Centerberetning 2014 de t nat u r- og biov ide nsk a be l ige fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Kolofon Titel Centerberetning 2014 Udgiver Skov & Landskab Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ansvarshavende redaktør Gertrud Jørgensen Redaktør Tania Fredborg Nielsen, Vivian Kvist Johannsen og Kitt Vium Bjørn Layout og dtp Karin Kristensen Forsidefoto Området nord for naturcenter Amager tilbyder et grønt frirum, som er populært både blandt børn og vokse. Foto: Ole H. Caspersen ISBN 978-87-7903-705-4 Publicering Centerberetning 2014 udgives alene som en netpublikation og kan læses på www.sl.ku.dk Side 2 Skov & Landskabs Centerberetning 2014
Indhold Indhold 3 1. Beretning 1.1 Præsentation af Skov & Landskab 1.2 Centerbestyrelsens arbejde 1.3 Udvalgte resultater i 2014 1.4 Forventninger til det kommende år 2. Målrapportering 2.1 Udviklingsmål 2.2 Leverancer til Miljøministeriet 4 4 4 6 8 9 9 10 3. Regnskab 11 Bilagsoversigt 13 Skov & Landskabs Centerberetning 2014 Side 3
1. Beretning 1.1 Præsentation af Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Centrets tilhørsforhold Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning er etableret som et tværgående center mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Centret blev dannet efter, at størstedelen af det tidligere institut Skov & Landskab pr. 1. januar 2012 blev fusioneret med Institut for Geografi og Geologi, mens de resterende ca. 15 % blev en del af det nye Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Centret varetager de myndighedsrettede aktiviteter i relation til Miljøministeriet, som tidligere blev varetaget af instituttet Skov & Landskab, jf. nedenstående boks. Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Skov & Landskab er nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning samt byplanlægning og bydesign. Skov & Landskab går på tværs af institutterne Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Skov & Landskab har egen bestyrelse, der repræsenterer aftagere, interessenter, medarbejdere og studerende. 1.2 Centerbestyrelsens arbejde Centerbestyrelsen Medlemmer af Centerbestyrelsen er vist i tabel 1.1. Bestyrelsen har i 2014 afholdt tre møder, hvor man har behandlet og godkendt arbejdsprogram inkl. udviklingsmål og leverancer til Miljøministeriet for 2015 samt centerberetning 2013. Tabel 1.1. Centerbestyrelsens medlemmer i 2014. Leo Bjørnskov (formand) Vicedirektør Helle Pilsgaard (næstformand) Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jens Kristian Poulsen Direktør Jan Eriksen Teknik- og Miljøchef Lene Holm Kontorchef Mikkel Friberg Landskabsarkitekt Torben Schønherr Prodekan Grethe Bertelsen (observatør) Professor Frank Søndergaard Jensen Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Seniorforsker Ida Theilade (observatør) Skov- og landskabsingeniørstuderende Alexander Coenen Skovbrugsstuderende Kristina Duehart-Bertram Landskabsarkitektstuderende Peter Lange Jensen Naturstyrelsen HedeDanmark a/s Stiftelsen Sorø Akademi Friluftsrådet Nyborg Kommune Naturstyrelsen Schønherr A/S SCIENCE Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Side 4 Skov & Landskabs Centerberetning 2014
Centerbestyrelsens møder Bestyrelsen har i 2014 været en vigtig sparringspartner i drøftelserne af, hvordan det tværgående center fortsat kan levere forskningsbaseret myndighedsbetjening på mindst samme kvalitetsniveau og omfang som tidligere, herunder hvorledes attraktive karriereveje for forskere beskæftiget med forskningsbaseret myndighedsbetjening kan sikres på KU. Centerbestyrelsens møder 2014 Vigtige emner: 6. maj: Temadrøftelse: Studiefremdriftsreformen Temadrøftelse: Attraktive karriereveje for forskere beskæftiget med forskningsbaseret myndighedsbetjening Budget 2014 Godkendelse af Centerberetning 2013 8. sept.: Temadrøftelse: Ny centerleder Opfølgning på Budget 2014 Udkast til udviklingsmål 2015 Temadrøftelse: Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk i Danmark 9. dec.: Status for opfølgning på Resultatkontrakt 2012-15 med Miljøministeriet Temadrøftelse: Fremtidens Landskaber Rapport og handlingsplan fra besøgene af Scientific Advisory Board på IGN og IFRO Scientific Advisory Board I 2014 havde både IFRO og IGN besøg af hver sit Scientific Advisory Board (SAB). Panelerne bestod af eksterne erfarne forskere med forskningsledelseserfaring. Begge paneler var overordnet positive og bidrog med værdifulde forslag til justering af udviklingen på institutterne. IGN havde besøg af sit Scientific Advisory Board i september. Det består af internationale eksperter fra de forskningsfelter, som instituttets sektioner dækker: geologi, geografi, skovbrug samt landskabsarkitektur og planlægning. Board et var generelt særdeles positive omkring det, de hørte og så på det 2-dages besøg. De så særligt udfordringer i balancen mellem at skabe fusionsresultater i form af tværgående forskning og opretholde stærke fagdiscipliner, ligesom de ønskede, at IGN bliver bedre til at formidle og styrke sine strategiske kerne- og spydspidsområder, såvel tværdisciplinært som inden for den enkelte disciplin. De havde fokus på rekruttering og ønskede et stærkere fokus på tenure track-stillinger for unge forskere for at styrke kønsbalancen og rekruttere internationalt. Endelig påpegede de vigtigheden af at styrke og udvikle ph.d.-området, herunder med flere ph.d.-kurser af høj kvalitet. IFRO havde besøg af sit Scientific Advisory Board (SAB) i august 2014. Dette SAB bestod af anerkendte, internationale forskere og forskningsledere med indsigt i de fagområder, som IFRO dækker: økonomiske, politiske, sociologiske aspekter inden for miljø, udviklingsstudier, fiskeri, skovbrug, landbrug, fødevarer mm. SAB havde et godt indtryk af IFRO s faglige niveau og i særdeleshed det høje aktivitetsniveau herunder samarbejdet med myndighederne. SAB fremhævede særligt, at IFRO på de 2 år, siden det blev dannet, har opnået en høj integration af medarbejdere på tværs af de tidligere fagmiljøer gennem nedbrydning af flest mulige interne administrative barrierer. SAB pegede særligt på forbedringsmuligheder omkring international rekruttering og kønsbalancen på de faste stillinger inden for visse områder. Man ønskede også, at instituttet fastholdt momentum omkring samarbejde på tværs mellem instituttets fagmiljøer samt fastholdt administrative/kollektive procedurer til at sikre mod de potentielt negative effekter af den høje eksterne finansiering af forskningen, samtidig med at Skov & Landskabs Centerberetning 2014 Side 5
man anerkendte de positive effekter. Endelig var man fra SAB s side også kritisk over for den danske ph.d.-uddannelsesmodel, der med sine kun 3 år og betydelige krav er meget kort og koncentreret i international sammenhæng. IFRO har allerede initiativer i gang på de fire første punkter, mens konsekvenserne af det sidste strukturelle punkt allerede søges reduceret gennem fx meget bevidste krav til vejledere, anvendelse af 4+4, når muligt, og ph.d.-projekters integration i fagmiljøerne. 1.3 Udvalgte resultater i 2014 I 2014 har det i vid udstrækning været muligt at gennemføre de faglige og myndighedsrettede aktiviteter i henhold til planerne. Dette arbejde er nedenfor belyst gennem en række eksempler, der afspejler bredden i centrets arbejdsområde: A. Byens rum byens værdi Virksomheder placerer sig i byens rum der, hvor de kan producere størst mulig værdi. En ny og internationalt set usædvanlig analyse, lavet i et samarbejde mellem KU, Miljøministeriet og en række kommuner, har offentliggjort en ny undersøgelse af præcis, hvilken værdi forskellige elementer i byrummet har for forskellige virksomheder. B. Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk I 2014 afsluttede KU i samarbejde med Miljøministeriet og Friluftsrådet den første analyse nogensinde af friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk. Forbrug, knyttet til de mest almindelige friluftsaktiviteter, giver typisk mere beskæftigelse pr. krone end danskernes gennemsnitlige forbrug. C. Holdninger til jagt og udsætning af fuglevildt Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns er en stor aktivitet i den danske vildtforvaltning. I projektet Jagt, Vildt og Samfund har forskerne undersøgt, hvem der er for, og hvem der er imod udsætning. Undersøgelsen viser overordnet, at knap halvdelen af befolkningen er positiv over for jagt generelt, mens godt halvdelen er negativ over for udsætning. D. Vindmøller på land trykker boligers værdi lokalt At have en vindmølle som nabo kan betyde, at ens ejendom mister 7-14 % i værdi, hvis afstanden mellem huset og vindmøllen er mindre end 800 meter. Ny forskning fra IFRO har sat tal på, hvor meget støjen fra og udsigten til en vindmølle påvirker salgsprisen på omkringliggende ejendomme i Danmark. E. Ideer til og rammer for den fremtidige udvikling af Naturpark Amager Storkøbenhavn har med den nyligt udpegede Naturpark Amager fået et stort sammenhængende og bynært naturområde, og der er nu indledt en proces om den fremtidige rekreative udvikling. IGN har deltaget i denne proces med et fondsstøttet forprojekt og har udarbejdet temarapporter og et visionskatalog. Side 6 Skov & Landskabs Centerberetning 2014
F. Geologisk kortlægning betaler sig for LAR-anlæg Danmark er nu for alvor gået i gang med klimatilpasning. Mange steder eksperimenteres med lokal afledning af regnvand, LAR, der ses som en fleksibel metode til at udvide byens afvandingssystem og samtidig skabe merværdi. Et nyligt afsluttet samarbejde mellem KU og GEUS har afprøvet metoder til kortlægning af geologisk heterogenitet. G. Kronvildt på Sjælland praksisorienteret forskning og forvaltning 2012-2014 Den fritstående sjællandske kronvildtbestand er tilbage og i kraftig stigning efter ca. 150 års fravær. En ny rapport munder ud i en række anbefalinger for jagt- og vildtforvaltningen, naturplejen og skovdriften. H. Til kamp for at redde asken Nogle få asketræer forbliver sunde efter angreb af sygdom, mens de øvrige træer i bevoksningen skades voldsomt. I løbet af 2012-14 er der fundet over 200 sådanne unikke træer, som bliver opformeret og plantet i frøkilder af Naturstyrelsen og Skovdyrkerne. Skov & Landskab DNA-tester træerne og vil løbende følge podningernes udvikling. I. Hvor meget stiger kulstofindholdet i jorden efter skovrejsning? En ny undersøgelse viser, at kulstofindholdet i pløjelaget falder i de første 10 år, hvorefter det begynder at stige. Først efter ca. 40 år bliver kulstofindholdet i jorden (pløjelag + organisk lag) højere end før tilplantning. J. Naturindhold i Naturstyrelsens skove på enheden Vestsjælland IGN har udført et pilotprojekt, som havde til formål at udvikle og afprøve en metode til at kortlægge skovarealer med et højt naturindhold samt opsøge og beskrive områder med potentiale for at opnå et højt naturindhold. Resultaterne indikerer, at de små skove drives mindre intensivt end de store, at der findes naturindhold i alle former for skovhabitater, og at der er relativt få nøgleelementer i de forstligt drevne bevoksninger. K. Øger luftforurening med kvælstof kulstofmængden i skovjorden? Kvælstofnedfaldets langsigtede virkning på omsætning og ophobning af kulstof i jorden er blevet undersøgt. Resultater fra en ph.d.-afhandling tyder på, at virkningen af den reducerede nedbrydning blev opvejet af lavere tilførsel af dødt organisk stof fra rødder og mykorrhiza-svampe. Øget kvælstoftilgængelighed ser ud til at reducere produktionen af rødder og deres tilknyttede mykorrhiza-svampe. L. Nye frøkilder til plantninger i skovbryn og landskab Siden projektet startede i 2001, er der etableret mere end 50 frøplantager med danske træ- og buskarter, som bruges til plantninger i skovbryn, hegn og vildtremiser. Formålet er at sikre robuste og genetisk mangfoldige frøkilder med særligt gode tilpasningsegenskaber til danske forhold. Skov & Landskabs Centerberetning 2014 Side 7
1.4 Forventninger til det kommende år Myndighedsbetjening 2015 er det sidste år under resultatkontrakten 2012-2015, hvorfor der vil sættes fokus på afslutningen heraf samt sikring af en god proces omkring forhandling af resultatkontrakten for perioden 2016-2019 i dialog med Miljøministeriet, Centerbestyrelsen og centrets øvrige udvalg, herunder rådgivende udvalg. Skov & Landskab vil deltage i en række fremtidsworkshops i samarbejde med resten af KU samt AU og DTU, hvor fokus er på fremtidige forskningsbehov inden for Miljøministeriets faglige områder. Skov & Landskab vil løbende sikre aktiviteter og tiltag med henblik på at styrke myndighedsbetjeningen, herunder arbejde for at sikre transparens og akkreditering af forskernes indsats hermed. Langsigtede forsøg Skovovervågning Stillingsplaner Formidling Uddannelsesinitiativer Internationalisering I samarbejde med bl.a. Miljøministeriet vil centret fortsætte arbejdet med at styrke de langsigtede forsøg fagligt og økonomisk, blandt andet ved at inddrage disse i internationale netværk. Dette gælder også Skov & Landskabs Arboret i såvel Hørsholm som på Grønland. Skov & Landskab udfører Skovovervågning, herunder Danmarks Skovstatistik, for Miljøministeriet, og står for nationale og internationale rapporteringer. Rammerne for Skovovervågning fastlægges i en tillægskontrakt til Skov & Landskabs resultatkontrakt. Danmarks Skovstatistik bygger på de samme seks overordnede temaer, som Skovprogrammet bygger på, og som er defineret i det europæiske skovsamarbejde Forest Europe. Skov & Landskab vil løbende arbejde med at indarbejde kompetencer og stillinger med relevans for forskningsbaseret myndighedsbetjening i de løbende revisioner af stillingsplanerne, der udarbejdes for institutterne på KU/SCIENCE. Det er fortsat Skov & Landskabs ambition at kommunikere og formidle centrets forskningsresultater gennem forskellige typer af kommunikation rettet mod fagfolk og andre aftagere. Dette vil fortsat ske gennem Videntjenesten og gennem deltagelse i den offentlige debat og bidrag med vidensgrundlag. Skov & Landskab vil i 2015 øge fokus på, hvordan der kan bidrages til, at de studerende kommer i praktik, og at kandidaterne gennem kontakt til sektoren gives mulighed for at få kontakt til praksis. Der er brug for at de studerende får en bred kontaktflade, så de er parate til arbejdsmarkedet, når de er færdige med deres uddannelse. Skov & Landskab vil fortsat have fokus på internationalisering. Der inddrages i relevant omfang faglige kompetencer fra andre forskningsmiljøer i ind- og udland. Det søges løbende at tiltrække udvalgte, stærke og førende internationale profiler, som kan ansættes på centret i kortere eller længere tid for at lede og etablere nye forskningsinitiativer eller bidrage til igangværende projekter. Den internationale rekruttering vil medvirke til, at Skov & Landskab også fremover kan tiltrække finansiering. Side 8 Skov & Landskabs Centerberetning 2014
2. Målrapportering Målene for arbejdet i Skov & Landskab er dels fastlagt af Centerbestyrelsen i de årlige udviklingsmål, dels efter forhandling med Miljøministeriet i de årlige bilag til resultatkontrakten, hvori de leverancer, som centret bistår ministeriets styrelser med, fastlægges. For begge typer af mål er det aftalt, at målopfyldelsen vurderes på basis af et antal milepæle, som er fastlagt for de enkelte mål, idet det opgøres, hvor stor en andel af milepælene, som er rettidigt opfyldt. Resultatet udtrykkes på en tretrinsskala, der i det følgende er illustreret med de viste symboler: : opfyldt, : delvis opfyldt, : ikke opfyldt Delvis opfyldt indikerer, at mindre end 80 %, men mere end 60 % af de aktuelle milepæle er opfyldt. Efter aftale med Centerbestyrelsen sigter man ved fastlæggelsen af mål og milepæle mod en forventet målopfyldelse på 70-80 %, hvilket giver mulighed for dels at fastsætte relativt ambitiøse mål og dels at medtage senere tilkomne prioriterede opgaver. 2.1 Udviklingsmål Udviklingsmålene for 2014 omfatter de mål, som Centerbestyrelsen og ledelsen har fastlagt for centrets udvikling. Målopfyldelse 2014 For 2014 har Skov & Landskab fastlagt 9 udviklingsmål med sammenlagt 50 milepæle. Tabel 2.1 viser en oversigt over status for de enkelte mål ved årets udgang, mens en detaljeret gennemgang af mål, milepæle og målopfyldelse samt kommentarer er vist i bilag A01. Målopfyldelsen for 2014 er vist i figuren i margenen, og resultatet på 82 % er meget tilfredsstillende og ligger lidt over det interval på 70-80 %, som er anført i resultatkontrakten. Til sammenligning var målopfyldelsen i 2013 på 73 %. Målopfyldelse for udviklingsmål Delvist opfyldt 18 % Opfyldt 82 % Tabel 2.1. Målopfyldelsen for Udviklingsmål 2014. Målopfyldelse ift. milepæle Antal % Opfyldt 41 82 Forsinket/delvis opfyldt 9 18 Ikke opfyldt 0 0 Kommentarer Den delvise målopfyldelse skyldes navnlig, at nogle projekter strækker sig ind i 2015, og at planlagte professoratopslag er udsat. Dertil kommer, at studiefremdriftsreformen foreløbig har sat planlægningen af nye uddannelser i bero. Skov & Landskabs Centerberetning 2014 Side 9
2.2 Leverancer til Miljøministeriet Myndighedsbetjening Resultatkontrakt 2012-15 Bilag til resultatkontrakten Målopfyldelse for leverancer til MIM Delvist opfyldt 16 % Ikke opfyldt 1 % Opfyldt 83 % I henhold til Vedtægter for Skov & Landskab udfører centret forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljøministeriet. Omfanget af dette arbejde fastlægges i en resultatkontrakt. Kontraktparterne vil årligt udarbejde/ajourføre et kontraktbilag, som fastlægger sammenhængen mellem centrets indsatsområder og Miljøministeriets faglige emneområder, hvor ministeriet ønsker centrets bidrag til ministeriets arbejde inden for rammerne af nærværende kontrakt. Herunder gennemføres og vedligeholdes de nationale langsigtede skovforsøg, ligesom centret i henhold til tillægskontrakt gennemfører den nationale skovovervågning og den nationale skovstatistik. Resultatkontrakt 2012-15 fastlægger et antal faglige indsatsområder, hvor centret vedligeholder et særligt videnberedskab rettet mod ministeriets behov. I dialog mellem Miljøministeriet og Skov & Landskab er der udarbejdet et bilag til resultatkontrakten, hvori centrets indsatsområder i 2014 i forhold til ministeriets emneområder er beskrevet. Afrapporteringen af Skov & Landskabs indsatsområder i relation til resultatkontrakten er vist i bilag A02. Tabel 2.2. Målopfyldelsen for leverancer til Miljøministeriet 2014. Leverancer 2014 Antal % Opfyldt 210 83 Forsinket/delvis opfyldt 39 16 Ikke opfyldt 3 1 Vurdering Kommentar En opgørelse af Skov & Landskabs indsatsområderne for 2014 er vist i ovenstående tabel og i figuren i margenen. Resultatet betragtes som meget tilfredsstillende. Til sammenligning var resultatet i 2013 på 90 %. Den delvise opfyldelse af indsatsområder skyldes primært, at projekter afventer finansiering eller er forsinkede og først afsluttes i 2015. Den manglende opfyldelse skyldes, at to ph.d.-projekter er afbrudt som følge af, at de ph.d.-studerende er fratrådt, samt at det har været nødvendigt at omprioritere et projekt. Side 10 Skov & Landskabs Centerberetning 2014
3. Regnskab Center for Skov & Landskab har i 2014 udført opgaver inden for de seks indsats områder, der er anført i resultatkontrakten med Miljøministeriet for ca. 90 mio. kr. En oversigt over fordelingen inden for indsatsområderne er vist nedenfor i tabel 3.1. Niveauet for centrets aktiviteter har svinget mellem 90 og 95 mio. kr. pr. år i de første 3 år af den gældende resultatkontrakt. Variationerne afspejler de enkelte års muligheder for at tiltrække eksterne midler til indsatsområderne. Tabel 3.1. Forbrug vedrørende Skov og Landskab s myndighedsbetjening 2012-2014. Mio. kr. 2012 2013 2014 Skov og økologi 30,9 29,6 31,0 Landskab og byer 32,5 28,5 27,4 Økonomi, politik og planlægning 9,1 9,9 10,4 Udviklings- og miljøstudier 3,5 11,4 7,7 Biomasse og bioenergi 12,6 11,3 9,4 Friluftsliv og sundhed 2,9 4 4,2 I alt 91,4 94,6 90,1 I opgørelsen af de anvendte ressourcer til myndighedsbetjening viser afrapporteringen, at centret udgør en del af det samlede Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) samt en del af det samlede Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Center for Skov & Landskab har i 2014 været i gang med at implementere nye, fælles økonomi- og aktivitetsregistreringssystemer, som kan bidrage til at synliggøre de anvendte eksterne ressourcer og udviklingen i det samlede instituts aktiviteter. Firkløverimplementering Statens økonomiløsning (Navision, ØS LDV, IndFak og RejsUd) har givet nye muligheder, men også nye opgaver. Den primære finansielle sammensætning for IGN og IFRO er vist i tabel 3.2 (samlet) og i tabel 3.3 for de to institutter i 2013 og 2014. Samlet udgjorde de eksterne bevillinger knap 68 % i 2012, mens de i 2013 og 2014 udgør knap 58-60 %. Dette afspejler en effekt af fusionerne, hvor særligt IFRO har en mindre andel ekstern finansiering på knap 40 %. Omfanget af myndighedsbetjening for de to institutter kan ses af tabellerne, og der henvises til Finanslovens afsnit 19.22.01. om Københavns Universitet og 23.71.03. om Skovog Landskabs opgaver Skovovervågning. Skov & Landskabs Centerberetning 2014 Side 11
Tabel 3.2. Regnskab for Skov & Landskab. Mio. kr. 2012 Skov & Landskab 2013 IGN + IFRO 2014 IGN + IFRO Indtægter Finanslov 67,5 158,2 163,4 Myndighedsbetjening S&L 13,2 13,2 Myndighedsbetjening, skovovervågning 4,6 4,7 Myndighedsbetjening FVM 8,8 8,8 Eksterne bevillinger 146,0 272,9 260,6 I alt 213,5 457,7 450,6 Udgifter Lønninger 149,5 290,5 304,0 Drift 60,2 150,2 149,1 I alt 209,7 440,7 453,2 Balance -3,8-17,0 2,5 Tabel 3.3. Regnskab for IGN og IFRO. 2013 2014 Mio. kr. IGN IFRO IGN IFRO Indtægter Finanslov 79,4 63,3 108,7 54,7 Myndighedsbetjening S&L 11,0 2,2 11,0 2,2 Myndighedsbetjening, skovovervågning 4,6 4,7 Myndighedsbetjening FVM 8,8 8,8 Eksterne bevillinger 225,4 47,5 222,2 38,3 I alt 335,9 121,8 346,5 104,1 Udgifter Lønninger 207,1 83,4 220,2 83,9 Drift 120,6 29,6 124,6 24,5 I alt 327,7 113,0 344,8 108,4 Balance -8,2-8,8-1,8 4,3 Tilsvarende kan udviklingen af personaleressourcer i løbet af perioden 2012-2014 ses i tabel 3.4. Selvom det samlede forbrug i forbindelse med indsatsområderne for Skov & Landskab har været stort set konstant i perioden, er der som følge af fusionerne flere årsværk i de to institutter, der rummer Skov & Landskab Tabel 3.4. Årsværk for Skov & Landskab hhv. IGN og IFRO. Årsværk 2012 2013 2014 Personale Skov & Landskab IGN og IFRO IGN og IFRO Professor 14,3 32,2 35,1 Lektor/senior* 101,5 267,5 117,2 Adjunkt/forsker** 32,0 Postdoc** 50,8 Ph.d. 55,3 94,3 28,1 Videnskabelig assistent** 116,5 TAP 127,1 149,6 171,2 I alt 298,2 543,6 550,9 * Indeholder i 2012 og 2013 også adjunkt/forsker, postdoc og videnskabelig assistent. ** Indeholdes i lektor/seniorkategorien i 2012 og 2013. Side 12 Skov & Landskabs Centerberetning 2014
Bilagsoversigt Bilag A01 A02 A03 Indhold Udviklingsmål 2014: Mål, milepæle og målopfyldelse Afrapportering af leverancer 2014 i relation til Miljøministeriet Projekter i relation til Miljøministeriet Skov & Landskabs Centerberetning 2014 Side 13
Centerberetning 2014 Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tel. 3533 1500 sl@sl.ku.dk www.sl.ku.dk Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign
Udvalgte resultater 2014 A. Byens rum byens værdi Virksomheder placerer sig det sted i byens rum, hvor de kan generere størst mulig værdi. En ny og internationalt set usædvanlig analyse offentliggjorde sidste år en undersøgelse af præcis, hvilken værdi forskellige elementer i byrummet har for forskellige virksomheder. Analysen er lavet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Miljøministeriet og en række kommuner. Det varierer, hvad de forskellige elementer i byrummet betyder for forskellige typer af virksomheder, men der er også klare fællestræk. Der skal være let adgang til virksomheden, og derfor har nærhed til stationer, større veje og vejkryds stor positiv betydning for værdien af erhvervslejemål. Det kan betyde et tillæg på op til 50 % på kvadratmeterprisen. En smuk beliggenhed nær kyster, havne og parker og nærhed til caféer og restauranter har betydning både for virksomhedens medarbejdere og for kunderne. Derfor påvirker det prisen på lejemål positivt med op til 30-40 % for de bedste placeringer. Virksomheder kan have fordele af at ligge tæt på beslægtede virksomheder. Det øger synligheden over for kunder, og man kan til en vis grad have fælles infrastruktur med andre virksomheder. Derfor påvirker det prisen på lejemål positivt op til 20 % når der er en høj tæthed af beslægtede virksomheder i nærheden. Omvendt kan det reducere prisen tilsvarende at dele område eller bygning med visse andre typer virksomheder og formål. Resultaterne er publiceret på forskellig vis i IFRO s rapportserie og i en række udgivelser fra Miljøministeriet. Kontaktperson: Toke Emil Panduro, post doc. B. Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk Forskning i friluftsliv har en lang historie i Danmark, og i 2014 afsluttede Københavns Universitet i samarbejde med Miljøministeriet og Friluftsrådet den første analyse nogensinde af friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk. Baseret på en repræsentativ undersøgelse af ca. 4.000 danskere opgjorde forskerne forbruget i forbindelse med friluftsliv til i alt 29 mia. kr. årligt, svarende til godt 11.000 kr. for hver husstand. Forbruget skaber aktivitet i de forskellige erhverv gennem forbrug af varer, der anvendes i forbindelse med friluftsliv, såsom tøj, udstyr, bøger og blade og meget, meget andet. Derudover skabes der aktivitet i en række serviceerhverv gennem udgifter til transport, fortæring, overnatning med videre. Den samlede effekt på den danske indkomstdannelse (målt ved bruttofaktorindkomsten) er godt 13 mia. kr. årligt, og danskernes friluftsaktiviteter giver beskæftigelse til over 37.000 personer, svarende til godt 28.000 fuldtidsjob. FOTO: FRANK SØNDERGÅRD JENSEN Forbrug, knyttet til de mest almindelige friluftsaktiviteter, giver typisk mere beskæftigelse pr. krone end danskernes gennemsnitlige forbrug. Og selvom de almindelige aktiviteter er billige, fx pr. tur, så betyder deres meget store volumen, at det er de almindelige og dagligdags friluftslivsaktiviteter, der giver de største enkeltbidrag til det nationaløkonomiske fodaftryk. Resultaterne er publiceret i IFRO s rapportserie. Kontaktperson: Lars Bo Jacobsen, forsker og Frank Søndergård Jensen, professor Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2014
C. Holdninger til jagt og udsætning af fuglevildt Udsætning af fasaner, gråænder og agerhøns er en stor aktivitet i den danske vildtforvaltning. I projektet Jagt, Vildt og Samfund, som er finansieret af især 15. Juni Fonden, har forskerne undersøgt, hvem der er for, og hvem der er imod denne aktivitet. Undersøgelsen bygger på interviews med et stort antal almindelige borgere, jægere og lodsejere. Den viser overordnet, at knap halvdelen af befolkningen er positiv over for jagt generelt, mens godt halvdelen er negativ over for udsætning. Et flertal af jægerne er positive over for udsætning, mens der blandt lodsejere er lidt flere positive end negative. Sættes holdningen til jagt som sådan i relation til en række kontekstuelle spørgsmål, finder undersøgelsen, at accepten falder, når den sker fx som selskabsjagter, i forbindelse med dagjagter og på udsat fuglevildt. Det gælder både blandt befolkningen og lodsejerne. I relation til udsætning stiger modstanden mod dette tiltag yderligere, når den sker med kommercielt formål. Der er enighed på tværs af alle tre grupper om, at udsætning er en aktivitet, der kræver regulering. Omvendt er der delte meninger om, hvorvidt udsætning bør forbydes, og her hælder borgere og lodsejere mere mod et forbud, end jægerne gør. Resultaterne er publiceret i IFRO s dokumentationsserie og en række artikler i SKOVEN. Kontaktperson: Christian Gamborg, lektor og Frank Søndergaard Jensen, professor D. Vindmøller på land trykker boligers værdi lokalt At have en vindmølle som nabo kan betyde, at ens ejendom mister 7-14 % i værdi, hvis afstanden mellem huset og vindmøllen er mindre end 800 meter. Ny forskning fra IFRO har sat tal på, hvor meget støjen fra og udsigten til en vindmølle påvirker salgsprisen på omkringliggende ejendomme i Danmark. Baseret på mere end 10.000 ejendomshandler i perioden 2000-2011 kortlægges det, hvordan ejendommenes værdi afhænger af en række faktorer, herunder støjniveau og udsigt til vindmøller. Til det sidste er der udviklet og anvendt avancerede geografiske og topologiske modeller for, hvordan den enkelte boligejers udsigt til en vindmølle vil være. Den støj, en bolig vil være udsat for, er omhyggeligt anslået ud fra beregninger, baseret på støjmålinger for den konkrete type vindmølle. Udsigten til en vindmølle betyder et fald på 3 % i ejendomsprisen i møllens umiddelbare nærhed, faldende langsomt med afstanden til møllen. Den negative effekt kan findes helt op til 2,5 kilometer væk. Effekten af støjen fra vindmøllerne betyder et yderligere fald i ejendomsprisen på 3 %, hvis støjen ligger i intervallet 20-29 db. Prisen falder med knap 7 %, hvis støjen når op på 40-50 db. Resultaterne af forskningsprojektet kan bruges som et planlægningsredskab for kommende landbaserede vindmøller. Med udgangspunkt i resultaterne kan man bedre vurdere de økonomiske konsekvenser af at opstille en vindmølle i et lokalområde. Planlægningsmyndigheder og vindmølleentreprenører vil således bedre kunne sikre sig, at nye vindmøller opstilles, hvor de ud fra en samlet betragtning vil stå bedst. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Land Economics. Kontaktperson: Catrine Ulla Jensen, ph.d.-studerende Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2014
E. Ideer til og rammer for den fremtidige udvikling af Naturpark Amager Storkøbenhavn har med den nyligt udpegede Naturpark Amager fået en stor sammenhængende og bynær naturpark, og der er nu indledt en proces om den fremtidige rekreative udvikling. IGN har deltaget i denne proces med et fondsstøttet forprojekt og har udarbejdet temarapporter og et visionskatalog. FOTO: OLE H. CASPERSEN Temarapporterne og kataloget omfatter et antal analyser af ret forskellig karakter. Forprojektet undersøger ikke blot muligheder inden for naturparkens afgrænsning, men sætter også fokus på parkens fremtidige rolle for København. Vi har bl.a. undersøgt, hvordan parken kan gøres mere tilgængelig og attraktiv ved en bedre kobling til den omkringliggende by. Undersøgelsen er gennemført i form af rejsetidsstudier og rumlige analyser af, hvor kantzone og adgange skal forbedres og udvikles. Der er ligeledes gennemført analyser af internationale eksempler og parkens sociale dimension i nærområdet. Visionskataloget rummer arkitektoniske og oplevelsesmæssige analyser, der er fortaget i samspil med temanalyserne. Analyserne undersøger mulige tiltag i relation til den konkrete fysiske kontekst og i et strategisk og visionært perspektiv. Kataloget formidler forprojektets konklusioner og forslag og viser i ord og billeder, hvilke fysiske muligheder der kan styrke og understøtte udviklingen af naturparken i det fremtidige arbejde. Temarapporter og katalog er afleveret og offentliggjort januar 2015. Kontaktperson: Ole H. Caspersen, seniorforsker og Rikke Munck Petersen, postdoc. F. Geologisk kortlægning betaler sig for LAR-anlæg Danmark er nu for alvor gået i gang med klimatilpasning. Mange steder eksperimenteres med lokal afledning af regnvand, LAR, der ses som en fleksibel metode til at udvide byens afvandingssystem og samtidig skabe merværdi. LAR-anlæg er stærkest, hvis de både kan forsinke og nedsive regnafstrømningen, for så kan der laves en fuldstændig lokal løsning uden overløb til andre systemer. I Østdanmark, øst for isens hovedopholdslinje under sidste istid, er nedsivningsforholdene ofte dårlige på grund af stort lerindhold i jorden, men disse områder er samtidig præget af stor heterogenitet. Ofte findes der områder med mere sandet jord, og de fleste steder er jorden mere eller mindre gennemsat af sprækker, regnormegange og kanaler efter planterødder. Det kan tilsammen øge jordens magasinkapacitet og hydrauliske ledningsevne. Et nyligt afsluttet samarbejde mellem KU og GEUS har afprøvet metoder til kortlægning af geologisk heterogenitet. Spydkartering er kombineret med geoelektriske metoder og egentlige geologiske boringer, og inden for små arealer (under 100 m x 100 m) er der påvist stor variation. Forskellen mellem de bedst og dårligst egnede steder til placering af eksempelvis et regnbed er op til en faktor 10 på hydraulisk ledningsevne. Det betyder meget for, hvor stort et nedsivningselement skal være eller omvendt for, hvor meget tag- og vejareal der kan kobles på anlægget. Studiet anviser, hvilke kortlægningsmetoder der er egnet til forskellige typer nedsivningsanlæg og deres fordele og ulemper. I regi af studiet er der også udviklet og afprøvet to nye metoder til nedsivning. Den ene metode er såkaldte terræn-faskiner, der er smalle stenfyldte render (1 m dybe, 17 cm brede og fyldt med grusmateriale), der anlægges langs med terrænkurverne. Fordelen er, at en sådan rende kan anlægges i én arbejdsgang, og at renden også kan trække i den allerøverste zone i tilfælde af højtstående grundvand. Fyldmaterialet muliggør overkørsel. Den anden metode er en såkaldt pindsvine-faskine, hvor faskinens udsivningsareal forøges med drænrør eller andet åbent materiale, der muliggør hurtigere tømning af faskinen. Med forlængerarme (pindsvinepigge) øges chancen for, at faskinen krydser sandlinser, sprækker og bioporer, hvor vandet nemmere kan sive ned. Kontaktperson: Britta Bockhorn, ph.d.-studerende og Marina Bergen Jensen, professor Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2014
G. Kronvildt på Sjælland praksisorienteret forskning og forvaltning 2012-2014 Den fritstående sjællandske kronvildtbestand er tilbage og i kraftig stigning efter ca. 150 års fravær. For de fleste er dette en glædelig udvikling, mens andre især inden for landbrug og skovbrug kan se frem til øgede udgifter og begrænsninger i, hvad der kan dyrkes. Dertil kommer øget risiko for farlige situationer i trafikken. Der er meget forskellige syn på mulighederne, og projektet har inddraget mange aktører i processen. Projektet har frembragt og formidlet viden og stimuleret netværk omkring forvaltningen af den voksende kronvildtbestand. I den integrerede skov- og vildtforvaltning er det centralt at øge bærekapaciteten for vildtet gennem valg af skovdyrkningsmetoder, herunder etablering af vildtvenlige og vildtrobuste kulturer, og forvaltning af hjortevildtbestanden. En af de positive sider af et øget vildttryk er den naturplejeeffekt, som krondyrene viste sig at have. Undersøgelserne viste bl.a., at krondyr kan æde en stor mængde birk og dermed hæmme tilgroningen af lysåbne naturarealer. Krondyrenes bid på træopvækst og græsning af bundvegetation vedligeholder bl.a. lysåben kærvegetation med mygblomst og andre sjældne arter. Kontaktperson: Palle Madsen, seniorforsker og Rita M. Buttenschøn, seniorforsker H. Til kamp for at redde asken Asketræer over store dele af Europa er syge. Problemet skyldes en svamp, som sandsynligvis er indført fra Asien med importerede asketræer eller frø. Det begyndte i Polen og de baltiske lande i 1990 erne, og i de seneste 10 år har sygdommen hærget i skovene i hele Danmark. I Danmark har vi heldigvis konstateret, at nogle få asketræer ikke svækkes af sygdommen. Og vi har fundet ud af, at denne modstandskraft er genetisk betinget. Siden 2007 har Skov & Landskab derfor forsket i mulighederne for at udvikle sunde asketræer gennem forædling. I arbejdet kombineres resultater fra genetiske feltforsøg, kontrollerede infektioner og observationer fra naturbestande om brug af molekylære teknikker. FOTO: ERIK DAHL KJÆR Forskningen er allerede ved at blive omsat til praksis i et tæt samarbejde mellem især Skov & Landskab, Skovdyrkerne og Naturstyrelsen. I svækkede askebevoksninger over hele landet er indtil videre fundet over 200 træer, som adskiller sig fra deres naboer ved ikke at få synlige symptomer. En særlig pulje på 40 sunde træer stammer fra Bornholm og holdes adskilt fra resten, fordi asketræerne på klippeøen måske har lidt anderledes egenskaber end de øvrige på grund af deres historie. Derfor bliver de opformeret af Skovdyrkerne i deres egen frøplantage. De første frøplantager bliver anlagt af Naturstyrelsen og Skovdyrkerne i 2015-2017, så forhåbentlig kan der atter plantes sunde askeskove om 10 år, når disse anlæg begynder at producere frø. Danmark er pioner på området, så resultaterne følges med stor spænding fra hele Europa. Kontaktperson: Erik Dahl Kjær, professor Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2014
I. Hvor meget stiger kulstofindholdet i jorden efter skovrejsning? Efter skovrejsning er der en betydelig CO 2 -binding i biomassen, men det er stadig uklart, om der også sker en CO 2 -binding i jorden i form af ophobning af organisk stof. Dette spørgsmål undersøgte vi i 1998 ved at måle kulstofindholdet i en række bevoksninger i Vestskoven med stigende alder siden tilplantning på landbrugsjord (en såkaldt kronosekvens). Vi fandt, at jordens kulstofindhold faldt i hele pløjelaget en årrække efter tilplantning, men senere begyndte at stige øverst i jorden. Der var stor variation, og det var derfor vanskeligt at afgøre, om nogle af forskellene kunne skyldes forskelle mellem markerne fra før tilplantningen. Det lykkedes at skaffe finansiering til at genmåle kulstofindholdet i jorden i 2011, således at vi for den enkelte bevoksning kan afgøre, om udviklingen over de seneste 13 år følger den generelle tendens, som ses over tid for alle bevoksninger i kronosekvensen. Desuden tog vi denne gang prøver under pløjelaget ned til 50 cm. I alt godt 200 jordsøjler fra 16 bevoksninger blev udtaget og analyseret. Resultaterne viser, at kulstofindholdet i pløjelaget falder i de første 10 år, hvorefter det begynder at stige. Først efter ca. 40 år bliver kulstofindholdet i jorden (pløjelag + organisk lag) højere end før tilplantning. Under pløjelaget steg kulstofindholdet gennem hele den undersøgte periode. Hele jordprofilen ned til 50 cm er en kulstof- sink fra ca. 30 år efter tilplantning med en rate på 400-500 kg C/ha/år. Tilvæksten i biomassen svarede til en kulstof- sink på 1.700 kg C/ha/år. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Global Change Biology. Kontaktperson: Lars Vesterdal, professor J. Naturindhold i Naturstyrelsens skove på enheden Vestsjælland Der har i en årrække været fokus på tilbagegangen i biodiversiteten såvel i Danmark som internationalt, og i de seneste år har der været stigende fokus på skovenes rolle. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har i perioden juni 2013 til maj 2014 udført et pilotprojekt på Naturstyrelsens enhed Vestsjælland. Formålet var at udvikle og afprøve en metode til at kortlægge skovarealer med et højt naturindhold og at opsøge og beskrive områder med potentiale for at opnå et højt naturindhold. Det defineres i denne sammenhæng som tilstedeværelsen af sjældne arter, nøgleelementer for skov samt faktorer af betydning for naturindholdet. I de 13 undersøgte skove blev der registreret 102 nøglebiotoper, 33 lokale potentialer og 185 rapporteringer af 82 forskellige sjældne arter. Resultaterne indikerer, at de små skove drives mindre intensivt end de store, at der findes naturindhold i alle former for skovhabitater, og at der er relativt få nøgleelementer i de forstligt drevne bevoksninger. Pilotprojektet identificerede tre steder på enheden Vestsjælland, hvor større projekter med en helhedsorienteret naturfokuseret forvaltning vil kunne sikre naturindholdet betydeligt og skabe rammen om videre udvikling. De omfattede Bidstrup Skovene, Ulkerup Skov sammen med Annebjerg Skov og strandengsarealerne ved Udby Vig med de to skove Hønsehals og Bognæs i hver ende. FOTO: LARS VESTERDAL FOTO: PAULINE MARIA SKORSKI Resultaterne fra rapporten kan bl.a. anvendes af enhedens forvaltere, men også af andre interesserede til at udarbejde målrettede projekter. Kontaktperson: Karsten Raulund-Rasmussen, professor og Jonas Morsing, ph.d.-studerende Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2014
K. Øger luftforurening med kvælstof kulstofmængden i skovjorden? Luftforureningen med kvælstof har en række negative effekter på biodiversitet, vandmiljø og menneskers sundhed. Men øget kvælstofnedfald kan også øge CO 2 -bindingen i skove, dels gennem en gødskningseffekt på træerne, dels ved at reducere nedbrydningen af jordens organiske stof. Omfanget af denne positive effekt af kvælstofforureningen er stærkt omdiskuteret i den videnskabelige debat, især med hensyn til virkningen på jordens organiske stof. FOTO: PER GUNDERSEN Vi undersøgte kvælstofnedfaldets langsigtede virkning på omsætning og ophobning af kulstof i jorden. I undersøgelserne brugte vi to tilgange: For det første observationer i fem skovrande, hvor kvælstofnedfaldet halveres over de første 100 meter fra kanten og ind gennem skoven. For det andet et forsøg, hvor kvælstoftilførslen var omtrent tredoblet ved at tilføre ekstra kvælstof hver måned gennem 20 år. Vi fandt, at nedbrydningen af det organiske stof hæmmes af øget kvælstofnedfald, men mængden af kulstof i jorden var ikke generelt højere ved højt kvælstofnedfald, selv om nedbrydningen var langsommere. Vores resultater tyder på, at virkningen af den reducerede nedbrydning blev opvejet af lavere tilførsel af dødt organisk stof fra rødder og mykorrhiza-svampe. Øget kvælstoftilgængelighed ser ud til at reducere produktionen af rødder og deres tilknyttede mykorrhiza-svampe. Ud fra disse resultater må vi konkludere, at der ikke er øget CO 2 -binding i jorden pga. kvælstof ved de niveauer af kvælstofnedfald, vi har i Danmark (og i store dele af Europa). Det vil sige, at vi ligger over tærsklen for den positive effekt. Det udelukker ikke, at der tidligere har været ekstra CO 2 -binding, da nedfaldet af kvælstof begyndte at stige væsentligt allerede for 50 år siden. Studierne er publiceret i en ph.d.-afhandling. Kontaktperson: Per Gundersen, professor L. Nye frøkilder til plantninger i skovbryn og landskab Naturstyrelsen og Københavns Universitet startede i 2001 projektet Landskabsfremavl bedre plantemateriale af danske landskabsplanter til skovbryn, vildtplantninger og læhegn. Under dette kombinerede forsknings- og fremavlsbaserede projekt er der siden etableret mere end 50 frøplantager med danske træ- og buskarter, som bruges til plantninger i skovbryn, hegn og vildtremiser. FOTO: ERIK DAHL KJÆR Frøplantagerne består af plantemateriale (både frø og podekviste), indsamlet fra enkelttræer i danske naturbestande. Formålet har været at sikre robuste og genetisk mangfoldige frøkilder med særligt gode tilpasningsegenskaber til danske forhold. For mange af de danske buske og mindre træarter har der været mangel på danske frøkilder. Derfor er meget frø gennem tiderne blevet importeret udefra. Det kan have uheldige konsekvenser, da hårdførheden af importeret materiale kan variere meget. Desuden findes flere af de danske busk- og træarter i dag i små, få og adskilte populationer, som er i fare for at forsvinde som følge af indavl. Der er derfor et væsentligt behov for at sikre disse arters genetiske mangfoldighed. Frøplantagerne er anlagt sådan, at de opfylder flere formål: De fungerer dels som frøavlsanlæg, hvor der kan høstes frø, dels som genbevaringsanlæg, hvor mangfoldigheden for en række danske naturbestande opbevares. For flere af arterne er der etableret separate frøkilder med materiale fra henholdsvis nordvestdanske og sydøstdanske populationer for at sikre plantemateriale, der er tilpasset de forskelligartede miljø- og klimaforhold, planter møder i disse zoner. Flere af anlæggene er i dag så gamle, at det er muligt at høste frø i dem. Det drejer sig bl.a. om småbladet lind, engriflet hvidtjørn, almindelig hvidtjørn, koralhvidtjørn, slåen, tørst, dunet gedeblad og kvalkved, mens anlæg med hassel, rød kornel, blågrøn rose, dunbirk, vortebirk og benved er blandt de anlæg, der forventes at komme i produktion i løbet af den kommende vinter. Frøanlæggene fungerer samtidig som forsøg og bruges blandt andet i et projekt, finansieret af Villum Fonden, til at undersøge klimatilpasning blandt danske populationer og klimatilpasningspotentialet i danske populationer. Kontaktperson: Erik Dahl Kjær, professor Tillæg til Skov & Landskabs Centerberetning 2013