Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010
|
|
|
- Per Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug
2 SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige analyser af leverandørmælk for hæmstof i I modsætning til tidligere år, hvor leverandørmælken blev analyseret hver fjerde uge, er mejerierne fra 2006 gået over til at analysere leverandørprøver på ugebasis. Alle analyser er udført på Eurofins/Steins Laboratorium A/S, Holstebro. Den indledende undersøgelse og påvisning af hæmstof foretages med Delvo SP-NT. Delvo SP-NT positive prøver undersøges derefter for bestemmelse af det aktive stof med væskekromatografi og dobbelt massespektometri (LS/MS-MS). I årets løb er der analyseret leverandørprøver. Der blev påvist hæmstof i 231 prøver svarende til 0,099 % af alle leverandørprøver. De hyppigst påviste antibiotiske stofgrupper var benzylpenicillin (82 %), cloxacillin (12 %) og ampicillin (8 %). I 5 % af de hæmstof-positive prøver påvistes ikke antibiotika. Af de 220 tilfælde, hvor der blev påvist et antibiotikum, var der 160 tilfælde (73 %), hvor koncentrationen af antibiotika i prøverne var mindre end den i EU gældende grænseværdi (< MRL). Resultaterne for 2010 er præsenteret i grafisk form i figur leverandørprøver hæmstof-negative 99,9 % 231 hæmstof-positive 0,1 % 220 antibiotika-positive 95 % 11 antibiotika-negative 5 % 160 hvor antibiotikakonc. < MRL 73 % 60 hvor antibiotikakonc. > MRL 27 % Figur 1. Resultater fra hæmstof-analyser af leverandørprøver i Af opgørelsen fremgår fordeling mellem hæmstof-positive og -negative prøver, andel af prøver med antibiotika samt fordelingen af antibiotika koncentrationer over og under de EU fastsatte grænseværdier (MRL). 2
3 BAGGRUND Mejerierne kontrollerer rutinemæssigt leverandørprøver for indhold af hæmstof. Det sker efter retningslinier angivet i mejeriernes branchekode for egenkontrol. Fra mejeriernes branchekode 1.3 Syrningshæmmere/antibiotika Syrningshæmmere/antibiotika er uønsket i mælk af fødevaresikkerhedsmæssige årsager Individuelle leverandørprøver Der udtages stikprøver hver uge fra hver leverandør til analyse for syrningshæmmere hos Eurofins/Steins Laboratorium med en Delvo SP-NT. Prøveudtagning skal foretages tilfældigt. Er testen positiv, foretages endnu en Delvo SP-NT. Er denne positiv, er prøven positiv for syrningshæmmere, og mælken skal afregnes i henhold til mejerivirksomhedens afregningsmodel. Efterfølgende bestemmes stof og mængde med en LC-MS/MS-test. (Bilag til branchekode for mejerivirksomheder 1. udgave oktober 2006, ændret i januar Bilag 1 Modtagekontrol. Punkt 1.3 Syrningshæmmere/antibiotika, side 5, Mejeriforeningen). Materialer og metoder Leverandørprøver er udtaget ved ordinær afhentning af leverandørmælk, og alle analyser er foretaget på Eurofins/Steins Laboratorium A/S, Holstebro. Den indledende screeningsundersøgelse af leverandørprøver (= ugentlige stikprøver i henhold til mejeriernes branchekode) for indhold af hæmstof er foretaget med Delvo SP-NT. Alle stof- og koncentrationsbestemmelser er udført med væskekromatografi og dobbelt massespektometri (LC/MS-MS). Metoden er indkørt for betalactamer, sulfonamider og makrolider. Resultater af hæmstofanalyserne med Delvo SP-NT blev overført til Kvægdatabasen, og resultater af stofgruppeanalyser blev overført til en database i Afdeling for Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Opgørelse af data er udført ved almindelige statistisk databehandling. 3
4 RESULTATER Hæmstof analyser (Delvo SP-NT) I 2010 blev leverandørprøver rutinemæssigt analyseret for indhold af hæmstof. Af disse var 231 hæmstof-positive (Delvo SP-NT) svarende til 0,099 % af alle prøver (0,13 % i 2009). De 231 positive prøver kom fra 197 ejendomme (231 i 2009), og antal påvisninger pr. ejendom varierede mellem 1-3 gange (tabel 1) mod 1-6 gange i Af tabellen ses, at andelen af leverandører, der får påvist hæmstof mere end 1 gang, udgjorde 31 ejendomme svarende til 16 % (13 % i 2009). Tabel 1. Oversigt over antal ejendomme med påvisning af hæmstof i 2010 samt antal gentagne påvisninger inden for 12 måneder. Hændelse Antal Antal ejendomme med hæmstoffund 197 Antal ejendomme med hæmstof 1 gang 166 Antal ejendomme med hæmstof 2 gange 28 Antal ejendomme med hæmstof 3 gange 3 Antal ejendomme, der har fået påvist hæmstoffer i 2010, er faldet med 15 % i forhold til Færre besætninger er testet i 2010, men på grund af en hyppigere ekstraudtagning af weekend prøver samt opfølgningsprøver i 3 måneder efter påvisninger er det samlede prøveantal, der er undersøgt steget fra til , på trods af dette er påvisningsprocenten faldet med 21%. Den geografiske fordeling af ejendomme med hæmstoffund afspejler den geografiske fordeling af malkekvægsbesætninger og malkekøer i Danmark (figur 2). 4
5 A B Figur 2. Geografisk lokalitet af hæmstof-positive ejendomme i 2010 (A), og grafisk illustration af forekomst af mælkeleverende ejendomme i Danmark 2010 (B). Figur 3. Antal påvisninger af hæmstof på månedsbasis i 2006 (323), 2007 (322), 2008 (267), 2009 (271) og Antallet af påvisninger pr. måned i 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 ses i figur 3. Der ses ingen tydelig årstidsvariation. Der er ingen umiddelbar forklaring på stigningen i juni 2010 og oktober Det lavere antal påvisninger i januar 2006 kan forklares med tilpasning til overgang fra 4-ugers til ugentlig prøvningsinterval (pr. 16. januar 2006). 5
6 I 2008 blev der den 29. maj udsendt personlig information til samtlige mælkeproducenter og kvægpraktiserende dyrlæger. De næste 3 uger blev der kun påvist 4 fund af hæmstof. Det tyder altså på, at en personlig faktor er meget afgørende for hæmstofpåvisning. I maj 2009 blev der udsendt information og spørgeskema til samtlige AMS-besætninger med henblik på at reducere forekomsten i disse besætninger (tabel 2). I juli 2010 startede Videncentret for Landbrug, Kvæg en kommunikationskampagne: Vores Mælk en ren fornøjelse. Hvor VFL, Kvæg bl.a. har udsendt en del artikler om, hvad og hvordan mælkeproducenten skal og kan gøre for at undgå at få hæmstof i mælken. Tabel 2. Oversigt over påvisninger i AMS Bestemmelse af stofgruppe (LC-MS/MS) Der blev påvist antibiotika i 220 (95 %) af de 231 hæmstof-positive prøver. I 11 tilfælde (5 %) kunne der ikke påvises antibiotika i prøven med den anvendte metodik og protokol. I 2009 var denne procent på 3. I alt påvistes 11 forskellige antibiotikagrupper i ren form eller i kombination med andre stofgrupper (tabel 3). 6
7 Tabel 3. Oversigt over påvist antibiotika i 231 hæmstof-positive prøver Antibiotikafund i leverandørprøve Antal påvisninger Amoxicillin 4 Amoxicillin + cloxacillin 1 Ampicillin + cloxacillin 14 Benzylpenicillin 176 Benzylpenicillin + cefoperazon 1 Benzylpenicillin + cloxacillin 3 Benzylpenicillin + cloxacillin + ampicillin 4 Benzylpenicillin + cloxacillin + trimethroprim 1 Benzylpenicillin + cephalexin 1 Benzylpenicillin + sulfamethiazin 1 Benzylpenicillin + sulfadoxin 1 Benzylpenicillin + sulfadoxin + trimethroprim 1 Cefapirin 3 Cefoperazon 4 Cloxacillin 4 Cloxacillin + sulfamethiazin 1 Intet fund 11 I alt 231 De hyppigst forekommende antibiotika var: Benzylpenicillin (82 %), cloxacillin (12 %) og ampicillin (8 %). Der var i 2010 ingen påvisninger af makrolider, desværre steg påvisningerne af cefalosporiner til 9 i 2010 mod 4 i 2009 Fundene af de en enkelte antibiotika er vist i figur 4. 7
8 Figur 4. Påviste antibiotika i leverandørprøver i 2010 (n= 266) Forbruget af antibiotika til produktionsdyr offentligøres hvert år i DANMAP rapporten. De forskellige antibiotika samlet i stofgrupper og fordelingen inden for disse grupper ses i figur 5. 8
9 Figur 5. Fordeling af påviste antibiotikagrupper i leverandørprøver i 2010 (n= 266) og 2009 (n=326) For gruppen cefalosporiner er der i 2010 i forhold til 2009 desværre sket en stigning i antallet af påvisninger, selv om tallene er små. Derimod er der et fald i grupperne af penicilliner. Koncentrations-bestemmelse (LC-MS/MS) I 73 % (160 prøver) af de antibiotika-positive prøver var koncentrationen af antibiotika mindre end eller lig med den i EU fastsatte grænseværdi for det pågældende stof (< MRL). Modsvarende i 27 % (59 prøver) af de antibiotika-positive prøver var mængden af antibiotika større end den fastsatte grænseværdi. I 2009 var denne andel på 36 % (> MRL), se figur 6. 9
10 Figur 6. Fordeling af antibiotikafund over/under MRL-værdier i leverandørprøver i
Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet
Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika
UNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN. Sikker malkning i AMS
UNDGÅ MEDICINRESTER I MÆLKEN Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er det vigtigt?
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i konventionelt malkesystem vfl.dk Undgå medicinrester i mælken konventionel malkning Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er
Prøveudtagning fra silotanke
Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke
antibiotikaforbruget
Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Antibiotikapåvisning i mælk. Berte Asmussen og Tove Asmussen www.rawmilkconnect.dk
Antibiotikapåvisning i mælk Berte Asmussen og Tove Asmussen www.rawmilkconnect.dk Agenda Overblik over metoder til test for antibiotika i rå mælk Organisering af kontrollen med rå mælk i Europa Krav til
Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger
Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger 2017 4. udgave Udarbejdet af SEGES i samarbejde med Mejeriforeningen Side 1 Indholdsfortegnelse Krav om egenkontrol... 3 Egenkontrolprogram... 7
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Bedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i
GEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken
Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken vfl.dk Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken Denne pjece giver gode råd til, hvordan du i tvivlstilfælde ved hjælp
Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger
BEK nr 1651 af 19/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00258 Senere
Antibiotika til dyr i Danmark
Antibiotika til dyr i Danmark Tendenser i forbruget og betydning i resistensproblematikken [ Vibeke Frøkjær Jensen 1 og Ole E. Heuer 1 ] 1 Begge dyrlæger og projektforsker, Afd. for Epidemiologi og Risikovurdering,
Mejeriforeningens afregningsmodel. Januar 2008
Mejeriforeningens afregningsmodel Januar 2008 1. Baggrund Pr. oktober 2003 er der foretaget ændringer i afregningsmodellen. Tidligere har afregningsmodellen alene haft til formål at fordele mejeriets
Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende
Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger
BEK nr 880 af 28/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-31-00190 Senere ændringer
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr
KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007
Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2007 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar
NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid
Cecilie Bisgaard-Frantzen Januar 2017 NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid 2007-16 47 % af alle sygeplejersker har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller højere. 39 % har en aftalt
Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012
Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012 Sammendrag Fødevarestyrelsen fortsatte i 2012 kortlægningen af Chlamydophila psittaci hos papegøjefugle og papegøjelignende
ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau
10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.
Holstebro Kommunes. Årsberetning. for
Holstebro Kommunes Årsberetning for 2011 2 årsberetning 2011 Holstebro Kommune årsberetning 2011 Holstebro Kommune 3 4 årsberetning 2011 Holstebro Kommune årsberetning 2011 Holstebro Kommune 5 6 årsberetning
Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden
Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden 218-6- Indhold Oversigt 2 Sengedage................................................
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010
Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og
Narkotika på gadeplan
Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 211 Narkotika på gadeplan 21 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse
