Medlemsblad for Sofarækken

Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Sofarækken Nr. 58 - juni 2012 Jens Jørn Spottag Jens Jørn Spottag Et mandfolk i dansk teater og film

Se de sidste års blade i farver på www.glostrupbio.dk Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Biografforeningen Sofarækken Ansvarshavende: Arne Christensen Redaktør: Holger Pedersen redaktionen@glostrupbio.dk Eget tryk Oplag: 490 Indhold: Formandens klumme / køb et par stole Kommende film Jens Jørn Spottag Et mandfolk i dansk teater og film Fast kurs - med svinkeærinder Vi trækker det samme vejr Landskendt - de mange tv-roller Vejen til Hvidsten Midtbanespiller med ambitioner Renovering af salen 2012 3 4 6 7 10 13 14 18 21 Biografforeningen Sofarækken Formand : Arne Christensen, Højmarksvej 14, 2600 Glostrup 4363 0664 / 4061 7180 (mobil) formand@glostrupbio.dk Glostrup Bio Bryggergårdsvej 2 2600 Glostrup Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk Biografleder Lotte Warming. 4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk Støt vores samarbejdspartnere 2

Formandens klumme Ombygninger i biografen er en bekostelig affære, og er derfor gennem de senere år sket i etaper. I 2002 fik foyeren den lyse og indbydende karakter, vi kender i dag, og i 2006 var det selve salens tur til den store omgang, hvor der kom nye vægge, nyt fortæppe, ny lyd og mange andre forbedringer. Dengang var der bare ikke råd til udskiftning af stole, ny gulvbelægning og maling af loftet. Det går vi i gang med nu! Mange er glade for vores nuværende stole, som er fra den seneste store renovering - helt tilbage i 1976! Det er en lang levetid for en biografstol, der jo udsættes for lidt af hvert. De er dog ikke mere slidte, end at vi håber, de bedste af dem kan få et nyt liv - f.eks. hos jer. Biografen er lukket i perioden 11-28. juni (begge dage inkl.), hvor de forskellige grupper af håndværkere tager over, styret af vores egen dygtige arbejdsgruppe. Læs mere om alt dette bag i dette blad. Som ny formand glæder jeg mig over alt det, der går godt i biografen. Vores digitalisering er en succes, vi viser de bedste og nyeste film, og vores Filmklub for Børn og Unge er lige blevet kåret som årets filmklub i Danmark. God sommer til jer alle sammen! Arne Christensen KUN 250 kr. pr stk. Køb retro biografstole De nostalgiske stole med sæder, der kan klappes op, minder om gode, gamle dage i biffen. De bedste af dem sælges nu. Mindste salg er to sammenhængende stole, der leveres med armlæn og gavle. Kontakt biografleder Lotte Warming for at få en aftale om at prøve dem og eventuelt at reservere et par stykker eller flere. 4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk. De købte stole skal være betalt senest 10. juni, og da vi ikke har alverden af plads ud over selve salen, skal de afhentes i foyeren den 13. eller 14. juni. Vi er klar til at modtage jer disse to dage mellem 09 og 16, eller efter anden aftale. 3

Kommende film Da det ikke er muligt at vise planen for hele den periode, bladet dækker, anbefales det, at du abonnerer på vores nyhedsbrev. Se www.glostrupbio.dk. Over Kanten 7-10. juni Men i Black 3 3D 24. maj - 6. juni Agent J foretager en tidsrejse ned i 1960 erne for at forhindre en forbrydelse, der kunne have ændret verdens gang. Det lyder måske som kendt stof, men det er morsomt med MIB. Free the Mind (DOX:BIO) Kun 6. juni Dokumentarfilm med fortællingen om, hvordan en mand alene med tankens kraft ændrer ikke alene tre skadede krigsveteraners skæbne, men også skaber perspektiver for menneskeheden. Kanten er Møns Klint, hvor der sker et dramatisk selvmord - eller er det nu også det? Psykologisk thriller med Jonatan Spang, Christiane Schaumburg-Müller og Alexandre Willaume m.fl. Biografen er lukket i perio- den 11-28. juni. Vi glæder os til at vise dig en renoveret sal. Se omtale på side 22-24. 24. Ice Age 4 - På Gyngende Grund 3D 29. juni - 22. juli Scrat jagter stadig den evigt undslippende nød. Nu har hans skøre jagt konsekvenser for verden, da han udløser en kontinental naturkatastrofe, som sender vennerne ud på endnu et fantastisk eventyr. 4

Spiderman (4) 3D 3-11. juli Den fjerde i serien, men nu med et nyt hold af yngre skuespillere. En vild actionfilm er under alle omstændigheder at forvente - og så i 3D. Nobels Testamente 12-25. juli Den svenske film om kriminalreporter Annika Bengtzon (Malin Crepin) er baseret på Liza Marklunds bestseller. Den er instrueret af danske Peter Flinth og produceret af folkene bag Stieg Larssons succesfulde Millennium-filmtrilogi Batman 4 - Dark Knight Rises 3D fra 26. juli Den navnkundige Christopher Nolan har bebudet, at dette er den ultimativt sidste Batman-film fra hans hånd. Der kan forventes et storslået epos - og nu i 3D! Det skal også blive spændende at se, om man kan lade være med at følge successen med flagermusmanden op. Man kan med god grund diskutere, om dette er nummer 4 i en serie, for den første film kom i 1943, og siden er der kommer en halv snes, mange animerede, tvserier og spil - foruden tegneserien, naturligvis. Din mailadresse er vigtig for os Glostrup Bio og Sofarækken gennemfører mange aktiviteter og nogle gange med kort varsel. Det kan f.eks. være en god film, hvor vi vil invitere vores medlemmer gratis i biografen. Det kræver bare, at vi kan få fat i jer, og derfor vil vi meget gerne have jeres mailadresse til vores kartotek. Også hvis du har fået en ny mailadresse bedes du sende den til vores kasserer Flemming på mailadressen: 5 kasserer@glostrupbio.dk.

Jens Jørn Spottag Et mandfolk i dansk teater og film Det var faldet mig ind, at Jens Jørn Spottag i særlig grad har fremstillet rigtige mandfolk på film. Altså redelige, solide mandfolk og ikke machoer. Dette er dog et meget forenklet billede af den alsidige skuespiller, der især på teatret har fremstillet alle mulige typer. Nu må filmene have en vis prioritet i et biografblad, men vi kommer ikke uden om også at tale om en teater- og tvkarriere, der har været mere end almindelig alsidig. I Glostrup Bio hang denne formiddag store plakater for Hvidsten Gruppen, som havde premiere nogle dage efter interviewet. Spottags ansigt udgør det centrale element i plakaten. Et alvorligt og solidt ansigt. Allerede da han kommer ind i biografen nuancerer billedet sig. Atletisk, smilende og imødekommende. Og meget yngre og slankere end Marius Fiil i filmen. Egentlig ville han have cyklet fra Amager, hvor han bor sammen med skuespilleren Tammi Øst. Men det blev bilen i stedet, måske også fordi han skulle stå på en scene samme aften. Han skulle sammen med Ditte Hansen spille i et krævende ægteskabsdrama på Folketeatret. Som tidligere teaterregissør eller måske bare af interesse for alt med teater og film ville han gerne se en rigtig biograf fra operatørens vinkel. Efter at have hilst på biografleder Lotte fik han derfor den helt store gennemgang, som endte med, at Hvidsten Gruppen var klar på lærredet. Vi placerede os i caféen under den omtalte plakat, og med mikrofonen tændt. I en god times tid fortalte Jens Jørn Spottag løs. På én gang ligetil og meget reflekterende. Han er en god fortæller med en usædvanlig smuk stemme. Og jeg måtte da sådan set gerne kalde ham et mandfolk i dansk teater og film. 6

Fast kurs med svinkeærinder En aktiv knægt fra et godt hjem Du er født i 1957 i Odder som søn af en bagermester. Her havde du en ret ubekymret barndom med meget fodbold og knap så ivrig skolegang, har du fortalt. Sådan én, der klovnede i klassen. På grund af et problem med et sløvt øje gik du i en periode med klap for det bedste øje. Straks fik du en piratkaptajn ud af situationen. Var det lidt sådan, det startede det med at ville optræde? Det kan man på en måde godt sige. I virkeligheden kan jeg nok gå endnu længere tilbage. Når jeg begyndte at klovne i klassen, var det vist ikke så meget for at få opmærksomhed. Det var mere for at undvige de pinlige situationer, som opstod, når jeg ikke var forberedt i timerne, eller ikke var opmærksom nok. Jeg var et særdeles aktivt barn! Jeg skulle nok have været sat til at løbe en tur rundt om skolegården en gang i timen eller to! Jeg havde især i min første skoletid meget svært ved at sidde stille. Sådan har jeg det fortsat lidt. Jeg har det bedst, når jeg er i fysisk vigør. Jeg tror nok, at det er en grundfaktor for mig som menneske, at jeg ikke egner mig til bare at sidde stille og indtage lærdom. Lærdommen er nødt til at være koblet sammen med en form for fysik. Min krop skal være med i det, jeg foretager mig. Sådan er det sådan set stadigvæk. 7

Du har tidligere fortalt, at du besluttede dig for at blive skuespiller en aften, hvor du var kommet hjem fra fodbold. Fjernsynet gik, og der kørte et tv-spil, som fik dig til at tage en beslutning. Ja, mærkeligt nok! Som 12-13- årig så jeg et tv-stykke med den tyske skuespiller Ekkehard Schall i Arturo Ui af Bertold Brecht. Det er et grotesk og morsomt stykke fra 1941, der handler om en amerikansk gangster, der i virkeligheden er en parodi på Hitler. Jeg har skam også spillet Hitler en gang. Det var i et fantastisk stykke, Mein Kampf, der er skrevet af George Taboris, som døde for et par år siden. Han var jøde, og hele hans familie blev udslettet under 2. verdenskrig. Alligevel har han formået at skrive dette stykke, som selvfølgelig er en besk kommentar på denne Herr Hitler, men hvor man altså skriger af grin. Det er så vittigt skrevet. Det er noget af det skæggeste, jeg har været med til at lave på teatret. Fra da af vidste jeg dybt inde i mig selv, at det var det, jeg skulle pejle efter: At blive skuespiller. Ikke fordi det foregik med skyklapper, for jeg lavede også alle mulige andre sjove ting i de år. Jeg spillede stadig masser af fodbold og kørte på knallert. Fra teaterregissør til skuespillerelev Du begyndte også i den fysiske vinkel med teatret: Du blev teaterregissør ved Aarhus Teater, da du var 16, og derefter var det teaterskolen i Odense i 1979-83. Du havde en fast kurs mod at blive skuespiller hurtigst muligt. Jeg var egentlig skrevet op til at skulle ud at sejle for at blive uddannet som kok. Det blev så ikke til noget, fordi jeg fik jobbet som regissør. Inden jeg kom ind på skuespillerskolen, havde jeg været otte måneder på højskole, hvor jeg fik lov at lave en del teater. Det var med til at skærpe mine tanker om, at det var det, jeg ville. Så var jeg en tid tilbage på teatret igen som regissør samtidig med, at jeg læste hos Folmer Rubæk et halvt år. Jeg kom ind på teaterskolen i første hug. 8

Det var i Waage Sandøs tid som direktør. Før ham var Kai Wilton direktør, og hans kone, skuespilleren Grethe Holmer, var daglig leder af skolen i begyndelsen af min tid. Hun stoppede dog samme år, og så blev det Hans Rosenkvist. Selvfølgelig var det da godt for mig, at jeg allerede havde set det hele fra sidelinjen. Jeg havde som regissør været med til at skabe forestillingerne, hvorved jeg kom meget tæt på beslutningsprocessen. Jeg var jo med til prøverne og kiggede instruktøren over skulderen for at se, hvordan skuespillerne arbejdede. Men altså, jeg var som en tilbageholdt hest med stramme tøjler! Jeg var jo heller ikke sådan en forsigtig vårhare, men en, der allerede kendte en del til teatret. I de tre år, jeg gik på skolen, gik jeg meget op i det. Jeg var som en tør svamp, der bare havde længtes efter dette. Det var absolut en god tid for mig. Endelig rigtig skuespiller! Efter skolen var du freelance på adskillige teatre, også nogle af de små, eksperimenterende. Så blev du fastansat på Aalborg Teater i årene 1988-94. Her fik du brug for alt, hvad du havde lært. Inden Aalborg var jeg på mange mindre teatre, hvor jeg var involveret i forskellige projekter. Flere af dem var jeg selv med til at stable på benene. Jeg prøvede næsten alt i disse år fra scenografi til billetsalg. Der i Aalborg fik jeg godt nok lov at strække ud! Jeg spillede alle mulige roller i de år, også musicals og den slags. Jeg har da også forsøgt mig som instruktør på Aalborg Teater (Pinocchio, 1992). 9

Vi trækker det samme vejr Man får skærpet sin kunnen på scenen Thure Lindhardt har fortalt mig, at det var vigtigt for ham som skuespiller at stå på en scene i en stor rolle en gang om året. For at skærpe sine evner som skuespiller. Det er helt rigtigt formuleret! Mange af de skuespillere, der hovedsageligt kun laver film og tv, risikerer at glemme, hvilken disciplin, det faktisk er at lave teater. Jeg hører ofte typiske filmskuespillere, når de en sjælden gang er tilbage på brædderne, sige: Hold da op, hvor er det svært!. Og så får man oven i købet ikke ret meget i løn. Især på de små teatre er lønnen simpelthen så luset, at man dårligt kan leve af den. Man tjener meget, meget mere ved at lave film og tv. Jeg vil ikke kunne bo i mit hus med en almindelig teaterløn. Og mit hus er altså ikke en stor, prangende villa på Strandvejen. Men ja, det er rigtigt, at man får skærpet sin kunnen ved at stå på scenen, fordi det er et meget disciplineret rum, man går ind i. Hele dagen er i virkeligheden timet efter, at man går og lurer på, hvordan det mon går denne aften. Tilfredsstillelsen føles meget større ved en scenepræstation end ved film, fordi du møder dit publikum lige i det splitsekund, hvor du tænker en tanke og gør en bevægelse. Du har en bevidsthed om, at vi trækker det samme vejr i det samme rum. Vi er sammen om denne her fortælling. Publikum er afhængigt af mig, fordi de har købt billet og alt det. Men jeg er også afhængig af dem. Hvis publikum vidste, hvor stor en indflydelse, de har på, hvordan aftenen går, så tror jeg (griner), at de ville tage sig meget mere sammen og være mere nærværende. Der kan da godt være en onsdag ind imellem, hvor vi siger til os selv og hinanden: Hold da op, de bliver vist svære at slæbe op i aften!. Jeg måtte forresten midlertidigt stoppe en forestilling forleden, fordi et beruset par sad nede på første række og kommenterede alt, hvad Ditte og jeg lavede på scenen. Da der blev ro, fortsatte vi. Scener fra et Ægteskab Folketeatret 2012 Tegning Claus Seidel 10

Den syngende skuespiller Du er jo også sanger. Jeg plejer i al ydmyghed at kalde mig en syngende skuespiller, i stedet for at kalde mig sanger. Det med sangen er noget, jeg har brugt fra tid til anden. Det er dog ikke noget, jeg selv opsøger. Allerede som tredjeårselev i Odense havde jeg en større rolle i West Side Story, og i mine 6 år i Aalborg var jeg med i en masse musicals. Egentlig bryder jeg mig ikke så meget om de traditionelle musicals, der kører hele tiden. Men jeg har da været med i forskellige sangforestillinger, som har været rigtig, rigtig spændende. Fra anmeldelse: Højdepunktet er da Jens Jørn Spottag iført en udstoppet måge og et overskidt jakkesæt synger All My Loving med resigneret fortvivlelse. Foto Isak Hoffmeyer Matador på Operaen. Tommy Kenter forrest. Foto Karsten Andersen 11 For et par år siden sang jeg i Beatlesteaterkoncerten Come Together. Jeg har også lige været i Aarhus for at synge Leonard Cohen teaterkoncerten. Den kommer på Aveny T her i København til efteråret. Jeg sang da for resten også som Mads Skjern i Matador, da den gik på Operaen. Matador er sådan noget næsten helligt, som man næsten ikke kan røre ved, uden at brænde fingrene. Vi fik nu heller ikke meget ros for det! Første år var forestillingen alt for lang og løs i det. Der havde simpelthen ikke været tid nok til at sætte den op. Derimod var jeg faktisk meget stolt af musicalen, da vi spillede den året efter. Der kom fortsat mange mennesker, og de var glade men anmelderne kom jo ikke igen.

Timm Vladimir Den hudløse præstation I teatret har vi set dig som en mand i nærmest total opløsning i stykket Helmer Hardcore (Jacob Weiss, 2007). En nutidig opdatering af Ipsens over 100 år gamle Et Dukkehjem. Dette nye stykke handler om, hvad der skete med Helmer, da Nora havde forladt ham. Du kom under hele forestillingen ikke ud af det badeværelse, hvor du havde forskanset dig. Den sunde mand i opløsning. Ja, der blev der spillet rundt i alle krogene! Som skuespiller synes jeg, at det er sindssygt spændende at være så meget på slap line. Det er et hudløst portræt af en mand, der er på total deroute. Er det så en af de roller, hvor du ikke har hentet så meget stof til rollen i dig selv? Folketeatret Thomas Petri Nørrebros Teater Signe Egholm Olsen som Lisbeth Salander og Spottag som Mikael Blomkvist i Mænd, der hader Kvinder på Nørrebro Teater 2010-11. Jeg henter s gu altid noget stof i mig selv (ler hjerteligt). Men nogle gange skal man strække sig lidt længere end andre gange for at forstå det. For øjeblikket spiller jeg Scener fra et Ægteskab (af Ingmar Bergman / red.) sammen med Ditte Hansen. Der er selvfølgelig også nogle reaktionsmønstre hos ham, hvor jeg tænker, at det ikke lige var sådan, jeg selv ville reagere. Derfor må jeg anstrenge mig for at forstå, hvorfor han siger og gør sådan. Og det er en inspirationskilde for en skuespiller. Hvis en sådan rolle havde mig selv som udgangspunkt, ville den nok være røvkedelig. 12

Landskendt de mange tv-roller Man skal som regel over tv for at blive rigtig berømt. Rejseholdet, Edderkoppen, Krøniken, Ørnen, Album, Lærkevej, Lykke næsten alt, hvad der har været af tv-serier. Også f.eks. Taxa, hvor du var vognmand og bestyrelsesmedlem i Husum Taxa. Der udvikler du dig fra en pæn og stilfærdig vognmand til en mere problematisk figur. Den fik du for resten megen ros for. Men dit folkelige gennembrud kom jo i 1996 med Bryggeren. DR Det var egentlig en fin rolle, men serien blev vist ikke helt vellykket. Kasper Rostrup og Gerz Feigenberg var simpelthen kommet til at skrive for lange manuskripter. Klipningen blev for brutal. De ville have for meget med fra denne herlige tid. Det var skønt med alle disse guldalderfigurer, men fokus gled måske en smule fra hovedpersonernes udvikling, der blev for firkantet. Det er fint nok dramaturgisk, at den unge og kåde bryggersøn pakker sig mere og mere sammen, når han får ansvaret. Han bliver mere og mere ambitiøs og lidt af en stivstikker. Så skulle han så langsomt løse op for dette og blive mere rund efterhånden. Jeg mener faktisk, at vi havde lavet de scener, der kunne have blødt dette op, men de blev så åbenbart udeladt. Overgangen fra den unge til den ældre Jacobsen, hvor Frits Helmuth tog over, var også meget lidt troværdigt. Måske handlede det for meget om at holde den stramme plan med så stor en historie. Hvert afsnit skulle partout vare godt 57 minutter. Lars von Trier kunne godt få lov at lave afsnittene af Riget med forskellig længde. For resten skulle jeg have været med i et tredje afsnit af Riget. Jeg skulle have spillet advokat for den fejlopererede pige, Laura. Men så døde Fru Drusse (Kirsten Rolffes / red.), og så blev denne tredje del, der skulle have afrundet det hele, aldrig til noget. 13

Hansen.Hansen.com En teaterrolle, som vi ikke kan komme udenom, er titelfiguren i Woyzeck, der startede på Betty Nansen og nåede rundt i meget af verden. Det var noget, der rykkede! Det var sindssygt spændende. Det var sådan set ikke noget specielt rart møde med instruktøren Robert Wilson. Han var ekstremt autoritær, men han havde noget at have det i. Der var nu ikke nogen omklamring fra hans side det var bare ham, der bestemte. Han skabte et helt særligt univers. I en periode på mere end tre år var jeg med i denne forestilling rundt omkring i store dele af verden. Bortset fra den sidste tur til Japan, hvor jeg var optaget af noget andet. Jeg har spillet rollen 265 gange! Vejen til Hvidsten Debut og gennembrud I 1978 havde du så din debut på film. Det var en lille rolle som politimand i Én Gang Strømer (Anders Refn). Faktisk var der en lille rolle i en tv-film før. På rollelisten her var bl.a. Mime Fønss og Tammi Øst. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, den hed Filmoperatøren. Den foregik i hvert fald omkring en biograf, og Ole Meyer spillede filmoperatøren. Det må have været lige omkring den tid, hvor jeg blev færdig på teaterskolen. Så det var både teater og film lige fra start. I Odense havde vi ellers overhovedet ikke beskæftiget os med film- og tv-mediet. Dansk film var altså også noget skidt i de år. Der var virkelig langt mellem de gode film. Det var slet ikke med i mine overvejelser at lave noget særligt på film dengang. 14

Så kommer der alligevel gang i filmkarrieren, og med Sort Høst (1993, Anders Refn) får du et gennembrud som filmskuespiller. Anmelderen taler om viril farlighed og sammenbidt skarphed hos denne godsforvalter. Ja, han er en meget enkel mand, denne forvalter. Når jeg tænker tilbage, handler filmen om en fuldstændig dysfunktionel herregårdsfamilie, som går til i uduelighed og råddenskab. Jeg var til casting på rollen, men fik den ikke i første omgang. Refn syntes alligevel ikke, at jeg var den rigtige jeg var ikke skarp eller farlig nok. Så skrev jeg til ham, at jeg altså betragter mig selv som skuespiller. Hvis instruktøren beder mig om at være skarpere eller ondere, så har jeg altså lært også at præstere det. Det er en del af det at være skuespiller, at påtage sig andres mønstre og eksponere det ud. Så skrev han tilbage, at rollen var min! De der konfrontationer omkring det faglige, har jeg ikke problemer med. Omkring det følelsesmæssige og private kan jeg godt være meget blød, men jeg går nødig på kompromis med mit fag. Siden har du blandt andet været med i Inkasso, Kongekabale, Silkevejen, Den Sorte Madonna, Anja & Victor, Lille Soldat, Blå Mænd, Frygtelig Lykkelig, To Verdener og ID:A. Hvidsten Gruppen usædvanligt samspil Hvidsten Gruppen, som vi skal i gang med at køre nu! Den forventer vi os meget af. Denne rolle er sammen med To Verdener og Drømmen blandt de filmroller, jeg selv synes, lykkedes bedst. Rollen var også interessant på grund af den måde, vi filmede på. Vi lavede en historisk film med en næsten dokumentarisk kameraføring. Det er rigtig godt tænkt. Zentropa 15

I den slags historiske film er det mest almindeligt, at man skal stå på et mærke på gulvet for derefter at bevæge sig hen på et andet mærke. Den form for disciplin har jeg det også fint med, men her gjorde vi det på en anden måde, så scenerne kom til at virke meget mere naturlige. Så organiske. Vi gik i gang med optagelsen meget hurtigt og uden ret lang forberedelse. Der var jo også uprøvede kræfter med, hvoraf nogle aldrig havde stået foran et kamera før. De kunne bare fokusere på at gå ind foran kameraet og være sammen med os andre. Det var så fotografens opgave at fokusere på os. Alle spillede godt og troværdigt efter min mening. Anne-Grethe Bjarup Riis var som instruktør ansvarlig for, at dette specielle koncept fungerede. At filmen fik en speciel, lavmælt tone, særligt omkring familien. Den erfarne Anders Refn var med som teknisk instruktør. Han skulle klippe den senere, så han var undervejs garant for, at alt kom i hus. Morfar og Gulle. Aarhus Stiftstidende I 1942 var der 300 gæster med til Gudrun og Marius Fiils sølvbryllup. Filmbilleder Zentropa 16

Krig og forsoning Jeg synes, det er vigtigt at lave en film om almindelige menneskers store beslutninger. Om hvorvidt man overhovedet skal involvere sig. Står man udenfor og tier og tåler, eller går man ind i kampen. Det handler også om det at give noget til fællesskabet, frem for at eksponere sig selv. Det passer alt sammen godt ind i mit verdensbillede. Jeg syntes også, at det var vigtigt at få forsoningen med som en afrunding i filmen. Som når Marius til sidst evner at give den unge tyske soldat et kram for at markere, at det ikke er den enkelte tysker eller det tyske folk, vi hader. Vi hader bare den idiot med overskægget og hans kumpaner. Der er jo intet formål i at få hadet til tyskerne til at flamme yderligere op. Det har man måttet leve med i mange år efter besættelsen, og det har afskåret mange danskere fra at have kontakt med et stort, kulturelt folkefærd. Personligt tror jeg meget på Det Europæiske Hus. Min holdning går mere og mere i retning af at være europæer frem for snævert national. Før i tiden, f.eks. på Struensee s tid, var det nationale det danske undertrykt. Dengang var det nationale frihedsbærende, nu synes jeg nærmest, det er begrænsende. Jeg synes, vi skal række hånden frem over grænserne, i stedet for at forskanse os bag mure. 17

Midtbanespiller med ambitioner Jeg har det godt i maskinrummet Du har betegnet dig selv som mere en midtbanespiller end en angriber, der bare går og venter på en god aflevering. Det har jeg slet ikke tålmodighed til. Jeg vil være i maskinrummet. Jeg tror, det hænger sammen med ens udgangspunkt det man kommer til livet med. Den energi, man har. Noget af det, jeg har med mig, er lysten til at være der, hvor beslutningerne bliver taget. Hvor jeg ikke står og fedter med nogle ubetydelige ting, men er med der, hvor det virkelig rykker. Men det behøver ikke lige være hovedrollen? Ikke nødvendigvis, men jeg skal bestemt ikke snakke uden om, at jeg virkelig er et konkurrencemenneske. Jeg viger gerne pladsen en gang i mellem. Hvis jeg så kan mærke, at de, der så har fået førertrøjen på, ikke tager rollen alvorlig nok, er jeg ubønhørlig i min kritik. I arbejdssammenhænge kan jeg vist godt være en hård nyser, tror jeg. Jeg bliver utålmodig med andre mennesker, der ikke tager den chance, de nu har fået. Hvis de fedtspiller lidt med tingene. Det kan også godt gå ud over nogle af instruktørerne. Jeg har selvfølgelig ikke noget imod, at instruktøren bestemmer, hvor jeg skal gå og stå, hvis jeg har en fornemmelse af, at de har forstand på det. Men hvis de puster sig op og bliver en hul autoritet, kommer jeg hurtigt op i det røde felt! Der er ikke noget, jeg kan blive mere forbandet over end hule autoriteter. 18

En instruktør i maven Kunne du tænke dig at bytte rolle - altså selv at blive instruktør? Jeg har faktisk instrueret 6-7 gange, og det er noget, som jeg meget ofte tænker på at tage op igen. Men nu har der i en lang periode været så meget fokus på skuespilleriet. Som instruktør vil jeg måske være lidt atypisk i forhold til andre skuespillere, der også instruerer. Det vil ikke så meget være det psykologiske ved skuespillerens arbejde, jeg ville gå op i. Jeg ville være mere interesseret i det formmæssige. Jeg vil ikke egne mig til at stå med to skuespillere i et sort rum og være intiminstruktør. Som skuespiller vil jeg selv gerne selv have et rum, hvor jeg kan være til. Så kan jeg jo præsentere nogle idéer for en instruktør, der naturligvis har ansvaret for helheden. Hvis jeg nogle gange kan blive lidt træt af min metier som skuespiller, er det, når andre har alt for mange meninger om mig. Ikke nogen filmskurk endnu da Du har spillet alt muligt på teatrene, men du har egentlig aldrig spillet decideret skurk på film? Måske nok ikke på film. Men nu er det jo ofte sådan, at ens spekter som skuespiller er meget større og bedre udnyttet, når man laver teater. Her skal man helst kunne spille det hele. Man er på teatret ikke så begrænset af sit umiddelbare fysiognomi, men kan mere transformere sig på teatret. Også fordi man simpelthen har mere tid til at gøre det. Der er normalt en 6-8 uger til at forme en karakter til store forestillinger. På film er det sjældent, man laver meget store forandringer i sit udseende. Det er der i hvert fald herhjemme ikke meget tradition for. På film bliver man nok mere castet som en type. Hvis vi får lov til det som skuespillere, rummer vi som regel mange flere facetter end dem, som vi umiddelbart bruger. På film bliver jeg ofte castet til de der mandfolk, du taler om. De der mænd ovre i den mere stabile afdeling. Det har noget at gøre med ens stemmeføring, ens umiddelbare fysiognomi, som måske kan vække fortrolighed. Det er jo det, man kommer med det man har med sig hjemmefra. Den maske, man umiddelbart har på overfor andre mennesker, er ofte den, man bliver castet på, når det drejer sig om film. Som udgangspunkt har jeg den tanke, at jeg skal kunne spille alting. 19

Ambitioner, applaus og priser Det var ikke det med applausen, der lokkede i sin tid? Nej, det er ikke det ekshibitionistiske, der trækker. Jeg kan da godt lide anerkendelsen jeg er en hund efter anerkendelse! Men det skal ikke være anerkendelse for at være kendt, men for at være dygtig. Jeg bliver da meget glad, når folk siger, at jeg er en dygtig skuespiller. Efterhånden kom de store anerkendelser. Lauritzenprisen på 100.000 kroner fik du i 2001, og Poul Reumerts Minde- og Rejselegat på 50.000 samme år og adskillige andre. Og så har du opnået flere filmnomineringer og fik endelig en Robert for bedste birolle i To Verdener (2009). Ja, jeg har fået priser både før og efter, men der i 2001 var det jo helt vildt! Desværre var det lige året før, sådanne legater blev skattefrie! Mindelegatet rejste jeg op med familien i en autocamper i Frankrig i tre uger. Jeg kan huske fra starten af min tid som skuespiller, at jeg gerne ville fremstå som klog. Det er så igen noget tematisk omkring det med min skolegang, hvor jeg ofte blev dykket. Der har været et opgør i mig, som jeg har været nødt til at tage faktisk hele mit liv. Et opgør med at tro, at jeg ikke er så intellektuelt begavet. Og det passer jo ikke. Hvis indlæringen som sagt kobles med en kropslig ting, kan jeg sagtens tilegne mig viden. I dag læser jeg masser af bøger og betragtes vist af mange som rimeligt velformuleret. BILLED-BLADET Hanne Juul 20 Aarhus Stiftstidende

Hvad blev der af klassens klovn? Du har været advokat, statsminister, politimester og sågar konge på film. Som oftest i alvorlige roller. Kommer vi til at se dig i noget sjovt en dag? Det håber jeg fan me da! På teatret har jeg lavet utroligt meget forskelligt også tant og fjas men på film har det været lidt mere ensartet. Jeg vil da gerne spille noget, der bare er sjovt. Men igen er det det med castingen, når det gælder film. Hvad folk synes, jeg skal spille. Alle de der mappedyr, jeg har spillet sagførere og statsministre og den slags der er ikke noget, der ligger mig mere fjernt i virkeligheden. Man kan jo komme i den situation, at man selv må sørge for at komme til at spille noget sjovt (griner). I over en time har den mand, der helst vil være fysisk aktiv, tålmodigt siddet i biografens café og fortalt om sig selv. Eller rettere, han har fortalt om sin metier - om skuespilleren Jens Jørn Spottag. Biografen er sjældent helt i ro. Ud over Lotte, der rumsterer ovenpå, kommer rengøringsfolkene pludseligt med et muntert hej ind ad døren. Vi, der har vores hyppige gang i biografen, synes, den er hyggelig og noget helt for sig. Det samme gav Jens Jørn (som det efterhånden er blevet til) også udtryk for - og det var ikke skuespil! I De Vilde Svaner (Peter Flinth, 2009) var du kongen, og dronningen - altså Dronning Margrethe, stod for scenografien. Vi spillede det meste af tiden foran en greenscreen uden ret mange rekvisitter. Så blev dronningens såkaldte decoupager lagt på bagefter. Dronningen var meget skøn, og hun sprang rundt som et glad lille kid sådan som man har set hende som barn i tv. Alt dette officielle var væk, og hun havde bare en praktisk, blå heldragt på. Hun var med over det hele og havde en mening om alt muligt. Det Kgl. Teater De Tre Musketerer i Ulvedalene 2010. Spottag spillede den følsomme og drikfældige slagsbror, Athos. Spillede og spillede Ja, det er ikke en forestilling, hvor man kan lave de finere ting som skuespiller. Men selvfølgelig er der også skuespil i sådan en rolle. Der var faktisk tale om, hvad man kan kalde et meget storladent og professionelt egnsspil. Det var også rigtig sjovt at prøve at ride, det har jeg ikke gjort før. Der er heller ikke skuespil, at redaktøren hyggede sig gevaldigt i selskab med den sympatiske skuespiller. 21