d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1
2 KATAPULT Idræt
Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv befolkning Hvis du gerne vil være med til at fremme det sunde og fysisk aktive liv i befolkningen, skal du læse idræt på Københavns Universitet! På uddannelsen beskæftiger du dig med idræt og fysisk aktivitet i både teori og praksis. Uddannelsen omfatter både naturvidenskabelige og humanistisk-samfundsvidenskabelige teoriområder. Idræt 3 Foto: Mikal Sclosser
Bacheloruddannelse Foto: Mikal Sclosser Idræt Bacheloruddannelsen i idræt omfatter både naturvidenskabelige og humanistisk-samfundsvidenskabelige teoriområder. På denne baggrund kan du være med til at fremme det sunde og aktive liv i befolkningen. Du vil komme til at arbejde med fysisk aktivitet, idræt og bevægelse fra såvel en teoretisk som en praktisk vinkel. Du kan vælge at fordybe dig i den fysiologiske effekt af fysisk aktivitet. Eller måske vil du hellere beskæftige dig med idrættens sociale, kulturelle og samfundsmæssige betydning. Som idrætsstuderende kommer du til at beskæftige dig med mange forskellige emner i relation til idræt og fysisk aktivitet. På idrætsuddannelsen lærer du blandt andet: Hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv Om idrættens historie og rolle i samfundet Hvorfor man bliver træt, når man træner hårdt Hvilke gener der aktiveres under fysisk aktivitet Om idrættens pædagogik og psykologi Idrætslige færdigheder som at kaste spyd, slå vejrmøller, svømme 1000 m eller danse salsa Hvilke sammenhænge der er mellem præstationsevne og sundhed Hvordan hjernen styrer vores bevægelser 4 KATAPULT
Studiets forløb og opbygning Den treårige bachelor i idræt er delt i en teoretisk del og en praktisk/teoretisk del. I den teoretiske del får du undervisning i anatomi, fysiologi, biomekanik, arbejdsfysiologi, sundhed, idrætspsykologi og -pædagogik samt idrætshistorie og -sociologi. I den praktisk/teoretiske del får du undervisning i en bred vifte af idrætsgrene, fx boldspil, atletik, svømning, gymnastik og dans. Målet er at integrere dine praktiske idræts- og bevægelseserfaringer i en teoretisk sammenhæng - og omvendt. På den måde får du udviklet dine egne færdigheder og sat dem i forhold til centrale teoretiske emner og problemstillinger, der hænger sammen med bl.a. sport og idrætsundervisning. Derudover vil du få mulighed for at vælge mellem to specialiseringslinjer på 2. og 3. år, hhv. Sundhed og træning og Undervisning og kommunikation. Du kan også vælge linjen Idræt uden specialisering, hvor du designer din uddannelse ved at vælge mellem viften af valgfag. Som afslutning på bacheloruddannelsen skal du lave et større projekt inden for et idrætsligt fagområde. Du kan vælge at lave bachelorprojektet alene eller i en gruppe sammen med medstuderende og du kan også kombinere det med et praktikophold. I bachelorprojektet har du stor valgfrihed til at forme din egen uddannelse. Du kan vælge at fordybe dig i den fysiologiske effekt af fysisk aktivitet. Eller måske vil du hellere beskæftige dig med idrættens sociale, kulturelle og samfundsmæssige betydning. Efter endt bacheloruddannelse kan du vælge at læse videre på en kandidatuddannelse. På idræt kan du vælge mellem: Humanfysiologi Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab Idræt 5
Studieliv og studiemiljø Idrætsuddannelsen er et fuldtidsstudium. I starten af uddannelsen er timetallet størst på grund af de mange praktiske timer, som der er mødepligt til. Og så skal du selvfølgelig også regne med forberedelsestid til de enkelte undervisningstimer, hvilket giver en samlet ugentlig studietid på ca. 40 timer. Undervisningen på bacheloruddannelsen består af forelæsninger, gruppetimer, laboratorieøvelser og teoretisk/ praktisk undervisning. Forelæsningerne foregår ved at en underviser gennemgår nyt stof inden for idrætsfaget. Der er altid et levende studiemiljø på Institut for Idræt. I gruppetimerne får du mulighed for at gennemgå og diskutere nyt fagligt stof og regneopgaver samt teoretiske opgaver. Laboratorieøvelser giver dig mulighed for at arbejde med teorien i praksis. Du arbejder individuelt eller i grupper fx med fysiske tests. Ved disse øvelser opnår du vigtige laboratoriemæssige færdigheder og kompetencer. Den praktisk/teoretiske undervisning foregår i idrætslokaler eller udendørs. Du arbejder her med udvikling af dine egne bevægelsesfærdigheder eller får belyst centrale teoretiske emner og problemstillinger relateret til idrætspraksis. Netop det store praktiske element i idrætsuddannelsen har stor betydning for sammenholdet blandt de studerende og er med til at skabe et levende studiemiljø. I den praktisk-teoretiske undervisning får du stillet mange undervisnings- og formidlingsopgaver, hvor du får feedback fra underviserne og medstuderende. Der er en stærk tradition for at danne læsegrupper i forbindelse med de teoretiske fag. Desuden findes der et bibliotek med en stor samling af faglitteratur samt studiepladser, hvor du har mulighed for at fordybe dig i fred og ro. Udover arbejdet med studiet vælger mange studerende at engagere sig i det sociale liv på instituttet. Specielt er de idrætsstuderendes fredagsbar et populært samlingssted. Der bliver også holdt fester flere gange om året, blandt andet julefest og sommerfest. Du kan også engagere dig i fagrådet, hvor en gruppe studerende arbejder med aktuelle uddannelsesfaglige og studenterpolitiske spørgsmål. 6 KATAPULT
Job og karriere det kan du blive Med en bachelorgrad i idræt kan du få forskellige typer af stillinger både i den private og i den offentlige sektor. I de senere år har der inden for især sundhedssektoren været øget efterspørgsel efter personer med en idrætsmæssig uddannelse. I den praktisk/teoretiske undervisning udvikler du både egne bevægelsesfærdigheder og arbejder med teoretiske problemstillinger relateret til idrætspraksis. I kontakt med omverdenen Som studerende på idrætsuddannelsen kommer du til at have en viden, som er eftertragtet i samfundet. Din evne til at se på dit arbejde og idrætten ud fra både et naturvidenskabelig og et humanistisk-samfundsvidenskabeligt perspektiv, gør dig efterspurgt, fordi du kan bruge metoder og teorier fra flere discipliner. At studere bacheloruddannelsen i idræt indebærer, at du skal tilegne dig en bred teoretisk viden. Du får mulighed for at afprøve din viden i praksis undervejs i forløbet ved at lave et virksomhedsprojekt i eksempelvis en idrætsorganisation, et specialforbund, en privat virksomhed, en kommune eller inden for sundhedssektoren. Du kan også vælge at komme i virksomhedspraktik et af ovennævnte steder. Foto: Mikal Sclosser Som bachelor i idræt har du blandt andet mulighed for få job som projektmager, underviser, leder eller konsulent indenfor eksempelvis sundhedssektoren og den frivillige idrætsverden. Eller du kan læse en af Institut for Idræts kandidatuddannelser som blandt meget andet giver mulighed for en forskerkarriere. Optagelse og yderligere information Hvis du vil søge ind på Idræt eller en anden videregående uddannelse på Københavns Universitet, kan du finde ansøgningsskema og læse mere om regler, tidsfrister m.m. på www.studier.ku.dk. Her og på www.science.ku.dk/uddannelser kan du også finde meget mere information om Idræt på Københavns Universitet. Idræt 7
Oplev Idræt Bliv studerende for en dag, kom til Åbent Hus eller gå i studiepraktik på Idræt se hvordan på www.science.ku.dk/besoeg. Du kan læse mere om idræt på www.science.ku.dk/uddannelser. Se film om uddannelsen På www.science.ku.dk Foto: Mikal Sclosser Jeg har i dag verdens bedste job som udviklingskonsulent i DBU. Et job, der giver mening og mulighed for at arbejde i mange forskellige retninger. Bl.a. med klubudvikling, samarbejde med kommuner og DIF. Det er i høj grad kompetencer, som jeg har fået gennem min studietid på Idræt på Københavns Universitet. Uddannelsen har også givet mig en kritisk og analytisk tilgang til mange forskellige idrætslige udfordringer og problemstillinger. Desuden fik jeg en stor praktisk viden om alle traditionelle idrætsgrene og står i dag med undervisningskompetencer, som er brugbare i mange jobs. Lene Rydahl, 27 år, udviklingskonsulent i DBU. Udgiver Det Naturvidenskabelig Fakultet Københavns Universitet Tagensvej 16, 2200 København N Tlf. +45 35 32 42 00 science@science.ku.dk www.science.ku.dk Redaktion SCIENCE Kommunikation på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Information om denne folder fås hos redaktør Thomas Johansen på tlf. 35 32 42 97 og e-mail thjo@science.ku.dk. Grafisk design og produktion Westring + Welling A/S 8 KATAPULT