Suhrs Udvikling & Botræning Rapport anmeldt tilsyn efterår 2013 SOCIALCENTRET
Indhold BESKRIVELSE AF ENHEDEN: Lovgrundlag, rammer & vurdering... 3 Navn og adresse... 3 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Lovgrundlag... 3 Organisation... 3 Formål... 4 Anvendte tilsynsmetoder... 4 Vilkår for vurderingen... 4 Samlet vurdering af indhold... 5 Opfølgning fra tilsyn 2012... 5 Aktuel situation på Suhrs Udvikling og Botræning... 5 Kvalitetsmodellens temaer:... 6 Andre forhold... 12 Magtanvendelser:... 12 Rengøring/hygiejne... 14 Serviceloven 148 a.... 14 Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16.... 14 Magtanvendelse, Serviceloven 123... 14 2
BESKRIVELSE AF ENHEDEN: Lovgrundlag, rammer & vurdering Navn og adresse Suhrs Udvikling & Botræning Hagestedvej 7 4532 Gislinge Telefon: 21780102 Email: suhr@privat.dk www.suhrcoaching.dk Ledelse Daglig leder: Michael Suhr. Michael er også stifter og ejer af Suhrs Udvikling & Botræning Souschef: Camilla Pedersen Dato for tilsynet Anmeldt tilsyn mandag d. 16. september 2013 Lovgrundlag Serviceloven 148 a. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, I medfør af 123, 123a, stk. 7, 123b, stk. 6, Serviceloven 123-128 Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med. Organisation Suhrs Udvikling & Botræning er oprettet som enkeltmandsvirksomhed i 2008. Ejer er Michael Suhr. 3
Formål Formålet med tilsynet er løbende at have indsigt i et anbringelsessteds drift, herunder pædagogisk, ledelses- og personalemæssigt, organisatorisk og økonomisk drift. Tilsynsfunktionen baserer sig på tre overordnede aspekter: 1. Kontrolaspektet, hvorved påses, at opholdsstedet overholder gældende lovgivning, og at opholdsstedet fortsat lever op til de vilkår der er fastsat i godkendelsen. 2. Kvalitetsaspektet, hvorved sikres gode faglige standarder i opholdsstedets ydelser og opgaveløsning. 3. Udviklingsaspektet, hvorved myndigheden kan bidrage til udvikling af opholdsstedets rammer, ydelser og metoder m.v. Anvendte tilsynsmetoder Gennemgang af skriftligt materiale: tidligere tilsynsrapporter, godkendelsen og indberetninger til tilbudsportalen samt materiale udleveret i forbindelse med tilsynet Oplysninger om medarbejdersammensætningen Liste over indskrevne unge Besøg i tilbuddet og rundvisning Interview af ledelse (leder og Souschef) Interview af 3 medarbejderne Interview af 2 unge Temaerne for interviewet har taget udgangspunkt i Kvalitetsmodellen, der er udarbejdet af Socialstyrelsen. Kvalitetsmodellen bliver grundlaget for det nye socialtilsyns vurdering af kvaliteten i den pædagogiske indsats fra 2014. Kvalitetsmodellen indeholder syv temaer med tilhørende kvalitetskriterier og kvalitetsindikatorer. Temaerne er: 1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og sociale relationer 3. Målgruppe, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse (familiestruktur og familiedynamik) 5. Kompetencer 6. Økonomi 7. Fysiske rammer Vilkår for vurderingen Tilsynet er en faglig øjebliksvurdering, som skal kontrollere og følge op på at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Tilsynet vil indeholde opfølgning på f.eks. regler om retssikkerhed, og magtanvendelse. 4
Desuden vil tilsynet følge op på Embedslægeanbefalinger, da området er ikke løbende er underlagt dette tilsyn Tilsynets konklusioner udmøntes i en generel vurdering, eventuelt suppleret med anbefalinger og i grovere tilfælde påbud. Samlet vurdering af indhold Det er Tilsynets opfattelse, at Suhrs Udvikling & Botræning fortsat er egnet til at opfylde de indskrevne unges behov, jf. Servicelovens 46. Imidlertid forudsætter vurderingen, at Suhrs Udvikling & Botræning sikrer, at kun unge inden for målgruppen, indskrives i tilbuddene, og at Suhrs Udvikling & Botræning fortsætter med at gøre sig relevante overvejelser om, hvordan de pædagogiske indsatser virker på de indskrevne unge i dag. Tilsynet oplever Suhrs Udvikling & Botræning, som et velorganiseret tilbud, hvor der tilstræbes en tydelig systematik i indsatsen. På Suhrs Udvikling & Botræning er der fokus på værdierne ærlighed, ro og ejerskab. Værdierne afspejler også hvor i behandlingen den unge er. I starten af behandlingen skal den unge lære at have tillid til medarbejderne, så skal den unge have stabilitet i sin tilværelse for så i sidste ende at tage ansvar/ ejerskab for eget liv. Det er tilsynets vurdering, at Suhrs Udvikling & Botræning i høj grad lykkes med deres indsats og i tæt samarbejde med den unge, at få givet den unge tro på egne evner, ressourcer og indflydelse på egen tilværelse, så de bliver i stand til at leve et selvstændigt liv. Tilsynet erfarer, at godkendelse og oplysninger på tilbudsportalen ikke stemmer overens. Påbud: At Suhrs Udvikling & Botræning straks skal sørge for, at indberetningerne til tilbudsportalen er identiske med tilbuddets godkendelse. Opfølgning fra tilsyn 2012 Af tilsynsrapporten fra 2012 fremgår det, at Suhrs Udvikling & Botræning, at der ikke er særlige forhold tilsynet skal følge op på. Det oplyses, at der har været besøg af Tilsynsenheden vedr. medicinhåndtering siden seneste tilsyn. Aktuel situation på Suhrs Udvikling og Det oplyses, at der pt. er 2 ledige pladser i huset og en ledig plads i udslusningen. Det oplyses, at Suhrs Udvikling & Botræning stadig får henvendelser 5
Botræning om unge. Det er fortsat et problem at få handleplaner fra kommunerne. Ledelsen oplyser, at de ofte må rykke flere gange, da handleplanerne danner grundlaget for deres samarbejde med den unge. Når en ung flytter ind, kommer den unge efter ca. 14 dage med en tur til Polen. På denne tur bliver den unge introduceret for hjulet et visualiserings /evaluerings værktøj som er udviklet på Suhrs Udvikling & Botræning. Hjulet er et gennemgående arbejdsredskab på Suhrs. Hjulet bruges til i tæt samarbejde med den unge til at afdække hvordan den unge ser sig selv i nuet. Der arbejdes f. eks med følgende emner: Helbred, fritid, job, emotionelt, familie, socialt, rusmidler og økonomi. Herefter udarbejdes der udviklingshandleplan vedr. de enkelte emner. Den unge er med til at priotere de emner der skal arbejdes med i den næste periode. Hjulet evalueres sammen med den unge minimum hver 3. måned, men indgår i de ugentlige samtaler med den unge. Medarbejderne oplyser under interviewet, at hjulet er et rigtig godt arbejdsredskab både for de unge og for dem. Fortæller at de unge kan se sig selv i det og forholde sig til det, hvilket bliver bekræftet af de unge under interviewet. Tilsynet fik udleveret kopi af materialet vedr. hjulet. Det er tilsynets vurdering, at hjulet er et rigtig godt værktøj til, at få visualiseret hvordan den unge ser sig selv og sine muligheder. Hjulet sikrer de unge indflydelse og selvforvaltning i det omfang den enkeltes evner rækker. Kvalitetsmodellens temaer: Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse Af beskrivelserne fremgår det, at de unge støttes i forhold til skolegang, uddannelsesvalg eller beskæftigelse, f. eks bliver de unge kørt i skole, de kan også få hjælp til at komme op om morgenen. Det er meget individuelt hvad den unge hjælpes med. Nogle af de unge går i skole, nogle tager STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) andre går på CVU (voksen uddannelses center, der er et tilbud for alle over 18 år, der gerne vil uddanne sig, men som selv vil bestemme hvordan, hvornår og hvor hurtigt). Når de unge støttes er det med udgangspunkt i, hvad den unge selv ønsker. Dette bliver afdækket i de ugentlige snakke om hjulet. De unge oplyser, at medarbejderne er meget lyttende til deres ønsker og behov, og hjælper når der er behov for dette. En af de unge oplyser, at han f. eks får hjælp til budgetlægning. Begge unge beskriver, at medarbejderne respekterer deres ønsker om hjælp og trænger sig ikke på, før den unge selv er parat til at modtage hjælpen. 6
De unge fortæller, at de før indflytningen på Suhrs udvikling og Botræning har været på besøg. De to unge tilsynet talte med oplyste, at de blev inddraget i beslutningen om deres ophold på Suhrs Udvikling & Botræning. Det er tilsynets indtryk, at Suhrs Udvikling og Botræning guider, motiverer og støtter de unge i forhold til en god skolegang, uddannelse eller beskæftigelse både fagligt og socialt. Det er tilsynets vurdering, at indsatsen er målrettet i forhold til at bevidstgøre den unge om at uddannelse er vigtig for at kunne klare en selvstændig tilværelse. Tema 2: Selvstændighed og sociale relationer På Suhrs Udvikling & Botræning beskriver ledelse og medarbejdere, at der arbejdes målrettet på at forberede de unge på at kunne leve et selvstændigt liv. Og på at de unge skal opnå de sociale kompetencer der kræves for at den unge kan indgå i sociale relationer og deltage i aktiviteter. Der arbejdes med afsæt i NLP. Der arbejdes målrettet på at få de unge til at deltage i fritidsaktiviteter udenfor Suhrs Udvikling & Botræning. De unge opfordres til f. eks til sportsaktiviteter, motion i i træningscentret, gå ture etc. Ud fra hvad den unge har lyst til.. En af unge tilsynet talte med fortæller, at de kan komme med ønsker til hvad de gerne vil, og personalet støtter op, om de unges interesser. Det er tilsynets vurdering, at Suhrs Udvikling og Botræning gør en målrettet indsats for at guide de unge til at lære at indgå i sociale fællesskaber og etablere betydningsfulde venskaber og netværk. Ligeledes gøres der en målrettet indsats for at bevidstgøre den unge og få dem til selv at tage ansvar for hvad de vil med deres liv. Tilsynet vurderer, at Hjulet er et rigtig godt redskab til dette, og det er tilsynets opfattelse, at det lykkes at få metoden til at være en integreret del af indsatsen, og de unge kan selv se at der sker en udvikling. Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater Målgruppe Suhrs Udvikling & Botræning er ifølge godkendelse af 28. januar 2013 godkendt til følgende: Er en selvstændig juridisk enhed etableret som enkeltmandsejet virksomhed med i alt 13 pladser. Er godkendt i henhold til SEL 66 skt. 5 med en aldersgruppe mellem 13 og 23 år og godkendelse til 107 med en aldersgruppe mellem 23 og 45 år. 7
Suhrs Udvikling & Botræning er godkendt med flg. målgrupper: Børn og unge med ADHD og OCD Børn og unge med angst Børn og unge med personlighedsforstyrrelser af forskellig karakter Børn og unge med lettere retardering Børn og unge med adfærdsproblemer, social dysfunktion samt utilpassede. Suhrs Udvikling & Botræning er godkendt til misbrugsbehandling. Af tilbudsportalen fremgår det (den. 16.9.2013) at Suhrs Udvikling & Botræning er godkendt efter følgende : SEL 66. stk. 5, 107 og 101. i alt 10 pladser. Desuden fremgår det: Socialt problem: Udad reagerende adfærd, inda reagerende adfærd, omsorgssvigt, Angst, Depression, personlighedsforstyrrelse, ADHD, ikke person farlig kriminalitet, alkoholmisbrug og stofmisbrug. Funktionsnedsættelse: Tilknytningsforstyrrelse, ADHD, angst og Depression. Det er tilsynets vurdering, at der ikke er overensstemmelse mellem Suhrs Udvikling & Botrænings godkendelse og de indberettede oplysninger på tilbudsportalen. Suhrs Udvikling & Botræning skal straks sørge for, at indberetningerne til tilbudsportalen er identiske med tilbuddets godkendelse. Metoder Ifølge godkendelsen er Suhrs Udvikling & Botræning godkendt ud fra, at der arbejdes med NLP s forudsætninger og tankegang.( NLP = Neuro Lingvistisk Programmering som er et praktisk værktøj, der kan hjælpe mennesker med at skabe forandringer for sig selv og andre). Af stedets hjemmeside og interviewene fremgår det, at: De grundlæggende værdier i arbejdet med de unge er: Ærlighed Ro Med/ejerskab Af hjemmesiden fremgår det at Suhrs Udvikling & Botræning, at de er inspireret af John Dudie Learn by doing. Når en ung flytter ind på Suhrs Udvikling & Botræning beskrives det at medarbejderne vil forsøge at skabe en god kontakt med den unge, så den unge får tillid, og tør være ærlig. Det er ok at dumme sig, hvis man lærer af det og er ærlig omkring det. Udgangspunktet for tilgangen til de unge er nuet hvilket der 8
arbejdes på at den unge får en erkendelse af, og i nuet forsøger Suhrs at skabe en erkendelse hos den unge af den unges sociale relationer, familiære relationer, samt tilstand i familien, skole, fritid og helbred. Dette sker ved i tæt samarbejde med den unge. Der arbejdes med et visualiserings/evaluerings værktøj (udviklet på Suhrs) i daglig tale kaldet Hjulet, der bliver introduceret for den unge på en opstarts tur til Polen. Hjulet er omdrejningspunktet for ugentlige samtaler med den unge, og mindst hver 3 måned bliver Hjulet gennemgået og tegnet sammen med den unge. De unge tilsynet talte med, gav udtryk for at det var rigtig godt at arbejde med, da de kunne se at de udviklede sig. Behandlingen på Suhrs Udvikling & Botræning er oftes i 3 faser: 1. fase, den unge bor i hovedhuset, her handler det om, at skabe ro, ærlighed og medejerskab og at den unge får en fast rytme. Den unge lærer at mestre praktiske ting/handlinger f. eks madlavning, tøjvask, rengøring. Derudover er Moral, etik og holdninger gennemgående emner (tidsperiode 1-3 år) 2. fase, den unge flytter i udslusningen, her bor den unge i et separat hus, der er nabo til hovedhuset. Her skal den unge skabe så stor selvforvaltning som muligt, og den unge skal med støtte gennemføre alle handlinger selv. (tidsperiode 1 2 år) 3. fase, den unge flytter ud i egen lejlighed, med tilsyn fra Suhrs Udvikling & Botræning. Tilsynet vil ofte give den unge den tryghed der skal til, for at starte sit selvstændige liv. (tidsperiode 1 2 år). Det er tilsynets vurdering, at Suhrs Udvikling & Botræning gør en målrettet indsats i tæt samarbejde med de unge. En indsats som også er tydelig for den unge. Så den unge også kan se at det nytter. Dokumentation / resultater Der dokumenteres dagligt i Planner4you. Der føres dagbogsnoter under den enkelte unge, med egne og punkterne fra hjulet, desuden er der under hvert punkt beskrevet: Hvad ser vi Hvad vurderer vi Hvad foreslår vi (perspektivering) De unge kan altid få adgang til at læse i Planner4you hvis de ønsker det. De unge inddrages i alt hvad der vedrører dem også i egen behandling, de har indflydelse på hvad der skal arbejdes med i den næste periode. Det oplyses, at de unge får udleveret statusrapporterne. De unge oplyser, at personalet er gode til at hjælpe, tage kontakt, og tage aktion når vi har det dårligt. 9
Det er tilsynets vurdering, at Suhrs Udvikling og Botræning får dokumenteret deres indsats på en hensigtsmæssig måde, så også de unge har mulighed for at følge deres egen udvikling. Tema 4: Organisation og ledelse Leder oplyser, at han har en militær og en pædagoguddannelse. Samt NLP-Practitioner. Oplyser, at han har arbejdet med unge i ca. 15 år. Ud over leder består den daglige ledelse af souschefen, der er uddannet kontorassistent og socialformidler. Hun har arbejdet som sagsbehandler i kommunalt regi i 10 år med udsatte unge og voksne. Souschefen har også NLP-practitioner. En NLP-Practioner uddannelse, handler om, at arbejde med sin kommunikation og sin evne til at forstå sig selv og andre mennesker bedre Det er tilsynets indtryk, at leder og souschef forskellige baggrund og erfaringer supplerer hinanden og sammen fremstår de som et stærkt ledelsesteam. Det er tilsynets vurdering, at ledelsen har relevante kompetencer til at lede tilbuddet, samtidig er det tilsynets vurdering, at tilbuddet har et ledelsessystem, der løbende sikrer, at værdigrundlag, faglige målsætninger og metoder følges, vedligeholdes og er kendte af medarbejderne. Tema 5: Kompetencer Af godkendelsen og indberetninger til tilbudsportalen fremgår det, at Suhrs Udvikling & Botræning er godkendt med en personalenormering, som primært består af medarbejdere med relevant videregående social eller sundhedsfaglige uddannelser og erfaring. Aktuel personalegruppe: 1 leder uddannet pædagog 1 souschef uddannet socialformidler Øvrig personale gruppe: 1 medarbejder - uddannet pædagog 1 medarbejder - uddannet folkeskolelærer 1 medarbejder uddannet plejeassistent 1 medarbejder - uddannet klejnsmed 1 medarbejder uddannet butiksassistent 10
Derudover er der ansat 2 servicemedarbejdere og 3 vikarer Leder oplyser, at alle medarbejdere skal have NLP uddannelsen inden for det første år af deres ansættelse. NLP uddannelsen er et kommunikationsværktøj, der sikrer et fælles sprog i hele organisationen. Alle pædagogiske medarbejdere kommer på 2 uddannelsesdage, hvor hjulet bliver gennemgået. Medarbejderne arbejder her aktivt med hjulet og afprøver metoden ud fra deres egen situation. Der afholdes årlige MUS-samtaler og ledelsen lægger op til at alle uddanner sig. Medarbejderne oplyser, at de løbende får supervision. 1 er i gang med NLP- uddannelsen 1 er i gang med et 2 årigt kursus arrangeret af LOS (LOS = Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud), hvilket betyder, at medarbejderen er 1 uge på skole og 3 uger på stedet. 1 er i gang med NADA- uddannelsen (NADA = National Acupuncture Detoxification Association som betyder akupunktur mod afhængighed og misbrug). De fortæller, at de løbende arbejder med kollegial supervision på en struktureret måde, hvor der skelnes mellem det objektive og det subjektive og gode råd Medarbejderne oplyser, at det bedste ved at arbejde på Suhrs Udvikling & Botræning er, at der er plads til forskellighed. Medarbejdernes forskellige faglige baggrunde, kompetencer og interesser beskriver de er en god kombination der bruges målrettet i arbejdet med de unge, og et godt udgangspunkt for at være gode rollemodeller for de unge. Medarbejderne oplyser, at de har operations frihed, de gør det de brænder for og det de hver især er bedst til. De beskriver, at de er gode til at udnytte og bruge hinandens kompetencer i samarbejdet med de unge. De medarbejdere tilsynet talte med gav udtryk for, at Suhrs Udvikling & Botræning er Danmarks bedste arbejdsplads, hvor medarbejderne har handlefrihed og indflydelse. Hvilket de også beskriver de unge har. Det er tilsynets vurdering, at medarbejdergruppen samlet set har relevant uddannelse, viden og erfaring med målgruppen og Suhrs Udvikling & Botrænings metoder. Medarbejdernes daglige adfærd og relationer til de unge afspejler Suhrs Udvikling & Botræninsg værdigrundlag, faglige målsætninger og metoder. Det er tilsynets vurdering, at ledelsen ved ny ansættelser skal være opmærksomme på, at den godkendte personale sammensætning primært skal bestå af medarbejdere med relevant videregående social eller sundhedsfaglige uddannelser og erfaringer. 11
Tema 6: Økonomi Tilsynet har ikke i forbindelse med dette tilsyn vurderet Suhrs Udvikling & Botrænings Økonomi. Tema 7: de fysiske rammer Suhrs Udvikling & Botræning er beliggende i stationsbyen Gislinge, en lille by vest for Holbæk. Bygningerne har tidligere været sodavandsbryggeri Gislinge Bryggeri. Bygningerne er nænsomt renoveret og indrettet til som Opholdssted/botilbud. I hovedhuset, har de unge hver deres værelse. Flere unge har deres eget walk- in closet. Alle værelserne er meget forskellige både i størrelse og indretning. De unge oplyser, at de selv har haft indflydelse på indretningen. Der er mange rum, med mulighed for fællesfaciliteter f. eks opholdsstue, fjernsynsstue og stort køkken alrum. Desuden er der en stor kælder, hvor der er indrettet diverse aktivitetsrum f. eks værksted, bordtennis, musikrum mv. Det er tilsynets indtryk, at indretningen af fællesfaciliteterne indbyder til fællesskab/samvær, som er en af de bærende værdier i socialiseringsprocessen. I bygning i umiddelbar tilknytning til hovedhuset er der i en selvstændig bygning indrettet 4 mindre lejligheder hvor de2 og 2 deles om køkken og bad. Det oplyses, at der i lokalområdet er mange muligheder for aktiviteter forskellige aktiviteter f. eks kano/kajak, boksning, MotoCross, fisketure mv. De unge guides til at opnå så meget normalitet som muligt. Det er Tilsynets vurdering, at de unge trives med de fysiske rammer, og at rammer og faciliteter imødekommer de unges behov. Samtidig med at rammerne afspejler at det er de unges hjem. Indretningen understøtter de unges ret til privatliv og respekterer deres integritet. Det er ligeledes Tilsynets vurdering, at de fysiske rammer er egnede til at kunne rumme den godkendte målgruppe. Andre forhold Magtanvendelser: Det oplyses, at uoverensstemmelser forsøges løst via dialog, og der tilstræbes et minimum af medarbejder styrring. Magtanvendelser er kun det allersidste redskab der bliver taget i brug, og kun hvis den unge er til fare for sig selv eller andre. 12
Det oplyses, at det meget sjældent når til magtanvendelse. Medarbejderne oplyser, at de arbejder med før konflikten og kan vælge at køre en tur med den unge, hvor der er god mulighed for at få snakket tingene igennem. Det er ud fra det oplyste tilsynets vurdering, at Suhrs Udvikling & Botrænings pædagogiske indsats er med til at sikre, at der ikke er uforholdsmæssigt mange magtanvendelser set i forhold til målgruppen. Det er også tilsynets vurdering, at Ledelse og medarbejdere er bekendt med lovgivningen på området. Der er udarbejdet intern procedure for indberetning og opfølgning på magtanvendelserne så det sker i overensstemmelse med lovgivningen. Sundhed Medicin og helbredsmæssige forhold. I samarbejde med de unge, varetager medarbejderne opfølgning på problematikker omkring helbredsmæssige forhold. Medarbejderne støtter de unge i at følge de ordinationer, der er fra lægelig instans. Ved interview med de unge, fortæller de, at opholdet på Suhrs Udvikling & Botræning, har medvirket til at deres helbred er bedret, og det har blandet andet været muligt at reducerer medicinindtag. Medarbejderne fortæller, de dokumenterer omkring helbredsmæssige forhold, når der har været kontakt til sundhedsfaglige instanser, ligeledes er der opmærksomhed omkring plan for opfølgning og den lovpligtige dokumentering. Via handleplan/udviklingsplanen Hjulet indgår punkter omkring helbred og rusmidler, hver for sig. De unge skal beskrive egen oplevelse af helbred og forhold til rusmidler, hvordan det påvirker/spiller ind i et samlet hele omkring deres situation og fremtid. Tilsynet bakker op omkring denne tilgang, og anbefaler at Suhrs Udvikling & Botræning, at være opmærksomme på, at implementerer de lovpligtige 12 punkter omkring sygeplejefaglige optegnelser jf. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelse. VEJ nr. 9019 af 15/01/2013. Souschef sikrer opdatering af procedure, samt informere øvrige medarbejdere ved love og regelsæt. Hun er overordnet ansvarlig for opbevaring og håndtering af medicin, samt opkvalificering af stedets procedurer. Medicin opbevares i aflåst skab i forbindelse med køkkenet. 13
Medicinen opbevares i kasser med de unges navn og cpr. Nummer på. Ved gennemgang af doseringsæsker mangler navn og cpr. nummer, på disse. Tilsynet påbyder, at dette bringes i orden jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger korrekt håndtering af medicin (www.sst.dk) og VEJ nr. 9429 af 30/06/2006. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Ligeledes skal Suhrs Udvikling & Botræning, være opmærksomme på dokumentation og evaluering af indtaget medicin hos beboerne. UTH (utilsigtede hændelser) Tilsynet fornemmer, at Suhrs udvikling & Botræning ikke har stort fokus på den lovpligtige indrapportering af UTH. Ledere og medarbejdere er opmærksomme på rapportering af UTH. Tilsynets opfordrer, Suhrs udvikling & Botræning at fokus på procedure og praksis for den lovpligtige rapportering af UTH, skal implementeres med fokus medicin, og på øvrige indikatorer, så som infektioner og samarbejdsvanskeligheder med øvrige instanser. Jf. BEK nr. 1 af 03/01/2011. Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Rengøring/hygiejne Der var pænt og rent over alt. Serviceloven 148 a. Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi, herunder om grundlaget for afgørelse efter 14, stk. 3, om optagelse af et privat tilbud på Tilbudsportalen fortsat består. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Magtanvendelse, Serviceloven 123 Samt Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Formålesbestemmelse: 1. Magtanvendelse overfor børn og unge omfattet af denne 14
bestemmelse må kun anvendes, hvis der hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Stk. 2. Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fiksering forstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme, eller livsstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt. Anden gældende lovgivning, som ingen andre myndigheder fører tilsyn med. Tilsynet har i forbindelse med tilsynet fået udleveret følgende materialer: Materialer om Hjulet Aktuel personaleliste Aktuel liste over indskrevne unge Procedure ved indskrivning 15