Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
|
|
|
- Christian Mathiasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet
2 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, danskere er demente har Alzheimers sygdom (AS) 3 Viden omkring smerter hos patienter med demens er sparsom 1. Sørensen J, Scand J Public Health Sjøgren P, Eur J Pain Sundhedsstyrelsen MTV rapport Scherder E. Psychiatry Pautex J Am Geriatr Soc 2006
3 Smerter hos plejehjemsbeboere Actherberg Pain 2010
4 Underrapportering af smerter Mäntylselka et al, Age and Ageing 2004 ** ** ** * * * P < 0,05 ** P < 0,01
5 Hyppighed af smerter (n = 321) Κ = 0.34 χ 2 test p<0.001 Procent % Patient Pårørende Ingen smerter Moderate smerter Ekstreme smerter > 65 år: 50 % har rapporterer smerter
6 Sammenhæng med kliniske variable Ingen smerter n = 214 Patient-rated Smerter n = 107 p Ingen smerter n= 153 Pårørende-rated Smerter n=166 Alder NS NS % Kvinder ** ** MMSE NS NS Cornell ** *** NPI-Q * * Livskvalitet EQ-L VAS *** *** p QoL-AD *** *** * P < 0.05 ** P < 0.01 *** P < 0.001
7 Prædiktorer for smerter
8 Underbehandling af smerter Horgas and Tsai 1997 Forbrug af smertestillende hos plejehjemsbeboere. Demente får signifikant mindre smertestillende end ikke demente også når der kontrolleres for smertefulde lidelser Morrison 2000 Indlagt patienter (> 70 år) med hoftefraktur. Demente (svær grad) får 1/3 af den morfin som kognitivt intakte. ¾ har ikke en fast ordination af smertestillende!!!
9 Årsager? Patienter med demens kommunikerer ikke smerter til deres plejere => underrapportering?
10 Årsager? Patienter med demens kommunikerer ikke smerter til deres plejere => underrapportering? Færre smertefulde lidelser?
11 Årsager? Patienter med demens kommunikerer ikke smerter til deres plejere => underrapportering? Færre smertefulde lidelser? Der er en ændret smerteopfattelse/ bearbejdning pga den neurodegenerative process ved Alzheimers sygdom?
12 Evne til selv at rapportere smerte
13 Smerterapport ved svær demens
14 Undervurdering af smerter
15
16 Effekt af smertebehandling på agitation
17 Algoritme smertevurdering 1. Forsøg først med selv-rapport. Forsøg med forskellige metoder, selv et ja er godt. Hvis ikke muligt dokumenter. Forsøg løbende.
18 Algoritme smertevurdering 1. Forsøg først med selv-rapport. Forsøg med forskellige metoder, selv et ja er godt. Hvis ikke muligt dokumenter. Forsøg løbende. 2. Identificer patologi eller procedurer der kan forårsage smerter.
19 Algoritme smertevurdering 1. Forsøg først med selv-rapport. Forsøg med forskellige metoder, selv et ja er godt. Hvis ikke muligt dokumenter. Forsøg løbende. 2. Identificer patologi eller procedurer der kan forårsage smerter. 3. Identificer adfærd der kunne indikere smerter. En smerteadfærdsskala kan evt. benyttes.
20 Tegn på smerter
21
22 Brug af skalaer Skalaen skal være valideret i den pågældende population og situation Kan hjælpe til at identificere adfærd der kunne indikere smerter Er ikke det samme som selvrapport
23 Algoritme smertevurdering 1. Forsøg først med selv-rapport. Forsøg med forskellige metoder, selv et ja er godt. Hvis ikke muligt dokumenter. Forsøg løbende. 2. Identificer patologi eller procedurer der kan forårsage smerter. 3. Identificer adfærd der kunne indikere smerter. En smerteadfærdsskala kan evt. benyttes. 4. Identificer adfærd som pårørende, personale og andre der kende patienten godt mener kunne indikere at patienten har smerter. 5. Forsøg med analgetika.
24
25 Fysiologiske indikatorer
26 Selv-rapporteret smerte er gold standard selv hos den svært demente Smerter er hvad beboeren siger de er
27 Smertestimuli
28 Smertestimuli
29 Hypothese: Der er en ændret bearbejdning af smerter hos patienter med Alzheimers sygdom
30 Spørgsmål og tak for opmærksomheden!!
31
Observation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau
Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt
EN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Demenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Medicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Teknologi i kognitiv intervention
Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog [email protected] Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens
Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom
Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende
Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund
Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Lektor Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Center for anvendt sundhedstjenesteforskning UCL
Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid
Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus [email protected] Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen
National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens [email protected]
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark
21-3-216 1 -et non-profit projekt under ledelse af postdoc Søren Thorgaard Skou og professor Ewa Roos Godt Liv med Artrose i Danmark Evidensbaseret behandling af knæ- og hofteartrose i klinisk praksis
Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen
Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:
DAISY PSYKO-SOCIAL FOR DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE INTERVENTION EFFEKT AF TIDLIG. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 6
DAISY EFFEKT AF TIDLIG PSYKO-SOCIAL INTERVENTION FOR DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 6 Udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18-5000 Odense C Tlf. 74 42 37
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Smertevurdering og smertebehandling
Patientinformation Smertevurdering og smertebehandling www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Smertevurdering og smertebehandling Denne pjece er tænkt til dig, som skal have foretaget en operation. Pjecen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed
Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte
Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen
Danske Ældreråd Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt demente og pårørende med 100 kroner
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178
Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse
Sedationsstrategi, bilag
Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk
Projektbeskrivelse. Udarbejdet af: Klinisk oversygeplejerske Ulla Helsted Dato: 30.12.2008 Direktør og sygeplejerske Connie Engelund
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Klinisk oversygeplejerske Ulla Helsted Dato: 30.12.2008 Direktør og sygeplejerske Connie Engelund 1. Projektets titel og projektperiode 2. Projektets baggrund Den aktuelle
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Den medicinske og lægelige behandling af døende plejehjemsbeboere
Den medicinske og lægelige behandling af døende plejehjemsbeboere Undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død i 2008 Baggrunden, metoden og gennemførelsen Landsforeningen Liv&Død har til formål
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.
LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer
Betydningen af en god kommunikation og relationsopbygning, når smerter udredes hos beboere med demens. Ellen Margrethe Krogh Kristoffersen
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Title: Prøvens art: Betydningen af en god kommunikation og relationsopbygning, når smerter udredes hos beboere med demens. The importance
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Stepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: [email protected] Stepped-care Der er en fortsat stigning i
USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Patienter med demens indlagt på hospitalet
Gør tanke til handling VIA University College Patienter med demens indlagt på hospitalet Anders Møller Jensen Ph.d. studerend ved OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og udviklingskonsulent ved
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: [email protected] Verden opleves med hjernen,
Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Smertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Kognitiv stimulation til borgere med frontotemporale vanskeligheder
Kognitiv stimulation til borgere med frontotemporale vanskeligheder Britta Pedersen Demensvejleder, SSA & Neuropædagog Helle Kousgaard Hansen Psykomotorisk Terapeut, SSA & Neuropædagog Kim Michael Alberg
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Gynækologisk afdeling
Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg
Henrik Holton, optometrist, F.A.A.O. Synscentralen i Vordingborg Lysets indflydelse på øjets kontrastfølsomhed hos AMD patienter Henrik Holton, Synscentralen i Vordingborg Asger Bye Christiansen, Laboratoriet
Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet
Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet Kristine Hoffmann, læge Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Hvordan fik vi denne ide? Inspiration
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Smertebehandling til opioidafhængige
Smertebehandling til opioidafhængige Nina Brünés, faglig konsulent for socialsygeplejerskerne, maj 2018 Smerte er, hvad patienten siger det er - hvorfor er smertebehandlingen så vanskelig og kompliceret,
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen
Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Livet med demens Demens og aggression: Demens er en sygdom i hjernen og kan forekomme hos voksne i alle aldre, men er hyppigst hos ældre. Demens er betegnelsen
Bilag II. Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling
Bilag II Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra PRAC s anbefaling 32 Videnskabelige konklusioner og detaljeret redegørelse for den
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
