Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Relaterede dokumenter
Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

svin i Danmark

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Respirationsvejslidelser - kalve. Kvægkursus Kjellerup Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

ERKLÆRING FRA TYRESTATIONENS TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af tyresæd fra Danmark til Brasilien

Diagnostiske undersøgelser af luftvejsinfektioner og antibiotikabehandling af kalve

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

EJER- OG DYRLÆGEERKLÆRING i forbindelse med eksport af hund fra Danmark til Australien

Case: Kalve med hoste 10 min

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Status på PRRS fra Ornestation Horsens

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

Bekendtgørelse om præparater og undersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

PED situationen i Europa

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

Yversundhed - målret din indsats med PCR

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevareforskning i 2005

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

Veterinære bestemmelser

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

Bedre yversundhed med PCR

VEJLEDNING til bekendtgørelse om salmonella

BRUGERHÅNDBOG Vejledning om diagnostiske undersøgelser

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

Udkast til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Bedre yversundhed med PCR

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

Salmonella er der flere problemer nu?

Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november oktober 2014

Saneringer og smittebeskyttelse

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

VETERINÆRE REGLER opdateret den

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

SUNDHEDSCERTIFIKAT / HEALTH CERTIFICATE. for eksport af tyresæd fra Danmark til Uruguay for export of bovine semen from Denmark to Uruguay

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier

Del I: Oplysninger om sendingen

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Transkript:

Årsrapport 2016 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Maj 2017

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Besætningstyper... 6 2.3 Geografisk fordeling af besætninger, som har indsendt materiale til DTU-Vet... 8 3. Resultater... 11 3.1 Bakteriologiske undersøgelser... 11 3.1 Histopatologiske undersøgelser... 15 3.2 Parasitologiske undersøgelser... 16 3.3 Virologiske undersøgelser... 18 3.4 Serologiske undersøgelser... 19

1. Indledning Denne rapport indeholder opgørelser af laboratorieundersøgelser på materialer fra kvæg indsendt til DTU-veterinærinstituttet (DTU-Vet) eller til Laboratorium for Svinesygdomme (SEGES) samt serologiske undersøgelser fra Eurofins Laboratoriet i 2016. Formålet med rapporten er at skabe et overblik over laboratorieundersøgelser for diverse sygdomme i den danske kvægproduktion. Prøver indsendt fra udlandet er således ikke medtaget, mens prøver fra importerede dyr i karantæne i Danmark er medtaget. Prøver fra diverse projekter er som udgangspunkt også medtaget, for så vidt dyrene er opstaldet på et CHR nummer i Danmark. Rapporten fokuserer på oprindelse og omfang af materialer, undersøgelsernes art og antal samt resultater af undersøgelserne. I 2016 er der suppleret med nye data fra Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup(SEGES) og nye grafiske fremstillinger af resultater til illustration af udvikling over tid. 2. Data 2.1 Materialer Tabel 1 viser antal indsendelser, prøver og undersøgelser. Indsendelser til DTU-Vet vedrører alle laboratoriemæssige discipliner vedrørende infektiøse sygdomme (bakteriologi, parasitologi, virologi, histopatologi og serologi). Tabel 1. Antal analyser, prøver og indsendelser, til DTU-Vet DTU-Vet SEGES Antal indsendelser 1.864 70 Antal prøver 7.525 148 Antal analyser 13.943 na Antal prøver per indsendelse 2 (1-12) 1 4,0(1-185) 2 1(1-7) 1 2,1(1-8) 2 na= data ikke tilgængelige. 1 Median (5-95 percentiler). 2 Gennemsnit (minimum; maximum). 1

Figur 1: Antal indsendelser pr uge i løbet af 2015-2016 Figur 2: Antal prøver pr uge i løbet af 2015-2016 2

Figur 3: Antal analyser pr uge i løbet af 2015-2016 Figur 1-3 viser henholdsvis indsendelser, prøver og analyser pr uge fordelt på uger i 2015 og 2016. Stigninger i antal prøver i marts og august skyldes primært serologiske undersøgelser for brucella, IBR, BVD, leukose og leptospira. Det er typisk indsendelser med mange prøver og analyser i forbindelse med eksport af avlsdyr. Langt hovedparten af indsendelser kommer fra praksis (figur 4), og anledningen for de fleste indsendelser er diagnostik (figur 5). Eksport, avl og overvågning er også hyppige anledninger til indsendelse. For indsendelser fra praksis er antallet af prøver per indsendelse og antallet af analyser pr prøve relativt højt. Det kan forklares ved, at der ved diagnostiske indsendelser fra praktiserende dyrlæger ofte er tale om bredere undersøgelser, hvor der indsendes flere prøver og på disse udføres typisk flere analyser pr prøve (Figur 4). 3

Figur 4: Indsendelsernes oprindelse Figur 5: Antal indsendelser til DTU-Vet fordelt på forskellige anledninger 4

Størstedelen af prøvemateriale til DTU-Vet var blodprøver til serologiske undersøgelser (73 %), efterfulgt af fæces (15 %) til undersøgelse for bakterier og parasitter (Tabel 2 og Figur 6). Tabel 2: Antal prøver fordelt på materialer indsendt i 2016 Blod Fæces /tarm Organer Fostre og kalve Tracheal skyl Bakteriekultur Forhudsskyl DTU- Vet 5.504 1.111 92 113 73 1 25 2 397 162 SEGES - 12 26 3-23 85 - - Endvidere 33 prøver af andet materiale udover nævnte kategorier indsendt til DTU-Vet 1: Heraf 69 aborterede fostre 2: Inkl. pleuravæske (4 prøver). 3: Inkl. 21 lungesæt. Sæd 500 2500 antal prøver (ikke blod) 400 300 200 100 2000 1500 1000 500 antal blod-prøver 0 1 2 3 4 1 2 3 4 2015 2016 0 Fæces Organer Forhudsskylleprøver Blod Fostre (abort) Sæd Figur 6: Udvikling i antal indsendelser til DTU-Vet af forskellige typer materialer. 5

2.2 Besætningstyper I 2016 var der i alt 18.920 aktive besætninger, defineret som besætninger med kvæg registreret som aktive i CHR i løbet af 2016 eller foretaget indsendelse til DTU-Vet. Heraf havde 15.668 besætninger dyr pr 31. december 2016 og/eller indsendt prøver i 2016. Tabel 3 viser antal besætninger fordelt på forskellige kategorier, og heraf fremgår det også, at det er en meget begrænset andel af besætningerne, som har sendt materiale til laboratoriemæssig undersøgelse i 2016. Indsendelser til DTU-Vet kom fra i alt 755 besætninger i 2016, hvilket er 11 % lavere end 2015. Kødkvægsbesætninger udgjorde 59 % af alle aktive besætninger, mens besætninger med malkekvæg udgjorde 24 %. Størstedelen af prøverne kom fra malkekvægs besætninger, hvorfra 12 % indsendte prøver. Antal indsendelser fra slagtekalvebesætninger var højere i første, andet og tredje kvartal 2016, i forhold til samme periode 2015. Antallet af indsendende slagtekalvebesætninger var dog faldende i tredje kvartal (Figur 8). Tabel 3: Antal aktive kvægbesætninger fordelt på besætningstyper og antal besætninger med indsendelser til DTU-Vet i 2016 Besætningstyper Antal CHR numre Antal (%) CHR som har indsendt prøver Kødkvægbesætninger 1 10.400 138 (1,3 %) Slagtekalvebesætninger 1 704 69 (9,8 %) Malkekvægsbesætninger 1 og kviehoteller 1 4164 506 (12 %) Hobbykvæghold, afgræsning mv. 2 2055 16 (0,8 %) Tyrestationer og individprøvning 4 4 (100 %) Handelsbesætninger og samlesteder 97 0 Slagteri og forarbejdning 81 1 (1 %) Karantænestation og isolationsstalde 23 9 (39 %) 1: Konventionelle og økologiske. 2: Inkl. naturpleje og zoologiske haver 6

Figur 7: Antal af indsendelser fra forskellige besætningstyper 2016 Figur 8: Antal indsendende besætninger fordelt på besætningstype. 7

2.3 Geografisk fordeling af besætninger, som har indsendt materiale til DTU-Vet Den geografiske placering af besætninger der har indsendt prøver til analyse på DTU-Vet og SEGES, sammenholdt med placeringen af alle kvæg besætninger fremgår af Figur 9. En cluster-analyse viser at en større andel af besætninger i Syd-Vetsjylland indsender prøver til analyse (RR=2,2). Adskilte clusteranalyser for malkekvægbesætninger og kødproducerende besætninger (Kødkvæg, slagte kalve og hobbykvæg) (Figur 10 og 11) viser at clusteret i Syd-Vestjylland hænger sammen med den høje tæthed af malkekvægbesætninger i dette område. Figur 9. Analyse af kvægbesætningers placering i forhold til indsendelse af prøver til DTU-Vet og VSP i 2016. Aktive kvægbesætninger i hele landet i 2016, inkl. 695 besætninger som har indsendt prøver til DTU-Vet (blå), 7 som kun har indsendt til VSP (Rød) og 57 besætninger som har indsendt prøver til begge laboratorier (grøn). Blåt område: Cluster med signifikant større andel af besætninger (RR=2.2) som har indsendt prøver til analyse (p<0.000001) i forhold til resten af landet. 8

Figure 9. Analyse af malkekvægbesætningers placering og indsendelse af prøver til DTU-Vet eller SEGES i 2016 Besætninger som indsendte prøver til DTU-Vet eller SEGES (blå); Besætninger markeret med gråt indsendte ikke prøver til laboratorieundersøgeler. Analyser af malkekvægbesætningers placering i forhold til indsendelse af prøver viste ikke nogle clustre, dvs. ingen områder med højere eller lavere sandsynlighed for indsendelse af prøver. 9

Figur 11. Analyse af kød- og hobbykvægbesætningers placering og indsendelse af prøver til DTU og SEGES i 2016 Omfatter 12.455 besætninger i 2016. Analyser af geografisk placering af besætninger (156) der har indsendt prøver til analyse på DTU eller VSP viste ingen signifikante geografiske clustre. 10

3. Resultater 3.1 Bakteriologiske undersøgelser Tabel 4: Antal indsendelser til nogle specifikke bakteriologiske undersøgelser 1 Bakterie Antal indsendelser Positive indsendelser Salmonella 203 39 Mycoplasma bovis 26 11 Campylobacter fetus 107 0 Coxiella burnetii 6 0 Undersøgelse for botulisme(toxin) 3 1 Clostridium perfringens 2 Clostridium sordelli 2 Clostridium bifermentans Clostridium butyricum Clostridium limosum Clostridium septicum Trueperella pyogenes MRSA (dyrkning) 3 0 BUID MALDI 3 : Trueperalla pyogenes 5 5 Manheimia haemolytica 20 20 Histophilus somnus 4 4 P. multocida 18 18 Strept. canis 4 4 Histophilus somnus 4 4 Clostridium perfringens 3 3 16 2 1: Analyser ved BUID- MALDI er sædvanligvis på isolater fra SEGES 2: Anaerob dyrkning i 16 sager. 3: primært på indsendte bakterieisolater, oftest fra SEGES Undersøgelser for salmonella vedrører dels indsendelser i forbindelse med kliniske mistanker og dels indsendelser i forbindelse med intensiveret overvågning for Salmonella Dublin, som er opfølgende undersøgelser ved positive blodprøver (jf. bekendtgørelse nr. 1192 om Salmonella hos kvæg). Fordeling af Salmonella typer fremgår af tabel 7. Undersøgelser for Camplylobacter fetus vedrører overvågningsprøver fra Viking Genetics (tyrestationer). 2 1 1 3 1 11

Tabel 5: Aborter. Forskellige fund af bakterier i 69 aborter Agens Antal positive fostre Acinetobacter spp. 8 Aerococcus spp. 3 Aeromonas spp. 5 Brucella spp. 0 Non-hæmolytiske E. coli 17 Staphylococcus spp. 5 Pasteurella spp. 1 Trueperella pyogenes 2 Listeria monocytogenes 1 Enterococcus hirae 2 Hafnia alvei 4 Vibrio spp. 3 Lactococcus lactis 3 Stretococcus pluranimals 1 Diverse bakterier 1 3 Neospora caninum (neosporose) 2 13 Svampe (mykoser) 2 1 1: Citrobacter brakei, Klebsiella variicola og Moellerella wisconsensis. 2: Neosporose og mykoser påvist ved histopatologisk undersøgelse. I 2016 blev der modtaget 70 aborter, som indgår i overvågning for brucellose iht. aftale med Fødevarestyrelsen. Det er dermed et bidrag til dokumentation af Danmarks status for frihed for brucellose. Ved én abort sag blev kun indsendt placenta og der er derfor ikke foretaget bakteriologisk undersøgelse på foster. Ved bakteriologisk undersøgelse af de 69 aborter, blev der i 42 tilfælde fundet specifikke bakterier (tabel 5). I tre fostre fandtes overvækst med proteus, i otte fostre var alle prøverne sterile og i 16 fostre fandtes kun non-patogene bakterier. Histopatologisk påvistes i 53 af de 69 aborter tegn på infektiøs årsag, herunder neosporose og mykose i henholdsvis 13 og 1 tilfælde. I 16 af de 69 aborter blev der ikke fundet tegn på infektiøs årsag 12

I 2016 blev der på DTU-Vet modtaget 265 fæcesprøver (110 indsendelser) til udredning af diarre, typisk ved bakteriologisk undersøgelse samtidig med undersøgelse for virus og cryptosporidier. Undersøgelser for E. coli er kun relevant for prøver, der hidrører fra kalve yngre end ca. 10 dage, hvilket omfattede 54 indsendelser i 2016. Heraf var 27 indsendelser positive for non.hæmolytiske E.coli. Fra 23 af disse indsendelser blev 40 isolater undersøgt for fimbrietype F5 (tabel 6). Yderligere to bakterieisolater fra VSP blev typet. For kalve er det primært fimbrietype F5 (tidligere K99), som har betydning for adhæsion til tarmepitelet og for udvikling af diarre. Der blev påvist F5 positive E. coli i to af i alt 25 undersøgte indsendelser (tabel 6). Betydningen af F5-negative E. coli er usikker/tvivlsom. Derimod er forekomsten af protozoer og virus væsentlig hyppigere end E. coli F5+ i relation til diarre, jf. tabel 10 og 11. Tabel 6: Typebestemmelse af non-hæmolytiske E. coli fra fæces/tarm 1 Antal prøver Non-hæmolytiske E. coli (indsendelser) Positive for F5 (K99+) 2(2) Negativ for F5 (K99-) 40(23) Spontan agglutinerende 0(0) Antal undersøgte prøver 42(25) 1: Inkl. fæcesprøver fra spædkalvediarre (39 sager), tarm fra spædkalv (1 sag), og 2 bakteriekulturer indsendt fra SEGES. NH E.coli blev desuden fundet i lever, nyre, milt og lunger i 21 sager), og 10 prøver af tarm/fæces, hvor typebestemmelse ikke var relevant. 13

Salmonella undersøgelser foretages dels på prøver med klinisk mistanke om salmonella, men især i forbindelse med intensiveret overvågning for Salmonella Dublin, som er opfølgende undersøgelser ved positive blodprøver (jf. bekendtgørelse nr. 1192 om Salmonella hos kvæg). Dette er årsagen til den relativt hyppige forekomst at Salmonella Dublin, jf. tabel 7. Tabel 7: Typebestemmelse af Salmonella fund 1 Type Antal isolater (sager) Salmonella Typhimurium 5(2) Salmonella 4,12:i:- (monofasisk Typhimurium lignende) 3(1) Salmonella 4,5,12:i:- (monofasisk Typhimurium lignende) 5(2) Salmonella Dublin 42 (38) Salmonella enteritidis 1(1) 1: Salmonella er påvist i 56 prøver fra 41 sager, heraf 39 indsendelser til specifik undersøgelse for Salmonella. Et isolat fra hver af de 56 positive prøver er typet. Tabel 8: Mikrobiologiske fund i 48 indsendelser vedr. luftvejsinfektion, SEGES 2016 Bakterie Antal positive indsendelser Mannheimia haemolytica 22 Mannheinia varigena 1 Pasteurella multocida 19 Pasteurella spp. 1 Trueperella pyogenes 2 Bovin Respiratorisk Syncytial virus 5 Mycoplasma bovis 12 Histophilus somnus 4 Ingen specifikke luftvejspatogener påvist. 9 1: I 11 indsendelser blev fundet M. haemolytica fundet sammen med P.multocida. I 8 indsendelser fandtes mycoplasma eller BRSV sammen med mannheimia og/eller pasteurella. 14

3.1 Histopatologiske undersøgelser Tabel 9: Antal prøver til histopatologiske undersøgelser Analyse Antal prøver Histologisk undersøgelse Abort kvæg 70 1 BSE mistanke 1 2 Andet materiale 33 1: 70 indsendte aborter undersøgt ved makroskopisk, histologisk og bakteriologisk undersøgelse, jf. Tabel 5. 2: Negativ, ingen tegn på BSE 15

3.2 Parasitologiske undersøgelser I 2016 blev der indsendt 385 forhuds skylleprøver, som alle blev fundet negative for Tritrichomonas foetus. For andre parasitologiske undersøgelser er antallet af indsendte prøver for lavt til at vurdere prævalensen i populationen, og da prøverne oftest indsendes til undersøgelse for bestemte parasitter, kan den relative betydning af de forskellige parasitter heller ikke vurderes. Dog kan den relative forekomst af mave-tarm parasitter som stort set kun undersøges ved McMaster vurderes, idet forekomsten undersøges i samme prøver (se Figur 10-11). Fund af Neospora caninum i aborterede fostre fremgår af Tabel 5. Endvidere er en fæcesprøve indsendt fra hund i forbindelse med aborteret kalvefoster med negativt resultat. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2014 2015 2016 Trichuris æg Strongyloidesæg (trådorm) Strongylideæg Nematodirusæg (tarmorm) Capillariaæg (hårorm) Figur 10. Relative forekomst af æg fra mave-tarm parasitter (nematode æg) i fæces fra kvæg, DTU- Vet 2016. Baseret på antal sager postive for de forskellige nematoder. 16

Figur 11. Procent positive indsendelser for forskellige mave-tarm-parasitter (nematode æg) ved McMaster-teknik, DTU-Vet 2016. Nogle sager var positive for flere parasitter, hvorfor pct positive for de enkelte parasitter er underestimeret i figuren. Tabel 10: Antal prøver og indsendelser med fund af forskellige parasitter Analyser Indsendelser Parasit I alt positive I alt positive Dictyocaulus larver (lungeorm) 1 26 1 6 1 Capillariaæg (hårorm) 0 0 Nematoder Nematodirusæg (tarmorm) 8 7 Strongylideæg 28 16 149 2 51 2 Strongyloidesæg (trådorm) 5 3 Toxocara æg (spolorm) 0 0 Trichuris æg 2 1 Tremtoder Fasciola æg (leverikte) 3 36 11 10 3 Cryptosporidium 4 127 27 47 19 Eimeria 5 149 81 51 37 Oocyster Balantidium coli 5 149 1 51 1 Babesia divergens 6 2 1 1: Baerman metoden. 2: Analyser ved McMaster metoden (og evt. sedimentering). Nogle indsendelser var positive for flere parasitter. Omfatter også to sager med fund af nematodirus, hvor kun sedimentering blev anvendt. Der blev ikke påvist parasitæg i materialet fra 36/51 indsendelser undersøgt ved McMaster (en del af disse var dog positive for protozoer) Protozoer 17

3: Sedimentering. 4: Ziehl-Neelsen. 5: McMaster. 6: Mikroskopi 3.3 Virologiske undersøgelser Tabel 11: Antal indsendelser til undersøgelse for virus Antal indsendelser Antal prøver Virus Metode I alt Positive I alt Positive Bovin virusdiarré virus (BVD) cellekultur 180 0 510 0 RT-PCR 116 35 886 73 1 Antigen ELISA 44 0 88 0 Infektiøs bovin rhinotracheitis virus (IBR) PCR (RT,G) 3 1 13 2 2 Bovin respiratorisk syncytial virus (BRS) PCR 33 10 3 42 14 3 Coronavirus Antigen ELISA 60 7 108 8 Rotavirus Antigen ELISA 43 11 82 15 Bluetongue virus RT-PCR 19 0 26 0 PCR (RT-, G-) 18 0 Mund- og klovesyge virus 3 0 cellekultur 4 0 Schmallenberg virus RT-PCR 7 0 15 0 PCR-G 1 0 Rabies virus 1 0 IF 1 0 1: BVD positive indsendelser i forbindelse med overvågning af to besætninger efter BVD udbrud. 2: Opfølgning på IBR positiv import. 3: BRSV positiv sager vedrørte 12 besætninger (kødkvæg og kød/malkekvæg) De forskellige undersøgelser for tilstedeværelse af virus har forskellige anledninger. Eksempelvis undersøges der for coronavirus og rotavirus ved diarrepakke på fæcesprøver fra kalve, for BRS virus på lunger og trachealskyl i forbindelse med kalvepneumonier. Nogle kalvelunger undersøges også for coronavirus. For lovomfattede virus kan der være tale om mistanker, samt overvågning og eksport. 18

3.4 Serologiske undersøgelser Der er mange forskellige anledninger til de serologiske undersøgelser fortaget på DTU-Vet; tabel 11 indeholder summen af indsendelser og analyser vedrørende mistanker, overvågning, eksport/import og diagnostik. Figur 12 og 13 viser trend i antal serologiske analyser. Undersøgelserne omfatter primært avl og anden overvågning (47 %), mens diagnostik og eksport hver især er anledning til ca. 26 % af analyserne. Undersøgelser vedr. leptospira vedrører dog næsten udelukkende eksport. Undersøgelser for salmonella og mycoplasma antistoffer vedrører primært diagnostik. Prøver i forbindelse med den nationale overvågning for BVD, IBR, leukose og Salmonella primært foretages på Eurofins laboratorium se tabel 13. 19

Tabel 12: Serologiske undersøgelser Antal indsendelser Antal analyser Påvisning af antistof overfor følgende agens: I alt Positive I alt Positive Bluetongue virus Antistof-test ved ELISA 222 10 1.145 17 1 Bovin Leukose virus Antistof-test ved indirekte ELISA 251 0 873 0 Bovin virusdiarre Antistof-test ved ELISA 372 7 2 1.148 21 2 BTV BLV BVD SBV IBR MKS Brucella Schmallenberg virus Antistof-test ved ELISA 9 1 13 2 Virusneutralisation 161 17 672 18 Infektiøs Bovin Rhinotracheitis Antistof-test ved ELISA Virusneutralisation 296 2 3 3 2 3 1.050 8 12 3 8 3 Mund-og-klovsyge virus Antistof-test ved ELISA 2 0 5 0 Brucella (abortus/suis/melitensis) 247 Antistof-test ved agglutination 241 0 864 0 Antistof-test ved CF 40 90 0 Chlamy diaceae Leptospira M. bovis Myco bac. Salmonella Q- Feber Chlamydiophilia abortus 5 5 L. hardjo / interrogans (MAT) Diagnostik 11 0 20 0 Eksport 43 0 93 0 Leptospira spp. 4 45 0 489 0 Mycoplasma bovis, Antistoftest ved indirekte ELISA 103 24 358 52 Mycobacterium paratuberculosis Antistof-test ved absorberet ELISA 111 13 328 14 Salmonella Typhimurium/Dublin Antistof-test ved Mix-ELISA 12 4 73 8 Salmonella Dublin Antistof-test ved ELISA 251 61 1.707 203 Coxiella burnetii På blod 59 5 124 7 Antistof-test ved ELISA På mælk 6 5 6 5 1: En besætning var positiv ved serologisk undersøgelse af 3 vaccinerede dyr (overvågning). Fire besætninger (9 sager) fundet BT seropositive i forbindelse med hhv. overvågning og eksport, og opfølgende serologiske analyser. Mistankerne afkræftet ved opfølgende PCR. 2: To seropositive importer, heraf en bekræftet positiv ved PCR (se tabel 11). To besætninger (3 indsendelser, 10 prøver) fundet seropositive ved diagnostisk undersøgelse. En avlsbesætning (to indsendelser) funder seropositiv i forbindelse med overvågning. 3: Fire dyr positive i forbindelse med import. Alle tre indsendelser vedrørte de samme dyr, og var positive både ved ELISA (3 inds.) og neutralisationstest (2 inds.). 4: Test ved MAT for antistoffer overfor L. canicola, L. grippotyphosa, L. hebdomadis, L. ichterohaemorrhagica og L. pomona 20

800 700 600 Antal analyser 500 400 300 200 100 0 1 2 3 4 1 2 3 4 2015 2016 BLV BTV BVD IBR SBV Figur 12: Udvikling i antal serologiske analyser for virus antistoffer hos kvæg 900 800 700 600 Antal analyser 500 400 300 200 100 0 1 2 3 4 1 2 3 4 2015 2016 Brucella M. bovis M. paratuberculosis Leptospira L. hardjo Salmonella spp. S. Dublin Coxiella Figur 13: Udvikling i antal serologiske analyser for antistoffer overfor bakterier og coxiella hos kvæg 21

Tabel 13: Overvågningsprøver analyseret serologisk på Eurofins laboratorium i 2016 Agens Materiale Antal prøver Antal positive BVD virus 1 Blod 24.962 524 Tankmælk 13.233 103 IBR virus 2 Blod 12.007 (1) Tankmælk 12.335 (1) Leukose virus Blod 74 0 Tankmælk 90 0 Salmonella Dublin Blod 39.557 2724 Tankmælk 17.524 3166 Mycoplasma bovis 3 Tankmælk 9.207 236 1: inkl. screeningstest og konfirmationstest 2: To reagenter (ikke-negative), omfattende et dyr med IBR, diagnosticeret positiv i karantæne; Tankmælksprøven blev sendt videre til DTU-Vet, hvor den blev fundet seronegativ. 3: Inkl. data fra to overvågninger for B-streptokokker samt dyrskueprøver, foruden almindelig tankmælksprøver Overvågningen af Bovin Virusdiarre omfattede i 2016 et uændret antal blodprøver og 5 % færre tankmælksprøver sammenlignet med 2015. I 2016 var der en lille stigning i antal positive tests: 2,1 % positive blodprøver mod 1,7 % i 2015; 0,8 % positive tankmælksprøver mod 0,6 % i 2015. Stigningen er formentlig relateret til udbrud i to besætninger i 2016 (påvist på DTU-Vet). Antal blodprøver for leukose analyseret hos Eurofins var væsentligt lavere i 2016 end i 2015 hvorfor det samlede antal serologiske analyser var 25 % lavere hos Eurofins. Det skal dog sammenholdes med at der på DTU-Vet blev foretaget 873 leukoseanalyser på DTU-Vet i 2016; også på DTU-Vet var antal analyser for leukoseantistoffer dog lidt lavere i 2016 sammenlignet med 2015 (Figur 12). Antal prøver analyseret for IBR og Salmonella Dublin var i væsentlighed uændret. I 2016 var der en stigning i antal S. Dublin positive tankmælksprøver, fra 10 % positive i 2015, til 18 % positive i 2016. Derimod var der en smule lavere andel af Dublin-positive blodprøver i 2016 (69 % mod 73 % i 2015). For M. bovis er inkluderet prøver fra andre overvågninger i 2016. Derfor er antal prøver næsten dobbelt så højt som i 2015, mens antal positive er nogenlunde uændret. Dermed er procent positive væsentligt lavere i 2016; da prøveindsamlingerne er forskellige, kan det ikke afgøres om der er tale om et reelt fald i frekvens af M. bovis seropositive. 22