HANDICAPRÅDSMØDE DEN 22. OKTOBER 2015

LOKALE 381 RÅDHUSET Tid: kl.17:00 19:30 HANDICAPRÅDSMØDE DEN 22. OKTOBER 2015 TILSTEDE: Anette Poulsen(AP), Knud N. Mathiesen(KM), Ali Nuur(AN), Jan Kirkegaard(JK), Helen Conway-Blake(HCB), Peter Bach-Nielsen(PBN), Jørgen Bak(JB), Birte Rerup(BR), Trine Buus Karlsen(TBK), Bodil Vibe Rasmussen(BVR), Jens Lassen(JL), Per Jensen(PJ), Lone Appel Nørskov(LA), Cathrine Hedegård(CH) AFBUD: Claus Bjarne Christensen(CBC), Marianne Banner(MB), Carsten Wulff Hansen(CWH) GÆSTER: Anette Juhl, Indkøbschef, Borgmesterens Afdeling Jesper Callesen, MBU Toke Agerschou, MBU Jane Kallestrup, Borgmesterens Afdeling DAGSORDENSPUNKT BAGGRUND/PROBLEMSTILLING KONKLUSION GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG REFERAT 1.1 Godkendelse af dagsorden og referat Bilag 1.1.1 - Referat august 2015 TIL DRØFTELSE Godkendt. 2.1 17.00-17.15 Status på den nye kørselsordning for børn med handicap v/anette Juhl Winther Bilag 2.1.1 - Kørsel med handicappede børn Anette Juhl orienterede om Kørselskontorets opgaver. Kørselskontorets opgave er at koordinere kørslen den faste og den variable kørsel. Særligt er der fokus på at sikre at børnene kommer sikkert og trygt hjem til deres forældre. Det kan være en udfordring med variabel kørsel. Midttrafik har lovet at der bliver taget hånd om børnene på den type kørsel. 1

Der har været nogle uheldige tilfælde, og kørselskontoret har reageret på disse. Kørslen ved Stensagerskolen har særlige udfordringer, da der er mange børn som skal hentes omkring det samme tidspunkt. Handicapcentret, kørselskontoret og Dantaxa deltager i et snarligt møde på Stensagerskolen, blandt andet for at se hvad der kan gøres, for at afbøde udfordringerne ved afhentning. Kørselskontoret vil også undersøge nærmere hvordan de løser udfordringerne med, at pædagogerne bruger meget tid på at stå ude ved parkeringspladsen når børnene skal hentes. Rådet blev opfordret til at give besked til forældrene, at de skal kontakte Kørselskontoret, hvis de er usikre. Der er modtaget 40 klager siden opstarten, som alle er blevet besvaret telefonisk, inden for to dage. Der er ca. 25 solokørsler. Anette Juhl opfordrer rådet til at komme ned og besøge Kørselskontoret i værelse 026 og 028 og lytte med på hvordan det foregår, når Kørselskontoret arbejder. Og gerne komme med feedback til det I hører. 2.2 17.15-17.30 Høring vedr. Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse v/ Jesper Callesen Bilag 2.2.1 - Høringsbrev Bilag 2.2.2 - Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse i Aarhus (EUD10) Bilag 2.2.3 - Erhvervsskolernes forslag til EUD10.docx 3208392_3_0 Bilag 2.2.4 - Baggrundsnotat om søgemønstre elevsammensætning og effekt af 10 Jesper Callesen præsenterede høringen. Det er blevet et lovkrav med erhvervsskolereformen 2014, at kommunerne skal tilbyde erhvervsrettet 10. klasse. Målgruppen er dem der har et særligt behov for afklaring i forhold til at påbegynde en videregående ungdomsuddannelse. En erhvervsrettet 10. klasse skal resultere i, at flere unge får en erhvervsuddannelse. 2

2.3 Høring vedr. ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune v/ Toke Agerschou Bilag 2.3.1 - Høringsbrev Bilag 2.3.2 - Indstilling om Plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Bilag 2.3.3 - Plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Indstillingen vedrører ikke de specialiserede 10. klasses tilbud på Langagerskolen og Stenagergaard skolen JB påpegede, at ordet handicap burde fremgå i materialet. Samt om der er taget stilling til f.eks. tilgængelighed i skolelokalerne? Er det overhovedet indtænkt? Det er ikke specielt indtænkt, da centrene også i dag skal kunne varetage unge med fysisk handicap. Hvis det dog viser sig at dette tilbud giver en stor søgning fra elever med fysisk handicap, kan det være at det skal overvejes om der skal ske en tilpasning. PBN ønskede at vide hvordan sikrer man sig at folk kan komme til? Hvordan inkluderer man alle? JC fortalte, at langt de fleste steder foregår inklusion gnidningsfrit f.eks. Tranbjerg skolen, som er indrettet med henblik på at være handicaptilgængelig. Årsagen til at inklusion og tilgængelighed ikke er nævnt særskilt er, at det er indtænkt som et grundpræmis samt at det lever op til de krav der blandt andet er i handicappolitikken. Dette vil dog være relevant at skrive ind i en driftsoverenskomst med Erhvervsskolerne. BVR påpegede, at der også findes de frie fagskoler, som også kan tænkes ind. Toke Agerschou præsenterede høringen. Den nye plan for fritids- og ungdomsskoleområdet tager afsæt i målene og temaerne i børne- og ungepolitikken. Arbejdsmodellen hedder Kvalificeret selvbestemmelse og er en grundlæggende måde/udtryk for, hvordan man ser på de børn og unge, som 3

Bilag 2.3.4 - Bilag til indstilling vedr. inddragelsesprocessen Bilag 2.3.5 - Høringsliste man arbejder med i Børn og Unge. Dette ser rådet positivt på. Børn og Unge ser på hvilke ydelser, metoder, hjælpemidler m.m., der skal stilles til rådighed, for at alle børn og unge kan stå bedst muligt når de bliver 18 år, uanset hvilken baggrund de har. 2.4 Høring vedr. Børn- og Ungepolitik v/ Jan Kirkegaard Bilag 2.4.1 - Høringsbrev - ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune sept 2015 Bilag 2.4.2 - Udkast til ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune - høring sept 2015 BVR gjorde opmærksom på, at der er en del unge som aldrig kan blive selvforsørgende, men kan nå nogle mål til et vist punkt. Derfor skal udtrykket selvforsørgelse nuanceres. Derudover er det vigtigt, at der er fokus på, at der er rammer for inkludering i fællesskab. JK sagde, at det nye i FU planen er pejlemærker, f.eks. kvalificeret selvbestemmelse vi skal se på det hele barn, det faglige og det sociale. Det gør det mulig at se hvilke kompetencer, de faglige eller de sociale, der skal styrkes. AP spurgte til om radikalisering af unge er indtænkt? - Ja, med de fire parameter kan man være med til at fange de unge, der er særligt udsatte. De fire parametre: Vise dem anerkendelse, give dem en mening med tilværelsen, gør dem en del af fællesskabet og hjælp dem med at mestre tilværelsen. Handicaprådet er enige i, at den nye plan indeholder nogle gode elementer, blandt andet den kvalificerede selvbestemmelsesmodel. Handicaprådet ønsker, at målet med at børn og unge skal blive selvforsørgende skal nuanceres, da der er nogle grupper der har andre forudsætninger og udviklingsperspektiver. JK præsenterede højdepunkterne i den nye børne- og unge politik. Politikken er et lovmæssigt krav og den skal være retningsanvisende for medarbejderne i Aarhus Kommune. Den skal danne en fælles ramme for et bredt samarbejde om arbejdet med børnene og unge og gerne inspirere til at det samarbejde bliver udviklet yderligere. Politikken udstikker retninger uden at være specifikt. Det er ude lokalt man skal tænke i kon- 4

krete handlinger. Målgruppen er medarbejdere, børnene, de unge og deres forældre og til samarbejdspartnere. Mange af de tidligere grundsyn og værdipunkter er blevet opdateret. For eksempel taler man i dag om inklusion og fællesskaber og ikke rummelighed, som tidligere. Politikkens vision er at børnene er glade, sunde, har selvværd, er robuste, livsduelige, oplever medborgerskab og bruger det, har globalt udsyn og lokalt indsigt, deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber. Alle børn er forskellige, nogle har for eksempel indlæringsvanskelige forudsætninger og andre har et handicap, men der er noget som binder dem sammen, herunder inklusion og fællesskabet. Derfor er der ikke et specifikt afsnit der omhandler børn og unge med handicap eller andre vanskeligheder. KM pointerede at det bør være nævnt at handicap er indtænkt i politikken. AP mener at det er positivt, at sundhedspolitikken er indtænkt i afsnittet Sundhed og trivsel. BR ville høre om der har været inddragende i processen? Ja der har været inddraget mange mennesker i processen; borgere, organisationer, byrådets medlemmer m. fl. AP mente, at politikken er godt beskrevet og indeholder mange gode ting. JK spurgte om man eksplicit skal nævne en bestemt målgruppe eller kan man tænke at alle er indtænkt? Intentionen med politikken er at alle er lige, trods de forskellige vanskeligheder. 5

2.5 Udkast til høringssvar vedr. Medborgerskabspolitik 2.6 Opfølgning på Handicaprådets temamøde Bilag 2.5.1 Handicaprådets høringssvar vedr. Medborgerskabspolitikken Bilag 2.5.2 - Temadag Sammendrag af ændringer Jane Kallestrup: Fællesskaber for alle bør måske understreges, således at man også tænker alle grupper børn. Er der en plan for at alle skoler bliver tilgængelige, hvis politikken skal kunne stå ved at være inkluderende og fælles for alle? JK: Langt de fleste udfordringer omkring tilgængelighed løses lokalt men der kan være udfordringer som løses bedre på en anden skole. BVR udtrykte ønske om at det nævnes i politikken, at der er nogle grupper som skal understøttes mere end andre. Dette var der opbakning til. Overordnet er der enighed om at der er en god og rummelig politik der bygger på nogle gode værdier. Handicaprådet godkender udkastet til høringssvaret. Dog med ændring af sætningen: Handicaprådet foreslår til Handicaprådet forventer. PBN spørger til hvordan de inddragede er udvalgt? Det er sket med startskud i Stakladen. Og så er der efterfølgende holdt middagsselskaber med forskellige grupper f.eks. bofællesskaber, hjemløse mv. Handicaprådet ønsker, at der i den fremtidige tænketank for medborgerskabspolitikken er en person med handicap iblandt. Blev også drøftet i ovenstående punkt. BVR mente, at temadagen var en anderledes måde at prøve at lave et høringssvar. Ønske om andre temaarrangementer, der mere specifikt vedrører emner inden for handicapområdet. AP udtrykte glæde over, at temadagen gav mulighed for at komme mere i dybden. BR opfordrede til at man på andre temadage kunne drøfte flere store overordnede, værdimæssige emner spørgeskemaet fra Det Centrale Handicapråd. 6

2.7 Workshop/gå-hjem-møde d. 2. november 2015 Bilag 2.7.1 Invitation wordversion Bilag 2.7.2 - Invitation pdf Jane Kallestrup fortalte om mødets program. Der har siddet en arbejdsgruppe som har besluttet at det skal handle om beskæftigelse set ud fra tre perspektiver: en med et handicap der har fået job, en arbejdsgiver der har en ansat en med et handicap og en jobkonsulent som har hjulpet en med et handicap med at få et job. JL mente, at det skal være tydeligere i invitationen hvem målgruppen er her altså arbejdsgivere. AP foreslår pressemeddelelse. Rådet opfordres til at formidle det i deres netværk. 2.8 Handicapprisen Bilag 2.8.1 - Flyer handicappris 2015 Status på indstillinger otte indstillinger fordelt på to personer og en klub for udviklingshæmmede. TIL ORIENTERING Rådets opfordres til at sende det ud i deres netværk. 3.1 Nyt fra organisationer, forvaltninger og politikere BR orienterede om DNUmøde på Skejby sygehus omkring byggeriet fik invitation til åbent hus for Patienternes Hus for patienter og handicapforeninger. 3.2 Kristian Würtz deltager i rådsmødet i december Forberedelse af spørgsmål. Blandt andet vedrørende den nye planstrategi. Udsendes til rådet. LA udsender spørgsmål til rådet omkring mødet med borgmesteren. 7

FORBEREDELSE AF KOMMENDE MØDER 4.1 Næste møde Henvendelse fra HCB vedr. rammeaftalen for kommunerne i Region Midtjylland. Drøfte spørgsmål til mødet med Kristian Würtz i december herunder planstrategi. EVENTUELT 5.1 Eventuelt Bilag 5.1.1 Årshjul 2015 Rådet vendte kort sagen omkring Heidi. Bilag 5.1.2 - Årshjul 2016 Bilag 5.1.3 Årsplan 2015 Bilag 5.1.4 Årsplan 2016 Rådet afventer Socialministerens svar på en henvendelse omkring sagen og undersøger efterfølgende om der skal gøres yderligere. BR fortalte at Ældrerådet har fået ipads alle sammen kan Handicaprådet få det? LA undersøger. 8