Strasbourg, 30 March 2010 ACFC/SR/III(2010)004 /Dannish language version/ THIRD REPORT SUBMITTED BY DENMARK PURSUANT TO ARTICLE 25, PARAGRAPH 1 OF THE FRAMEWORK CONVENTION FOR THE PROTECTION OF NATIONAL MINORITIES (Received on 30 March 2010)
Danmarks tredje rapport i henhold til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal Marts 2010
Indledning Danmark ratificerede den 22. september 1997 Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal. Rammekonventionen trådte i kraft for Danmark den 1. februar 1998. Danmark afgav sin første statsrapport i henhold til rammekonventionen den 6. maj 1999 og sin anden statsrapport i henhold til rammekonventionen den 14. maj 2004. Danmark afgiver herved som led i rammekonventionens overvågningsmekanismer sin tredje statsrapport. Den danske regering anser rapporteringen som en god mulighed for at opretholde den løbende dialog med Europarådet på området. Der er ved udarbejdelsen af rapporten modtaget bidrag fra en række ministerier og øvrige myndigheder, hvis ressortområder er omfattet af rammekonventionens bestemmelser. Det drejer sig om Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriet, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet, Region Syddanmark, Statsforvaltningen Syddanmark, Haderslev Kommune, Kolding Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Vejen Kommune og Aabenraa Kommune. Det tyske mindretal har haft lejlighed til at gennemse rapporten og har i den forbindelse været behjælpelig med at tilvejebringe faktiske oplysninger. Det fremgår af rapporten, såfremt der er tale om oplysninger, som er givet af det tyske mindretal. Rapporten er så vidt muligt udarbejdet i overensstemmelse med den disposition for statsrapporter, som ministerkomitéen har vedtaget den 11. juni 2008. Rapporten koncentrerer sig om de emner, der på baggrund af Danmarks anden statsrapport, blev påpeget i ministerkomitéens resolution af 14. december 2005 og Den Rådgivende Komités udtalelse af 9. december 2004 om Danmark. Den Rådgivende Komite har ikke i forbindelse med Danmark afgivelse af sin tredje statsrapport fremsat specifikke spørgsmål til Danmark. I. Praktiske foranstaltninger på nationalt niveau med henblik på opfølgning af resultaterne af den anden overvågningsperiode a. Beskriv, hvordan minoritetsforeninger og andre NGO er deltager i myndighedernes udmøntning og overvågning af rammekonventionen, og beskriv effekten af denne deltagelse. Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal, som består af repræsentanter for alle de partier, der er repræsenteret i Folketinget, samt repræsentanter for det tyske mindretal har løbende spørgsmål om rammekonventionen på dagsordenen for dets møder. Kontaktudvalget drøftede således resultatet af anden overvågningsperiode, herunder Ministerkomitéens og Den Rådgivende Komités anbefalinger og rapporter efter offentliggørelsen af disse. Herudover bliver rammekonventionen drøftet løbende i forhold til konkrete problemstillinger, senest ved det sidst afholdte kontaktudvalgsmøde i april 2009, hvor spørgsmålet om rammekonventionens anvendelsesområde i lyset af kommunalreformen blev drøftet. Herudover har emnet været drøftet i den særlige arbejdsgruppe, der er nedsat i henhold til Europarådets Sprogpagt. Arbejdsgruppen er et uformelt forum med deltagelse af en række ministerier samt det tyske mindretal, som er nedsat med henblik på jævnligt at drøfte og evaluere de
3 forholdsregler, der tages i henhold til sprogpagtens kapitel III, herunder på det uddannelsesmæssige område. Arbejdsgruppen kan udover de nævnte emner tillige drøfte andre emner af interesse for det tyske mindretal, herunder blandt andet emner i relation til rammekonventionen. Det er således et forum med en bred basis og perspektiv, der har kompetence til at drøfte praktisk talt enhver sag vedrørende det tyske mindretal i Sønderjylland. Der har således på møderne blandt andet været drøftet spørgsmålet om udbredelsen af kendskabet til rammekonventionen på det kommunale og regionale niveau. Det senest afholdte møde i arbejdsgruppen er blevet afholdt i januar 2010. Udover møderne i de nævnte fora er Indenrigs- og Sundhedsministeriet i dets virke som sekretariat for Kontaktudvalget for det tyske mindretal i løbende dialog med det tyske mindretals sekretariat i København, ligesom der løbende afholdes møder med det tyske mindretals repræsentanter og i den forbindelse drøftes emner, som det tyske mindretal finder behov for, herunder spørgsmål i relation til rammekonventionen. b. Angiv de skridt, der er taget for at offentliggøre resultaterne af den anden overvågningsperiode(udtalelse, regeringens kommentarer, beslutninger): offentliggørelse, kommunikation, oversættelse af relevante dokumenter til officielt/officielle sprog og minoritetssprog, hvor det er hensigtsmæssigt. Danmarks anden statsrapport, den Rådgivende Komités rapport og ministerkomitéens resolution blev alle lagt på det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums hjemmeside. I forbindelse med etableringen af det daværende Velfærdsministeriet senere Indenrigs- og Socialministeriet, hvorunder spørgsmål om nationale mindretal henhører, blev en ny hjemmeside etableret, hvor der er lavet en selvstændig side med oplysninger om rammekonventionen og monitoreringsperioderne. Danmarks statsrapporter, Den Rådgivende Komités rapporter samt ministerkomitéens resolutioner for alle perioderne, er lagt ud på hjemmesiden www.ism.dk. Der vil blive draget omsorg for, at dokumenterne vil være tilgængelige på det gendannede Indenrigs- og Sundhedsministeriums forventede nye hjemmeside. Derudover er breve fra november 2009 fra den danske regering til de danske kommuner i det tidligere Sønderjyllands Amt samt til Region Syddanmark vedrørende rammekonventionens anvendelsesområde i lyset af kommunalreformen, jf. punkt d, tilgængelige på hjemmesiden. Der er oprettet en nyhedsfunktion på hjemmesiden www.ism.dk. Alle har således mulighed for at modtage information pr. e-post, når ministeriet ligger nyheder på hjemmesiden. Det er i den forbindelse også mulighed for at få oplyst, når ministeriet lægger ny information vedrørende mindretal og rammekonventionen på ministeriets hjemmeside. Dokumenterne på hjemmesiden er tilgængelige på henholdsvis dansk og engelsk. Det danske sprog beherskes til fulde af langt størstedelen af medlemmerne af det tyske mindretal. Ved anmodning sender Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkostningsfrit kopier af Danmarks Statsrapporter, Den Rådgivende Komités rapporter og ministerkomitéens resolution til modtager. Desuden kan rapporten fås på offentlige biblioteker. På Udenrigsministeriets hjemmeside findes grundlæggende information om Europarådet, Rammekonventionen og Sprogpagten.
4 c. Beskriv den opfølgning, der har fundet sted på nationalt, regionalt og lokalt plan. Som oplyst under punkt I a., har der siden sidste rapport været afholdt flere møder i Kontaktudvalget for det tyske mindretal, hvor blandt andet rammekonventionen og de afgivne anbefalinger fra den Rådgivende Komité og ministerkomitéens anbefalinger har været drøftet. Indenrigsog Sundhedsministeriet afholder endvidere løbende møder med repræsentanter for det tyske mindretal, hvor sådanne emner tillige er drøftet. I forbindelse med Kontaktudvalgsmødet i april 2008 var den tyske viceindenrigsminister, som er minister for nationale mindretal i Tyskland, inviteret til at møde Kontaktudvalgets medlemmer, og indgå i en dialog omkring det danske henholdsvis tyske syn på det dansk-tyske samarbejde vedrørende nationale mindretal. Mødet blev afholdt i en overordentlig god ånd, og mindretallet har udtrykt tilfredshed med, at det er muligt at afholde sådanne møder i regi af Kontaktudvalget. Derudover har der ligeledes som oplyst under punkt a. været afholdt møder i den særlige arbejdsgruppe, hvor man har drøftet rammekonventionen og anbefalingerne fra ministerkomitéen og Den Rådgivende Komité. Der eksisterer endvidere generelt en tæt, åben og uformel dialog mellem de danske myndigheder og det tyske mindretal, som er præget af gensidig tillid. Af øvrige aktiviteter kan nævnes, at der i oktober 2008 i Folketinget afholdtes en konference vedrørende mindretallenes, bosiddende i den dansk tyske grænseregion, bidrag til samfundene som lokalitetsfaktor og mindretallenes bidrag til udviklingen i samfundene. Konferencen havde, udover det danske og tyske mindretal, deltagelse af en lang række danske og tyske politikere. Konferencen tog udgangspunkt i en kompetenceanalyse udarbejdet for Schleswig-Holsteins Landsdag af Institut for Mindretalsrettigheder ved det Europæiske Akademi i Bolzano (EU- RAC) i samarbejde med Institut for Regionaludvikling og Lokalmanagement (IRDELM) og det Europæiske Akademi samt det Europæiske Institut for Offentlig Administration (EIPA). Der var på konferencen en god og nyttig dialog de forskellige parter imellem, og der blev blandt andet drøftet emner som mindretallets identitet, kompetencer og ressourcer, det grænseoverskridende samarbejde samt sprogudfordringer. d. Beskriv andre forholdsregler, der er taget for at fremme kendskabet til rammekonventionen På foranledning af det tyske mindretal rettede den danske indenrigs- og socialminister ved brev af 25. november 2009 henvendelse til samtlige kommunalbestyrelser i det tidligere Sønderjyllands Amt samt Region Syddanmark. I brevet gør ministeren opmærksom på, at den gennemførte kommunalreform ikke ændrer ved regeringens opfattelse af mindretallets historisk/geografiske hjemmeområde og rammekonventionens anvendelsesområde. I brevet gøres endvidere opmærksom på de særlige forhold, som offentlige myndigheder skal være opmærksomme på i forbindelse med behandlingen af sager, som berører det tyske mindretal, herunder rammekonventionen. Der gøres ligeledes i brevet opmærksom på de statsrapporter, som Danmark har udarbejdet og forventer at udarbejde i henhold til rammekonventionen og deres betydning for forståelsen af rammekonventionens anvendelsesområde. Brevene er blevet oversat til engelsk og vedlagt rapporten som bilag.
5 II. Foranstaltninger gennemført for at forbedre udmøntningen af rammekonventionen a. Beskriv og dokumenter, hvordan de specifikke anbefalinger i anden del af Ministerkomiteens resolution er blevet implementeret. Andre politikker og foranstaltninger, der ses som relevante i denne sammenhæng, bør også beskrives. Ministerkomitéen konkluderer indledningsvis, at der har været flere områder med en positiv udvikling, herunder blandt andet på antidiskriminationsområdet og vedrørende samarbejdet med det tyske mindretal og grundlaget for dette. Herefter opregnes nogle områder, som giver anledning til bekymring. Disse områder er indeholdt i ministerkomitéens anbefalinger, som bliver behandlet straks nedenfor. Bredere kontakt til repræsentanter fra det civile samfund og repræsentanter fra forskellige etniske og religiøse grupper i forbindelse med gennemførelsen af rammekonventionen. Indledningsvis skal det bemærkes, at Danmark har identificeret det tyske mindretal i Sønderjylland som et nationalt mindretal omfattet af rammekonventionen. Baggrunden herfor er, at det fortsat er den danske regerings opfattelse - som oplyst i Danmarks anden statsrapport - at det er kendetegnende for et nationalt mindretal, at der er tale om en mindretalsbefolkningsgruppe, der i første række har en historisk langvarig og fast tilknytning til vedkommende stat. Den danske regering støtter princippet om engageret og konstruktiv dialog mellem relevante myndigheder og repræsentanter for civilsamfund og for etniske og religiøse mindretal. Denne dialog finder sted på alle niveauer af arbejdet med den danske integrationspolitik. Regeringen henviser i den forbindelse til de bemærkninger, som Danmark fremsatte i sine kommentarer til Den Rådgivende Komités anden rapport om Danmark side 3 og 4. At Danmark efter nøje overvejelser har identificeret det tyske mindretal i Sønderjylland som det eneste mindretal, der omfattes af Rammekonventionen, skal dog på ingen måde tages som et udtryk for manglende ønske fra regeringens side om at indgå i dialog med grupper med anden etnisk baggrund end dansk, der lever i det danske samfund. Således henvises til, at regeringen har lanceret og finansieret adskillige initiativer, der har til hensigt at fremme deltagelsen i den demokratiske proces af grupper med anden etnisk baggrund end dansk. Regeringen er også meget opsat på at få involveret forskellige etniske grupper i det danske foreningsliv, da dette vil fremme ikke kun dialogen med disse grupper, men også bidrage positivt til disse gruppers generelle inklusion i det danske samfund. For så vidt angår romaerne, har Udenrigsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som et led i dialogen med foreningen Romano om blandt andet rammekonventionens anvendelsesområde i forhold til romaer gennemgået en lang række kilder vedrørende romaernes tilstedeværelse i Danmark. I den forbindelse fremsendte og Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 11. marts 2010 et brev til foreningen Romano, hvori ministerierne gjorde opmærksom på, at ministerierne var indstillet på at afholde et møde, hvorpå foreningen Romano kan fremlægge eventuelle nye oplysninger. Der henvises til besvarelsen vedrørende artikel 3 for en nærmere gennemgang af undersøgelsens resultater (side 17-18). Den danske regering mødes jævnligt med øvrige interessenter på området. Blandt andet blev der i maj 2008 i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration afholdt et møde med af Józcef Berény fra Europarådet, der ønskede information om romaernes situation i Danmark.
6 Af øvrige tiltag kan nævnes: Demokratisk platform for unge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er på nuværende tidspunkt i gang med at etablere en demokratisk platform for unge i partnerskab med Dansk Ungdoms Fællesråd. Formålet med den demokratiske platform for unge er dels at inspirere unge med forskellige kulturelle baggrunde til demokratisk engagement og deltagelse og dels at fungere som rådgivningsog sparringsorgan for ministerier og myndigheder i forhold til dette. Medlemmerne af den demokratiske platform vil blive valgt på en større konference, der finder sted ultimo februar 2010, hvor en bred skare af engagerede og interesserede unge vil blive opfordret til at deltage. Den demokratiske platform skal blandt andet målrette sine aktiviteter mod den gruppe af unge, som føler sig uden for det demokratiske fællesskab og ikke deltager i det almindelige foreningsliv. Ministeriet er ligeledes i færd med at oprette en internetplatform for unge med blandt andet debatforum og oplysning i relation til demokrati, ekstremisme og internationale emner med relevans for disse temaer. I udformningen prioriteres det, at de unge selv tager medejerskab for det nye internetforum, og at det opleves som interessant og attraktivt. Ministeriet producerer endvidere en dokumentarfilm til brug for undervisning og debat med vidnesbyrd fra personer, der har været involveret i forskellige ekstremistiske miljøer, men nu har forladt disse miljøer. Rollemodel-kampagne Kampagnen Brug for alle unge blev igangsat af regeringen i 2002 med det formål at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en erhvervsuddannelse. Kampagnens unge rollemodeller tager ud på skoler, i fritidsklubber, sportsforeninger og lektiecafeer og er med til at gøre en forskel for mange unge og påvirke dem positivt. Ved hjælp af rollemodellernes personlige beretning om deres udfordringer på vejen til uddannelse og arbejde, er de med til at støtte, motivere og inspirere andre unge. De forskellige rollemodelkorps under Brug for alle unge indsatsen, kommuner, foreninger med videre skal styrkes og opkvalificeres til at gå i dialog med de unge om identitet, medborgerskab, demokrati og ekstremisme. Reagere på tilkendegivelser af intolerance og fremmedhad, herunder på den politiske scene, og imødegå sådanne tilkendegivelser med de instrumenter, der forefindes. Den danske regering lægger stor vægt på bekæmpelse af enhver form for diskrimination, herunder truende eller nedværdigende ytringer. Siden 1992 har Politiets Efterretningstjeneste modtaget indberetninger fra politikredsene om kriminelle handlinger og hændelser rettet mod udlændinge på en formodet racistisk baggrund. I 2001 blev indberetningsordningen udvidet til at omfattet ethvert forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund, uanset om det kriminelle forhold er rettet mod en person eller interesse af udenlandsk eller dansk herkomst. Pr. 1. januar 2009 blev indberetningsordningen yderligere udvidet til også at omfatte kriminelle forhold, der udspringer af andre ekstremistiske holdninger.
7 Formålet med indberetningsordningen er navnlig at give Politiets Efterretningstjeneste et grundlag for at konstatere og vurdere mulige tegn på mere organiseret og systematisk kriminel aktivitet, der udspringer af racisme og fremmedhad. Denne vurdering foretages ved at sammenholde de indberettede forhold indbyrdes med efterretningstjenestens øvrige oplysninger. Herudover tilvejebringer ordningen grundlag for orientering af offentligheden om blandt andet omfanget af disse forhold. På baggrund af indberetningerne udarbejder Politiets Efterretningstjeneste en årlig redegørelse for udviklingen på området. Redegørelsen offentliggøres på efterretningstjenestens hjemmeside www.pet.dk. I forbindelse med den seneste udvidelse af ordningen blev det med henblik på at forenkle og effektivisere denne, besluttet at ændre fremgangsmåden således, at efterretningstjenesten fremover kan indhente de relevante oplysninger direkte fra politiets elektroniske sagsbehandlingssystem. Denne omlægning vil efter efterretningstjenestens opfattelse gøre det muligt fremover at tilvejebringe et mere fyldestgørende og retvisende billede af udviklingen på området, der dog fortsat bærer præg af, at alle kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund ikke nødvendigvis kommer til politiets kundskab. Antallet af indberettede kriminelle handlinger og undladelser med en formodet racistisk eller religiøs baggrund kan på nuværende tidspunkt opgøres til 53 sager i 2003, 37 sager i 2004, 87 sager i 2005, 98 sager i 2006 og 35 sager i 2007. Det bemærkes, at der erfaringsmæssigt fremkommer indberetninger efter opgørelsestidspunktet, som vedrører perioden forud herfor, hvorfor tallene løbende må justeres i overensstemmelse hermed. Være opmærksom på kritik af udlændingelovgivningen og regeringens integrationsstrategi for at fremme tolerance yderligere og sikre, at diskrimination håndteres. Regeringen i Danmark tror på, at den bedste vej til god integration går gennem arbejdsmarkedet. På en arbejdsplads har man mulighed for at få danske venner og netværk og lære det danske samfund at kende. Man er desuden nødt til at tale dansk med sine danske kollegaer. Det er således vigtigt, at indvandrere har et job også i relation til at understøtte og styrke den gensidige tolerance, og dermed mindske diskrimination. Derfor gør regeringen meget for at hjælpe indvandrere i beskæftigelse. Regeringen har blandt andet afsat 300 mio. danske kroner til ansættelse af ca. 200 ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter i perioden 2007-2010 i de 15 kommuner, som har flest ledige indvandrere og efterkommere af indvandrere på starthjælp, kontanthjælp og introduktionsydelse. Jobkonsulenterne skal få de ledige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse via en såkaldt håndholdt indsats. De skal således følge de svageste ledige indvandrere meget tæt, hjælpe dem i gang, vise dem vejen til virksomhederne, hjælpe med for eksempel at få tilknyttet en mentor og følge op på ansættelsesforholdet. Der er for nylig gennemført en undersøgelse i Danmark af effekten af fritidsjob for indvandrere. Undersøgelsen viser blandt andet, at indvandrere, der har haft et fritidsjob, har over tre gange større sandsynlighed for at være i faglært arbejde, og tre gange større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, end indvandrere, der ikke har haft et fritidsjob.
8 Desuden har Danmark fortsat fokus på at minimere risikoen for eventuel diskrimination på arbejdsmarkedet. Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats, som understøtter jobcentrenes indsats overfor indvandrere og efterkommere, vil derfor gennemføre en registrering af omfanget af jobordrer, som på grund af forskelsbehandlende krav, ikke umiddelbart kan godkendes. Desuden vil Specialfunktionen gennemføre en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække jobcentrenes viden om forskelsbehandling samt håndtering af diskriminerende krav. Undersøgelsen er planlagt gennemført blandt udvalgte jobcentermedarbejdere i slutningen af 2009. Der kan endvidere henvises til det af Danmark oplyste vedrørende spørgsmålet i Danmarks kommentar til den rådgivende komités rapport af 3. maj 2005 side 7 ff. hvor det fremgår, at den danske regering fører en fast og fair udlændingepolitik, som er en forudsætning for en vellykket integrationspolitik. Det fremgår endvidere, at det er regeringens opfattelse, at udlændingepolitikken lever op til Danmarks internationale forpligtelser og at regeringen i øvrigt har taget en række konkrete initiativer til bekæmpelse af racisme og fremme af ligebehandling. Finde alternative løsninger for roma-børn, som stadig går i specielle roma-klasser for at sikre ensartet adgang til uddannelse. I Danmarks anden statsrapport indgik et særskilt afsnit om romaernes skolegang i Helsingør Kommune, hvor der var oprettet særskilte klasser for kommunes romaelever begrundet blandt andet i særligt stort fravær. Helsingør Kommune oplyser, at denne type klasser ikke længere eksisterer, og eleverne nu deltager i kommunens generelle skoletilbud. Dette indebærer, at romaelever på lige fod med kommunens øvrige elever modtager undervisning i skolevæsenets almindelige klasser. Og i lighed med andre elever bliver romaeleverne også tilbudt forskellige støtteforanstaltninger, når der er behov herfor. Hvad angår fraværsproblematikken har Helsingør Kommune ansat to opsøgende medarbejdere, der blandt flere opgaver også har til opgave at opsøge familier, hvor der er konstateret uforholdsmæssigt højt fravær. Ordningen omfatter alle skolevæsenets elever uanset etnisk tilhørsforhold. Overveje forholdene vedrørende den privilegerede økonomiske støtte til den danske folkekirke og systemet, hvor den danske folkekirke registrerer navngivning. For så vidt angår spørgsmålet om statsstøtte til den danske folkekirke, skal det bemærkes, at artikel 4 og 8 i rammekonventionen efter bestemmelsernes ordlyd gælder for personer, der tilhører nationale mindretal. Danmark har som tidligere nævnt i forbindelse med ratifikationen afgivet en erklæring om, at rammekonventionen finder anvendelse på det tyske mindretal i Sønderjylland. Artikel 4 og 8 i rammekonventionen har derfor kun relevans for dette mindretal. Som følge heraf falder det generelle spørgsmål om statsstøtte til den danske folkekirke efter den danske regerings opfattelse uden for rammekonventionens anvendelsesområde. For så vidt angår det tyske mindretal i Sønderjylland bemærkes, at det i Danmarks første rapport om overholdelsen af rammekonventionen er oplyst, at de fleste af de personer, som tilhører dette mindretal, i trosmæssig henseende er evangelisk-lutherske.
9 Den danske regering finder i øvrigt ikke, at den danske folkekirkes status, jf. grundlovens 4, strider mod rammekonventionens artikel 8, jf. artikel 4. Religionsfriheden er sikret i Danmark ved grundlovens 67, hvorefter alle borgere har ret til at forene sig i trossamfund og dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog således at intet læres eller foretages, som strider mod den offentlige orden. Hvad angår den økonomiske støtte, som staten yder folkekirken, bemærkes, at denne i 2007, hvorfra den seneste konsoliderede opgørelse af folkekirkens indtægter og udgifter foreligger, udgjorde ca. 12,4 % af folkekirkens indtægter. Resten af indtægterne hidrører i hovedsagen fra den kirkeskat, der alene betales af medlemmerne af folkekirken. Medlemmer af folkekirken kan ikke fradrage kirkeskat i den skattepligtige indkomst i modsætning til medlemmer af trossamfund uden for folkekirken, som har denne mulighed. Det er på den ovennævnte baggrund den danske regerings opfattelse, at den danske folkekirkes særlige stilling ikke strider mod bestemmelserne i rammekonventionens artikel 4 og 8. For så vidt angår spørgsmålet om registrering af navngivning, skal det bemærkes, at rammekonventionens artikel 11 sikrer enhver person, der tilhører et nationalt mindretal, ret til at bruge sit efternavn og fornavne på mindretalssproget og ret til officiel anerkendelse af dem i overensstemmelse med reglerne i deres lovgivningssystem. Efter den danske regerings opfattelse vedrører bestemmelsen ikke spørgsmålet om, til hvilke registre anmeldelse af navngivning skal finde sted. Den grundlæggende civile personregistrering i Danmark har, bortset fra i Sønderjylland, i flere hundrede år været varetaget af sognepræsterne i folkekirkerne til folkekirkens ministerialbøger. Dette gælder også navngivelse. Folkekirkens ministerialbøger blev indtil for få år siden ført i håndførte kirkebøger, men er siden 2003 ført i det elektroniske register: Personregistret/CPR. Registreringen foretages af folkekirkens personregisterførere som en statslig opgave. Registreringen kan ske skriftligt eller via internettet og forudsætter således ikke, at den pågældende møder personligt op. Attester, der udskrives til medlemmer af folkekirken, påføres teksten DEN DANSKE FOL- KEKIRKE i attestens øverste venstre hjørne. Såfremt rekvirenten af attesten anmoder derom, skal teksten ikke påføres. Attester, der udskrives til personer, der ikke er medlem af folkekirken, påføres ikke teksten DEN DANSKE FOLKEKIRKE. Såfremt rekvirenten anmoder derom, kan denne tekst dog påføres. Det bemærkes, at det fremgår af den danske navnelovs 18, at navngivning ved dåb uden for Sønderjylland kan ske i folkekirken eller et anerkendt trossamfund. I Sønderjylland varetages den grundlæggende civile registrering og registreringen af navne af kommunerne. Det er en videreførelse af den ordning, som var gældende i Sønderjylland, mens landsdelen hørte til Tyskland. Siden 2007 har de sønderjyske personregisterførere også anvendt Personregistret/CPR, således at civilregistreringen i hele landet sker i det samme - elektroniske - register. Navngivning og anmodning om navneændring skal anmeldes til og behandles af de folkekirkelige personregisterførere, dog skal borgere i hele landet, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, rette henvendelse til den kommune, hvor fødselsregistreringen er foretaget.
10 Navngivning kan i hele landet, når den sker samtidigt med fødselsanmeldelsen, ske via internettet. Et medlem af det tyske mindretal, der ikke tilhører folkekirken, er således ikke nødt til at henvende sig til en præst i folkekirken eller et anerkendt trossamfund med henblik på navneregistrering. Undersøge, hvordan der kan gives yderligere støtte til lokale radio- og tv-udsendelser for det tyske mindretal. Kulturministeriet har siden 2005 ydet et årligt tilskud på 250.000 kr. til det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger til produktion og køb af sendetid til udsendelse af tysksprogede nyheder i den sønderjyske lokalradio Radio Mojn. Støtten blev oprindelig givet som en forsøgsordning i 3 år. Siden 2008 er støtten opført på det årlige kulturelle tipsaktstykke. Formålet med tilskuddet er at gøre det tyske mindretal i stand til at producere og få udsendt nyhedsudsendelser på tysk i Sønderjylland. Efter det oplyste af mindretallet er ordningen en succes. Det skal bemærkes, at det tyske mindretal efter loven om radio- og fjernsynsvirksomhed har mulighed for at få tilladelse til at drive egne lokale radio- og tv-stationer. Det tyske mindretal har over for Kulturministeriet tilkendegivet, at de ikke ønsker at få en egen radiostation, men er godt tilfredse med at få støtte til at sende nyhedsudsendelser på en dansk lokalradio. Med henvisning til mediernes uafhængighed har man fra dansk side afvist at pålægge DR at sende radioudsendelser på tysk. Undersøge sammen med de involverede, hvordan undervisningsplaner og lærebøger bedre kan afspejle den kultur, historie, sprog og religion, som personer fra det tyske mindretal og andre etniske og religiøse grupper har. Det grundlæggende udgangspunkt ved udformningen af kommunale læseplaner og udgivelse af lærebøger er, at godkendelse af kommunale læseplaner er et kommunalt myndigheds- og ansvarsområde, og at skolebogsforlagene selv bestemmer, hvad de vil udgive. Med hensyn til sidstnævnte er der imidlertid en lang dansk tradition for, at danske skolebøger afspejler indholdet i de læseplaner, som fastsættes af Undervisningsministeriet. Det gælder ikke mindst i de senere år, hvor fagenes formål, trinmål og slutmål er blevet bindende for kommunerne. Hertil kommer, at ministeriets læseplaner på nær ganske få steder også tiltrædes som bindende af kommunerne. Alle folkeskolens fag har i 2009 fået nye fælles mål, efter at der er foretaget en gennemgribende revision af de hidtidige slut- og trinmål, læseplaner og undervisningsvejledninger. Der er blandt andet sket en styrkelse af stofområderne omkring menneskerettigheder, globalisering, mindretal og - set i relation til det tyske mindretal - hele grænselandsspørgsmålet. Det er således blevet obligatorisk, at der med udgangspunkt i grænselandet skal arbejdes med emner i relation til kultur, historie og sprog i historieundervisningen, men det vil også være naturligt, at disse emner inddrages i andre af skolens fag.
11 Sikre, at gennemførslen af administrative reformer ikke får en negativ indvirkning på det tyske mindretals reelle deltagelse på kommunalt og regionalt plan eller på det tyske mindretals skoler og daginstitutioner. Indledningsvist kan det oplyses, at det tyske mindretal har været inddraget i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen og denne reforms betydning for det tyske mindretal. Mindretallet har ved flere lejligheder udtrykt tilfredshed med det samarbejde, mindretallet har haft med den danske regering i denne sammenhæng. Lokalpolitisk deltagelse og repræsentation: Det tyske mindretal udtrykte i forbindelse med kommunalreformen bekymring for, at mindretallet vil få forringet muligheden for kommunal repræsentation, idet kommunalreformen medfører færre og større kommuner. Den danske regering har i forbindelse med kommunalreformen taget højde herfor, og dette er for så vidt angår spørgsmålet om kommunal repræsentation udmøntet i bekendtgørelse nr. 869 af 16. september 2005 om fremme af det tyske mindretal i Sønderjyllands repræsentation med videre i Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommuner. Det følger af 1 i bekendtgørelsen, at der vælges 31 medlemmer i de fire kommunalbestyrelser i Sønderjylland, hvis det tyske mindretals partis kandidatliste ved det sidste eller næstsidste valg til kommunalbestyrelsen har opnået mindst et mandat. Ifølge de almindelige regler om fastsættelse af mandattallet ville kommunalbestyrelserne i Sønderjylland have haft mulighed for at fastsætte mandattallet til minimum 25 ved kommunalvalget i 2005 og minimum 19 ved kommunalvalget i 2009 og ved fremtidige valg. De særlige regler vedrørende fastsættelse af mandattallet i de sønderjyske kommuner vil derfor styrke mindretallets mulighed for at opnå politisk repræsentation i de enkelte kommunalbestyrelser. Bekendtgørelsens 2-5 indeholder en nydannelse i form af regler om en tilforordnet. Det tyske mindretals partis kandidatliste vil således i de nævnte kommuner have ret til en tilforordnet, hvis mindretallet ikke opnår mindst et mandat, men opnår mindst 25 % af det antal stemmer, der svarer til den mindste kvotient, der ved valget har givet mandat. Den tilforordnede er tilforordnet i kommunalbestyrelsen og i et af den tilforordnede valgt stående udvalg. Den tilforordnede vil ikke have stemmeret, men vil i øvrigt have de rettigheder, der i lovgivningen er knyttet til medlemskab af kommunalbestyrelsen. Endvidere indeholder bekendtgørelsens 6-14 en nydannelse i form af regler om nedsættelse af et særligt udvalg til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget og de stående udvalg i sager vedrørende det tyske mindretal i Sønderjylland. Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg Kommunalbestyrelser skal således nedsætte et sådant særligt udvalg, hvis mindretallet ikke opnår et mandat eller en tilforordnet, men opnår mindst 10 % af det antal stemmer, der svarer til den mindste kvotient, der ved valget har givet mandat.
12 De særlige regler fandt anvendelse i forbindelse med kommunalvalget den 15. november 2005. Det tyske mindretals parti opnåede ved valget et mandat i Sønderborg Kommunalbestyrelse, et mandat i Tønder Kommunalbestyrelse, to mandater i Aabenraa Kommunalbestyrelse samt en tilforordnet i Haderslev Kommunalbestyrelse. Ved det seneste kommunalvalg i november 2009 fik det tyske mindretals parti to mandater i kommunalbestyrelsen i henholdsvis Aabenraa og Tønder og et mandat i såvel Haderslev og Sønderborg. Mindretallet øgede således deres samlede mandattal ved kommunalvalget i 2009 og fik egentlig medlemskab i de alle de fire kommunalbestyrelser. Regionalpolitisk deltagelse og repræsentation: Som et led i kommunalreformen skabtes nye rammer for den regionale erhvervsfremme. Lov om erhvervsfremme udmønter kommunalreformen på erhvervsområdet. Den centrale nyskabelse er de regionale vækstfora, som skal styrke de regionale betingelser for udvikling og vækst. De regionale vækstfora blev etableret den 1. april 2006. Af bemærkningerne til 11, stk. 3, i lov om erhvervsfremme fremgår, at hvis der oprettes mere end ét vækstforum i Region Syddanmark, vil økonomi- og erhvervsministeren fastsætte bestemmelser om, at det tyske mindretal i Sønderjylland skal repræsenteres med et medlem i det vækstforum, der ligger nærmest grænsen til Tyskland. Hvis der kun oprettes ét vækstforum i Region Syddanmark, får mindretallet en observatørpost heri. Region Syddanmark påtænker at oprette ét vækstforum fra 2010. Endvidere fremgår det af 8, stk. 8, i lov om erhvervsfremme, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at imødekomme et eventuelt ønske fra f.eks. det tyske mindretal om, at der nedsættes et organ til varetagelse af tværnationalt samarbejde i den dansk-tyske grænseregion Sønderjylland-Schleswig, som det tyske mindretal skal være medlem af. Region Syddanmark deltager som partner i aftalen om Region Sønderjylland-Schleswig sammen med tre regionale tyske myndigheder og de fire sønderjyske kommuner. Herudover har Region Syddanmark med delstatsregeringen for Schleswig-Holstein indgået en fælles erklæring om regionalt samarbejde, partnerskabsaftalen, som er en fornyelse af en tidligere partnerskabsaftale mellem Sønderjyllands Amt og delstatsregeringen for Schleswig- Holstein. I relation til aftalen om Region Sønderjylland-Schleswig er der nedsat en regionalforsamling. Region Syddanmark finansierer størstedelen af den danske halvdel af organisationens driftsudgifter. Partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og delstatsregeringen for Schleswig-Holstein nedsætter ikke fælles dansk-tyske organer. Møderne mellem aftalens to parter har ad-hoc deltagelse. Til den regionalforsamling, der er nedsat i relation til aftalen om Region Sønderjylland- Schleswig, udpeger det tyske mindretal ét af 11 danske medlemmer. Det bemærkes desuden, at de sønderjyske kommuner for tiden har udpeget en politisk repræsentant, som er valgt af Slesvigsk Parti.
13 Det tyske mindretal har oplyst at mindretallet i dag er repræsenteret i følgende regionale fora: Vœkstforum for Syddanmark Interreg-Udvalg Region Sønderjylland-Schleswig Dialogforum Norden TV-Syd Reprœsentantskab Dialogforum DR Syd Det tyske mindretal har udtrykt tilfredshed med ordningen. Det tyske mindretals skoler: I forbindelse med Finanslovsaftalen for 2006 blev det besluttet, at harmonisere reglerne for befordringstilskud for elever der vælger en anden skole end distriktsskolen med virkning fra skoleåret 2006/2007. Det tyske mindretal gjorde opmærksom på, at en sådan harmonisering ville få konsekvenser for det tyske mindretals skolesøgende elever, da de ofte bevæger sig over længere afstande for at komme i skole. Fra politisk side var der en erkendelse af, at det tyske mindretals familier ikke måtte blive pålagt uforholdsmæssigt større udgifter end andre familier grundet den længere skolevej. Derfor blev det i finanslovsaftalen for 2006 aftalt, at der for de tyske mindretalsskoler indførtes et egentligt betalingsloft pr. barn pr. måned og pr. familie pr. måned. Det tyske mindretal har efterfølgende udtrykt tilfredshed med den indførte ordning. Dagtilbud: Det tyske mindretal har såvel som andre leverandører af dagtilbud følgende muligheder for at oprette børnehaver (daginstitutioner): Daginstitutioner kan efter dagtilbudsloven oprettes og drives som selvejende daginstitutioner af en privat leverandør efter aftale med kommunalbestyrelsen. Den private leverandør kan for eksempel være det tyske mindretal, en organisation eller en gruppe forældre, der ønsker at etablere en selvejende daginstitution som alternativ til de kommunale institutioner i kommunen. Selvejende daginstitutioner drives af en bestyrelse. En selvejende daginstitution er ikke en del af kommunen, men en selvstændig juridisk enhed, der drives på et privatretligt grundlag i form af en aftale med kommunalbestyrelsen. Selvejende daginstitutioner er karakteriseret ved at være non-profit institutioner. Der er endvidere mulighed for, at en privat leverandør med godkendelse fra kommunen kan oprette daginstitutioner som privatinstitutioner. Modsat hvad der gælder for selvejende daginstitutioner, er der tale om en etableringsret, hvor kommunen skal godkende den private leve-
14 randør, der ønsker at drive dagtilbud, hvis privatinstitutionen lever op til centrale og kommunale godkendelseskriterier. En driftsaftale med kommunen er således ikke nødvendig. Mindretallet kan oprette daginstitutioner som privatinstitutioner eller omdanne eksisterende selvejende daginstitutioner til privatinstitutioner. For så vidt angår muligheden for at anvende institutioner på tværs af kommunegrænser, er der specifikke regler for adgangen til at vælge et dagtilbud tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig i en anden kommune. Ønsker forældre en plads i en daginstitution, der er knyttet til det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, men er der ikke et sådant tilbud i forældrenes egen kommune (opholdskommunen), kan forældrene ønske det i en anden kommune (institutionskommunen). I disse tilfælde betaler forældrene for opholdet i dagtilbuddet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens 31-34 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud i opholdskommunen. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1082 af 20. november 2009 om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester med videre (Dagtilbudsbekendtgørelsen). Ændringer i forbindelse med kommunalreformen I forbindelse med kommunalreformen blev der lavet en særregel for tilskud til de af mindretallets selvejende daginstitutioner, der vælger at omdanne sig til privatinstitutioner. Reglen skal sikre mindretallets daginstitutioner kompensation for et eventuelt reduceret tilskud, som konsekvens af institutionens beslutning om at omdanne sig til privatinstitution. Baggrunden herfor var en bekymring for, at kommunalreformen kunne få negative konsekvenser for mindretallets daginstitutioner, hvis kommunerne i forbindelse med en sammenlægning valgte at ændre på deres dagtilbudsstruktur, med en eventuel opsigelse af driftsaftalerne med institutionerne til følge. Mindretallet ville i disse tilfælde kunne omdanne sig til privatinstitution, men med en samtidig risiko for at få et mindre tilskud end det eksisterende tilskud som selvejende daginstitution. På grund af reglerne for tilskud til privatinstitutioner, der fastsætter et gennemsnitstilskud og fordi institutionerne typisk er små og forholdsvis urentable. Særreglen er fastsat i dagtilbudsbekendtgørelsen og fastlægger følgende: Omlægges en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal til en privatinstitution efter dagtilbudslovens 19, stk. 4, og er der ikke længere selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal driftstilskuddet pr. barn til privatinstitutionen ydes på grundlag af det senest kendte regnskabsår for kommunens selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal til samme aldersgruppe. I 2005, før kommunalreformen, havde det tyske mindretal i alt 22 daginstitutioner, fordelt på følgende etableringsformer: 17 selvejende daginstitutioner, 4 puljeordninger og 1 privatinstitution.
15 I 2009 har det tyske mindretal i alt 21 daginstitutioner, fordelt på følgende etableringsformer: 16 selvejende daginstitutioner, 4 puljeordninger og 1 privatinstitution. b. beskriv med samme struktur som i anbefalingen de foranstaltninger og politikker, der er taget for at gennemføre de forskellige anbefalinger fra Den Rådgivende Komités udtalelse. Beskrivelsen bør formuleres, så den på korrekt vis afspejler sammenhængen mellem de forskellige bestemmelser i rammekonventionen. Med henblik på at lette læsningen af rapporten følger besvarelsen af afsnittet II b så vidt muligt strukturen i Den Rådgivende Komités rapport. Nedenfor er Den Rådgivende Komités bemærkninger/rekommandationer anført i kursiv, hvorpå følger den danske regerings bemærkninger hertil. Overvågningsproces det bemærkes, at der ikke i Danmark blev tilrettelagt nogen speciel opfølgning med deltagelse af Den Rådgivende Komité og bredere grupper af involverede personer mellem første og anden overvågningsperiode. Sådanne opfølgningsinitiativer bidrager godt til en dialog, og det er vigtigt, at mulighederne for en sådan opfølgning i Danmark ikke forspildes i anden overvågningsperiode (punkt 6 i Den Rådgivende Komités rapport). Regeringen er positivt indstillet over for opfølgning på Danmarks tredje statsrapport, om end konkrete planer herfor må afvente Den Rådgivende Komités rapport, såvel som de endelige rekommandationer fra Ministerkomitéen. Regeringen har til sinde at fortsætte den tætte og tillidsfulde dialog med det tyske mindretal, og ønsker i videst mulig udstrækning at imødekomme de ønsker, det tyske mindretal måtte have til opfølgende aktiviteter. De generelle lovmæssige rammer Samtidig er der gennemført lovgivning, som er blevet kritiseret, fordi der er en risiko for, at den vil trække gensidig respekt, forståelse og samarbejde mellem personer, der bor i Danmark, i en negativ retning. Dette gør sig især gældende for udlændingeloven fra 2002 med senere ændringer (punkt 10 i Den Rådgivende Komités rapport). For at imødegå de anseelige indvandrings- og integrationsproblemer, som regeringen overtog i 2001, fremlagde regeringen i januar 2002 en ny udlændingepolitik, der blandt andet havde til formål at begrænse den indvandring, der sker på grundlag af asyl og familiesammenføring og i stedet søge at tiltrække udlændinge, der vil arbejde eller studere i Danmark. Herudover har regeringen indført skærpede krav til selvforsørgelse og søgt at sikre, at de flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark integreres bedre og kommer hurtigere i arbejde. Et eksempel på ændringer indført af regeringen er de skærpede betingelser for ægtefællesammenføring, der blev indført ved ændringen af udlændingeloven i 2002. Ændringen har betydet, at antallet af familiesammenførte til Danmark er faldet, og at grundlaget for integrationen af udlændinge i Danmark er blevet bedre. Et andet eksempel er reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der er blevet ændret flere gange i overensstemmelse med regeringens øgede fokus på integration. Således er det i dag et krav, at den nyankomne lever op til en integrationskontrakt, ligesom permanent
16 opholdstilladelse kan opnås efter enten tre eller fem års ophold i modsætning til normalt syv år hvis visse betingelser, der er rettet mod den enkeltes integration, er opfyldt. Samtidig har regeringen foretaget lovændringer møntet på at åbne det danske arbejdsmarked mod omverdenen for at sikre, at danske virksomheder har adgang til medarbejdere med de rette kvalifikationer. Ved at ændre indvandringsmønstrene og samtidig sikre en bedre integration af de udlændinge, der opholder sig i Danmark, har regeringen ønsket at øge graden af forståelse for og imødekommenhed over for nye borgere, der gør en indsats for at yde et positivt bidrag til det danske samfund. Artikel 3 Det skal indledningsvist bemærkes, at Danmark har identificeret det tyske mindretal i Sønderjylland som et nationalt mindretal, der er omfattet af rammekonventionen, samt at det er den danske regerings principielle opfattelse, at de folkeretlige forpligtelser, Danmark har påtaget sig i henhold til rammekonventionen, alene er knyttet til det tyske mindretal i Sønderjylland og ikke gælder i videre udstrækning. Der kan i den forbindelse henvises til det herom angivne i Danmark anden statsrapport side 4 ff. Rammekonventionens anvendelsesområde for personer Den Rådgivende Komité, mens komitéen noterer sig det manglende behov for at udstrække rammekonventionens anvendelsesområde til personer tilhørende det tyske mindretal bosat uden for Sønderjylland, finder, at rammekonventionen kunne have et anvendelsesområde uden for Sønderjylland, og anbefaler at regeringen overvejer denne mulighed (punkt 41 i den Rådgivende Komités rapport). Danmark har taget den Rådgivende Komités bemærkninger til efterretning. Den Rådgivende Komité mener, at de relevante myndigheder bør oplyse grønlændere og færinger, der bor i Danmark, om rammekonventionen. Det samme gælder for danskere, der bor i Grønland og på Færøerne. De relevante myndigheder opfordres til at fastslå, om disse grupper er interesserede i den beskyttelse, rammekonventionen giver. På baggrund af disse diskussioner opfordres de danske myndigheder til, hvis det skønnes nødvendigt, at genoverveje deres holdning til rammekonventionens anvendelsesområde for personer, der tilhører disse grupper (punkt 47 i Den Rådgivende Komités rapport). Hvad angår personer født på Færøerne eller i Grønland, som vælger at bosætte sig i Danmark, bemærker regeringen, at disse ikke registreres som gruppe eller individer efter afstamningskriterier, men nyder almindelig beskyttelse efter de nationale og internationale instrumenter, der beskytter individets rettigheder og værner mod diskrimination med videre. I forbindelse med Danmarks ratifikation af Rammekonventionen fandt Hjemmestyrerne, at Rammekonventionen ikke ville omfatte Færøerne og Grønland. Regeringen tiltrådte denne opfattelse. I forbindelse med udarbejdelsen af sin tredje statsrapport har regeringen udsendt høringer til repræsentationerne for henholdsvis Grønland og Færøerne med anmodning om bemærkninger
17 til de af Den Rådgivende Komité stillede spørgsmål vedrørende Grønland og Færøerne. Regeringen blev af Repræsentationen for Færøerne oplyst om, at antallet af personer i Danmark, der taler færøsk, var ca. 17.000. I deres svar på ovennævnte høringer gav Grønland og Færøerne ikke udtryk for at have ændret holdning til spørgsmålet om, hvorvidt rammekonventionen skal finde anvendelse på grønlændere og færinge bosat i Danmark. Personer af etnisk dansk oprindelse, der er bosat eller bosætter sig, arbejder, stifter familie med videre i Grønland og på Færøerne, kan ikke siges at have taget ophold i selvstyreområderne på grund af historiske omvæltninger, hvorfor disse personer ikke er omfattet af Rammekonventionen. I sin første udtalelse om Danmark vurderer Den Rådgivende Komité, at man på grund af den historiske tilstedeværelse af romaer i Danmark ikke på forhånd kan udelukke personer, der tilhører romasamfundet, fra personkredsen i rammekonventionens anvendelsesområde. I sin resolution udtrykte Ministerkomiteen, at emnet fortjener yderligere behandling af regeringen og de berørte parter (punkt 48-54 i Den Rådgivende Komités rapport). Indledningsvist skal det bemærkes, at Det Centrale Personregister i Danmark indeholder oplysninger om alder, køn, ægtestand, statsborgerskab, fødested, nuværende bopæl og familiemæssige forhold. Endvidere indeholder registret løbende oplysninger om fødsler, dødsfald, flytning inden for landets grænser, indvandring og udvandring. Der findes således ikke oplysninger i Det Centrale Personregister, hvormed antallet af personer, der betegner sig som romaer, kan opgøres. Den danske regering mødes jævnligt med diverse interessenter på området. Blandt andet blev der i maj 2008 i Integrationsministeriet afholdt et møde med af Józcef Berény fra Europarådet, der ønskede information om romaernes situation i Danmark. Som oplyst i Danmarks anden statsrapport i henhold til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal afholdt det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Udenrigsministeriet den 30. januar 2004 et møde med repræsentanter for den danske roma-forening Romano. På mødet redegjorde Romano for foreningens synspunkter. Foreningen blev opfordret til at fremsende skriftligt kildemateriale/dokumentation for, at der er et historisk romamindretal til stede i Danmark, hvorefter den danske regering naturligvis vil forholde sig til disse oplysninger. Der har endvidere været en efterfølgende løbende skriftlig dialog, hvori foreningen Romano er blevet opfordret til at fremsende sådant materiale. Foreningen Romano fremsendte i den forbindelse en rapport vedrørende romaernes tilstedeværelse i Danmark udarbejdet af en repræsentant for foreningen og henviste i samme forbindelse til den medfølgende litteraturliste for dokumentation. Ministerierne har på den baggrund gennemgået en lang række kilder vedrørende romaernes tilstedeværelse i Danmark gennem tiden. Ministerierne har ved indsamlingen af kilder blandt andet anvendt den af repræsentanten for foreningen Romano udarbejde litteraturliste over sådanne kilder. Det blev ikke i det gennemgåede materiale fundet dokumentation for, at der er et historisk romamindretal til stede i Danmark. Der har således alene kunne findes beskrivelser af romaers tilstedeværelse i Danmark i afgrænsede perioder. De romaer, der i dag bor i Danmark har såle-
18 des forsat efter de foreliggende oplysninger ikke en historisk eller længerevarende og sammenhængende tilknytning til Danmark, men udgøres dels af indvandrere, dels af flygtninge, og romaerne udgør på den baggrund efter den danske regerings opfattelse ikke et nationalt mindretal i Danmark. Ved brev af 11. marts 2010 er undersøgelsens konklusioner blevet forelagt for Romano foreningen i Danmark, og det blev samtidig oplyst, at såfremt foreningen Romano er interesseret i afholdelse af et møde, hvor ministerierne på ny kan gøre rede for, hvilke betingelser regeringen finder skal være tilstede, for at kunne blive betragtet som et nationalt mindretal i rammekonventionens forstand, og hvor foreningen Romano har mulighed for at fremlægge eventuelle nye oplysninger vedrørende dette spørgsmål, er de berørte ministerier indstillet på at indkalde til et sådant møde. Den Rådgivende Komité anbefaler, at myndighederne bør finde en metode, der kan tilvejebringe mere pålidelige data om etnicitet opdelt på alder, køn og bopæl, og at personer, der ønsker at indsamle og bruge sådanne data, bør få adgang til yderligere afklaring af regler, retningslinjer og undtagelser vedrørende indsamling af sådanne data (punkt 55-62 i Den Rådgivende Komités rapport). Danmarks Statistik udarbejder på baggrund af Det Centrale Personregister løbende data vedrørende alder, køn, ægtestand, statsborgerskab, fødested, nuværende bopæl og familiemæssige forhold. Endvidere indeholder registeret oplysninger om fødsler, dødsfald, flytning inden for landets grænser, indvandring og udvandring. Nogle data offentliggøres af Danmarks Statistik eller via Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, andre kan efterspørges efter behov. Som en del af overvågningen af arbejdsmarkedet har Arbejdsmarkedsstyrelsen på grundlag af lov om en Jobplan, etableret et nøgletalssystem, der viser antallet af udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark. Målingerne i systemet omfatter udenlandske borgere som i den valgte periode: har fået meddelt ophold i Danmark efter 1. januar 2004 og som fra samme virksomhed har haft en A-indkomst på mindst 1.000 kr. inden for en måned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) har en aktiv arbejdstilladelse indgår i registeret af udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere (RUT) i Danmark. Begrebet ophold omfatter opholds- og registreringsbeviser, som anvendes i Udlændingeservices udlændingestatistik i forhold til ophold efter EU-bekendtgørelsen. Begrebet arbejdstilladelse anvendes som en fælles term for opholdstilladelse/arbejdstilladelse. Disse anvendes i forhold til ophold efter udlændingeloven. Oplysninger om nationalitet vedrører personens statsborgerskab.
19 Målingen omfatter udenlandske borgere med opholdsgrundlag fra hele verdenen fordelt på borgere fra EU-lande, øvrige Europa, Nordamerika og Oceanien, Sydamerika, Afrika samt Asien. Målingerne kan fordeles på geografisk område, opholdsgrundlag, branche, år for opholdsgrundlag og nationalitet, og der sker således ikke en måling på etnicitet. Som oplyst i Danmarks anden statsrapport gælder den danske persondatalov, der bl.a. gennemfører EF-direktiv 95/46/EF det såkaldte databeskyttelsesdirektiv for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages elektronisk, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Der henvises herom til Danmarks anden statsrapport i henhold til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal. Artikel 4 Loven om ligebehandling (lov nr. 374 af 28. maj 2003) forbyder diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse i en række samfundsmæssige sammenhænge. Loven forbyder også repressalier, der skyldes klager over diskrimination. Den Rådgivende Komité anerkender, at det er for tidligt at analysere, hvordan denne nye lovgivning fungerer. Men Komitéen opfordrer myndighederne til at holde en dialog i gang med de personer og grupper, der er mest berørt af lovgivningen, som et led i en løbende evaluering af effekten af diskriminationslovgivningen og af lovgivningens bidrag til at fremme en atmosfære af tolerance og interkulturel dialog i Danmark (punkt 63-67 i Den Rådgivende Komités rapport). Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, der behandlede sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og lov om etnisk ligebehandling indtil 31. december 2008, har i perioden 2006-2008 modtaget 134 konkrete klager og iværksat 27 undersøgelser på eget initiativ. Sagerne resulterede i, at Klagekomitéen har afgivet 50 udtalelser, hvoraf den i 11 af udtalelserne fastslog, at der var sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling, mens den i 1 af udtalelserne fandt, at der var sket en overtrædelse af reglerne i ligebehandlingslovgivningen. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling er pr. 1. januar 2009 nedlagt og kompetencen til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af race og etnicitet ligger i dag i det nyoprettede Ligebehandlingsnævn. Ligebehandlingsnævnet, som blev nedsat pr. 1. januar 2009, er et fælles administrativt klagenævn, hvor borgere kan henvende sig, hvis de mener, at de er blevet forskelsbehandlet. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling både uden for arbejdsmarkedet og på arbejdsmarkedet, på de områder, hvor der i dag gælder et forbud mod forskelsbehandling. Det gælder forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse både på og uden for arbejdsmarkedet, og forskelsbehandling på grund af religion, tro, alder, handicap, seksuel orientering, politisk anskuelse, social eller national oprindelse på arbejdsmarkedet. Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afskedigelse i det omfang det følger af den lovgivning, som Ligebehandlingsnævnet kan træffe afgørelse om. Sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet bliver dog kun blive behandlet af nævnet, hvis fagforeningen ikke vil føre sagen i det fagretlige system.