Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar 2013

03 Buddhist ved et tilfælde 2

- Det var første gang, jeg så ham. Jeg har siden spurgt ham, hvad der skete, men han kan ikke forklare mig det. Men hele aftenen trillede tårerne ned ad mine kinder, husker Bodil Wellendorf, som i dag er daglig leder for Phendeling, Center for Tibetansk Buddhisme, hvor Lakha Lama er åndelig leder. I dag hedder hun Ani Tenzin alle andre steder end i passet. Ani betyder nemlig nonne på tibetansk, og nonne er netop, hvad hun blev i 2004, da hun havde lært nok om buddhismen til at vide, at hun havde fundet sin rette hylde. Buddhist ved et tilfælde Huset i Søborg ligger hen i tusmørke. Nede i kælderen er en lille flok mennesker samlet for at lære Lakha Lama og tibetansk buddhisme bedre at kende. Bodil Wellendorf sætter sig på en stol og venter. Af Marie Varming Pludselig begynder det at rotere i hende. Alting kører rundt midt i kroppen. Da hun åbner øjnene, står lamaen i rummet. 'Hvorfor, mor?' Som 24-årig havde Bodil netop mistet sin mor og sine bedsteforældre. Moren havde begået selvmord, og Bodil gik med to børn, mand, job og uddannelse og søgte svar på hvorfor. Hun fandt ingen hjælp i sin protestantiske baggrund, så efterhånden søgte hun hen mod katolicismen og kristne mystikere. - Der var så mange modsatrettede følelser i mig. Vrede og medfølelse. Men også tanken om, at sådan skal det ikke gå mig. Jeg havde virkelig brug for en religion på det tidspunkt. Sådan er det jo ofte med mennesker, der står på kanten, hvad enten de er i fængsel eller er blevet syge. Så leder de efter svarene i en religion, fortæller hun. - Jeg gik meget alene med det og søgte i lang tid efter svarene. Hvorfor var 3

min mor væk? Hvorfor lever vi? Har vi levet før? Er der en mening med livet? Hvad sker der, når vi dør? Dengang var der jo ikke Google, så jeg støvsugede biblioteket for alle bøger om religion, husker Ani Tenzin. Det var specielt den japanske zentradition, som tiltrak hende, og den blev springbrættet til den tibetanske buddhisme, som hun i dag praktiserer. Mødet med den kom i 1993 til et foredrag om sundhed, sygdom og religion. Her holdt en buddhist oplæg. - På det tidspunkt anede jeg ikke, at der fandtes andre buddhister i Danmark. Men da han stod og talte om at se tingene, som de er, og ikke som vi tror, de er, så gav det hele mening. Det gik rent ind hos mig. For sådan er vi jo. Hvis du er sur på nogen, ser du kun deres dårlige sider. Hvis du får en mail fra en person, du ikke kan lide, så tolker du alt, hvad der står, negativt. Men det er ikke sandheden. Vi er alle sammen en blanding af godt og ondt, forklarer Ani Tenzin. Kombineret med et citat af den indiskbuddhistiske filosof Shantideva fik hun ro i sindet. - Han sagde, at hvis du kan gøre noget ved tingene, så tænk ikke over det, men gør det. Hvis du ikke kan gøre noget ved tingene, så er der ingen grund til at tænke over det. Det er bare spild af tid. Her havde jeg jo gået og spekuleret og læst i årevis, men jeg 4

havde ikke fundet et eneste svar. Jeg var uden for indflydelse på de ting, der var sket. Jeg kunne jo ikke ændre på, at min mor havde begået selvmord, så det var meningsløst at gå og tænke over, om det havde ændret noget, hvis jeg havde ringet til hende en halv time tidligere den dag. For mig var det en byrde at spekulere over hvorfor, og hvad jeg kunne have gjort anderledes. elever opbyggede hun Phendeling Center for tibetansk buddhisme i Nørregade, som hun er daglig leder af. Centeret har en menighed på 400 personer, men lige så mange ikkemedlemmer kommer og hører foredrag, mediterer og møder ligesindede. En velsignet forsinkelse Men der skulle et af livets store tilfælde til, før hun fandt vej til sin åndelige vejleder, Lakha Lama. - Det skete en dag, jeg var med toget mod Sorø. Der var faldet et træ ned på køreledningen, så vi var mange timer forsinket. Så meget, at vi endda fik kaffe og chokolade af DSB. Jeg kom til at kede mig, så jeg gik en tur i toget og ledte efter noget at læse i. Jeg fandt kun en tre måneder gammel sektion af Berlingske. Jeg er ikke den store avislæser, men jeg samlede den alligevel op og kiggede i den. Her fandt jeg kronikken Buddhisme i hverdagen, som Lakha Lama havde skrevet. Det var det mest fornuftige, jeg nogensinde havde læst, og jeg måtte bare møde ham, husker hun. På den måde havnede Bodil Wellendorf i kælderen i Søborg den aften, som ændrede hendes liv. Hun blev hurtigt elev hos Lakha Lama og lærte om meditation og den buddhistiske filosofi. Sammen med lamaen og en gruppe af hans andre Ifølge den buddhistiske nonne Ani Tenzin bruger vi alt for meget tid på at tænke over de vanskelige ting i livet som vi alligevel ikke har kontrol over. Det gjorde hun selv i mange år efter sin mors selvmord. Men i dag har hun fundet roen i Buddhismen. Her ses hun før en buddhistisk vielse, som hun forrettede som nonne. Befriende løfter Bodil Wellendorf blev ordineret buddhistisk nonne af Dalai Lama i Indien i 2004, og hun har lige siden 5

levet sit liv efter de løfter, hun modtog af ham: Løfter til individuel befrielse. Blandt andet har hun lovet at leve et liv i askese og cølibat, hvilket lader sig gøre, eftersom hun blev skilt fra sin mand i 1990erne. - Munke og nonner må ikke drikke alkohol, og jeg går kun ud og spiser, hvis det er bydende nødvendigt. Jeg går altid i min nonnedragt og holder mit hår helt kort. Alt det er en hjælp til at forenkle tilværelsen, så der er mere tid til at koncentrere sig om praksis, studier og undervisning. - Jeg er i dag bevidst om, at alle livets vanskeligheder kommer af tre ting: Uvidenhed, begær og aversion. Det betyder ikke, at jeg er blevet følelseskold. Men jeg er blevet bevidst om ikke at rende rundt efter mit begær hele tiden. Hvis jeg for eksempel ikke kan styre min lyst til kaffe og chokolade, så får jeg for meget, og det gør mit liv besværligt. Og sådan er der jo mange af os mennesker, der har det. Vi render hele tiden rundt efter noget, vi ønsker os, hvad enten det er arbejde, penge eller et par nye støvler. På den måde fjerner vi os fra den ro og harmoni, vi inderst inde søger. For Ani Tenzin har det dog ikke været et svært løfte at tage. - Jeg modtog mine løfter i en alder af 51 år, så jeg har prøvet alt det med kærester og rødvin. Det sagde mig faktisk ikke noget mere. Også krimier eller sociale sammenkomster var jeg blevet træt af. Det kedede mig. - Jeg er blevet modnet af både alder og buddhisme. Jeg har øvet mig i at håndtere vanskelige situationer. Vi bruger alt for meget energi på at tænke specielt over de vanskelige ting i livet. Buddhismen hjalp mig med at 6

skifte fokus, og i dag er jeg god til at lade negative tanker passere, for jeg giver dem ikke næring. - Derudover er jeg blevet god til at være til stede, fordi jeg ikke hele tiden skal jagte mit begær eller flygte fra min aversion. - Jeg brugte jo mange år på at være vred på min mor. På et tidspunkt ville en psykolog have mig til at sige Hun gjorde det så godt, som hun kunne, men jeg kunne simpelthen ikke sige den sætning. Det kan jeg i dag. Og i dag ved jeg, at det er, når vi er frustrerede eller i sorg, at vi gør ting, som sårer andre. Det var jo det, min mor gjorde, da hun valgte selvmord. Hun var ikke herre over sine egne følelser. Ani Terzin Ani Tenzin med det borgerlige navn Bodil Wellendorf er født i 1953 og bor på Østerbro. Hun er uddannet musikpædagog fra Musikkonservatoriet i København. Opbyggede og arbejder som daglig leder af Center for Tibetansk Buddhisme Phendeling. Blev i 2004 ordineret buddhistisk nonne af Dalai Lama Læs mere om buddhisme på centerets hjemmeside Phendeling.dk 7