målgruppe beskriver selv deres målgruppe som: Dette ses også tydligt på deres artikler. F.eks. indeholder nummer 247, fra August 2014, artikler om alt det overnævnte. Livsstil ses meget på deres artikler om dyre ure og dyrt tøj, hvilket også afspejler en kvalitetsbevidst målgruppe. Ligeledes afspejles kultur aspektet i artiklen Bohemeliv, der omhandler syv kunstnere og deres værker. Reklamerne i bladet leder målgruppen hen mod nogle modne mænd, sandsynligvis med højere indkomst, som også afspejles i bladets pris (70 kr.). Reklamerne er hovedsageligt fra dyre ur producenter såsom Omega og Cartier, eller fra kvalitetsbevidst jakkesæts designere som Hugo Boss. Reklamerne er minimalistiske. Alderen for målgruppen kan ikke specificeres med hundredeprocents nøjagtighed, moden og kvalitetsbevidst må dække det meget godt. Artiklerne er velformuleret og velovervejet, men stadig med en bred palet, hvilket igen forøger størrelsen af målgruppen. F.eks. er der en artikel om forsvarsadvokaten, Michael Juul Eriksen, som der dækker Se og Hør sagen, denne artikel henvender sig nok mere til en politiks og samfunds- orienterede mand. Modsat er der en artikel med sommertema, fyldt med reklamer, med hovedfokus på modellen, Ulrikke Toft Simonsen, hvilket nok nærmere henvender sig til en ung mand, som er interesseret i nye produkter og kvinder. Konklusionen på målgrupsanalysen må altså være den kvalitetsbevidste og modne mand, med en bred aldersgruppe, som strækker sig fra en små 20 år til 45-50 årige.
Layout analyse Farver Store dele af bladets indhold foregår i enten en sort hvid, eller lidt dunkle farver. Når der endelig er farver, som der trækker opmærksomhed, såsom en gul, kommer den i begrænset omfang, på små områder. Dette holder bladet i et stilrent og minimalistisk look, hvilket passer meget godt ind med den målgruppeanalyse vi har lavet. har ikke ét gennemgående farvetema, men det kan siges at der oftest anvendes en monokrom farveharmoni. Paletten af anvendte farver er altså ikke så stor. Men der anvendes nuancer, som der passer til artiklens indhold. Den monokrome farveharmoni skaber en beroligende stemning, uden for meget action. Ulempen er dog at den kan virke kedelig og passiv. De fleste farver i augusts udgivelse er varme farver, som gul og rød, der ses dog også enkelte spalter som der er blå, altså en kold farve. Typografi Alle nye afsnit, i artiklerne, startes med uncial, som der skaber et blikfang, det bryder den ellers monotome stil, der let forekommer i artikler. Kompositionen kan analysere ud fra flere forskellige standpunkter, da der er flere forskellige slags sider. Der er bl.a. artikler, temasider, reklamer, korte Display typografi: Siden her beskriver meget godt eksemplerne med font og farver Display typografien er et udtryk der bruges om overskrifter og andre tekstlige elementer, der skaber blikfang og opmærksomhed. er ikke præget af fangende display typografier, derimod bruges der mere kunstneriske elementer, til blikfanget, hovedsageligt billeder. Igen kommer dette dog an på indholdet, som display typografien skal skabe blikfang for. Er det en sjov temaside, kan godt være lidt mere vovet med display typografien, side 57 og 78 er gode eksempler på dette, da display typografien her er baseret på at fremkalde en vis stemning eller relation hos læseren. F.eks. 50 er stilen på side 78. Display typografien er dog ikke så fangende ved artikler, som det kan ses på side 47 og 67, her understreges seriøsiteten igen ved display typografien. Læsetypografi Mange af bladets artikler skrevet med en serif font, hvilket gør det lettere for læseren at læse indholdet og forøger læse hastigheden, da læselinjen bevares. Derimod er de kortere indslag, som tema- indslag, skrevet
med en sans- serif font, man får altså mere opmærksomhed på indholdet og lægger mærke til, hvad der står. er hovedsageligt stillet med disse to fonte: Akzidenz og Swift Neue. Dette er information, som vi har fra en mailkorrespondance med s egen Art Director, Sune Ehlers. Alle tre fonttyper er letlæselige og uden sjove krøller eller andre filurlige detaljer. Dette understreger en vis seriøsitet i artiklerne, samt det giver et godt overblik. Tekstens arrangement Ifølge lærebogen er der er der tre tekst justeringer, der får læseren til at læse langsommere, dette er den løse forkant, centeret og figursatsen. anvender meget den centeret justering til deres temasider, hvilket gør disse langsommere at læse. Det er dog ikke så stort et problem, da teksterne på temasiderne oftest er kun er 4 5 linjer, da der bliver skrevet om flere forskellige ting. Det virker som om at bevidst prøver at gøre disse sider langsommere at læse, i og med at de både anvender centeret tekst og en sans- serif font. Artiklerne derimod er arrangeret med en løs bagkant, hvilket er en klassisk arrangering, hvilken også er den som vi oftest ser. Dette er også den arrangering, der er lettest at læse, da bogstaver og mellemrum får den samme bredde, samt de flugter i venstre side, altså der hvor øjnene automatisk søger hen, for at læse. Gestaltlovene I er gestalt lovene ret underspillet, da meget af bladet er tekst eller reklamer. Gestalt lovene kommer mest til syne på temasiderne, men de er dog også at finde i nogle af artiklerne. Nærhed: Temaside: Temasidernes indhold er meget lette at skille, i og med at der er tilhørende tekst til et billede, eller pile, der guider øjnene hen til det omtalte emne. Derudover er der også horisontale streger, som der tydeliggøre hvilke elementer der hører sammen (side 65), ligeledes er der en gul vertikal linje, der opstiller siden i to spalter. Ligeledes er der en gul spalte i midten af siden, som også fungere som temaside, f.eks. Så skyller vi der har sommer drinks opskrifter. Artikel: Især i artiklerne er gestalt lovene undertrykket og der er ikke meget at sige om nærheden. Det mest iøjefaldende er den vertikale linje, som der adskiller spalterne og derved tydeliggøre hvilke spalter der hører sammen. Billedtekster er også lette at identificere, billedteksten er stillet op lige ved siden af billedet og øjnene guides med en tydelig rød pil, hen mod billedet (side 69). Forside: Det er tydelige at se på forsiden, hvad der hører sammen og hvad der ikke gør. Dette er fordi at de små overskrifter, er sat op i små usynlige tekstbokse. Lighed: Temaside: På temasiderne er ligheden meget tydeliggjort, f.eks. er alle overskrifterne samme font og samme skriftstørrelse. Ligeledes er teksten nærmest sat op i bokse, dog uden en ramme (side 65). Artikel: I artiklerne er der også en lighed at finde. Hvert nyt afsnit startes med en uncial og derefter skrives de første 3 ord med en anderledes font end resten af artiklen.
Forside: Ligheden på forsiden er også let at se. Overskrifterne har sammen farve, så man let kan identificerer hvad der er overskrift, og hvad der er en kort, underbyggende tekst. Kontrast: Temaside: På temasiderne er der 3 spalter, de to af spalterne adskilles af gul spalte, der føres hele vejen ned igennem siden, hvilket kan ses som en kontrast. Ligeledes er der en kontrast mellem teksten, som der beskriver sidens indhold, indholdet er must- haves til sommeren. Under den beskrivende tekst, ses en pris og en forhandler af produktet, som der er highlightet ved en blå, kursiv font, for at skabe noget opmærksomhed. På denne måde kan man adskille den beskrivende tekst fra prisen. Artikel: Kontrasten i artiklerne er ikke lige så synlige, der er hovedsageligt kun en kontrast mellem billedtekst og brødtekst. Der er også en kontrast at finde i starten af afsnittene, i brødteksten, med uncialen og den anderledes font. Forside: Kontrasten i forsiden, ses hovedsageligt på forsidebilledet og skriftfarven. Dette er med til at gøre skriften tydelig at se, så man kan identificere bladet. Der er ligeledes en kontrast i overskrifterne på forsiden, og den underbyggende tekst, til en overskrift, hvis der er en sådan. Dette gør at læseren kan kende forskel på de to, så det ikke bare bliver én lang overskrift. For at opsummere kan man altså sige at overholder gestaltlovene, hvilket er med til at skabe et flot og overskueligt layout, med symmetri. Illustrationer Grundlæggende har illustrationerne 3 funktioner i forhold til teksten: opmærksomhedsskaber, informationsbærer, metaforisk. Overskrift + underbyggende tekst Opmærksomhedsskaber: Det er vigtigt med en opmærksomhedsskaber, oftest er dette forsiden, da det er denne der får læseren til at købe magasinet. anvender oftest deres hovedhistorie som forside, altså et portræt af personen, som der er deres hovedartikel. I augusts udgave, er det et billede af en letpåklædt Scarlett Johansson, hvilket må siges at skabe et godt blikfang, hos de mandlige læsere. Dog er det sort/hvid, hvilket gør at bladet virker passivt i magasinstanden. Her kan det også siges at den gule overskrift virker som en opmærksomhedsskaber, da denne er meget fangende. Informationsbærer: Informationsbæreren er ikke en vigtig del af s arsenal, da ikke har brug for at formidle hardcore viden eller informationer. Den illustration, som der formidler noget er oftest reklamer. Derfor kan det ikke rigtigt siges at der er nogle informationsbærer.
Vores eget layout Temaside Temasiden har vi valgt at sætte op, på samme måde som har gjort. Det vil sige en midtersektion, med et gennemgående tema. I dette tilfælde er det musik, som der er at finde i den gule spalte. Den gule spalte fungerer altså både som en sektion i temasiden, men også som et blikfang, da den gule farve er ret fangende. Rundt om den gule sektion, har vi indsat produkter, som vi kunne forestille os læserne af kunne være interesseret i. I dette tilfælde er det fede gadgets, som iwatch og Om/One højtaleren, som der er svævende. Udover dette er der også nogle produkter til den modebevidste mand, som også er en del af s målgruppe. Da det ikke var muligt for os at skaffe de fonts, som normalt stilles med. Derfor valgte vi at anvende nogle fonts, som der mindede om. VI har brugt en font, fra www.dafont.com til overskrifterne. Denne hedder steelfish 1. Ligesom på s temaside, er dette en overskrift skrevet med en sans- serif font, som der kan ses til højre her for. Selve teksten i tekstbokserne er Temaside overskrift også skrevet med en sans- serif font. Artikel Artiklen har vi prøvet at stille op, ligesom vi mener at ville gøre. Det vil sige at vi stillet teksten op i spalter, hver nyt afsnit starter med en uncial og der er billeder til teksterne. Billederne bliver holdt i sort/hvid, for at understrege seriøsiteten, og for at ligge fokus over på teksten. Ligeledes er dette med til at overholde den monokromatiske farveharmoni, som der oftest ses i artiklerne. Artiklens uncialer har vi valgt at lave i en brun farve, for at give siden en smule karakter, men uden at ødelægge det stilrene. Det er det samme for billedtekstens ramme. Farven brun vægter kvaliteten i alt højt, og har egenskaber som stabilitet og struktur. Ligeledes udstråler brun enkelthed og kvalitet, hvilket er essentielt for bladets målgruppe. VI har valgt at bruge fonten Georgia Regular, igen fordi at vi ikke kunne få adgang til s fortrukne font. Vi valgte hovedsageligt denne font, fordi at der er seriffer på og dette er et vigtigt element i s lange artikler. Dette er fordi det hjælper læseren med at læse hurtigere, så teksten ikke virker så tung at læse. Forside Forsiden er lavet i en nærmest tro kopi af s egen. Et baggrundbillede, som er et portræt af hovedhistorien, i dette tilfælde Morten. Eksempel på uncial og font Bladets navn,, står tydeligt i toppen, med en font der ligner deres egen, igen fordi at deres to gennemgående fonte ikke var mulige at skaffe. Det gennemgående farve tema, på forsiden er bordeaux, som der er i familie med rød. Rød medfører nogle positive associationer som lyder på: spænding, energi, 1 http://www.dafont.com/steelfish.font
passion og styrke. Hvilket alle er elementer som en selvstændig og selvbevidst mand besidder. Samtidige tiltaler den røde farve (spænding) også køberen på et andet plan, nemlig at købe bladet. De små overskrifter indeholder vores bud på eventuelle emner, som bladet kunne behandle. Billedet på forsiden skal symbolisere en mand, som vi kunne forstille os var på forsiden. Iført stilrent tøj, et lækkert ur og posere på en måde, der kunne tiltale læseren. EUROMAN Det eneste originale magasin til mænd SEPTEMBER 2014 HAN DYRKER SPORT HAN HAR STIL HAN HAR MAGT Morten Conradsen ELBILER ER FREMTIDEN DET GÆLDER OGSÅ SPORSVOGNE 5 TIPS SOM FÅR PIGERNE HJEM MED DET SAMME! APPEL FØLGER TIDENS ÅND URE I VERDENSKLASSE DE BEDST TJENTE JOBS I HELE EUROPA DRØMMEKVINDEN FUNDET! FRÆK FOTOSHOOT MED FREJA Martin Rosenkvist Sørensen FØRER VIKINGS TIL SEJR!
Personaer Navn: Jan Larsen Alder: 28år. Uddannelse: Uddannet på læreseminariet. Beskæftigelse: Skolelærer på gymnasium i København. Interesser og fritid: samfunds orienteret. Stemmer til venstre for midten (røde). Dyrker sport i fritiden, når der ikke skal rettes opgaver. Han har en kæreste, som han bor sammen i en treværelses lejlighed. Han drømmer om en fed sportsvogn og ure med prisen på hans månedsløn. Navn: Morten Jensen Alder: 36år Uddannelse: Uddannet Ingeniør på DTU Beskæftigelse: Co. for større privat eget firma. Interesser: Han bor i eget hus med kone og søn. Han går meget op i sit udseende og sit billede ud ad til. Han kan godt lide at gå i fedt tøj og det gør ikke noget at det koster lidt mere end normalt tøj. I sin fritid, slapper han gerne af i sin lænestol og læser enten bøger, avis eller blade. Navn: Michael Peterson Alder: 45år Uddannelse: Professionsbacheloruddannelse i grafisk kommunikation. Beskæftigelse: Art Director, i mindre firma. Interesser: Han bor alene i sin lejlighed i Århus. Han elsker sit arbejde. I hans fritid kan han godt lide at tage billeder og redigere dem i Photoshop. Han læser flere forskellige blade, for at få inspiration til sit arbejde. Han ønsker selv en dag, at arbejde i sit eget firma, med grafisk design.