Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Transkript

1 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG

2 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer den til borgere med demens? Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ad Målrettet og tidsbestemt :.Når de aftalte mål er nået, er rehabiliteringen afsluttet, med mindre der er aftalt nye mål. Ad Selvstændigt : Selvstændigt betyder i hverdagssprog, at borgeren selv kan bestemme, planlægge og gennemføre sin dagligdag lige som alle andre borgere. (citat Hvidbogen)

3 Viborg Kommunes definition Målet med Aktivt Hverdagsliv er, at du genvinder og bevarer dine færdigheder, så du kan opretholde en meningsfuld og aktiv hverdag. Aktivt Hverdagsliv tager udgangspunkt i dine ressourcer og interesser og bygger på en indsats med træning, støtte og en hjælpende hånd.

4 . Vi tror, at små forandringer det at være fysisk aktiv, have sociale kontakter og være tryg i dine egne omgivelser har stor betydning for din livskvalitet i hverdagen. Vi ved, det er vigtigt, at blive ved med at leve livet så aktivt som muligt, så du derved selv kan bestemme mest muligt over dit eget liv. (Aktivt Hverdagsliv Viborg Kommune) gælder det mon også for demente?

5 Kortlægning af kommunernes erfaringer med hverdagsrehabilitering Socialstyrelsen maj 2013 Hvad siger rapporten om borgere med demens?

6 92 kommuner er i gang med hverdagsrehabilitering men mest i hjemmeplejen 26 kommuner har rehabiliteringstilbud til borgere i plejeboliger, lige så mange er i gang med at etablere tilbud. Primære målgruppe er nye borgere, der søger støtte efter 83. Tendensen er at hverdagsrehabilitering bliver kommunens tilbud, når der søges om hjælp. Hverdagsrehabilitering bliver dermed AN OFFER YOU CAN T REFUSE Rekruttering lykkes bedst, når VISITATIONEN har deltaget i kompetenceudvikling ift. rehabilitering

7 Eksempler på eksklusionskriterier, altså borgere, der ikke får tilbuddet: Borgere med demens Terminale borgere Borgere der ikke samarbejder Borgere med misbrug Borgere, som kun vil få bedre livskvalitet

8 Kan vi bruge rehabiliteringsbegrebet i forhold til demensramte borgere? Fordele og ulemper? Hvordan skal begrebet evt. omskrives, så det passer til den demente borger?

9 Hvorfor arbejde rehabiliterende på plejecentre? Borgeren får større livskvalitet ved at være selvhjulpen. Hvis beboerne kan klare personlig hygiejne selv, er det et bedre liv. Det hjælper også på det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne. Det er også godt for de sociale relationer og giver plads til mere psykosocialt arbejde. (Kortlægningsrapporten s. 16)

10 Hvis mål arbejder vi efter? Visitators - eller borgerens? COPM: (Canadian Occupational Performance Measure): Aktivitetsudøvelse er mere et OPLEVET end et OBSERVERET fænomen Klienten vurderer selv sit funktionsniveau (fra manualen)

11 COPM: Klienten vurderer sig selv i forhold til: Egenomsorg Arbejde (pligter) Fritid

12 Klienten vurderer sig selv i forhold til Betydning Udførelse Tilfredshed

13 Det kan en borger med demens da ikke.?? Måske ikke. men: COPM interviewet kan også gennemføres med pårørende

14 Hvad er forskellen på: Socialpædagogisk Handleplan og Hverdagsrehabilitering?

15 Vores bud på forskellen Socialpædagogisk Handleplan tager udgangspunkt i ET PROBLEM og Hverdagsrehabilitering tager udgangspunkt i MESTRINGSRESSOURCER

16 Nogle kalder det en hverdagsrehabiliterende TILGANG Borgere med demens har glæde af den hverdagsrehabiliterende tilgang Indsatsen handler om et målrettet og sammenhængende fokus på ressourcer Knud Erik Jensen på

17 Et målrettet og sammenhængende fokus på den enkeltes ressourcer (lige nu)

18 Alle faggrupper skal have en hverdagsrehabiliterende tilgang

19 Succesfuld rehabilitering handler ikke kun om borgeren potentiale Gør vi selv borgerne mere hjælpeløse ved at servicere dem?

20 Alderdommens værste plager Ensomhed Kedsomhed Hjælpeløshed (Eden-konceptet) Har det noget med rehabilitering at gøre? (ja)

21 SFI konkluderer i forbindelse med rapporten om omsorg og livskvalitet i plejeboligen (2012)

22 Toftegården har fået penge på baggrund af Ældrekommissionens rapport

23 Har vi tilbud til mændene?

24 Hvad vil Svenning (ved indflytning) og hvad ser personalet Svenning Observationer Tænker personalet som et service team Sidder mange timer foran fjernsynet Spekulere meget Har ondt alle steder

25 Køkkenhaveprojektet Livshistorie Hvad skal der til? Hvad vil vi gerne opnå?

26 Forudsætninger Hvordan ændres holdninger? Kultur Undervisning Ledelse Hvordan skaffes ressourcer? Se nye muligheder

27 Hvad kom der ud af det? Vi plantede et frø og nu har vi en hel have

28 Kan de frivillige arbejde rehabiliterende?

29 Er det legitimt at være gammel og svækket? Jette Thuesen spørger: Er vi ved at bevæge os over i en tilgang til svækkelse i alderdommen som et fleksibelt fænomen, der kan trænes og aktiveres væk?