Drifts- og udviklingsaftale 2015

Relaterede dokumenter
Drifts- og udviklingsaftale 2014

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb på 3. modul Skriv navnet på det kliniske undervisningssted

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Drifts- og Udviklingsaftale 2017

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Hvorfor er det vigtigt?

Recovery Ikast- Brande Kommune

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud

Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd

VIRKSOMHEDSPLAN KLØVERENGEN

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted

Midlertidige botilbud

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

KOLLEGIET. Et bo- og behandlingssted for unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

Praktikstedsbeskrivelse

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Psykiatriplan

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center Bøgely 2015

Borger/Patientsituationer og forløb Beskriv de typiske borger-/patientsituationer og - forløb indenfor området og/eller på tværs af områder/sektorer:

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

JELLINGGÅRD. Et bo- og behandlingssted for unge mellem 18 og 35 år med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Temaplan for psykisk sundhed

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade Odense C Tlf Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web:

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

- en del af EKKOfonden BOTILBUD PÅ VESTSJÆLLAND BOTILBUDDET SØNDERBJERGGAARD 1

Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne

Kildegade 52. Bo Døgn. Et midlertidigt bosted info til beboere, visitatorer og andre

Social og sundhedsudvalget

JELLING HAVE. Et bo- og behandlingssted for voksne med psykiske eller psykiatriske problemstillinger. Livet skal leves hele livet

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

Psykiatriplan Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud

VIRKSOMHEDSPLAN FOR KLØVERENGEN

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Ydelsesbeskrivelse for døgnophold

Violskrænten. En teambaseret organisation

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Introduktion til Socialpsykiatrien. Center for Voksenstøtte og Rehabilitering

Praktikevaluering, efteråret 2017

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Praktikevaluering, forår 2018

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Værdighedspolitik FORORD

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Uanmeldt tilsyn Diakonhjemmet Enggården

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Mentor forløb for job/uddannelses- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatserne er koncentreret om:

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Side 1 af

- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1

Tværfaglige sundhedsindsatser i samarbejde mellem borgere og fagprofessionelle. Sundhedsindsatser på handicapområdet Type2Dialog konference

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

- en del af EKKOfonden BOTILBUD I ODSHERRED BOTILBUDDET BJERGESØHUS 1

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Praktikevaluering, efterår 2018

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

JELLING HAVE. Et bo- og behandlingssted for voksne med psykiske eller psykiatriske problemstillinge. Livet skal leves hele livet

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Grønmosegaards værdier er: Respekt Værdighed Tillid Omsorg Nærvær Ligeværd

Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødested Huset Trappebæksvej. Mødedeltagere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Transkript:

Drifts- og udviklingsaftale 2015 1

Om Drift- og udviklingsaftalen Denne Drift- og Udviklingsaftale for 2015 er blevet til i samarbejde med Center for Social Service, beboerrådet, personalet og lederne på Parkvænget. Ideer til dette års plan er drøftet på beboerråds møde, på innovationsmøder og på et fælles personalemøde den 5. november, hvor vi benyttede en mini model af Open Space til at drøfte nye ideer. Planen er desuden drøftet i kontaktudvalget, på personalemøder, i MED og på ledermøder. Kort om Parkvænget Parkvænget er beliggende i Glostrup Kommune nær landsbymiljøet i Hvissinge. Botilbuddet indgår som en naturlig del af kommunens bymæssige bebyggelse, det vil sige, at tilbuddet er beliggende blandt villaer, skole og naturskønne omgivelser. Parkvænget er en del af Glostrup Kommunes socialpsykiatriske tilbud under Servicelovens 107 & 108. Parkvænget har 75 ansatte fordelt i 9 team, hvoraf fire er enhedsteam. Huset rummer 56 boliger, samt en bolig til korterevarende ophold. I Parkvænget er der også indeholdt et 104 tilbud aktivitets- og udviklingscenter Parkvængets mission Parkvænget har til opgave at tilbyde beboere med en sindslidelse adgang til en systematisk fagligt funderet og individuelt tilrettelagt rehabilitering. Målet er at støtte beboerne i på ny at udfylde en plads i samfundet og få mulighed for at genvinde værdighed og selvstændighed, så vidt det er muligt for den enkelte. Parkvængets mission betyder, at medarbejdere og ledelse forpligter sig til at arbejde rehabiliterende. Det betyder også, at medarbejdere og ledelse er fagligt funderet og reflekterer over nuværende og fremtidig praksis. Endvidere skal medarbejdere og ledelse tilbyde den enkelte beboer de bedste betingelser for egen livsudfoldelse. Denne helhedsorienterede indsats kommer til udtryk i Drift- og Udviklingsaftalens SMARTMÅL. Som styringsredskab har medarbejdere og ledelse valgt SMARTMÅL, idet det giver mening at stræbe efter specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede mål. 2

Parkvængets værdigrundlag Det er vigtigt for os: Det er vigtigt for os, at medarbejderne bestrider både faglige og personlige kompetencer, sådan at de kan udføre deres arbejdsopgaver og forme deres rolle i huset. Det er vigtigt for os, at arbejdet er præget af fleksibilitet, gensidighed, selvstændighed, kreativitet og udvikling. Det er vigtigt for os at mestring og udfoldelse er en del af dagligdagen. Det er vigtigt for os, at beboerne og husets gæster mødes med venlighed, respekt, høflighed og omsorg. Det er vigtigt for os, at atmosfæren er venlig, imødekommende, hjælpsom, skaber tillid og dermed giver plads til humor. Det er vigtigt for os, at der i alle tiltag medtænkes en afinstitutionalisering. Det er vigtigt for os, at samarbejdet mellem beboere og medarbejdere bygger på respekt, omsorg, initiativ, ansvarlighed og værdighed, baseret på hele beboerens livssituation. Det er vigtigt for os at medarbejderne arbejder i et rehabiliterings-perspektiv og støtter beboerne i deres recovery proces. Det er vigtigt for os, at vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at alle i huset har indflydelse på deres hverdag. Det er vigtigt for os, at Parkvænget er et sted, hvor det er muligt at få hjælp og støtte til at leve i nuet og drømme om fremtiden. 3

Parkvængets målsætning og visioner for 2015: Beboere: Glasværkstedet: Det har været en succes, at glasværkstedet er gået fra at være et hobbyværksted, til at være et produktionsværksted. Der er produceret meget kunsthåndværk, og der er stor efterspørgsel. Der skal være 3 åbningsdage om ugen og 7 beboere tilknyttet eller ansat. Psykolog: Vi har 1. januar 2015 ansat en psykolog på Parkvænget 30 timer ugentlig. Det giver mulighed for, at langt flere beboere fremover vil kunne have kontakt med psykolog enten i form af enesamtaler eller i grupper. Derudover vil der være undervisningsopgaver i stillingen. Der starter mindst en stemmehørergruppe og et gruppeforløb for beboere supervisionsgruppe i 2015 Minimum 15 beboere har deltaget i enesamtaler med psykolog inden udgangen af 2015 Den personlige arbejdsbog: Der laves et pilotstudie, hvor der arbejdes med Den personlige arbejdsbog. Den personlige arbejdsbog er en dansk oversættelse af WRAP (Wellness, Recovery, Action, Plan) Inden årets udgang har mindst 4 beboere gennemført et forløb individuelt eller i gruppe. Der afholdes et kursus i medicinpædagogik, et stemmehørerkursus, et Styr Livet kursus, minimum 2 IT kurser for beboere som sidemandsoplæring og et forløb med livshistoriefortællinger Arbejde: Vores jobkonsulent er uddannet pædagog/håndværker i et flexjob. Jobkonsulenten har til opgave at hjælpe beboerne med at få et job på Parkvænget eller i nærområdet. Jobkonsulenten er en del at huset serviceteam og deltager i det daglige arbejde og har derudover følgende opgaver: Deltage i jobtræningen indtil beboeren føler, at han/hun magter opgaven. Udarbejde hjemmeside med jobkonsulentens arbejdsområder Beskrive jobtyper, der er til rådighed internt og eksternt Afklare hvilke beboere der er rede til et videre forløb Motivere beboere til at afklare deres ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet Oprettelse af interne arbejdspladser til opøvelse og afprøvning af kompetencer Medinddragelse af kontaktpersoner/personale. Der skal være mindst 10 beboere, der er i arbejde i eller udenfor huset. 4

Beboere og medarbejdere: I 2015 styrkes det tværfagligt sammensatte Aktivitets- og Udviklingsteam med ansættelse af en psykolog. Teamets opgave bliver, udover fagspecifikke aktiviteter, at understøtte den rehabiliterende indsats ved at være med til at skabe et dynamisk læringsmiljø, der understøtter recovery processer og evidensbaserede faglige tilgange. Dette gøres ved at planlægge og afholde løbende kurser, temadage og oplæg. Teamet inddrager beboere, medarbejdere fra andre team og eksterne undervisere. Kurser kan være rettet mod beboere, mod beboere og medarbejdere sammen og mod medarbejdere. Motion: Der er ugen igennem forskellige aktiviteter i og uden for huset, svømning, boldspil, gåture, dans, rygtræning, idræt i hallen og lignende. Inden udgangen af juni 2015 er der etableret en fast ugentlig fysisk aktivitet på alle 4 enheder rettet især mod de beboere, der ikke har mulighed for at deltage i ture til hal og svømmehal. Der afholdes i løbet af 2015 en indendørs og en udendørs idrætsdag Der planlægges og afholdes en idrætsdag med deltagelse fra andre vestegnskommuner Der oprettes et løbehold og et gå-hold, der deltager i Glostrup Park Stafet og Sankt Hans løb Musik Der er behov for at styrke indsatsen i forhold til musik på Parkvænget Der etableres et fast ugentligt musikarrangement over forskellige temaer. Parkvænget skal deltage i projektet Glostrup Synger. Det skal være muligt at modtage musikundervisning Kanotur Der er en fysisk og social udfordring i at være på kanotur over flere dage med primitiv overnatning, mad over bål og lignende, og det er samtidig en oplevelse i socialt fællesskab, der giver gode relationer mellem alle deltagere. Der er mindst 5 beboere, der deltager i årets kanotur Der er på innovationsmøder med deltagelse af beboere og medarbejdere i 2014 udtrykt ønske om flere fester Der nedsættes senest 1. marts 2015 et festudvalg med deltagelse af beboere og medarbejdere, som står for at arrangere de vanlige fester og derudover mindst en fest, hvor andre bosteder inviteres 5

Sundhedspolitik - Livsstil & Sundhed: Mennesker med psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end gennemsnitsdanskeren. I ca. 60 procent af tilfældene, kan overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme, som især hjertekar-sygdomme, blodprop i hjernen, og hjerneblødning. For mennesker med psykiske lidelser, er det en særlig stor udfordring at ændre livsstil. De psykiske lidelser kan gøre det svært at opretholde motivationen eller deltage i aktiviteter med andre. Samtidig kan medicinen i sig selv være en barriere. Mennesker med psykisk lidelser, har derfor i særlig høj grad brug for et miljø og tilbud, der understøtter vejen til et sundere liv. Vores vision for mad- og måltidspolitikken på Parkvænget er, at maden er sund, varieret og velsmagende, og at måltidet er en social og god oplevelse. Der nedsættes en sundheds- og livsstilsgruppe med beboere, medarbejdere og ledere, som arbejder med sundhed. Det arbejde skal inden udgangen af 2015 munde ud i en sundhedspolitik. 2 medarbejdere deltager i konferencen Sundere liv i Socialpsykiatrien, som inspiration til at styrke processen med at strukturere sundhedsindsatsen på Parkvænget Inden udgangen af 2015 skal der være udarbejdet en plan, der munder ud i en Sundhedspakke i 4 niveauer, der beskriver politikker, rammer, regler og aktiviteter på sundhedsområdet. Madlavning i enhedens køkkener Der er mange positive oplevelser forbundet med madlavning i køkkenerne på enhederne. Blandt andet er der mulighed for at få en snak om sund og velsmagende mad og komme med input til menuplanlægningen. Tilberedningen og duften af mad, skaber ligeledes gode rammer for socialt samvær under måltidet. Når ernæringsassistenterne er ude på enhederne, vil der være tale om forskellige aktiviteter forbundet med madlavning, og der inviteres til, at beboerne er deltagende i det omfang de ønsker det. Ernæringsassistenter vil være ude i køkkenerne på enhederne minimum 2 gange om måneden. At 6 beboere i 2015 modtager løbende vejledning omkring sunde kostvaner. At 8 beboer er med i Parkvængets madklub Øst 1. vil lave et 3 måneders sundhedsprojekt, hvor den lune ret -blandt andet - tilberedes 2 gange om ugen i enhedens nye køkken. Smart mål At mindst 8 beboere deltager i madlavning i perioden Ændring af vaner Der tilbydes mindst et internt rygestopkursus for beboere og medarbejdere Der gennemføres mindst 3 individuelle støtteforløb med beboere 6

Pårørende Pårørende er en vigtig del af Parkvænget, og vi vil til stadighed forbedre vores samarbejde, hvor det kan lade sig gøre. Der skal i 2015 afholdes fødselsdagsfest og julearrangement, derudover skal der være tilbud om to arrangementer, der indeholder undervisning/foredrag/vidensdeling Personale Arbejdsmiljø Der skal i 2015 arbejdes med, at alle tager ansvar for et godt arbejdsmiljø. Det er aftalt med konsulentfirmaet ALECTIA at det psykiske arbejdsmiljø på Parkvænget kortlægges, og at medarbejderne får mulighed for at bidrage med input til forebyggende indsatser af det psykiske arbejdsmiljø på Parkvænget. Herunder, at der udarbejdes handlingsplaner med forslag til løsning af udfordringer. Desuden er der aftalt et forløb med DACAPO, der beskriver deres arbejde på følgende måde. Ved hjælp af bl.a. interaktivt teater gør vi hverdagens dilemmaer og besværligheder til brændstof for udviklings- og forandringsprocesser og relaterer det til jeres mål og strategier Der afholdes en temadag med ALECTIA og en med DACABO. Der afholdes mindst 1 undervisningsdag for arbejdsmiljøudvalget. I MED godkendes en handleplan for arbejdet med TAL - sammen undersøgelsen. Supervision til AMR gennemføres 4 gange Supervision til hvert team gennemføres fortsat 10 gange årligt Teambuildings forløb over 2 dage gennemføres for Teknisk- og Administrativteam, Aktivitetsog Udviklingsteam og Mad & Service team En ½ dags individuel opfølgning på teambuilding til hver teamleder Konflikthåndtering: Der afholdes 4 enkelte dage med Bjarne Vejgaard med udgangspunkt i situations- og rollespil med det formål at få konkrete værktøjer i konfliktsituationer KRAP Hensigten med KRAP er at støtte kursisterne i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende focus på menneskers ressourcer - uden at benægte, at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefocuserede menneske- og behandlingssyn. Mindst 18 medarbejder tilmeldes kursus. Kurset afholdes 2015/16 Faglige tilgange: Sidste time på fælles Personalemøde bruges i løbet af året på skift til teoretisk oplæg, og gangen efter arbejdes der med den teoretiske tilgang. Udbyttet af arbejdet formuleres derefter til metodebog. Der afholdes mindst 6 fælles personalemøder med dette tema 7

Der formuleres en metodebog over de metoder, der benyttes på Parkvænget, sådan at medarbejdere og ledelse har et fælles udgangspunkt for at tale om husets faglige tilgange og metoder. Første del af Metodebogen skal være færdig inden årets udgang.. Der tilbydes minimum 2 kurser i Den Motiverende Samtale for medarbejdere, med efterfølgende opfølgning Dokumentation: Arbejdet med implementering af EKJ fortsættes, og der nedsættes mindst en arbejdsgruppe bestående af beboere og medarbejdere, der udarbejder retningslinjer for, hvordan beboere inddrages i dokumentationsarbejdet, hvad der skal dokumenteres, og hvordan der samarbejdes med sagsbehandler fra handlekommunen herunder handleplansarbejde. Arbejdsgrupperne har inden 1. juni udarbejdet retningslinjer for dokumentation og samarbejde. Retningslinjerne behandles på MED - inden årets udgang. Kompetenceudvikling: Der er et ønske om opkvalificering af ledergruppen igennem uddannelse. I januar skal de 5 teamledere være startet på/forsætte Diplomuddannelsen i ledelse. Studietur: Der er et ønske og behov for en studierejse, for at se hvordan man arbejder med vores arbejdsfelt. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der planlægger en to- tre dages tur rundt i landet. Turen skal forberedes og planlægges, så den kan finde sted i efteråret 15 eller foråret 16 Senest 1/10 skal MED have godkendt planerne for en studietur. Følgende kurser planlægges påbegyndt/ forsætter i 2015 Specialist uddannelse for psykolog Kursus i Åben dialog Kursus i pædagogisk massage Misbrugsbehandling Kursus i DAT 1 modul på Diplomuddannelse i psykiatri Kursus i Sanseintegrationsbehandling Uddannelse i neuropædagogik Undervisning i oligofreni Vejlederuddannelse 8

Åben dialog: Denne finske netværksorienterede behandlingsmodel er på mange måder banebrydende. For brugerne er den et mileskridt i den rigtige retning - alene på grund af de fine resultater, der gennem en årrække er opnået som resultat af behandlingen. En eller flere ansatte skal have et grundlæggende kendskab til metoden, og modellen afprøves med to beboere og deres netværk. Effektivisering: Ifølge den danske ordbog betyder effektivisering: - at gøre mere virkningsfuld. Vi vil i 2015 gennemgå og evaluere eksisterende møder, projektgrupper og udvalg for at sikre, at tiden vi bruger på disse anvendes mest hensigtsmæssigt. Inden årets udgang skal en sådan evaluering være i gang. Parkvænget som uddannelsessted: Parkvænget tilbyder årligt praktik/klinikophold til 12 social- og sundhedsassistentelever, 2 pædagogstuderende, 8 sygeplejestuderende, 1 ernæringsassistentelev og i kortere perioder ergoterapeutstuderende. På alle fagområder tilbydes vejledning af uddannede vejledere. Drift Renovering af førstesals køkken/alrum Både Øst 1. og Vest 1. har et ønske om, at få flyttet døren ind til deres køkken/alrum, for at give bedre mulighed for at indrette hyggehjørne. Der er desuden behov for at renovere skabe og låger i køkkenet. Renoveringen skal være afsluttet inden d. 1. oktober 2015. Boligerne Der skal indrettes med de sidste klædeskabe i 25 boliger. Dette arbejde skal være afsluttet inden årets udgang. Akut/midlertidig bolig: Vi har oprettet en bolig på Parkvænget med et midlertidigt sigte for borgere med psykiske lidelser. Tilbuddet har særlig fokus på forebyggelse og identificering af den enkelte borgers muligheder for, at bruge den pædagogiske støtte/indsats som løftestang til en videre proces. Opgaven kan bl.a. omfatte: -Aflastning for borgere i eget hjem for en periode -Medicinomlægning uden indlæggelse i samråd med psykiater -Undgå /forebygge risiko for genindlæggelse på psykiatriske afdelinger -Udslusning -Etablering af kontakt til omverdenen og netværk efter indlæggelser eller imellem indlæggelser -Støtte til afklaring inden valg af fremtidig boform for borgeren -Tilbud om yderligere efterværn 9

Korterevarende ophold på Parkvænget kan udgøre fra nogle få uger, til 3-4 måneders varighed, alt efter opgavens indhold. Der vil i særlige tilfælde kunne aftales en kort forlængelsesmulighed blandt alle involverede. Der vil i dette tilbud ikke kunne arbejdes med borgere med misbrug. Vi vil oprette yderligere en akutbolig på Vest 1 Tilbuddet skal være klar senest 1/5 2015 Dato Johan Kroesen Dato Poul Berthelsen 10