Afrika gudstjeneste d.15. marts kl.10.30. Søndag d. 15. marts kl.10.30 for hele familien Se omtalen V I D S T E D U A T?

Relaterede dokumenter
Hvordan høre Gud tale?

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

AT VÆRE SIG SELV KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Du skal adlyde din mor

Tid til at fødes, og tid til at dø

Årgang 50 nr. 3 Sept./okt./nov. 2012

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for klasser

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

AT SKABE ET BEDRE LIV

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Rapport vedr. projekt Mere end nice - fra medproducent til medarbejder, Holbæk Museum, 2013.

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

De Gode Historier fra Blåkærgård

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse.

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

Transkript:

V I D S T E D U A T? Kirken i TZ gør en speciel indsats for at uddanne kvinder! Afrika gudstjeneste d.15. marts kl.10.30 For 200 kr. kan du hjælpe et barn i TZ til at gå i skole et helt år! Afrikansk ordsprog: Uden et mål, kan man ikke score! N Æ S T E A F R I K A Gudstjenesten er med fokus på vor venskabsmenighed i Ntoma i Tanzania, og der vil indgå forskellige indslag med afrikansk karakter. Der bliver billeder og lyd fra Ntoma, pigekoret medvirker og prædiken bliver denne søndag ikke kun i ord men også i billeder. Endvidere vil der være indsamling til forældreløse skolebørn i Ntoma. For kun 200 kr. kan vi hjælpe et barn i grundskolen til et helt års skolegang. Efter gudstjenesten er der kaffe og frugt i menighedssalen, hvor der også kan købes lidt småting fra Tanzania. Her er det muligt at tegne sig som sponsor for et skolebarn i Ntoma, og se flere billeder fra dagligdagen i vor venskabsmenighed. Velkommen! v/ Inge Bhutho G U D S T J E N E S T E : Søndag d. 15. marts kl.10.30 for hele familien Se omtalen Min tro som et lommetørklæde! Dette er historien om en ung dansk pige, som rejste til Afrika. Det er historien om et kulturmøde, og det er historien om at blive en del af et fællesskab. B I L L E D E R F R A Gudstjeneste i Ntoma Webmaster: Inge Bhutho inge@bhutho.dk N R. 6 F O R R Å R 2 0 1 5 Afrika i blodet Mpao! Mit hjerte hamrer gennem brystkassen. Det suser for mine ører, og jeg har lyst til at vende om og løbe langt, langt væk. Men der er ingen vej tilbage nu. Kirken er fyldt til bristepunktet af Ntomas børn, unge og gamle, som alle er kommet for at sige farvel. Jeg står ved alteret. Bortset fra lidt barnegråd rundt omkring er her stille. Forventningen opsluger mig. Jeg tager en dyb indånding og giver pokker i det hele. Min stemme, først alt for stille og alt for nervøs, men langsomt voksende, stiger op til det stråtækte kirketag. "Mpao, mpao!" Jeg har øvet sangen i ugevis. Den lokale farvelsang på det lokale kihayasprog. Der lyder anerkendende tungeklik og spredte klap, og langsomt istemmer menigheden. Vores stemmer forenes til én. Den vokser og får liv. Den gennembryder taget - og mit hjerte. Forventninger afstemmes Jeg var sidst i 20 erne og lidt rastløs. Mine venner begyndte at få børn, købe hus og "blive sat". Dér var jeg ikke endnu. Jeg ville gerne have mere eventyr og tog et år til Ntoma Husholdningsskole for at undervise. Med en forventning om at lære Kiswahili og at drage mig nogle erfaringer som lærer, gik jeg i gang med at undervise skolens piger i engelsk og idræt efter danske didaktikker. Undervejs udvidede jeg til også at fortælle om dansk kultur, seksualundervisning og sågar også bibeltime. Ikke alt blev mødt positivt fra skolens inspektør, så nogle ting gjorde jeg i smug, fordi jeg anså det for vigtigt at bryde tabuer. Det var svært at få workshops, dialog og samarbejde til at fungere. Børnene her er opdraget med autoritet. Det meste undervisning foregår ved udenadslære, og man stiller aldrig spørgsmål til læreren. Jeg løb ofte panden mod en mur og følte mig mislykket som lærer. Undervisningsmidlerne var få, men jeg fandt fx en video på engelsk om Danmark, som jeg brugte. Det resulterede i, at jeg blev kaldt til en højrøstet og ydmygende samtale hos inspektøren. Videofilm måtte ikke bruges i undervisningen. Det var fritidsbeskæftigelse. Langsomt lærte jeg at kombinere min viden med den på stedet herskende kultur. Jeg forstod, at det ikke kun var eleverne, der skulle lære noget. Det var i høj grad også mig. Iboende en hver tanzanianer ligger en fælles identitet, som på intet tidspunkt må trues eller overskygges af den enkeltes ambitioner.

Min tro som et lommetørklæde! fortsættelse.. Den enkeltes overlevelse afhænger af fællesskabet. Når jeg kom med mine anderledes undervisningsmetoder og -indhold, udgjorde jeg en trussel mod den herskende orden, autoriteten og den fælles identitet. Disse erkendelser ændrede min indgangsvinkel og gjorde det meget lettere for mig selv. Jeg kopierede kvindernes lidt ydmyge væremåde i min fritid. Jeg begyndte at sige "Shikamoo" til de ældre, (jeg kysser dine fødder), og jeg kom i kirken til hvert eneste arrangement. Jeg droppede workshops og gruppearbejde i min undervisning og gik i stedet forrest som frontfigur med hele flokken samlet bag mig. Det virkede. Jeg gik fra at være "mwalimu mzungu" (hvid lærer) til "dada Lizibeti" (søster Lisbet). Anerkendelse Efter nogle måneder og begyndervanskeligheder blev jeg en del af lokalsamfundet. Iført kanga med de rigtige religiøse påskrifter besøgte jeg i fritiden nye venner i og omkring Ntoma. Jeg blev typisk inviteret søndag efter kirkegang til middag søndagen efter. Et besøg startede oftest med, at børnene blev sendt hjem til mig for at hente mig. De fulgte mig stolt gennem landsbyen. Ved deres lerhytte overlod de mig til faderen, som bød mig indenfor, mens børnene gik om bagved og blev usynlige. Der var oftest inviteret andre gæster også, og vi sad på gulvet, som i dagens anledning havde et frisk lag hø. Efter de sædvanlige hilsener, (hvordan går det dig? Hvordan går det dine forældre? Hvordan går det med arbejdet? Hvordan går det med dine søskende? OSV), blev der bedt en bordbøn. Herefter vaskede vi hænder, og et stort fælles fad blev sat på gulvet mellem os. Vi spiste med hænderne af fadet i tavshed, bøvsende og smaskende. Børnene spiste ude bagved. Efter måltidet snakkede vi lidt mere - kiswahili selvfølgelig, og jeg skulle rundt og se evt. dyr, hilse på naboer og se evt. fotoalbum. Vi sluttede af med en sød gang "Chai" (the) og måske chapati (pandekager), og så blev jeg fulgt hjem. Jeg meldte mig ind i et kvindekor og fik et fællesskab med dem. De yngre børn i byen fik Besøg hos Søster Pauline tilbud om at komme nogle eftermiddage om ugen og synge og lege på engelsk. Langsomt følte jeg en større anerkendelse og accept. Afrika begyndte at flyde i mine årer, og jeg følte, at jeg hørte til. Tro flytter ikke bjerge At være kristen i Ntoma betyder, at kristendommen definerer alle livets aspekter. Gud er en beskytter og en livskraft, og Jesus er din ven. Ntoma farvede mig og definerede mig for en periode. Men tro skal dyrkes, ellers svinder den ind. Nu er jeg 39, mor til to og med fuldtidsjob. Afrika flyder ikke mere i mine årer, og jeg bærer t-shirt og jeans i stedet for en kanga. I min lomme har jeg min tro proppet ned som et lommetørklæde, og jeg tager det frem ved specielle lejligheder. Jeg er dybt taknemmelig for mine oplevelser i Ntoma. Ntoma formede mig som menneske. Det lærte mig om ydmyghed og om et meget stærkt og positivt fællesskab - som jeg ingen steder siden har oplevet. Alle unge mennesker burde give sig selv væk for en periode til et godt formål. Det er en fantastisk oplevelse, som kryber helt ind under huden. Det flytter dine grænser på så mange måder og giver dig erfaring som menneske og også fagligt - hvis du arbejder fx. som lærer, pædagog eller lignende. Er du et ungt menneske på Nørremarken, som har eventyrlyst og mod til at rejse ud? Jeg kan på det kraftigste anbefale det! Ntoma vil tage godt imod dig. v/ Lisbet Christensen Gudstjeneste Lærerne til the Studenter slår græs Nørremarkskirken samler penge ind først og fremmest til støtte for: SKOLEBØRN Vi støtter også BØRNELEJREN EVANGELISTER KVINDEGRUPPEN HUSHOLDNINGSSKOLEN Hvad støtter vi økonomisk i i Ntoma? Nærmere oplysninger fås hos: Ulrik Lauridsen, tlf. 2840 6075 E-mail: chrulrik@hotmail.com Køb ét års skolegang til et forældreløst barn det koster 200 kr. Betal kontant eller overfør pengene til Danmission: giro 01 < 6000398 mrk. Ntoma 1027 Ved betaling til Danmission anføres personnummer, det giver skattefradrag. Husk også at notere: Ntoma 1027

Brev fra Ntoma Sogn 25.02.2015 skriver Israel Myaka Kære venner i Nørremarkskirken Med ordene fra Kolosenserne 1.3-8 - som er en hilsen og en bøn i Jesu Kristi navn - sender vi de varmeste hilsner til jer alle Vejrforholdene er OK. I februar havde vi en lang tørketid, mere end vi forventede for år tilbage. I december 2014 havde vi et møde, hvor de ældste ved de 5 kirker drøftede 2015-årsplanen for vort sogn. Vi satte følgende mål op: Renovering af kirkebænke og kirkens vinduesglas. Besøge syge og gamle i landsbyerne. Evalueringsmøde om planerne og det gennemførte efter 4 mdr. I juni planlægges børnelejr med 150 børn, de fleste fra konfirmationsklassen i 2015. Vi har én præst og 4 evangelister, hvoraf 2 er kvinder. Den 19. - 20. februar havde kvinderne i Bethania-gruppen et seminar, hvor emnet var om lånemuligheder til små landbrug gennem SACCOS. (i TZ har man SACCOS, som svarer til vore kreditforeninger. Her er der specielle tilbud til småbrug, så de ikke skal låne ved ågerkarle. Hvis disse småbrug skal udvikle dyrkningsmulighederne, skal de investere og altså låne penge. - red.) På samme seminar lærte kvinderne også at lave skocreme af naturprodukter / genbrugsmateriale. Ellers går det, som det plejer, og som da I var på besøg hernede i 2010. Hilsen fra Ntoma Sogn! Breve fra skoleelever i Ntoma Her er lidt udpluk fra brevene: Esther skriver, at hun er elev på husholdningsskolen og er taknemmelig for at kunne få denne uddannelse og også kunne være i et kristen fællesskab med de øvrige elever. De har engelsk, lærer om kommunikation, får indsigt i turismens betydning, IT undervisning og naturligvis har de madlavning og rengøring (hygiejne). Leah skriver noget tilsvarende men supplerer med franskundervisning, syning, at de lærer om miljøets betydning, om familieliv og næringsliv. Vi står op kl. 05 og hjælper til med forskellige gøremål foruden at vi også har morgengymnastik. Fra kl. 8.30 til 16 har vi undervisning. Adele skriver, at de også har tid til sport og bibellæsning. De lærer også om banantræer og grøntsager og udnyttelsen af disse. De har et fantastisk kammeratskab på skolen. Elisha Samuel (dreng) skriver, at de også om morgen går i kirken og har en morgenbøn. Der er 100 elever på skolen og hovedparten bor på 6 mandsværelser. Han lærer også spansk og Kisweheli sproget. Fra Nørremarkskirken har vi i de sidste 3 år indsamlet 115.000 kr. Stor tak til alle bidragydere for jeres omsorg for vor venskabsmenighed! Hilsen fra kassereren Ulrik Lauridsen I 2014 fordelte vi de indsamlede midler 43.945 kr. således: Husholdningsskolen kr. 3.950,- Evangelister kr. 11.000,- Skolebørn Secondary kr. 5.000,- Skolebørn primary kr. 11.000,- Børnelejre kr. 3.000,- Kvindegruppen kr. 6.000,- Ntoma Admin. til Danmission kr. 3.995,- Nørremarkskirken, Moldevej 1, Vejle: www.noerremarkskirken.dk Nørremarkskirken er også på facebook