NYT LIV I MILJØDEBATTEN

KØBENHAVNERNES GRØNNE REGNSKAB 2001

NYT LIV I MILJØDEBATTEN D et grønne regnskab for 2001, som du sidder med i hånden, er slet ikke så grønt endda. I København har vi nemlig lavet Københavnernes Grønne Regnskab siden 1997. Men dette års regnskab er efter vores mening det mest interessante til dato. Det viser to tydelige tendenser på miljøområdet: På den ene side betyder den økonomiske vækst i regionen, at biltrafikken fortsat vokser ligesom affaldsdyngerne og den mængde energi vi bruger. På den anden side er der også en masse godt at fortælle her er et par eksempler: Der cykles som aldrig før. Den kollektive trafik er i bedring efter en tiltrængt vitaminindsprøjtning. Havnen er nu så ren at man kan bade i den. Middelgrundens Vindmøllepark er en succes. Der bygges bæredygtigt i stor stil. Forurenede grunde renses. Private virksomheder engagerer sig frivilligt i miljøarbejdet. Og overalt i byen skyder der grønt op i form af gadetræer og grønne gårde. Alt det kan vi jo glæde os over. Det går den rigtige vej men det sker ikke af sig selv. Det kan direkte læses af tallene i Københavnernes Grønne Regnskab for 2001 at det brede folkelige engagement skal forstærkes. Hvis vi bare lader stå til, vil eksempelvis udslippet af CO2 stige inden længe. Så det er vigtigt at både københavnerne, kommunen og byens virksomheder tager del i ansvaret. For et par år siden gav en række kommuner hinanden håndslag på at være frontkæmpere for et bedre miljø og et mere bæredygtigt lokalsamfund. Ligesom i filmverdenen nedskrev vi nogle regler dogmer for hvordan vi skal arbejde hen imod de grønne mål. Det blev til Dogme 2000 et tæt og forpligtende samarbejde hvor Albertslund, Ballerup, Fredericia og Herning deltager foruden København. Tanken er at holde hinanden fast på konkrete indsatsområder og mål så der kommer indhold og retning i miljøarbejdet. Det grønne Dogmesamarbejde betyder at Københavns miljøarbejde samles under én hat. Ved at kommunen, virksomhederne og byens beboere løfter i samlet flok, kan vi gøre en forskel for miljøet. Og da nogen skal gå forrest, tager Københavns Kommune helt bevidst den rolle på sig. Det vil kunne mærkes overalt i den offentlige forvaltning, hvor eksempelvis kantinerne én efter én omstilles til økologisk mad. Det er fine resultater vi har nået i København, men der er stadig meget som kan gøres. Så vi håber at du vil deltage i miljødebatten der er inspiration at hente på de næste sider. Men vi håber også at du siden vil være med til at sætte handling bag ordene. For det er først dér vi for alvor kommer videre. God fornøjelse med læsningen. Miljø- og Forsyningsborgmester Winnie Berndtson Bygge- og Teknikborgmester Søren Pind

SÅDAN LÆSER DU DET GRØNNE REGNSKAB Det grønne regnskab fortæller i hovedtræk hvordan det står til med det københavnske miljø. Du kan finde tabeller og figurer der viser udviklingen i tal. Du kan læse om årsagerne til udviklingen. Du kan sammenligne udviklingen inden for bestemte områder med de mål der er sat. Og du kan læse hvad Københavns Kommune gør for at skåne og forbedre miljøet. Endelig får du en lang række telefonnumre og hjemmesideadresser hvor du kan hente gode råd, så du selv kan gøre en indsats for miljøet. Du kan også læse mere om Københavns Kommune på www.copenhagencity.dk. INDHOLD ENERGI side 6-7 Energiforbruget stiger og det kan ses på CO 2 -udslippet. VAND side 8-9 Grundvandet er stort set rent og det samlede vandforbrug falder. AFFALD side 10-11 Københavnerne er gode til at sortere affald men der bliver stadig mere af det. OM LOKALE MILJØINITIATIVER Kontakt de grønne guider der samarbejder med lokale Agenda 21-grupper, foreninger, virksomheder og borgere om miljøaktiviteter i lokalområdet: GRØN GUIDE B, Bettina Fellow, tlf.: 70 20 76 00, e-mail: bnf@b.dk GRØN GUIDE CHRISTIANSHAVN, Anja Puggaard, tlf.: 2 57 88 89, e-mail: anja.puggaard-gg@grundtvig.dk GRØN GUIDE ISLANDS BRYGGE, Jetje Fink, tlf.: 2 96 97 28, e-mail: finke@post.tele.dk GRØN GUIDE NØRREBRO, Tom Jørgensen, tlf.: 5 7 6 6, e-mail: kmek@sek.dk GRØN GUIDE NØRREBRO, Jean-Pascal Danos, tlf.: 5 5 5 40, e-mail: jp@okigang.dk GRØN GUIDE NORDVEST, Astrid Munksgaard, tlf.: 8 14 02 74, e-mail: psc.nv@of.kk.dk GRØN GUIDE VESTERBRO, Niels Birk Thomsen, tlf.: 1 22 95 22, e-mail: niels.thomsen-gg@grundtvig.dk GRØN GUIDE HOLMBLADSGADE, Helmut Christian Stuven, tlf.: 82 2 55 25 GRØN GUIDE FORENINGEN ROCK AMA R, Gry Pedersen, tlf.: 2 84 50 50, e-mail: gry@krunch.dk GRØN GUIDE KGS. ENGHAVE, Torben Forskov, tlf.: 6 14 84 50, e-mail: tforskov@ipost.kk.dk GRØN GUIDE VALBY, Helene Orland, tlf.: 6 0 0 1, e-mail: heleneorland@ggvalby.dk GRØN GUIDE GENBYG, Michael Parbst, tlf.: 8 10 1 48 TRAFIK side 12-1 Biltrafikken stiger støt det samme gør antallet af cyklister. GRØNNE OMRÅDER side 14-15 Københavnerne har god adgang til natur og parker. VANDOMRÅDER side 16-17 Vandet i havnen har badevandskvalitet men søerne lider stadig under fortidens synder. JORD side 18-19 Mange steder i København er jorden forurenet men kommunen er langt med oprydningen. Kvarterløft-centrene kan fortælle om de miljøprojekter der indgår i kvarterplanerne: KVARTERLØFT NORD-VEST, Lygten Station, Frederiksundsvej 2, 2400 København NV, tlf.: 8 14 02 42, www.nvi.dk KVARTERLØFT NØRREBRO PARK, Lundtoftegade 87, 2200 København N, tlf.: 5 87 45 00, www.parkkvarter.dk KVARTERLØFT HOLMBLADSGADE, Jemtelandsgade, 2.sal, 200 København S, tlf. 82 2 55 25, www.holmbladsgade.dk KVARTERLØFT KGS. ENGHAVE, Wagnersvej 19, 2450 København SV, tlf.: 6 14 84 55, www.ke-bydel.kk.dk KVARTERLØFT FEMKANTEN, Dortheavej 61, 2400 København NV, tlf.: 8 14 02 61, www.kvartercentret.nv.kk.dk MILJØRIGTIGT BYGGERI side 20-21 Byøkologiske principper indgår i stor stil i løsningerne for byfornyelse og nybyggeri. VIRKSOMHEDERNES MILJØARBEJDE side 22-2 Københavns mest fremsynede virksomheder er med i Københavns Miljønetværk. Spørgsmål og projektidéer kan du også diskutere med Københavns Kommune, Miljøkontrollen, Postboks 259, 1502 København V tlf.: 66 58 00, e-mail: miljoe@miljoe.kk.dk. LOKAL BÆREDYGTIGHED side 24-27 De grønne guider gør en indsats for et bæredygtigt lokalsamfund.

6 Københavnernes grønne regnskab ENERGI 7 DU MÅ HELST IKKE LADE DETTE SLIPPE UD: CO2 F orbruget af el og varme er den største kilde til Københavns CO2-udslip, som bidrager til globale klimaændringer. Fra 1990 til 2000 er det samlede CO2- udslip faldet med 2%. Faldet skyldes først og fremmest udbygningen af fjernvarmenettet der nu dækker 94% af opvarmningen i København. Øget brug af naturgas, biobrændsler og vindkraft samt en mere effektiv udnyttelse af brændslerne på kraftvarmeværkerne har også en del af æren. Den økonomiske vækst i regionen giver øget beskæftigelse og højere lønninger men også mere biltrafik, affald og et større energiforbrug. Og hvis vi bare lader stå til, vil også CO2-udslippet stige. Derfor er der god grund til at se på, hvordan vi alle kan bidrage til en fortsat positiv udvikling. Stigende energiforbrug kan nu ses på CO2-udslippet På trods af stigende energiforbrug og biltrafik er det samlede udslip af CO 2 faldet i flere år takket være den teknologiske udvikling. Men for første gang siden 1995 kan det stigende elforbrug nu ses på CO 2 -udslippet. Hvis den udvikling skal vendes, er det afgørende at alle københavnere sparer på energien og ændrer transportvaner. Københavns Kommune er ved at udarbejde en plan for hvordan CO 2 -udslippet kan nedbringes de kommende år. Det har ikke været muligt at opgøre affaldssektorens CO 2 -bidrag i 2001 inden regnskabets deadline. CO2-udslip 1995-2001 Elforbrug 1995-2001 201 416 200 42 98 428 108 45 287 2690 245 225 2154 1958 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Energi Transport Affald Der bruges mere fjernvarme 4000 500 000 2500 2000 1500 1000 Umiddelbart er det ikke positivt, men da fjernvarme erstatter elopvarmning og de langt mere forurenende private oliefyr, er det godt for det samlede miljøregnskab. I begyndelsen af 90'erne blev det lovpligtigt at være tilsluttet fjernvarmenettet, og siden midten af 90'erne har både industri, handel og service, offentlige institutioner og etageejendommene stort set været fuldt tilsluttet. Parcelhusejernes tilslutningsfrist udløber i 2002/200 og derfor har der de seneste år været mange tilslutninger til fjernvarme, i takt med at de gamle oliefyr var udtjent. 120 45 10 42 40 2068 500 1000 tons Der trækkes mere strøm af kontakterne Mens industrien siden 1995 har haft et jævnt elforbrug, har der været en pæn stigning inden for handel og service. Stigningen skyldes blandt andet byggerierne ved metroen samt i Ørestaden og Nordhavnen. Offentlige institutioner har også brugt mere strøm i 2001. Og efter flere år hvor københavnerne har sparet på energien, har forbruget igen været stigende i de seneste år. I gennemsnit bruger to personer i en lejlighed uden elvarme 2.000-2.500 kwh el pr. år. Tjek din elregning og se om du trækker gennemsnittet op eller ned. 78 76 75 76 724 75 645 659 672 702 716 725 659 680 672 701 705 715 226 219 227 218 22 220 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Industri Handel & Service Offentlige institutioner 2500 2000 1500 1000 Københavns kokke giver den gas Generelt er bygas kraftigt på retur, og det er ærgerligt set med miljøøjne. For hvis bare.000 komfurer skiftes fra el til gas, sparer det atmosfæren for mere end 1.000 tons CO2 årligt. Kampagnen for at bevare bygas har især virket over for restaurationskøkkenerne mens private stadig fravælger bygas til fordel for elkomfurer. Desuden har fjernvarmen mange steder afløst gasvarme. 756 790 725 206 500 Boliger 1000 MWh Fjernvarmeforbrug 1995-2001 Gasforbrug 1995-2001 256 281 286 416 14 190 200 279 2290 2276 22 2156 87 454 404 99 76 59 8 977 906 899 885 849 41 2209 76 889 4000 500 000 2500 2000 1500 1000 500 1000 MWh 6794 476 0768 2490 21246 18195 215 184 1594 7688 7401 6568 1707 1485 7176 7089 694 1615 15854 188 6400 50000 45000 40000 5000 0000 25000 20000 15000 10000 5000 1000 m 146 169 157 156 154 146 15 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 946 6 558 822 580 62 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 56 Industri Handel & Service Offentlige institutioner Boliger, etageejendomme Boliger, parcelhuse Industri Handel & Service Offentlige institutioner Boliger Havmøller med vinden i ryggen Produktionen af vedvarende energi i Østdanmark bidrager til at nedsætte CO2-udslippet. Middelgrundens Vindmøllepark er verdens hidtil største havmøllepark og producerer % af københavnernes elforbrug. De 20 møller blev indviet i maj 2001 og har allerede i det første år levet op til forventningerne. Procentvis vedvarende energi i Elkraftområdet 1998-2001 Når du er ude, er der elslugere i dit hjem Køleskabet og fryseren er hjemmets store elslugere, men det koster også dyrt at stadig flere apparater konstant står på standby så de kan aktiveres fra en fjernbetjening. Sluk derfor apparaterne når de ikke er i brug. Og se efter apparater med Energipilen for lavt standby-forbrug når du køber nyt udstyr. Fordeling af elforbrug på aktiviteter i husholdninger 2000 15 ENERGIBESPARETIPS. Besøg www.ke.kk.dk eller ring til Københavns Energi (erhverv: tlf. 95 8 87, bolig: tlf. 95 21 4 / 95 21 5) og få gode råd om hvordan du sparer på el, varme og gas. På Elsparefondens hjemmeside www.elsparefonden.dk kan du se hvor meget strøm dine elektriske apparater bruger og få en fornemmelse af, hvor du kan spare penge. 5,9 5,2,,7 4,0 4,2 5,8 9,0 10 5 % 7% 8% 29% 15% 19% 22% Køleskab og fryser TV, PC, musik Belysning Madlavning Små apparater Vaske- og opvaskemaskiner MIDDELGRUNDENS VINDMØLLEPARK. Besøg www.middelgrunden.dk eller ring til Middelgrundens Vindmøllelaug på tlf. 5 7 6 6 og hør hvordan du kan blive andelshaver i vindmølleparken. Den daglige produktion af elektricitet kan du følge on-line på www.middelgrund.com. 1998 1999 2000 2001 Vindkraft Afbrænding af halm, træflis, biogas og affald

8 Københavnernes grønne regnskab VAND 9 BESPARELSEN PÅ FORBRUGET ER DET RENE VAND N år københavnerne åbner for vandhanen, kommer vandet fra vandboringer spredt over et stort område af Sjælland. Det vand der kommer ud af hanen er rent, og det kommer fra boringer med rent grundvand. Ved nogle boringer er forurening af grundvandet et stigende problem på grund af eksempelvis nedsivning fra gamle lossepladser og industrigrunde. Det vand bliver ikke brugt til drikkevand. En anden væsentlig kilde til forureningen er kemiske sprøjtemidler fra offentlige arealer, landbruget og private haver. Hvis vi vil dette til livs, skal by og land arbejde meget tættere sammen. I Projekt Rent Vand arbejder Københavns Energi blandt andet på at skabe et større marked for økologiske produkter så det bliver mere attraktivt for landmænd på Sjælland at lægge produktionen om. Samtidig skal byboerne stoppe med at bruge sprøjtemidler i private haver. Vandforbruget i København falder kun langsomt, så vi skal alle spare endnu mere. Et mindre vandforbrug vil både beskytte grundvandet og forebygge udtørring af vandløb og vådområder i indvindingsområderne. Inden 2010 skal du bruge 19 liter vand mindre i døgnet Efter flere års svagt fald er husholdningernes vandforbrug i 2001 steget med 1 liter pr. døgn pr. københavner. Vi skal derfor stramme os an de kommende år hvis vi skal nå målet på 110 liter pr. døgn pr. københavner inden 2010. Vandbesparende installationer er ikke nok vi skal fortsat ændre vores vaner. Men der er selvfølgelig store forskelle i vandforbruget afhængigt af hvor ofte man bader, om man går i karbad og om man vasker hjemme eller på møntvask. Hver københavner bruger i gennemsnit 47 m om året. Tjek din vandregning og se om du trækker gennemsnittet op eller ned. Vandforbruget pr. indbygger 1996-2001 10% af boringerne er lukket på grund af forurening Københavns Energi kontrollerer til stadighed kvaliteten af både grundvandet og det vand der kommer ud af hanerne. I dag er 80 ud af 755 grundvandsboringer lukket fordi de tilladte grænseværdier for en række stoffer er overskredet. Klorerede opløsningsmidler fra blandt andet metalindustrien og renserier er årsag til halvdelen af lukningerne. Den anden halvdel skyldes at der er fundet spor af sprøjtemidler først og fremmest et sprøjtemiddel der tidligere blev brugt på veje, pladser og andre åbne arealer, men som nu er forbudt. Københavns Kommune accepterer hverken fortynding eller rensning af grundvandet som en løsning på problemet og samarbejder derfor med amter, kommuner og vandværker på Sjælland om at beskytte grundvandet. Vandboringer 1998-2001 11 14 9 1 12 12 1 10 6 11 12 11 200 175 800 700 Mål 2010 Husholdninger 45 44 41 40 9 8 1 1 12 11 128 129 150 125 100 75 50 liter pr. indbygger pr. døgn 759 755 755 755 600 500 400 00 200 antal boringer 25 100 74 77 79 80 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Husholdninger Erhverv Institutioner Fritid Brandslukning, ledningsarbejder, målerfejl, utætheder mm. 1998 1999 2000 2001 Boringer ialt Lukkede boringer Det samlede vandforbrug falder langsomt Siden 1996 er Københavns samlede forbrug af vand faldet med ca. 6%. Faldet fordeler sig på alle sektorer på nær fritidssektoren, som i øvrigt har et lavt vandforbrug. Samlet vandforbrug 1996-2001 Lad ikke dit bad trække ud Den nemmeste gevinst fås ved at spare på badevandet. Men også toilettet bruger meget vand. Hvis du køber et dobbeltskyllende toilet, kan du spare 0-50 liter pr. person pr. døgn Vandforbrug fordelt på aktiviteter i husholdninger 2000 1,9 1,6 2,2 0,5 2,4 1,9 1,1 0,4 2,4 2,2 0,5 0,5 0,5 2,2 2,1 2,1 2,0 0,5 8,0 7,8 7, 7,1 7,0 7,0 2,4 2,6 2,6 2,6 2,4 2,5 5 0 25 20 15 10 5 mio. m 10 % 1 % 7 % 7 % 26 % 7 % Bad/personlig hygiejne Toilet Tøjvask Opvask/rengøring Mad/drikke Øvrigt VANDSPARETIPS. Besøg www.ke.kk.dk eller ring til Københavns Energis vandsparerådgivning (erhverv: tlf. 95 8 87, bolig: tlf. 95 21 4 / 95 21 5). På hjemmesiden kan du blandt andet beregne dit vandforbrug og se hvad det koster. Du kan også få oplysninger om drikkevandets kvalitet ved at ringe til vandkvalitetssektionen på tlf. 42 57 01. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Husholdninger Erhverv Institutioner Fritid Brandslukning, ledningsarbejder, målerfejl, utætheder mm.

10 Københavnernes grønne regnskab AFFALD 11 DET ER PÅ TIDE AT SKROTTE EN AFFALDSMYTE M ange københavnere tror stadig det er omsonst at sortere sit affald. Det ender jo alligevel det samme sted. Men det er ikke rigtigt. Når du sorterer korrekt, sørger du samtidig for at mest muligt af affaldet kan genanvendes og at det der bliver tilbage belaster miljøet mindst muligt, fordi det miljøfarlige affald kommer forsvarligt af vejen. Kun affald der ikke er sorteret godt nok og derfor ikke kan genanvendes sendes til forbrænding. Her udnyttes energien til gengæld til fjernvarme og el til københavnerne. Kun et minimum, nemlig det affald der er for farligt til at brænde af, ender på lossepladsen eller sendes til specialbehandling. Så lad os én gang for alle gøre op med en udbredt misforståelse: Affaldet ender ikke samme sted! Affaldsdyngerne vokser Mængden af affald er steget med næsten 70% på kun 8 år, og stigningen kommer især fra virksomheder og bygge- og anlægsarbejde. Husholdningerne har kun bidraget med ca. 10%. Det er nødvendigt at forebygge bedre, og vi kan alle gøre en indsats for at sortere vores affald så mest muligt genanvendes. Det har ikke været muligt at opgøre affaldsmængder fra erhverv og bygge/anlæg i 2001 inden regnskabets deadline. Affaldsmængder 1992-2001 Affald fra erhverv og bygge/anlæg genanvendes i stor stil Der er både miljømæssig og økonomisk fornuft i at sortere og genanvende de store, ensartede affaldsmængder fra virksomheder og bygge- og anlægsarbejde. Husholdningsaffald, derimod, består af mange forskellige materialer i mindre mængder som eksempelvis emballage der ofte er tilsmudset af fødevarer. Det er derfor svært eller umuligt at genanvende lige så meget husholdningsaffald som byggeaffald, men mængden skal højere op. Målet for 2004 er 2%. Affald der genanvendes i % af total affaldsmængde 1999-2001 600 100 90 500 80 400 00 200 100 1000 tons 89 90 51 59 20 2 2 70 60 50 40 0 20 10 % 1992 1994 1996 1999 2000 2001 Husholdningsaffald Erhvervsaffald Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlæg Erhvervaffald Husholdningsaffald 1999 2001 Mål 2004 Københavnerne sorterer pænt sådan da Borgerne har pligt til at sortere affald i 12 typer. I forhold til målet for 2004 går det godt på mange områder. Men der er langt igen for nogle affaldstyper eksempelvis pap og glas. Vi smider ca. et kilo glas ud for hvert kilo vi putter i glascontainerne. Og vi smider fire kilo pap til forbrænding hver gang vi sorterer et kilo fra til genbrug. Papordningen udbygges dog kraftigt for tiden, så den genanvendte mængde forventes at stige kraftigt de kommende år. De lave tal på madaffald skyldes at der er tale om en forsøgsordning. Men der skal sorteres mere Kigger vi på hvor mange kilo den enkelte borger skal sortere fra til genanvendelse på et år, går det den rigtige vej med papiret. Men det bør kunne gøres bedre. Husk at aviser, blade, reklamer, telefonbøger og kuverter skal i papirbeholderen og ikke i skraldeposen. Og glascontaineren er ikke kun til vinflasker, men også til eksempelvis syltetøjsglas, olivenglas og lign. Husholdningsaffald i tons fordelt på obligatoriske sorteringstyper 1998-2001 1998 1999 2000 2001 Mål 2004 Dagrenovation 17000 16900 17978 1677 Madaffald 280 255 261 470 12750 Storskrald 21100 2600 24584 21688 Indsamlet papir, glas og farligt affald der genanvendes i kg pr. indbygger 2001 2001 Mål 2004 Papir,9 5,9 Glas 1,1 2,1 Farligt affald 0,07 0,10 Haveaffald 8480 958 10180 11888 Papir 18045 1848 19207 19472 29875 Glas 514 58 5452 5687 10500 Pap 774 450 AFFALDSSORTERING. Du kan få gode råd hos R98 besøg www.r98.dk eller ring til kundecenteret på tlf. 70 10 18 98. Du kan også hente oplysninger på Amagerforbrændings og Vestforbrændings hjemmesider, www.amfor.dk og www.vestfor.dk. På Miljøkontrollens hjemmeside www.miljoe.kk.dk kan du se nærmere på reglerne for sortering af husholdningsaffald. Elskrot 591 775 Genbrugsstationer 17800 18900 1968 19921 Farligt affald i alt 60 7 2 5 497 Køleskabe og frysere 402 470 455 602 1010 Natrenovation 125 120 11 100 I alt 20875 21888 218200 21828

12 Københavnernes grønne regnskab TRAFIK 1 KAN VI LADE BILEN STÅ? M ange forældre kører deres børn i bil til skole og fritidsaktiviteter. Paradoksalt nok begrunder mange det med, at de ikke tør lade børnene gå eller cykle fordi der er for mange biler! Hvis børnene skal kunne færdes sikkert på egen hånd, må de lære at gebærde sig til fods og på cykel i trafikken. Samtidig giver det både forældre og børn mere motion og et bedre helbred. Men er det overhovedet muligt i praksis? Den udfordring tog tolv børnefamilier op under kampagnen Familiens transportvaner kan vi lade bilen stå? som var en optakt til Miljøtrafikugen 2001. Familierne deltog i et forsøg, hvor de støttet med rådgivning, gratis kort til tog og bus samt mulighed for at låne en cykelanhænger skulle ændre transportvaner ud fra egne mål. I forsøgsugen brugte familierne den kollektive trafik næsten fire gange så meget som normalt, og antallet af cykelog gåture blev fordoblet. Tre familier brugte slet ikke bilen, og seks familier skar bilturene ned med mere end trefjerdedele. Men der var også hager ved at undvære bilen. En af familierne konkluderer: Et liv uden bil er mere stressende. Vi har jo valgt en livsstil hvor bilen er indbefattet. En af de positive oplevelser ved at undvære bilen var muligheden for at kombinere transport med motion. Biltrafikken stiger støt Siden 1991 er trafikken i København steget med ca. 15% de seneste tre år er udviklingen dog ikke gået så stærkt. I 1997 besluttede Københavns Kommune dog at biltrafikken ikke må stige. Trafikstøjen stiger i takt med biltrafikken. Over 70.000 boliger i byen er belastet af støj. For bedre at kunne målrette den fremtidige støjbeskyttelse er kommunen i gang med en ny og mere detaljeret kortlægning af trafikstøjen. Samlet antal km biler kører i København på et døgn* samt antal boliger med en støjbelastning på over 65 db(a) 1990-2001 Flest cykler på arbejde I 1999 cyklede 4% på arbejde mens kun 27% valgte kollektiv trafik. Fremover bliver det lettere at bruge kollektiv trafik. I forbindelse med metroen etableres inden udgangen af 200 et net af seks stambusser, som vil køre med få minutters mellemrum på de strækninger, hvor der er flest passagerer. Samtidig skal busserne have lettere ved at komme frem, og stoppestederne indrettes med særlige kendetegn. Fordeling mellem bil, cykel og kollektiv trafik til arbejdspladser i København 1999 4500 4400 74000 400 4200 7000 6% 1000 km. 4100 4000 900 800 700 600 72000 71000 70000 antal boliger 27% % 4% Gang Cykel Kollektiv Bil 500 69000 1990 1991 1992 199 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 *Trafikken på de små lokale veje bliver ikke talt. Den udgør dog kun ca.10% af den samlede biltrafik. Cykeltrafikken stiger endnu mere I 2001 var der i Københavns Kommune 5% flere der kørte på cykel end i 1995. I samme periode er antallet af kørte kilometer i bil steget med 14%. Samlet antal km cykler kører i København på et døgn 1992-2001 Københavnerne får flere og flere biler Siden 1995 er der kommet % flere privatbiler i København. En stor del af væksten i trafikken i København stammer fra københavnere der pendler ud af byen til deres arbejdsplads, og mange børnefamilier i byen vælger at anskaffe bil. Stigningen kan ses som et udtryk for økonomisk vækst i København. Bilejerskabet 1990-2001 CYKELREGNSKAB 2000. Her kan du læse mere om byens cykeltrafik, cykelparkering og sikkerhed. Cykelregnskabet kan fås hos Vej & Park på tlf. 66 5 00 og på hjemmesiden www.vejpark.kk.dk. CYKELSTIKORT 2000 viser cykelruterne i hele Øresundsregionen og kan fås hos Vej & Park på tlf. 66 5 00. 1000 950 900 850 800 750 700 1000 km. 41 51 145 40 49 14 40 46 141 42 42 44 41 140 19 44 9 15 46 4 14 52 5 147 55 9 151 60 9 164 61 4 172 68 44 177 00 250 200 150 100 50 antal biler pr. 1000 indbyggere TRAFIK- OG MILJØPLAN 200 er et debathæfte som giver en status for den trafikale situation i København og en oversigt over de hovedproblemer byen står overfor. Du finder det på www.vejpark.kk.dk. 1992 199 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 1990 1991 1992 199 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Personbiler/privat Personbiler/erhverv Varebiler, lastbiler, busser mv.

14 Københavnernes grønne regnskab GRØNNE OMRÅDER 15 Fælledparken er byens mest benyttede park. Med de mange omgivende boligområder er der konkurrence om pladsen til sport, solbadning, hundeluftning og leg så der er ikke megen plads til biologisk mangfoldighed. Fæstningsringen ligger som et grønt bånd omkring den indre by og giver gode muligheder for daglig rekreation for mange mennesker. Københavns Kommune og brugerrådet for parkerne er i gang med at forny parkerne med respekt for de historiske interesser. KØBENHAVNERNE HAR KORT TIL GRØNNE OMRÅDER K øbenhavn er en grøn by og det skal den fortsat være. Det grønne giver ro i sindet, plads til udfoldelse og gør byen til et attraktivt sted at leve. Men hvis alles ønsker og behov for smukke og oplevelsesrige omgivelser skal tilfredsstilles, bør der være endnu flere grønne områder. Især Vesterbro og Ydre Nørrebro savner den slags rekreative steder. For hver københavner er der næsten 40 m 2 offentlige grønne områder udlagt som park, naturområde, kirkegård eller idrætsanlæg. Sagt på en anden måde: hvis alt det grønne blev omlagt til fodboldbaner, så ville det blive til 261 fodboldbaner hvor hver bane skulle deles af 190 københavnere. Brønshøj, Husum og Vanløse har ikke særligt mange offentlige grønne områder, men villakvartererne med de mange private haver giver alligevel bydelene et grønt præg. Brønshøj-Husum Bisbebjerg Ydre Østerbro Kommunen planter mange nye træer Igen i 2001 plantede kommunen flere træer i parkerne og på de offentlige veje end der blev fældet. De fleste erstatter de mange træer som elmesygen gjorde det af med. Fældede og plantede træer 1998-2001 1000 Ydre Nørrebro Indre Østerbro 900 800 Amager Fælled er et stort og dejligt naturområde. Der bor bare ikke særligt mange mennesker inden for en rimelig gåafstand så området bruges mest til weekend- og sommerudflugter. Vanløse Frederiksberg Indre Nørrebro Indre By 1998 1999 2000 2001 700 600 500 400 00 200 antal træer Fældede træer Plantede træer Kommunen bruger kun lidt gift Valbyparken, som er Københavns største park, ligger i et tæt bebygget boligområde. Derfor har mange mennesker glæde af parken, og i de senere år er parken fornyet med temahaver, ny rosenhave og naturlegeplads. Valby Kgs Enghave Vesterbro Sundbyvester Sundbyøster Siden 1996 har kommunen stort set ikke brugt kemiske midler til at bekæmpe ukrudt. Kun Round-up bruges til at bekæmpe Bjørneklo. I dag bruges kemiske midler først og fremmest i private haver, så den enkelte borger kan bidrage til at beskytte grundvandet under København ved at bruge alternative metoder til at bekæmpe ukrudt. Forbrug af kemiske ukrudtsmidler i parker og langs veje 1991-2001 700 600 500 400 kg. 00 GRØNNE RESSOURCER i hektar inden for 15 minutters gang 0-10 10-20 20-0 0-40 40-50 50-60 >60 Forklaring til kort Det er godt for en storby at have mange og attraktive parker og naturområder. Men det vigtigste er at de ligger inden for rimelig gåafstand. På kortet kan du se hvordan det står til med tilgængeligheden til grønne områder for borgerne i Københavns bydele. Mørke områder betyder at der både er grønne områder og at de kan nås af mange mennesker indenfor en gåafstand på 15 minutter. I de lyse områder er der enten få offentlige grønne arealer, eller arealerne kan ikke nås til fods indenfor 15 minutter af et større antal mennesker. Vestamager 1991 1992 199 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 200 100 0 0 5 km KØBENHAVNS KOMMUNES PARKPOLITIK. På Vej & Parks hjemmeside www.vejpark.kk.dk kan du læse et debatoplæg om Københavns Kommunes parkpolitik med en strategi for byens grønne områder.

16 Københavnernes grønne regnskab VANDOMRÅDER 17 GODT NYT FOR VANDHUNDE OG ANDRE BADEDYR A t kunne hoppe direkte i vandet fra et badested på Islands Brygge bliver virkelighed for københavnerne allerede i sensommeren 2002. Hovedstadens havnefront bliver således et unikt rekreativt areal, og byens gamle tradition for badeliv genoptages. Vandet i havnen er faktisk allerede så rent at man kan bade i det stort set hele badesæsonen. Kun i tilfælde af voldsomme regnskyl, hvor kloaknettet ikke kan rumme de store vandmængder, kan urenset vand blive udledt direkte og gøre havnen uegnet til badning. Det sker dog kun 4-5 gange i løbet af badesæsonen fordi kommunen gennem de seneste 10-15 år har etableret store regnvandsbassiner, der opsamler og gemmer spildevand fra overløb til der igen er plads i kloaknettet. Og flere regnvandsbassiner er på vej. Kommunen opretter også et varslingssystem så københavnerne hurtigt kan få besked hvis der sker udledning af spildevand til havnen. Systemet vil omfatte information på kommunens hjemmeside og et signal på badestedet. Færre tungmetaller i havnen Der udledes i dag 55% mindre spildevand med overløb til havnen end i 1995. Siden 1995 har kommunen nemlig, takket være nye regnvandsbassiner, sløjfet 5 spildevandsoverløb så der kun er 54 tilbage. Det betyder at udledningen af tungmetaller som kviksølv og bly er mere end halveret. Udledning af kviksølv og bly med overløb af spildevand til Københavns Havn 1995-2000 2 kg. kviksølv pr. år 50 40 0 kg. bly pr. år 1 20! Sigtdybden sladrer om vandkvaliteten Sigtdybden er et udtryk for sigtbarheden i vandet og kan anvendes som mål for vandets indhold af alger og partikler. Lys er nødvendigt for at bundplanterne kan gro og skabe livsbetingelser for smådyr og fisk. Jo mere fosfor og kvælstof der er i vandet, des mere vokser algerne. Kun få søer har god sigtdybde Damhussøen og Skt. Jørgens Sø har en god miljøtilstand med klart vand, få alger og mange bundplanter. Men tidligere tiders udledninger af spildevand har ophobet fosfor i flere af de andre søers bundmateriale. Der kan gå mange år før tilførslen af fosfor er mindsket så meget, at søerne kan leve op til kommunens målsætning om en gennemsnitlig sommersigtdybde på minimum 1,5 meter. For at fremskynde processen har Københavns Kommune i maj 2001 etableret et mini-renseanlæg ved Emdrup Sø, som renser det vand der løber til De Indre Søer, for fosfor. Den lave sigtdybde i Stadsgraven skyldes et renoveringsarbejde på det anlæg der styrer vandgennemstrømningen. Renoveringen blev afsluttet i 2001. 1995 1997 1998 1999 2000 Havnen har en god sigtdybde 1995 1997 1998 1999 2000 Der er ikke længere så meget trafik i havnen til at hvirvle materiale op fra bunden, og der er færre udledninger af partikler, fosfor og kvælstof fra overløbene. Samtidig har havnen en stor vandgennemstrømning, der hurtigt transporterer ophvirvlet havbundsmateriale ud af havnebassinet. Dette er alt sammen med til at give en god sigtdybde. Sommersigtdybde i søer 1997-2001 Sommersigtdybde i Københavns Havn 1995-2001 2 6 Mål 1 meter 5 meter VANDOMRÅDERNES TILSTAND. Du kan ringe til Miljøkontrollen på tlf. 66 58 00 og få mere at vide om miljøtilstanden i byens vandløb, søer og i havnen. 0 1997 1998 1999 2000 2001 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 4 Emdrup Sø Stadsgraven Damhus Sø Skt. Jørgens Sø Utterslev Mose (Øst)

18 Københavnernes grønne regnskab JORD 19 JORDEN ER GIFTIG VED AT BLIVE RENSET M ange steder i København er de øverste jordlag forurenet med tungmetaller, olie og tjærestoffer. Forureningen kan skyldes at der tidligere har ligget tankstationer, metalværksteder eller anden industri. Men også luftforureningen fra blandt andet trafikken bidrager til jordforureningen. Både private bygherrer og Københavns Kommune renser hvert år store mængder forurenet jord. I alt er der opgravet, renset og deponeret 1,2 mio. tons forurenet jord i København i 2001. Langt størstedelen (ca. 98%) af opgravningerne foretages af private, når der skal bygges nyt. Kommunen prioriterer at rense jorden på daginstitutioner og legepladser, hvor mindre børn kommer i kontakt med jorden, samt på grunde hvor forureningen udgør en trussel mod grundvandet. På Holmen er stort set alle arealer renset for forurenet jord inden der er bygget nye private boliger. Holmen er som tidligere militært område forurenet med olie, opløsningsmidler og tungmetaller og nogle steder er det også gået ud over grundvandet. En lang transport af store mængder jord undgås ved at det meste renses og deponeres lige i nærheden, nemlig på Margretheholm. Foruden boliger bygges der et operahus på Dokøen. En stor del af operahuset skal ligge under jordoverfladen, og for at sikre at byggeområdet ikke fyldes med vand, skal der pumpes over to mio. kubikmeter vand op mens byggeriet står på. Vandet pumpes tilbage i undergrunden via 0 boringer rundt om byggefeltet. Det sker for at undgå at dræne området, så de gamle huses træfundamenter bliver beskadiget og for ikke at sprede forurening til grundvandet. Tanken tæller for miljøet Hver gang der sælges en liter benzin i Danmark går der et beløb til Oliebranchens Miljøpulje, som støtter oprydning på grunde hvor der tidligere har ligget tankstationer. Københavns Kommune har siden 199 lokaliseret og undersøgt 61 af slagsen. Oprydningen er allerede i gang på 60 grunde, og yderligere 180 grunde står for tur. Antal undersøgte grunde med jordforurening fra tankstationer og påbegyndte oprydninger 199-2001 199 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 I alt Undersøgte grunde 6 8 8 26 5 40 208 0 0 61 Påbegyndte oprydninger 16 9 10 5 2 5 7 60 En renere jord at lege på Undersøgelser og rensning af områder hvor børn leger og færdes, har været prioriteret højt de seneste år. Ved udgangen af 2001 var 566 af kommunens ca. 800 daginstitutioner og offentlige legepladser undersøgt for jordforurening. 50 institutioner og legepladser blev renset i 2001, og der blev i alt fjernet ca. 22.700 tons forurenet jord. Det svarer til 760 fyldte lastbiler med anhængere. De resterende institutioner og legepladser bliver undersøgt i 2002 sammen med en stor del af kommunens fritidshjem. I 2002 forventes yderligere ca. 40 steder at blive oprenset. Antal undersøgte og oprensede daginstitutioner og legepladser 1997-2001 1997 1998 1999 2000 2001 I alt Undersøgte daginstitutioner og legepladser 5 7 0 261 2 566 Oprensede daginstitutioner og legepladser 0 1 8 29 50 100 JORDFORURENING I KØBENHAVN. På Miljøkontrollens hjemmeside www.miljoe.kk.dk kan du få mere at vide om jordforureningen og oprydningen i København, eksempelvis alle kortlagte grunde med olietanke, tidligere industrivirksomhed samt jord- og grundvandsforurening. Du kan også ringe til Miljøkontrollen på tlf. 66 58 00.

20 Københavnernes grønne regnskab MILJØRIGTIGT BYGGERI 21 BYØKOLOGI ER NOGET AT BYGGE PÅ D er bygges på livet løs i København. I Ørestad er for tiden mere end 20 store byggerier i gang eller på tegnebrættet. I Københavns Havn, som er de kommende års fokusområde med store projekter som Operaen, Kgl. Skuespilhus og byggerierne i Nordhavnen, bygges der allerede for fuld kraft. Og på Vesterbro er byfornyelsen i sin afsluttende fase med ombygninger, gårdsaneringer, anlæg af friarealer og enkelte nybyggerier. Alle disse aktiviteter har smittet af på mange grundejeres lyst til selv at sætte forbedringsarbejder i gang overalt i byen. Byøkologiske løsninger har længe været en del af byfornyelsen, men vinder nu også indpas i nybyggerier i større stil. Flere af de senere års store domicilbyggerier langs havnefronten har miljørigtige løsninger som eksempelvis genanvendelige materialer, naturlig ventilation og køling, regnvandsopsamling samt styring af varme- og elforbruget. Da de fleste bygninger står i over hundrede år, kan de byøkologiske løsninger give store langsigtede besparelser, og flere af byggerierne er oven i købet eksempler på god arkitektur. Fond støtter byøkologien Københavns Kommunes Byøkologiske Fond har siden 1994 støttet 117 byøkologiske projekter med i alt 12 mio. kr. Fonden støtter både konkrete byøkologiske løsninger og udviklings- og formidlingsprojekter som fx informationsmateriale om de store bygningers økologi. Der lægges vægt på at projekterne er fremadrettede, at der indgår naturlige og genbrugelige materialer i byggerierne, samt at miljø og bæredygtighed tænkes ind i arkitekturen. Et af de største projekter i 2001 var Sol i Valby. Her undersøges det hvordan 10-15% af elforbruget i bydelen over en periode på 25 år kan dækkes af solceller. Fonden har i 2001 også støttet økologisk renovering af Sofiegades Badeanstalt til et grønt badehus samt et idéprojekt til en grøn håndværkerby i Nordvestkvarteret. Antal projekter støttet af Københavns Kommunes Byøkologiske Fond 1994-2001 25 1 11 2 1 8 8 5 2 8 4 2 2 1 7 6 6 1 5 5 9 11 2 7 20 15 10 5 antal projekter 1994 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Forklaring til kort Byøkologiske løsninger i Københavns Kommune 2001 fordelt på: Byfornyelse Udviklingsprojekter Formidling af erfaringer og ideer Konkrete by økologiske projekter Evaluering af projekter Nybyggeri Genbrugsstationer MILJØORIENTERET BYFORNYELSE OG NYBYGGERI. I pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri kan du læse om Københavns Kommunes retningslinier for kommunens eget byggeri og støttet nybyggeri og byfornyelse. Pjecen kan fås på www.planogarkitektur.kk.dk. Du kan få yderligere oplysninger ved at ringe til Plan & Arkitektur på tlf. 66 12 90. KØBENHAVNS KOMMUNES BYØKOLOGISKE FOND. Den Byøkologiske Fond uddeler hvert år 1,5 mio. kr., og ansøgning om støtte skal sendes til Plan & Arkitektur, Rådhuspladsen 77, 1550 København V senest 1. februar. Du kan få nærmere oplysninger om støttebetingelserne på www.planogarkitektur.dk eller på tlf. 66 12 90. Du kan også kontakte Miljøkontrollen på tlf. 66 58 00.

22 Københavnernes grønne regnskab VIRKSOMHEDERNES MILJØARBEJDE 2 KØBENHAVNS MILJØNETVÆRK ER FRIVILLIGT OG FORPLIGTENDE I dag er alle virksomheder afhængige af et godt forhold til omgivelserne. Uden en vis miljømæssig ansvarlighed kan det være vanskeligt at begå sig på markedet eller tiltrække dygtige og kvalificerede medarbejdere. Nogle af de mest fremsynede virksomheder er med i Københavns Miljønetværk som tilbyder samarbejde og dialog på miljøområdet. Netværket blev officielt indviet den 6. juni 2001 og har i skrivende stund 25 medlemmer. Miljøkontrollen er initiativtager og huser miljønetværkets sekretariat. Det er frivilligt at være med i Miljønetværket, men det forpligter. Medlemsvirksomheder skal udarbejde en miljøredegørelse i løbet af de første to år. Kravene til redegørelsen er nogenlunde de samme som til et grønt regnskab. Med miljønetværket vil kommunen gerne motivere virksomhederne til at indføre miljøledelse. I dag har 1 københavnske virksomheder et miljøledelsessystem der er certificeret efter den internationale miljøledelsesstandard ISO 14001 eller EU s miljøledelsesordning EMAS. Som medlem af Københavns Miljønetværk får din virksomhed adgang til den nyeste viden om miljøforhold og miljøværktøjer samt mulighed for at udveksle erfaringer med andre virksomheder, der arbejder aktivt med miljøspørgsmål. Der holdes kurser og fyraftensmøder om eksempelvis miljøledelse, kemikalier, affald og grønne regnskaber. Et medlemskab koster ca. 000 kr. om året. Kurser og temadage er gratis ikke-medlemmer kan deltage mod betaling. Som medlem får du desuden indflydelse på indholdet af faglige arrangementer, en åben og fordomsfri dialog med din miljømyndighed og en ekstra mulighed for at profilere din virksomhed på miljøområdet. Du kan læse mere på www.kbhmiljonet.dk eller ringe til Miljøkontrollen på tlf. 66 58 00. På hjemmesiden finder du blandt andet netværkets manual hvor du kan læse alt om kravene og om hvad Miljøkontrollen kan tilbyde, samt miljønetværkets nyhedsbrev som fortæller om nye initiativer og regler på miljøområdet, annoncerer kurser og faglige aktiviteter mm. Miljø- og sikkerhedschef Sara Harboe, Alpharma: "Vores virksomhed har været med i Københavns Miljønetværk fra begyndelsen. Vi er primært med på grund af den gode mulighed for dialog både med de andre virksomheder og med Miljøkontrollen. Jeg mener dybest set at netværksformen er vejen frem for miljømyndigheder og andre der kontrollerer virksomhederne. Det at man på begge sider af bordet kan få en større indsigt og forståelse for hinandens problemer og bevæggrunde, er meget frugtbart. Vi har endnu ikke brugt vores medlemskab i markedsføringen da vi ikke har haft det store behov for at profilere os miljømæssigt i forhold til andre. Men jeg kan godt se potentialet især for mindre og mellemstore virksomheder med mange lokale kunder."

24 Københavnernes grønne regnskab LOKAL BÆREDYGTIGHED 25 DEN RÅ CHARME SKAL BEVARES Interview med grøn guide Nordvest Astrid Munksgaard Beboerne i Nordvest elsker deres kvarter. De ønsker at det kommende kvarterløft tager hensyn til den særlige rå charme som området har. Omkring 200 lokale har været med til at udarbejde kvarterplanen, og der er afsat i alt 152,5 mio. kr. til projektet som forløber over syv år. De penge rækker selvfølgelig ikke langt i et så forholdsvis forsømt kvarter som Nordvest, men dertil kan man forhåbentlig lægge støtte til egentlig byfornyelse, som er noget de enkelte ejerforeninger skal søge om særskilt, siger Astrid Munksgaard. Kvarterløft kan ses som en helhedsorienteret afløser for byfornyelsen som groft sagt mest handler om mursten. Det er bymiljøet og mulighederne for den enkelte borger der er interessant. Desuden ligger miljø og bæredygtighed folk meget på sinde. I den overordnede målsætning for kvarterløftet tales der ligefrem om et bæredygtigt og økologisk Nordvest. Nordvest kan deles op i to områder: Et der hovedsagelig består af etagebyggeri og et som er blandet erhverv og bolig. Det er sådan lidt Klondike-agtigt. Lidt råt, men også med en utrolig charme. Og beboerne i Nordvest har virkelig øje for disse kvaliteter. De ønsker at deres bydel skal bevare sin nuværende sjæl, samtidig med at de peger på en lang række ting som kan være med til at give kvarterets beboere mere livskvalitet. Man ønsker at de mange småvirksomheder får lov til at blive og bidrage til det helt specielle miljø i Nordvest. Der er bare for mange forsømte huse og skrottede biler og bildele der står og flyder og det vil man gerne gøre noget ved. Kvarterløftplanen foreslår blandt andet en oplysningskampagne over for virksomhederne om hvordan miljøet skånes og miljøfarligt affald håndteres, samt en undersøgelse af hvilke miljøproblemer især de små virksomheder finder det væsentligst at få løst. Et andet vigtigt tema er synlighed. Kvarterløftet skal bestå af tiltag som alle kan have glæde af. Hvis en gavl fx skal renoveres, skal det gøres så det bliver en smuk gavl eventuelt med en kunstnerisk udsmykning. Synlighed handler også meget om at udnytte hver eneste lille plet til at lave små rekreative grønne oaser fx ved at placere en bænk og et par træer eller et basketballnet, siger Astrid Munksgaard. PENDLERVANER UNDER LUP Interview med grøn guide Christianshavn Anja Puggaard En tredjedel af de københavnske virksomheders medarbejdere kører i bil til og fra arbejde de fleste af dem i hver sin bil. Og det belaster både vejnettet og miljøet. Men hvordan gør man pendlertrafikken mere bæredygtig? På Christianshavn har en gruppe studerende undersøgt transportmønstrene til og fra tre store arbejdspladser på Christianshavn. En af undersøgelsens store positive overraskelser er at kun en fjerdedel af medarbejderne bruger bilen dagligt. Alligevel er der potentiale for at gøre denne trafik endnu mere bæredygtig, mener Anja Puggaard. Hun har som grøn guide koordineret undersøgelsen. Vi fik Nordea, Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen til at medvirke. Undersøgelsen giver et indblik i nogle af de forhold der holder folk tilbage fra at bruge cyklen eller offentlig transport. Mange tør eksempelvis ikke cykle fra Hovedbanegården fordi trafikforholdene på strækningen ikke er sikre nok. Desuden lader det til at havnebusserne ikke fungerer optimalt, siger Anja Puggaard. Men undersøgelsen har også udmøntet sig i konkrete forslag som blandt andet handler om at forbedre forholdene for cyklister, muligheder for hjemmearbejde, særlig belønning for at lade bilen stå og bedre information om transportmuligheder. Bedre forhold for cyklister på virksomheden kan omfatte bedre cykelparkering, mulighed for cykelreparation og badefaciliteter. Virksomheden kan også belønne cykelbrug kontant ved at indregne badetid i arbejdstiden. Hurtig hjemtransport for medarbejdere der får brug for det, eksempelvis ved barns sygdom, er en anden mulighed for at fremme brugen af cykler og offentlig transport. For dem der ikke har mulighed for at benytte offentlig transport, kan man etablere samkørselsordninger ikke blot mellem den enkelte virksomheds medarbejdere, men også mellem medarbejdere i nabovirksomheder. Bæredygtig pendlertrafik er også en fordel for virksomhedens medarbejdere. Medarbejdere der lader bilen stå vil ikke være afhængige af ledige parkeringspladser i nærheden af virksomheden, og dem der cykler på arbejde vil tilmed få mere motion og et bedre helbred.

26 Københavnernes grønne regnskab LOKAL BÆREDYGTIGHED 27 og lukkede den for biltrafik, ville det kun forøge friarealet pr. indbygger med 0,5 m 2. Det fortæller noget om hvor begrænsede mulighederne for friarealer i bydelen er, og derfor er det kun naturligt at endevende hele lokalplanen og gennemsøge hver eneste mulighed for at opnå forbedringer. Borgerne er dog også realistiske, siger Niels Birk. Kødbyen har eksempelvis mange lastbiler der skal frem og tilbage, og man er godt klar over at der skal sikres ordentlige tilkørselsforhold for dem ligesom for al anden nødvendig trafik. Der skal blot åbnes for andre løsninger end de nuværende. Der har blandt andet været talt om at binde Enghave Park og Enghave Plads sammen. Og lave nogle af de mindre, smalle gader om til grønne akser gennem bydelen ved at fjerne noget af biltrafikken til fordel for opholdsarealer og cykelstier. Den usædvanlige grad af inddragelse hvor borgerne bestemmer hvilke forslag der skal arbejdes videre med, har været et stort ønske fra Vesterbro-borgerne og Vej & Park har taget udfordringen op på en særdeles konstruktiv måde. 7. september 2002 skal der ligge en færdig plan som herefter skal vedtages af Borgerrepræsentationen. Denne "Strukturplan med eksempelsamling" vil afstikke retningslinierne for de fremtidige trafiktiltag i bydelen, og selve projekteringen og omlægningen er en proces der formentlig vil strække sig over mange år. Men med planen har Vesterbros borgere fået et godt kort på hånden i den løbende dialog med politikerne, siger Niels Birk. Trafikplan Vesterbros arbejdsgruppe består af: Vej & Park, Plan & Arkitektur, formand for Vesterbro Lokalråd, Grøn Guide på Vesterbro tilknyttet er også repræsentanter fra Miljøkontrollen, HUR (Hovedstadens Udviklings Råd), Politiet og Frederiksberg Kommune. VILD NATUR MIDT I MILLIONBYEN Interview med grøn guide Kgs. Enghave Torben Forskov FÆRRE BILER PÅ STENBROEN Interview med grøn guide Vesterbro Niels Birk Borgerne på Vesterbro har fået nok af den stigende biltrafik. Et bredt udsnit af Vesterbros borgere lige fra erhvervsfolk til skolebestyrelsesformænd og beboere har været med Nu skal der handles. Man ønsker blandt andet at skabe friarealer og fredeliggøre dele af det indre Vesterbro primært i følgegruppen. De er enige om at udviklingen i trafikken på på bekostning af biltrafikken. Den gennemkørende trafik Vesterbro ikke er bæredygtig. Der er for mange biler i forhold ønskes væk fra Enghavevej og ud på Vester Fælledvej. til antallet af fodgængere og cyklister heriblandt børn der Biltrafikken i Istedgade skal dæmpes, og der skal tages mere skal til og fra skole, siger Niels Birk. Samtidig er Vesterbro hensyn til gående og cyklister. Og helt afgørende for folks det sted i Europa som har færrest grønne arealer pr. indbygger. I forhold til Københavns Kommunes gennemsnit, hvor indsats og engagement er Sønder Boulevards status som rekreativt område. Det er nogle af meldingerne fra den følgegruppe af borgere og organisationer på Vesterbro som arbej-,4 m 2 indre Vesterbro er endda helt nede på 2,5 m 2! Og borgerne har 50,5 m 2 friareal pr. person, ligger Vesterbro på der med at afstikke rammerne for en ny trafikplan. selv om man inddrog hele Sønder Boulevard som bydelspark Tæt på Københavns centrum ligger et kæmpe naturareal, Tippen. Det er området nordøst for Valbyparken som grænser op til havnen. Området er oprindelig en losseplads, men er nu groet så meget til at det opleves som naturområde, hvilket mængden og variationen af dyr, fugle og vækster i høj grad understreger. Kgs. Enghaves beboere er i nogen grad afskåret fra naturområdet, fiskerihavnen og lystbådehavnen på grund af godsbanen. Men de nye stier vil sammen med gangbroerne over jernbanen give nye muligheder for spadsereture på Tippen. Der etableres desuden en bro over en af de små kanaler så området forbindes med det eksisterende stisystem mod syd langs vandet ved Kalvebod. Det åbner de rekreative værdier op i hele dette område og giver nogle lange stræk hvor det er muligt at gå rundt i stedet for frem og tilbage og det er ganske enkelt mere interessant. Derfor er der ingen tvivl om at det vil give flere fodgængere og cyklister. Og det vil igen have en positiv effekt på havnemiljøet som givetvis vil åbne sig mere ud mod den side hvor det nye publikum begynder at færdes, siger Torben Forskov. Når man taler med folk, går det op for en at det er et ret ukendt område. Tidligere har det ikke rigtigt indbudt til at man går ind, men det bliver anderledes nu. Torben Forskov fortæller at projektet er en del af kvarterløftprojektet for Kgs. Enghave bydel. "Teknikere og borgergrupper har været i felten for at kigge på området og i fællesskab fastlægge hvordan stiforløbet skulle være. "Et af de mange dyr som lever i området er den sjældne grønbrogede tudse, en art strandtudse som er meget kvækkende," siger Torben Forskov. Bynær natur bidrager til bæredygtighed. Ikke blot en smal miljømæssig bæredygtighed, men også en naturforståelse som er vigtig i den forbindelse. Jeg glæder mig til at gå nogle ture her til selv at bruge det. At kunne gå på en sti et par meter over vandet og kigge på alle fuglene er ganske usædvanligt så tæt på eller faktisk midt i en millionby. Valby parken Karens Minde Tippen Eksisterende sti Ny sti på Tippen Bro Dæmning

Udarbejdelse: Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune Udgivelsesår: 2002 Oplag: 6.500 ISBN: 87-90947-12-6 Koncept og tekst: Valør & Tinge A/S Layout: Morten Constantineanu Bak Fotos: Ole Christiansen Tryk: Bording A/S Papir til omslaget: 20 kg. Cyklus Print 200 gr. m 2 Papir til indholdet: 986 kg. Cyklus Print 150 gr. m 2 Papirspild: 414 kg. Trykfarve: 10 kg. vegetabilsk trykfarve Natural Board Plus fra Jänecke+Schneemann Afvaskningsmiddel: 9,5 liter Aromat- og tensidefri H116 automat fra MAN Roland Danmark Isopopylalkohol: 9,1 liter Fugtevandstilsætning: 0, liter Aqualith S fra Akzo Nobel Alle restprodukter går til genbrug eller destruktion