1
Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing
Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout: Kasper Adsbøll Tryk: Hansenberg, Kolding Papir: Satin Club 135 gram Typografi: Helvetica, Palantino, Nuptial script LT std, 1. udgave 2012 ISBN 87-90,74-32-0 Kopiering af bogen går i strid mod lovende for copyright, og kan resultere med straf. www.grimmp.com Gård Der var engang en dreng, med navnet Olaf, som boede i en lille gård tæt ved havet. Han var kun 9 år, så han måtte ikke tage nogle steder hen for hans forældre. Hans far sagde altid du er for lille, til at være ude i den store farlige verden. Det var Olaf træt af, for der skete jo slet ingen ting, i den lille dumme gård som han boede i. En dag sad Olaf nede ved vandet, og undrede sig over hvad der mon var på den anden side, af havet. For Olaf havde lige siden han blev født, ønsket og komme over, og se hvad der var på den anden side af havet. Når Olaf nemlig gik i seng, kunne han se fra sin seng ud gennem vinduet en lille ø hvor der altid var mange lys. Olaf var godt træt af den dumme gård, hvor der ikke skete noget som helst. Så en nat efter han var gået i seng, besluttede Olaf sig for at gå ned i skuret og tage sin fars gamle jolle. Han sneg sig ud af huset 13 minutter over 9 for der var hans forældre nemlig faldet i søvn. Han tog sin taske med, som han havde pakket med en lommelygte, sovepose, en dolk, 3 sodavand og en madpakke med 7 store madder for han vidste jo ikke helt, hvor længe han skulle være væk, så han blev jo nok sulten. Med stor besvær, fik Olaf trukket sin fars jolle ned til havet, og der gik ikke lang tid før han havde fået søsat den, og var på vej mod nye eventyr. Mod nye horisonter O laf var nu på vej over havet i en lille jolle, og Olaf måtte indrømme at det var godt nok hårdt og padle, selvom han var i stand til løfte hele sin kasse med lego hele 13 gange næsten uden og få ondt i armene. Nu var han nået så langt ud, at han næsten ikke kunne se gården mere. Olaf sejlede længere ud på havet, og det var begyndt og blive morgen, da der pludselig dukker en stor hvid hval op. Olaf kiggede noget forundrende på den, da den begynder og komme nærmer. Der går ikke lang tid, før at hvalen er helt tæt på Olaf, som nu stod og kiggede direkte ind i øjnene, på dette store dyr. Hvalen ligger længe og kigger på Olaf, som spørger hvad han ville? Hvalen siger Du er da en sjov lille en, hvad laver du helt her ude i åbne hav?. 4 5
Jeg er ude for at se den store verden Hr hval, svare Olaf. Hvalen griner og spørger så, hvor Olaf er på vej hen?. Jeg vil godt over og se øen der over, Hr hval for jeg ser sådan nogle lys hver, nat og vil gerne finde ud af hvad det er, siger Olaf hurtigt og sikkert. Jamen jeg vil da med glæde gerne hjælpe dig lille ven. Skulle du ikke hoppe op på min ryg, så kan jeg svømme dig der over, spørger hvalen med et stort bredt smil. Det ville Olaf gerne for så kunne han komme der over meget hurtigere og helt uden og få ondt i armene. Olaf kravlede op på den store hval, som sagde til ham, at han skulle holde godt fast, for det kom til at gå stærkt. I kan også tro det gik stærkt, for Olaf kunne ikke huske hvornår han sidst havde bevæget sig så hurtigt. Det varede ikke mange minutter, før de var noget hele vejen over på den anden side. Så satte hvalen Olaf af på stranden, og sagde så, Du må have held og lykke, med din rejse lille ven, og så vinkede hvalen, og dykkede ned i vandet igen. Olaf stod nu på stranden og kiggede op i en stor skov, der så mørk og uhyggelig ud, men Olaf var ikke bange for han havde nemlig set gyser film, helt uden og tisse i sengen om natten. Det er set før Olaf åbnede en sodavand, og begynder så og gå ind i skoven. Det er en meget stor skov, og træerne var så høje, at der næsten ikke kom noget sol ned i skovbunden. Olaf går længere og længere ind i skoven, da han pludselig høre nogle lyde omme bag en busk. Olaf går hen for at se, hvad det er, og da Olaf kommer der hen, springer der en stor styk ulv frem og begynder og brøle. Olaf er hurtig og skynder sig, at tage sin dolk op fra tasken, og råber pas på dit slemme bæst, eller jeg skære dig op fra neden og op efter. Ulven bliver helt forskrækket, og siger så rolig nu lille ven, jeg er bare ude og lede efter en lille pige, med en rød hætte. Olaf sagde så, at han ikke havde set nogen pige, så han kunne desværre ikke hjælpe ulven. Ulven sagde det er helt i orden han leder bare videre og så gik ulven sin vej. Olaf syntes det var en flink ulv, så han håber da han finder pigen med den røde hætte. Olaf var nu også blevet godt sulten, men han ville lige finde et godt sted, hvor han kunne nyde sin mad, så han går lidt længere ind i skoven, da han for øje på et hus, der så meget mærkelig ud. Olaf går hen til huset, og lægger så mærke til at det er lavet af kage. Det havde han aldrig set før, så han var nød til lige og banke på, for at høre om han måtte smage noget kage, for hvis der var noget Olaf godt kunne lide, så var det kage. Olaf bankede på døren, og han kunne høre en skingrende stemme sige, så kommer jeg. Døren åbner og en gammel klam heks, stod nu og kiggede på Olaf. Hun spurgte ham, med en meget sur stemme hvad laver du her?. Olaf sagde han var ude for at opleve verden, men var blevet sulten og kunne godt spise et stykke kage. Heksen sagde så, at det måtte han ikke, for hun fik snart 2 personer til middag, så hun havde ikke tid til han skulle have kage, og så smækkede hun døren lige i hovedet på ham igen. Sikke dog en dårlig måde og opføre sig på, synes Olaf og så gik han hen til postkassen, knækkede et styk af den og løb. Så Olaf fik alligevel et lille stykke kage med sig, som han spiste med store glæde. Mens Olaf sad og nød sin kage, kom der en pige og en dreng hen til ham, og spurgte om han havde set et sted de kunne få noget og spise, for de var nemlig blevet smidt ud hjemme fra, så de var meget sultne. Olaf sagde at han lige havde været ved et hus, der var lavet af kage men hende der boede der var en sur gammel heks. Drengen sagde at det var da forsøget hver og så sagde de tak og gik imod det mærkelige hus. Olaf synes godt nok at der skete mange mærkelige ting i den her skov. Olaf spiste sin kage færdig og gik så videre. Han nåede ikke langt før han fik øje på et hus mere og kunne se igennem vinduet at den ulv han havde mødt sad der inde. Den så ud som om den havde spist et helt måltid. For da han mødte ulven tidligere lagde han godt mærke til, at han var helt udhungret, og det fortjente en sådan sød ulv da ikke. Selvom Olaf kun havde snakket med ulven kort, kunne han rigtig godt lide ulven, og håbede ikke på at han nogensinde ville komme til skade. Olaf tænkte ikke mere over det, og gik videre. Han tænkte heller ikke over, hvem ham jægeren var da han viste vejen til huset, hvor ulven lå. 6 7
8 9
Mit navn er Hans... Klods Hans Olaf kom nu ud af skoven, og han blev helt blændet af solens skarpe stråler. Han finder en lille sti, som han følger, og glæder sig til når han engang finder ud af hvad det er for nogle lys, som det er han kan se, fra sin seng hver aften inden han falder i søvn. Olaf går lidt i sin egne tanker, da han for øje på en dreng, der kom riddene på en ged. Drengen stopper op, og spørg så Olaf, om hvem han var? Mit navn er Olaf, og jeg er ude og se verden! siger olaf på en nærmest stolt måde. Mit navn er Hans... Klods Hans svarede Hans. Olaf synes det var en sej måde og sige sit navn på, det kunne Olaf også godt tænke sig og kunne, men han havde jo kun et navn så det gik ikke. Hans spurgte om Olaf ikke ville med ind til byen, for der skulle Klods Hans nemlig hen, og så kunne de jo følges. Det ville Olaf gerne, for det kunne være hyggeligt, og lære Klods Hans og kende. Klods Hans forklarede, hvordan der var en mærkelig mand, inde i byen der slet ikke havde nogle klæder på, og at han selv skulle ind og fri til prinsessen, for hun skulle nemlig vælge sin kommende mand idag. De kom op til slottet og Olaf så hvor lang køen var, og tænkte at hun måtte være noget smuk, siden så mange mænd ville stå her. Klods Hans sagde han bare kunne smutte, hvis han ville ud og se byen, men Olaf tænkte, at han også lige ville se, om han kunne få prinsessen. Olaf og Klods Hans stod nu i køen til prinsessen, og Olaf syntes godt nok der var kommet mange, med både pænt tøj mange penge og kønne smil. Olaf tror de stod der omkring en time hvor der var kommet mange og næsten gået flere. Klods Hans kendte vidst også nogle, der var blevet afvist. Det var Olaf`s tur før Klods Hans, og han vidste da ikke lige, hvordan man sådan charmerede sig ind på en prinsesse, men han ville da give det et forsøg. Olaf stod der ikke længe, før prinsessen råbte FOR LILLE, og Olaf måtte gå ud igen. Nu var det Klods Hans tur og Olaf fik ikke det hele med men det så hvertfald ud til at prinsessen blev helt vild med Klods Hans. Det chokerede Olaf lidt for hvis der ikke skulle mere end en træsko fyldt med mudder til at imponere prinsessen, ville han da godt se hvad der skulle til for at imponere landsby skøgen. Skuffet men alligevel spændt, går Olaf videre på sin rejse, og synes at byen er et spændende sted, for der skete da hele tiden noget her inde. Olaf beslutter sig for at tage en sodavand, og en mad mere, så han sætter sig ned til en lille sø, og spiser sin mad. Efter han havde spist sin mad sad han lidt nede ved søen, og nød den dejlige kolde brise. Han fik øje på en ælling der kommer svømmende, mens han stod og kastede med sten, og syntes at den simpelthen var så grim, at den fortjente og få kastet en sten efter sig. Olaf ramte ikke ællingen, og gik videre for at finde ud af, hvad det mon var for en masse lys, han altid så. Han kom lidt ud fra byen igen, og syntes at solen godt nok var begyndt og være meget varm. Så Olaf satte sig ned under et træ, for at få lidt skygge, da han pludselig vælter bag over, og ned i en hule der var gemt i træet. Olaf kigger sig lidt rundt, og kan ikke rigtig se hvordan det så ud, da der var så mørkt. Olaf kiggede lidt rundt i rummene, men kunne ikke finde noget som helst, pludselig kom et lys over hele det sorte rum, og Olaf kunne nu se hvordan det så ud og rummet var stort men helt tomt, og så kiggede Olaf bagud og der stod der 7 små mennesker. Så små at de lignede børn, men så bare gamle ud. En af dem spurgte, Olaf om han havde set et fyrtøj her nede, og Olaf svarede nej, han var faldet her ned ved et uheld, men måtte nok også heller til at komme op igen. Da Olaf kom op igen kom Klods Hans gående, og spurgte Olaf om han ikke ville med til brylluppet, som blev holdt samme aften på slottet. Klods Hans sagde også, at han så ville vise Olaf, hvad det var for nogle lys Olaf hele tiden kunne se, og det ville Olaf gerne vide, så han takkede hurtigt ja tak til invitationen, og nu var Klods Hans og Oluf på vej til slottet. Sikke en fest, vi har haft nu i nat O laf var nu kommet hen til slottet, og så hvor stort det var i forhold til alt andet. Olaf synes godt nok det var spændende, og være på et slot, for det havde han aldrig været før. Olaf gik meget rundt for sig selv inde på slottet, for han havde jo ikke tid til at snakke med nogen, for han skulle jo ud, og se hvordan sådan et slot så ud inden i. Timerne gik og så skulle Klods Hans ægtes, og hold da op, der var sket lidt med Klods Hans, for da Olaf havde set ham sidst, havde han kun sådan noget tøj, på som han mente, at kun landsby tosser rendte rundt med.han var godt nok fin i hans nye tø,j og prinsessen var også rigtig smuk. 10 11
12 13
Da Klods Hans og prinsessen var blevet ægtet, skulle de spise, og Klods Hans havde aldrig set så meget mad på et sted. Olaf stod ved buffeten, og havde lige fyldt sin tallerken op med pasta og kylling, da Klods Hans kom hen til ham og spurgte, om han kunne tænke sig, og finde ud af hvad det var for nogle lys. Det kunne Olaf godt tænke sig, for det var jo ligesom grunden til, at han var taget ud i den store verden. Olaf tog ham med ud på altanen, og sagde han skulle prøve og kigge op. Det gjorde Olaf og sikke mange lys der var på siden af slottet. Han havde godt set slottet tidligere, men fordi det var dag, kunne han ikke se noget, men nu hvor det var blevet mørkt kunne han se at slottet var dækket til med mange lys. Nu kunne Olaf meget bedre forstå, hvorfor det var han ikke kunne se noget om dagen. Olaf og Klods Hans gik ind igen, og Klods Hans sagde, han var nød til at smutte for sådan og få tildelt det halve kongerige, gav jo en lidt mere ansvar. Olaf kunne ikke forstå hvorfor han kun havde fået halvdelen af kongeriget, for kongen var da så gammel, at han ikke var i stand til at kunne regere, over bare det kvarte af kongeriget mente Olaf. Olaf gik ned til festen igen, og snakkede med alle mulige mærkelige personer. F.eks snakkede Olaf med en skildpadde, der var hurtigere, end en hare til at løbe. Det troede Olaf ikke på og grinte lidt af skidlpadden. Olaf kom sent i seng den aften, for han havde fået lov til at sove på slottet til i morgen, og der var så meget gang i festen, at der slet ikke var nogle der havde lyst til at tage hjem. Dagen efter stod Olaf op, og sikke en nat han havde haft men nu havde han også været væk hjemme fra i lang tid, og hans far og mor var sikkert blevet bekymret over, hvor han var blevet af. Dagen efter stod Olaf op, og sikke en nat han havde haft men nu havde han også været væk hjemme fra i lang tid, og hans far og mor var sikkert blevet bekymret over, hvor han var blevet af. Olaf gik lidt rundt på slottet og fandt så til sidst Klods Hans, og sagde så tak for igår han havde aldrig haft det så sjovt, men nu ville han hjem for hans forældre var sikkert blevet bekymret. Det kunne Klods Hans godt forstå, og ønskede ham held og lykke med tilbage vejen. Så vender næsen hjem af O laf kunne godt se da han kom ud igen, at rigtig mange havde festet igår aftes, for alle så helt smadret ud, og så havde alle de voksne også drukket en masse vin, og Olaf vidste godt hvad for meget vin gjorde ved folk, for han havde festet med hans far nogle gange, og dagen efter havde han det altid dårligt. Olaf traskede ned til havnen, for det kunne være han kunne finde en måde og komme hjem på. Da han kom der ned, havde han håbet på han måske kunne finde hvalen igen, for det gik smadre huritgt, og Olaf var begyndt og få hjemve. Olaf satte sig ned og så sådan lidt opgivende ud, for han kunne ikke se hvalen nogle stedere, og hans fars jolle var midt ude på havet, så den kunne han heller ikke bruge til noget. Pludselig kom der en fisker hen til Olaf, og spurgte om han havd brug for hjælp. Olaf sagde han boede på en lillle gård lige ovre på den anden side af havet, men han havde ikke nogen måde og komme der over. Så sagde fiskeren til Olaf, at hvis han ville kunne han da tage med ham ud og fiske, for så skulle han da nok sejle Olaf hjem igen. Så blev Olaf glad igen, og sagde så til fiskeren, at det ville han meget gerne. Så gik der ikke lang tid, før Olaf og fiskeren sejlede ud på havet. Olaf spurgte fiskeren om hvad det var for nogle fisk han så fiskede efter, og han svarede, at det var slet ikke fisk, men en stor hval som han var ude efter. Olaf håbede ikke på at det var den store hvide hval, han mødte igår, så han holdte mund og ventede bare spændt på at komme hjem igne. Olaf havde aldrig troet at han skulle komme til at savne den dumme gamle gård, men det gjorde han nu engang. Da båden lægger til, kan Olaf se sine forældre komme løbende ud efter ham, og Olaf løb hurtigt imod dem. Hvor har du dog været knægt sagde hans far. Olaf havde jo en masse han skulle forælle, til sine forældre så han var rigtig glad for at være hjemme igen. 14 15
Olaf er en lille dreng på kun 9 år, som beslutter sig at efter mange år på sin lille gård, og tage ud i den store verden, hvis du forstår. Olaf var træt af sine mange pligter, så da han kommer ud på sin rejse, møder han mange velkendte ansigter. Det er en lille fortælling, der blander mange eventyr, så tag med på en rejse med talende dyr, prinsesser, postyr og store byer. 16 Denmark +45 28 70 90 98 Japan +985 7 234 905 45 India +47 64 591 411 30 USA +46 8 284 46 98 Britain +80 679 2 50 488 China +802 023 24 15 37 www.grimmp.com