J.nr.: 7508271 HAR/LLI Vejledning til ansøgning om prækvalifikation for Bygningsstyrelsens opførelse af Niels Bohr Bygningen, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 249-434278, nr. 2014/S 014-019871 og nr. 2014/S 020-030468 (yderligere en supplerende bekendtgørelse afventer offentliggørelse) Kammeradvokaten Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Telefon +45 33 15 20 10 Fax +45 33 15 61 15 www.kammeradvokaten.dk 8612709v2
Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 4 2. OPLYSNINGER OM ANSØGER... 5 2.1 Oplysninger om organisation... 5 2.2 Tro- og loveerklæring... 6 3. OPLYSNINGER OM ØKONOMISK OG FINANSIEL KAPACITET... 7 4. B4 OPLYSNING OM TEKNISK KAPACITET... 7 5. UDBUDSBEKENDTGØRELSEN PKT. III.2.2.)... 11 6. UDBUDSBEKENDTGØRELSENS PKT. III.2.2.)... 13 7. UDBUDSBEKENDTGØRELSENS PKT. III.2.3.)... 15 8. UDBUDSBEKENDTGØRELSEN PKT. II.1.5.) OG PKT. VI.3.)... 16 9. UDVÆLGELSESPROCES... 17 10. AFKLARING OG/ELLER SUPPLERENDE OPLYSNINGER... 17 11. SPØRGSMÅL... 18 12. SPROG... 18 Side 2/18
Skabeloner Følgende skabeloner, der er tilgængelige på www.bygst.dk/udbud/tro-og-love-erklaeringer/ kan anvendes ved ansøgning om prækvalifikation, idet det bemærkes, at ansøger ikke er forpligtet hertil: Skabelon 1: Tro- og loveerklæring om art. 45, stk. 2 Side 3/18
1. INTRODUKTION Denne vejledning angår "Niels Bohr Bygningen - Delaftaler", jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 249-434278, nr. 2014/S 014-019871 og nr. 2014/S 020-030468 (yderligere en supplerende bekendtgørelse afventer offentliggørelse). Ansøgning om prækvalifikation skal indgives via Byggeweb, jf. hertil bekendtgørelsens pkt. VI.3.). Ansøgning kan således ikke indgives pr. e-mail eller ved fysisk fremsendelse af ansøgningen. Ansøgningen skal være færdiguploadet på Byggeweb senest den 7. februar 2014 kl. 12:00 (lokal tid). Ansøgerne opfordres til at udarbejde deres ansøgning i overensstemmelse med de retningslinjer, der angives i denne vejledning. Vejledningen er opdelt i 4 sektioner: Sektion 1 indeholder en angivelse af de oplysninger, der skal indgives sammen med ansøgningen, Sektion 2 indeholder en uddybende beskrivelse og eksemplificering af de minimumskrav, som ansøgerne skal opfylde for at blive prækvalificeret, Sektion 3 indeholder information om udvælgelsesprocessen, og Sektion 4 indeholder information af praktisk karakter vedrørende indgivelse af ansøgning om prækvalifikation. I tilfælde er uoverensstemmelse mellem denne vejledning og udbudsbekendtgørelsen, har udbudsbekendtgørelsen forrang. Side 4/18
SEKTION I 2. OPLYSNINGER OM ANSØGER 2.1 Oplysninger om organisation Ansøger skal i henhold til udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.1.) oplyse følgende om ansøgers organisation: A.1 Oplysninger om ansøgers organisation: 1. Ansøgers navn 2. Ansøgers adresse 3. Ansøgers CVR-nr. 4. En kortfattet generel virksomhedsbeskrivelse, herunder ejermæssige samt organisatoriske forhold (fx oplysninger om koncernforhold) (ca. 250 ord). Vedlagt? Ja / Nej 5. Kontaktperson hos ansøger 6. Kontaktpersons e-mail adresse Side 5/18
7. Kontaktpersons telefonnummer A.2. Består ansøger af en gruppe af juridiske personer, fx et konsortium, et joint venture eller lignende? Ja / Nej Hvis "ja", skal følgende information vedlægges: 1. Ovennævnte information A1.1-A.1.7 vedrørende hvert enkelt deltager 2. Navn og kontaktoplysninger på fælles befuldmægtiget 2.2 Tro- og loveerklæring A.3. Ansøger skal i henhold til udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.1.) uploade følgende tro- og loveerklæring (www.bygst.dk/udbud/tro-og-love-erklaeringer/): 1. Underskrevet tro- og loveerklæring om, at ansøger ikke befinder sig i nogen af de i udbudsdirektivet art. 45, stk. 2, nævnte situationer (se skabelon 1). Vedlagt? Ja / Nej 2. Såfremt ansøger består af en gruppe af juridiske personer, fx et konsortium, joint venture el.lign., skal ovennævnte erklæringer afgives for hver enkelt deltager. Vedlagt? Ja / Nej Side 6/18
3. OPLYSNINGER OM ØKONOMISK OG FINANSIEL KAPACITET B1 Ansøger skal i henhold til udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.2.) vedlægge følgende information om ansøgers økonomiske og finansielle kapacitet: 1. Revisorerklæring indeholdende ansøgerens samlede omsætning, resultat af primær drift, egenkapital og soliditetsgrad inden for de seneste 3 regnskabsår Vedlagt? Ja / Nej 2. Såfremt ansøger har eksisteret i mindre end 3 år, vedlægges revisorerklæring om omsætning, resultat af primær drift, egenkapital og soliditetsgrad for de regnskabsår, der er tilgængelige, dog mindst regnskabstal fra ét aflagt regnskab (mindstekrav) Vedlagt? Ja / Nej 3. Oplysning om eventuelle væsentlige ændringer, der er indtrådt hos ansøger siden seneste årsregnskab. Vedlagt? ja / nej B2 Baserer ansøger sig på andre virksomheders formåen (eks. et moderselskab, et søsterselskab el.lign.) Ja / nej Hvis "ja", skal ansøger godtgøre, at ansøger råder over disse ressourcer, jf. udbudsdirektivets art. 47, stk. 2 Vedlagt? ja / nej B3 Udgør ansøgers samlede gennemsnitlige årlige omsætning for de seneste 3 regnskabsår mindst 75 % af den samlede værdi af den eller de delaftale(r), der ansøges om prækvalifikation på (den højeste værdi af de angivne intervaller skal vendes ved vurderingen heraf). (Mindstekrav). Ja / nej 4. B4 OPLYSNING OM TEKNISK KAPACITET C1 Ansøger bedes i henhold til udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.3.), pkt. 5) vedlægge maksimalt 10 referencer som efter ansøgers vurdering er de af ansøgers referencer, der er mest lignende, det/de arbejde(r), som er omfattet af den pågældende Side 7/18
delaftale, til hvilken der ansøges om prækvalifikation, blandt andet med hensyn til størrelse og/eller kompleksitet. Arbejdet skal være udført inden for de seneste 5 år. 1. For hvert referencebyggeri ses gerne følgende oplysninger: a. referencebyggeriets størrelse i m2 b. referencebyggeriets samlede anlægssum c. referencebyggeriets udførelsesperiode d. kort beskrivelse af ansøgerens konkrete arbejdsopgave på referencebyggeriet 2. Er minimum 1 og maksimalt 10 referencer vedlagt? Ja / Nej 3. Er referencerne inden for de seneste 5 år? Ja / Nej 4. Indeholder referencerne oplysningerne angivet ovenfor under pkt. C.1.1.a-d? Ja / Nej 5. Indbefatter mindst én af referencerne mindst halvdelen af de arbejder, der er angivet under den delaftale, der ansøges om prækvalifikation til? (arbejder skal i denne forbindelse forstås som de arbejder, der er nummererede i beskrivelsen af hver delaftale i udbudsbekendtgørelsens bilag B). (Mindstekrav). Ja / Nej C2 Ansøger skal i henhold til udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.3.) pkt. 6) vedlægge en erklæring indeholdende oplysning om det gennemsnitligt årligt antal ansatte hos ansøger i de seneste tre år. 1. Erklæringen bedes angive følgende: a. det gennemsnitlige antal årligt ansatte indenfor hver af de konkrete ydelser, som den delaftale, hvortil der ansøges om prækvalifikation, indeholder (med ydelser forstås i denne forbindelse de arbejder, der er nummererede i beskrivelsen af hver delaftale i udbudsbekendtgørelsen), b. det gennemsnitlige antal årligt ansatte opdelt på faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer, c. anciennitet pr. faggruppe i intervallerne 1) under 5 års anciennitet, 2) 5-10 års anciennitet og 3) over 10 års anciennitet. Side 8/18
2. Er erklæring vedrørende gennemsnitligt årligt antal ansatte indenfor de seneste 3 år vedlagt? Ja / Nej 3. Indeholder erklæringen oplysningerne angivet ovenfor pkt. C2.1.a-c? Ja / Nej C3 Ansøger skal i henhold til udbudsbekendtgørelsens pkt. III.2.3.), pkt. 7) vedlægge nøgletal om overholdelse af tidsfrister, mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed for tidligere gennemførte entrepriseopgaver indenfor de seneste 3 år efter reglerne i 9 i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 1469 af 16. december 2009 om nøgletal for statsbyggerier m.v., herunder især fra tilsvarende entrepriseopgaver som den udbudte (dvs. i form af et eller flere relevante "faktablade"). Dette gælder dog ikke for ansøgning på delaftale 2. 1. Er nøgletal vedlagt? Ja / Nej 2. Har ansøgeren fået beregnet nøgletal for mindst tre tidligere gennemførte entrepriseopgaver indenfor de seneste 3 år? Ja / Nej Hvis "ja", skal ansøgeren tillige aflevere supplerende oplysninger efter reglerne i 9, herunder bl.a. vægtet gennemsnit for hvert af de nævnte nøgletal samt oplysninger om helt eller delvist afbrudte evalueringssager (dvs. en "karakterbog"). Vedlagt? Ja / Nej 3. Er ansøger ikke i besiddelse af nøgletal beregnet efter definitionerne i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 1469 af 16. december 2009 om nøgletal for statsbyggerier m.v.? Ja / Nej Hvis "nej", afleveres tilsvarende oplysninger til brug for udvælgelsen, jf. bekendtgørelsens 9. Tilsvarende oplysninger er tredjemandsoplysninger om de betydeligste tidligere præstationer indenfor de seneste 3 år, der dokumenterer, at ansøgeren kan leve op til de stillede krav og ønskede kvalifikationer på de 4 områder (tidsfrister, mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed). Vedlagt? Ja / Nej Side 9/18
C4 Er ansøger en gruppe af juridiske personer, fx et konsortium, joint venture el.lign. Ja / Nej Hvis "ja", skal oplysningerne nævnt ovenfor pkt. C1-C3 vedlægges for hver deltager. Vedlagt? Ja / Nej Side 10/18
SEKTION II 5. UDBUDSBEKENDTGØRELSEN PKT. III.2.2.) "Som mindstekrav kræves det, at ansøgers eller konsortiets samlede gennemsnitlige omsætning i løbet af de seneste tre regnskabsår som minimum er 75 % af værdien af den pågældende delkontrakt, som i denne forbindelse skal forstås som det højeste beløb angivet i intervallerne for de enkelte delaftaler i Bilag B" Der henvises herved til pkt. 3 ovenfor. For at blive prækvalificeret til at afgive tilbud på en delaftale skal ansøger i de seneste 3 år have haft en samlet gennemsnitlig omsætning, der som minimum udgør 75 % af værdien af den delaftale, som der ansøges om prækvalifikation på. Består ansøger af en gruppe af juridiske personer, herunder et konsortium, joint venture eller lignende, er det tilstrækkeligt til at opfylde mindstekravet, at ansøgernes samlede gennemsnitlige omsætningen inden for de seneste tre år som minimum udgør 75 % af værdien af den delaftale, der ansøges om prækvalifikation på. Det er således ikke et krav, at hver enkelt deltager i et konsortium eller lignende selvstændigt opfylder dette mindstekrav. Ved vurderingen af, hvorvidt mindstekravet er opfyldt, adderes ansøgerens oplyste omsætning for de seneste tre år, hvorefter dette tal divideres med 3. Den gennemsnitlige omsætning, der herefter fremkommer, sammenholdes med værdien af den delaftale, der ansøges om prækvalifikation på, idet det i denne sammenhæng er den højeste værdi af det angivne værdiinterval for den pågældende delaftale, der anvendes. Såfremt ansøger har eksisteret i mindre end tre år, beregnes den gennemsnitlige årlige omsætning på baggrund af de regnskabstal, der er tilgængelige. Såfremt en ansøger har oplyst omsætningstal for et forkortet regnskabsår, vil den gennemsnitlige omsætning blive beregnet forholdsmæssigt ud fra et normalt regnskabsår. Eksempel: Ex 1 Ansøger består af to juridiske personer, der har oplyst følgende omsætningstal for de seneste tre år, jf. revisorerklæringer: Deltager 1: 1. juli 2010-30. juni 2011: DKK 150 mio. 1. juli 2010-30. juni 2012: DKK 200 mio. 1. juli 2010-30. juni 2013: DKK 170 mio. Side 11/18
Deltager 2: 1. april 2010-31. marts 2011: DKK 120 mio. 1. april 2010-31. marts 2012: DKK 120 mio. 1. april 2010-31. marts 2013: DKK 110 mio. Ansøgernes samlede gennemsnitlige omsætning for de seneste tre år udgør herefter DKK 830 mio. (DKK 150 + 200 + 170 + 120 + 120 + 110), divideret med 3 år, i alt DKK 290 mio. pr. år. Ansøgerne indgiver ansøgning om prækvalifikation på delaftale 1, der har en værdi af kr. 340-380 mio. 75% af delaftalens værdi, beregnet ud fra det højeste beløb angivet i intervallet, udgør kr. 285 mio. Ansøgerne opfylder mindstekravet til at blive prækvalificeret på delaftale 1. Side 12/18
6. UDBUDSBEKENDTGØRELSENS PKT. III.2.2.) "Såfremt ansøger søger prækvalifikation på flere end én delaftale, skal ansøgers eller konsortiets samlede omsætning minimum være 75 % af den samlede værdi (det højeste beløb angivet i intervallernes for de enkelte delaftaler i bilag B) af de delaftaler, der søges prækvalifikation på. Hvis ansøgers eller konsortiets samlede omsætning er under summen for det samlede antal delaftaler, der søges prækvalifikation på, udvælger ordregiver ud fra det fremsendte materiale de delaftaler som ansøger eller konsortiet økonomisk vil kunne varetage samtidigt." Der henvises herved til pkt. 3 ovenfor. Som beskrevet ovenfor under pkt. 5, er det en betingelse for at blive prækvalificeret til at afgive tilbud på en delaftale, at ansøger i de seneste 3 år har haft en samlet gennemsnitlig omsætning, der som minimum udgør 75 % af værdien af den delaftale, som der ansøges om prækvalifikation på. Såfremt ansøger søger på flere delaftaler, skal ansøgeren for at kunne blive prækvalificeret på flere delaftaler i de seneste tre år have haft en gennemsnitlig årlig omsætning, der som minimum udgør 75 % af den samlede værdi af de delaftaler, der ansøges om prækvalifikation til. Ved beregningen af den gennemsnitlige årlige omsætning henvises der til pkt. 5 ovenfor. Eksempel Ex 2 I situationen nævnt i ex 1 har ansøgeren en gennemsnitlig årlig omsætning på kr. 290 mio. Situation 1: Ansøger sørger om prækvalifikation på delaftale 2, der har en værdi af kr. 20 mio., på delaftale 3, der har en værdi af kr. 90-100 mio., og på delaftale 4, der har en værdi af kr. 190-210 mio. De tre delaftalers samlede værdi opgjort ud fra det højeste beløb i det angivne interval udgør kr. 330 mio., hvoraf 75 % udgør kr. 247,5 mio. kr. Ansøgeren opfylder mindstekravet til at blive prækvalificeret på alle 3 delaftaler. Situation 2: Ansøger sørger om prækvalifikation på delaftale 1, der har en værdi af kr. 340-380 mio. kr., på delaftale 2, der har en værdi af 20 mio. kr., og på delaftale 3, der har en værdi af kr. Side 13/18
90-100 mio. De tre delaftalers samlede værdi opgjort ud fra det højeste beløb i det angivne interval udgør kr. 500 mio., hvoraf 75 % udgør kr. 375 mio. Ansøgeren opfylder ikke mindstekravet for at blive prækvalificeret på begge delaftaler. Bygningsstyrelsen vil herefter på baggrund af en vurdering af det med ansøgningen indsendte materiale udvælge den eller de delaftaler, som ansøger økonomisk vil kunne varetage samtidigt. Side 14/18
7. UDBUDSBEKENDTGØRELSENS PKT. III.2.3.) "Ad nr. 5) Som mindstekrav skal minimum 1 af referencerne indbefatte mindst halvdelen af de nummererede arbejder angivet under den enkelte delaftales punkt 1). Således skal der for eksempelvis delaftale 1 afleveres en reference indeholdende mindst 6 af de 12 nummerede arbejder." Om hvilke oplysninger, der skal indsendes, henvises til pkt. 4, C1, ovenfor. For at mindstekravet er opfyldt, skal følgende betingelser være opfyldt: Mindst én af de indsendte referencer angår mindst halvdelen af de arbejder, som den delaftale, hvorpå der ansøges om prækvalifikation, indeholder. Eksempel: Ex 3 Ansøger søger om prækvalifikation på delaftale 1. Delaftale indeholder følgende arbejder: 1. Fundering 2. Insito beton 3. Betonelementer 4. Konstruktionsstål 5. Beton membran 6. Jordarbejder 7. Spuns 8. Forurenet jord mv. 9. Adgangsveje 10. Skurby 11. Kran 12. Drift af byggeplads Situation 1: Ansøger har medsendt mindst en reference, der viser, at ansøger inden for de seneste 5 år har været beskæftiget med udførelsen af en opgave indeholdende mindst 6 af de ovenfor nævnte arbejder. Det bemærkes, at den pågældende reference i sig selv skal dække alle 6 arbejder. Ansøger opfylder mindstekravet til at blive prækvalificeret på delaftale 1. Situation 2: Ansøger har medsendt to referencer, der hver især viser, at ansøger inden for de seneste 5 år, har været beskæftiget med 5 eller færre af de ovenfor nævnte arbejder, men sammenlagt Side 15/18
indeholder de to referencer mere end 6 af de nævnte arbejder. Ansøger opfylder ikke mindstekravet til at blive prækvalificeret på delaftale 1. 8. UDBUDSBEKENDTGØRELSEN PKT. II.1.5.) OG PKT. VI.3.) "Ansøger kan frit vælge, om der skal ansøges om prækvalifikation i forhold til en, flere eller alle delaftaler. Der foretages separat prækvalifikation i forhold til de enkelte delaftaler. Ved ansøgning om prækvalifikation bedes der derfor på byggeweb uploadet en ansøgning for hver enkelt delaftale, som ansøgeren ønsker at blive prækvalificeret til at afgive tilbud på. Såfremt en ansøger prækvalificeres til at byde på 2 eller flere delaftaler, vil der i tilbuddet være mulighed for at tilbyde rabat, såfremt flere delaftaler vindes. En sådan (kombinations)rabat vil blive tillagt betydning ved prisevalueringen". Det er valgfrit for ansøger, om der søges om prækvalifikation på én, flere eller alle delaftaler. Ansøger bedes uploade til Byggeweb én separat ansøgning for hver delaftale, der ansøges om prækvalifikation på. Hvorvidt en ansøger vil blive prækvalificeret på en, flere eller alle delaftaler vil bero på Bygningsstyrelsens vurdering af, hvem der skønnes bedst egnet til at løse de opgaver, der er udbudt ved den pågældende delaftale, jf. hertil udbudsbekendtgørelsens pkt. IV.1.2.) og pkt. 9 nedenfor. Såfremt en ansøger prækvalificeres til at afgive tilbud på flere end én delaftale, vil der i tilbuddet være mulighed for at tilbyde rabat, såfremt flere delaftaler vindes, og en sådan tilbudt rabat vil blive tillagt betydning ved prisevalueringen. Side 16/18
SEKTION III 9. UDVÆLGELSESPROCES Bygningsstyrelsen forventer at prækvalificere 5 aktører pr. delaftale. Den samme aktør kan prækvalificeres til flere/alle delaftaler. Udvælgelsesprocessen vil bestå af følgende to trin: 1. Undersøgelse af om ansøgerne opfylder de opstillede mindstekrav. 2. Hvis Bygningsstyrelsen modtager flere end 5 ansøgninger pr. delaftale, hvor mindstekravene er opfyldt, vil Bygningsstyrelsen for hver enkelt delaftale på grundlag af oplysningerne i pkt. III.2.2 og III.2.3 udvælge de ansøgere, der skønnes at være bedst egnede til at løfte opgaven. Der vil særligt blive lagt vægt på, om ansøger af i besiddelse af relevante referencer for den eller de delaftaler, der søges om prækvalifikation på. 10. AFKLARING OG/ELLER SUPPLERENDE OPLYSNINGER Ved udvælgelsen af de ansøgninger, der skønnes bedst egnede til at løfte de udbudte delaftaler forbeholder Bygningsstyrelsen sig muligheden for at anvende fremgangsmåden i 12 i bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011, hvis ansøgningen ikke opfylder udbudsbekendtgørelsens formelle krav. Uanset anvendelsen af ordet "skal" i udbudsbekendtgørelsen forbeholder Bygningsstyrelsen sig endvidere retten til at indhente yderligere oplysninger inden for rammerne svarende til 12 i ovennævnte bekendtgørelse. Bygningsstyrelsen er dog ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger eller dokumentation fra ansøgerne. Endelig forbeholder Bygningsstyrelsen sig ret til at afklare eventuelle uklarheder i ansøgningen inden for rammerne af de gældende udbudsregler. Side 17/18
SEKTION IV 11. SPØRGSMÅL Ansøger kan stille skriftlige spørgsmål til Bygningsstyrelsen vedrørende udbudsbekendtgørelsen og denne vejledning pr. e-mail til maral@bygst.dk Spørgsmål kan stilles på dansk, engelsk og svensk, men vil dog alene blive besvaret på dansk eller engelsk. Spørgsmål fremsendt efter den 1. februar 2014 kan dog ikke forventes besvaret. Eventuelle spørgsmål vil blive anonymiseret og uploadet til Bygningsstyrelsens hjemmeside. 12. SPROG Ansøgning kan indgives på dansk, engelsk og svensk. Side 18/18