UDREDNING AF DET FAGLIGE INDIVIDTILSYN 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 2007
Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 - sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Fagligt tilsyn: Individ tilsyn; 5a sager Sprog: Dansk Kategori: Udredning Version: 1,0 Versionsdato: 13. marts 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: 978-87-7676-471-0 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2007 Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 2
Indhold 1 Lovgrundlag 4 1.1 Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse 4 1.2 Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 4 2 Sundhedsstyrelsens muligheder for at handle 5 2.1 Skærpet tilsyn 5 2.2 Fagligt påbud 5 2.3 Virksomhedsindskrænkning 6 2.4 Autorisationsfratagelse 6 3 Nye sager 8 3.1 Antal nye sager i 2006 8 3.2 Opgørelse 9 4 Antal sanktioner i 2006 10 4.1 Skærpet tilsyn 10 4.2 Påbud 12 4.3 Virksomhedsindskrænkning og autorisationsfratagelser 12 Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 3
1 Lovgrundlag 1.1 Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse er beskrevet i Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, samt i Lov om Sundhedsvæsenets centralstyrelse, lov nr. 790 af 10. september 2002. I denne lovs 5a beskrives Sundhedsstyrelsens handlingsmuligheder overfor autoriserede sundhedspersoner, der har udvist kritisabel faglig adfærd. Per 1. januar 2006 trådte dele af Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005 i kraft, herunder 215. Resten af Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. I Sundhedslovens 215, stk. 2, er det skærpede tilsyn beskrevet. Et skærpet tilsyn kan iværksættes, såfremt Sundhedsstyrelsen har en begrundet formodning om, at en sundhedspersons virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for patienterne. 1.2 Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår, at Sundhedsstyrelsen skal offentliggøre alle skærpede tilsyn, faglige påbud, virksomheds og ordinationsindskrænkninger samt autorisationsfratagelser. Denne bestemmelse er ny, og trådte i kraft den 1. januar 2006. Ved ikrafttrædelsen gjaldt, at bestemmelsen fandt anvendelse på klage- og tilsynssager, der blev oprettet efter den 1. januar 2006. Denne bestemmelse blev senere ændret ved lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov nr. 451, af 22. maj 2006, 95, stk. 3. Herefter skulle Sundhedsstyrelsen offentliggøre alle afgørelser om skærpet tilsyn, faglige påbud, virksomhedsindskrænkninger, autorisationsfratagelser, samt ændringer i lægers og tandlægers ordinationsret, som styrelsen har truffet efter den 1. januar 2006. Offentliggørelsen finder sted på www.sst.dk og www.sundhed.dk. Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 4
2 Sundhedsstyrelsens muligheder for at handle Sundhedsstyrelsen har følgende handlemuligheder overfor autoriserede sundhedspersoner, der har udvist kritisabel faglig adfærd: Skærpet tilsyn Fagligt påbud Virksomhedsindskrænkning Autorisationsfratagelser For hver sundhedsperson, hvor der udtrykkes kritik af vedkommendes faglige virke opretter Sundhedsstyrelsen en sag med henblik på at kunne sammenholde det passerede med eventuelle fremtidige kritikker. 2.1 Skærpet tilsyn Sundhedsstyrelsen kan iværksætte skærpet tilsyn med en sundhedsperson, såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for patienterne, jf. Sundhedslovens 215, stk. 2. Konsekvenserne af det skærpede tilsyn er, at Sundhedsstyrelsen anmoder den regionale embedslægeinstitution eller amts(regions)tandlægenævnet om at være opmærksom på om vedkommende sundhedspersons fortsatte virksomhed giver anledning til bemærkninger herunder at indsende kopi af nye klager over vedkommende til Enhed for Tilsyn. Der er ingen formaliserede krav til ad hvilke kanaler eller på hvilken baggrund Sundhedsstyrelsen kan indlede en sag om skærpet tilsyn. Sundhedsstyrelsen modtager som ovenfor anført rutinemæssigt kopi af alle afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, samt afgørelser fra de amtslige (regionale) tandslægenævn og landstandlægenævnet. Disse gennemgås i Enhed for Tilsyn. Endelig bliver Sundhedsstyrelsen også via pressen, fra andre sundhedspersoner, fra patienter, via borgerhenvendelser, eller ad anden vej bekendt med forhold vedrørende sundhedspersoners kritisable virksomhed. Hver enkelt afgørelse med kritik fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn m.fl. vurderes med henblik på, om den beskrevne faglige adfærd kan være udtryk for, om sundhedspersonen i sin faglige virksomhed også i fremtiden vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienterne. 2.2 Fagligt påbud Sundhedsstyrelsen kan påbyde en sundhedsperson at ændre en alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Et påbud er en konkret anvisning af, hvorledes en sundhedsperson skal forholde sig for at rette op på en konstateret Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 5
kritisabel faglig virksomhed. Sundhedsstyrelsen kan kun udstede et fagligt påbud, såfremt der foreligger kritik fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, amts (regions) tandlægenævnene, landstandlægenævnet eller domstolene. Et fagligt påbud må ikke medføre, at den pågældende sundhedsperson får indskrænket sine muligheder for at udøve sin virksomhed, men Sundhedsstyrelsen kan opstille påbud med henblik på at rette op på en konstateret kritisabel faglig virksomhed. Påbudene vil typisk vedrøre efteruddannelse, journalføring, information til patienterne eller efterlevelse af sædvanlige faglige normer. Overtrædelse af et fagligt påbud er autorisationsfratagelsesgrund. Såvel gentagne afgørelser som en enkelt, men alvorlig kritik kan vise, at en sundhedsperson mere generelt ikke lever op til sædvanlige faglige normer. 2.3 Virksomhedsindskrænkning En virksomhedsindskrænkning er en delvis autorisationsfratagelse, og sker ved domstolene. En sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes, såfremt vedkommende har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Vurderingsgrundlaget svarer til, hvad der foreligger ved udstedelse af faglige påbud. Som eksempel på virksomhedsindskrænkninger kan nævnes, at en læge fx ikke må køre lægevagt, skal afholde sig fra visse kirurgiske indgreb eller diverse behandlingsmetoder eller ikke må behandle visse patienter, fx stofmisbrugere, eller ikke må virke selvstændigt, det vil sige at sundhedspersonen i fremtiden skal virke under en anden læges supervision. Virksomhedsindskrænkning benyttes i de situationer, hvor påbud ikke skønnes at være tilstrækkeligt, og en fuldstændig autorisationsfratagelse er for voldsomt et indgreb. Der skal være dokumenteret alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, og tilsynsmyndighederne skal være uden tiltro til, at sundhedspersonen retter sin kritisable faglige adfærd. Der vil oftest foreligge flere afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvor en sundhedsperson har fået kritik af sin faglige adfærd, ligesom kritikkerne i mange tilfælde vedrører virksomhed udøvet over en længere periode. Oftest har sundhedspersonen tidligere været i skærpet tilsyn og/eller haft et fagligt påbud, men trods dette har vedkommende ikke rettet op på sit faglige virke. Sundhedsstyrelsen forestår forberedelse af sagen inden den oversendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der via Kammeradvokaten indbringer sagen for retten. 2.4 Autorisationsfratagelse En autorisationsfratagelsessag indledes såfremt, en sundhedsperson antages at være til fare for andre mennesker på grund af udvist grov eller gentagen forsømmelighed ved udøvelsen af hvervet. En sag om autorisationsfratagelse vil hyppigst indledes, Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 6
hvis sundhedspersonen har overtrådt et fagligt påbud, eller hvis sundhedspersonen over et længere tidsrum har vist, at vedkommende ikke retter op på en alvorlig eller gentagen kritisabel faglig adfærd. Selve autorisationsfratagelsen er et domstolsanliggende. I påtrængende tilfælde, hvor en sundhedspersons fortsatte virksomhedsudøvelse skønnes at frembyde overhængende fare, kan Sundhedsstyrelsen midlertidigt fratage udøveren af hvervet autorisationen jf. centralstyrelsesloven 7. Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 7
3 Nye sager 3.1 Antal nye sager i 2006 Sundhedsstyrelsen modtager rutinemæssigt alle afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. I de tilfælde, hvor nævnet har fundet grundlag for at give en sundhedsperson kritik, opretter Sundhedsstyrelsen en sag på sundhedspersonen. I 2006 oprettede Sundhedsstyrelsen på denne baggrund i alt 419 nye sager. De tilsvarende tal var 330 i 2004, og 340 i 2005. Det drejede sig om: Stillingsbetegnelse Antal i 2006 Reservelæge 63 1. reservelæge 21 Afdelingslæge 34 Overlæge 90 Praktiserende læge 50 Praktiserende speciallæge 42 Vagtlæge 21 Kommunelæge 1 Læge 1 Sygeplejerske 39 Jordemoder 11 Fysioterapeut 1 Kiropraktor 2 Radiograf 1 Tandlæge 20 Cheftandlæge 1 Specialtandlæger 5 Tandteknikere 14 Tandplejere 2 I alt 419 I to tilfælde havde Sundhedsvæsenets Patientklagenævn udtrykt kritik af den behandling, som patienterne havde fået, men det var ikke på grundlag af det fremsendte materiale muligt at identificere, hvilken sundhedsperson, som havde udvist kritisabel faglig virksomhed. I disse tilfælde har Sundhedsstyrelsen efterfølgende anmodet afdelingsledelserne om en redegørelse for, hvilke foranstaltninger afdelingsledelserne har taget med henblik på at forhindre lignende tilfælde i fremtiden. Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 8
3.2 Opgørelse Sundhedsstyrelsen registrerede i 2006, at i alt 419 sundhedspersoner havde udvist kritisabel faglig adfærd. Dette er en mindre stigning i forhold til de tidligere år, og reflekterer formentlig den øgede aktivitet i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det er fortsat hovedsageligt reservelæger og overlæger, der modtager kritik for deres faglige virke. For reservelægerne gælder, at de hovedsageligt modtager kritik for deres håndtering af akutte sygdomstilfælde. Overlægerne fik hovedsagelig kritik for ikke at overholde lov om patienters retsstilling ved ikke at give korrekt information forud for et operativt indgreb, ved ikke korrekt at indhente informeret samtykke, samt at de ikke førte patientjournaler korrekt. Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 9
4 Antal sanktioner i 2006 4.1 Skærpet tilsyn I 2006 traf Sundhedsstyrelsen beslutning om at sætte 22 sundhedspersoners faglige virke under skærpet tilsyn. Det drejede sig om 17 læger, 1 fysioterapeut og 4 tandlæger. I 2005 var antallet 35, og i 2004 var det 31. For lægernes vedkommende drejede det sig om 4 praktiserende læger, 2 speciallæger i psykiatri, 3 speciallæger i kirurgi, 2 ørelæger, 2 speciallæger i ortopædkirurgi, 2 speciallæger i gynækologi, 1 øjenlæge, 1 speciallæge i anæstesiologi og en fysioterapeut. I to tilfælde blev et allerede givet skærpet tilfælde forlænget. Dette skyldtes, at lægerne via Sundhedsvæsenets Patientklagenævn havde fået nye klager over deres faglige virke. Sundhedsstyrelsen besluttede derfor at forlænge deres skærpede tilsyn, indtil styrelsen havde modtaget afgørelserne fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og haft mulighed for at vurdere konsekvenserne heraf. De tandlæger, der blev sat i skærpet tilsyn var alle privat praktiserende tandlæger. Årsagerne til de skærpede tilsyn fremgår nedenfor: En praktiserende læge havde gennem to år behandlet en patient med store doser afhængighedsskabende lægemidler uden der forelå en samlet behandlingsplan, og uden at lægen havde set patienten mere end én gang i sin konsultation. Lægen havde tidligere modtaget kritik for sin håndtering af en patient med ukarakteristiske brystsmerter, hvor det efterfølgende viste sig at patienten havde et hjerteinfarkt. Lægen havde også modtaget kritik for at overse en bristet udposning (aneurisme) på et af blodkarrene i hjernen hos en ung kvinde med pludselig indsættende hovedpine. En praktiserende læge havde gennem længere tid behandlet en patient med for høje doser medicin ved behandling af lavt stofskifte. Den høje dosis af medicin medførte, at patienten udviklede et hjerteinfarkt. En praktiserende læge havde af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn modtaget kritik med indskærpelse for sin medicinske behandling af en patient, med en ualmindelig lidelse. Lægen behandlede med tre gange så store doser medicin som anbefalet fra den specialafdeling, hvor patienten var blevet udredt og sat i behandling. En kvinde henvendte sig til sin praktiserende læge, da hun havde fået pludselig indsættende hovedpine. Lægen tolkede tilfældet som spændingshovedpine, men det viste sig efterfølgende, at patienten havde en bristet udposning på et af blodkarrene i hjernen (subarachnoidal blødning). En praktiserende psykiater varetog behandlingen af talrige stofmisbrugere. Dette var i strid mod gældende regelsæt, hvor behandlingen af disse patienter kun skal varetages af læger med ansættelse i amterne/kommunerne. Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 10
En praktiserende psykiater ordinerede behandling til en patient, men udskrev medicinen i patientens ekskærestes navn og iværksatte behandlingen uden patientens vidende, og dermed uden at patienten havde givet tilladelse til behandling. To speciallæger i kirurgi modtog flere kritikker for deres mangelfulde journalføring. Mangelfuld journalføring kan i visse tilfælde dække over mangelfuld eller manglende behandling, hvilket er en forringet sikkerhed for patienterne. Fra Norge modtog Sundhedsstyrelsen besked om talrige klager over en speciallæge i kirurgi s faglige virke og adfærd. Lægen havde endvidere modtaget flere kritiske afgørelser i Norge, og Helsestyrelsen havde på denne baggrund inddraget lægens speciallægeanerkendelse, og havde indledt en sag om autorisationsfratagelse. En speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme glemte efter en operation for fjernelse af næsepolypper en serviet i patientens næsehule. En anden speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme fjernede en patients drøbel uden at have indhentet patientens samtykke til operationen. En praktiserende ortopædkirurg havde fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn flere gange modtaget kritik, hovedsageligt for sin manglefulde håndtering af administrative sundhedsfaglige problemstillinger, herunder fremsendelse af henvisninger til behandlinger indenfor rimelig tid. En speciallæge i gynækologi og obstetrik fik et skærpet tilsyn, da han ikke efter anmodning fra yngre uerfaren læge, kom til stede ved en problematisk fødsel. En speciallæge i gynækologi foretog ikke korrekt opfølgning hos en kvinde med livmoderkræft. En speciallæge i øjensygdomme fortog ikke korrekt diagnose og behandling. Hertil kom at speciallægen ikke journalførte sine observationer og behandlinger hos en patient med meget svær nedsat syn. En speciallæge i anæstesiologi fik et skærpet tilsyn, da Sundhedsstyrelsen ved gennemgang af lægens journaler havde vurderet at lægen anvender medicinske behandlinger, der ikke er lægefagligt velbegrundende. En fysioterapeut havde modtaget flere kritikker for sin manuelle manipulationer af led, specielt ved manipulation af led i rygsøjlen, hvilket i værste faldt resulterede i, at patienten måtte indlægges og opereres på grund af diskus prolaps. To tandlæger kom i skærpet tilsyn på baggrund af, at deres diagnostiske og behandlingsmæssige niveau ikke havde været tilstrækkelig kvalificeret, hvilket havde resulteret i, at patienterne ikke havde fået diagnosticeret og behandlet alvorlig parodontose. Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 11
En tandlæge kom i skærpet tilsyn,dels fordi han ikke havde ført sine journaler korrekt, dels fordi han fejlbehandlede sine patienter, hvilket bl.a. resulterede i, at en patient fik indsat et tandimplantat i næsehulen. En tandlæge kom i skærpet tilsyn fordi han ikke havde ført sine journaler korrekt og ikke beherskede hverken røntgenteknik eller diagnostik, og dermed ikke var i stand til at stille korrekte diagnoser. 4.2 Påbud I alt fem sundhedspersoner fik et fagligt påbud. Det drejer sig om fire læger og en tandlæge. En praktiserende læge havde talrige gange fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fået kritik for sin mangelfulde behandling af stofmisbrugere. Han fik et påbud om at skulle føre nøjagtige optegnelser/lister over sine ordinationer af visse lægemidler. Disse lister skulle han en gang om måneden fremsende til en den regionale embedslægeinstitution. To praktiserende speciallæger i kirurgi havde flere gange modtaget kritik for deres journalføring og mangelfulde information af patienter. Speciallægerne fik påbud om at føre patientjournaler efter gældende regler, samt at de korrekt skulle informere deres patienter. En praktiserende læge havde flere kritiske afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Kritikkerne blev givet med indskærpelse. I alle tilfælde drejede det sig om lægens behandling af patienter med psykiske lidelser. Lægen behandlede patienterne gennem længere tid uden at han i journalen havde noteret den tilgrundliggende helbredstilstand, og uden der forelå en objektiv undersøgelse, herunder om han havde foretaget en psykisk vurdering af patienternes psykiske lidelses alvorlighed og om der var effekt af behandlingen. Han fik et påbud om at føre patientjournaler efter gældende regler. En tandlæge modtog flere kritiske afgørelser fra det amtslige tandlægenævn og landstandlægenævnet. Tandlægen blev påbudt, at føre sine patientjournaler i henhold til gældende regler, at foretage kollegial sparring i diagnostisk øjemed, samt at gennemføre efteruddannelseskurser i implantat- og rodbehandling. 4.3 Virksomhedsindskrænkning og autorisationsfratagelser Sundhedsstyrelsen har i 2006 ikke indstillet nogen sundhedspersoner til virksomhedsindskrænkning og autorisationsfratagelse. Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 12