GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER VANDLØBSPROJEKTER I
Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Udviklingsmål De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest trængende vandløb, og der oprenses eller nyanlægges min. 1 sø hvert år. Vandløb Der er ca. 750 km offentlige vandløb og et stort antal private vandløb i kommunen. Vandløbene hører til enten Storå-systemet, Skjern Å-systemet eller Karup Å- systemet. blev laksens år i vores vandløb. Flere store projekter har både givet bedre passageforhold og helt nye gyde- og opvækstmuligheder for laks, havørred og stalling. Bækørreder i Herningsholm Å For at registrere antallet af bækørreder elfiskes der hvert år i Herningsholm Å på en strækning på 50 meter på 9 stationer fra Silkeborgvej i øst til Lundgårdskolen i nord-vest. Figuren viser antallet af målestationer, hvor der er fanget bækørred de seneste 21 år. Bækørred er en rigtig god indikator, fordi den stiller store krav til vandkvaliteten. Har bækørreden det godt, vil der også være gode muligheder for at truede arter af vandinsekter, fisk, fugle og odder kan trives i vandløbet. I undersøgte Herning Kommune effekterne af en række vandløbsrestaureringsprojekter ved hjælp af elfiskeundersøgelser. Ved at sammenholde elfiskeundersøgelser fra før - og efter restaureringsprojekterne kan det således dokumenteres, hvorledes tiltagene påvirker fiskebestandene. Effektundersøgelser af fjernelse af dambrug i Rind Å og Fjederholt Å, udlægning af gydegrus i Haderis Å, samt genslyngning af en delstrækning i Vorgod Å viste at: Udbredelsen af gydelaks og -havørred er øget langt op i vandløbene i forbindelse med fjernelse af spærringer i Rind Å og Fjederholt Å. Genetablering af vandløbenes naturlig fald i forbindelse med fjernelse af spærringer har genskabt naturlige levesteder for småfisk, hvor der ikke før fandtes fisk. Genskabelse af gydebanker i vandløbene giver mærkbare forbedringer af fiskebestandene. Genslyngnings projekter øger vandløbenes fysiske variation og giver en øget diversitet i fiskesammensætningen. De projekter der genskaber de naturlige forhold bedst; resulterer i flest fisk. Ved at genskabe de naturlige fysiske forhold i vandløbene, samt sikre at der er fri passage for spredningen af flora og fauna, skaber man samtidigt også grundlaget for, at lystfiskeri kan sprede sig til nye områder i kommunen. Da laksefiskene stiller høje krav til vandmiljøet, er tilstedeværelse af laksefisk endvidere også en god indikation på, at vandløbene har det godt. Figur som viser udviklingen i antal målestationer med bækørredforekomster på 9 målestationer i Herningsholm Å De seneste års tilbagegang i fangst af bækørred ved stationerne i Herningsholm Å kan skyldes for høje vandtemperatur eller for meget vand når det regner rigtig meget. Det er målet, at der atter vil være bækørred på 7 ud af 9 målestationer. Vandløbsrestaurering øger udbredelsen af laksefisk i Herning Kommune I Herning Kommune findes nogle af landets største og mest populære vandløb for lystfiskere. I Skjern Å, Storå og Karup Å er der hvert år flere tusinde lystfiskere langs åernes bredder - som i jagten på laks og havørred - nyder godt af de naturforbedrende tiltag i kommunen. Stor hanlaks fanget ved årets elfiskeundersøgelser. 10
Fokusart : Havlampret Hvert år udpeges en fokusart med tilknytning til vandløb. I var fokusarten havlampret. Havlampretten, tidligere også kaldet havniøje, kan minde lidt om en ål. Men i virkeligheden er den slet ikke en fisk. Arten tilhører dyregruppen rundmunde, som er en af de ældste former for hvirveldyr og lamprettens munddele er kendt fra forsteninger, der er mere 350 millioner år gamle. Den mest i øjnefaldende forskel på almindelige fisk og lampretter, er nok at lampretter ikke har kæber. Lampretten har derimod en rund sugemund, som den suger sig fast på fisk eller pattedyr med. Når lampretten sidder fast, rasper den hul på sit offer med mundens horntænder, hvorefter den udskiller et stof, som opløser kødet og forhindrer blodet i at størkne. Havlampret. Hen over sommeren er der lavet en undersøgelse for belyse forekomsten af arten i kommunen. Endvidere blev det undersøgt, hvilke tiltag der kan fremme udbredelsen af arten fremadrettet. Som følge af Herning Kommunes naturpolitik arbejdes der hvert år på, at sikre god miljøtilstand i minimum 25 km vandløb til gavn for havlampretten og andre truede fiskearter. Det forventes derfor, at Herning Kommunes naturpolitik i samspil med de statslige vandplaner vil forbedre leveområderne i vandløbene for havlampretten, og dermed fordre artens udbredelses muligheder i vore vandløb, således at artens spændende bekendtskab gøres mere udbredt i fremtiden. Udlægning af gydegrus i vandløb Udlægning af gydegrus i vandløbene er mange steder en nødvendighed for at vandløbene igen kan fungere som levested for en selvreproducerende lakse- og ørredbestand. Herning Kommune har i udlagt 75 m3 gydegrus på tre gydebanker i Feldborg Bæk samt 150 m3 gydegrus på to gydebanker i Karup Å henholdsvis opstrøms Høgild Bro og opstrøms Sdr. Resen bro. Udlægningen af gydegrus er sket i samarbejde med Karup Å sammenslutningen. I samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks har Herning kommune i etableret gyde- og opvækstarealer for laksefisk og lampretter i Karstoft Å opstrøms Karstoft By. Samlet er der udlagt 300 m3 gydegrus og sten på 5 lokaliteter. Gydegruset er udlagt i hele vandløbets bredde (ca. 5 m.) på de fem gydebanker. Det forventes at ørreder, havørreder, stallinger og lampretter vil anvende gydebankerne og derigennem sikre en stor egenproduktion af laksefisk og lampretter i Karstoft Å. For at skabe bedre opvækstforhold, vil der blive udplantet vandranunkel og vandstjerne på og ved gydebankerne. Disse vandplanter kan skabe fiskeskjul hele året, hvilket ikke er tilfældet for svømmende vandaks og pindsvineknop som pt. dominerer på strækningen. Havlampretten er en art, der stiller høje krav til vandløbenes miljøtilstand. En forudsætning for artens trivsel, er at der er rent vand i vandløbene og god fysisk variation mellem lavvandede grusområder, hvor strømmen er frisk, og mere roligt flydende dybe partier. Havlampretundersøgelsen Størstedelen af havlamprettens gydeaktivitet foregår i juni og juli måned i Danmark. Undersøgelsen blev derfor lavet på udvalgte strækninger i Karup Å, Storå, Skjern Å og Karstoft Å i slutningen af juni måned. Inden undersøgelserne blev der indhentet oplysninger om tidligere observationer af havlampret med hjælp fra Henrik Carl ved Statens Naturhistoriske Museum. Samt for Skjern Å systemets vedkommende med erfaringer fra Danmarks Center for Vildlaks. Generelt er der dog fåtallige observationer af arten i Danmark og det lykkedes da heller ikke, at registrere arten under undersøgelsesperioden i sommeren. Gydegus ved Karstoft Å. 11
Undersøgelse af ophør af grødeskæring på en kortere strækning i Karup Karup Å er i dag et af landets bedst bevarede vandløb med store natur- og miljømæssige værdier og er som følge heraf højt målsat. Til trods for den gode miljøtilstand og de høje målsætninger skæres der regelmæssigt grøde i åen. I de kommende vandplaner er et af virkemidlerne for at opnå målopfyldelse i mange vandløb reducering af vandløbsvedligeholdelse. I 2008 besluttede vandløbsmyndigheder for Karup Å (Herning Kommune, Ikast- Brande Kommune og Viborg Kommune) derfor, at igangsætte et forsøg med ophør af grødeskæring på en ca. 1 km meter lang strækning nedstrøms Resen Bro. Forsøget havde til formål at belyse og kvantificere effekterne af ophør af grødeskæring på åens vegetation, profilet og vandføringsevnen. Forsøget har i løbet i 5 år, men blev på grund af lodsejeres modstand stoppet ved udgangen af. En status over udviklingen på forsøgsstrækningen har vist flere interessante resultater i forhold til vurderingen af den fremtidige forvaltning af åen. Opmåling af offentlige vandløb Herning Kommune skal de kommende år revidere regulativerne for de offentlige vandløb i kommunen. I den forbindelse har Herning Kommune besluttet, at en række af de offentlige vandløb skal opmåles forud for regulativrevisionen. Regulativerne skal indeholde oplysninger om vandløbets beliggenhed, skikkelse og/eller vandføringsevne, udløb fra dræn- og spildevandsudledninger, broer, opstemningsanlæg og lign. Formålet med opmåling af vandløbene er således, at få et deltaljeret kendskab til vandløbenes skikkelse, dvs. længde- og tværprofiler samt kendskab til vandløbselementer såsom broer, drænudløb, grøftetilløb, skalapæle m.m. langs vandløbet. Opgaven med opmåling af de offentlige vandløb har været i offentlig udbud hos landinspektørfirmaer og der er i opmålt ca. 90 km vandløb. Von å vådområdeprojekt Herning Kommune har i samarbejde med Ringkøbing- Skjern Kommune samt lodsejerne i området gennemført et vådområdeprojekt ved Von å mellem Kibæk og Troldhede. 5 års ophør af grødeskæring har ikke affødt nogen nævneværdige ændringer af vandføringsevnen. Overvågningen af vegetationen på forsøgsstrækningen viser, at der til trods for ophøret af grødeskæring ikke er sket nogen påviselig stigning i mængden af bundgrøde. Indsnævringerne er ikke, som man måske kunne forvente, blevet modsvaret af erodering af vandløbsbunden til et lavere niveau. Trods de stedfundne profilforandringer har forsøget på den måde været med til at understøtte antagelsen om, at det er i de mest naturlige og upåvirkede vandløb, at potentialet for reduktion eller ophør af grødeskæring er størst. Forsøg med ophør af grødeskæring, Karup Å. Kort som viser projektområdet Von Å. 12
Projektet omfattede restaurering og genslyngning af ca. 10 km af åen samt hævning af vandløbsbunden for at give åen sin oprindelige og naturlige dynamik med engarealerne tilbage. Vandløbet er så vidt muligt lagt tilbage i det historiske forløb. Formålet med projektet er at fjerne nærringsstoffer i form af kvælstof og fosfor fra vandløbet til gavn for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord samt at skabe bedre og mere varierede forhold for fisk og smådyr i vandløbet. Hævning af vandstanden i vandløbet er bl.a. sket ved udlægning af gydebanker i åen. Vandstandshævningen i området samt etableringen af okkersøer i tilknytning til sidetilløb vil desuden bidrage til at begrænse udvaskningen af okker til vandløbet og dermed forbedre vandkvaliteten i vandløbet. Danmarks Center for Vildlaks har leveret ekstra gydegrus til projektet og der er udlagt en række store kampesten som fiskeskjul til gavn for bl.a. ørreder og laks. Projektet er støttet af tilskudsmidler fra Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri samt Den europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne. Herning Kommune vil med en koordineret indsats komme udfordringerne i forkøbet. En klimatilpasningsplan vil fremadrettet være udgangspunktet for at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige byudvikling samt i natur- og landområder i kommunen. Klimatilpasningsplanen skal kortlægge og beskrive aktuelle problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. I klimatilpasningsplanen skal der være fokus på både overfladevand og grundvandsstanden. Ud fra en kortanalyse kombineret med en afløbsmodel udpeges oversvømmelsestruede arealer. Udpegningen danner grundlag for en handlingsplan, hvori der lægges vægt på rekreativ og praktisk udnyttelse af regnvand/ overfladevand. Der skal med klimatilpasningsplanen ske en nærmere vurdering af arealer til byudvikling. Der er sket en betydelig urbanisering og udvikling af Herning By, som er med til at øge vandstanden i Herningsholm Å. Hvis der kan udpeges lavtliggende områder i oplandet, hvor der kan accepteres periodiske oversvømmelser, vil det være muligt at etablere naturprægede oversvømmelser, der vil kunne forsinke og udjævne vandføringerne i vandløbet og dermed reducere omfanget af oversvømmelser længere nedstrøms i vandløbet. Der er gennemført en screening som har gjort det muligt at udpege fire kommunale arealer, som kan være velegnede som klimatilpasningsprojekter kaldet KLIT 1-4: 1 Hammerum Å/Kløvervej, 2 Knudmosen/Miljøvej, 3 Holing Bæk/Lillelund Engpark og 4 Herningsholm Å/ Gullestrup. Udgravningen af KLIT 1 begyndte i december måned. Projekterne udføres i samarbejde med Herning Vand A/S. Von Å Vådområde. Klimatilpasningsplan På baggrund af de stigende mængder regn og de skader, det hidtil har forårsaget, stiller staten nu krav om, at alle kommuner skal have en klimatilpasningsplan. For at følge effekten af vores projekter og for at få mere viden har Herning Vand A/S opsat 6 målestationer i Herningsholm Å og tilløb som supplement til den målestation ved Silkeborgvej, der siden 2010 har givet både borgere og os selv en viden om den aktuelle vandstand. Opfyldelse af udviklingsmål Udviklingsmålet for indsatsområdet vurderes opfyldt i. De øgede mængder nedbør og den mængde overfladevand, det vil kunne medføre, kan komme til at påvirke mange områder i Herning Kommune. Sammenholdt med den høje grundvandsstand er det en voksende udfordring i kommunen. 13