Erhverv Fokus Kundeblad nr. 8 Erhverv TEMA: Undgå driftstab Hvad ville det betyde for din forretning, hvis det værste skulle ske? Sikring mod driftstab er mere end bare forsikring Stadig undertøj til danske mænd trods storbrand hos JBS I november 2002 blev Danmarks største undertøjsproducent JBS hærget af en stor brand. Produktionen kom i gang efter kun én uge, og man undgik et driftstab. Læs mere side 4.
2 Erhverv Erhverv 3 Kom problemerne i forkøbet undgå økonomisk usikkerhed i tilfælde af en skade Forestil dig, at du møder på arbejde som den første mandag morgen efter en god, afslappende weekend. Da du træder ind ad døren, ser du straks, at der har været ubudne gæster i weekenden. Flere af kontorets vigtige computere og servere mangler blandt andet den med jeres kundekartotek. Eller forestil dig, at du sidder hjemme i sofaen og ser 22-nyhederne, da du bliver ringet op af politiet. En kortslutning har forårsaget brand i en af produktionshallerne i din virksomhed, og flere maskiner er ødelagt. Hver dag står cirka 20 danske virksomheder i en situation, hvor tyveri, brand eller vandskade truer med at Codan mener: lægge virksomheden mere eller mindre død i en periode. Mange virksomheder er hurtigt på benene igen, men i andre tilfælde er skaderne så alvorlige, at de medfører et egentligt driftstab for virksomheden. I tilfælde af en alvorlig skade kan den rigtige forsikring betyde forskellen mellem konkurs og muligheden for at køre virksomheden videre, siger Verner Larsen, Underdirektør i Codan. Er dit dækningsbidrag forsikret? Dine bygninger, inventaret og produktionsudstyret er forsikret mod brand, tyveri, vandskade etc. Det betyder, at alt dette erstattes, og du kan købe eller bygge nyt, hvis der sker en skade. Men hvad med driften og dermed dit dækningsbidrag, mens der indkøbes nyt, repareres eller genopbygges? Det tab, du ville få ved en skade, kan forsikres med en Driftstabsdækning. Med den forsikrer du så at sige dit dækningsbidrag. Ikke to virksomheder er ens Det er meget individuelt, hvordan man som virksomhed skal forsikre sig mod et driftstab. Men forsikringen er med til at sikre, at man for eksempel kan overholde sine forpligtelser over for kunder i den periode, hvor man er ramt af skaden. Og det er vigtigt, siger Verner Larsen. At fastsætte den rigtige forsikringssum for Driftstabsdækningen er ikke nemt, siger Verner Larsen, underdirektør i Codan. En egentlig Driftstabsdækning dækker den tabte omsætning i en periode på op til 24 måneder, alt efter hvad du vælger. En Meromkostningsdækning er en anden måde at dække sig mod et driftstab. Den dækker ekstraudgifter i forbindelse med at opretholde driften efter en skade for eksempel midlertidig leje af en anden adresse, leje af forskelligt inventar eller overtidsbetaling. Underforsikring koster dyrt De fleste virksomheder ved godt, at det i en skadesituation er afgørende at være dækket mod driftstab, så de har en forsikring mod dette, siger Verner Larsen. Men desværre ser vi alt for ofte, at man ikke forsikrer sig for det rigtige beløb. Er en virksomhed underforsikret, gælder den generelle regel, at man får et nedslag i erstatningen, som svarer til den andel, man er underforsikret. Hvis man f.eks. burde være forsikret for 500.000 kroner, men kun er forsikret for 400.000, svarer det til en underforsikring på 20%. Det får den konsekvens, at man ved en skade til for eksempel 300.000 kroner kun får udbetalt de 80%, nemlig 240.000 kroner. Hvad er det værste, der kan ske? Når man skal fastsætte sin dækningssum, bør man tage udgangspunkt i den værst tænkelige situation. Udgifterne til at genetablere sig efter en skade kan nemlig være væsentlig højere, end man umiddelbart forestiller sig. Og det kan tage lang tid at nå op på det normale omsætningsniveau. Råd fra en revisor Så snart der sker store ændringer i virksomheders omsætning, produktion eller produktionsapparat, skal man sørge for at få reguleret sin forsikringssum og eventuelt dækningsperiodens længde. Det er rådet fra revisor og partner i KPMG, statsaut. revisor, Gert Olander. Som ekspert i forsikringsrådgivning opfordrer han desuden alle virksomheder til at gå deres forsikringer grundigt igennem sammen med deres revisor for at sikre, at forsikringssummen er korrekt. Minimum én gang om året. Det er virksomhedens revisor, der sammen med virksomheden har det største indblik i de regnskaber og budgetter, der skal ligge til grund for fastsættelsen af forsikringssummen og dækningsperiodens længde. Her kan forsikringsselskabet ikke hjælpe, siger Gert Olander. Nej, det er virksomhedens ansvar, supplerer Verner Larsen. Og udgiften til at forhøje summen er ofte ikke særlig stor, mens det betyder en meget stor forskel, når først skaden er sket. Forsikring handler om mere end erstatning, når skaden er sket og opgjort. Det handler også om hurtig og effektiv hjælp i situationen. Sådan at driften kan fortsætte, og du kan overholde dine forpligtelser overfor medarbejdere, leverandører og kunder og minimere eller måske helt undgå et driftstab. Hvornår er omsætningen normal igen? Omsætning Når du så får din erstatning, skal den naturligvis helst svare til virksomhedens værdier. Det kræver, at den værdi, man vælger at forsikre sig for, sættes korrekt. Codan rådgiver om alle de faktorer, man skal tage højde for, når forsikringssummen skal sættes. Men i sidste ende er det virksomheden selv, der har ansvar for, at den er forsikret med den rigtige sum. Tro mig; det er både trist og ærgerligt at fortælle en kunde, at den dækning, han regnede med at have, ikke er der. Så hvordan forbereder man sig, så man kan fortsætte driften på trods af en stor skade? Hvordan sikrer man sig mod et eventuelt driftstab? Hvordan sikrer man, at man sikrer sig for den rette sum? Det kan du få svarene på i dette blad. Samtidig er det som altid vigtigt at være forudseende, kende hele sin risiko og arbejde målrettet med at forebygge skader. Kim Hvirgel, Direktør, Codan Erhverv Skade Driftstab 0 6 12 18 24 Budgetteret omsætning Skade på budgetteret omsætning Tid i måneder Efter en skade kan det tage lang tid, før omsætningen igen er oppe på normalt niveau. Når man skal tegne en Driftstabsdækning, skal man tage stilling til, hvor lang en periode det vil tage at komme op på samme niveau som før den værst tænkelige skade.
4 Erhverv Erhverv 5 Godt overblik redder Danmarks største undertøjsproducent Den 12. november 2002 er en trist dag for Danmarks største undertøjsproducent, Herning-virksomheden JBS. Dagen inden har en voldsom brand raseret virksomheden, og både råvarelager, strikkeriet, systuen og administrationen er mere eller mindre ødelagt af brand, røg og vand. Kun færdigvarelageret står uskadt tilbage. Sagen kort Den 11. november 2002 kl. 17.32 får brandvæsnet i Herning et opkald fra JBS. Der var ild i et hjørnekontor. På 2-3 timer har branden bredt sig til tagkonstruktionen. Derfra til råvarelager, strikkeri, systue og administration bliver ramt af omfattende røgskader. Da slukningsarbejdet er ovre, må virksomheden konstatere, at stort set alt er ødelagt. Hos JBS er både ledelse og medarbejdere chokeret over den voldsomme brand. Vi har tit sagt til os selv, at vores fabrik ikke kunne brænde, fordi den er opført i beton, men det kunne den altså godt, siger økonomichef Bent Nygaard. Lokalmiljøet klar til at hjælpe De fleste virksomheder vil opleve et driftstab som følge af en brand i samme størrelsesorden som den hos JBS. Det ødelagte produktionsudstyr betyder, at produktionen sættes i stå i en kortere eller længere periode. Allerede mens brandmændene er i gang med efterslukningen på JBS, sætter man derfor alt ind på hurtigst muligt at få produktionen i gang igen. Tiltag nummer et for at undgå driftstab er at holde det første af en lang række møder med Verner Larsen, underdirektør i Codan. Ved mødet er der enighed om, at det frem for alt andet gælder om at få produktionen i gang hurtigst muligt, siger Verner Larsen. For at sikre det, er Codan og JBS nødt til med det samme at finde nye lokaler, som produktionen kan flyttes over i. Her kommer JBS gode omdømme i lokalmiljøet til at spille en afgørende rolle. JBS er et gammelt firma og derfor kendt i lokalområdet. Efter branden stod en masse mennesker klar og sagde, at vi endelig skulle ringe, hvis de kunne gøre noget for os, siger Bent Nygaard. Produktion i gang efter en uge Hos JBS vælger man at tage imod de hjælpende hænder med udstrakte arme. I løbet af ingen tid havde vi lejet bygninger af vores nabo, og inden den første uge var gået, havde vi indrettet tilskæreri i de lejede lokaler, siger Bent Nygaard. JBS havde den helt rigtige sammensætning af forsikringer, og det betyder selvfølgelig meget i en situation som denne I forhold til selve produktionen af materialer indgår JBS en aftale med to lokale strikkefirmaer om, at de står for produktionen. Betalingen til leje af lokaler og outsourcing af produktion sker via JBS s Driftstabsdækning hos Codan. I den situation, JBS står i, er det afgørende, at de hurtigst muligt får produktionen i gang igen, så virksomheden ikke får et driftstab. I dette tilfælde lykkedes det os faktisk helt at undgå et driftstab, siger Verner Larsen. Udgifterne til at holde produktionen i gang løber op på knap en million kroner, som JBS får dækket via deres Driftstabsdækning hos Codan. Tjek på tingene Ifølge Verner Larsen er der ingen tvivl om, hvorfor JBS kommer så hurtigt videre efter branden. Jeg har sjældent mødt en virksomhed med så godt tjek på tingene. Det gælder både deres produktion, regnskaber, budgetter og IT-backup af produktionsdata. Derudover havde JBS den helt rigtige sammensætning af forsikringer, og det betyder selvfølgelig meget i en situation som denne, siger han. Hos JBS sender man dog en del af æren tilbage til Codan. Vi har haft et fremragende samarbejde med Codan. De har været meget professionelle hele vejen, og stemningen til vores møder har altid være meget behagelig, siger Bent Nygaard. Stadig i gang med genopbygningen Hos JBS har man udnyttet branden til at omstrukturere virksomheden. Frem for at genopbygge strikkeriet er det nu outsourcet permanent. Til gengæld har man valgt at opføre en større og mere moderne administrationsbygning. Byggearbejdet er stadig i gang, og først i løbet af sommeren 2005 er alle medarbejdere ordentligt på plads igen. En brand, som den vi har været igennem, er selvfølgelig aldrig sjov, men vi var hele tiden klar over, at vi havde de rigtige forsikringer og derfor nok skulle komme helskindet igennem, slutter Bent Nygaard.
6 Erhverv Erhverv 7 Hvad gør du og hvad har du brug for? Hvad gør du og hvad har du brug for? Det er de to spørgsmål, du skal stille dig selv, når du vil sikre din virksomhed mod et driftstab efter en større skade. Tilvalgsmuligheder: Udover en decideret Driftstabsdækning har du mulighed for at vælge en række tilvalgsdækninger. Her er en oversigt over nogle af de driftstabsdækninger, du kan vælge alt efter de behov, din virksomhed har. Det første spørgsmål handler om at have en beredskabsplan for, hvad der skal gøres, hvis den værst tænkelige skade rammer din virksomhed. Det andet spørgsmål handler om, hvordan du kan forsikre dig mod et driftstab. For alt efter virksomhedens art og behov kan du sikre dig mod driftstab på en række forskellige områder og måder. Forskellen mellem konkurs og overlevelse En Driftstabsdækning kan være det, der udgør forskellen mellem konkurs og overlevelse for din virksomhed i en skadesituation. En almindelig Driftstabsdækning dækker kort og godt det tab, der opstår, når omsætningen falder som følge af en dækningsberettiget skade på dine bygninger eller dit løsøre. Når forsikringen tegnes, skal virksomheden Alt efter virksomhedens art og behov kan du sikre dig mod driftstab på en række forskellige områder og måder tage stilling til to væsentlige punkter: Hvor lang en periode efter skaden forsikringen skal dække, og hvad erstatningssummen skal være. 6,12, 18 eller 24 måneder? Hvor lang tid efter en skade vil det tage, før virksomheden er oppe på Tag revisoren med på råd den normale omsætning? Det vil være en helt individuel vurdering baseret på, hvad din virksomhed beskæftiger sig med. Det vigtige er blot, at man altid bør tage udgangspunkt i et worst case scenario. Rigtig dækningssum Fastsættelse af erstatningssummen er som tidligere nævnt utrolig vigtig så man ikke står i en skadesituation og er underforsikret. Codan hjælper gerne med rådgivning, men det er selvfølgelig dig og din revisor, som bedst kender din virksomheds økonomiske forhold. Derfor bør din revisor indgå i arbejdet med at fastsætte summen. Læs hvorfor nedenfor. Kan jeres omsætning være svingende hen over et år? Har I Restværdidækning på jeres bygningsforsikring? Har du værdifulde medarbejdere, der ikke hører under funktionærloven? Er din virksomhed afhængig af få leverandører eller aftagere? Driftstabsdækning med bagudregulering Ideen bag denne dækning er at give virksomheden lidt luft i forsikringen, så der er plads til udsving i omsætningen, uden at forsikringen konstant skal reguleres. Præmien reguleres bagud hvert år i forhold til den reelle omsætning og dermed forsikringsgrundlaget. Du får altså en form for underforsikrings-forsikring. Restværdidækning Har du restværdidækning på bygningens brandforsikring, kan det være en ide også at tegne en restværdidækning på dit driftstab. Hvis du efter en brand udnytter dækningen og får bygningen revet ned for at opføre en ny, kan du få dækket det driftstab, der opstår pga. den mertid, det tager at få genopbygget frem for renoveret. Dækning af direkte løn Med denne dækning sikrer man, at man har råd til at lønne og fastholde nøglemedarbejdere, der ikke hører under funktionærloven, i en periode, hvor det ikke er muligt at holde produktionen i gang som følge af en skade. Det typiske er at forsikre medarbejderne for mellem 5 og 50 procent af den samlede årsløn. Leverandør-/aftagerdækning Jo færre leverandører eller aftagere, din virksomhed er afhængig af, jo mere relevant er denne forsikring. Den dækker det driftstab, du får, hvis en vigtig leverandør eller aftager får en stor skade, der har indflydelse på jeres normale aftaler. Forsikring mod driftstab er kompliceret, specielt når det skal fastsættes, hvilken sum man vil dækkes med. Gert Olander, partner i KPMG og statsaut. revisor, peger på to områder, man skal være særlig opmærksom på. 100.000 kr. til løn, giver det et dækningsbidrag på 400.000 kr. De 400.000 kr. er det interessante i forsikringsmæssig henseende og altså det beløb, man skal sørge for at have forsikret sig for. Har du kasko på dine maskiner? Maskindriftstabsdækning Din maskinkasko dækker reparation eller udskiftning af en skadet maskine med en maskindriftstabsfdækning får du også dækket det driftstab, som maskinskaden medfører. Fastsættelse af summen I forhold til fastsættelse af summen gælder det ifølge Gert Olander om at have dækning for det forventede dækningsbidrag i den periode, der går indtil virksomheden har overvundet skaden. Det kræver godt overblik og indgående viden om budgettal, sidste års realiserede tal og kommende års aktiviteter for at kunne vurdere, hvad det forventede dækningsbidrag er. Følgende eksempel kan dog bruges som udgangspunkt for udregningerne: Hvis virksomheden i dækningsperioden forventer en omsætning på 1.000.000 kr., hvoraf de 500.000 kr. går til produktionsomkostninger og de Pas på underforsikring Der er en række typiske årsager til, at virksomheder kan havne i situationer, hvor de er underforsikret. 1. Forkert budgetperiode ved sumfastsættelsen. 2. Fejlagtig opgørelser og indberetning af forsikringsinteressen. 3. Væsentlige stigninger i aktiviteter og omlægning af produktion kan medføre, at virksomheden er underforsikret. Ved at have fokus på disse områder mindskes risikoen for underforsikring. Driver du servicevirksomhed eller liberalt erhverv? Meromkostningsdækning Har du en virksomhed uden et egentligt produktionsapparat, er en Meromkostningsdækning en måde at sikre sig mod driftstab på. Den dækker de mulige ekstra omkostninger, der er ved at opretholde driften efter en skade f.eks. leje af andre lokaler, inventar, overtidsbetaling, oprettelse af telefonog netværksforbindelse m.m. Vil du vide mere om mulighederne inden for dækning af driftstab, så ring til din assurandør eller til 33 55 55 55. Eller brug svarkortet, så kontakter vi dig.
8 Erhverv Det sker for Paprika Steen og det kan også ske for dig Du kommer kørende og klonk! Forruden har fået et stenslag. Uanset om det er din egen eller firmaets bil, er det irriterende. Det tager tid, bilen skal på værksted, ruden udskiftes osv. Men så besværligt behøver det ikke at være! Som du måske har set i Codans tvspots med populære Paprika Steen, så behøver et stenslag ikke at være besværligt. Billigere og bedre Det er unødvendigt at skifte hele ruden ved en glasskade. Forruden er en del af bilens bærende konstruktion, og en udskiftning kan bl.a. øge risikoen for rustangreb. En eller flere udskiftninger over et år kan også få indflydelse på din forsikring i form af selvrisiko, der skal betales. En glasreparation er derfor både bedre og langt billigere. Og ofte er der garanti i resten af bilens levetid. Ring 33 55 55 55, næste gang du får et stenslag Hvis en af firmaets biler får en glasskade, anbefaler vi, at du ringer til Codan. Du bliver stillet om til vores glasskade-team, der rådgiver dig. Vi tager mod din anmeldelse eller sætter dig i forbindelse med en glasskadereparatør, vi samarbejder med. Reparationen kan foregå på din arbejdsplads, derhjemme eller et tredje sted du bestemmer. Typisk sker det inden for et par dage. Står du i en akut situation, så finder vi sammen en løsning. Du kan læse mere på Codan.dk Red ruden med et rudeplaster Hvis reparationen skal holde, bør stenslaget straks dækkes, så der ikke kommer snavs eller vand i revnerne. Codan har specielle rudeplastre til netop dét formål. Er du interesseret i at få rudeplastre til dine biler, så kontakt din assurandør, eller ring til os på 33 55 55 55. Du kan læse alle tidligere udgaver af Erhverv Fokus på Codan.dk Codans kundeblad, Erhverv Fokus, har eksisteret i 2 år, og du sidder netop nu med nr. 8 i hånden. Du kan downloade alle tidligere udgaver fra vores hjemmeside, Codan.dk, under menupunktet Erhverv. Fokus på skade Med salget af Codan Liv & Pension til SEB vil Codan fremover udelukkende fokusere på skadeforsikring. Salget, der blev offentliggjort i juni, fik effekt ved udgangen af september. Codan tror på, at det nordiske marked for skadeforsikring skal gennemgå en konsolidering og agter selv at deltage i denne konsolidering: Vi har hele tiden ønsket at spille en stærkere rolle på det nordiske marked. Jeg tror, at der er plads til to nordiske storspillere, samtidig med at der er lokalt forankrede selskaber på markedet, siger administrerende direktør Jens Erik Christensen. Codan og Trygg-Hansa er i dag det tredjestørste skadeforsikringsselskab i hhv. Danmark og Sverige. Koncernen fik et overskud på 923 mio. i første halvår og opjusterede samtidig forventningerne til hele årets resultat. Det forventes herefter at ligge mellem 1.240 mio. kr. og 1.710 mio. kr. C701670 K84F 10.04 CVR 1052 9638 Vi vil altid gerne tale med dig Har du spørgsmål til dine forsikringer, så kontakt Codan Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, 1790 København V. Telefon 33 55 55 55 døgnet rundt, året rundt. Eller brug www.codan.dk Ideer eller kommentarer til Erhverv Fokus? Skriv til erhvervfokus@codan.dk