KOMPENDIE. Indendørs luftkvalitet

Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Fakultet for samfunnsvitenskap og teknologiledelse Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse - KOMPENDIE Indendørs luftkvalitet Version 2 Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse 2009

Indendørs luftkvalitet Mange mennesker tilbringer i dag hovedparten af døgnets timer indendørs. Kvaliteten på luften indendøre er derfor vigtig for både helse og trivsel. Kvaliteten på den luft vi har tilgængeligt indendørs afhænger af flere forhold. Luften inde stammer fra luften ude, så kvaliteten på udeluften indvirker uvilkårligt på hvilken kvalitet indeluften vil have. Det er muligt at rense udeluften, før den bliver til indeluft under forudsætning af at bygningen har en ventilationsform hvor der kan benyttes filtre. Dette er tilfældet i mekaniske ventilationsanlæg som normalt benyttes i kontorbygninger, og som i stigende omfang også installeres i nye bolighus. Hvis en bygning har ventilationsanlæg og filtre til at rense luften introduceres imidlertid også en mulig forureningskilde, nemlig selve anlægget, kanaler som ikke holdes rene, filtre som måske ikke rengøres ofte nok etc. Forureningskilder indendørs er så vel personer som aktiviteter som foregår indendørs. I et bolighus er der tale om madlavning, rygning, brug af stearinlys, opvarmningskilder som peis og vedovn, oppudsning, brug af rengøringsmidler, kemikalier, hårspray, deodoranter o.s.v. I en kontorbygning kan der være tale om fotokopieringsmaskiner, datamaskiner, printere, fax, brug af selvkopierende papir, generel papirhåndtering m.m. En anden type forureningskilde er materialer som er brugt i bygningen. Dette kan være byggematerialer, men også andre materialer anvendt til inventar, tekstiler anvendt på møbler eller som gardiner m.m. Rengøring og ventilation er processer som er medvirkende til at forbedre luftkvaliteten indendørs, ved at disse processer skal fjerne forurening fra indeluften. For at få en forståelse af luftkvaliteten indendørs er det derfor nødvendigt at se systematisk på alle disse forhold. De forureningstyper som findes i indeluften kan inddeles i to typer af forurening, gasformige forureninger og partikulære forureninger. Disse grupper har forskellige karakteristika og adfærd og delvist har de også forskellige kilder. I det følgende beskrives disse to grupper af forureninger derfor separat. Gasformige forureninger er forbindelser som findes på gas eller dampform. Eksempler på disse er karbondioxid, karbonmonoxid, nitrogenoxider, ozon, formaldehyd og organiske gasser. Partikulære forureninger er forbindelser som findes på partikelform, enten som store partikler, små partikler eller som ultrafine partikler. Samme kilde kan generere både gasformige og partikulære forureninger og virkningen af disse kan være af samme eller af forskellig type. Når det kommer til måling og vurdering af forureninger er det mest hensigtsmæssigt at skelne mellem de to forureningstyper. Side 2

1 Gasser og dampe I dette afsnit beskrives de gasser og dampe som udgør den vigtigste del af den luftforurening som kan forekomme i bygninger. Der skelnes mellem to typer af gasser, uorganiske gasser og organiske gasser. 1.1 Uorganiske gasser Når det gælder de uorganiske gasser, så er det karbonmonoxid (CO), karbondioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), nitrogenoxider (NO, NO 2 og NO X ) og ozon (O 3 ) som er de vigtigste uorganiske gasser. De har forskellige kilder, forskellige helseeffekter og måles med forskellige målemetoder, så disse må vurderes enkeltvis. Gas Kilde I/U CO Ufuldstændig forbrænding (biltrafik, cigaretrygning, ildsteder, gasovne) >1 CO 2 Mennesker, Forbrænding >>1 NO 2 Forbrænding (biltrafik, gasovne, cigaret rygning) <1 O 3 Fotokopimaskiner, laserprintere, ozon-generatorer <1 Tabel 1. Kilder for uorganiske gasser i indeluften. I/U er inde- til udeluft ratioen 1.1.1 Forbrændingsgasserne CO og NO 2 CO er en farveløs lugtfri gas med massefylde omtrent som almindelig luft. 1 ppm = 1.455 mg/m 3, 1 mg/m 3 = 0.875 ppm. CO i luft stammer hovedsageligt fra ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. Den CO som findes i bygninger stammer dels fra udeluftens indhold af CO (biltrafik) og fra indendørs kilder som for eksempel ildsteder, skorstene, gasovne og tobaksrygning. CO dannes kun ved ufuldstændig forbrænding, som ofte finder sted når apparater er dårligt vedligeholdt eller der ikke er tilstrækkelig med friskluftforsyning. (Lebret, 1985) NO 2 er en rødbrun gas med en karakteristisk skarp, bidende lugt. 1 ppm = 1.88 mg/m 3, 1 mg/m 3 = 0.532 ppm. N0 2 er en af flere nitrogenoxider. De to vigtigste er NO og NO 2, til sammen bliver disse omtalt med fællesbetegnelsen nitrogenoxider (NO x ) eller nitrøse gasser. NO dannes både ved frigøring fra naturlige kilder og ved forbrænding af fossilt materiale. Sammen med NO dannes mindre mængder NO 2 direkte ved forbrændingsprocessen. I atmosfæren reagerer NO imidlertid med ozon (O 3 ) og danner NO 2. Side 3

Indendørs kilder er gas ovne, cigaretrygning og madlavning. Øget niveau af NO 2 er blevet associeret med en øget brug af gas i husholdninger (Dennekamp et al., 2001; Melia et al.). Willers et al. 2006 har imidlertid sammenlignet dagens brug af gaskomfur med tidligere studier af brug af gaskomfur i privatboliger. Willers konkluderede med, at med dagens gaskomfurer og brug af aftræksvifter bevirker at NO 2 fjerningen foregår mere effektivt idag end det som var tilfældet i boligstudier foretaget på 1980 tallet (Willers et al., 2006) CO og NO 2 er sammen med partikler (som omtales senere i kompendiet) de vigtigste forureninger som frigives i forbindelse med forbrændingsprocesser. I udviklingslande bruges normalt en form for forbræningskilde ved både madlavning og opvarmning. Øget risiko for respiratoriske sygdomme er associeret med forbrændingskilder i husholdninger, hvis disse er uheldig ventileret, dårlig ventileret eller forøvrigt ikke fungerer efter hensigten, hvilket ofte kan være tilfældet i udviklingslande. (WHO, 1999; WHO, 2002; Viegi et al., 2004; Naeher et al., 2007) I sådanne tilfælde vil også akut forgiftning med CO være en risikofaktor. Forbrændingsprodukter og forureninger fra opvarmningssystemer og madlavning ved brug af kul, træ, paraffin og gas er alle associeret med respiratoriske helse effekter i udviklingslande. Alle indendørs forbrændingskilder bør sikres tilstrækkelig ventilation for at hindre indendørs forurening med forbrændingsgasser. Vej tunneller og underjordiske parkeringskældre er specielle typer af indendørs miljø med risiko for høj koncentration af CO. Ishaller er et andet eksempel på en anden speciel type indeklima hvor der bruges specialudstyr som frigiver CO under dårlig ventilerede forhold med påfølgende risiko for høje CO niveauer; i Amerikanske ishaller har dette været en tilbagevendende (og farlig) problemstilling (Hampson, 1996; Paulozzi et al., 1993). For bygninger med mekanisk ventilation er friskluftindtagets pladsering meget vigtigt for hvor meget af den ydre forurening som kommer ind i bygningen. Der findes en del uheldige eksempler på pladsering af friskluftsindtag. Et typisk eksempel er bygninger hvor friskluftindtaget er pladseret direkte ud mod en parkeringsplads hvor der foretages vareleveringer i dagtimerne og hvor lastbiler holder med motoren i gang og eksos derfor sendes ret ind i friskluftindtaget. En anden forureningskilde er infiltration af CO fra gader med høj trafikintensistet udenfor bygningen (Li et al., 2001). CO bindes meget stærkt til hæmoglobin i de røde blodlegemer og påvirker dermed oxygentransporten i blod og oxygentilførselen til væv. Funktionen i følsomme organer og væv som hjerne og blodårevægge samt blodplader kan dermed påvirkes. CO kan være en indikator for samplet forekomst af forureninger fra forbrændingsprocesser. I sådanne situationer kan der være sammenhæng mellem lavere koncentrationer af CO og helseeffekt end de som direkte er knytte til virkningen af CO. Folkehelseinstituttet har fastsat en del luftkvalitetskriterier for indeluften. [FHI 2008]. For CO og NO 2 er luftkvalitetskriterierne: CO NO 2 1 times midlingstid 25 mg/m 3 100 µg/m 3 8 timers midlingstid 10 mg/m 3 Tabel 2: Luftkvalitetskriterier fastsat af Folkehelseinstituttet for CO og NO 2 Side 4

1.1.2 SO 2 Den SO 2 som findes i bygninger skyldes i langt overvejende grad udeluftens indhold af SO 2, som igen stammer fra forbrænding af olie og kul. Indholdet af SO 2 vil normalt være en hel del lavere indendørs end udendørs da SO 2 er en kemisk reaktiv gas og derfor nedbrydes ved for eksempel adsorption på vægge, gulve, lofter og inventar. Forurening af udeluften med SO 2 har været et betydeligt helse og miljøproblem mange steder verden over. SO 2 omdannes til svovlsyre (H 2 SO 4 ) en af de vigtigste komponenter i sur nedbør. De vigtigste kilder til udslip af SO 2 har været kul og oliefyring i boliger, kraftstationer og industrianlæg. I Norge, som i andre vestlige land, har reduceret brug af kul og skiftet til olie med lavere svovlindhold, kombineret med bedre renseteknologi ført til betydeligt lavere udslip af SO 2 i de sidste 30 år. SO 2 er en farveløs gas, som virker irriterende på øje, svælg, næsehule og luftveje. Følsomheden for SO 2 varierer stærkt og astmatikere er stærkt udsat. Siden SO 2 er vandopløselig vil gassen adsorberes hurtigt i øvre luftveje og give maksimale effekter i løbet af minutter Folkehelseinstituttet har ikke udarbejdet luftkvalitetskriterierne for SO 2. I udeluftsammenhæng er SO 2 imidlertid reguleret af EU direktiv, med en timesgrænseværdi på 350 µg/m 3 og årsgrænseværdien er 125 µg/m 3. 1.1.3 CO 2 CO 2 er en farveløs og lugtfri gas som almindeligvis findes i ikke-forurenet luft i et indhold på ca. 320 ppm (575 mg/m 3 ). Massefylden er større for CO 2 end for almindelig luft. 1ppm = 1.8 mg/m 3, 1 mg/m 3 = 0.56 ppm Indholdet af CO 2 i udeluften skyldes hovedsagelig forbrænding af olie og kul m.m. Indholdet af CO 2 i indeluften er imidlertid ofte mange gange højere end i udeluften. Kilden til CO 2 i indeluft er hovedsageligt udåndingsluften fra mennesker og dyr; evt. suppeleret med forbrænding uden effektivt aftræk. Ved de niveauer som er registreret af CO 2 i indeluften ses ingen helsemæssige effekter (op til 9000 ppm) I arbejdsmiljøsammenhæng ved industrielle kilder vil udsættelse for høje koncentrationer af CO 2 kunne have helsemæssige effekter. I indeklimasammenhæng kan CO 2 koncentrationen korreleres til kropslugt og CO 2 bruges derfor som en hygiejnisk indikator på hvorvidt der er lufttilførsel nok til at ventilere rummet i forhold til det antal personer som er tilstede. Luftbehovet pr. person med aktivitet tilsvarende almindeligt kontorarbejde er 7,5 liter/sekund. stiger aktivitetsniveauet fra stillesiddende til middelaktivitet stiger luftbehovet til 15 liter/sekund for at opretholde den samme luftkvalitet. Med baggrund i indikatoregenskaberne for dårlig luftkvalitet og luftbehov er anbefalet norm for CO 2 på 1800 mg/m 3 = 1000 ppm. (FHI, 2008) Side 5

1.1.4 O 3 O 3 er en svagt lyseblå gas med en skarp, irriterende luft. 1 ppm = 1.963mg/m 3, 1 mg/m 3 = 0.509 ppm. O 3 dannes når oxygen i luften udsættes for ultraviolet stråling eller for elektriske udladninger, hvorfra den karakteristiske lugt også kendes. Elektrostatiske filtre, fotokopieringsmaskiner og laserprintere kan være indendørs kilder til O 3. Tæt ved apparaterne kan koncentrationen af O 3 blive høje. I udeluften dannes O 3 ved kemiske reaktioner i atmosfæren mellem nitrogendioxid, oxygen, flygtige hydrokarboner og sollys. Dette medfører at O 3 koncentrationen normalt er højest på dagtid i sommerhalvåret. O 3 er en reaktiv gas som tages op i organismen ved indånding. Den kan reagere med en række forskellige biologiske komponenter og dermed forårsage skader i alle dele af luftvejene. Følgende helseeffekter er påvist hos mennesker: reduceret lungefunktion, overfølsomhed i luftvejene, betændelsesreaktioner i luftvejene, luftvejssymptomer, sygdomme i luftvejene og dødelighed (FHI, 2008). O 3 er meget reaktivt og i forurenede områder vil O 3 reagere med en række forskellige komponenter. I sådanne områder vil koncentrationen af O 3 i udeluften være lav. O 3 koncentrationen inde i bygninger vil i de fleste tilfælde være klart lavere end i udeluften, da O 3 også vil reagerer med en række materialer som findes inde. Forholdet mellem niveauer indendørs og udendørs afhænger af ventilationen og ligger ofte i området 0,1-0,5. 8 (FHI (2008). I indeklimaet findes der nogle få vigtige kilder som giver O 3 udslip af betydning, nemlig laserskrivere og nogle typer af kopimaskiner. Det anbefales generelt at O 3 producerende maskiner som er meget brugt, pladseres i eget rum med egen ventilation. En del virksomheder tilbyder ozon-generatorer som påstås at fjerne kemiske forureninger fra indeluften. Sådanne apparater påstås at være sikre i forhold til brug i indeklimaet, hvilket antyder et O 3 niveau på 100 ppb eller mindre (Weschler, 2000). Boeniger (1995) har lavet en grundig gennemgang af brug af ozon-generatorer med tanke på forbedring af indeklimaet. Resultatet af disse undersøgelser var at ozon-generatorer ikke et en effektiv og anvendelig måde at forbedre indeluften på, specielt ikke i lys af den potentielle risiko som frigivelse af ozon er, i det aktuelle miljø. 1.2 Organiske gasser Begrebet VOC (volatile organic compounds) er defineret som organiske forbindelser med et kogepunkt fra 50 o C til 260 o C (WHO 1989) Dette interval blev valgt med tanke på prøvetagnings og analytiske egenskaber og ikke med tanke på helseeffekterne af stofferne (Wolkoff et al. 1997) Tabel 3 viser WHO s definitioner på VOC, på mere flygtigt (VVOC), mindre flygtige organiske forbindelser (SVOC) og for organic matter Side 6

Classification Abbr. Boiling point range from o C to o C Vapour pressure (kpa) Very volatile organic compounds VVOCs <0 50-100 >10E-2 Volatile organic compounds VOCs 50-100 240-260 >10E-2 Semi-volatile organic compounds SVOCs 240-260 380-400 10E-2-10E-8 Organic compounds associated with particulate (organic matter) POM >360 Table 3. Classification of organic indoor pollutants. Der findes mange forskellige typer af organiske forbindelser i indeluften. I typiske ikkeindustrielle indemiljøer kan 50-300 forskellige organiske stoffer påvises med dagens analysemetoder. Hvilke stoffer som findes og mængden af dem varierer fra sted til sted og fra tidspunkt til tidspunkt, alt afhængigt af hvilke forureningskilder som findes og ventilationseffektiviteten i de respektive lokaler.. I indeluften er det stort set gruppen VOC som er blevet analyseret. De flygtige organiske forbindelser som indgår i VOC gruppen omfatter en lang række forskellige forbindelser tabel 4 viser de oftest forekommende VOC i indeluften. Tabel 4. De hyppigst fundne VOC i indendørs luft (hentet fra Wolkoff&Nielsen 2001) Interessen for VOC og TVOC i indeluftsammenhæng skyldes i stor grad spekulationer om deres bidrag til sick building syndromet og de generelt lettilgængelige metoder for sampling og analyse af disse forbindelser. Niveauet af hver enkelt forbindelse er lavere end det som er forventet at kunne udløse helseeffekter og langt under enhver norm, men der er lagt vægt på muligheden for at flere af disse forbindelser kan have samvirkende effekt (enten additivt eller synergistisk) således at de samlet kan udløse for eksempel irritationseffekter som er karakteristisk for Sick Building syndromet. Totalmængden af VOC (TVOC) er ofte blevet benyttet som et mål på forureningen i indemiljøet. På 1980/ 1990 tallet blev der gjort en Side 7

række studier af VOC/TVOC koncentrationerne i indeluft, disse studier er imidlertid udført med til dels varierende måletekniske metoder og det kan være vanskeligt at sammenholde disse. Der er behov for at gennemføre nye undersøgelser af betydningen af VOC/TVOC for at fastslå betydningen for indeklimaet. Pr. i dag må det betragtes som sandsynligt at forureninger i indeluften, herunder organiske forbindelser, er en medvirkende årsag til helse og komfortproblemer i indeklimaet. Eet af problemerne med VOC/TVOC begreberne har været at det ikke inkluderer en række af de forbindelser som er kommet i fokus i de senere år på grund af mistanken om deres toksiske virkninger. Som eksempler kan nævnes formaldehyd, som er et kemikalie som må måles med andre målemetoder end VOC erne, da det ikke detekteres med VOC målinger; et andet og nyere eksempel er ftalater som har været i fokus på grund af mistanken om at ftalater er hormonforstyrrende. Ftalater bruges som myknere i plast og bruges derfor også i produktion af plastgulve. I 2000/2001 blev der introduceret et nyt begreb til afløsning for VOC/TVOC nemlig OCIA organic compounds in indoor air. Dette begreb havde en bredere definition og skulle inkludere alle biologiske relevante organiske forbindelser. afgrænset således at forbindelser med mikrobiologisk oprindelse (for eksempel glucaner og endotoksiner) ikke er en del af begrebet. Figur 1: Illustration af de forskellige typer af kemiske forbindelser som er inkluderet i OCIA begrebet. (Wolkoff and Nielsen, Atm. Env. 2001) De senere år har der været stadig stigende fokus på at identificere og kvantificere VOC forbindelserne for at kunne vurdere de enkelte forbindelsers toksikologiske egenskaber, så som deres lugttærskler, irritationstærskler, kræftfremkaldende egenskaber, reproduktionsskadelige eller mutagene egenskaber. Samlebegreber som TVOC og OCIA har derfor fået mindre betydning. Mølhave fastslog i 2003 at TVOC kan bruges som indikator i relation til eksponeringskarakterisering og til kildekarakterisering, men kun for VOC som gruppe og ikke som indikator for andre forureninger og deres helseeffekter (Mølhave, 2003) Undersøgelser viser at de fleste påvisbare organiske forbindelser forekommer i højere koncentrationer i indeluften end i udeluften. Dette indebærer at mange af de vigtigste kilder til disse stoffer findes indendørs. Kilderne kan groft set inddeles i stationære kilder som for eksempel afgasning fra bygningsmaterialer og variable kilder som er knytte til menneskelig aktivitet. Side 8

1.2.1 Formaldehyd Formaldehyd er en farveløs gas med den kemiske formel H 2 CO. 1 ppm = 1.2 mg/m 3, 1 mg/m 3 = 0.833. Formaldehyd er et kemikalie som har været kendt for at kunne forårsage indeklimamæssige problemer og det behandles derfor isoleret her. Formaldehyd virker irriterende i øjne, næse og svælg og forekom i 1970 tallet i generende høje koncentrationer i norske og nordeuropæiske /nordamerikanske indeklimaer. Kilden til formaldehyd var typisk spånplader, formaldehydharpiks og urea-formaldehyd-skum. Spånpladebranchen tog dette alvorligt og udarbejde en egen formaldehyd-mærkningsordning for spånplader. Dette ledte til at afgasningen af formaldehyd fra spånplader faldt til væsentligt lavere niveauer og efterfølgende forsvandt også indeklimaplagerne som kunne relateres til formaldehyd alene (ECA 1989). Figur 2: Afgasningen af formaldehyd fra spånplader som den udviklede sig fra før 1970 tallet og frem til midten af 1980 tallet. Tallene hentet fra CASCO Formaldehyd er imidlertid en naturlig bestanddel i mange materialer og det er derfor et kemikalie som fortsat findes i indemiljøet. Måling af formaldehyd kræver egne målemetoder (ISO 16000-3). Formaldehyd er endvidere klassificeret som kræftfremkaldende og er også af den grund uønsket i indeklimasammenhænge. Helseeffekterne af formaldehyd er knyttet til så vel irritation af øjne, næse og svælg. Formaldehyd er klassificeret som allergifremkaldende ved hudkontakt (i opløsninger på mere end 20 %) og formaldehyd er endvidere opklassificeret fra at man tidligere havde mistanke til at formaldehyd var kræftfremkaldende for mennesker til at formaldehyd nu definitivt er klassificeret som et kræftfremkaldende kemikalie. Side 9

Eksisterende norm for formaldehyd i indeluften er 100 µg/m 3 (30 min midlingstid) (FHI, 2008). Parallelt med at formaldehyd i perioden fra midt på 1980-tallet og fremover var en problem af nedadgående omfang i Nordeuropa og Nordamerika, sås der stadigt rapporter fra Østeuropa om målinger af formaldehyd i indemiljøer. Det er således ikke nødvendigvis sådan at erfaringer og viden spredes og bruges verden over. 1.3 Ftalater Ftalater er lavt flygtige VOC er, såkaldte SVOC efter WHO s definition. Ftalater er almindeligt forekommende forureninger i indemiljøet i dag, både i husstøv og i indeluften. Di(2ethylhexyl)phthalate (DEHP) er den dominerende forbindelse. (Fromme et al.,. 2004; Øie et al., 1997; Rudel et al., 2003). I et norsk studie blev det vist at risikoen for bronkial obstruction blandt børn var relateret til forekomsten af PVC gulv i boligen (Jakkola et al. 1999) Mykneren DEHP er meget brugt i produktion af PVC og vinylchlorid harpiks og akkumulerer i stor udstrækning på indendørs overflader i bygningen. Dette foranledigede Leif Øie (1997) til at to foreslå den hypotese at ftalater kan forårsage inflammation i lungerne gennem deres kemiske ligheder til prostaglandiner, som er et naturligt forekommende inflammatorisk middel. Lagercrantz et al. (2005) fandt at eksponering for lave niveauer af ftalater medførte øgede niveauet af exhaleret nitric oxide, hvilket indikerer inflammation i nedre luftveje. Bornehag et al. (2004a) fandt sammenhænge mellem astma og allergiske symptomer blandt børn og forekomsten af ftalater i husstøv. Viden om eksponering for ftalater i indeklimaet og risikoen for negative helseeffekter er stadig mangelfuld. Brugen af plast og plastprodukter og den medfølgende eksponering for ftalat-estre er steget dramatisk siden 2. verdenskrig. Der er behov for yderligere viden for at bekræfte eller afkræfte mistanken mod ftalater som en risikofaktor i indeklimaet og eftersom det er demonstreret at ftalater findes i indendørs støv (Bornehag et al., 2005; Kolarik et al., 2008) så er der behov for yderligere viden om helserisikoen af denne eksponering. 1.4 Flammehæmmere Flammehæmmere er vidt udbredt i plastik, gummi og tekstiler for at hindre eller forsinke den initiale udvikling af en brand. Organiske Flammehæmmere består primært af bromerede forbindelser, halogenerede og ikke-halogenerede fosfor forbindelser og klorerede paraffiner. Uorganiske flammehæmmere er aluminium trihydoxid, magnesium dihydroxid og antimon trioxid. Flammehæmmere har, som navnet siger den positive egenskab at de hæmmer brand, men mange flammehæmmere har også negative effekter på helse og miljø. Der findes omkring 70 kommercielt tilgængelige grupper af bromerede flammehæmmere. De mest anvendte og kendte er: TBBPA (Tetrabromobisphenol A), HBCD (hexabrom cyklododecan), PBDE Side 10

(polybromerede diphenylethere), PBB (polybromerede biphenyler). De to mest problematiske stofgrupper er indtil videre PBB og PBDE. I 2003 blev flammehæmmerne pentabromodiphenyltether (penta BDE) og octabromedipehnylether (octabde) forbudt via European Directive 2003/11/EC (European Parliament and Council, 2003). Dette har ledt til et fokus på måling af flammehæmmere i produkter og i indemiljøet. Bromerede flammehæmmere som penta og tetrabrominated dipenyl ethers, repræsenterer en ny type af kontaminanter i indeluften (Rudel et al., 2003) sammenlignet med tidligere studier. Eksperimentelle studie har vist potentialet for at produkter i brug kan emittere flammehæmmere og nedbrydningsprodukter ved normale indeklimaforhold (Carlsson et al., 1997; Carlsson et al., 2000; Salthammer et al., 2003). Mange af disse flammehæmmere og myknere er i tillæg fundet i indeluften (Carlsson et al., 1997; Rudel et al., 2003) og i støv fundet indendøre (Marklund et al., 2003; Rudel et al., 2003). I dag er der kun begrænset viden om eksponeringen for flammehæmmere i indeklimaet og hvilke negative helseeffekter dette vil kunne medføre og der er behov for yderligere viden på området (McDonald, 2002; Siddiqi et al., 2003). 2 Partikler Forekomsten af partikler i indeluften afhænger af ventilationstekniske forhold, af mængden af partikler i den udeluft som tages ind i huset, samt af dannelse af partikler indendørs. Partikler indendørs kan være biologiske eller ikke-biologiske af natur. Dette afsnit beskriver de ikke biologiske partikler, hvorefter biologiske partikler beskrives i næste afsnit. 2.1 Karakteristika for partikler Partikler kan beskrives ved følgende dimmentioner: Partiklens størrelse Mængden af partikler Partiklens form Partiklens kemiske sammensætning Overfladen på partiklen 2.1.1 Størrelse For at kunne beskrive partiklernes størrelse må vi have et begrebsapparat som er velegnet. De fleste partikler er ikke runde, de kan have geometriske former som kubiske, cylindriske eller irregulære. Formen på partiklen påvirker dens luftmodstand og faldhastighed (Hinds, 1982) For at beskrive partiklerne på en ensartet måde antages det imidlertid at de er runde og de kan da beskrives ved sin aerodynamiske diameter. Side 11

Den aerodynamiske diameter er defineret som diameteren på en kugle med enheds densitet (ρ= 1g/cm 3 ) som har samme faldhastighed som den aktuelle partikel. Partikler i indeluften varierer mellem nogle få nanometer i diameter og op til ca. 30 µm i diameter, som er den størrelse hvor partikler i luft sedimenterer til støv. Figur 3 viser størrelsesfordelingen af partikler i indeluften. Figur 3: Størrelsesfordelingen for luftbårne partikler i indeluften. Hentet fra Morawska og Salthammer (2003)] Side 12

Helseeffekten af en partikel vil afhænge af dens størrelse fordi partiklers fordeling og afsætning i luftvejene er stærkt afhængig af partiklens størrelse. Partikler med en aerodynamisk diameter som er mindre end 10 µm er dem som er interessant ud fra et helsemæssigt synspunkt da det er disse som er inhalable. Partikler med aerodynamisk diameter mindre end 10 µm er af speciel interesse siden disse er inhalable. Partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 5µm er respirable (ISO (1995) bruger median 4.25µm ± 1.5 µm, I publikationer bruges både 4.5 µm og 5µm som betegnelse på resipirabel fraktion). Respirable partikler kan penetrere dybt ned i respirationssystemet, ned til alveoli. Respirable partikler kan yderlige klassificeres i fine partikler som er partikler mindre end 2.5 µm og ultrafine partikler som har en diameter mindre end 0.1 µm. Begrebet nanopartikler har samme størrelsesklassifikation som ultrafine partikler (mindre end 100 nm= 0.1 µm). Enkelte differentierer mellem disse begreber ved at bruge nanopartikler som begreb for engineered partikler, men generelt beskriver nanopartikler og ultrafine partikler det samme (Oberdörster et al, 2005; Donaldsen et al. 2006). I tillæg til disse begreber bruges også begreberne grove partikler (diameter > 2,5 µm) og akkumulation mode partikler (diameter: 0.1-1.0 µm) Tabel 4 viser en oversigt over begreberne Partikel begreb Størrelses fraktion Inhalable partikler < 10µm Respirable partikler < 4.5 µm (eller 5 µm) Grove partikler > 2.5 µm (eller 2.5-10 µm) Fine partiklen: 0.01 2.5 µm (eller 0.1-2.5 µm) Submicro partikler Akkumulation mode partikler < 1.0 µm 0.1-1.0 µm (eller 0.1-3.0 µm) Ultrafine partikler: < 0.1 µm Tabel 4: Oversigt over partikel begreber og hvilken størrelsesfraktion de dækker. De senere år har der været et stadigt stigende fokus på de allermindste partikler fraktionen under 100 µm, som kaldes ultrafine partikler. Medicinske studier tyder på at helseeffekten af ultrafine partikler kan være alvorligere end helseeffekten af de større partikler. Der er således gjort studier hvor rotter har været udsat for samme dose (mængde) af partikler med to forskellige størrelser og den negative helseeffekt var større for de ultrafine partikler end for de større partikler. Dette har ledet til en hypotese om at en del af de helseeffekter som man har set for PM 10 partikler måske i virkeligheden skyldes udsættelse for ultrafine partikler. I mængde udgør de ultrafine partikler en meget lille del i forhold til de større partikler, men i antal er de mange flere se figur 4 Side 13

Figur 5: Typisk målte størrelsesfordelinger og tilhørende massefordelinger målt i byluft. - Hentet fra (Morawska og Salthammer, 2003) Der er en del forskellige årsag er til ultrafine partikler er kommet i søgelyset, som en egen faktor når man snakker om helseeffekten af partikler. Følgende faktorer er blandt de vigtigste: Der er et meget stort antal af de ultrafine partikler, men lille vægtmængde De har et meget stort overfladeareal i forhold til deres masse. Ultrafine partikler forbliver i luften i lang tid Ultrafine partikler penetrerer dybt ned i respirationssystemet Ultrafine partikler penetrerer gennem filtreringssystemet Ultrafine partikler har et stort overfladeareal og kan derfor adsorbere større mængder af kemiske gasser i luften. Side 14

Ultrafine partikler er så små at de kan trænge ind i cellerne i respirationssystemet og nå frem til blodbanen Lungernes makrofager har vanskeligere ved at fjerne ultrafine partikler end større partikler, hvilket forstærker virkningen af de ultrafine partikler De større partikler vil i modsætning til dette karakteriseres af følgende De har stor masse, men lavt antal Forbliver ikke i luften i længere tid Deponerer højere oppe i luftvejene De fjernes af filtreringssystemer 2.1.2 Mængden af partikler (antal og mængde) Når det gælder måling af partikler så er det nødvendigt at måle med forskellige måleprincipper for at kunne måle alle partikler. PM 10, PM 4.5 og PM 2.5 måles traditionelt med et instrument som har en cyklon som adskiller de forskellige fraktioner og som sikrer at der sker et cut-off på den rigtige størrelsefraktion. Disse instrumenter måler massen af partiklerne. Nogle instrumenter opsamler partiklerne på et filter hvilket giver muligheden for at kunne analysere det kemiske indhold af partiklen. Disse instrumenter har været på markedet længe og er beskrevet ved internationale standarder. Alle PM-fraktioner baserer sig på massen af partiklerne i den pågældende fraktion. PM 10 er defineret som massen af de partikler, der opsamles på et filter efter passage af et indsugningshoved med en afskæringseffektivitet på 50 % ved en aerodynamisk diameter på 10µm. PM 4.5 og PM 2.5 er de tilsvarende fraktioner med en afskæringseffektivitet på 50 % ved henholdsvis 4.5 og 2.5 µm. PM 4.5 er en fraktion som bruges i arbejdsmiljøsammenhæng hvorimod PM 2.5 bruges i udemiljø og indemiljøsammenhæng. Når det gælder ultrafine partikler så kan disse kun måles med instrumenter som måler antallet af partiklerne. Majoriteten af antallet af partikler vil være i nano området (Morawska, 2000) og den totale masse af disse partikler vil være ubetydelig sammenlignet med massen af et mindre antal af større partikler. Mange studier har vist at forskellige helseeffekter er bedre beskrevet ved koncentrationen givet som antals-koncentrationsmål end ved massekoncentrationsmål ((Oberdörster et al., 1995; Peters et al., 1997; Granum et al., 2000; Lighty et al., 2000). Part Antals måling af partikler er et relativt nyt område, og det er endnu ikke standardiseret i nogen særlig grad. Der findes derfor mange forskellige instrumenter på markedet som bruger til dels lidt forskellige måleprincipper og som har forskellige størrelsesområder som er inkluderet i målingerne. Det må forventes at der vil ske en standardisering af måling af antalskoncentrationen af ultrafine partikler inden så længe. Side 15

2.1.3 Overflade areal Overfladearealet er et koncentrationsmål som er blevet aktualiseret i takt med at fokus har drejet fra fine og grove partikler til ultrafine partikler. Overfladearealet er essentielt i forhold til adsorption af kemikalier såvel som for det potentielle udvekslings-areal mellem en partikel og en celle. Overflade areal er sammen med partikel antal betegnes som nøgle-karakteristika for fine og ultrafine partikler når det gælder negative helseeffekter (Tuch et al., 1997; Granum et al., 2000; Lighty et al., 2000). Aktualiseringen af overfladeareal som mål på koncentrationen er knyttet til nanopartiklernes relativt store overfladeareal i forhold til masse. Med stort overfladeareal øger muligheden for kontakt mellem lunge og partikel og overfladekemi kan være en medvirkende årsag til negative helseeffekter knyttet til eksponering (Donaldson et al., 1998, Donaldsen et al 2001). Tabel x viser sammenhængen mellem antal, størrelse og partikel overfladeareal for en masse koncentration på 10 µg/m 3 monodisperse partikler. Som det fremgår af tabellen så vil 2.4 millioner partikler/cm 3 med en diameter på 0.02 µm udgøre den samme masse-concentration som 1.2 partikel/cm 3 med en diamenter på 2.5 µm. Tilsvarende så vil overfladearealet af de mindste partikler være væsentligt større end overfladearealet for de større partikler ved samme masse koncentration.(oberdörster et al, 1995) Partikel diameter Partikel antal Partikel overflade areal (µm) (cm -3 ) µm 2 /cm 3 ) 0.02 2 400 000 3016 0.1 19 100 600 0.5 153 120 1.0 19 60 2.5 1.2 24 Tabel 5: Antal og overfladeareal af monodisperse partikler af enhedsdensitet ved forskellige størrelser, ved en massekoncentration på 10 µg/m 3 (hentet fra Oberdörster G. et al 1995) 2.1.4 Kemisk sammensætning af partikler Partiklerne kan have forskellige kemiske sammensætninger, de mest typiske er Inerte partikler Partikler som bærer kemisk forurening Partikler som er giftige i sig selv allergener Partikler i indeklimasammenhæng vil normalt være inerte eller evt. bærer af den kemiske forurening som findes i indeklimaet. Partikler som er giftige i sig selv vil hovedsageligt være et fænomen som optræder i arbejdsmiljøsammenhæng. Allergifremkaldende partikler behandles i afsnit 3. Side 16

Selv om inerte partikler ikke er giftige i sig selv kan de være en del af forklaringen på at et indemiljø har dårlig luftkvalitet. Kemiske kontaminanter adsorberet på en indendørs partikel vil afhænge af de kemiske forureninger i det specifikke indendørs miljø. VOC er er ofte fundet adsorberet til indendørs partikler (Wolkoff and Wilkins, 1994; Mølhave et al., 2000). Brug af pesticider indendøre vil tilsvarende resultere i adsorption af pesticider i indendørs støv (Roinestad et al., 1993). Emission fra maling og gulvbelæg kan også adsorberes på indendørs partikler og dermed bidrage til den kemiske kompleksietet af indendørs partikler. 2.1.5 Form på partikler Formen på partiklen er vigtig med tanke på hvor partiklen aflejres i respirationssystemet og cellens forsvarssystem. Fibre er, ifølge WHO s definition partikler som er længere end 5 µm og smallere end 3 µm og med et længde til bredde forhold som er større end 3:1. (WHO, 1997) Siden fibre er tynde og lange kan de trænge langt ned i lungeblærerne i stedet for at blive aflejret højere oppe i respirationssystemet. I lungeblærerne er fibrene så lange at makrofagerne, som ellers skal fjerne fremmedstoffer og dermed virker som en del af rensemekanismen der, de er ikke i stand til at fjerne fibrene, men derimod så dør makrofagen i sit forsøg på at fjerne fibrene. Som eksempel på fibre kan nævnes asbest og syntetiske mineraluldsfibre. Udsættelse for asbest medfører risiko for at udvikle asbestose og kræft i lunger, luftveje, brysthinder og bughinde. Syntetiske mineraluldsfibre giver irritation af hud og slimhinder og enkelte mineraluldsfibre er klassificeret som kræftfremkaldende. 2.2 Kilder til partikler Forekomsten af partikler afhænger af graden af dannelse af partikler inde, af mængden af partikler i udeluften og af de ventilationsforhold som bygningen har, samt pladseringen af bygningen i forhold til kilder i udeluften. 2.2.1 Trafik og industri i udemiljøet Ultrafine partikler stammer hovedsageligt fra forbrændingsprocesser og det er veldokumenteret at indeluften i bygninger som ligger tæt ved trafikeret vej har et højere niveau af ultrafine partikler i indeluften end boliger som ligger længere fra store forureningskilder. De større partikler (PM 2.5 eller PM 10 ) kan ligeledes forekomme i til dels store mængder i udeluften og dermed også give et bidrage til partikelforureningen inde. Trafik er på samme måde som for de ultrafine partikler en vigtig kilde her. For de større partikler er det imidlertid bremsebelægninger og slitage fra vejbanen som er de vigtige kilder, sammen med brug af pigdæk.(ruth og Jokstad, 2005; Jokstad og Ruth 2004) Side 17

2.2.2 Tobaksrygning/passiv rygning Tobaksrøg består af flere end 4000 forskellige kemiske forbindelser. De fleste af disse forbindelser forekommer væsentligst bundet til partikler mens andre findes i gasfasen. Hovedstrømsrøgen (HR) kaldes den del af røgen som rygeren suger ind i munden og luftvejene fra cigaret, cigar eller pibe. Sidestrømsrøgen (SR) er den del af røgen som går ud i omgivelserne i den tidsperiode hvor rygeren ikke suger røg ind og når rygeren puster røgen ud. SR er den vigtigste kilde til tobaksrøg i omgivelserne Mange mennesker føler ubehag når de udsættes for passiv rygning. Symptomerne kan være irritation i øjne, sår eller tør hals, tæthedsfølelse i brystet og tungpustethed. Personer med hyperreaktive luftveje reagerer ved langt lavere koncentrationer i luften end normalt reagerende. Mange astmatikere får eksempelvis pustenød når de udsættes for passiv rygning. Med indførelse af rygeloven, så er problemer med tobaksrøg i indeluften hovedsageligt blevet et problem i boligsammenhæng. Der er ingen tvivl om at tobaksrygning overdøver mange andre indeklimafaktorer i de miljøer hvor tobaksrygning forekommer. Det er således en partikelkilde som er langt større end alle andre kilder i indeklimaet og en kilde som har større negativ indflydelse end andre partikelkilder. Wallace (1996) fandt at koncentrationen af PM 2,5 i boliger, hvor der blev røget til 25-45 μg m -3. Et nyere studie undersøgte PM 2,5 koncentrationen i boliger i Australien He et al. (2004) og påviste koncentration på 79 μg/m 3, hvilket overskrider 24 timers standarden som er fastsat af den amerikanske miljøstyrelse (US EPA). 2.2.3 Anden menneskelig aktivitet En lang række at de aktiviteter som foregår, vil medføre produktion af partikler, det være sig små ultrafine eller større partikler. Vigtige partikelkilder er: Madlavning ( Opvarmning for eksempel paraffin, vedovn eller peis Brug af stearinlys Støvsugning (dog ikke ved brug af centralstøvsuger eller støvsuger med HEPA filter) Flere undersøgelser tyder på at madlavning er en af de vigtigste kilder til indendørs partikulær forurening. Hoveddelen av partiklerne er små (20-500 nm) og disse spredes hurtigt til omkringliggende lokaler. Der er identificeret en række forskellige mutagene og kræftfremkalde stoffer i stegeos, og ligeledes er der målt flere typer aldehyder som kan forårsage irritation i luftvejene. Disse undersøgelser giver grund til at lægge vægt på at stegeos skal fjernes før den når pustesonen til den som steger, og at stegeos heller ikke skal spredes i omgivelserne, men fjernes ved kilden. (Sjaastad et al, 2008; Sjaastad et al, 2009) Vedfyring, brug af stearinlys og støvsugning er kilder som typisk er meget variable. Mængden af partikler som dannes vil variere alt afhæng af de betingelser aktiviteten foregår under. Side 18

2.2.4 Opvarmning Når partikler bringes i kontakt med varme overflader, vil ustabile komponenter kunne dekomponere. Eksempler på varme overflader er elektrisk udstyr, lamper, radiatorer, panelovne, komfurer og ovne. Ved overfladetemperaturer ned til 70 O c er det påvist at der afgives submicrometer partikler (< 0.1 µm partikler) fra støv ved opvarmning (Pedersen et al. 2003). Emissionen og partiklerne kan indeholde en række forskellige kemiske komponenter som kan bidrage til lugt såvel som irritativ effekt. VOC og SVOC som tidligere var adsorberet på partikler, kan desorberet og frigivet til omgivelserne pga. opvarmning. Desorptionen vil afhænge af temperaturen på overfladen og starter ved temperaturer på 150-200 o C (Hirvonen et al 1994, Pedersen et al 2003). Studier af celle kulturer viser at de frigivne stoffer kan have biologisk effekt (Mathiesen et al., 2004) 2.3 Ophvirvling af partikler Ventilation vil øge luftbevægelserne, noget som igen vil påvirke både luftbårne og aflejrede partikler. I boliger vil ventilationen ofte være af naturligt art, såsom åbning af vinduer og døre og med mekanisk aftræksventilation knyttet til komfuret i køkkenet (køkkenventilator). Større bygninger vil ofte have balancerede ventilationssystemer, men uanset ventilationtype vil ventilationen medvirke til ophvirvling af partikler. Ophvirvling af partikler vil også ske i forbindelse med feiing og støvsugning. Mange støvsugere mangler effektivt filtreringssystem for de mindste partikler (<1µm), således at disse vil kunne passere igennem filtreringssystemet og blive luftbårne i indeluften igen. HEPA filter vil afhjælpe problemet, og ved brug af centralstøvsuger vil brugt luft sendes udenfor bygningen så også her vil ophvirvling af partikler minimeres. 3 Biologiske partikler Der findes en lang række biologisk aktive partikler som kan findes i indeklimaet og som kan skabe problemer for luftkvaliteten, specielt da for personer med allergi eller astma. I første række er der tale om følgende fire typer: Pollen Dyreallergener Svampesporer Bakterier og virus 3.1 Dyre allergener Hunde- og katte-allergener er en almindelig forekommende i husstøv. Eksponering vil afhænge af hvilket boligmiljø som undersøges. Der er gjort studier af allergenforekomsten i Side 19

storbyboliger og her har man fundet muse og kakerlakk-allergener i husstøv(matsui et al., 2003; Phipatanakul et al., 2000). De hyppigst forekommende allergener er Fel d 1 (kat) og Can f 1 (hund). Størst forekomst vil der være i boliger hvor disse dyr bor. Det er imidlertid en kendt problemstilling at skolebørn kan have så mange dyrehår på sit tøj at børn med allergi kan reagere på dyrehår uden at der er dyr tilstede for eksempel i skoler. (Almqvist et al., 2001; Kim et al., 2007). Svampesporer, bakterier og virus er biologiske partikler som findes overalt, de er naturligt forekommende og de er en naturlig del af alle omgivelser. Det bliver imidlertid et problem når de er tilstede i for store mængder i indemiljøet. Dette er hovedsageligt et problem som opstår i forbindelse med vandskader eller ved svigtende drenering. 3.2 Husstøvmider Husstøvmider er et velkendt allergen knyttet til indemiljøet og en risikofaktor for udvikling af astma hos atopiske individer. (Platts Mills and Chapman, 1987). Den vigtigste husstøvmide er Dermatophagoides pteronyssinus (Der p 1) (Luczynska et al., 1998; Voorhorst et al., 1967). Figur 6: foto af husstøvmide (hentet fra Wikipedia) Determinanter for husstøvmiden er høj fugtighed, moderat temperatur og tilgang på tilstrækkelig næring, hvilket for husstøvmiden vil sige småflass fra huden på mennesket. Husstøvmider påvises hovedsageligt i senge og soverum, hvor de har optimale vækstbetingelser. Husstøvmiden er 0.2-0.3 med mer lange, de har 8 ben og er nærmest i slægt med edderkopper og flått. Se figur 5. Fugtighed er den kritiske parameter for etablering og overlevelse af en mide-population. Reduktion af fugtighedsniveauet til 45 % relativ fugtighed eller mindre er anbefalet for at holde kontrol med væksten af husstøvmider, men den vigtigste metode for reduktion er hyppig rengøring og vask af sengetøjet. Side 20

3.3 Pollen En stadig stigende del af befolkningen er allergiske overfor pollen fra hovedsageligt birketræer og græs, men i mindre omfang også mod hassel, or og burot. Pollenallergi er også kendt som høfeber. Pollenkorn er hovedsageligt en risikofaktor for pollenallergi udendørs. Birk og græspollen er imidlertid også fundet i indeluften (Holmquist og Vesterberg, 1999) og i aflejret støv indendøre (Yli-Panula and Rantio-Lehtimaki, 1995). Man fandt antigen aktivitet to måneder efter den værste pollenperiode, hvilket indikerer at støv i indeklimaet kan binde pollenkorn og dermed forlænge pollenperioden indendørs. Pollenkorn vil, pga. deres størrelse, aflejre på overflader indendørs (Owen et al., 1992), almindelige rengøringsmetoder som feiing, støvtørring og støvsugning vil ophvirvle en stor del af partiklerne 3.4 Mikrobiologiske partikler Mikroorganismer findes overalt, både udendørs og indendørs, de er naturligt forekommende og de er en del af alle omgivelser. Eksponering for mikroorganismer er naturligt og nødvendigt, men det er vigtigt at de findes i den naturlige balance. Mikroorganismer bliver imidlertid et problem når de forkerte mikroorganismer er tilstede i for store koncentrationer i indemiljøet hovedsageligt er dette et problem som er knyttet til vanskader eller svigtende drenering. I indeklimasammenhæng er mikroorganismer kendt som årsag til både infektioner, såvel som allergier og toksiske symptomer. Synlige mikrober er en forudsætning for infektioner, mens både levende, hvilende og døde mikrober og deres metabolitter er vigtige i forhold til ikkeinfektiøse helseeffekter. Dette kan være allergisk alveolitis, organic dust toxic syndrome, irritation af slimhinder, allergisk astma og rhinitt. Årsagssammenhængen mellem mikrober (og deres metabolitter) og de helsemæssige implikationer i indeklimaet er ikke fuldt klarlagt. En grundig indføring i emnet findes i (Flannigan et al., 2001) En naturlig balanceret mikrobiologisk flora kaldes ofte normal-flora. En normal-flora vil sjældent give anledning til helsemæssige implikationer blandt personer som er kontinuerligt eksponeret. Stærk dominans af enkelte arter eller total fravær af forventede grupper af mikrober er en god markør for ubalance i den mikrobiologiske flora. Den mikrobielle flora vil afhænge af en række variable så som temperatur, fugtighed, lys og næringsforhold. Derfor vi der være substantielle forskellige i mikrobiologisk flora i forskellige miljøer, de er imidlertid en del naturlige begrænsninger på den mikrobiologiske sammensætning i indemiljøet (Dixon and Fromtling, 1995). 3.5 Bakterier Visse bakterier er specifikt blevet diskuteret i tilknytning til helsemæssige problemer I indeklimaet, for eksempel Legionellae, Pseudomonas og hermoactinomycetes. Legionella pneumophilia er velkendt som årsag til en alvorligt lungebetændelseslignende infektion. Dette blev observeret første gang i et udbrud hvor 200 personer var samlet til møde Side 21

i US-American Legion, hvilket gav ophav til betegnelsen legionær-sygdom (Legionnaires disease) (Fraser et al., 1977). Legionella er det begreb som anvendes i dag. Legionella er en sygdom som opstår efter inhalering af legionellabakterier i en biofilm. Legionella kan forekomme alle steder hvor der er vand med passende temperatur og med tilgang på næringsstoffer Bakterien overføres ved at man puster ind små vanddråber med elementer af biofilm. Aktuelle smittekilder er køleanlæg med køletårn, luftrenseanlæg, dusjog badeanlæg, ultralydsbefugtere, SPA anlæg etc. 3.6 Skimmelsvampe Skimmelsvampe findes både udendørs og indendørs. I Bygninger uden fugtproblemer varierer antallet og slægterne med forekomsten udendørs og derfor med årstiden. I fugtige bygninger udvikler der sig i tillæg en særlig gruppe skimmelsvampe afhængig af fug, temperatur og de fugtige materialers bestanddele. Vækst af skimmelsvampe opstår ved høj fugtighed i materialer, primært på overfladerne. Fugt er den afgørende betingelse for skimmelsvampenes vækst, idet de øvrige livsbetingelser, dvs. organisk materiale (for eksempel træ, papir, lim) og en passende temperatur næsten altid er tilstede i bygninger. Den normale flora i indeluften, vil indeholde de normale udeluftarter som Penicillium, Cladosporium, og Aspergillus; i andre tilfælde vil man kunne finde mere specielle arter og mangfoldet af indendørs svampe er stort. (Miller et al., 2000). Identifikation af sopparter som er typiske for vandskadede bygningsmaterialer vil muligvis kunne bruges som mål på overskudsfugtighed. Dette er imidlertid ikke en veletableret metode pr. idag. Når det gælder skimmelsvampe (sopp) i indemiljøet så vil floraen i indemiljøet bestemmes ved prøvetagning af rumluften eller ved prøvetagning af aflejret støv 3.7 Mikrobielle toksiner Mikrobielle toksiner kan produceres både af sopp (Gravesen et al., 1994) og bakterier (Andersson et al., 1998; Peltola et al., 2001). Toksiner påvises ofte fra vandskadede byggematerialer (Engelhart et al., 2002; Nielsen et al., 1999; Tuomi et al., 2000b). Det aktuelle byggemateriale har kritisk effekt på produktionen af toksiner og eventuelt andre substanser med biologisk aktivitet. (Murtoniemi et al., 2001; Roponen et al., 2002). 3.8 MVOC Mikrobielt producerede VOC er, MVOC, er gasformige metabolitter fra mikroorganismer og inkluderes i en del sammenhænge som en del af TVOC begrebet. (Mølhave et al., 1997). Den toksikologiske relevans af MVOC er relativ lille, men påvisning af MVOC disse bruges som en indikator for fugtskade. MVOC er er også betragtes som en del af årsagen til muglugt. Side 22

4 Forureningskilder 4.1.1 Udeluften Siden indeluften tidligere har været udeluft, så er det nødvendigt at vurdere udeluften for at forstå kvaliteten på indeluften. Typiske forureningskilder fra udeluften er: Trafik Eksos fra biler som parkeres umiddelbart udenfor luftindtaget til bygningen Tobaksrygning fra personer som står umiddelbart udenfor indgangen eller luftindtaget Nærliggende industri Pollen fra træer/beplantning i nærheden af bygningen En del af disse forureninger kan fjernes fra udeluften før den kommer ind i bygningen ved brug af gode ventilationsløsninger, med fornuftig pladsering af luftindtaget og med rigtig brug af filtre. Det vil imidlertid være enklere at skaffe god luftkvalitet på steder hvor udeluften er mest muligt forureningsfri. Gasser som forekommer i udeluften, f.eks. i eksos fra biler, gas fra opvarmningsanlæg eller fra industri vil kunne komme ind i bygningen, enten direkte gennem ventilationssystemet eller gennem utætheder i bygningen. Kun i meget specielle tilfælde vil et ventilationsanlæg indeholde filtre som kan fjerne gasser fra udeluften. 4.1.2 Radon Radon (radon-222) er en naturligt forekommende radioaktiv luftart. Radon er farveløs og kan ikke lugtes. Radon dannes ved henfald af radium (radium-226), som findes overalt i jorden. Både radon og radium er del af den radioaktive henfaldskæde som begynder med uran (uran- 238). Radon har selv en halveringstid på 3.82 dage og omdannes selv til radon-døtre (polonium-218, bismuth-214, polomium-214) Ved henfaldet eller omdannelsen udsender radon og flere af radondøtrene meget kortrækkende alfastråling, som kan beskadige levende menneskelige celler ved tilstrækkelig tæt kontakt. Radon er selv en ædelgas og indgår derfor ikke i kemiske forbindelser, men kan i stedet frigøres til luften fra det materiale hvor radon dannes. Radondøtrene er derimod kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader, for eksempel lungevævet ved indånding. Radon er blandt de mest studerede miljømæssige karcinogener. US National Research Council har fastslået at 10-15 % af alle lungekræfttilfælde I USA er forårsaget af radon (National Research Council, 1999). Risikoen for lungekræft er estimeret til at stige med 8-11 % pr. 100 Bq/m³. Dose respons sammenhængen synes at være lineær. Side 23