i tilfælde hvor der sam- 2 Bekendtgørelse nr. 1068 af 16. november 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet med senere ændringer.
matrikuleres, skal matriklerne også geografisk være samlet til en enhed, dvs. de skal ligge ved siden af hinanden ved sammatrikuleringen. En matrikel som godt nok har samme matrikelnummer, men ikke geografisk ligger samlet er derfor ikke en "samlet matrikel". Jeg har undersøgt via Danmarks Miljøportal om der er evt. er tale om sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikler, men har vurderet, at det ikke er tilfældet, se vedhæftede skærmdump. I medsendte lokalplan 'Lokalplan 2009-9 Området ved Ringe Friog Efterskole' 4.1 står, at 'Lokalplansområdet må sammenlægges matrikulært. Vi foreslår derfor, at Ringe Fri- og Efterskole får sammatrikuleret deres tre matrikler 1ar, 2aa og 6eø. En sådan sammatrikulering vil i givet fald bevirke, at kravet om forbrugssted er opfyldt og at Ringe Fri- og Efterskole kan blive nettoafregnet på årsbasis såfremt de øvrige kriterier i bekendtgørelse nr. 1068 af 16/11/2012 er opfyldt. Side 3 af 12 Hvis du vil klage over denne afgørelse, kan det ske til Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller klagen kan sendes til e-mailadresse ekn@ekn.dk. Klagen skal indgives inden 4 uger fra dato. Med venlig hilsen [ ] Klagers synspunkter og bemærkninger Solcellefirmaet har på vegne af klager anført, at solcelleanlægget på klagers ejendom skal omfattes af den 20-årige overgangsordning om årsbaseret nettoafregning, der gælder for visse solcelleanlæg og mindre vedvarende energianlæg. Til støtte herfor har solcellefirmaet på klagers vegne anført følgende: Klagers ejendom skal betragtes som ét forbrugssted, idet bygningerne er sammenhængende både brugsmæssigt og geografisk. Endvidere ejer og benytter klager alle bygningerne, klager har kun én stikledning og én måler, og det er alene klager, der forbruger elektriciteten og betaler hele elregningen. I henhold til definitionen af forbrugssted i elforsyningslovens 5, nr. 7, kan et forbrugssted også være sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre. Dette må netop dække over klagers situation.
Hvis det havde været et krav, at bygningerne skulle være direkte fysisk sammenhængende, havde lovgiver skrevet sammenbyggede. Klager har fra det lokale forsyningsselskab fået at vide, at klager selv skal betale for den ekstra transformer og stikledning, som klager ønsker etableret i tilknytning til solcelleanlægget, idet der efter forsyningsselskabets opfattelse kun er ét forbrugssted. Energinet.dk s udtalelse til sagen Energinet.dk finder, at afgørelsen af 10. december 2012 skal stadfæstes. Til støtte herfor har Energinet.dk navnlig anført følgende: For at opnå nettoafregning skal produktionsanlægget befinde sig på forbrugsstedet, jf. 3, stk. 3, i den tidligere gældende nettoafregningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 804). Forbrugsstedet er i elforsyningslovens 5, nr. 7, defineret som: "Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet". I relation til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre fortolker Energinet.dk elforsyningslovens definition således, at bygningerne fysisk skal være sammenhængende. Side 4 af 12 Da lovgiver specifikt har valgt at benytte betegnelsen sammenhængende bygninger, må det have formodningen mod sig, at bestemmelsen kan fortolkes som anført af klager (altså at der burde have stået sammenbyggede bygninger ). Havde hensigten således været, at bygningerne blot skulle have en form for fælles tilknytning uden at være fysisk sammenhængende, ville det ikke have været nødvendigt at benytte betegnelsen sammenhængende. I en sådan situation ville det have været tilstrækkeligt at stille krav om én forbruger af elektricitet for bygningerne, da dette i sig selv indikerer en sammenhæng/samhørighed mellem bygningerne. Kravet om sammenhængende bygninger er således en yderligere kvalificering ud over kravet om, at der kun må være én forbruger. Kravet om sammenhængende bygninger har derfor et selvstændigt indhold i form af, at bygningerne skal være fysisk sammenhængende. Retsgrundlaget Bemyndigelsen til at udstede regler om, hvorledes elforbrug og elproduktion skal måles og opgøres, og bemyndigelsen til at undtage egenproducenter for visse betalingsforpligtelser m.v. fremgår af elforsyningslovens 3 8 a, stk. 2, og 8 b: 3 Lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 om elforsyning med senere ændringer
[ ] 8 a. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten. 8 b. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i 8, stk. 1, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner. [ ] Side 5 af 12 I medfør af disse bemyndigelsesbestemmelser har Energistyrelsen udstedt nettoafregningsbekendtgørelsen. 4 Den hidtidige ordning om nettoafregning på årsbasis og betingelserne for at blive omfattet af ordningen fremgår af 5 i den tidligere gældende nettoafregningsbekendtgørelse (herefter benævnt nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804): [ ] 5. Uanset 3 og 4 kan egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som opfylder betingelserne i stk. 2, efter anmodning til Enerignet.dk få nettoafregning på årsbasis som nævnt i nr. 1 eller 2: 1) Egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af de offentlige forpligtelser som helhed i forhold til egetforbruget af elektricitet, når pågældende anlæg har en nominel effekt som nævnt i 4, stk. 2. 2) Egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget, når pågældende anlæg har en nominel effekt som nævnt i 3, stk. 2. Stk. 2. Ved nettoafregning efter stk. 1. skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Egetforbruget skal være fremstillet på et eller flere elproduktionsanlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, og 4 Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Bekendtgørelsen er senere blevet ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 1068 af 16. november 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.
som har en samlet nominelt effekt på højst 6 kw pr. husstand. I ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse som nævnt i nr. 2 svarer 100 m 2 bebygget areal til en husstand. 2) Pågældende anlæg skal være tilsluttet til egen forbrugsinstallation i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. 3) Pågældende anlæg skal opfylde betingelserne for nettoafregning ifølge 3, stk. 3. 4) Der må ikke til samme måler tillige være tilsluttet elproduktionsanlæg, som ikke alene anvender vedvarende energikilder. 3, stk. 3, i den tidligere gældende nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804 har følgende ordlyd: [ ] 3. Stk. 3. Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, at elproduktionsanlægget er 1) tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet, 2) 100 pct. ejet af forbrugeren, jf. dog stk. 5 og 6, og 3) beliggende på forbrugsstedet, jf. dog stk. 6. [ ] Side 6 af 12 Elforsyningsloven indeholder i 5 en række definitioner af forskellige udtryk, som anvendes i loven, herunder udtrykket forbrugssted, jf. elforsyningslovens 5, nr. 7. Bestemmelsen har følgende ordlyd: [ ] 5. I denne lov forstås ved følgende: 7) Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. [ ] Elforsyningslovens 5, nr. 7, blev indført i elforsyningsloven ved lov nr. 375 af 2. juni 1999. Udtrykket forbrugssted havde oprindelig betydning i forbindelse med opgørelse af forbruget efter den nu ophævede 7, og dermed for tidspunktet fra hvilket den enkelte forbruger kunne vælge elleverandør. Bestemmelsen i 7 om frit leverandørvalg blev bl.a. indført på baggrund af artikel 19, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet. Ifølge den
dagældende elforsyningslovs 7, stk. 1, var tidspunktet fra hvilket den enkelte forbruger frit kunne vælge elleverandør afhængig af størrelsen af forbrugerens årlige elforbrug. Ifølge den dagældende elforsyningslovs 7, stk. 2, og direktivets artikel 19, stk. 3, skulle forbruget opgøres pr. forbrugssted. Reglerne om ophævelse af den hidtidige ordning og tidspunktet for ikrafttrædelse af den nye ordning om nettoafregning på timebasis fremgår af 13 i bekendtgørelse nr. 1068 af 16. november 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (herefter benævnt nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068): [ ] 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. november 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. [ ] Side 7 af 12 Den 20-årige overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg og betingelserne for at blive omfattet af overgangsordningen fremgår bl.a. af 15 i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068. 15, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: [ ] 15. Endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning på årsbasis efter 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af 1) at ejeren opfylder betingelserne efter 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, 2) at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, jf. stk. 2, 3) at netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget Energinet.dk s stamdatablanket i udfyldt stand fra installatøren med henblik på registrering i Stamdataregisteret, og 4) at anlægget er nettilsluttet senest den 20. maj 2013. Stk. 2. Ved ejerens anmodning til Energinet.dk om nettoafregning skal ejeren ved købsfaktura eller lignende fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november 2012. [ ]
Fristen for nettilslutning af anlæggene i nettoafregningbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 4, er efterfølgende blevet ændret til den 31. december 2013, jf. bekendtgørelse nr. 90 af 25. januar 2013 om ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Forvaltningsloven indeholder bl.a. regler om, hvornår en forvaltningsretlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, samt hvilke krav der stilles til begrundelsens indhold. Af forvaltningslovens 22 og 24 fremgår følgende: [...] 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.... 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. [...] Side 8 af 12 Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Ad. Indholdet af Energinet.dk s afgørelse og begrundelse Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 har overskriften Afslag på ansøgning om at fravige matrikelkrav. Afgørelsen indeholder herefter en redegørelse for Energinet.dk s fortolkning af udtrykket forbrugssted i 3, stk. 3, nr. 3, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804, ligesom afgørelsen afslutningsvis indeholder et afsnit, der vedrører mulighederne for at opnå årsbaseret nettoafregning efter reglerne i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068. Energiklagenævnet finder, at det kan give anledning til tvivl, om Energinet.dk s afgørelse alene skal forstås som en tilkendegivelse fra Energinet.dk om Energinet.dk s forståelse af udtrykket forbrugssted, eller om afgørelsen er et afslag på ansøgning om årsbaseret nettoafregning for klagers solcelleanlæg. Energiklagenævnet finder, at afgørelsen er et afslag på ansøgning om årsbaseret nettoafregning for klagers solcelleanlæg. Energiklagenævnet har herved
lagt vægt på den e-mailkorrespondance, der er gået forud for afgørelsen, afgørelsens afsnit om mulighederne for at opnå årsbaseret nettoafregning efter reglerne i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068, samt afgørelsens 2. afsnit, hvori Energinet.dk anfører, at man afslår ansøgningen (citat: Vi må desværre afslå din ansøgning. ). Energiklagenævnet finder for det første, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det med større tydelighed havde fremgået af afgørelsen, at der var tale om et afslag på ansøgning om årsbaseret nettoafregning for klagers solcelleanlæg. For det andet bemærker Energiklagenævnet, at det følger af forvaltningslovens 22, at en forvaltningsafgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, når den meddeles skriftligt, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold. Forvaltningsloven fastlægger endvidere i 24, stk. 1, at begrundelsen for en afgørelse bl.a. skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Udover angivelse af den relevante lov eller bekendtgørelse, skal der være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser (paragraf, stykke og eventuelt nummer eller litra), der er anvendt. Side 9 af 12 Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 burde således have indeholdt en præcis henvisning til, at kravet om, at anlægget skal være beliggende på forbrugsstedet, følger af 3, stk. 3, nr. 3, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804, og at afslaget på årsbaseret nettoafregning blev givet i henhold til 15, stk. 1, nr. 1, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068, jf. 5, stk. 2, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804. Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 lider på den baggrund af en mangel i form af mangelfuld begrundelse. Energiklagenævnet bemærker, at bestemmelserne i forvaltningslovens 22 og 24 om begrundelse er garantiforskrifter. En mangelfuld begrundelse kan føre til, at Energinet.dk s afgørelse er ugyldig. Dette ville medføre, at Energinet.dk s afgørelse skulle ophæves, og at sagen skulle hjemvises til Energinet.dk med henblik på fornyet behandling, herunder med henblik på, at Energinet.dk skulle udarbejde en ny afgørelse med en fyldestgørende begrundelse. På baggrund af karakteren af den pågældende begrundelsesmangel finder Energiklagenævnet dog, at Energinet.dk s sagsbehandlingsfejl i det konkrete tilfælde ikke bør medføre, at Energinet.dk s afgørelse derved er ugyldig. Ad. Partsrepræsentation Det fremgår af Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012, at den er stilet til solcellefirmaet (Midtsol ApS, Att.: Karsten Rasmussen, e-mail: KR@jorgensen.dk). Afgørelsen er imidlertid truffet i forhold til en ansøgning om opnåelse af årsbaseret nettoafregning for et solcelleanlæg på klagers ejendom. Det er således klager, som Energinet.dk s afgørelse af 10. december
2012 har retsvirkninger for, og solcellefirmaet må alene anses som repræsentant for klager. Det ses ikke af sagens akter, at Energinet.dk, inden der blev truffet afgørelse i sagen, har sikret sig, at solcellefirmaet var berettiget til at disponere på vegne af klager. Det er Energiklagenævnets opfattelse, at Energinet.dk burde have sikret sig, at solcellefirmaet var berettiget til at disponere på klagers vegne. Dette kunne eksempelvis være sket ved indhentelse af en skriftlig fuldmagt eller kopi af anden aftale, hvoraf fremgår, at solcellefirmaet kunne ansøge om årsbaseret nettoafregning på klagers vegne. Energiklagenævnet har i forbindelse med sagens indbringelse for nævnet indhentet en skriftlig fuldmagt fra klager, hvoraf fremgår, at solcellefirmaet repræsenterer klager under nævnets behandling af klagesagen. På den baggrund finder Energiklagenævnet ikke anledning til at foretage sig yderligere for så vidt angår repræsentationsspørgsmålet. Energiklagenævnet skal dog henstille, at Energinet.dk i fremtidige sager sørger for at få eventuelle repræsentationsforhold klarlagt, før der træffes afgørelse i ansøgningssager. Side 10 af 12 Ad. Afslag på årsbaseret nettoafregning Nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068 indeholder i 15, stk. 1, en opregning af de betingelser, der skal være opfyldte, før en ejer af et elproduktionsanlæg kan få nettoafregning på årsbasis for anlæg nettilsluttet efter den 20. november 2012. En af disse betingelser er, at ejeren opfylder betingelserne efter 5, stk. 2, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804, jf. 15, stk. 1, nr. 1, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068. Et af kravene i 5, stk. 2, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804 for opnåelse af årsbaseret nettoafregning, er, at det pågældende anlæg skal opfylde betingelserne for nettoafregning ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 3. Ifølge denne bestemmelse skal anlægget være beliggende på forbrugsstedet, jf. 3, stk. 3, nr. 3. Nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804 indeholder ikke en nærmere definition af udtrykket forbrugsstedet. Ifølge 5, nr. 7, i elforsyningsloven, som nettoafregningsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af, er forbrugssted defineret, som et punkt, hvorfra der aftages elektricitet til et samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. Elforsyningslovens 5, nr. 7, blev indført i elforsyningsloven ved lov nr. 375 af 2. juni 1999. Lovens forarbejder indeholder ikke bemærkninger vedrørende den nærmere forståelse af udtrykket forbrugssted, herunder hvad der nærmere ligger i udtrykket sammenhængende bygninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, som 5,
nr. 7, og den tidligere gældende 7 bl.a. er indført på baggrund af, fastlægger heller ikke, hvad der nærmere skal forstås ved forbrugssted. På baggrund af en fortolkning af ordlyden af elforsyningslovens 5, nr. 7, samt en formålsfortolkning af bestemmelsens betydning i forhold til spørgsmålet om nettoafregning efter nettoafregningsbekendtgørelsens regler, er det Energiklagenævnets opfattelse, at der i udtrykket sammenhængende bygninger ligger, at bygningerne skal have en tæt sammenhæng, således at forbrugsstedet har en samlet karakter. Der kan derimod efter Energiklagenævnets opfattelse ikke stilles krav om, at bygningerne skal være direkte fysisk sammenhængende, dvs. sammenbyggede. I tilfælde, hvor der kun er én forbruger af elektricitet, men hvor elektriciteten aftages til flere bygninger fordelt på flere matrikelnumre, vil det derfor komme an på en konkret vurdering, om de pågældende bygninger har en tilstrækkelig sammenhæng til, at aftagepunktet kan betragtes som ét forbrugssted. Side 11 af 12 For så vidt angår de bygninger, som klagers solcelleanlæg skal levere strøm til, finder Energiklagenævnet efter en konkret vurdering, at de pågældende bygninger har en sådan sammenhæng, at der er tale om ét samlet forbrugssted på trods af, at bygningerne er beliggende på tre forskellige matrikler. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at bygningerne ligger i tæt forbindelse med hinanden på matrikler, der ligger i umiddelbar sammenhæng med hinanden. Bygningerne, der udgør klagers centrale bygninger, er således både brugsmæssigt og geografisk tæt sammenhængende. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at klager er eneejer og bruger af bygningerne, ligeså vel som klager er den eneste forbruger af elektricitet leveret til bygningerne. Energiklagenævnet har endelig lagt vægt på, at nævnet på baggrund af sagens oplysninger må lægge til grund, at solcelleanlægget er/vil blive tilsluttet i klagers egen forbrugsinstallation. Energiklagenævnet finder herefter, at betingelserne i 5, stk. 2, jf. 3, stk. 3, nr. 3, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 804, for opnåelse af årsbaseret nettoafregning, er opfyldte for så vidt angår klagers fælles solcelleanlæg. Dette betyder, at betingelsen i 15, stk. 1, nr. 1, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068, for opnåelse af årsbaseret nettoafregning derfor også er opfyldt. Energinet.dk har ikke i afgørelsen af 10. december 2012 forholdt sig til, hvorvidt de øvrige betingelser i 15, stk. 1, i nettoafregningsbekendtgørelse nr. 1068, er opfyldte. Under henvisning til, at klager fortsat skal have mulighed for at få den endelige afgørelse af klagers ansøgning om årsbaseret nettoafregning prøvet ved to instanser, finder Energiklagenævnet det rettest, at sagen hjemvises til Energinet.dk til fornyet behandling. Energiklagenævnet har således ikke fundet det hensigtsmæssigt, at nævnet som 1. instans tager stilling hertil.
Energiklagenævnet ophæver på den baggrund Energinet.dk s afgørelse, og sagen hjemvises til Energinet.dk til fornyet behandling med henblik på, at Energinet.dk træffer fornyet afgørelse vedrørende klagers ansøgning om årsbaseret nettoafregning. Energinet.dk s fornyede afgørelse herom kan påklages til Energiklagenævnet, hvis betingelserne herfor er opfyldte. Energiklagenævnets afgørelse Energinet.dk s afgørelse af 10. december 2012 ophæves, og sagen hjemvises til Energinet.dk til fornyet behandling. Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 8. april 2013 og har efterfølgende været undergivet skriftlig behandling. Afgørelsen er truffet i henhold til 15, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1068 af 16. november 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, jf. elforsyningslovens 89, stk. 1. Side 12 af 12 Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. elforsyningslovens 89, stk. 2, 1. pkt. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter elforsyningsloven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. elforsyningsloven 89, stk. 6. På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand /Ulla Østergaard Specialkonsulent