Indstilling. af forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme i det. åbne land.

Relaterede dokumenter
Den 21. marts 2006 Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. juni Natur og Miljø

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Miljøkontoret. Silkeborgvej Åbyhøj

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan for kloakering af ejendomme på Thomasminde Mark (ved Hæstvej), Edslev samt enkeltejendomme i det åbne land.

Den 21. marts 2006 Århus Kommune

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Tillæg nr. 10 til spildevandsplan for Odder Kommune

Spildevandsplan Tillæg nr. 9

Velkommen til borgermøde om DET ÅBNE LAND

Spildevandsplan Tillæg nr. 3

Spildevand i det åbne land

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

De mest almindelige spørgsmål

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted

Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen for Halkær, Djørup og Bislev.

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land.

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan Forslag

Tillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44

Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune

Miljø, Plan og Teknik 2019

TILLÆG NR 7 Til Spildevandsplan

Bilag 3.A. Signatur ændres til. Det er ikke i planperioden planlagt at kloakere området.

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

Indstilling. Anlæg af kloak i kolonihaver og tillæg til lejekontrakt. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

1 Indledning Planlægningsgrundlag Lovgrundlag Miljøvurdering Forhold til anden planlægning Kommuneplanen for

Spildevandsplan Tillæg nr. 21. Spildevandsrensning i det åbne land ved Dalby mv. By- og Udviklingsforvaltningen. Natur og vand.

Spildevand i det åbne land

Sammendrag af Spildevandsplan (forslag)

Kloakering af det åbne land, Roskilde Syd. Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan

Notat FORSLAG TIL TILLÆG NR. 4 TIL SPILDEVANDSPLAN Spildevandsrensning i det åbne land Favrskov Kommune

Spildevandsplan

Spildevandet skal renses bedre

Tillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Spildevandsplan Tillæg nr. 1

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land

Ejendomme i det åbne land, der skal kloakeres eller forbedre deres spildevandsrensning

Kloakering i det åbne land

Teknik og Miljø Høve og Oreby

Nøddelund. Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Separatkloakering af landsbyen Nøddelund

Spildevandsplan Tillæg nr. 2

Indstilling. Mårslet, lp 761, byggemodning og salg af villa-, stor- og institutionsparceller. Til Århus Byråd via Magistraten.

Kloakering i det åbne land

Forbedret spildevandsrensning åbent land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

Den 3. januar 2007 Århus Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 16 til Spildevandsplan Byggemodning til oplevelsescenter NaturKraft

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Spildevand i det åbne land

Spildevandet skal renses bedre

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Separering af Herborg

BØRKOP KOMMUNE. Rensning af spildevand i det åbne land DET ÅBNE LAND

Forslag til Tillæg nr Frivillig kloakering af 11 ejendomme i det åbne land

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 16: Spildevandsrensning i det åbne land

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 21: Spildevandsrensning i det åbne land vestlige opland til Hvarre Lundgaard Bæk

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen for Odsherred Kommune. Ændret tidsplan for sommerhuskloakeringen, samt områder i det åben land

Tillæg nr. 1 til Ikast-Brande Spildevandsplan Område (Christianshede og Moselund/Hørbylunde)

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Nyt kloakopland - Lille Valby Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan

Favrskov Kommune. Tillæg nr. 6 til spildevandsplan Hadsten Nord. Hadbjerg Nord. Futting. Grundfør. Søften Sydøst

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

Tillæg nr Frivillig kloakering af 11 ejendomme i det åbne land

Indstilling. Vejplan Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. juli Århus Kommune

Spildevand i det åbne land

Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

Spildevand - i det åbne land

Spildevandsplan Forslag. Tillæg nr. 11 Christiansfeld Sydvest. By- og Udviklingsforvaltningen. Natur & vand

Tillæg nr. 3 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. nye udstykninger ved Oldvejen

Forslag om: Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Hjørring Kommune. Tillæg til Hjørring Kommunes Spildevandsplan. Tillæg 1 af 2019 Spildevandkloakering af Vrå Skole.

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Opdateringer i Videbæk

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Idunsvej, Farsø

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan

Spildevand i det åbne land

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge

Indstilling. Harlev, lp 775, Byggemodning og salg af 21 villaparceller. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 8.

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum

Teknik og Miljø Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Hjørring Kommune. Tillæg til Hjørring Kommunes Spildevandsplan. Tillæg 3 af 2019 Separatkloakering af Højene enge -1. etape Hjørring Nordøst.

Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

TILLÆG NR. 5 TIL SPILDEVANDSPLAN ÆNDRINGER AF TIDSPLAN FOR SOMMERHUSKLOAKERING

Rensning af spildevand i det åbne land

Transkript:

Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 2. Afdeling Den 2. maj 2006 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Teknik og Miljø Forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme i det åbne land. Tillæg til Spildevandsplan 2006-2009 for kloakering af ejendomme på Thomasminde Mark (ved Hæstvej), Edslev samt enkeltejendomme i det åbne land. 1. Resume Som følge af Vandmiljøplan II og Århus Kommunes Spildevandsplan 2006-2009 for det åbne land skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Nærværende indstilling vedrører gennemførelse af kloakering af landsbysamfundene, som er vedtaget med Spildevandsplanen, suppleret med nogle mindre bebyggelser samt forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme i det åbne land. Kloakanlæg Bautavej 1 8210 Århus V Sagsnr. MIL/03/00054-014 Journalnr. Sagsbeh. Kim H. Meilstrup/LTo Telefon 8940 1500 Direkte telefon 8940 4555 Telefax 8940 1505 E-post akv@aarhus.dk E-post direkte khm@mil.aarhus.dk www.aakv.dk Der søges en projekterings- og anlægsbevilling på 86,5 mio. kr. til gennemførelse af forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme i det åbne land samt til kloakering af landsbysamfundene. Samtidig søges der en tillægsbevilling på 4,2 mio. kr. i mindreudgifter til gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i oplandet til Giber Å s øvre del, Vadbro Bæk, Enghave Bæk, Egåens opland samt en del af oplandet til Lilleåen. Mindreudgiften skyldes, at antallet af tilmeldte ejendomme til Kloakforsyningen er mindre end forventet. Endelig søges om godkendelse af Tillæg nr. 1 til Spildevandsplanen, idet ejendomsejerne i flere områder udtrykker stor interesse for kloakering, hvilket vi fra Vand og Spildevands side kan tilslutte os, idet skitseprojekter på de aktuelle lokaliteter viser, at økonomien ikke afviger nævneværdigt fra andre områder, hvor der allerede er valgt kloakering.

2. Tidligere beslutninger Spildevandsplan 2006-2009 for det åbne land, vedtaget af byrådet den 14. december 2005. Indstilling om forbedret spildevandsrensning i oplandet til Giber Å s øvre del, Vadbro Bæk, Enghave Bæk, Egåens opland samt en del af oplandet til Lilleåen, vedtaget af byrådet den 22. juni 2005. Indstilling om forbedret spildevandsrensning for oplandet til Solbjerg Sø, vedtaget af byrådet den 8. september 2004. 3. Beskrivelse af indstillingen 3.1 Generelt Vedtagelsen af Spildevandsplan 2006-2009 for det åbne land er en følge af, at kommunerne i henhold til Vandmiljøplan II skal sikre et forbedret vandmiljø i søer, vandløb og fjorde, blandt andet ved forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Fastlæggelsen af, hvilke vandløb og søer der har en utilfredsstillende miljøtilstand på grund af udledning af urenset spildevand fra ejendomme i det åbne land, er foretaget af Århus Amt, Natur og Miljø. Resultatet fremgår af Amtets Regionplan 2001, Vandkvalitetsplanen. Ny Regionplan 2005 har været i høring og er endelig vedtaget. Officiel udsendelse er sket i foråret 2006. Der er ingen ændringer i forhold til Regionplanforslaget omkring forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i det åbne land er lovbestemt, mens tidsplan og detaljeret planlægning er fastlagt i Spildevandsplanen. 3.2 Forholdene i Århus Kommune I Århus Kommune er der i alt ca. 3.100 ejendomme i det åbne land, som ikke er tilsluttet det offentlige kloaksystem. I henhold til Spildevandsplanen for det åbne land skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning på ca. 1.800 ejendomme ud af i alt 2.200 ejendomme, der ligger inden for kravoplande. De resterende ca. 400 ejendomme har allerede tilstrækkelig rensning af spildevandet. Ud af de 1.800 ejendomme skal ca. 450 ejendomme kloakeres med tryksatte systemer. Såfremt vedlagte Tillæg til Spildevandsplanen vedtages, øges dette antal til ca. 540 ejendomme. I overordnede træk kan kravområder og oplande omfattet af nærværende indstilling ses af vedlagte oversigtskort (bilag 3). De områder, der påregnes kloakeret, fremgår af oversigtsplanen (bilag 5). 3.3 Ejendomsejernes valgmuligheder I de oplande, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning, er der forskellige løsningsmuligheder, der dog afhænger af de aktuelle forhold for den enkelte ejendomsejer. Side 2 af 12

Af individuelle løsningsmuligheder har ejerne sædvanligvis følgende muligheder: Nedsivningsanlæg Sandfilteranlæg Rodzoneanlæg Biologisk minirenseanlæg Pileanlæg Etablering af nedsivningsanlæg kræver, at jordbunds- og grundvandsforholdene er egnede, og at der ikke er vandindvindingsinteresser i området. Sandfilteranlæg og rodzoneanlæg er noget dyrere og kan kun bruges i de oplande, hvor der ikke er krav om fosforrensning. Biologiske minirenseanlæg kan altid benyttes, men er også relativt dyre og bruger en del strøm. Pileanlæg er også forholdsvis dyre og kræver et meget stort areal, men er billige i drift. Ejerne kan inden for en given tidsfrist vælge medlemskab af Kloakforsyningen, og såfremt de vælger dette, er det kommunen, der skal gennemføre en renseløsning på ejernes matrikel. Ejer skal i så fald betale tilslutningsbidrag (se senere). Derudover kan kommunen, i tilfælde hvor forholdene er egnede til det, vælge at kloakere nogle tættere bebyggelser. I disse tilfælde skal ejer ligeledes betale tilslutningsbidrag og sørge for ledningsarbejderne inde på egen grund. 3.4 Gennemførte og igangværende aktiviteter I Århus Kommune er den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land startet i oplandet til Giber Å, med såvel kloakering af samlede bebyggelser, som gennemførelse af forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme. De sidste arbejder vedrørende den ydre del af Giber Å oplandet er netop gennemført frem til årsskiftet 2005/2006. Herudover er der gennemført forbedret spildevandsrensning i det åbne land i oplandet til Solbjerg Sø, ligeledes med såvel kloakering med tryksatte systemer, som forbedret rensning for enkeltejendomme. Der er således på nuværende tidspunkt gennemført kloakering eller forbedret spildevandsrensning for i alt ca. 500 ejendomme. En del private anlæg er dog endnu ikke etableret, hvilket Vand og Spildevand følger op omkring. 3.5 Beskrivelse af projektets omfang I henhold til Spildevandsplan 2006-2009 for det åbne land er der i alt ca. 1.800 ejendomme, der skal have forbedret spildevandsrensning i de kommende oplande, hvoraf de 1.300 skal have forbedret spildevandsrensning ved individuel rensning på enkeltejendomme. En del af ejendommene har på nuværende tidspunkt fået gennemført forbedret spildevandsrensning eller er i gang med at få det gennemført. Side 3 af 12

Kloakering påregnes gennemført for bebyggelserne, som er vedtaget i Spildevandsplanen, suppleret med kloakering for de relativt koncentrerede bebyggelser i Torshøjvænget, på Thomasminde Mark (ved Hæstvej), ved bebyggelser i Edslev samt en række enkeltejendomme. For disse ekstra områder er der fra ejernes side fremsat ønske om gennemførelse af kloakering. Forinden gennemførelse har Vand og Spildevand anmodet om skriftlig interessetilkendegivelse fra de ejere, der vil blive omfattet af kloakeringen. Bebyggelserne på Torshøjvænget omfatter 3 ejendomme i det åbne land (lige uden for byzone) samt 6 ejendomme beliggende umiddelbart inden for kanten af byzone. Kun ejendomsejerne i det åbne land er blevet anmodet om skriftlig tilkendegivelse, idet de nævnte 6 ejendomme under alle omstændigheder forventes kloakeret ved en given lejlighed. Ejerne har på nuværende tidspunkt returneret en positiv tilkendegivelse. På et borgermøde den 6/12 2005 fremsatte borgerne på Thomasminde Mark (ved Hæstvej) umiddelbart vest for Todbjerg ønske om kloakering, hvorfor Vand og Spildevand har udarbejdet et skitseprojekt til beregning af omkostningerne for eventuel kloakering af i alt 27 ejendomme. De 21 ejendomme havde fået varsel af påbud om forbedret spildevandsrensning. Økonomioverslaget viser, at omkostningerne er på niveau med omkostningerne i flere andre områder, der er valgt kloakeret, og omkring 80 % af de adspurgte borgere har tilkendegivet, at de ønsker kloakering. Det indstilles derfor, at området kloakeres. Vand og Spildevand er af en vognmandsforretning på Torshøjvej 45 blevet forespurgt om, det kan lade sig gøre at kloakere området. Såfremt dette område skal kloakeres, kan det også omfatte bebyggelserne i Edslev. Forvaltningen har udarbejdet et skitseprojekt for området, men har ikke haft kontakt til ejerne. Projektets økonomi viser, at omkostningerne på grund af de ekstra tilslutningsbidrag fra transportvirksomheden ser bedre ud end de fleste andre områder. Med baggrund i tidligere forespørgsler og begrundet i, at ejendommene i Edslev under alle omstændigheder vil blive påbudt at forbedre spildevandsrensningen, forventes ejerne at være interesseret i en kloakeringsløsning. Kloakering af området er derfor indeholdt i vedlagte tillæg til Spildevandsplanen. Ejerne vil blive informeret om den planlagte kloakering ved fremsendelse af informationsbrev i høringsperioden, hvorefter de vil få mulighed for at gøre indsigelser. Projektet forventes således at omfatte følgende hovedgrupper: A: Forbedret spildevandsrensning for 818 enkeltejendomme B: Tryksat kloakering for 538 ejendomme Ad A: Gennemførelsen af den forbedrede spildevandsrensning sker ved udsendelse af påbud til ejendomsejeren, der samtidig modtager et tilbud om medlemskab af Kloakforsyningen. Side 4 af 12

Såfremt ejendomsejeren vælger at benytte sig af dette tilbud, skal kommunen etablere og drive de individuelle anlæg. Ejeren skal i dette tilfælde betale tilslutningsbidrag samt efterfølgende vandafledningsbidrag for rensning af spildevandet. Taksterne herfor er svarende til byboernes indbetalinger og i overensstemmelse med Århus Kommunes betalingsvedtægt for spildevand. De fleste eksisterende bundfældningstanke/septiktanke har ikke tilstrækkelig kapacitet eller er i for dårlig stand. Ejendomsejerne skal selv bekoste etablering af en tidssvarende to- eller tre-kammer bundfældningstank og eventuelle ledningsomlægninger før disse tanke. For nogle af ejendommene vil det være muligt at etablere nedsivningsanlæg, og i disse tilfælde vælger ejerne som regel selv at stå for etableringen, idet dette på lang sigt vil være billigere end medlemskab af Kloakforsyningen. For andre anlægstyper vælger ejerne i adskillige tilfælde også selv at stå for etableringen. Den forbedrede spildevandsrensning gennemføres af hensyn til vandkvaliteten i vandløbene. Ifølge Spildevandsplanen for det åbne land er rensekravet for vandløb angivet som et O-krav (krav om rensning for Organisk materiale), mens rensekravet for ejendomme, der leder til søer (evt. via vandløb), er angivet som et OP-krav (krav om rensning for Organisk materiale og Phosfor). I nogle tilfælde vil vandindvindingsinteresserne eller jordbundsforholdene gøre det umuligt eller meget vanskeligt at lave nedsivningsanlæg. I disse tilfælde vil etablering af sandfilteranlæg eller biologiske minirenseanlæg blive anbefalet, men også etablering af beplantede filteranlæg eller pileanlæg lever op til rensekravene. Etablering af disse anlæg er dog noget dyrere end etablering af nedsivningsanlæg. Det samlede resterende antal ejendomme, der skal have forbedret spildevandsrensning, er opgjort til 908 ejendomme, men eftersom der løbende forventes flere ejendomme, hvor egentlig kloakering påregnes udført, reduceres dette antal skønsmæssigt med 90 ejendomme, hvorved det samlede antal ejendomme reduceres fra 908 til 818 ejendomme. Ad B: I henhold til Spildevandsplanen skal en række mindre landsbybebyggelser kloakeres med tryksatte systemer. Det drejer sig om i alt ca. 448 ejendomme. Under gennemførelsen viser der sig ofte interesse for kloakering fra flere ejendomme, og såfremt det er praktisk rimeligt at medtage disse enkeltejendomme, indstilles det fra Forvaltningens side, at sådanne ejendomme medtages i kloakeringsprojekterne. I vedlagte tillæg til Spildevandsplanen er således indstillet, at 61 ekstra ejendomme kloakeres, og det forventes, at i resten af perioden vil yderligere ca. 30 ejendomsejere anmode om at blive kloakeret. Disse forventede 30 ekstra ejendomme er økonomisk indeholdt i nærværende indstilling, mens kloakeringen er betinget af vedtagelse af forslag til Tillæg til Spildevandsplanen. Side 5 af 12

Der forventes således skønsmæssigt at blive tale om i alt ca. 90 ekstra ejendomme, som ønskes kloakeret i løbet af de kommende 4 år, hvorved det samlede forventede antal ejendomme, der skal kloakeres, stiger fra 448 ejendomme til i alt 538 ejendomme. Gennemførelse af kloakering i form af tryksat system på Thomasminde Mark (ved Hæstvej), Edslev samt en række enkeltejendomme er betinget af en godkendelse af vedlagte forslag til Tillæg til Spildevandsplanen (bilag 6). Der vil for alle kloakeringsområder være tale om løsninger, hvor alle ejerne i området bliver pålagt medlemskab af Kloakforsyningen mod betaling af tilslutningsbidrag og efterfølgende mod betaling af vandafledningsbidrag. Ejere, der allerede har etableret en renseløsning, der kan godkendes i henhold til nugældende regler (typisk anlæg fra 1998 eller senere), får dog mulighed for en afskrivningsperiode på 20 år fra etableringstidspunktet, førend tilslutning skal effektueres. Udførelse Projekterne skal gennemføres under en rammeaftale i partnering for hver af de to projekttyper. Der er allerede indgået en aftale for projektet med forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme (jf. indstilling vedtaget af Byrådet den 22. juni 2005). Denne indstilling omfatter dog kun aktiviteterne i 2005 og første halvdel af 2006. Der er i 2005 gennemført kloakering for ca. 150 ejendomme med tryksat system i Solbjerg Sø området. Dette arbejde blev gennemført i en partneringaftale med et godt resultat, og det er erfaringerne herfra, der er blevet indarbejdet i et udbud blandt prækvalificerede entreprenører med henblik på at indgå en 4-årig ramme- og partneringaftale for de resterende 538 ejendomme. Henvendelse til borgerne Første henvendelse til borgere, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme i de berørte oplande, sker ved udsendelse af Varsel af påbud. Sammen med varslet er vedlagt en informationsskrivelse, der informerer mere detaljeret om grundlag og muligheder for at leve op til kravene på de enkelte ejendomme. Desuden vedlægges en Miljøteknisk redegørelse for hver enkelt ejendom, hvori der redegøres for de oplysninger om ejendommens afløbsforhold, Vand og Spildevand er i besiddelse af. Der er også givet information om de løsningsmuligheder, der for den konkrete ejendom forekommer mest relevant at undersøge nærmere. Side 6 af 12

Sammen med varslet indkaldes også til borgermøde, hvor der bliver givet en præsentation af baggrund og efterfølgende tiltag for at leve op til kravene om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Der er ved borgermøderne lejlighed til at stille spørgsmål. Herefter bliver påbuddene udsendt. Byrådets medlemmer bliver informeret om afholdelse af borgermøderne. Kloakering: For de borgere, der er omfattet af beslutningen om kloakering, bliver der indkaldt til informationsmøde ca. 3 måneder før, at arbejdet igangsættes. Borgerne får samtidig en skitse, der viser, hvor stikledningen påregnes ført ind på deres ejendom. På informationsmødet kan borgerne drøfte de specifikke forhold vedrørende deres ejendom. Efter arbejdets gennemførelse udsendes et spørgeskema, hvor borgerne kan give udtryk for deres oplevelse af Forvaltningens og entreprenørernes måde at gennemføre projektet på. Til orientering er resultatet af undersøgelsen for enkeltejendommene vedlagt nærværende indstilling som bilag 7, og resultatet for tryksat kloakering er vedlagt som bilag 8. Ekspropriation Etablering af et nyt renseanlæg skal normalt ske inde på matriklen for den aktuelle ejendom, uanset om ejeren ønsker medlemskab af Kloakforsyningen eller ej. I tilfælde, hvor det viser sig umuligt at finde plads til etableringen, kan det blive nødvendigt at erhverve et areal på en anden matrikel, enten ved frivillig aftale om køb, eller som sidste mulighed ved ekspropriation. Kloakering: Af økonomiske årsager lægges en stor del af spildevandsledningerne i markareal i stedet for i vejen. For at kunne gennemføre dette, skal der indgås forligsaftale med de enkelte lodsejere om opgravning og lægning af ledningerne. Som regel kan dette gennemføres i enighed med ejerne. I et enkelt tilfælde har vi oplevet, at ejeren alligevel ikke ville underskrive de aftalte dokumenter. Af hensyn til arbejdets fremdrift valgte Forvaltningen derfor at placere ledningerne på en mindre hensigtsmæssig måde. Det indstilles, at Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til at erhverve de for gennemførelse af projekterne nødvendige arealer, henholdsvis rådighedsindskrænkninger af arealanvendelse ved frivillig aftale. Da der i sjældne tilfælde ikke kan opnås enighed med lodsejeren, søges bemyndigelse til afholdelse af åstedsforretning med henblik på ekspropriation. Det bemærkes, at en egentlig ekspropriationsbeslutning skal træffes af byrådet. 4. Økonomiske konsekvenser Priserne for anlæggene er fastlagt ud fra Spildevandsplanens økonomiske forudsætninger med nogle mindre korrektioner. Erfaringerne fra de tidligere gennemførte projekter viser, at færre end forventet benytter sig af muligheden for medlemskab af Kloakforsyningen. Side 7 af 12

Dette medfører mindre udgifter for Kloakforsyningen end indarbejdet i Spildevandsplanen. Der er til gengæld stor interesse for gennemførelse af kloakering med tryksat system, hvorfor Vand og Spildevand har indarbejdet yderligere 90 ejendomme, hvor det forventes praktisk muligt at gennemføre kloakering, og hvor ejerne påregnes at ønske tilslutning til spildevandssystemet. Disse korrektioner formodes i alt væsentligt at opveje hinanden, hvorved den samlede økonomi ventes at svare til det i Spildevandsplanen godkendte beløb. Herved opnås nedenstående prisoverslag over den samlede anlægsøkonomi for gennemførelse af forbedret spildevandsrensning eller kloakering i samtlige resterende oplande i det åbne land. Enkeltanlæg: Anlægstype Nedsivningsanlæg Nedsivning, tryksat Biologisk sandfilteranlæg Biologisk minirenseanlæg Antal anlæg i alt Samlet pris i alt Totalt antal Tilslutningsgrad % Antal medlemmer af Kloakforsyningen Enhedspris Kr. Total bruttoudgift, alle Kloakforsynin- Bruttoudgift for ejendomme gen Kr. Kr. 66 20 13 25.000 1.650.000 325.000 248 40 99 45.000 11.160.000 4.455.000 17 75 13 75.000 1.275.000 975.000 577 80 462 75.000 43.275.000 34.650.000 908 587 57.360.000 40.405.000 Kloakering med tryksat system: Anlæg Totalt antal Enhedspris Bruttoudgift for Kloakforsyningen Kloakering 448 95.000 42.560.000 Ekstra ejd. der kloakeres 90 40.000 3.600.000 (kun meromkostninger) Antal i alt 448 Pris i alt 46.160.000 Alle beløb er ekskl. moms. Det samlede antal medlemmer af Kloakforsyningen forventes at blive 587 + 448 = 1.035. De samlede omkostninger for Kloakforsyningen beløber sig til i alt ca. 86,5 mio. kr. Side 8 af 12

I forbindelse med gennemførelsen af projektet vil der blive opkrævet tilslutningsbidrag, hvilket i henhold til betalingsregler for spildevandsanlæg andrager 30.000 kr. ekskl. moms pr. ejendom i 1997-priser. Da der ikke kloakeres for regnvand, men alene for spildevand, opkræves for spildevandsdelen 60 % af dette beløb, og efter fremskrivning til 2006 prisniveau bliver beløbet, der skal opkræves, 22.080 kr. ekskl. moms pr. ejendom. Beløbet pristalsreguleres årligt. Den samlede indtægt herfra vil derved andrage 22,8 mio. kr. Den samlede nettoudgift vil således blive på 63,7 mio. kr., jf. nedenstående skema: Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Pris mio. kr. ekskl. moms Udførelsesomkostninger, enkeltejendomme 40,4 Udførelsesomkostninger, tryksat kloakering 46,1 Bruttoomkostning i alt 86,5 Tilslutningsbidrag 22,8 Nettoomkostning i alt 63,7 Bruttoomkostningen på i alt 86,5 mio. kr. finansieres af de rådighedsbeløb, der er afsat på sektor 2.32, jf. budget for Kloakforsyningen. Beløbene bruges med stort set ens beløb over årene 2006-2009. Der må dog påregnes nogle afsluttende aktiviteter i 2010, ligesom økonomien først vil blive afsluttet i løbet af 2010. Der er derfor indregnet en del økonomiske posteringer i 2010. Bruttobeløbet pr. år i 2006 2009 = 19,5 mio. kr. Bruttobeløbet i 2010 = 8,5 mio. kr. Nettobeløbet pr. år i 2006 2009 = 14,4 mio. kr. Nettobeløbet i 2010 = 6,1 mio. kr. De økonomiske konsekvenser af nærværende indstilling er forbundet med en vis usikkerhed, idet det ikke vides, hvor mange ejendomme der vil benytte sig af tilbuddet om medlemskab af Kloakforsyningen, og hvor mange der selv vil stå for gennemførelsen. Tillægsbevilling (mindrebevilling) til forbedret spildevandsrensning i oplandet til Giber Å s øvre del, Vadbro Bæk, Enghave Bæk, Egåens opland samt en del af oplandet til Lilleåen Som beskrevet i tidligere indstilling, blev der i 2005 gennemført forbedret spildevandsrensning i ovennævnte oplande. Side 9 af 12

Ved projektets gennemførelse er det endelige antal tilmeldinger til Kloakforsyningen mindre end forudsat. Den lavere tilmeldingsgrad er den direkte årsag til, at det bevilgede beløb på brutto 13 mio. kr. bliver 4,2 mio. kr. lavere. Der ansøges derfor om en mindrebevilling på de nævnte 4,2 mio. kr. 5. Miljømæssige konsekvenser Projektet for det åbne land er blevet miljøvurderet efter den i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø udviklede model for miljøvurdering. Resultatet af miljøvurderingen er fremsendt i forbindelse med vedtagelse af en tidligere indstilling vedrørende det åbne land. Af væsentlige konklusioner fremhæves specielt, at de billigste løsninger, såsom nedsivning (evt. med trykfordeling) også er de mindst miljøbelastende løsninger. Denne konklusion er også gældende for driftsfasen. Etablering af biologiske sandfiltre er i driftsfasen - og ud fra en samlet miljøvurdering - mere miljøbelastende end nedsivningsanlæggene, men til gengæld mindre miljøbelastende end de biologiske minirenseanlæg. Imidlertid kan sandfiltrene ikke rense fosfor og kan derfor ikke benyttes i de store oplande til Brabrand Sø, hvilket er årsagen til, at der forventes etableret relativt mange biologiske minirenseanlæg. En del borgere udtrykker - blandt andet på borgermøderne - stor interesse for egentlig kloakering, og eftersom kloakering er mindre miljøbelastende end de biologiske minirenseanlæg, søger Vand og Spildevand at imødekomme borgernes ønsker om kloakering i de områder eller for de enkeltejendomme, hvor forholdene er egnede til det. Desuden må kloakeringsløsningen betragtes som en mere robust og driftsikker løsning, og på lang sigt er kloakeringsløsningen også vurderet som mere økonomisk. Sikkerhed mod grundvandsforurening: Alle løsninger er godkendte løsninger, der bør give tilstrækkelig sikkerhed mod grundvandsforurening. Uanset dette, vil kloakeringsløsningen dog også her være en mere sikker løsning, idet den vil minimere antallet af nedsivningsanlæg, hvilket på lang sigt giver størst mulig frihed til etablering af vandindvinding. 6. Konsekvenser i forhold til mål Byrådets godkendelse af nærværende indstilling vil medvirke til at følgende overordnede mål i Budget 2005-2008, for sektor 2.30 Spildevandsanlæg, opfyldes. Side 10 af 12

Overordnede mål Med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven er det Sektorens opgave at sikre et rent vandmiljø i vore søer, vandløb og i Århus Bugt, det vil sige opfylde Recipientkvalitetsplanens målsætninger om f.eks. fiskevand og badevand gennem den forudsatte spildevandsrensning og ledningssanering samt at sikre byudvikling, der isoleret set stiller store krav til ledningsanlæg og renseanlæg, men som også yder sit bidrag til påvirkning af recipienternes (vandløb, søer og havet) forureningstilstand. Den vedtagne Spildevandsplan 2006-2009 er udarbejdet med henblik på at opfylde de ovenfor nævnte overordnede målsætninger, og vedtagelse af nærværende indstilling bidrager til opfyldelse af Spildevandsplanen. Opfyldelse af effektmål Vandløb, som pt. ikke opfylder kvalitetsmålsætningen på grund af spildevandsudledninger fra ejendomme i det åbne land eller regnbetingede udledninger fra kloaksystemet, skal bringes til at opfylde målsætningerne. Ifølge Amtets Vandkvalitetsplan var der i 2003 i alt 68 km vandløb, der ikke levede op til målsætningerne på grund af spildevandsudledninger i det åbne land. Tidligere gennemførte aktiviteter i det åbne land har reduceret dette tal til 50 km vandløb. Med gennemførelse af aktiviteterne, omfattet af nærværende indstilling, forventes disse vandløb alle at leve op til målsætningerne, og vandmiljøet i Brabrand Sø forventes også at blive forbedret. 7. Beslutningspunkter Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø indstiller, 1) at projekterings- og anlægsudgifterne, på i alt brutto 86,5 mio. kr. ekskl. moms, til gennemførelse af forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme og ved tryksat kloakering i det åbne land, bevilges, 2) at mindreudgiften, på 4,2 mio. kr. i 2005/2006, til gennemførelse af forbedret spildevandsrensning i oplandet til Giber Å s øvre del, Vadbro og Enghave Bæk, Egåens opland samt del af oplandet til Lilleåen, bevilges, 3) at Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til at erhverve de for gennemførelse af projektet nødvendige arealer, henholdsvis rådighedsindskrænkninger af arealanvendelse ved frivillig aftale, 4) at Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø bemyndiges til om nødvendigt at afholde åstedsforretning med henblik på ekspropriation, og Side 11 af 12

5) at byrådet godkender vedlagte forslag til Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2006-2009, dateret 19. april 2006, til offentlig fremlæggelse i 8 uger, hvorefter Tillægget skal godkendes af byrådet. Peter Thyssen / N. J. Ravn Sørensen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Bevillingsskema 1 Vedrørende budget og rammeændringer. Vedlagt originalsagen/+elektronisk. (Må ikke offentliggøres på hjemmesiden). Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bevillingsskema 2 Vedrørende anlægsbevillinger. Vedlagt originalsagen/+elektronisk. (Må ikke offentliggøres på hjemmesiden). Oversigtskort, Kravoplande. Vedlagt originalsagen/+ elektronisk. (Må offentliggøres på hjemmesiden). Oversigtskort, Overordnet tidsplan for forbedret spildevandsrensning. Vedlagt originalsagen/+ elektronisk. (Må offentliggøres på hjemmesiden). Oversigtskort, Kloakering af landsbyer i henhold til Spildevandsplanen. Vedlagt originalsagen/+ elektronisk. (Må offentliggøres på hjemmesiden). Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2006-2009 for kloakering af ejendomme på Thomasminde Mark (ved Hæstvej), Edslev samt enkeltejendomme i det åbne land, dateret 19. april 2006. Vedlagt originalsagen/+ elektronisk. (Må offentliggøres på hjemmesiden). Resultat af spørgeskemaundersøgelse: Spildevandsrensning i det åbne land, Giber Å, Århus Bugt, dateret 6. april 2006. Udarbejdet af Falko Nørr. Vedlagt originalsagen/+ elektronisk. (Må ikke offentliggøres på hjemmesiden). Resultat af spørgeskemaundersøgelse: Spildevandsrensning i det åbne land, Tryksat kloakering i oplandet til Solbjerg Sø, dateret 14. april 2006. Udarbejdet af Falko Nørr. Vedlagt originalsagen/+ elektronisk. (Må ikke offentliggøres på hjemmesiden). Side 12 af 12