Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission

Tips og tricks Hvis det værste sker! Mon han er helt anderledes, når han kommer hjem? Så du det, de skrev i pressen? Hvad vil min kæreste tænke? Hvorfor er jeg så vred? Findes der andre ligesom mig? Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission

Fakta om Forsvaret og Internationale missioner Det danske forsvar har en lang tradition for at samarbejde militært med andre lande. Det begyndte tilbage i tiden efter 2. verdenskrig, hvor Danmark deltog aktivt i fredsstøttende FN-operationer. Mange tusinde danske soldater fra både hæren, flyvevåbnet og søværnet har siden da gjort tjeneste i verdens brændpunkter, og konstant er der danske soldater rundt omkring i internationale missioner. Og rigtig mange af disse soldater har i deres bagland en søn eller datter, en bror eller søster, der har været med til at løse opgaven. Hvem ved, måske har din klasselærers far også været soldat? Måske din spejderleders mand? Eller måske din lillesøsters venindes storebror eller storesøster? Hvordan er det nu om dage? For tiden har Forsvaret hvert år mellem 2000 og 2500 soldater udsendt i internationale missioner. De fleste af disse soldater bliver udsendt på de store missioner, hvor der er ca. 500 soldater udstationeret i samme område. Men der er også rigtig mange soldater, der er udsendt Indhold: som det, man kalder enkeltmand. Det vil sige, at de ikke følges med en stor gruppe af andre danske soldater, men i stedet skal ud og arbejde i små grupper med soldater fra andre lande. Det kan f.eks. være som FN-observatør., Hvilken slags arbejde har soldaterne? Soldaterne i de store missioner arbejder med meget forskellige opgaver, og det glemmer man nogle gange. Per automatik tænker man, at en soldat er lig med en kampsoldat, hvilket det faktisk er de færreste, der er. Langt de fleste laver andet arbejde som f.eks. at hjælpe med genopbygningsprojekter. Nogle soldater står for forsyningerne af f.eks. mad, vand, reservedele og papir, mens andre sørger for transporten og posten, så soldaterne kan få de breve og pakker, som I sender ned til dem. Andre soldater tager sig af reparationer af køretøjer, helikoptere og våben, og atter andre står for det lægelige, når soldaterne bliver syge og har brug for lægehjælp. Dertil kommer hele officersstaben, der står for planlægning af selve operationerne og indhentning af informationer. Størstedelen af de udsendte soldater er altså ikke i direkte kamp, men befinder sig mest i lejren. Og selv kampsoldater er ikke ret tit i kamp. Langt det meste af tiden er de hjemme i lejren, hvor de vedligeholder deres udstyr eller holder vagt, hvis de ikke er ude at gå patrulje blandt lokalbefolkningen, som de jo er der for at hjælpe. Hvor lang tid varer en mission? I de store missioner, som hæren står for, er soldaten typisk udsendt et halvt år ad gangen, men både søværnet og flyvevåbnet har soldater udsendt på missioner på 3 måneder. På de lange missioner har soldaten en eller to orlovsperioder, som man også kalder leave, hvor han kommer hjem til Danmark. Du kan læse mere om leaven på side 14. Fakta om forsvaret og internationale missioner 02 Kære dig 03 Alle mennesker er forskellige 03 Ekspert i følelser! 04 Kæreste og fritid, venner og veninder 06 Den nye hverdag 07 Hvordan får vi løbende holdt kontakten? 08 Pårørendearrangementet 09 Medierne 10 Omgivelserne alle har en mening 11 Skolen 12 Leave 14 Hjemkomsten 16 Internationale missioner på godt og ondt 18 Tanker om det værste 20 Idéer til at få det bedre 21 Soldatens reaktioner 22 Hvis du vil vide mere 24 For at kunne løse opgaverne godt skal alle soldater inden selve udsendelsen igennem en missionsforberedende uddannelse. Den starter 3-6 måneder før selve udsendelsen, og i slutningen af den vil mange soldater kun være hjemme i weekend erne, da uddannelsen foregår mange forskellige steder i Danmark. Så allerede inden soldaten tager af sted, vil hverdagen sikkert blive ret anderledes for jer alle sammen. Hvis man bliver sendt ud som enkeltmand, kan missionsperioden variere fra få uger og helt op til et år. Du tænkte sikkert alt muligt forskelligt Hvor er det lige, det land ligger henne i verden? Hvor lang tid skal han eller hun være af sted? Hvad hvis der sker ham eller hende noget? Kan vi klare os herhjemme uden ham eller hende? Hvad skal jeg mon have af ekstra pligter? Mon vores forhold vil kunne holde til det? Mon soldaten er helt anderledes, når han/hun kommer hjem igen? Hvordan kan vi holde kontakten? Hvad nu, hvis jeg ikke kan holde det ud? Hvem kan jeg tale med? Vil min mor mon klare det? Hvad vil resten af familien mon sige? Hvad vil mine venner og min kæreste sige, når de hører det? Skal jeg sige det til klassen? Vil han være hjemme til jul? Til min fødselsdag, min konfirmation eller til min studenterfest? Alle mennesker er forskellige Der er ingen mennesker, der er helt ens. Ingen soldater er ens, ingen familier er ens, ingen internationale missioner er ens, ingen unge er helt ens alle er forskellige og helt unikke! Derfor er det sikkert ikke alt, der står i det her blad, der passer på dig og din familie eller din situation. Brug de dele, som siger dig noget, og spring det andet over. Og tag så folderen frem efter lidt tid og kig i den igen så er der måske nogle andre sider, som giver mening. Forhåbentlig vil du indimellem kunne genkende dig selv. Alt det, der står i bladet, er noget, som andre unge pårørende til soldater har fortalt os. Og derfor ved vi, at det både kan være hårdt, spændende og til tider besværligt, at ens far, mor, bror, søster eller kæreste er sendt ud som soldat for Danmark. Vi håber, du i bladet kan få nogle ideer til, hvad du selv kan gøre, for at det kommer til at gå så godt som muligt. Og hvordan du kan komme i kontakt med nogle andre unge, som også er pårørende til en soldat for husk: DU ER IKKE ALENE! som har en mor eller en far, en bror eller en søster, en kæreste eller en ven, der skal udsendes i international mission! Gad vide, hvad du tænkte, da du hørte, at ham eller hende du kender, og som er soldat, skal af sted på international mission? Spørg, spørg, spørg dine forældre, dine søskende, din kæreste, din lærer... Og spørg, indtil du er tilfreds med svaret. Spørgsmål, der ikke bliver stillet, har det med at vokse sig store og uoverskuelige. Så spørg løs til dem, der skal af sted: Hvor skal du hen? Hvad skal du lave? Hvorfor skal du det? Hvem skal du være sammen med? Hvad hvis der sker dig noget? Kommer du hjem til? Hvem skal gøre hvad? Er det farligt? Tjener du mange penge? Stil alle de spørgsmål, du umiddelbart har, og som du løbende kommer i tanke om. Og husk også at stille de spørgsmål, som er specielt vigtige for dig også selv om du måske er nervøs for svaret. 03

04 Ekspert i følelser! Når man er ung, er man tit rigtig god til at mærke sine følelser. Glæde, raseri, stolthed, opgivelse, beundring, flovhed, fryd, generthed, skyld, entusiasme, ligegyldighed, henrykkelse, vrede, begejstring, bitterhed følelserne kan komme til en med stor styrke og kan skifte, før man får set sig om. Skriv! En rutsjebanetur med loop! At være bagland til en soldat i international mission vil ofte sende en ud på følelsesmæssige rutsjebaneture. Det ene øjeblik bliver man måske virkelig vred over, at soldaten bare er taget af sted fra en, når man lige havde brug for ham til at trøste, lappe cyklen eller hente en fra badminton. Det næste øjeblik bliver man måske næsten svimmel af stolthed over at være i familie med eller kæreste med en soldat, som rent faktisk prøver på at gøre verden til et bedre sted at bo for os alle. Men øjeblikket efter bliver den svimle fornemmelse til en frygt for, at det værste kan ske, og man mærker nu, hvordan blodet ruller langsommere igennem ens årer. Og øjeblikket efter der har man glemt det hele igen, fordi veninden lige har ringet og spurgt, om man vil med i biografen. De følelsesmæssige rutsjeture begynder for nogen allerede den dag, man får at vide, at soldaten skal udsendes. For andre begynder de først i ugerne op til udsendelsen, og for atter andre er det først den dag, man siger farvel til soldaten, eller et stykke tid efter, at soldaten er taget af sted. Nogle unge er selvfølgelig mere følelsesmæssigt livlige end andre, men generelt kan man sige, at ungdomsårene er følelsernes storhedstid! Og det kan være både fantastisk dejligt og fantastisk hårdt. Jeg vidste vel egentlig godt, at jeg skulle fortælle det i klassen, men den ene dag gik efter den anden. Min mor tog det som en selvfølge, at de vidste det. Det var først, da de til min fødselsdag spurgte mig, hvor min far var, at jeg fik fortalt, at han var udsendt søn på 15 år Bekymringer har det med at vokse, hvis man ikke taler med andre om dem, så det er vigtigt, at du ikke går rundt med dem alene. Del dine tanker og følelser med nogen. Også selvom det kan være svært at forklare, hvordan du lige nøjagtig har det. Tal med din forælder eller måske en kammerats forælder, din lærer, din veninde eller måske en anden ung pårørende til en soldat. Jeg er bekymret Uh, jeg får sug i maven Et godt råd: Prøv for eksempel af få noget alene-tid med den i familien, der snart skal udsendes. Gå en tur i skoven eller lav noget andet rart sammen, så I kan få snakket lidt om de ting, I måske ikke snakker så meget om i hverdagen. Det kan føles mærkeligt, hvis det ikke er noget, I plejer at gøre, men det er jo også en lidt usædvanlig situation at skulle undvære sin mor, far, bror, søster eller kæreste i så lang tid. I sidste ende vil det måske blive en oplevelse, som I begge husker og sætter pris på, når I er væk fra hinanden. Jeg hader det! Det var bare så rart med de venner, der selv kom og sagde, at man bare skal komme til dem, hvis man har lyst til at tale om det. Søster på 14 år Nogle steder har soldaterne deres egne papirmønter med forskellige billeder på Det meste af tiden følte jeg mig fortabt, men stolt! Datter på 18 år Sikre veje til at få det dårligt Træk dig fra den person, der snart skal udsendes! Rigtig mange pårørende har øjeblikke, hvor de er trætte af og vrede over, at soldaten skal af sted. Måske skændes man derfor mere, end man plejer med soldaten, eller måske har man bare mest af alt lyst til at undgå ham eller hende. Og vise, at du sagtens kan klare dig selv. Det er naturligt nok men ikke særlig smart. Et godt råd: Slå en solid streg over eventuelle konflikter og skynd dig at få vendt bøtten. Så undgår du at skulle gå rundt med dårlig samvittighed under store dele af udsendelsen. Gør dit til, at I hurtigt bliver gode venner igen, og husk at fortælle den anden, at du faktisk stadigvæk holder af ham eller hende, selvom du også synes, at personen var streng eller unfair. Lad være med at sige til andre, at personen er udsendt! Nogle unge har ikke lyst til at fortælle andre, at deres forælder eller søskende skal af sted som soldat. Det kan være fordi, man tror, vennerne ikke vil kunne forstå det, eller man ikke gider at skulle forklare om eller forsvare udsendelsen. Eller fordi man måske er bange for, at ens følelser vil tage overhånd, hvis man taler om det. Igen det er naturligt nok men ikke særlig smart. Et godt råd: Begynd med at fortælle din lærer, at din far, søster eller fætter faktisk er ude som soldat. Tal med læreren om, hvornår og hvordan du kan få fortalt det til klassen. Fortæl så klassen om det, og fortæl ærligt, hvordan du selv tænker 100 forskellige ting om det. At du både er træt af, bange for, stolt af, irriteret over og bekymret for Og at du gerne vil have, at de ved det, så de bedre kan forstå, hvordan du går og har det. Royalty Free 05

kæreste og fritid, Venner og veninder Er der nogle af dine venner, som har prøvet at have en i familien eller en kæreste udsendt som soldat? Måske måske ikke. Nogle af dine venner vil sikkert have svært ved at sætte sig helt ind i, hvordan det er, men giv dem en chance, og brug dem alligevel. Fortæl dem, hvad du går og er optaget af, og fortæl også gerne noget helt konkret f.eks. noget soldaten har skrevet om eller fortalt dig, sidst I snakkede sammen. Hvis dine venner er virkelig gode venner, vil de selvfølgelig gerne lytte og høre om dine tanker. Måske har nogle af dem været bange for at spørge selv, fordi de ikke ville gøre dig ked af det eller urolig! Sig til dem, at de bare skal spørge løs. og hvad gør man så lige, hvis det er nogen, som faktisk ikke kender en ret godt, og man ikke har lyst til at svare? Så kan man jo begynde med at spørge dem om, hvorfor de spørger? Og alt efter hvad de svarer, kan man så beslutte sig for, om man vil svare eller ej. Eller hvad gør man, hvis man en dag har lyst til at tænke på noget helt andet, og så spørger vennerne til, hvordan det går med soldaten? Så siger man bare: Tak for at du spurgte. Jeg vil rigtig gerne tale om det en anden dag, men lige nu har jeg bare lyst til at hygge, danse, spille bordfodbold, se film Jeg kan hurtigt mærke, om folk spørger af omsorg og ægte interesse, eller om de bare vil have en god og saftig historie fra missionen. Hvis det er det sidste, glider jeg af, eller også svarer jeg dem simpelthen ikke. datter 14 år Lad være med at skrotte dine venner, bare fordi de måske ikke lige er danmarksmestre eller verdensmestre i at sætte sig i dit sted. Du har brug for dine venner, og de har brug for dig! Det er en ringe trøst, når man får at vide, at der sker lige så farlige ting herhjemme. Det var bedre, da en veninde sagde; Der er ikke noget, jeg kan sige for at trøste dig, men du må bare komme og græde ud hos mig, hvis du vil. Det var det bedste, hun kunne sige. datter 14 år Selv rigtig gode venner kan nogle gange have svært ved at blive ved med at lytte til ens tanker og bekymringer. Men du vil hurtigt opdage, at det bliver andre pårørende sjældent. De går også og tumler med de samme spørgsmål og tanker, så husk: BRUG ANDRE PÅRØRENDE! Se evt. afsnittet om Pårørendearrangementet på side 9. Og hvad med kæresten? Fortæl ham eller hende, hvad du er optaget af. Og fortæl, hvad du har brug for, at kæresten gør: lytter til dig, spørger lidt, holder om dig, spiller et nummer på guitaren for dig, banker i puder med dig, inviterer dig i biografen, snakker din mor lidt efter munden, skriver et læserbrev sammen med dig, er sød over for din irriterende lillebror, bager en trøstekage med dig, tager med på stranden Hvis bekymringer for den udsendte nogle gange fylder meget, og du bliver i dårligt humør og ikke har lyst til at være tæt med din kæreste, så husk lige at sige det! At det altså ikke har noget med ham eller hende at gøre! På den måde kan du undgå, at dine problemer vokser i antal og du giver din kæreste en fair chance for at være forstående og sød over for dig og hjælpe dig. Det har ikke noget med dig at gøre! Fritidsaktiviteter og motion Bliv ved med at gøre det, du plejer, i din fritid. Også selvom det måske bliver noget besværligt. For måske er det din far, der plejer at køre dig til tennis, fodbold, trampolinspring eller rollespil, og nu er han udsendt, og hvad gør man så? Find en løsning, så du kommer af sted alligevel. Kan en af dine holdkammeraters forældre hente dig, eller kan du tage bus eller tog? Også selvom det måske tager lidt længere tid. Hvis du ikke dyrkede motion før udsendelsen, er det oplagt at gå i gang med det. Motion hjælper nemlig på humøret og giver mere overskud i hverdagen. Tag kæresten eller en ven eller veninde under armen, og meld jer ind i en sportsklub, en fitnesskæde, eller løb en tur en gang imellem. Brug i det hele taget udsendelsen til at gøre noget af det, du måske længe har tænkt på. F.eks. at lære at spille amerikansk fodbold eller begynde at skrive dagbog eller tegne og skrive tegneserier. Måske har du tit drømt om at gå til musicalsang/dans på aftenskolen? Så er det måske netop nu, du skulle få gjort noget ved det? Hvem henter lillebror!? Fyr den af! Hvem skal tage sig af det praktiske? Den praktiske hverdag kan komme til at se noget anderledes ud, når der pludselig mangler en i familien. For hvem skal nu gøre det, den udsendte plejer at gøre? Få snakket det praktiske igennem i god tid inden missionen, så I ikke skal til at opfinde en helt ny hverdag, når soldaten er taget af sted. De ekstra pligter med f.eks. at købe ind eller at følge små søskende i skole kan selvfølgelig være tidskrævende og irriterende. Det gode ved det er, at man kan lære en masse (og så kan man måske tjene nogle ekstra og rigtig gode lommepenge!). Noget andet godt er, at det styrker sammenholdet i familien, så man virkelig kan mærke, at man er på hold sammen. Udnyt det nye sammenhold, og find på aktiviteter, som I alle sammen synes er sjove. Tag for eksempel indimellem på restaurant, i biografen, eller hold nogle hjemmehyggeaftener, hvor I spiller spil, computer, læser højt for hinanden eller ser film. Mange pårørende fortæller bagefter udsendelse om, hvordan de næsten helt kan savne den tid, hvor reglerne derhjemme var lidt anderledes, og man var mere afhængige af hinanden i hverdagen. Men fraværet af soldaten derhjemme kan godt komme til at føles som et pres: datter 18 år 06 07 Jeg havde så dårlig samvittighed over, at min far var taget af sted, at jeg ikke kunne se min mor i øjnene. Min mor skulle klare det hele, både mig og min lillebror. Jeg fik det dårligt over, at jeg ikke kunne hjælpe min mor, sådan som jeg gerne ville. Sådan noget som at køre min lillebror til sport, var jeg for lille til. Først da min far kom hjem igen, fik jeg fortalt min mor, hvordan jeg havde det. Set i bakspejlet kan jeg se, at det skulle jeg have gjort lige fra begyndelsen.

Det er vigtig at have god kontakt under udsendelsen, og det er smart at få snakket om det, inden personen tager af sted. Hvordan vil I holde kontakten? Efterhånden kan man være i kontakt med den udsendte på alle mulige måder: Telefon, Skype, breve, pakker, e-mails eller direkte chat på MSN. Der er dog store forskelle på mulighederne fra det ene missionsområde til det andet, så undersøg det inden afrejsen, så I ikke går hen og bliver skuffede. Når soldaterne er uden for lejren er de f.eks. så godt som umulige at få direkte fat i. (Bare rolig - man kan selvfølgelig altid få fat i dem igennem Forsvaret, hvis det er vigtigt). Inden missionen er det selvfølgelig svært at vide præcis, hvor meget man får brug for at være i kontakt med hinanden undervejs. Lav derfor en aftale om løbende at tjekke det af med hinanden. Spørg undervejs hinanden om, hvordan I synes, det går med at følge med i hinandens liv. Er der noget, der skal forandres? Pas på med at lave faste aftaler, for er soldaten af en eller anden årsag forhindret i at ringe eller maile på netop det tidspunkt, kan man gå hen og blive unødvendigt bekymret. Og husk: Hvis det betyder rigtig meget for dig, når soldaten skriver eller ringer, så husk at sige: TAK. Og husk alle elsker at blive overrasket med et gammeldags brev, en lille pakke eller en stak billeder eller en lille film af jer hjemmefra. Der findes nærmest ikke noget bedre, når man f.eks. sidder langt ude i en støvet ørken, end at finde sit eget lille private hjørne af lejren og åbne brevet eller pakken og nyde historierne, billederne eller småtingene hjemmefra. Mine børn var rigtig gode til at sende alt muligt ned til mig. En glat lille sten, de måske havde fundet på vej hjem fra skole, eller en flot, skinnende mønt med et særligt motiv. Og så var det rigtig dejligt for mig bagefter at gå med den i lommen og vide, at netop den sten eller den mønt havde de for nylig selv gået og rørt ved. Mor til datter 14 år At tale i telefon med den udsendte kan være rigtig dejligt, men det kan også være vildt frustrerende. Måske var man ikke lige i snakkehumør, da den udsendte ringede, eller måske var der lige et par ting, du glemte at sige. Breve er anderledes gennemtænkte, og du kan få en hel masse detaljer med, som den udsendte kan læse igen og igen. Jeg elsker dig Hvordan får vi løbende holdt kontakten? Pårørendearrangementet Som pårørende bliver man inviteret til et pårørendemøde, et stykke tid inden soldaterne skal af sted. Her får man informationer om missionsområdet, og man hører om, hvordan hverdagen kommer til at se ud for de udsendte. I får også nogle gode råd om tiden både før, under og efter udsendelsen. Det er en rigtig god ide at tage med din familie til disse arrangementer. Du får måske svar på nogle af de spørgsmål, du ikke har fået stillet endnu, og jo flere svar og jo mere information, du har, jo mindre skal du selv gå og gætte dig til eller forestille dig. Du kan sikkert også bruge pårørendearrangementet til at møde andre unge på din egen alder. Hvis de, der har planlagt arrangementet, ikke selv har tænkt på at samle jer unge til jeres eget lille møde i mødet, så husk at sige det til dine forældre eller din søskende. Så må de hjælpe med at få det arrangeret og finde en person, som kan hjælpe med det. Til Ungemødet kan I tage en runde, hvor I f.eks. fortæller hinanden, hvad I hedder, og hvor gamle I er, hvem I er pårørende til. Hvor i landet I bor, og om I har prøvet at være pårørende før. I kan også fortælle hinanden lidt om, hvad I hver især er optagede af i forbindelse med den kommende mission. Når man på den måde lige har fået sagt et par ord, er det tit lettere bagefter at snakke videre med hinanden, mens man spiser et stykke kage og får lidt at drikke. Ide: Lav en liste med mailadresser, så I bagefter har mulighed for at skrive til hinanden, hvis I får lyst til det. Det kan være guld værd at være i kontakt med nogle andre unge, der også har en forælder eller søskende udsendt, for I er de bedste til at forstå hinandens tanker og følelser undervejs i missionen. Og husk, alle følelser er o.k.! Ja, god ide, og så kunne nogle erfarne unge pårørende gå rundt med sådan nogle Been There, Done That t-shirt ha ha soldats lillebror Først efter missionen fandt jeg ud af, at vi faktisk var mange piger på omkring 14 år, som havde en far eller en storebror, som var soldat i bataljonen. Jeg havde vist gået og troet, at jeg var den eneste Datter 14 år Der er andre ligesom mig Selvom du måske ikke normalt bryder dig om at tale med fremmede om dine følelser, kan det hurtigt vise sig, at I måske ikke er helt fremmede alligevel. I har jo noget meget vigtigt til fælles, og det er tit nemmere at tale med nogen, som er i samme situation som en selv. At være pårørende til en soldat kan være meget specielt. 08 09

SÅ HOLD DOG Tv, radio og aviserne fortæller tit historier fra de områder, hvor danske soldater er udstationeret. Det har du sikkert allerede opdaget! Det gode ved det er, at man på den måde hurtigt får informationer om, hvad der sker i den del af verdenen, hvor ens soldat befinder sig. Det dårlige er, at medierne har en kraftig tendens til mest at fokusere på det dramatiske. På uroligheder og konflikter. De fortæller sjældent om landet eller området, når alt er stille, fredeligt og ufarligt. MUND! Jeg syntes, slet og ret, at medierne var et helvede, der hele tiden blæste tingene op og gjorde en bange. De skulle skamme sig. ung kæreste De skulle skamme sig! Det giver sig selv, at man derfor let får et forkert indtryk af, hvordan der er i det land, for det kommer til at lyde, som om der hele tiden sprænger bomber og bliver skudt. Det gør der ikke. Langt det meste af tiden vil soldaten befinde sig et sikkert og trygt sted, hvor han eller hun bare gør sit daglige arbejde. Ide Husk på, det formentlig er et stort land, soldaten er udsendt til. Når du hører om uro eller kampe i landet, er der stor sandsynlighed for, at de foregår meget langt fra, hvor den udsendte befinder sig. Det svarer til at høre om et knivstikkeri i Skagen og så blive bekymret for sin kusine, som bor i Odense! Råd Husk, at vi mennesker er forskellige, og at det, der er godt for den ene, kan være dårligt for den anden. Sådan er det også med mængden af information. Nogle mennesker vil gerne have så megen information som muligt. For dem er det en god ide at sætte sig ind i, hvor i landet soldaten er, og hvordan forholdene er lige dér osv. I slutningen af folderen kan du finde adresserne på nogle af Forsvarets hjemmesider, hvor du kan få en masse information om de steder, hvor danske soldater er udsendt. Andre mennesker har det imidlertid lige modsat. De bliver bekymrede og bange, når de læser eller hører nyheder om landet i medierne. Hvis du har det sådan, kan det være en god idé at undgå nyhedsudsendelser og springe de artikler over i aviserne, som handler om netop det land, som den udsendte befinder sig i. Jeg har fået mine forældre til at fortælle, hvis der sker noget, for jeg vil ikke længere selv følge med i nyhederne. Omgivelserne Alle har en mening I Danmark er vi gode til at have en mening om alt muligt, og der kæmpes til stadighed for ytringsfriheden. Altså retten til at skrive og sige det, vi mener. Det er jo som sådan et godt tegn, at landets indbyggere taler og skriver, hvad de mener om det ene eller det andet. MEN at danske soldater sendes ud i verden er noget, som de fleste mennesker har en mening om, og det kan være enormt anstrengende! Måske har du allerede mødt mennesker, som var kritiske over for soldatens udsendelse? Måske har du stået i en situation, hvor du skulle forsvare din soldats beslutning? Måske har du endda nærmest skulle forsvare Christiansborgpolitikernes beslutning om at sende soldaterne af sted? Det er selvfølgelig fuldstændig urimeligt, og når man er følelses mæssigt involveret, kan man hurtigt komme til at blive både vred og såret i sådan en diskussion. Så husk: Du er ikke ansvarlig for soldatens beslutning om at blive sendt ud Du er ikke ansvarlig for politikernes beslutninger og skal ikke forsvare dem Råd Vend om og gå, hvis nogen er meget kritiske eller kommer med ondskabsfulde bemærkninger. Især hvis du kan mærke, at du bliver følelsesmæssigt overvældet. Bagefter kan det hjælpe at løbe en tur, høre høj musik, skrive et læserbrev eller indlæg til skolebladet, tale med en ven eller veninde, skrive sin vrede ned, måske som et digt. Trælse kommentarer og spørgsmål: Har soldaten skudt nogen? Har soldaten set nogle døde? Hvad vil han dog der tænker han slet ikke på jer? Er det ikke farligt? Er du ikke bange for, at der sker ham noget? De universelle svar Det har jeg faktisk ikke lyst til at tale om lige nu! Hvorfor vil du gerne vide det? De stille og rolige svar Om han har dræbt nogen? Det ved jeg faktisk ikke, og jeg tror heller ikke, han vil fortælle mig det, hvis han har gjort det. For sådan noget er rigtig svært for os danskere at forstå! Hvad hun vil der og om hun ikke tænker på jer? Hun vil gerne være med til at gøre verden til et bedre sted at være for alle, og jo hun tænker rigtig meget på os. Om jeg er bange for, at der sker ham noget? Jo, hunderæd og derfor er det også tit svært for mig at koncentrere mig i timerne, at være sammen med glade og sorgløse mennesker eller at tage vi danskeres småproblemer alvorligt! De rapkæftede svar Om han har dræbt nogen? Det ved jeg ikke de skyder, men de går jo ikke hen og tjekker bagefter! Eller: Det kan du vist ikke tåle at høre om! Om hun ikke tænker på jer? Jo, det gør hun hele tiden. Der er ikke noget hun tænker mere på! Hvorfor han er taget af sted? Fordi danske politikere sender soldaterne derhen i verden, som befolkningen beder dem om. Har du hørt om demokrati? Om jeg er bange for, at der sker ham noget? Hvad tror du selv? Jeg vil gerne vaere lidt i fred lige nu Det kan være godt at have et par hurtige svar parat, hvis du en dag føler dig angrebet. Men husk trælse spørgsmål skyldes næsten altid uvidenhed og mangel på omtanke. Vi danskere er ikke vant til at have soldater i krig og kommer derfor let til at stille dumme spørgsmål, som sårer. Og som pårørende kan ens lunte være meget kort, og man kan derfor let komme til at tolke måske velmente og omsorgsfulde spørgsmål som kritik. Det absolut værste spørgsmål: HAR DU HØRT, HVAD DER ER SKET?! En dag efter arbejde var der et utal af ubesvarede opkald på telefonen og en masse beskeder, hvor der stod: Er det ham? og Nu er det vel ikke din ven, vel?. Jeg vidste med det samme, at der var sket noget i Afghanistan. Mens jeg stod med telefonen i hånden, ringede hans mor så til mig. Jeg blev bare så bange. Hun ville bare fortælle, at det ikke var ham, der var blevet dræbt eller var kommet til skade. De pårørende var nemlig blevet underrettet af Forsvaret, og hun havde ikke hørt fra dem. En kæmpe sten faldt fra mit bryst. 21-årig veninde til soldat Som pårørende har man nok tendens til at blive lidt mere nærtagende. Vi er hammer følsomme i de måneder, det varer. Vi holder paraderne oppe. Lillesøster 14 år 10 11 søn 16 år

Tal med din lærer Det er vigtigt, at dine lærere ved, at du har et familiemedlem, der er udsendt som soldat. Ellers har de ingen chance for at forstå, hvis du i perioder har det lidt anderledes, end du plejer at have. Fortæl din lærer, hvordan du går og har det. Jeg er faktisk stolt af ham/hende Måske skulle I aftale at stikke hovederne sammen fast en gang om måneden og så lige tale lidt om, hvordan det løbende går, og hvad du for tiden er optaget af. Der findes også en folder, Professionel i baglandet, skrevet til lærere og pædagoger om det at have elever, som er pårørende til en soldat i international tjeneste. På bagsiden af dit blad kan du se, hvordan man skaffer den. Lektier Er det den udsendte, der plejer at hjælpe dig med lektierne? Så skal I inden udsendelsen finde en ny løsning. Kan den anden forælder hjælpe dig, eller er der nogen fra din klasse, du kan lave lektier med? Eller skal I arrangere noget lektiehjælp med en ældre studerende? Du skal selvfølgelig blive ved med at komme til timerne og lave dine lektier, som du altid har gjort. Det findes der ingen undskyldninger for. Også selvom du måske vil opleve perioder, hvor du har svært ved at koncentrere dig i timerne, eller der er andre ting, der pludselig ikke fungerer i skolen. Sig det til dine forældre og dine lærere, så I kan finde nogle løsninger, der gør tingene lettere for dig. Din soldat vil tit være rigtig ked af, hvis udsendelsen går for meget ud over din skolegang, så få soldaten med til at lave en god plan for det. Måske kan soldaten godt kigge blækregninger igennem og læse stile i missionsområdet og give dig feedback, selvom han eller hun sidder på den anden side af jorden? Brug de muligheder, I har, og vær kreativ! Tag soldaten med i skole! Hvad går gennem hovedet på dig ved tanken om at tage soldaten med hen i din klasse for at fortælle om, hvordan det er at være udsendt? Ju hu, så kan de se, at jeg har den sejeste far/mor, bror/søster eller kæreste! Risky hvad hvis nogen er imod soldaternes arbejde så har de et våben mod mig! Fedt, så vil de bedre kunne forstå, hvorfor mit humør svinger for vildt Åh nej, så vil de bare gå og spørge til det hele tiden! Hele skolen vil vide det på 10 sekunder, og så er jeg DØD... af stolthed, bekymring, glæde, mavesmerter Godt, for så kan de andre fatte, at soldaterne bare tager derhen, hvor politikerne siger, og ikke hvor de selv lige synes, det er sjovt at være. Det kan der vel ikke ske noget ved, så hvis det nu en gang er så vigtigt for soldaten og min mor! så cool nok for mig Det er nogle af de tanker, andre unge har haft. De unge, der rent faktisk har haft deres soldat med henne i klassen, fortæller bagefter, at det var godt. At klassen syntes, det var superspændende, og at det bagefter var meget lettere at tale med vennerne om det. Så tænk over det, og tal med dine forældre, soldaten og din lærer om det. Du kan også foreslå din lærer, at I kan lave en temadag om demokrati og udenrigspolitik. I kan også lære om det land, soldaten er udsendt til. Det vil være med til at gøre jer alle sammen klogere på de forhold, der hersker i det land, og du vil sikkert få lettere ved at dele dine tanker og oplevelser med de andre i klassen. 12 13

De soldater, der er udsendt i 6 måneder, har undervejs en eller to leaves, altså orlovsperioder, hvor de er tilbage i Danmark og holder fri. Leaveperioden er ofte på omkring tre uger. 14 En leave kan blive det rene gedemarked, hvis I ikke har fået talt sammen om, hvad der skal ske, når soldaten kommer hjem til dig og familien: Soldaten er måske voldsomt træt og har måske mest af alt lyst til ro eller han har lyst til, at I skal være sammen hele tiden Du har måske slet ikke rigtig tid til at være hjemme, fordi du lige har fået en ny kæreste Eller du har måske lyst til, at I bare skal være sammen som familie, og så er der gæster i huset hele tiden! Vennerne vil så gerne på besøg for at høre om det spændende arbejde, soldaten går og laver i missionsområdet Din mor synes måske, at I skal tage af sted i sommerhus og slappe af, men i stedet for knokler hun stresset rundt for at gøre det hele så godt som muligt for jer alle sammen Din lillebror eller lillesøster er måske stik umulig og vil hænge på soldaten hele tiden på nær til måltiderne, hvor den lille unge taler uafbrudt for at få opmærksomheden Og du har måske egentlig lyst til at have lidt tid alene sammen med soldaten, men ved ikke rigtig, hvordan du skal få det sagt, og hvad I egentlig skal lave sammen. Måske en fodboldkamp? Hvis det er din storebror eller storesøster, der lige er kommet hjem, bruger de måske mere tid med kæresten og vennerne og veninderne end med dig og familien! Og endelig, hvis du er kæreste med soldaten, har du måske lyst til at snakke fremtidsplaner flytte sammen osv. - mens soldaten måske slet ikke kan forholde sig til fremtiden I har to valg: 1. Gedemarkedet 2. Sæt ord på jeres forventninger til leaven og få afstemt forventningerne lav en plan sammen Skal vi lave noget sammen? Når I lægger planen, er det bare med at få meldt ærligt ud med ens ønsker. Måske bliver det hele ikke opfyldt, men formentlig får I gjort nogle af de ting, du godt kunne tænke dig. Det ville da være ærgerligt, hvis dine ønsker ikke blev opfyldt, bare fordi ingen vidste, at du havde dem! Man kan selvfølgelig ikke regne ud, hvordan soldaten eller man selv vil have, når det kommer til stykket. Måske har I meget mere eller mindre energi end forventet? Tilpas programmet efter dagsformen. Det kan være noget af en udfordring pludselig at være sammen som familie på fuld tid igen, når man har været væk fra hinanden i flere måneder. For hvem gør nu hvad, og hvordan indretter vi os i de uger? Og måske går soldaten og tænker meget på arbejdet nede i missionsområdet, som han eller hun jo snart skal ned til igen. I flere år havde jeg ikke mærket, hvor meget jeg elsker min storebror. Men det kunne jeg pludselig mærke, da han spurgte mig, om jeg havde lyst til, at han skulle komme og se mig spille kamp på søndag. Jeg havde slet ikke turdet håbe, at han ville spørge om det. Det var bare så skønt, da han stod på sidelinjen og så, hvor god jeg var blevet i angrebet. Lillebror 13 år Se mig! Hør mig! Der skete en stor ulykke i Afghanistan, mens min far var hjemme på leave. Og det var tydeligt at mærke, at han på en måde gerne ville hurtigt tilbage til Afghanistan for at hjælpe dem dernede. Det kan jeg jo godt forstå, for det er hans venner, men det var alligevel vildt sårende, for vi havde jo også brug for ham herhjemme. Min mor var nemlig rigtig bange, kunne jeg mærke. Datter 16 år 15

Hjemkomsten så g o r e d r e Her sket meget Så kommer dagen, hvor soldaten vender hjem igen. For nogle familier eller parforhold er det ganske stille og roligt. For andre er det en kæmpe festlig begivenhed, og de første par dage kan let gå hen og blive lidt kaotiske og hektiske. Måske bliver huset fyldt med gæster, der gerne vil sige velkommen hjem, men den hjemvendte er måske bare træt og udkørt og trænger mest af alt til at sove og slappe af. Samtidig kommer soldaten hjem til en dagligdag, som kan være anderledes end den, han eller hun forlod for efterhånden en del måneder siden. For I (eller du) derhjemme har jo i mellemtiden selvfølgelig fundet på nye måder at gøre tingene på, og det skal soldaten lige vænne sig til. Vi mennesker er forskellige, og det er soldater også. Det er derfor umuligt at sige noget om, hvordan din soldat vil have det, når han eller hun vender hjem igen til Danmark. Nogle soldater og familier glider direkte og uden de store problemer ind i den gamle hverdag igen. Efter et par dage er alt tilbage ved det gamle, og det kan næsten føles, som om udsendelsen slet ikke har fundet sted. Andre familier og par skal bruge tid på at finde rytmen igen. Faktisk siger nogle familier og par, der har prøvet det, at hjemkomsten var lige så svær eller endda sværere end afskeden. Ting har forandret sig Soldaten ser måske ret anderledes ud ved hjemkomsten har evt. langt skæg, er helt solbrændt eller er måske blevet tykkere eller tyndere end før. Hvilke forandringer er der sket med dig og dit liv? Nogen af forandringerne er måske synlige i form af nye venner eller en ny kæreste, en ny frisure, eller måske er du vokset en del og er ligefrem blevet højere end soldaten? Andre af forandringerne er mere usynlige, og måske har du ikke engang selv lagt mærke til dem. Du er f.eks. nok blevet mere moden og selvstændig. 16 Måske har du også fået nogen andre meninger og holdninger til nogle ting? På samme måde vil soldaten, der har været udsendt, sikkert også have ændret sig lidt, og man skal derfor på en måde lære hinanden at kende på ny. Ingen af jer er selvfølgelig blevet nogle helt andre mennesker, men der kan være små ting, der er anderledes, og det kræver, at man bruger lidt tid på at komme ind på hinanden igen. Jeg tror, det var svært for min storebror at forholde sig til, at jeg mentalt var blevet to år ældre på den tid, han havde været af sted. Hans udsendelse havde speedmodnet mig, og det skulle vi alle sammen vænne os til. lillesøster 14 år Lillebror 17 år Find nogle stunder, hvor du kan være alene med soldaten, og I kan lave noget hyggeligt sammen. Så kan I stille og roligt få snakket om de ting, I har oplevet, mens I har været væk fra hinanden, og på den måde få opdateret hinanden med hvert jeres liv. I begyndelsen gik vi sådan alle rundt på listefødder og vidste ikke lige, hvad vi skulle sige til hinanden. Det gik heldigvis hurtigt over igen. Jeg har savnet dig 17

På godt og ondt og På ondt: Udfyld de tomme linjer, og bliv klogere på dig selv og på livet: Som pårørende bliver hverdagen besværlig, fordi På godt: Udfyld de tomme linjer og bliv klogere på dig selv og på livet: Som pårørende til en soldat i international tjeneste lærer man noget vigtigt om verdenen. Nu ved jeg f.eks., at Som pårørende indser man, hvor ufatteligt godt vi har det herhjemme. I Danmark (kan vi / har vi) Som pårørende er man tit bange for Som pårørende lærer man sig selv bedre at kende. Nu ved jeg om mig selv, at Det rigtig dårlige ved at være pårørende til en soldat i international tjeneste er Som pårørende lærer man sin familie og/eller sin kæreste bedre at kende. Nu ved jeg om os, at Det gode ved at være pårørende til en soldat i international tjeneste er, at 18 19

Tanker om 20 det værste Gennem de senere år er nogle danske soldater kommet alvorligt til skade, og nogle er døde. Det har selvfølgelig sat sig som en stor angst for mange pårørende, og man får tanker som: Hvad nu hvis der sker min far, mor, bror, søster eller kæreste noget på missionen? Hvad nu, hvis han eller hun vil skulle sidde i kørestol resten af livet? Jeg har ondt i maven Sådanne tanker kan være uhyggelige at tænke, og dem skal man ikke gå med alene. I stedet skal man finde en god voksen at tale med om det, så man sammen med ham eller hende kan finde hoved og hale i tankerne. Hvis man ikke får talt med andre om frygten, kan den let komme til at sætte sig som f.eks.: mavepine eller hovedpine trang til at trøstespise eller til at holde op med at spise skænderier med vennerne eller kæresten ulyst til at være sammen med andre eller angst for at være alene problemer med at huske eller med at koncentrere sig Alle disse måder at have det på er ret normale. Men de vidner også om, at man følelsesmæssigt er stresset og har brug for at stoppe op og få noget hjælp. Og værre endnu: Hvad hvis han eller hun blev slået ihjel? Hvad ville der så ske med os? Hvordan ville mine forældre klare det? Vil vi kunne blive boende i vores hjem? Vil jeg skulle skifte skole? Vil livet overhovedet nogen sinde kunne blive godt igen, hvis vi mistede ham eller hende? taenker kun på dét Måske føler du, at det er lidt af et tabu at tale med voksne om det, du er bange for. Det kan der være flere årsager til: Måske tænker du: De voksne taler ikke om frygten for døden ergo; sådan noget taler man ikke om! Måske er du bange for at gøre de voksne kede af det og vil beskytte den voksne for tanker om overhovedet at kunne miste soldaten Måske vil du ikke have at de voksne skal blive bekymrede for, hvordan du har det. Du tænker måske, at de voksne i forvejen har travlt med så meget andet, og ønsker ikke at være til besvær Måske har du fået at vide, at der ikke er noget at frygte, og vil derfor ikke indrømme, at du indimellem alligevel er bange og tænker på det værste. Ideer til at få det bedre: Undersøg, hvad det egentlig er for noget arbejde, soldaten laver i missionsområdet. Langt de fleste soldater har et ret ufarligt arbejde. Nogle befinder sig på et værksted eller sidder på et kontor, hvor der ikke er farligt at være. Ring til Institut for Militærpsykologi og bed om at tale med dagvagten, som altid er klar til at lytte til dig. Vi er en stor gruppe af psykologer, som vil gøre vores bedste for at hjælpe dig og give dig nogle gode råd til, hvordan du bedst tackler situationen. Det er ikke flovt eller svagt at tale med en psykolog vi er til for jer pårørende og jeres soldater brug os! Du finder telefonnummeret på bagsiden. Hvis ens forælder har det rigtig dårligt Nogle forældre tit mødre kan inden og undervejs i missionen blive overordentlig bange for, at der skal ske soldaten noget. I den situation kan man som den unge i familien let komme til at tro, at det er ens ansvar at berolige og trøste forælderen. Men det er det ikke. Det er selvfølgelig godt og dejligt, når man kan støtte hinanden i familien og snakke om det svære, men det er ikke dig, der har Tal med din mor eller far om din frygt for, hvad der vil ske, hvis der sker soldaten noget. At få lov til at tale løs om det vil i sig selv tit opleves som en stor hjælp. Tal med en kammerats forælder eller en lærer om din bekymring. Husk! Langt, langt, langt de fleste danske soldater vender hjem fra den internationale mission uden en skramme, men med en rygsæk fyldt med gode og spændende oplevelser, hvor de havde mulighed for at være med til at gøre en forskel! ansvaret for, hvordan resten af din familie har det. Hvis din mor eller far er meget bekymrede, skal de få nogle andre voksne til at hjælpe dem. Det kan være nogle af deres venner, deres læge eller en af Forsvarets krisepsykologer. Det er ikke dit ansvar, at dine forældre har det godt heller ikke selvom du måske er en stor teenager! Selvom det ikke er ens soldat, der er død eller måske er såret, påtager man sig alligevel en masse tristhed og angst, for man tænker på den dødes pårørende, og det kunne jo lige så godt have været ens egen soldat, som var blevet dræbt. Veninde 21 år Og man tænker på, at ens soldat måske kendte den døde og derfor er rigtig ked af det. Og at soldaterne nu måske er ekstra bange. søn 16 år Jeg havde regnet med, at min mor ville have haft det værre, end hun havde. At hun ville have været mere sur og træt og stresset. søn 13 år 21

Soldatens på udsendelsen At arbejde som soldat i udlandet er tit en stærk, anderledes og måske også rystende oplevelse. De mange indtryk påvirker selvfølgelig en som menneske. Mange soldater bliver mere modne og kloge på, hvad der er vigtigt i livet. En del hjemvendte er blevet mere tålmodige og synes måske ikke, at der er grund til at hidse sig op over småting i hverdagen. Han eller hun er måske også blevet mere opmærksom på dig og dine søskende, og hvor vigtigt det er at være sammen som familie. Men påvirkningerne kan for en tid også være ret belastende for både soldaten og omgivelserne. Nogle soldater bliver lettere sure og irritable, nogle får søvnproblemer eller mareridt. Andre oplever at være fyldt med energi og går i gang med en masse projekter for derefter at blive helt udmattede og gå i stå. Disse reaktioner forsvinder som regel af sig selv efter en til to måneder, så prøv at have lidt tålmodighed med soldaten, hvis han for en tid er en hidsigprop, er noget distræt eller et værre rodehoved. Der er uendelig stor forskel på livet i en militærlejr langt væk fra Danmark og så hverdagen herhjemme, og det tager altså lidt tid, før man har vænnet sig til at være hjemme igen. Hvad nu hvis? den hjemvendte bliver ved med at være sur, energiforladt og snerrende dine forældre skændes konstant flere måneder efter udsendelsen du og den hjemvendte konstant er i konflikt med hinanden, hvor I tidligere havde det rart og hyggeligt sammen den hjemvendte fortæller, at han/hun skal udsendes igen om et halvt eller helt år, og du kan slet ikke holde tanken ud Et godt råd: Tal med hinanden om det. Men vent, til et evt. skænderi har lagt sig igen, for ellers sidder alles følelser uden på tøjet, og så er det svært at få en god samtale. Måske har du lyst til først at vende dine tanker med en god ven eller veninde, før du taler med dine forældre eller din kæreste om det. Det er tit en god måde til selv at blive mere afklaret med, hvordan du egentlig har det, og hvad du er optaget af, bekymret for, vred over eller ked af. Hvis det ikke bliver bedre efter et stykke tid, kan I også søge professionel hjælp igennem Forsvarets psykologer. Her kan alle få hjælp, hver for sig, sammen eller hele familien samlet. Men husk langt de fleste soldater forandrer sig ikke og har ikke alvorlige eftervirkninger. De bliver bare ved med at være, som de altid har været med alle deres skønne, irriterende, beundringsværdige, trælse, sjove, bedrevidende og dejlige sider. Præcis, som du sikkert allerede holder af ham eller hende! Jeg elsker min familie! I begyndelsen faldt min far tit i staver, også mens jeg var lige ved at fortælle ham noget. Så forsvandt han ind i sin egen verden. Det kender jeg faktisk godt selv. Det kan være lidt træls for andre, men hvad Søn 17 år Min kæreste havde ofte mareridt, så han fik nogle samtaler med en psykolog, og det hjalp. Nu sover han godt igen. kæreste 20 år Bare de ville vaere gode venner 22 23

Tak for nu. Vi håber, du har haft glæde af at læse bladet og har fået nogle ideer til, hvordan du bedst håndterer situationen Vis også bladet til dine forældre og til dine venner, så de lettere kan forstå, hvordan det er at være dig. Det er også en god ide at gemme bladet, for så kan du altid tage det frem igen på et senere tidspunkt, hvis du får brug for det. Husk der også findes en folder til dine forældre Børn i Baglandet og til dine lærere Professionel i Baglandet. Får du brug for at tale med én, som ved, hvordan det er at være ung pårørende til en soldat, er du altid velkommen til at ringe til os i Institut for Militærpsykologi. Institut for Militærpsykologi (IMP) kan kontaktes på telefon 39 15 19 00 i tidsrummet 9.00-15.00 på hverdage og på telefon 40 78 77 30 i tidsrummet 19.00-21.00 samt lørdage, søndage og helligdage fra 13.00-15.00. www.forsvaretspsykologer.dk Hvis du vil læse mere: Bøger: Min far er soldat, Forsvarsakademiet 2005 Christoffer Boserup Skov Baglandet, Forsvarsakademiet 2008 Rikke Høgsted (red.) Foldere: Børnene i baglandet en folder til dine forældre Professionel i Baglandet en folder til dine lærere m.fl. Materialet kan rekvireres på soldatens tjenestested eller ved henvendelse på tlf. 39 15 14 96 Materialet kan af tjenestestederne rekvireres i DeMars: Natolagernummer: 7610226180348. Partnummer: BUR-08-FOR002 Hvis du vil vide mere om de enkelte missioner kan du få yderligere oplysninger på Forsvarets hjemmeside: www.forsvaret.dk eller på Forsvarskanalen: www.forsvarskanalen.dk Udgiver: Forsvarsakademiet. Forfattere: Merete Larsson Meyer, Dorthe Lippert og Rikke Høgsted. Design og illustration: Henriette Mørk / Imperiet. Fotos: Scanpix, de udsendte soldater m.fl. Tryk: Burchardt A/S. 1. oplag: 20.000 ekspl. Natolagernummer: 7610226180348. Partnummer: BUR-08-FOR002