Business Center Bornholm Repræsentantskabsmøde 30. april 2014 ÅRSBERETNING

Business Center Bornholm Repræsentantskabsmøde 30. april 2014 ÅRSBERETNING 2013

2 Forord Spændende og travlt år for Business Center Bornholm 2013 var et både spændende og travlt år for Business Center Bornholm, og i denne årsberetning bliver en række af de større begivenheder og tiltag beskrevet. I 2013 fusionerede de to organisationer, Bornholms Erhvervsråd og bestyrelsen for BCB, til én samlet, stærk organisation, der arbejder og fortsat vil arbejde engageret for fremgang i det bornholmske erhvervsliv. Fokus har været på opsøgende og proaktiv lokal erhvervsservice for såvel øens eksisterende virksomheder som nye iværksættere, markedsføring af Bornholm og øens virksomheder, indsats på tilflytterområdet og information om væksttiltag på øen. Det har blandt andet betydet: - at BCB har haft kontakt med 142 af øens virksomheder og efterfølgende givet konkret vejledning til 73 af disse virksomheder indenfor en stor og meget varieret række områder, - at BCB introducerede sin nye hjemmeside med tydelig information og markedsføring af det samlede erhvervsfremmesystem, - at BCB lancerede den nye kommunikationsstrategi og markedsføringsplan med film og katalog, omhandlende samlet set 30-40 bornholmske virksomheder, - at BCB har haft kontakt til omkring 100 udenøs borgere med henblik på jobs på øen, og i samarbejde med BRK budt 989 tilflyttere velkommen til Bornholm med brev og brochure og været i løbende dialog med og arrangeret aktiviteter for tilflyttere, - at BCB i 2013 har udgivet 4 B-Business erhvervsmagasiner, hvor Bornholms succeshistorier også videreformidles ud over øens grænser både nationalt og internationalt, og et magasin i samarbejde med Bornholms Vækstforum om alle Bornholms erhvervsfremmeaktører, - at BCB har fortsat den gode fremdrift i det store projekt Grønt Byggeri, som i 2013 virkelig har skubbet til efterspørgslen på energirenoveringer på øen, - at BCB har ledet udviklingsprojektet indenfor turismeerhvervet, Comfortness Koncept Bornholm, som i 2013 havde 38 deltagende partnere indenfor branchen lige fra hoteller og campingpladser til oplevelsesaktører, og - at BCB har været med til at stifte, og fungerer som sekretariat for, den erhvervsdrivende forening Energi Udvikling Bornholm (EUB) som blev stiftet med det overordnede formål at indfri visionen om, at der på Bornholm investeres, implementeres og testes nye teknologier i fuld samfundsskala i et samarbejdende energisystem. BCB s store engagement og involvering, samt de mange og forskelligartede aktiviteter viser, at BCB er en central og væsentlig aktør for væksten i det bornholmske erhvervsliv og samfund. I alt 48 bornholmske virksomheder har i 2013, tilkendegivet deres opbakning til Business Centerets arbejde indenfor lokal erhvervsservice ved at støtte med et kontant bidrag. Jeg er derfor overbevist om, at der også fremover vil være udbredt tilfredshed i det lokale erhvervsliv med Business Center Bornholms virke. 2013 har også været året, hvor BCB har styrket samarbejdet med mange interessenter på Bornholm og ikke mindst andre erhvervsaktører. Et samarbejde, som vi vil gøre vores til fortsætter i 2014. Peter Vesløv Formand for Business Center Bornholms bestyrelse Aktivt år for BCB på de fi re primære indsatsområder Business Center Bornholm har i 2013 arbejdet støt fremad efter de retningslinjer, der blev udstukket i udviklingskontrakten mellem BCB og Bornholms Vækstforum i 2012. Indsatsen er fokuseret på fire hovedområder, der tilsammen understøtter udvikling af øens erhvervsliv. Det er efterhånden bredt anerkendt indenfor det bornholmske erhvervsliv, at den service Business Center Bornholm yder, gør en forskel både med hensyn til at styrke de enkelte virksomheder og med hensyn til at øge væksten på Bornholm generelt. Business Center Bornholm har således i 2013 fortsat det arbejde, man startede i 2012, og som er beskrevet i den udviklingskontrakt, man indgik med Bornholms Vækstforum i 2012. Arbejdet baserer sig på fire overordnede forretningsområder: A. Udvikle en opsøgende og proaktiv lokal erhvervsservice B. Udvikle og fastholde forretningsrelationer nationalt og internationalt C. Indsats på tilflytterområdet D. Indsats på informationsområdet Lokal erhvervsservice Arbejdet indenfor dette felt har i 2013 betydet, at konsulenterne fra BCB blandt andet har haft kontakt med 142 af øens virksomheder. Af disse 142 modtog 73 virksomheder efterfølgende 158 forskellige vejledningsforløb. Vejledningen, som de 73 virksomheder har modtaget, var primært rettet mod ledelsesudvikling, produktivitetsudvikling og virksomhedernes generelle interne procedurer. En efterfølgende undersøgelse viser at 94,3 procent har været tilfredse med vejledningsforløbet. Forretningsrelationer I 2013 har den overordnede strategi været at støtte bestræbelserne på at skabe flere jobs og nye virksomheder på Bornholm blandt andet ved at markedsføre øen som Bright Green Island. Her har det handlet om dels at skabe og fastholde øens grønne image og dels at forankre øens virksomheder generelt i og omkring BGI-målsætningen. F.eks. er der afholdt 32 Energy Tours samt møder og præsentationer for et stort antal internationale virksomheder udenfor Bornholm, som til dels også var inviteret til og deltog i Ecoisland Global Summit 2013 konferencen, som BCB afviklede i efteråret 2013. Derudover var BCB med til at arrangere og afvikle den store internationale ISOkonference, som Dansk Standard afholdt her på øen. Tilfl ytterområdet En af tilflytterprojektets vigtigste opgaver er at tiltrække kompetent arbejdskraft til ledige stillinger på Bornholm. Derfor gennemfører BCB aktiviteter i samarbejde med bornholmske virksomheder. Blandt andet gennemføres hvert år Karrieredagen - således også i 2013. Tilflytterprojektet deltager også på relevante messer i Danmark og arrangerer inspirationsture til Bornholm for at vise, hvordan det er at bo og arbejde på Bornholm. En anden vigtig aktivitet er at sikre, at de nye bornholmere bliver på øen. Derfor driver tilflytterprojektet et stort netværk af tilflytterambassadører, som står til rådighed for tilflyttere. BCB laver også arrangementer for tilflyttere, så de kan møde hinanden, og få en snak med tilflytterguiden og tilflytterambassadørerne. Information og markedsføring Siden sidste års generalforsamling har BCB udgivet fire B-magasiner og et special-magasin i forbindelse med Folkemødet 2013, som beskriver alle de bornholmske erhvervsfremmeaktører. Alle magasiner ligger samtidig på internettet på BCBs nye hjemmeside. BCB introducerede i 2013 sin nye hjemmeside, der mere tydeligt informerer og markedsfører det samlede erhvervsfremmesystem på Bornholm. I 2013 blev også BCB s kommunikationsstrategi med blandt andet film, katalog og facebookprofil færdiggjort og lanceret. Endelig har BCB været repræsenteret på forskellige messer og konferencer i løbet af det forgangne år. Business Center Bornholm Store Torv 11, 1. sal 3700 Rønne Tlf.: 56 95 73 00 Hjemmeside: bornholm.biz E-mail: info@bornholm.biz Telefontider: Mandag - Tordag kl. 09.00-15.00 Fredag kl. 09.00-13.00 Business Center Bornholms bestyrelse Formandsskab og Forretningsudvalg: Peter Vesløv, DI-Bornholm (formand) Jens Skovgaard, LO-Bornholm (Næstformand) Jane Wickmann, Bornholms Vækstforum Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Benny Schou, Horesta Henrik Erichsen, Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening Lars-Ole Hjort-Larsen, Bornholms Landbrug Morten Iversen, Dansk Byggeri Lars Knudsen, Håndværksrådet Klaus Holm, LO Bornholm Peter Lund Olsen, DA Bornholm Carsten Holm Nielsen, Pengeinstittutterne (Ekstraordinært medlem) Medlemmer med observatørstatus: Winni Grosbøll, Borgmester Steen Colberg Jensen, Viceborgmester Mads Kofod, Campus Bornholm Kolofon: Udgiver: Business Center Bornholm Redaktion: Vibeke Rask Grøn Grafi k: Bornholms Tidende Foto: Berit Hvassum m.fl. Layout og tryk: Bornholms Tidende

3 Erhvervsservice til 142 lokale virksomheder Fredrik Romberg, direktør for Business Center Bornholm: Det handler først og fremmest om produktivitet, interne procedurer og ledelsesudvikling, når lokale virksomheder søger vejledning hos os. Evalueringen af 2013 viser, at der er meget stor tilfredshed med den vejledning vi giver, og det er jeg naturligvis meget glad for. Da Business Center Bornholms lokale erhvervsservice i 2012 gik i gang med vejledningen af virksomhederne, var man overbevist om, at behovet først og fremmest ville ligge indenfor ledelses- og virksomhedsudvikling, siger konsulent John Noer, og formodningen har vist sig at holde stik. Statistik for 2013 viser, at 48 procent af samtlige henvendelser til BCB s erhvervsservice-afdeling handlede om produktivitet, interne procedurer og ledelsesudvikling i virksomhederne. -Der er et kæmpe stort behov for at få ordentlig struktur på dagligdagen i mange virksomheder, siger John Noer. Behov for at få styr på arbejdsgangene, papirgangene og organisationen således, at ejer-lederen kan få mulighed for at træde et skridt tilbage, så han/hun kan få overblik over virksomheden og træffe korrekte beslutninger. - Der er kun én, der kan og skal træffe den slags beslutninger, og det er chefen, derfor skal der være tid til ledelse og udvikling, ellers går det galt på sigt, påpeger John Noer. De mange små og mellemstore bornholmske virksomheder har typisk udviklet sig fra at være en enkelt-mands virksomhed, der har fået mere og mere travlt. Efterhånden er der ansat én mere og én mere, og i dag står man måske med 12-14 ansatte, og kravet til chefen er pludselig blevet et helt andet. John Noer har ofte set, at chefen er dybt engageret i det faglige arbejde virksomheden udfører, og ledelse og forretningsudvikling er gledet i baggrunden. Han forklarer, at man i erhvervsservice regi i det forgangne år, har arbejdet videre med 71 virksomheder, netop med stort fokus på virksomhedernes strukturelle organisering. - Ved at komme udefra med nye, friske øjne kan vi hjælpe med at få en hensigtsmæssig struktur og nogle gode rutiner bygget op, hvilket som regel fører til et bedre bundlinjeresultat, eller at ejer-lederen kan få sin egen arbejdstid nedsat til et nogenlunde acceptabelt niveau. Erhvervsservice har i det hele taget haft ledelse som nøgleord siden starten i 2012 og har blandt andet arrangeret ledelseskurser sammen med Teknologiske Institut, hvor der i 2013 deltog i alt 28 virksomhedsledere. - På et kursus deltog for første gang tre landmænd, og det er vi utrolig glade for, siger John Noer og peger på, at uanset om man driver landbrug eller anden virksomhed er problemstillingerne omkring ledelse, medarbejdere, arbejdsstrukturer og ansvarsfordeling de samme. Han understreger, at ledelsesudvikling også i 2014 er et højt prioriteret vejledningsområde. Salg og markedsføring En anden stor aktivitet for BCB s erhvervsservice i 2013 har været at skabe opmærksomhed på virksomhedernes salgskanaler og kundegrupper for med den viden, målrettet at øge væksten i virksomheden. - Det er typisk vejledning vi giver ude i de enkelte virksomheder, understreger John Noer. Han opfordrer til en nøje gennemgang af regnskaberne for at se, hvad det præcist er, der skaber omsætning og overskud. Det vil, alt andet lige, være indenfor det område, at virksomheden skal forsøge at øge sine aktiviteter på sigt. -Har man ikke allerede et regnskabssystem, der tager højde for den type differentiering på indtægts- og udgiftssiden, vejleder vi naturligvis omkring mulighederne. Markedsføring i dag er mange ting og erhvervsservice har derfor afholdt et gå-hjem-møde med titlen Vækst via de sociale medier. Det var populært! - Hele 58 personer dukkede op, fortæller John Noer. Nogle vidste meget om emnet, andre næsten intet, men var nysgerrige. Der var stor tilfredshed med mødet og 2/3 dele af deltagerne var meget interesserede i at lære mere. 20 gav udtryk for, at de rigtig gerne ville indgå i et netværk, så erfaringer kunne udveksles og ideer diskuteres. Der blev fundet en dato, men kun 8 tilmeldte sig netværksmødet, så man valgte i fælles forståelse at sætte netværket på stand-by på ubestemt tid. - Vi har stadig antennerne ude, for at finde flere interesserede, da vi mener, at netværk kan være et vigtigt led i afsætningsudvikling hos en række bornholmske virksomheder, fortæller John Noer. En tilfredshedsmåling Efter hvert møde eller forløb beder BCB s erhvervsservice om en evaluering af forløbet. En samlet bedømmelse af årets tilbagemeldinger viser, at deltagerne er meget tilfredse og føler sig bedre rustet til at imødegå fremtidens udfordringer. De adspurgte deltagere har også været meget tilfredse med den /de konsulenter, de har været i kontakt med og syntes vejledningen har været både effektiv og målrettet. Endelig er 90 procent af de adspurgte faktisk villige til at betale et beløb, for en fremtidig rådgivning viser spørgeskemaundersøgelsen, og stort set alle er parat til at anbefale andre at søge vejledning hos BCB. Informations- og rådgivningsaktiviteter 2013: 1. Ny hjemmeside www.bornholm.biz 2. Ny folder der præsenterer Lokal erhvervsservice 3. Der er afholdt møder med revisorer og banker 4. Et gå-hjem-møde med titlen Vækst gennem sociale medier 5. Information om BCB / erhvervsservice indenfor egne netværk og handels- og erhvervsforeninger 6. Ledelseskursus i samarbejde med Teknologisk Institut 7. Direkte og telefonisk vejledning/rådgivning 142 gange 8. Magasinet Business Bornholm er udkommet 4 gange i 2013 Tema om Energi, tillæg til Berlingske Tidende og Århus Stiftstidende februar 2014: Bornholm er test-ø for hele Europa Solskinsøen får en helt ny betydning, når Bornholms Regionskommune kommer i mål med den overordnede vision om at være 100 % fossilfri i 2025. Solenergi udgør sammen med vind og biomasse det brændstof, der skal sætte fart på udviklingen frem mod visionen. På Bornholm arbejder beslutningstagerne på at gøre øen til Bright Green Island og 100 procent fossilfri i energiproduktionen. I bestræbelserne på at nå dertil har forskellige lokale organisationer og myndigheder involveret sig i forsknings- og udviklingsprojekter, der tilsammen gør Bornholm til én stor prøveklud for udvikling af grøn energi. Med én procent af Danmarks befolkning og en fuldt sammenlignelig sammensætning af borgere og virksomheder på Bornholm i forhold til resten af Danmark, er øen noget nær perfekt som test-ø, og i særlig grad fordi Bornholm har sit eget energisystem, som giver kontrol med alt ind- og udgående strøm. Det gør det muligt at lave tests uden forstyrrende elementer. Ifølge Fredrik Romberg, direktør i Business Center Bornholm og medlem af regeringens vækstteam for energi og klima, ligger Bornholm efterhånden forrest i feltet af smart grid-eksperter, og det betyder, at resten af Danmark og Europa kan lære af øens erfaringer. - Den energiplanlægning vi tester i øjeblikket vil komme hele Danmark til gode, siger han og peger på, at der er stor opmærksomhed omkring øens projekter ikke mindst fra udlandet. Vindenergi er en luftig størrelse Bornholm er blevet valgt som test-ø for EcoGrid EU, der er et internationalt demonstrationsprojekt, hvor 2000 bornholmske forbrugere tester nye muligheder for at styre deres elforbrug. Det er der behov for i fremtiden, hvor det meste el vil komme fra vedvarende energikilder. Når der er vindstille, eller solen ikke skinner, er der mindre el til rådighed, og så er det smart, hvis forbrugerne skruer ned for forbruget og flytter det til perioder, hvor der produceres mere el. I Danmark har vi en målsætning om at halvdelen af elforbruget i 2020 skal dækkes af vindmøller, og det er en kilde, vi ikke er herre over. Derfor skal vi ifølge Maja Bendtsen, der er projektleder for EcoGrid EU, finde ud af, hvordan vi kan tilpasse forbruget til svingningen i energiproduktionen. - Det automatiske udstyr vi tester i projektet, kan hjælpe os med at planlægge energiforbruget, så det går mindst muligt ud over vores komfort, siger hun og henviser til varmeregulering, som et godt sted at begynde. Aftensmad uanset sol og vind - Det betyder ikke så meget, at varmen ikke ligger præcist, som vi ønsker, bare den ligger inden for et fastsat interval, siger Maja Bendtsen. Men det vil være meget indgribende, hvis vi pludselig ikke kan lave mad på komfuret, se tv eller lade telefonen op, når vi vil. At fremtiden rummer mange spørgsmål, kan Klaus Vesløv skrive under på. Han er udviklingschef i energiselskabet Østkraft, der deltager i et stort fællesprojekt på Bornholm om udvikling af en simuleringsmodel. Modellen simulerer energisystemet og viser udfaldet af en række hvad nu hvis. -spørgsmål. - Ændringer i forbrugernes tilgang til egenproduktion og forbrug af energi, samt, ikke mindst, nye teknologier betyder stor usikkerhed om den retning energisektoren skal bevæge sig i, fortæller Klaus Vesløv. Bornholm fi nder balancen Han forklarer, at for at træffe bedst mulige beslutninger omkring investering og strategi er der behov for at undersøge forskellige fremtidsscenarier, og han giver nogle eksempler: - Hvad nu hvis Bornholm pludselig får 6000 el-biler og alle bilister vil lade dem op på samme tid? Eller hvad nu hvis vi implementerer et stort geotermi anlæg, anlægger en stor vindmøllepark eller noget helt fjerde? Louise Lyng Bojesen, centerchef for Teknik og Miljø i Bornholms Regionskommune er enig i at simuleringsmodellen er et uvurderligt redskab i bestræbelserne på at finde en balance. Modellen kan sætte alle ressourcer i spil og regne på udvalgte parametre, så investeringerne kan foretages ud fra bedste og billigste scenario. - Her indgår fjernvarme, siger hun. Vi kan se, hvad vi bruger af biomasse i dag og simulere, hvor meget vi erstatter, hvis vi vælger at koble solvarme på anlægget. Hermed bliver der frigjort biomasse til andre ting. - På den måde kan vi hele tiden afbalancere ressourcer og forbrug.

4 Bright Green Island Innovation i fuld gang Markedet for bæredygtige produkter og ydelser vokser hastigt. Det har ført 20 bornholmske virksomheder ind i et innovationsforløb i Business Center Bornholm regi. Drømmen er at være først med nye grønne produkter og bæredygtige forretningsmodeller. En række bornholmske virksomheder deltager i øjeblikket i et innovationsprogram, som gerne skal føre frem til produktion af bæredygtige varer og ydelser. Programmet, Bright Green Island Innovation, er et tidsbegrænset projekt i regi af projekt Grønt Byg under Business Center Bornholm (BCB). Det startede i december sidste år og løber frem til midt på sommeren. - I alt 20 virksomheder tilmeldte sig, siger Søren Femmer Jensen, der står i spidsen for innovationsprogrammet. Enkelte virksomheder hoppede fra igen efter de indledende samtaler, andre har kørt et længere forløb, og er nu i stand til selv at køre videre med deres intentioner om forretningsudvikling, og endelig fortsætter de resterende virksomheder målrettet mod direkte produktudvikling og produktlancering. Der er generelt et behov for at geare erhvervsvirksomheder til fremtidens grønne økonomi, hvilket betyder mindre ressourceforbrug, miljøvenlig produktion og i visse tilfælde også et større samfundsengagement, men kendsgerningen er, at nyskabelser og produktudvikling oftest skabes i store virksomheder, der har råd til at drive udviklingsafdelinger, lave markedsundersøgelser og tilpasse forretningsmodellen til et nyt set up. - Derfor dette projektet, som er et tilbud om at være de typisk, mindre bornholmske virksomheders udviklingsafdeling, forklarer Søren Femmer Jensen. I projektregi kan de bevæge sig ud på ukendt territorium og afprøve ideerne om ny bæredygtig produkt-, koncept- eller forretningsudvikling. Mange ideer De deltagende virksomheder har konkrete idéer, eller et ønske om at udvikle bæredygtige koncepter eller produkter, men har behov for råd og vejledning for at komme videre. - Den hjælpende hånd får de gennem programmet, forklarer Søren Femmer Jensen. Ambitionen er, at de deltagende virksomheder til sommer står med en knivskarp konceptbeskrivelse, som på to sider gør rede for deres idé. Tanken er, at de med beskrivelsen i hånden skal kunne gå til investorer, banker eller samarbejdspartnere og komme videre med deres projekt. Intentionen bag programmet, Bright Green Island Innovation er fra BCB s side, at virksomhedernes idéer bliver til produkter, som kommer på markedet og skaber vækst og arbejdspladser på øen. -Bornholmske virksomheder har den fordel, at de i kraft af Bright Green Island-brandet allerede er en del af en fortælling om bæredygtighed, tilføjer Søren Femmer Jensen og understreger, at programmet arbejder med virksomheder, der helhjertet ønsker at tage del i den grønne omstilling. Virksomhederne i programmet har en målsætning om, at en del af deres kerneforretning skal være baseret på bæredygtige produkter eller services. Kunst og møbler Søren Femmer Jensen, pointerer, at bæredygtighed både kan udspringe af avancerede løsninger og af helt almindelig snusfornuft og lavpraktiske genbrugstanker. Solceller, vindmøller eller el-biler er kun en del af den bæredygtige strømning. - Der findes et hav af bæredygtige løsninger, som slet ikke involverer teknologi, siger han og nævner et eksempel: den hollandske designer Piet Van Eek, der blandt andet laver møbler og kunst af genbrugstræ. - Udfra den ide har bornholmske Grennesminde skabt visionen Bornholms Designfabrik, fortæller han. Også Nexø Vodbinderi arbejder konstruktivt med genbrug af gamle trawl. Der kasseres tonsvis af trawl hver år, hvis de kan genbruges eller benyttes til noget helt nyt, er det et skridt i rigtige retning, når vi taler om bæredygtighed, mindre ressourceforbrug og nedsat CO2-udslip. Et bæredygtigt element kan også være et socialt bedre miljø på en arbejdsplads, hvor der er plads til folk, der kun kan arbejde på nedsat tid eller har særlige behov, og bæredygtighed kan være et alternativt forretningskoncept. Her nævner Søren Femmer Jensen leasing af børnetøj som eksempel: - Man sælger et abonnement på brugt børnetøj. Det betyder, at abonnenten med jævne mellemrum modtager en pakke genbrugstøj, der passer ens barn. Når det er blevet for småt, returneres det, og abonnenten modtager en ny stak i en større størrelse. Børnetøj bliver jo sjældent slidt op af ét barn. Søren Femmer Jensen kan nævne mange andre eksempler på lignende bæredygtige produkter og ydelser, som lige så vel kan opstå og udvikles i bornholmske virksomheder. Dog er det utopisk at tro, at alle idéerne, som er oppe at vende i Bright Green Island Innovation vil føre til noget, der står på hylderne om nogle år. Men han mener, at der er interessante tiltag og tanker, og er overbevist om, at de processer, deltagerne har gang i, vil komme både dem og øen til gavn. En nu-og-h giver håb fo 55 potentielle arbejdstagere og tilflyttere havde en rigtig informativ dag på øen, da Business Center Bornholm i samarbejde med initiativet Næste Stop Bornholm og BAGlandet afholdt Karrieredag 2014. En mørk februar-morgen fløj 55 potentielle tilflyttere fra København til Bornholm for at deltage i årets karrieredag, men selv om der endnu ikke er kommet konkret handling ud af mødet mellem de job-interesserede og det bornholmske erhvervsliv, har dagen alligevel været tilfredsstillende for begge parter. Det viser den meget positive evaluering de besøgende har afleveret. - Det er svært at få et perfekt match mellem gæst og virksomhed nu og her, men det er langtidseffekten, vi håber på, fortæller Business Center Bornholms tilflytterguide Louise Kiel, der står som praktisk arrangør af Karrieredagen. Det overordnede formål med Karrieredagen er at introducere deltagerne for nogle af øens spændende arbejdspladser, så de får øjnene op for, at et liv på Bornholm sagtens kan indeholde en udfordrende og interessant karriere og samtidig byde på gode boligmuligheder og mange fritids- og familiemuligheder. Louise Kiel peger på, at gæsterne naturligvis er nødt til at vende en eventuel flytning til Bornholm med ægtefælle, kæreste og familie, men hvis interessen for øen er vagt, og budskabet om job og boligmuligheder på Bornholm bliver spredt, lykkes det måske på et tidspunkt at få ny-tilflyttere til øen. - Men Bornholm har ikke råd til at lade være

5 er succes r fremtiden med at præsentere sig overfor ny-uddannede og arbejdssøgende, mener hun. Karrieredagen er arrangeret af tilflytterprojektet, som varetages af Business Center Bornholm. Projektet er støttet af Bornholms Vækstforum. Også det nye initiativ Næste Stop Bornholm, som Bornholms Politi, Bornholms Regionskommune og Bornholms Hospital står bag, deltog i arrangementet. Formålet med Næste Stop Bornholm er at tiltrække bl.a. politibetjente, sosu-assistenter, læger og sygeplejersker til øen. Foreningen Baglandet, et netværk for eksil-bornholmere, er også involveret i arrangementet. Deltagerne blev valgt efter profil. I år var invitationerne især rettet mod teknikere og ingeniører, idet øens industrivirksomheder netop efterspørger arbejdskraft med den baggrund, men også interesserede fra hospitalsverdenen deltog. Årets program indeholdt to virksomhedsbesøg, foredrag om Bright Green Island, indlæg fra iværksættere, pendlere og tilbageflyttere samt en jobmesse, hvor deltagerne blandt andre kunne møde repræsentanter fra Jensen Denmark, Marel og Bornholms Hospital og en ejendomsmægler. Ifølge den efterfølgende evaluering kan karrieredagen ikke forløbe bedre. Samtlige deltagere bedømte de indlagte virksomhedsbesøg og indlæggene som Gode eller Meget gode, og bortset fra en enkelt, vil alle anbefale andre at deltage i et lignende arrangement. - Vi får ros, og det tager vi til os, siger Louise Kiel, men pointerer, at det er en lang proces, at få flere til øen ad den vej. For eksempel er en karrieredagsdeltager fra i år ved at etablere sig på øen med sin kæreste nu, men den kontakt startede i 2009. Så lang tid kan det tage inden alle detaljer er på plads, og man er klar til at tage springet! Fra nær og fjern er øjne rettet mod Bright Green Island Budskabet om øen i Østersøen, der gerne vil være 100 procent bæredygtig og CO2-fri i 2025 er ved at være så udbredt, at delegationer fra Asien, Amerika og Europa har været på besøg i 2013 for at høre nærmere, og Bornholm nærmer sig den ønskede status som foregangs-ø. Business Center Bornholm skriver på sin hjemmeside, at Bright Green Island er visionen om et 100 procent bæredygtigt og CO2-frit samfund i 2025. Et samfund, der skaber bæredygtige og miljøvenlige lokale løsninger, vækst og ny forretning og et samfund, der viser verden, hvordan det er muligt for en lille ø at foretage kvalificerede angreb på presserende globale udfordringer som ressourceknaphed og drivhuseffekt. Tankegangen og budskabet er i den grad blevet opsnappet af verden omkring os i det forgangne år, og delegation efter delegation har taget kontakt til Business Center Bornholm for at få hjælp til planlægning af en Energy Tour rundt på øen for, ved selvsyn, at stifte bekendtskab med de mange tiltag. Det betyder at denne del af Business Center Bornholms aktiviteter er i stigning i forhold til tidligere. 32 delegationer med flere end 540 dybt interesserede fagfolk, politikere og journalister fra 12 forskellige lande, inklusiv Danmark, har i løbet af 2013 været rundt på Bornholm for at se, hvordan ønsker og krav omkring bæredygtighed, vedvarende energi og CO2 reduktion spiller sammen med et fuldt moderne og funktionsdygtigt samfund, og hele tiden fokuseres og videreudvikles hen mod målet. De nysgerrige delegationsmedlemmer har repræsenteret interesser så langt væk fra som Kina, Japan, Sydkorea og Malaysia, de er kommet fra USA og Canada og fra forskellige midt-europæiske lande og vores nabolande som Polen, Sverige og Finland. Mange besøg Delegationerne er ofte kommet for at høre om tankegangen bag Bright Green Island og om, hvordan initiativet bliver gjort til konkret handling, men lige så tit har der været hæftet andre forskellige specifikke besøg og møder på besøgsforløbet alt efter hvilket interessefokus delegationerne har haft. Således har EcoGrid-projektet haft rigtig stor interesse, og heraf også Villa Smart i Rønne. Derudover har angrebsvinklerne i forhold til den bæredygtige tankegang ligget på alt fra vandforsyning, varmeforsyning og affaldsbortskaffelse, Grønt Byggeri, konventionel og vedvarende el-produktion til bæredygtig svineproduktion. Udover fysiske besøg på de bornholmske forsyningsvirksomheder, og besøg ved særlige installationer eller på produktionssteder, har mange delegationer haft mulighed for at tale med både private virksomhedsledere, organisationsfolk, politikere og private, og har hermed fået et indtryk af, hvordan de forskellige bornholmske beslutningstagere og interessehavere samarbejder for en grønnere, fælles fremtid.

6 Rigtige beregninger bag politiske beslutninger Bornholm har i dag Danmarks bedste simulator, der ned i mindste detalje kan beregne konsekvenser af politikernes, borgernes og virksomhedernes handlinger på energiområdet. Nu skal den på arbejde. Den beregningsmodel firmaet Logics afleverede til Foreningen Energiudvikling Bornholm (EUB) og Business Center Bornholm i begyndelsen af marts er den mest omfattende simulatormodel i Danmark i dag. EUB, der består af Østkraft, BOFA, Rønne Varme, Bornholms Forsyning og Business Center Bornholm, bestilte simulatoren for halvandet år siden, fordi man vil have et realistisk grundlag at arbejde sammen på omkring energiudvikling. Opgaven med at konstruere og programmere simulatoren blev lagt i hænderne på senior partner i Logics, Steen Søgaard, og han er ikke i tvivl om, at alle parter bliver begejstrede. Modellen kan med stor nøjagtighed beregne en lang række konsekvenser af en beslutning på få minutter. Model Bornholm Computermodellen har fået forhåndsindkodet helt aktuelle tal om Bornholm. Her er 40.787 indbyggere, der findes 34.729 opvarmede bygninger på øen, og det bebyggede areal udgør 6,5 millioner kvadratmeter. Der er også lagt tal ind, som viser aktuelle temperaturer, vindhastighed og lys intensitet fra tre forskellige målestationer på Bornholm målt hver eneste time døgnet rundt et helt år i træk. Og endelig er der lagt den aktuelle energiproduktion og energiforbrug gennem døgnet over et helt år ind i modellen. Grundindstillingen er altså en nøjagtig gengivelse af, hvad der foregår ude i virkeligheden i løbet af et år og i løbet af enkelte dage, timer og minutter i døgnet. Herfra kan man begynde at ændre på parametrene og for eksempel sige, at der bliver etableret en havvindmøllepark eller en solcellepark, eller at endnu flere bornholmere køber en husstandsvindmølle, isolerer deres huse bedre eller indlægger jordvarmeanlæg og så sætter man modellen til at regne på konsekvenserne af de handlinger. Efter tre til fem minutter ruller en lang række konsekvensberegninger ud. Det er på grundlag af disse beregninger, politikere, borgere og investorer kan træffe beslutninger. - Modellen regner rigtigt, det har vi testet, siger Steen Søgaard. Den viser de korrekte konsekvenser, af forskellige energiinvesteringer. Hvilke investeringer der herefter konkret bliver gennemført, det er stadig et politisk spørgsmål. Men der er ingen tvivl om, at de beslutninger, der bliver draget på Bornholm fra nu af vil basere sig på en langt større og helt reel indsigt i forhold til tidligere tiders gisninger. Nye krav I Bornholms Regionskommunes teknik- og miljøforvaltning har man betalt en del af udgifterne til udviklingen af simulatoren. Her glæder man sig over, alt den hjælp man nu kan få i forbindelse med de vanskelige politiske beslutninger omkring forsyningsselskabernes fremtid, som skal tages. Men man ser også andre muligheder. - Vi har allerede bestilt en videreudvikling af modellen, så vi også kan lægge transportberegninger ind, siger centerchef Louise Lyng Bojesen. Vi vil for eksempel gerne vide, hvad det betyder for el-produktionen på øen, hvis man begynder at køre i el-biler. - Den del af simulatoren er klar om et års tid, lover seniorpartner i Logics, Steen Søgaard, og siger, at EUB fra nu af kan bygge videre på modellen, så den kan simulere flere og flere konsekvenser af forskellige problemstillinger. Årsskrift simulator Guldægget Den nye simulator kan blive et guldæg for Bornholm, fordi den er unik i Danmark. Bornholm kan mod betaling tage beregningsopgaver ind fra andre kommuner, eller simpelthen sælge simulator-modeller til andre kommuner. - Det står EUB frit for, det er foreningen, der ejer modellen af det bornholmske energisystem, understreger Steen Søgaard, og peger på, at Bornholm for alvor kan sælge sig selv som Bright Green Test Island med modellen ved hånden.

7 Årsberetning 2013 fra Bornholms Erhvervsfond Støtte til 17 projekter og nye muligheder på vej Bornholms Erhvervsfond, der administreres af Business Center Bornholm, kunne i 2013 give tilsagn til investeringsprojekter i 17 forskellige bornholmske virksomheder med en samlet sum på 12.5 millioner kroner. Det er især virksomheder indenfor turistsektoren, landbrug og fiskeri samt jern- og metalindustrien, der har modtaget hovedparten af de nye lån. Bornholms Erhvervsfond modtog i alt 25 ansøgninger i 2013, og 70% af dem endte med at få et JA. - Rent praktisk betyder de nye lånetilsagn, at Bornholms Erhvervsfond har medfinansieret etablering af 11 nye arbejdspladser på øen i det forgangne år, siger Fondens administrator Erik Mogensen, og oplyser, at der er tale om et fald i både antal af ansøgninger og ansøgt beløb i forhold til foregående år. Han oplyser, at Fonden har ca. 20 millioner kroner til disposition for nyudlån i 2014, men at det indtil nu er småt med nye ansøgninger. I Bornholms Erhvervsfond håber man dog, at investeringslysten meget snart vender tilbage og aktivitetsniveauet ude i erhvervslivet vil begynde at stige igen. Det glæder derfor Fondens administrator, at Fondens udlånspraksis er blevet ændret således, at bestyrelsen, i en forsøgsperiode, har mulighed for at yde lån i begrænset omfang til ejerskifte. Ændringen passer rigtig godt til Bornholm, som helt generelt oplever færre ejer- og generationsskifter, blandt andet fordi det har været svært at tilføre den fornødne finansiering. Det må formodes, at en række virksomheder står overfor et ejerskifte i de kommende år, specielt fordi gennemsnitsalderen er relativ høj blandt bornholmske virksomhedsejere. Et køb af en eksisterende virksomhed vil ofte være et rigtig godt alternativ til at starte en ny virksomhed, og eventuelle lån fra Bornholms Erhvervsfond kan hermed være med til at sikre, at arbejdspladserne forbliver på Bornholm. - Lukningstruslen mod slagteriet i Rønne optager også Fondens bestyrelse en del, påpeger formanden for Fonden, Anne Birgitte Lundholt. Blandt andet overvejer Bornholms Erhvervsfond i samarbejde med Danish Crown at øge lånemulighederne til finansiering af besætningsudvidelser på Bornholm, idet der yderligere skal produceres 80.000 slagtesvin til slagteriet for at holde det kørende på øen. Bornholms Erhvervsfond blev oprettet i 1972 med en grundkapital på små 5 millioner kroner, men der er sket meget siden dengang. På statustidspunktet for Fondens årsregnskab 2013 er der i alt stillet 70,2 millioner kroner til rådighed for bornholmske virksomheder i form af lån, aktiekapital, anpartskapital samt tilsagn, fordelt på 116 projekter i ca. 105 forskellige virksomheder. Regnskabsmæssigt er der ikke foretaget nævneværdige nye hensættelser i 2013, hvilket tilskrives, at den nedgang, der hidtil har præget det bornholmske erhvervsliv, er skiftet ud med en forsigtig optimisme. - Vi kan håbe, at vi er på vej ud af lavkonjunkturen, siger Erik Mogensen, der forestiller sig, at mange virksomhedsejere, i lighed med 2013, vil benytte det kommende år til at konsolidere sig og lægge til side. Økonomioversigt 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 Økonomioversigt 2010, 2011, 2012 og 2013 Regnskab Regnskab Regnskab Budget INDTÆGTER 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab Budget Kontrakt med Bornholms INDTÆGTER Vækstforum 2.354.295 2010 2.378.200 2011 3.373.706 2012 3.720.000 2013 2014 Kontrakter om med administration Bornholms Vækstforum af fonde 711.650 2.354.295 679.150 2.378.200 679.150 3.373.706 617.179 3.768.834 3.780.000 Kontrakt Kontrakter med Regionskommunen om administration om af fonde web-adm o.lign. 244.670 711.650 237.313 679.150 241.585 679.150 245.000 683.348 690.000 Huslejeindtægter Kontrakt med Regionskommunen om web-adm 537.961 244.670 498.089 237.313 180.735 241.585 245.450 0 0 Tilskud Huslejeindtægter fra bornholmske virksomheder 144.000 537.961 192.000 498.089 148.500 180.735 250.000 0 0 Sponsorater Tilskud fra og bornholmske andre tilskudvirksomheder 144.000 0 192.000 0 148.500 0 250.000 205.450 250.000 Business Center Bornholms blev etableret 2008 Projektindtægter Sponsorater og (indirekte andre tilskud projektudgifter) 206.504 0 197.153 0 310.900 0 757.000 51.286 50.000 Refusioner Projektindtægter / Indtægtsdækket (indirekte virksomhed projektudgifter) 70.060 206.504 62.340 197.153 111.700 310.900 200.000 405.535 100.000 BCB's målsætning er i henhold til vedtægterne Refusioner / Indtægtsdækket virksomhed I ALT INDTÆGTER 70.060 4.269.140 62.340 4.244.245 111.800 5.046.276 99.640 6.039.179 50.000 at medvirke til at skabe vækst i det bornholmske I ALT INDTÆGTER 4.269.140 4.244.245 5.046.376 5.459.543 4.920.000 erhvervsliv til størst mulig gavn for hele det UDGIFTER bornholmske samfund. Dette sker ved en styrket Renter UDGIFTER 2.482 47.217 128.254 75.000 koordinering af øens erhvervsrettede aktiviteter, Lønninger Renter 2.823.0572.482 2.894.024 47.217 3.090.971 128.254 3.958.701 163.222 100.000 hvor BCB fungerer som indgangen til de forskel- Markedsføring, Lønninger tilflytterservice og information 2.823.057 0 2.894.024 0 572.157 3.090.971 850.000 3.652.954 3.160.559 ligartede services erhvervslivet har brug for. Administrative Markedsføring, udgifter tilflytterservice og information 710.953 0 588.389 0 820.993 572.157 886.429 962.405 900.000 Udgifter Administrative til lokaler og udgifter inventer 765.468 710.953 654.595 588.389 466.734 820.993 255.000 471.500 400.000 Udgifter til lokaler og inventer I ALT UDGIFTER 4.301.960 765.468 4.184.225 654.595 5.079.109 466.734 6.025.130 354.508 325.000 BCB's formål er at udmønte Regionskommunens I ALT UDGIFTER 4.301.960 4.184.225 5.079.109 5.604.589 4.885.559 og Bornholms Vækstforums erhvervsudviklings- RESULTAT -32.820 60.020-32.833 14.049 strategi i praktisk erhvervsfremme og -service. Egenkapital ved udgangen RESULTAT af året 405.044-32.820 465.064 60.020 432.231-32.733 446.280-145.046 34.441 Egenkapital ved udgangen af året 405.044 465.064 432.331 287.285 321.726 Business Center Bornholm har i 2013 haft samarbejde med mange forskellige organisationer på øen. Ikke mindst andre erhvervsaktører, konsulenter, pengeinstitutter, advokater, revisorer, forskellige organisationer m.fl. I BCB s service overfor det bornholmske erhvervsliv har disse samarbejder været af stor betydning og vi vil her i beretningen gerne sige alle en stor TAK for samarbejdet. Med fare for måske at glemme en enkelt vover vi alligevel at nævne vores samarbejdsparter i vilkårlig rækkefølge: Bornholms Vækstforum Bornholms Regionskommune Væksthus Hovedstadsregionen Energiudvikling Bornholm Bornholms Akademi Campus Bornholm Øens faglige organisationer Øens arbejdsgiverorganisationer Destination Bornholm Øens Turistinformationer Bornholms Maritime Udviklingscenter Rønne Havn Bright Park Bornholm Øens revisorer Øens advokater CRT Øens pengeinstitutter Bornholms Brand Amba Sparekassen Bornholms Fond Også en tak til vores sponsorer og tilskudsgivere, se nærmere i vores annonce på bagsiden

Mange tak... Her på Business Center Bornholm er vi glade. Det er godt at få ros - og det er dejligt at blive pænt omtalt i medierne - MEN det allerbedste er at mærke opbakningen fra de lokale virksomheder. I alt 48 bornholmske virksomheder har i 2013 støttet med et kontant bidrag til Business Center Bornholms lokale erhvervsservice. Det er vi glade for - på egne vegne - og frem for alt fordi virksomhedernes støtte er med til at skabe grobund for vækst og endnu mere erhvervsliv på Bornholm. Det vil vi gerne sige virksomhederne en stor tak for. Business Center Bornholm er indgangsportalen til virksomhedsvejledning og lokal erhvervsservice. De bornholmske virksomheder har således adgang til lokale konsulenter, der yder kompetent vejledning og sparring til både ledere og medarbejdere. Målet er at medvirke til at skabe vækst i det bornholmske erhvervsliv - til størst mulig gavn for hele det bornholmske samfund. Dette gøres blandt andet ved at styrke de bornholmske virksomheder, så de er kvalificeret til at klare både nutidens og fremtidens udfordringer. Business Center Bornholm Store Torv 11, 1, 3700 Rønne, telefon 56 95 73 00, www.bornholm.biz