Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv



Relaterede dokumenter
Gør tanke til handling VIA University College. Brug af kultur i demensarbejdet Anders Møller Jensen, Ph.d. Studerende VIA Aldring og Demens

Demens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Workshop L , aktiv aldring

Husker du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre. en undersøgelse AF reminiscensmetoden

LIVSHISTORIE PÅ COMPUTER, TABLET & SMARTPHONE MLH.DK

LIVSHISTORIE PÅ COMPUTER, TABLET & SMARTPHONE MLH.DK

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Husker Du? Om anvendelse af minder og erindringer i plejen af ældre. En undersøgelse af reminiscensmetoden

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Der er udarbejdet en Demensstrategi, som særligt udmønter Ældre- og Værdighedspolitikkens intentioner i forhold til mennesker med demenslidelse.

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Teknologi i kognitiv intervention

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Mål for temaet om livskvalitet 1. Rehabilitering. Udkast til Ældre- og Værdighedspolitik 2018

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

K V A L I T E T S P O L I T I K

Udkast til Ældre og Værdighedspolitik 2018

Serviceinformation. Dagtilbud for borgere med demens

25/02/2016. Patienter med demens indlagt på ortopædkirurgisk. afdeling - fokus på plejen, omsorgen og brug af psykosociale metoder under indlæggelsen

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI

FÅ DIN HELT EGEN MUSIKVEN MUSIK GØR EN FORSKEL PÅ PLEJECENTRE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Patienter med demens indlagt på hospitalet

MUSEUMSBASEREDE REMINISCENSSESSIONER FOR MENNESKER MED DEMENS OG DERES OMSORGSGIVERE

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Velfærdsteknologi til borgere med udviklingshæmning og mentale/kognitive handicap -hvad findes, hvad kan teknologierne?

Status på indsatser finansieret af ældrepuljen

Haderslev Kommune Projektbeskrivelse

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN

Helle M. Christensen

Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Et godt liv med demens

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap

Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens?

Opblomstring af liv på plejecentre. Kobling af plejehjem og lokalsamfund

Et godt liv med demens

Denne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Udfordringer og muligheder ved implementering

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Strategisk udvikling af socialpsykiatrien

Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens

PFA Pension. PFA Omsorg. Mere til dig og dine nærmeste

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Baggrundsrapport for projekt om reminiscens. Juli Mette Birk-Olsen

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Det vellykkede møde med pårørende - og udfordringerne.

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Notat. Det Sociale Udvalg Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Malene Ravn, Jakob Stenspil og Stine Nielsen

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Transkript:

Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College amj@via.dk

Reminiscens som begreb 77,5 pct. af kommunerne anvender reminiscens metoden i arbejdet med personer med demens (2010) Forskellige begreber er i spil i praksis: Bruger/arbejder med livshistorie Bruger reminiscens Reminiscens og life review

Definitionen på reminiscens Reminiscens er bevidst brug af genstande, f.eks. fotografier, dufte, musik og samtale, med henblik på at fremme tilbagekaldelsen af behagelige minder. Fokus i reminiscens arbejdet er at stimulere personen, give nydelse og skabe en følelse af præstation og selvværd. De forventede resultater af reminiscens er forbedring af personens livskvalitet, adfærd og humør. Dempsey (2014)

Erindringslandskabet og glemselshavet Personens livshistorie (levede liv) giver et erindringens landskab med bakker og dale Med fremadskridende demens vil glemslens hav i stigende grad oversvømme landskabet, så bjergtinderne fremstår som isolerede øer i et hav Fromholt (1990)

Reminiscens i praksis Spontan Planlagt Individuelt Grupper Mødet på gangen. Rengøring eller praktisk arbejde. Eftermiddagskaffe. Samtalen ved TV. Morgen hygiejne. Spise situationer. Kontaktstund. Erindringsgrupper. Udflugter.

Dansk Center for Reminiscens Etableret i 1997 af historiker Ove Dahl Centeret har været en væsentlig spiller i udviklingen af bogmateriale og spil til anvendelse i reminiscens sammenhæng Etablering af et righoldigt udvalg af erindringskasser som stadig er til udlån gennem de Samvirkende Menighedsplejere Seneste skud på stammen er digitale erindringskasser som kan tilgås via internettet www.reminiscens.dk

Cochrane review om reminiscens Gennemført i 2005 Metaanalyse af 4 studier Studierne var små i størrelse og anvendte forskellige former for implementering af reminiscens Analyser vist forbedring af kognition, humør og funktionsniveau ved anvendelse af reminiscens Anbefaler flere undersøgelser med større deltagerantal og høj kvalitet for at kunne konkludere mere præcist om effekten af reminiscens Woods (2005)

Dansk reminiscens forskningsprojekt 2006-2009 Cluster randomiceret kontrolleret studie (RCT) 10 plejecentre indgik i undersøgelsen Implementeringsperiode over 12 md. Resultaterne viste at anvendelsen af reminiscens potentielt havde en positiv effekt på beboerne Plejepersonalet havde derimod positiv effekt ud af arbejdet med reminiscens målt på deres professionelle virke og oplevelse af kontakt med beboerne Personalet anbefalede metoden til andre plejeenheder Gudex (2010)

The European Reminiscence Network Op startet i 1993 Pam Schweitzer Praktikernetværk som arbejder med udviklingen af reminiscensmetoden inden for demenspleje og -omsorg samt udvikling af uddannelsesinitiativer Medlemmer fra 20 EU lande Remembering Yesterday, Caring Today (RYCT) koncept hvor pårørende og mennesker med demens indgår i reminiscensgrupper 10 sessioner www.europeanreminiscencenetwork.org www.rememberingtogether.eu

REMcare projekt 2012 Undersøgelse af effekten og omkostnings-effektiviteten af fælles reminiscens-sessioner pårørende og personer med demens (RYCT) Multicenter studie med en implementering over 10 md. Resultatet viste ingen omkostnings-effektivitet Selv om der kan påvises nogen effekt hos personer med demens skal det ses i sammenhæng med et større angst og stress niveau hos de pårørende! Woods (2012)

Kvalitative perspektiver på REMcare 2013 18 pårørende interviewet efter at have deltaget i RYCT forløb Deltagerne havde blandede oplevelser med forløbet Negative aspekter omfattende Manglende pusterum fra deres pårørende Manglende vægt på deres egne behov Oplevelser af yderligere stress og skyld gennem ikke at være stand til at gennemføre nyerhvervede færdigheder Melunsky (2013)

Individuel reminiscens og livshistoriske bøger Review hvor 5 RCT forsøg med individuel reminiscens blev gennemgået Undersøgelser hvor personens liv kronologisk blev gennemgået og der blev udarbejdet livshistoriske bøger viste positive effekter på kognition og velvære Hvor reminiscensarbejdet var mindre personligt, og hukommelses-triggers var mindre specifikt relevante for personen, var der færre tegn på effekt Livshistorie bøger er blevet udviklet i forskellige multimedia formater Subramaniam (2012)

Demens Film DVD box-sæt med 50 kortfilm målrettet mennesker med demens - i alt over 6 timers film Produktet kan fungere som et supplement til klassisk reminiscensmateriale og er let at bruge for personalet i hverdagen, da det er umiddelbart tilgængeligt og med stor variation i temaer Bjørnskov & Jensen (2014)

Den svære implementering af reminiscens 2014 18 plejecentre indgik i et RCT studie 9 implementeringsenheder Intention-to-treat analyse vs. per-protocol analyse 3 af de 9 kunne ikke dokumentere implementering af reminiscens trods vel gennemført uddannelsesforløb Per-protocol analyse gav en signifikant effekt på livskvalitet (QOL-AD) med 5,22 (p = 0.04; 95% confidence interval 0.11-10.34) O Shea (2014)

Tilgængelige ressourcer

Bøger & Spil

Socialstyrelsens hjemmeside Tema om reminiscens i plejen og omsorgen af mennesker med demens Praksiseksempler: Den gamle by Erindringsgrupper Livsplakater Erindringsstue www.socialstyrelsen.dk/demens

Sundhed på P1 Temaudsendelse om demens og brugen af reminiscens i plejen og omsorgen Særligt fokus på DVD-box sættet Liv i minderne http://www.dr.dk/arkivp1/sundhed/udsendelser/2013/11/24174029.htm

Erindringsformidling i Den Gamle By

Forskningsnetværk for reminiscens Forskningsnetværk for reminiscens (forskrem) er et forum for deling af viden inden for reminiscensforskningsfeltet. Netværket skal afsøge mulighederne for opstart af reminiscensforskningsprojekter i Danmark. Formålet er at udvikle en bedre forståelse for - og mere velovervejet anvendelse af - reminiscens i praksis og i klinisk sammenhæng. Formidling af viden: Netværket formidler sin viden til praksis gennem allerede etablerede fora inden for demensområdet. Følgende personer kan deltage i netværket: Enkeltpersoner, der forsker i reminiscens Enkeltpersoner, der arbejder med forskningsbaseret formidling eller undervisning inden for reminiscensfeltet Enkeltpersoner, der i deres virke understøtter formålet for forskningsnetværket

Sammenfatning Reminiscens er en populær og udbredt metode inden for demensomsorgen Studier har vist effekt på bl.a. humør, kognition og livskvalitet Der er behov for flere undersøgelser inden der kan drages nogen endelig konklusion omkring effekten af reminiscens i forhold til andre psykosociale metoder Danmark har potentielt en del at lære fra udlandet om hvordan man systematisk arbejder med reminiscens