Positiv Ridning Systemet Hestens psyke Af Henrik Johansen De medfødte egenskaber Hesten er fra naturens side meget godmodig og tillidsfuld. Den er også meget følsom og modtagelig for belønning og ros. Den har en fantastisk hukommelse og en utrolig stedsans. Den får hurtigt vaner, som den stædigt holder fast ved. Hesten er hverken så klog eller lærenem som en hund. Den bliver desuden meget hurtigt nervøs ved hård behandling og straf. Psykisk har hesten ikke forandret sig, selv om den har været i menneskehænder i hundredvis af år. Det må vi som ryttere både forstå og respektere. Det er langt fra altid, vi kan forstå, hvorfor hesten bliver nervøs. Forstår vi ikke grunden, er vi tilbøjelige til at synes, at hesten enten er dum eller ulydig. Men er det ikke rytteren, der er dum og ikke forstår? Hvis vi vil opnå gode resultater med vores ridning og have en mentalt sund hest, må vi sætte os ind hestens psyke. Det er nok det område, hvor hesten oftest bliver misforstået pga. vores manglende viden. Vi må indrømme, at vi ikke ved alt om dette emne, da ingen af os nogensinde har prøvet at være hest, men i det efterfølgende vil jeg videregive nogle af mine erfaringer. Som ryttere og instruktører bør vi have et indgående kendskab til hestens psyke. Dette kapitel handler om nogle områder, hvor psyken spiller en væsentlig rolle for ridningen. Det er vigtigt for os ryttere både at kende og at kunne vurdere hestens egenskaber, som naturligvis er forskellige fra hest til hest. Vi må først og fremmest aldrig glemme, at hesten er et levende væsen med en kompliceret psyke, og at den ikke må behandles som en død maskine. Symptomer Der er en årsag til alle vanskeligheder, men det samme symptom kan skyldes helt forskellige ting. Det er vigtigt at forstå dette for at kunne forhindre fejl i at opstå og for at kunne løse problemer. Hesten bliver nemt bange og grebet af frygt, hvilket f.eks. kan bevirke, at den bliver nervøs og modvillig, at den rejser sig, slår med hovedet eller halen og sænker ryggen. Også en spændt og trippende gang kan være et symptom på angst. De samme symptomer kan dog også skyldes smerte eller ømhed. Alt for ofte ser vi heste reagere modvilligt netop på grund af smerter eller ømhed, hvilket rytteren opfatter som ulydighed. Kravene til dressurhesten er store i dag. Vi arbejder hårdt med vores heste, ofte Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 1
mange dage i træk. Ikke alle er gode til at ride deres heste i balance, og hestene arbejder derfor ofte i længere tid ad gangen med spændinger i kroppen, som giver ømme muskler. Ligeledes går alt for mange heste med forkert tilpassede sadler og sko eller med forkerte vinkler på hovene. På mange ridebaner er underlaget heller ikke altid det bedste. Så tænk dig om mere end en gang, når du skal bedømme en modvillig reaktion hos hesten. Tænk pædagogisk Vi er nødt til at tænke pædagogisk og tage hensyn til hestens temperament og dens begrænsede evne til at forstå. Vi skal være rolige og behandle hesten tålmodigt, så den ikke bliver endnu mere bange for det, den ikke forstår - og heller ikke kan forstå. Vi bør altså ikke straffe hesten for det, vi opfatter som modvillighed, men først lede efter fejlen hos os selv. Ridningen kræver af os ryttere, at vi til stadighed sætter os ind i vores hests følelser og tanker. Kun med hestens niveau som udgangspunkt kan vi sætte os ind i, om hesten forstår de hjælpere, vi indvirker med. Instinkter og intelligens Man kan ikke sige, at hesten er intelligent i den forstand, at den kan ræsonnere og komme frem til et svar. Hesten reagerer på sine instinkter: Flokinstinktet Foderinstinktet Flugtinstinktet Forplantningsinstinktet At hesten kigger og er bange for at gå hen til noget - f.eks. et dækken, der hænger over barrieren - er meget irriterende for os ryttere, men vi må ikke glemme, at hestens agtpågivenhed over for det, der ikke er nøjagtig, som det plejer, er et vigtigt element i dens evne til at overleve i naturen. Ser hesten, at noget er forandret, bliver den ængstelig og vil gerne flygte. Psykisk har hesten altså ikke forandret sig, selv om den har været i menneskehænder i hundredvis af år. Det må vi som ryttere både forstå og respektere. Et par eksempler: Eksempel 1 Rytteren rider i ridehuset. Porten bliver åbnet, og der opstår en lysplet på ridehusbunden. Hesten spænder sig, vil måske ikke gå hen til pletten eller hopper over den. Rytteren tænker: Nej, det her er for meget. Bare fordi Lisa har åbnet porten, og solen for en gangs skyld er fremme og skinner ind gennem døråbningen, så vil hesten ikke koncentrere sig. Han har jo gået her 100 gange før. Det er noget, han finder på bare for at slippe for at arbejde!! Den rytter, der tænker på denne måde, tror, at hesten kan ræsonnere som et menneske, altså gennemføre en tankeproces på samme måde som han selv - hvilket hesten naturligvis ikke kan. Hestens instinkt lader den i en brøkdel af et sekund forstå, at der er noget, der er anderledes, at det kan være farligt, og at den skal være forsigtig. Forklaringen på hestens reaktion kan meget vel være, at den er fuldstændig klar over, at den er stor og tung, og at den, hvis den træder på et blødt underlag og synker i til bugen, ikke kan komme op igen, men bliver et let bytte for andre dyr. Overlevelsesinstinktet fortæller den dette, og den gør derfor alt for at undgå sådanne situationer. Eksempel 2 Af og til er der noget uden for ridebanen, hesten ikke vil gå forbi. Normalt er det ikke nogen god idé at prøve at tvinge hesten. Tværti- Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 2
mod bør du arbejde med hesten et stykke derfra og samtidig udnytte dens naturlige nysgerrighed ved langsomt at nærme dig den genstand, hesten er så bange for, og lade den få lidt tid til at blive helt afslappet. Den hyppigste grund til, at hesten mister opmærksomheden og måske hopper til siden, er, at den ikke er løsgjort og ikke arbejder mellem rytterens hjælpere. Rid hesten på en volte i versade med det formål at give den en opgave - en plads - og at få den til at arbejde mellem hjælperne. Få hesten til at give efter i den indvendige side og rid den i en dybere holdning. Har hesten en mindre smidig side, vil vi ofte se, at det er i denne volte, hesten bliver nervøs for genstande. Hesten føler sig klemt inde mellem genstanden, den stive/låste side samt de fremaddrivende og anholdende hjælpere. Ligesom ræven vil hesten gerne føle, at den har en fri udgang. Denne følelse af at have en fri udgang opstår, når hesten går så meget frem til den udvendige tøjle, at rytteren kan give efter på den indvendige tøjle. Når hesten er opmærksom og har accepteret at arbejde mellem hjælperne i den dybe holdning, skal du rose den, men bevare den mellem hjælperne. Fortsæt nu i versade op imod den genstand, hesten er bange for dog ikke nødvendigvis hele vejen op til genstanden og husk at være eftergivende i den indvendige tøjle. I det øjeblik hesten begynder at spænde sig og kigge og mister opmærksomheden, øger du drivningen med den indvendige schenkel for at fortælle hesten, at det ikke er tilladt at forlade sin plads mellem hjælperne. Hesten skal koncentrere sig om sit arbejde og give efter for den indvendige schenkel for dermed at blive mellem hjælperne. Når du er i stand til at passere den genstand, hesten er opmærksom på, stadig i versade, skal du rose den og derefter lidt efter lidt ride tættere og tættere forbi genstanden. Rid hesten mere og mere ligeudrettet, indtil det ikke er noget problem mere. Når du så er kommet forbi, må du ikke glemme at rose hesten. Straf aldrig en hest for at blive bange. At blive bange og være opmærksom på omgivelserne er en stor del af hestens adfærd for at overleve i naturen. At sige til en hest, at den ikke må være bange, er næsten det samme som at sige, at den ikke må være hest. Korriger i stedet hesten for ikke at svare for den indvendige schenkel og for ikke at blive på plads mellem hjælperne. Det er noget, hesten kan forstå. At straffe en hest, der bliver nervøs eller bange for noget, gør ofte problemet dobbelt så stort. Hesten får naturligvis ikke tillid af at blive straffet, men oplever en sammenhæng mellem genstanden og afstraffelsen. Næste gang samme situation opstår, bliver hesten derfor dobbelt så bange. Det er langt fra altid, vi kan forstå, hvorfor hesten bliver nervøs. Forstår vi ikke grunden, er vi tilbøjelige til at synes, at hesten enten er dum eller ulydig. Men det er jo rytteren, der er dum, det er jo ham, der ikke forstår. Nogle gange må vi nøjes med fakta og gå ud fra disse. Vi er ikke nødt til at kende svaret på alting for at kunne vurdere, hvordan vi skal takle situationen. Det er umuligt at beskrive alle situationer, der har med hestens psyke at gøre. Man bør bruge sin sunde fornuft og tage stilling i hvert enkelt tilfælde. Repetition Mens hestens psyke er et meget omfattende emne, fungerer dens hjerne, så vidt vi ved, meget enkelt. Når vi vil lære hesten noget nyt, synes vi tit, at det tager lang tid, og at vi skal have meget tålmodighed. Men i den forbindelse må vi ikke glemme, at når hesten først har Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 3
lært en øvelse, glemmer den den aldrig igen. Hesten lærer, ved at vi repeterer og repeterer igen og igen Her udnytter vi hestens fantastiske hukommelse. I princippet kan vi lade hesten stå i 5 år uden at ride den for så - når vi så begynder at ride den igen at opdage, at den ikke har glemt en eneste øvelse. For at støtte hestens hukommelse er det godt at rose den for det, den gør rigtigt. Variation Vi siger tit, at arbejdet skal være varierende. Det er der flere grunde til: Hesten bliver ikke overanstrengt Den bevarer en positiv indstilling til arbejdet Vi kan bedre fastholde hestens opmærksomhed Samtidig er det dog vigtigt ikke at variere så meget, at hesten bliver forvirret. Arbejdet bør planlægges på en sådan måde, at hesten har en chance for at følge med - at der altid er en rød tråd. Det bedste er, at planlægge arbejdet med hesten, så man begynder et bestemt sted og tilstræber kontinuitet ved at lægge til og bygge videre derfra i stedet for at springe fra det ene til det andet. Tillid At hesten har tillid til rytteren og det arbejde, der kræves af den, er alfa og omega. Tillid bygger på mange forskellige elementer. Det er f.eks. vigtigt, at hesten respekterer rytteren. Spørg dig selv, om du har tillid til nogen, du ikke respekterer. Svaret er nej. Dette gælder også hesten. Respekt skaber man ikke med pisken, men med myndig, konsekvent og samtidig kærlig behandling af hesten. Man bør altså lægge vægt på at sætte grænser i stedet for at straffe. Hvis hesten uden modstand skal overlade kommandoen til os, skal den kunne stole på, at vi ikke lokker eller tvinger den ud i situationer, den ikke kan klare. Hvis rytteren f.eks. skal lære hesten at lave en galoppiruet og tvinger den til at centrere vendingen mere, end den teknisk, muskelmæssigt og balancemæssigt er i stand til, vil hesten blive forskrækket for øvelsen og miste en del af sin tillid til rytteren. Det samme gælder, hvis vi påbegynder indlæringen af changementer på en hest, der slet ikke er klar til det, og naturligvis mange andre situationer. Vi ryttere skal lære at have fornemmelse for, hvor langt vi kan gå, og hvor meget vi kan forlange af hesten. Vi skal lære at opfange de små signaler, vi får fra hesten, der fortæller os, at nu kan den lidt mere. Når forberedelserne til en øvelse er gjort, skal vi have alle problemerne bag os og kun selve øvelsen foran os. Herved får både hest og rytter mulighed for at koncentrere sig om selve øvelsen, hvilket gør det lettere for hesten at lære øvelsen - og at bevare roen. Temperament Hestens temperament hænger meget sammen med, hvordan vi behandler den. Vi har alle sammen prøvet at trække med en nervøs hest. Den, der trækker med en nervøs hest, er ofte tilbøjelig til at tage ordentlig fat med korte tøjler. Dukker der noget op, som hesten bliver bange for, prøver den ofte at bruge alle kræfter på at komme væk så hurtigt som muligt (flugtinstinktet). Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 4
Trækker vi med den samme nervøse hest med lidt længere tøjler, er reaktionen ofte, at hesten i stedet for at løbe hopper lidt på stedet, og derefter sker der ikke mere. Bevidstheden om, at jeg har min fulde bevægelsesfrihed spiller altså en stor rolle for hesten. Den vil gerne have fornemmelsen af at, hvis der springer en tiger ud af buskene, har jeg min frihed og kan stikke af. Dette gælder også, når vi rider hesten. Hvis vi rider på en fuldstændig løsgjort hest, som uden spændinger går ærligt frem til biddet og er under rytterens hjælp, er det en meget roligere hest, og der skal meget mere til, før den prøver at stikke af. Hesten skal altså - uanset hvor samlet den skal være - altid have fornemmelsen af at være fri. Hesten er rytterens spejl Vores indstilling til hesten spiller en stor rolle. I samme øjeblik vi kommer ind i stalden, har hesten fornemmet vores humør og bliver påvirket af det. Er vi nervøse eller stressede, påvirker det omgående hesten, og det slutter med en ekvipage, der har svært ved at koncentrere sig om arbejdet. Der er stor forskel på, om vi rider en søndag formiddag, når vi har fri og derfor god tid til at tage os af hesten, eller om vi, som det desværre nogle gange går, tænker: Jeg skal nå at ride, der er stævne på lørdag, men egentlig har jeg ikke tid. Kommentarer til dette er sikkert overflødige. Det værste for hestene er nervøse, stressede eller hysteriske mennesker. En sådan påvirkning kan ødelægge en hvilken som helst hest. Hvordan skal vi opføre os over for hesten? Der er ingen tvivl om, at hesten føler sig mere tryg og sikker, når den bliver behandlet af et menneske, den respekterer og stoler på. Lad os tage et eksempel: Vi har alle gået i skole. Vi har oplevet, at vores lærer en dag var fraværende, og at en vikar skulle overtage undervisningen. Ofte er det en sød ung lærerinde, der tænker: Er jeg sød mod børnene, er de sikkert også søde mod mig, så hun er ih så venlig, roser dem meget og sætter ingen grænser. Og hvordan går det så? Ja ofte går der ikke lang tid, før vores søde rare lærerinde må forlade klasseværelset med tårer i øjnene. Børnene behandler hende bestemt ikke pænt. De fleste vil spørge sig selv: Hvordan kan de dog behandle den stakkels søde, rare lærerinde på den tarvelige måde? Uforskammede unger! Men hvad er det egentlig, der sker? En leder viser sig for en flok og viser alle tegn på svaghed. Sådan en leder vil børnene til enhver tid jage bort. Vi er også en slags dyr, der kræver en stærk leder, for at vi kan føle os trygge. Der er også den lærer, som er bange for, at børnene skal miste respekten for ham. Han opfører sig nærmest lidt hysterisk, skælder ud, også selv om det ikke er rigtigt at gøre det. Han er anspændt i al almindelighed og har svært ved at tale med børnene. Det tager ca. to minutter mere end med den første lærer, før børnene finder ud af, at denne lærer ikke engang kan styre sig selv. Så før eller senere må han gå samme vej som den første. Og så er der den tredje lærer. Han behøver bare at åbne døren til klasseværelset... det ligger ligesom i luften, at her er det nok bedst at opføre sig ordentligt. Han skælder næsten aldrig ud og roser ikke i tide og utide. Det er tværtimod noget ganske særligt at få ros af denne lærer. Der er ro i klassen, og der bliver arbejdet stille og roligt. Spørger man eleverne, hvilken af disse tre lærere de stoler mest på, er der ingen tvivl om, at Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 5
det er den sidste, de helst vil følge og respekterer mest. Som før sagt er det meget vigtigt at tænke sig om og bruge sin sunde fornuft. Hvis det lykkes for dig at få din hest til at være glad og stolt over at få lov til at arbejde for dig, har du opnået meget. Når vi arbejder med vores heste, er det vigtigt, at hesten er modtagelig for at lære. Hesten er modtagelig for at lære, når den er fysisk og mentalt afslappet den føler, at den har en leder den kender sine grænser den respekterer mennesket den har fuld tillid til mennesket den har vænnet sig til at svare på signaler fra mennesker den er sund og rask Dette kapitel er også en forklaring til den første pyramide i systemet. Se Pyramiderne. En hest, som ikke har gode ground manners (ikke er velopdragen), kan ikke forventes at ville samarbejde med en rytter, der sidder på dens ryg, og vil aldrig være under hjælpen. Den vil aldrig komme til at slappe af, og det bliver en evig diskussion mellem hest og rytter. Uddannelsen af hesten begynder fra jorden. Vi kan faktisk sige, at der foregår en form for uddannelse, hver gang vi er sammen med hesten. Hesten læser dine signaler Der er én ting, heste er meget bedre til end mennesker, og det er at læse kropsprog. Hesten registrerer hver eneste lille bevægelse, vi gør. Vi sender mange flere signaler til hesten, end de fleste er klar over, og det er en af årsagerne til mange misforståelser mellem heste og mennesker. I det øjeblik du nærmer dig en hest, vil den på et øjeblik danne sig en opfattelse af dig og reagere derefter. Det første, hesten vil sikre sig, er, at den ikke er truet. Hurtige bevægelser, spændte muskler og høj puls hos rytteren virker aggressivt, og hesten vil omgående blive mistænksom. Forsøg derfor at bevæge dig roligt og afslappet. Det næste, hesten vil vurdere, er, om det er en leder, den har med at gøre, eller om den selv er lederen. Det vigtigste for alt levende er at overleve. Som det dyr, den er, vil hesten have en stærk leder. En stærk leder er én, man kan stole på som er rolig og afslappet som har overblik som kan træffe beslutninger og sætter grænser som er retfærdig som viser vejen som stiller realistiske krav som tager ansvar og som respekterer hesten som det dyr, den er. Når jeg skal arbejde med en ny hest, sikrer jeg mig altid først, at vi har et forhold til hinanden, der gør det muligt at arbejde afslappet og effektivt, så vi kan koncentrere os om arbejdet i stedet for at diskutere, hvem der er hvem. Hesten tester Inden du går hen til hesten, er det vigtigt, at du har dannet dig en opfattelse og har truffet et par beslutninger om, hvad der skal ske. Mange føler sig lidt usikre, véd ikke rigtig og lader hesten tage det første initiativ. Det kan hesten let opfatte, som at den nu er lederen. Hvordan Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 6
den reagerer på at føle sig som leder, er forskelligt fra hest til hest. Nogle heste vil teste lidt for at konstatere, om det nu faktisk også forholder sig sådan. Det kan bl.a. være ved at stikke hovedet frem mod dig. Det bliver ofte opfattet som sødt, men kan meget vel være en test. Gik det, vil rytteren reagere ved at kærtegne hesten. Herved skete der to ting: 1. Hesten fik lov til frit at bevæge sig ind på dit område. 2. Hesten gjorde noget, som du reagerede på. Nu mangler hesten bare at se, om den også kan træde et skridt ind på rytterens område, for så er den hjemme, og hesten opfatter sig selv som lederen. Rytteren tror fejlagtigt, at det er fordi, hesten synes om ham. Derefter bliver alt let misforståelser og korrektioner. Hesten gør noget, som rytteren føler er forkert, og som derfor skal korrigeres. Dvs. rytteren bliver beskæftiget af hesten i stedet for omvendt. Giv hesten tydelige signaler Somme tider er rytteren så optaget af at korrigere, at han ikke har tid til at give hesten tydelige signaler om, hvad den skal gøre. Nu bliver den stakkels hest først for alvor helt forvirret. At lade hesten tage initiativet og træffe beslutninger er at pålægge den et ansvar, den ikke kan klare i vores miljø. Den bliver stresset, og så bliver den desuden straffet hver gang. At hesten tester, er ikke direkte ulydigt, men en naturlig måde at få nogle svar på. I en flok ude i naturen ville den gøre nøjagtig det samme. Denne situation opstår let for mennesker, der ikke er vant til at omgås heste. De ved ikke rigtig, hvad de bør gøre i situationen, og lader derfor hesten tage initiativet. De tænker, at hvis de ikke gør noget, kan de ikke have gjort noget forkert. Træf altid en beslutning om, hvad der skal ske i den forestående situation, inden du nærmer dig en hest. Det samme gælder i ridningen. Lad ikke ting ske, men få dem at ske. Alt andet er at sætte en fælde for hesten. Det betyder naturligvis ikke, at du ikke kan være gode venner med din hest, og at det hele altid skal være så alvorligt. Men det skal være rytteren, der bestemmer, hvornår der skal leges, og hvornår der skal arbejdes. Sådan starter jeg ofte med en ny hest Vi forestiller os, at hesten står på ridebanen, og at jeg skal gå hen til den for at etablere et forhold mellem os, der gør det muligt at arbejde effektivt. Jeg går roligt og med ret ryg hen til hestens hoved. Jeg holder ganske let i tøjlen og giver samtidig hesten et lidt hårdt klap på halsen. Dette klap er ikke en straf, men skal fange hestens opmærksomhed. Jeg skal nu se, at hesten retter sin opmærksomhed mod mig og intet andet. Det er spild af tid at tale til nogen, der ikke lytter - dette gælder også hesten. I min højre hånd holder jeg en dressurpisk. Med dressurpisken foran mig og ganske let kontakt med tøjlen beder jeg hesten om at træde et skridt tilbage. Hesten skal nu villigt træde et par skridt tilbage og gerne sænke hoved og hals. Derved sender jeg hesten ud af mit område. Det, at hesten flytter sig ud af mit område, er et tegn, der fortæller mig, at hesten accepterer mig som lederen. Begynder hesten at gå rundt om mig, fortsætter jeg, til den træder lige tilbage. Først da ved jeg, at den accepterer mig som lederen. Det er vigtigt ikke at få hesten træde tilbage ved hjælp af tøjlen. Når dette lykkes, er det som regel afgjort, hvem der er lederen. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 7
Nu begynder arbejdet, som i første omgang går ud på at vænne hesten til at tage imod et signal fra rytteren. Jeg vil have, at hesten bevarer opmærksomheden rettet mod mig og venter på næste signal. Nu stiller jeg mig med ryggen til hesten, således at hesten står lidt ved siden af og bag mig. Hesten skal være helt ligeudrettet og uden for mit område. Hesten kopierer mig Fra nu af skal hesten gøre det samme som jeg. Jeg går et par skridt fremad og stopper, hesten skal gøre det samme. Når jeg læner mig lidt frem og begynder at gå, skal hesten også gå. Når jeg strækker mig opad og stopper, skal hesten gøre det samme. Dette er hestens første opgave, og jeg gentager den, til hesten svarer helt rigtigt. Det er meget vigtigt, at hesten ikke på noget tidspunkt kommer ind på rytterens område eller foran rytteren. Sker det, skal du blive stående og bede hesten om at træde tilbage, til den er på sin plads igen. Hesten løser opgaven Nu får den ros for første gang. Hesten fik en opgave og løste den, og nu begynder den at forstå. Herefter går alting meget lettere. Jeg gentager samme opgave et par gange til, så hesten virkelig føler, at den klarer det godt. Hesten får tillid Det næste, jeg gør, er at stoppe, vende mig mod hesten og vise den pisken. Jeg skal kunne berøre hesten overalt med pisken, uden at den bliver nervøs. Er dette muligt, ved jeg, at hesten stoler på mig. Nu vender jeg mig igen fra hesten, dvs. ser fremad med ryggen til hesten. Jeg går langsomt fremad med korte skridt og ret ryg. Hesten skal nu gøre det samme, altså gå fremad med korte skridt. Derefter går jeg med lange skridt, og hesten skal nu igen gøre det samme. Jeg veksler nu mellem korte og lange skridt og vil have, at hesten gør det samme, uden at jeg anvender tøjlen som bremse. Denne øvelse fungerer i begyndelsen bedst på hovslaget. Husk at rose hesten, hver gang den har klaret opgaven. Hesten følger mig Næste øvelse bliver at få hesten til at følge mig, når jeg ændrer retning. Uden at jeg trækker i tøjlen, skal hesten følge mig overalt på ridebanen. Det er en god idé at begynde med at svinge til venstre, da det er lidt lettere. Derefter skal jeg kunne svinge til højre. Dette gør jeg ved selv at svinge til højre og gå ganske skarpt mod hestens højre skulder. Hesten skal nu svinge forparten rundt, nærmest vige for mig. Den må altså ikke røre mig. Hesten laver nu nærmest en bagpartsvending og lærer her at vige for hjælpen i stedet for at lægge sig op ad den. Efter et par minutter har jeg en hest, der er opmærksom på mig, er afslappet, har tillid og har lært at arbejde mellem hjælperne. Hesten forstår, at det er den, der skal svare på et signal fra rytteren. Den har lært at følge rytteren, hvilket jeg har stor nytte af, når jeg rider. Dette er begyndelsen på arbejde fra jorden. Der er mange flere opgaver/øvelser, man kan træne fra jorden, kun fantasien sætter grænser. Naturligvis reagerer heste lidt forskelligt på dette arbejde, da der er jo ikke er to heste, der er ens, men dette er de grundprincipper, jeg arbejder ud fra. Husk altid at bruge din sunde fornuft. Copyright by Positive Riding. All rights reserved. 8