Nr. 1133 116. Årgang

Nr. 1133 116. Årgang

Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 118. fiskeår. Nr. 1133 Oktober 2004 116. Årgang Indhold Miraklet ved Tissø... 16409 Furesøens bankekort... 16410 Vinterbådene... 16416 Grejauktion... 16416 Foreningsmeddelelser... 16418 Bekendtgørelse... 16419 LF s Flåde... 16421 Miraklet ved Tissø (Vejrudsigter og et blad i livet som brav) En tidlig morgen ved Tissø ankom vi i mørke. Det stormede og regnede og morgenen var blæksort i stedet for den normale lysning på dette tidspunkt. Ja, det var så mørkt at de to brave nær kunne været blevne væk for hinanden. Kaffen blev indtaget i vort hyggelige, endda meget hyggelige hus på stationen. Under kaffen funderede vi - mon det var bedst at vende om - eventuelt tage på en sø i mere læ pokker stå i at være tumlet så tidligt ud af fjerene og kørt en times tid, uden at kunne komme på Tissø. Vejrmeldingerne havde ellers lovet opholdsvejr fra de sene nattetimer. Kaffen var drukket og vi gik ud for en sidste pejling, inden næsen ville blive sat mod Furesøen. I selv samme øjeblik som vi åbnede døren slog vejrudsigten til. Det lysnede, vinden var allerede faldet til omkring fem sekundmeter. Regnen var ophørt. Ude på søen blev det fangstmæssigt ikke til det store selvom mindst en deltager havde drømt 15 kilo+ gedder natten forinden. Man kunne derfor jo altid glæde sig over gåsetrækkene, fiskeørnen og andre fugle. Det var faktisk lige før en brav kunne forstå en ornitolog. En skam vi indimellem oplever at det modsatte ikke er tilfældet, men sådan er folk så forskellige. Lidt efter frokost blæste det som lovet efterhånden kraftigt op og næsen blev sat mod Furesø efter lidt aborrer, som var der og blev til herlige filet er til aftensmaden. På Tissø fangede vi mærkeligt nok ikke alle tiders LF- Grum ; der ellers bor hos Lystfiskeriforeningen og let kan fanges af selv børn, men vi oplevede meget andet end fiskeri. Ærligt talt ville gode fisk dog nok have været skjønnere. Alligevel er livet som brav et så ring endda for nu at bruge mit modersmål. Dejligt at foreningen råder over fiskeret på så mange søer, som bare venter på at blive befisket. Således som bestyrelsens seneste befiskning på Esrum sø, med store forventninger og små fisk dagen efter at kilo-aborrerne og et par store gedder var i biddet. Det gælder bare om at komme ud, helst mere end én gang per sø knæk og bræk. Med brav hilsen, Formanden. 16409

Myter, skrøner, fortællinger og gisninger For kort tid siden havde jeg en lille notits i dette Tidende omkring Furesøens Banke kort, hvor jeg undrede mig over en manglende banke. Det pirrede min nysgerrighed, og jeg begyndte at forske mere i de gamle kort, og det er der kommet denne artikel ud af. Furesøens Bankekort Jeg fandt nemlig ud af, at det i år netop er 80 år siden, at arbejdet med fremstillingen af disse kort blev afsluttet, og hvad er bedre end at fejre en fødselsdag eller et jubilæum med en fortælling om kortenes tilblivelse og måske mere interessant - hvor stammer alle de navne og betegnelser fra. Det blev for mit vedkommende til lidt af et detektiv arbejde, hvor både Internet, bøger 16410

samt gamle årgange af Lystfiskeri-Tidende blev pløjet igennem for at finde frem til historien. Jeg fandt ikke svar på alt, hvilket måske er meget godt. Man skal som bekendt ikke vide alt, så bliver livet kedeligt, men kortene rummer så mange gode historier, fortællinger og overleveringer, at det i 80-året for arbejdets afslutning er på sin plads at fortælle om disse kort, der er noget enestående indenfor lystfiskeriet. For hvem ville dog dele viden om 45 gode fiskepladser med andre helt frivilligt og uden at tjene en krone på projektet? Det ville Lystfiskeriforeningens daværende sekretær Otto Wolff. En pioner inden for lystfiskeriet i Danmark og en af de største personligheder i Lystfiskeriforeningens næsten 120 årige historie, men ikke nærmere om ham. Der var 2 ankermænd på projektet. Otto Wolff og den daværende overinspektør Rudolf Rasmussen. Selve projektet startede allerede i 1919 efter, at man i mange år havde efterlyst et kort over søen med dybdeangivelser på. Et mindre kort, med de mest kendte banker, havde allerede i 1895 set dagens lys fra Otto Wolff`s hånd. Det angav med pejleliner de mest kendte banker, men man manglede ligesom noget mere præcist, og det arbejde blev først afsluttet næsten 30 år senere i 1924. I Lystfiskeri-Tidende fra oktober 1920 fortæller Otto Wolff om projektet. Det var oprindelig planen, at der skulle udkomme 46 bankekort (det blev dog kun til 45), og medlemmerne kunne abonnere på kortet, hvilket kostede den formidable sum af 10 kroner, og det var endda ikke sikkert, at denne sum kunne dække udgifterne ved produktionen af kortet. Der kunne kun erhverves 1 sæt pr. medlem, og beløbet skulle indsættes på et postindbetalingskort, konto 1805, der var specielt oprettet til formålet. Kvikke medlemmer vil konstatere, at denne konto den dag i dag fungerer som foreningens girokonto. Til kortet hørte et gennemsigtigt celluloid foderal, så kortene kunne opbevares tørt. I 1920 udkom 16 kort, i 1921, 20 kort og antallet af abonnenter var da oppe på 130. I 1922 udkom de sidste 9 kort. I Lystfiskeri-Tidende oktober 1924 skriver Otto Wolff, at han betragter arbejdet som afsluttet, men at man desværre ikke har kunnet lokalisere alle de banker, som er afmærket på oversigtskortet. Kort til bankerne F6 og S6 er ikke udsendt, da man ikke har kunnet finde bankerne. Til gengæld har man fået et ekstra kort N10 Grøden i Gabet. Kortene udkom ikke i en kronologisk rækkefølge, med hensyn til, hvor de er beliggende i søen, men har alle et bogstav samt et nummer, der henviser til de medfølgende oversigtskort. Min gennemgang og kommentarerne til kortene vil være i forhold til, hvor i søen de er beliggende, da der er navnesammenfald indenfor de enkelte opdelinger af søen. Oversigten over kortene er: 3 oversigtskort uden beskrivelser. Et over hele søen, og 2 der viser bankernes placering i henholdsvis den nordre og søndre del af søen. Kort N1-N10 er banker i Næssevandet, kort S1-S5 er banker i Stavnsholtvandet, kort F1-F8 er banker i Fiskebækbugten, kort M1-M6 er banker i midten af søen, kort V1-V8 er banker i Virumbugten og K1-K9 er banker i Kollekollebugten. Nogle af bankekortene er bare nævnt ved navn, hvis der ikke knytter sig nogen speciel historie til deres oprindelse. Lad os begynde gennemgangen. Næssevandet: Kort N1: Næssebanken: Soldaten Er opkaldt efter en engelsk soldat, som efter sigende skulle været druknet på en fisketur på dette sted i 1807. I forbindelse med englændernes bombardement af København i september 1807 gik en del af den engelske hær i land ved Vedbæk allerede d. 16. august, og det er derfor sandsynligt, at de har haft tilholdssted på Næsseslottet. En soldat har åbenbart ikke kunnet modstå fristelsen for at dyrke sin lidenskab for fiskeri, og det kostede ham livet. Kort N2: Næssebanken: Engelskmandens Banke Samme forklaring som ovennævnte. Sandsynligvis er det den samme soldat, som går igen. Kort N3: Næssebanken: Næsseknolden Banken er temmelig stor og opkaldt efter halvøen Næsset, der skiller Store- og Lille Kalv. Kort N4: Luknam-Grøden Luknam kaldes også Øen. I ældre tid blev den også kaldt Kaninholmen. Det er en moræneknold som, hvis man ser den fra syd af godt kan se, at der er tale om en ø. Tidligere, da Furesøens vandstand efter årstiderne har været mere varierende, har den sandsynligvis været afsondret som en ø. Navnet Luknam, stammer fra en ejendom i England Lucknam som ejeren Dronninggårds F. de Connick besøgte. Endnu ældre skulle navnene Malta eller Maltø være. Kort N5: Gabet: Rossbanken Banken er opkaldt efter en ældre Furesøfisker udenfor Lystfiskeriforeningen. Da han ikke var medlem af Lystfiskeriforeningen, findes der ikke nogle faktuelle oplysninger om denne lystfisker. Chr. S. Jacobsen 16411

beskriver ham i Lystfiskeri-Tidende fra august 1917 som en eminent aborrefisker, der gik efter småfiskestimerne og sneg sig ind på byttet lige så stille som en kat. Kort N6: Næssebanken: de Conincks Rev Opkaldt efter hollænderen Frédéric de Connick, som ejede Dronninggård og byggede Næsseslottet. De Connick tjente sine mange penge på skibsfart og handel med Østen. De Connick opførte Næsseslottet i årene1782-83. Hans forretningsimperium gik ned i 1821. 10 år efter hans død. Kort N9: Næssebanken: Thieles Banke Er opkaldt efter Bogtrykker Sophus Thiele, en meget ihærdig Furesøfisker, som også er kendt for opfindelsen af Thieles krogsæt. Thiele var medlem af Lystfiskeriforeningen fra 1893 til sin død i 1924. I perioden 1899-01 var han bestyrelsessuppleant. Kort N10: Grøden i Gabet Var oprindelig slet ikke tiltænkt som bankekort, men kom med som et tillæg, da den banke som var tiltænkt dette kort, nemlig S6 ikke kunne lokaliseres. I Store Kalv var der tidligere, før forurening og udledninger, en stor opblomstring af grøde hen over sommeren, og det er denne grøde, der henvises til. Stavnsholtvandet: Selve navnet Stavns Holt betyder ny-byggeri. Farum var allerede i 1100 tallet en stor by med egen kirke, og befolkningstætheden har åbenbart været så stor, at nogen har været nødsaget til at flytte længere væk fra byen, men allerede 2-300 år før Kristi fødsel har der sandsynligvis været beboelser. I 1885 fandt man nemlig i en mose på Stavnsholt Overdrev et sjældent drikkehorn, som stammer fra den periode. Hornet kan i øvrigt ses på Nationalmuseet. Næsseslottet: Indgår som del af en pejling i ikke mindre end 5 bankekort. Slottet står hvor det har stået siden 1783, men træer har det jo med at vokse, og der sker meget på 80 år, så pejlelinierne er ikke aktuelle mere. Kort N7: Mølleflakket Navnet stammer fra en gammel vindmølle, hvor man i mange år kunne se resterne inde på land. Kort N8: Kaninsgårdsflakket Kaningården er en gård hvis jorder støder ud til søen udfor positionen. Den hørte oprindelig sammen med Dronninggård, da de Connick i 1798 købte ejendommen og inddrog den i sine besiddelser. Omkring år 1900 bliver den udstykket fra ejendomsselskabet Dronninggård. 16412 Kreb`s Villa: På bankekortene er den benævnt som Krebs Villa, men ejendommen hedder faktisk Vigen. Det er det mest benyttede pejlepunkt i hele kortsamlingen. På 6 kort indgår den som pejlepunkt. Kort S1: Stavnsholtrevet: Vestlige ende. Stavnsholtbanken Kort S2: Stavnsholtrevet: Det kappede træ Der er ingen nærmere forklaring, men hvis man ser på kortet indgår et stort træ i pejlingen, hvor det ser ud som om, toppen er kappet af. Deraf sandsynligvis navnet. Kort S3: Stavnsholtrevet: Østlige ende. Privatbanken Navnet er opstået som følge af en ordveksling

mellem Tobakshandler L.P. Larsen (formand for Lystfiskeriforeningen i perioden 1904-1908), som til et andet medlem kaffehandler, Axel Lundth, der havde opdaget, at der var godt at fiske på stedet, bemærkede: Nå, Skal De nu igen ud på Deres private banke? Kort S4: Gabet: De Høje Træer Her må vi også ty til kortet, når vi skal konkludere ud fra navnet. I pejlingen indgår nemlig nogle høje træer. Kort S5: Lille Stavnsholt Fiskebækbugten: Kort F1: Totten Blev tillige kaldt for Hottentotten på grund af de sivrør, som står på stedet. Kort F2: Gerhard Andersens Banke Opkaldt efter en manufakturhandler Gerhard Andersen, som fiskede meget på Furesøen. Han var ikke medlem af Lystfiskeriforeningen, hvorfor der ikke foreligger nærmere oplysninger om ham. Kort F3: Fandens Pukkel Opkaldt efter Fandens Mose i Nørreskoven, som ligger lige udfor positionen. Navnet Fandens Mose skulle ifølge forfatteren Svend Fleuron stamme fra ældre tid, da mosen var et moras og lignede noget Som Fanden havde skabt. Kort F4: Nørreskov: Rokkedrejeren Blev også kaldt Rokkedrejerens Hul. Stedet er opkaldt efter en Drejermester Jørgensen, som havde værksted i kælderen ved Gl. Torvs Apothek på Strøget. Han skulle efter sigende have været en så ihærdig fisker, at han ikke spildte tiden med at klæde sig af og på, når han sov i Frederiksdal. Hans morgentoilette bestod alene i, at spytte på begge pegefingre for at gnide søvnen ud af øjnene. Ifølge Svend Fleuron s bog om Gedden Grum fra 1919, kommer han dramatisk af dage, da han vikles ind i sine liner og trækkes til bunds af Grum og drukner. Historien er dog en anden. Jørgensen døde fredeligt i sin seng i 1913. Kort F5: Skrædderbanken Er et lokalt meget gammelt navn fra Farum, som der ikke findes nogen nærmere oprindelse på. I det danske sprog blev ordet skrædder tidligere ofte anvendt nedsættende. F.eks. at noget forslår som en skrædder i helvede eller en skræddersjæl som er identisk med en ynkelig person. Kort F6 Findes ikke, da det er banken uden navn Der findes intet kort på denne banke. Den er markeret på oversigtskortet over hele søen med nummer 6. I Lystfiskeri-Tidende fra 1924, efter at hele bankeprojektet er afsluttet, fortæller Otto Wolff hvorfor. Banken er markeret på kortet fra 1895, men det var under arbejdet med kortene ikke lykkedes, at finde den. Til gengæld havde et medlem, grosserer Pahl i samme år til sin store forbavselse haft begge sine blikliner siddende fast i noget grøde, da man passerede over terrænet hvor F6 findes. Så hvis man fandt stedet, var man velkommen til at navngive banken. Kort F7: Dybendal Er opkaldt efter en kløft inde i Nørreskoven. Ifølge overleveringen ville smeden i Farum kun lade sin datter gifte med en rig mand. Pejelars var lun på datteren og ville derfor hente en skat, der var gemt i en af kæmpehøjene i Nørreskoven. Skatten var imidlertid bevogtet af en farlig drage, så derfor overtalte Pejelars den stærke Ole Dybendal til at hjælpe sig. Dragen og Ole Dybendal kom op og slås og sårede hinanden dødeligt. Deres blod flød ned gennem skoven og dannede en kløft Dybendalsrenden. Pejelars fik hverken datteren eller skatten. Kort F8: Nørreskov: Lille Drejer Drejermester Jørgensen spøger igen her. Se Kort F4. Midten af søen: Der er ikke meget at berette. Navnene er ikke usædvanlige og stammer fra gammel tid. I Lystfiskeri- Tidende konkluderer Otto Wolff, at der er tale om meget gamle navne, som han ikke kan bidrage med nærmere oplysninger på. Kort M1: Store Banke: Sydøst kant Kort M2: Store Banke: Nordvest Rand Kort M3: Store Banke: Midte Kort M4: Lange Banke: Nordkant Kort M5:Lange Banke: Sydkant Kort M6:Lange Banke: Midte Virumbugten: Kort V1:Frederiksdals Stenrev: To & To Som navnet siger, er bunden oversået med sten, hvilket har kostet mange ankre gennem tiden. To & To er faktisk en del af pejlingen, idet 2 vinduer på Næsseslottet og 2 vinduer på Frederiksdals Slot skal være synlige. Kort V2: Pranges Banke Er opkaldt efter tandlæge Ludvig Prange, der var formand for Lystfiskeriforeningen i perioden 1911-13, hvor han afløste den daværende formand Soya- Jensen, som døde i 1912. Prange var medlem af Lystfiskeriforeningen fra 1897 til sin død i 1924. I 16413

1901 blev han indvalgt i bestyrelsen og fungerede der til 1917. De fleste af årene som næstformand. I 1918 blev han udnævnt til æresmedlem. Prange blev i daglig tale også bare kaldt for Lægen. Kort V3: Tusculum Er navnet på den meget iøjnefaldende villa, der ligger ved Nybro lige nedenfor Marienborg. Navnet står med guldbogstaver over indgangen. I slutningen af 1890 erne var villaen ejet af en båndhandler Hansen, som havde forretning på Østergade i København. Hansen var en meget ihærdig Furesøfisker, som havde en stor forkærlighed for denne fiskeplads. Tusculum- Hansen, som han også blev kaldt, druknede omkring år 1900 på en fisketur på Furesøen. Kort V4: Fly Fugl Grøden Har navn efter den store gule bindingsværksvilla, som ligger lige udfor. Navnet Flyv Fugl stammer fra Chr. Winthers berømte sangtekst, som han skrev i 1828. Han blev lige som så mange andre inspireret af de smukke omgivelser. Villaen Fly Fugl: En af Furesøens mest specielle og fl otteste pejlepunkter. Optræder som pejlepunkt et par gange, og har lagt navn til egen banke. Villaen Fly Fugl: En af Furesøens mest specielle og fl otteste pejlepunkter. Optræder som pejlepunkt et par gange, og har lagt navn til egen banke. Kort V5: Lille Banke Har fået navnet på grund af sin ringe størrelse. Chr. S. Jacobsen nævner i en artikelserie i Lystfiskeri-Tidende om Furesøens banker fra 1917, at det til tider er en god fiskeplads til trods for, at Damperen på ruten mellem Frederiksdal og Fiskebæk skærer banken. Kort V6: Gades Banke eller Bismarck For over 100 år siden blev banken af de lokale kaldt enten Bismarck eller Dyrehavsbakken. Det har 16414 ikke været muligt at opspore hvorfor, men navnet Gades Banke stammer fra en balletdanser Gade, som under sine sommerophold på Spurveskjul ved Frederiksdal fangede mange aborrer på denne position. Der knytter sig endnu en historie til Gade. På en fisketur ville nogle venner overraske ham med en gave i anledning af et jubilæum. De bandt derfor gaven, en sølvpotageske fast i en af hans liner, mens han var travlt optaget af fighte en fisk på en anden line. Stor var glæden, da denne fangst kom i båden. Kort V7: Hjortholm Stenrev Blev også kaldt for Revet. Navnet Hjortholm stammer fra det Voldsted, der findes nogle ubetydelige rester af på venstre side ved Mølleåens udløb fra søen. Sandsynligvis bygget omkring 1200 tallet og ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Ifølge overlevering skulle Valdemar Atterdags Frille, Tove, have haft tilholdssted på stedet. Stenrevet har haft en meget større udbredelse end i dag. Først og fremmest fordi man i 1880`erne fjernede en mængde store sten til byggeriet at Middelgrundsfortet, som en del af etableringen af forsvarsbefæstningerne omkring København. Selve søens vandstand har inden diverse reguleringer ligget cirka 2 meter lavere end i dag, og det er sandsynligt, at Revet har været synligt i tørre somre. Kort V8: Ingeborg Blev fundet og navngivet ved noget af en tilfældighed. Otto Wolff var på en sejltur i 1890 erne med Lystfiskeriforeningens første formand Grosserer Ingwersen, for at overbevise ham om, at det var muligt, at finde de forskellige banker ud fra 1895 kortet. Det var lykkedes ganske let, men de fik maskinskade og stoppede op. Under kølen opdagede de sten og lavt vand. De blev enige om, at navngive stedet, og mens de diskuterede frem og tilbage, blev Hr. Thayssen Admiralen kaldet, som også var med, da han var ansvarlig for Lystfiskeriforeningens både, nervøs, da han skulle nå toget hjem til sin datters fødselsdag. Da datteren hed Ingeborg, blev man hurtigt enige om, at det var navnet. I en artikelserie i Lystfiskeri-Tidende fra 1917 omtaler Chr. S. Jacobsen tillige stedet som Godda min bare hals, men hvorfor fortæller han intet om. Kollekollebugten: Navnet Kollekolle stammer fra det oldnordiske Calte Cotae, som man første gang støder på i 1200 tallet. Det betyder kolde hytter, og der hentydes til de hytter, som hyrderne overnattede i, når de vogtede

kvæg på engene ned til Furesøen. Omkring 1850 lå der en landsby, som blev købt op til en ejendom. I 1892 overtog Charles Grut Hansen ejendommen, som han drev i over 30 år, og hvor han skabte en højt anset besætning af Rødt dansk Malkekvæg. Når man læser tidligere årgange af Lystfiskeri-Tidende hersker der ingen tvivl om, at LF erne havde et ganske godt forhold til gården, og at der gennem mange år blev hygget gevaldigt på Kollekolle s jorder. Kort K1: Kollekollebanken: Nordspidsen Kort K2: Kollekollebanken: Sydspidsen Kort K3: Kollekolle: Pepita Er faktisk en del af en større banke, der blev kaldt Den hvide Dame. Navnet Pepita findes der intet om. Kort K4: Jydehullet: Østsiden Pohls Banke Jydehullet hed oprindelig Jødehullet på ældre kort over Furesøen. Det er en del af et større område. Efter sigende skulle stedet være opkaldt efter en dame, som ofte sad på bænken i skovåbningen. Otto Wolff mente, at det klang antisemitisk, og han ændrede navnet på sit kort fra 1895. Senere fandt han ud af, at der faktisk var en jyde, som engang havde fanget, som han udtrykte det: En hoben aborrer i hullet. Navnet Pohl er kælenavnet på medlem Chr. S.Jacobsen s hustru. Chr. S. Jacobsen var også forfatter til en kogebog om tilberedning af ferskvandsfisk. Kort K5: Skovbanken En nærmere forklaring findes ikke på dette navn. Den naturlige forklaring er, at den ligger ved skoven inde på land. Kort K6: Jydehullet: Sydsiden Den sorte Dame Ifølge Svend Fleuron`s Skovene om Fursøen spøger det på Frederiksdal Slot. Citat: Som alle gamle slotte har også Frederiksdal sin mystik! Der tales således om en sort Dame og med passende mellemrum høres der ved midnat vognrumlen i slotsgården og en vogn kører op for døren. Vognen kommer fra Fursøen og forsvinder atter i den det sunkne Hjortholm vil have sin sten igen. Kort K7: Apothekerens Have Blev også kaldt for Apotekergrøden. Stedet er opkaldt efter en apoteker Alfred Glerup, som fangede en del store gedder på stedet. Alfred Glerup var medlem af Lystfiskeri-foreningen fra 1902 til sin død i 1915. Kort K8: Nørreskov: Ugleflakket Der findes ingen oplysninger om navnet. I Wolff s kort fra 1895 er banken ikke omtalt og i Chr. S. Jacobsens artikelserie om Furesøbankerne i Lystfiskeri-Tidende i 1917 omtales den heller ikke. I stedet nævnes Ulvegranerne, som er de grantræer, som Von Langen plantede i 1760 erne i Nørreskoven, og som der stadig er et tilbage af. Der har sandsynligvis holdt ugler til i og omkring træerne, men Otto Wolff og Chr. S. Jacobsen nævner ikke noget om stedet i deres artikler. Kort K9: Kollekollebanken: Kollekollestenene Ingen tvivl om, at der er tale om en stenbunke af anselig størrelse ført med fra nordlige breddegrader ved sidste istid. Fra et foto i Lystfiskeri-Tidende juni 1917 ses en vogterdreng vande tyrekalve ved bredden af Kollekolle, og det er tydeligt at denne bred er meget stenet, så oprindelsen til navnet er ligetil. Selve kortsamlingen er naturligvis på grund af alder en kuriositet, og der findes stadig mange eksemplarer rundt om hos medlemmerne, fordi kortsættene går i arv. Kortene måler 10 gange 15 centimeter, og det svarer nøjagtigt til målet på nutidens ganske almindelige privatfotos. De kan derfor anbringes i fotolommer og indsættes i en mappe. Så er de både beskyttede samtidig med, at man kan studere dem nærmere. Jeg anvender en Bantex Foto-lomme nr. 2136 til opbevaring af mine kort. De nævnte lommer har desuden den fordel, at der er mulighed for at anbringe en lille tekstlabel ved siden af kortet. På Lystfiskeriforeningens hjemmeside kan du om kort tid downloade en fil, hvor samtlige labels og navne til de enkelte kort kan udskrives. Desuden er der en forside til mappen samt hele denne artikel skrevet i skemaform, hvor historien om de enkelte banker indgår. Så kan uindviede selv sidde og kigge på kortene, mens de læser historien. God fornøjelse! Tidendes udsendte. - Så er den vist banket på plads. 16415

Vinterbådene december 2004 til april 2005 Vinterbådene December Januar Februar Marts April Arresø 1 båd 1 båd 1 båd 1 båd 1 båd Motor forbudt (også el ) Bagsværd Sø 2 både 2 både 2 både 2 både 2 både Motor forbudt (også el) Esrum Sø LF 46+47 LF 46+47 LF 46+47 LF 46+47 Lukket Motor er tilladt. LF 46 er uden foreningsmotoren. Frederiksdal LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 Motor er tilladt. LF 16 er fribåd. Holte LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 Motor er tilladt. LF 9 er fribåd. Lyngby Sø 5 både 5 både 5 både 5 både Lukket Motor er tilladt. LF 33 er fribåd. Præstø Fjord 1 båd 1 båd 1båd 1 båd 1 båd Motor er tilladt Søndersø 7 både 7 både LF 14+57 LF 14+57 Lukket Benzinmotor forbudt. Elmotor tilladt. LF 14 er fribåd De resterende stationer er lukket for resten af vinteren og åbner først 1. maj (Gentofte dog 15 april). LF Grejauktion Den årlige grejauktion er nu fastsat til onsdag den 19. januar 2005 Indlevering af effekter sker til overinspektøren senest den 31. december. 16416

Foreningsmeddelelser Nyindmeldte 57,3 Rasmus Carstensen Mosevej 8 1 th 2800 Lyngby 26 13 50 79 155,5 Tobias Holmstrup Nansensgade 11, 2 1366 København K 33 14 14 91 403,8 Ib Weise Slotsvænget 17 2800 Kgs. Lyngby 45 88 00 99 Adresseændringer 10 Erik Andersen Farendløsevej 79 4100 Ringsted 40 63 74 86 28,75 Mads Bak Højbovej 8 3460 Birkerød 25 34 88 37 37,3 Claus Berg Sneppevej 51 3120 Dronningmølle 107,35 Heinz Gerhard Humlevænget 24 3480 Fredensborg 48 47 66 16 167,45 Lars Langgaard Iversen Jernbanegade 1, 2 tv 6862 Tistrup 45 85 84 22 333,66 Michael Poulsen c/o Switzer 3250 Gilleleje 28 56 45 99 Udmeldte 394,05 Kim Thurmann Kumlehøjvej 2 3790 Hasle 33 91 71 76 Fra at være tovholder er undertegnede nu blevet udnævnt til redaktør af det ærværdige tidende. Indtil e-mailadressen er blevet ændret kan indlæg stadig sendes til Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17 3200 Helsinge eller på e-mailadressen: kajni@get2net.dk Husk! Det er Lystfiskeriforeningens medlemmer der skriver bladet. Undertegnede redigerer. Kaj 16418 Fra Naturvejleder Kaare Manniche Ebert har vi modtaget denne meddelelse: Kære LF Jeg har lige læst jeres flotte medlemsblad (september, 2004). I skriver, at fisken på forsiden er en havørred. Men det er nu en laks. I øvrigt er det en undsluppet havbrugslaks; se på halefinnen, den manglende rygfinne og brystfinnen, der alle bærer præg af ophold i et havbrug. Det gør selvfølgelig ikke fangsten ringere; jeg ville selv gerne fange en så stor fisk. Det bedste kendetegn, der i felten kan bruges til adskillelse af laks og havørred, er øjets placering. Hos laks sidder det så langt tilbage, at det danner en vinkel på 90 grader i forhold til kæbevinklen. Øjet hos en ørred sidder længere fremme mod snuden. Med venlig hilsen Kaare/Danmarks Sportsfiskerforbund Kære Lars, Det er jo kedeligt at måtte trække en lykønskning tilbage, som du nok kan forstå vi er nødt til. Samtidig må vi ønske dig tillykke med den flotte laks på 8,2 kg. Redaktionen.

Bekendtgørelse om fredningsbælter og om ophævelse af lov om saltvandsfiskeri Bekendtgørelse 2) Vandområdet inden for en afstand af 50 m fra en fiskepassages udløb eller indløb. I medfør af 31, 130, stk. 2 og 4, og 137, stk. 2, nr. 1, i fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, og efter bemyndigelse fastsættes: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om fredningsbælter i vandområder, for hvilke der ikke er fastsat særlige regler om fredningsbælter ved anden bekendtgørelse. Fredningsbælter i saltvand 2. Fiskeri er ikke tilladt i et fredningsbælte, der omfatter vandområdet inden for en afstand af 500 m fra åers, bækkes og indvandes udmunding i havet, fjorde, indvande o.lign., når denne udmunding har en bredde på mindst 2 m. Et fredningsbæltes afgrænsning fastsættes ved almindeligt dagligt højvande. Stk. 2. I perioden fra 16. september til 15. marts, begge dage inklusive, gælder stk. 1 også for vandløb, hvor udmundingens bredde er mindre end 2 m. Stk. 3. Fiskeri i et fredningsbælte er dog tilladt, når fiskeriet udøves i medfør af afgørelser om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri i saltvand, jf. 24 i fiskeriloven. Stk. 4. Erhvervsfiskeres fiskeri i et fredningsbælte kan dog indtil videre fortsættes af pågældende fisker i august, september, oktober og november måned med ruser, 1) der er anmeldt og tildelt med fortrinsret, 2) der er bestemt til fangst af blankål, og 3) hvis fangståbning og arme vender mod strømmen. Fredningsbælter i ferskvand 3. 2 gælder også for vandområder, der i henhold til lov er blevet inddraget under de regler, der gælder for fiskeri i ferske vande. 4. Fiskeri i søer er ikke tilladt i et fredningsbælte, der omfatter vandområdet inden for en afstand af 50 m fra 1) vandløbs indløb i og udløb fra søer, når mundingen er mindst 1 m bred, og 2) gennemløb i broer og dæmninger. Stk. 2. Der findes ikke fredningsbælter i søer under 10 ha. Stk. 3. Fiskeri med stang og snøre er tilladt uanset stk. 1. 5. Fiskeri er ikke tilladt i: Stk. 2. Hvis der efter tidligere lovgivning er truffet afgørelse om mere vidtgående bestemmelser om fredningsbælter, skal disse iagttages. 6. Lovligt bestående faste fangstindretninger (ålekister o.lign.) er ikke omfattet af fiskeriforbudet i 4, stk. 1, og 5. 7. Hvis Fiskeridirektoratet tilslutter sig dette, kan vandløbsmyndigheden ved etablering af fiskepassage i et vandløb tillade, at redskaber, der har været anvendt til erhvervsmæssigt fiskeri, fortsat skal kunne anvendes i fiskerirettens ejers levetid. Tilladelsen kan højst gælde i 25 år. Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan tilsvarende give tilladelse til fiskeri med stang og snøre i eller ved en kunstigt anlagt fiskepassage, hvis Fiskeridirektoratet tilslutter sig dette. 8. Fiskeridirektoratet kan tillade, at 4, stk. 1, og 5 fraviges af hensyn til fangst af fisk til klækkeanstalters forsyning med rogn. Stk. 2. Uanset 4, stk. 1, kan Fiskeridirektoratet tillade, at der i tiden 1. juni til 30. november anvendes ruser til fangst af ål og hvis fangståbning og arme vender mod strømmen, når pågældende fisker hidtil har drevet et erhvervsmæssigt fiskeri, hvortil der har været givet tilladelse til omsætning. Tilladelsen gives indtil videre. Stk. 3. Efter høring af det pågældende amtsråd eller Bornholms Kommunalbestyrelse kan Fiskeridirektoratet i særlige tilfælde tillade, at 5, stk. 1, fraviges, hvis dette ikke vil forringe forholdene for fiskebestanden i det pågældende vandløb. Straffebestemmelser 9. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 1 og 5, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. I krafttrædelsesbestemmelser m.v. 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juli 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 970 af 1. december 1994 om fredningsbælter i ferske vande ophæves. 11. Den resterende del af lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 11. november 1998, ophæves. Fiskeridirektoratet, den 9. juli 2004 1) Kunstigt anlagte fiskepassager. Jørgen Fredsted 16419

LF s flåde Fiskevand (station) Båd nr. Bemærkninger Arresø 35 Robåd Bagsværd Sø 36, 37e Robåde Bavelse 89e Robåd Buresø 23, 24f Robåde Esrum 40b, 41b, 42b, 43efb, 44, 45c, 46em, 47e Til påhængsmotor Farum 55, 56f Robåde Furesø (Holte) 1b, 2e, 3, 5em, 7c, 8, 9efb Til påhængsmotor Furesø (Fiskebæk) 25, 26f Til påhængsmotor Furesø (Frederiksdal) 16efb, 17e, 18em, 20c, 21c Til påhængsmotor Gentofte 49dfb, 80d, 81d, 82e Robåde Gyrstinge 51, 52, 53a, 54, 96, 97, 98a, 99a Robåde Haraldsted 75e, 76, 77 Robåde Lyngby 30, 31, 32, 33fb, 34 Til påhængsmotor Præstø 88c Til påhængsmotor Sjælsø 6f, 11f, 38f Robåde Søllerød Sø 65d Robåd Søndersø 14ffb, 15e, 57, 58, 59, 60, 61e Robåde Tissø 68e, 69, 70 Til påhængsmotor Tystrup 62, 63e, Robåde a = lille træbåd, b = stor træbåd, c = stor plastbåd, d = lille Rudkøbingjolle, e = bred Ejvindjolle, f = Frederiksdaljolle, m = foreningspåhængsmotor, fb = fribåd. Hvor intet bogstav er anført, er båden en smal glasfiberjolle. 16421

Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20 Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09 Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26 Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 Postgirokonto 640 1805 Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: kajni@get2net.dk Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13. Telf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, Lørdag & Søndag lukket Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60 Hjemmeside og web-booking: www.lystfiskeriforeningen.dk Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Bibliotek: Formanden Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60 Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01 Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30 Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28 Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN 0904-5414