4.0 Indledning 4.0 Indledning Der er et yndigt land står der i vor Planstrategi - det står med brede bøge. Her på Langeland vokser det danske bøgetræ helt ud i kystlinjen og gav inspiration til Danmarks nationalsang som er skrevet af Adam Oehlenschläger. I Stengade Skov på Østlangeland, står et 200 år gammelt bøgetræ, Oehlenschlägers Bøg, opkaldt efter Adam Oehlenschläger. Allerede i 1804 havde Oehlenschläger et rigtigt godt blik for naturen som en af de væsentligste styrker ved Langeland og Strynø. Også i dag oplever vi naturen og mangfoldighederne på øen f.eks: Langelandske naturoplevelser med en lang række beskyttede naturformer som er tilgængelige for turister og borgere Kunst Og Natur i slotsparken ved Tranekær Slot Langelandsfestivalen. Danmark største havefest. Musikfestival som løber af stablen i slutningen af juli hvert år Øhavets Smakkecenter på Strynø med sejlads, kurser, oplevelser Attraktive havnemiljøer i nord og syd Bådudlejning nord, midt og syd Attraktive badestrande med Blå Flag og handicapvenlige miljøer Attraktive primitive overnatningsmuligheder i Skov- og Naturstyrelsens naturområder Naturturisme i Det Sydfynske Øhav. Øhavssti, en vandresti på midt- og nordøen, som er tilgængelig året rundt Miljø i købstaden Rudkøbing og de omkringliggende mindre bysamfund Kulturhistorie med mange spændende bygninger og bygningsmiljøer Filmlocations. Film optaget på Langeland er f.eks Hævnen og Livsens ondskab Bredt udvalg af overnatningsmuligheder som hoteller, kroer, bondegårdsferie, vandrerhjem, campingpladser, lystbådehavne og primitive overnatningspladser. Aktiviteter f.eks.: Øhavsmuseet Skovsgaard Gods. Danmarks Naturfonds økologiske gods og museum Langelandsfortet. Koldkrigsmuseum med kanoner, ubåd, bunkers og fly fra en vigtig periode i verdenshistorien TICKON. Tranekær Internationale Center for Det er kommunalbestyrelsens mål at der skal sikres såvel det uorganiserede som det organiserede friluftsliv gode udviklingsmuligheder i det åbne land at der skal skabes rammer for en forøgelse af turismen at udviklingen på ferie- og fritidsområdet i det væsentlige skal ske på en sådan måde, at natur-, miljø- og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles at der i forbindelse med den fysiske planlægning udpeges særlige områder til ferie- og fritidsformål, herunder at der tages særlige hensyn til den omkringliggende natur og kulturarv at øhavet og den omkringliggende natur på en hensynsfuld måde i endnu højere grad kan danne ramme for de gode oplevelser at udviklingen endvidere skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige aktiviteter at styrke og udbygge kulturarvsmiljøer i kraft af fortælleoplevelser 52
4.0 Indledning at fastholde detailhandel i Rudkøbings centrum så synergien mellem købstad, kulturhistorie, gågademiljø, oplevelsesmiljø og dagligvarehandel kan understøtte hinanden optimalt set i en turistmæssig vinkel. Sammenhængende turist politiske overvejelser Afsnit 4.0 til 4.5 beskriver de sammenhængende turistpolitiske overvejelser og er Langeland Kommunes strategi og mål for den turistmæssige udvikling på Langeland. Behovet for sammenhængende turistpolitiske overvejelser har udspring i at størstedelen af Langeland Kommune er omfattet af kystnærhedszonen og dermed omfattet af planlovens regler om lokalisering af ferie og fritidsbebyggelse (planloven 5 b, stk. 1, nr. 4). I den sammenhæng er der udpeget arealer til ferieog fritidsanlæg inden for kystnærhedszone. Disse arealer er eksisterende arealer overført fra Kommuneplan 2009-2021. På grundlag af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser er der fremlagt forslag til arealændring øst for Ristinge Campingplads inden for kystnærhedszonen. Det er som udgangspunkt i planlovens forstand et nyt område men er rent indholdsmæssigt et arealudlæg som bekræfter den nuværende anvendelse som rekreativt område. Arealet har i en lang årrække været anvendt rekreativt. Mere herom under 4.3.3 Campingpladser og i rammebestemmelsernes afsnit 9.F. (ferie og fritidsområder). Emmerbølle Strand Camping De turistpolitiske overvejelser skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats for at fremme turisme, bosætning, erhvervsliv, herunder detailhandel i Langeland Kommune. Øvrige indsatser beskrives i andre dele af kommuneplanen og i særskilte indsatsområder f.eks. Landdistriktspolitik, planlægning for digital infrastruktur (Masteplan) og helt nyt afsnit om landskab. 53
4.0 Indledning Redegørelse Det langelandske landskab, bl.a. med dets langstrakte kyster, rummer fundamentalt set gode forudsætninger for fritidsaktiviteter og en fortsat udbygning af turismen. Fælles for alle disse aktiviteter er imidlertid, at de sammen med andre aktiviteter konkurrerer om anvendelsen af det åbne land og dets forskelligartede ressourcer. Der er stadig plads til udvikling, men de forskellige aktiviteter giver bl.a. anledning til et pres på naturområderne, som typisk tiltrækker såvel friluftslivet som turismen, og hvor også en række støjende anlæg traditionelt er blevet placeret. Med et stigende aktivitetsniveau, stadig nye aktiviteter og et spinkelt naturgrundlag på landsiden er der udfordringer i den fremtidige anvendelse. Særligt for turismens vedkommende gør der sig yderligere det forhold gældende, at denne i vidt omfang koncentrerer sig om de kystnære områder. Disse områder har i national sammenhæng en særlig status, og der er i planloven særlige bestemmelser for den kystnære 3 km zone, som dækker det meste af Langeland. Kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på, at der i dag både er behov for aktiv planlægning og for aktivt at investere i en genopretning/udbygning af natur-, miljø- og kulturressourcerne, så udviklingen på ferie- og fritidsområdet kan foregå på et bæredygtigt grundlag. Redegørelse for de enkelte områders potentialer, benyttelse og sammenhæng med øvrige aktiviteter er beskrevet i de særskilte følgende afsnit. 54
4.1 Turisme 4.1 Turisme / Turistpolitiske overvejelser Alt tyder på at oplevelsesøkonomien, herunder turismen, i de kommende år vil få en væsentligt stigende økonomisk betydning i samfundet. Langeland er som udkantskommune i meget høj grad afhængig af turismen. Der er en række af indikatorer som understøtter dette. F.eks. har detail- og dagligvarehandlen en dækningsgrad på langt over 100 %. Det betyder at butikshandlen dækker andet end de fastboende, nemlig turister. Den strategiske overvejelse er derfor at fastholde detailhandel i Rudkøbings centrum så synergien mellem købstad, kulturhistorie, gågademiljø, oplevelsesmiljø, dagligvarehandel og turisme er optimal. Derved sikres at der kommer flest mulig turister til købstaden Rudkøbing i stedet for at de søge til f.eks. Svendborg. Turistpolitikken vil ændre sig løbende i takt med konjunktursvingninger, kunders ønsker og Langelands muligheder. Et fast holdepunkt vil dog være det langelandske natur- og kulturmiljø som skal beskyttes og opleves. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser vil være et fast tema ved kommende revisioner af kommuneplanen. Seneste statistik fra Visit Denmark understøtter at en større del af den samlede beskæftigelse kommer fra turisme. Langeland er blandt de kommuner som ermest afhængige af turismens effekter, idet 12,6 % af alle jobs (årsværk) er skabt af turismen. Til sammenligning er det i Svendborg 4,1 % og på Ærø 5,0 %. En aktiv turismepolitik kan derfor være en stor del af Langelands økonomiske overlevelsesmulighed som selvstændig kommune. Antal årsværk skabt af turismen Kilde: Visit Denmark 2013 55
4.1 Turisme Den turismeskabte værditilvækst udgør ca. 294 mio. kr. svarende til 11,8 % af den samlede værditilvækst på Langeland. Til sammenligning har Svendborg en turismeskabt værditilvækst på 2,6 % og Ærø 4,6 %. Afsnittet omkring turisme er første del af en aktiv satsning på turister med behørig hensyntagen til benyttelse og beskyttelse af befolkningen, naturområder og erhvervsinteresser. Kysterne og havet danner baggrund for en lang række aktiviteter som f.eks. fiskeri, badning, dykning og sejlads. Kysterne og havet udgør også grundlaget for et rigt dyreliv, som giver mulighed for store naturoplevelser. Det er kommunalbestyrelsens mål at Langelands stærke sider og udviklingspotentialer inden for turisme, herunder erhvervsturisme, tematurisme og oplevelsesturisme skal styrkes og udnyttes til gavn for en positiv udvikling i området at Langelands position som en betydende turistdestination skal fastholdes og styrkes at der skal foreligge muligheder for en væsentlig udvidelse af overnatningskapaciteten på Langeland at eksisterende overnatningsfaciliteter såsom hoteller, feriecentre, campingpladser sikres gode udvidelsesmuligheder at give turismen vækstmuligheder ved at understøtte samarbejde og netværksdannelse på tværs af turismeerhverv, detailhandel og eventudbydere at fastholde detailhandel i Rudkøbings centrum så synergien mellem købstad, kulturhistorie, gågademiljø, oplevelsesmiljø og dagligvarehandel kan understøtte hinanden optimalt set i turistmæssig vinkel at udviklingen af turismen i det væsentlige skal ske på en sådan måde, at natur-, miljø- og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles at udviklingen endvidere skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige aktiviteter. Redegørelse Øerne i havet tilføjer turismen en væsentlig dimension, ikke mindst hvad angår Det Sydfynske Øhav med de mange tætliggende beboede øer, der hver for sig har deres særpræg og specielle kulturmæssige særkender. I baglandet til kysterne finder man bl.a. de mange landsbyer og hovedgårde, som præger det fynske kulturlandskab. Langeland har lange kystlinier, øhavet, kystkulturmiljøerne, rigt repræsenterede internationale naturområder i havet omkring Langeland, varierede landskaber, byerne, mange kulturmiljøer spændende fra velbevarede landsbyer og hovedgårdslandskaber til de mange små intime kystkulturmiljøer. Nogle af disse er meget velbevarede og udgør en anden væsentlig parameter for turismen, nemlig kultur og kulturhistorie. Langeland rummer således fundamentalt set gode forudsætninger for en fortsat udbygning af turismen. Størstedelen af Langland er beliggende i kystnært område, som i national sammenhæng har en særlig status. Der er således i planloven særlige bestemmelser for den kystnære zone. Mange steder er der muligheder for at udbygge turismen uden væsentlige negative konsekvenser, bl.a. ved tilpasninger og udbygninger ved eksisterende arealudlæg og arealudlæg i byzone og i byudviklingsarealer. Turismen konkurrerer i øvrigt generelt med andre aktiviteter om anvendelsen af det åbne land og dets forskelligartede ressourcer, såsom kyster, natur, landskab, miljø, kulturværdier og dyrkningsjorder. Det langelandske kulturlandskab udnyttes således i dag meget intensivt. Langeland har generelt gode landbrugsjorder, en god andel af skov samt store sammenhængende naturområder, både i et nationalt perspektiv og i internationalt perspektiv. Naturressourcer er flere steder sårbare overfor øgede rekreative, herunder turistmæssige, aktiviteter. Potentielle konflikter med f.eks. naturinteresser kan løses gennem udbygning af naturgrundlaget med flere nye besøgsområder, hvorved presset på ressourcerne spredes over flere lokaliteter og dermed ikke overstiger et acceptabelt niveau. Dette fordrer, at fokus fastholdes på en styrket indsats på naturforvaltningsområdet. Såfremt dette sker, er der rum for en væsentlig udbygning af turismen, uden at væksten tilsidesætter et bæredygtighedsprincip. 56
4.1 Turisme De langelandske byer har mange tilbud. Senest er der åbnet et bowlingcenter og motionscenter i Snøde. Bagenkop Årets landsby i 2011 udvikler sig stærkt med et aktivt havnemiljø, havnefest og motionscenter. Lohals markerer sig med aktiv campingplads, årligt tilbagevendende festival og havnemiljø. Rudkøbing har mange kvaliteter at tilbyde turisterne inden for kultur, shopping og gastronomi, især fordi der lægges vægt på at fastholde købstaden Rudkøbing som en attraktiv handelsby. Langelandsfestivallen er den største enkeltstående musikbegivenhed på Langeland. Den er med til at sætte Langeland på Danmarkskortet og giver et væsentligt input til handelslivet. Mange festivaldeltagere vender tilbage til øen enten som turister eller som fastboende. Festivallen giver sammenhold og styrker det lokale foreningsliv og mulighed for fortsat udfoldelse af aktiviteter til gavn for foreningslivet og turismen. Turister Der var i 2012 44.747.923 turist-overnatninger i Danmark og stort set det samme i 2008. I perioden mellem 2008 og 2012 har der været et svagt fald især i årene 2009 og 2010. Landsdækkende skyldes det især manglende gæster fra Norge, Sverige og Tyskland. På Langeland var der i 2012 505.647 overnatninger. Tallene viser en positiv udvikling fra 2009 og frem til 2012. Der ligger store åbne potentialer for udvikling på området, fordi Langeland har et meget bredt spekter af oplevelsesmuligheder til rådighed. Der er flere faktorer og tendenser som peger i retning af, at turismen har stor sammenhæng med Langelands eksistensgrundlag. Det være sig bl.a. omsætning i detailhandlen som er den største i det fynske område målt pr. indbygger samt en dækningsgrad på sommerhusudlejning, som ligger dobbelt så højt som landsgennemsnittet. Der har tidligere ikke eksisteret samlede tal for turismens andel af overnatning og økonomiske udkomme på Langeland. Visit Denmark har for Udvikling Fyn og de fynske kommuner set på turismens økonomiske betydning for destination Fyn. I statistikkerne er der desuden opgørelse af overnatningstal og branchetal især for året 2012. Visit Denmark s statistik peger på den række økonomiske faktorer som sammenlagt med detailhandlen, landskab og udbud af oplevelser i det sydfynske peger i samme retning, nemlig at turisme er af afgørende betydning for Langeland. I de sydfynske øhavskommuner Fåborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland skønnes der at være ca. 4.000 campingenheder, 900 sengepladser på feriecentre og en hotelkapacitet på ca. 800 sengepladser. Der er ca. 4.000 sommerhuse i området og over halvdelen ligger på Langeland. Udvikling i antal kommercielle overnatninger i landsdel Fyn Kilde: Visit Denmark 2013 57
4.1 Turisme Indtægter og aktiviteter Turismeforbruget på Langeland udgjorde ca. 538 mio. kr. i 2011. På Fyn udgør turismeforbruget ca. 1.531 mio. kr i Odense, 771 mio. kr. i Svendborg og 119 mio. kr. på Ærø. Forbruget er som udgangspunkt opgjort som turisternes direkte forbrug i områdets virksomheder. F.eks. overnatning, restaurant, transport, detailhandel, kultur og forlystelse. Af tallene i tabellen til højre kan man udlede at størstedelen af turismeforbruget stammer fra danske turister (69,5 %) og tyske turister (22,3 %). Turismeforbruget fordelt på nationaliteter Kilde: Visit Denmark 2013 58
4.1 Turisme Kystturisternes aktiviteter i Danmark Kilde: Visit Denmark Samtidig med de positive tal og statistikker er det kendetegnende at der er en høj koncentration af gæster på især campingpladser og i lejede sommerhuse og det er ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. Langeland har derfor en udfordring i at skabe vækst i turismen især uden for sommermånederne og benytte landskab og kystlandskab til at skabe denne vækst i en bevidsthed om hvad turisterne ønsker og hvad naturen kan rumme. 59
4.2 Friluftsliv 4.2 Friluftsliv Det Sydfynske Øhav er det stærke brand som er med til at give Langeland Kommune en rigtigt god mulighed for at vise naturen frem. Det giver kraft til friluftslivet med øgede muligheder men også udfordringer med benyttelse / beskyttelse af vor natur. En stor del af Langeland og Strynø er omgivet af beskyttet natur og størstedelen af Langeland er beliggende i kystnærhedszonen. Langeland Kommune har den længste kyststrækning blandt regionens kommuner set i forhold til indbyggere. Forholdsvis lukkede og meget attraktive farvande med småøer mod vest og en åben kyststrækning mod nord, øst og syd. Dertil kommer varierede kulturlandskaber og en spændende geologi med mange hatbakker. Langeland har således et stort potentiale for friluftslivet både brugs- og oplevelsesmæssigt. Antallet af formidlede stiforløb (både offentlige og private) er begrænset, uanset at der er sket en vis vækst heri de senere år både på offentligt og privat initiativ. Gennemførelse af Øhavsstien har bragt Langeland på landkortet som et godt udgangspunkt for spændende naturoplevelser. Det er kommunalbestyrelsens mål at udbygge og sikre et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder på Langeland for såvel det uorganiserede som det foreningsbaserede friluftsliv, der dyrker særlige interesser i naturen at udarbejde en plan for sikring og udbygning af offentlighedens adgang til både det åbne land og kysten. Dette skal ske på et bæredygtigt grundlag og skal sammentænkes med stinet, opholdsarealer, pladser til isætning af kajakker m.m. at friluftslivets muligheder skal styrkes på et bæredygtigt grundlag både i forhold til naturværdierne i landskabet og i forhold til lodsejere, samt i en indbyrdes afvejning mellem forskellige typer af friluftsinteresser, hvor disse måtte være modstridende. Redegørelse Udfoldelsesmulighederne på private arealer er i respekt for den private ejendomsret og efter lovgivningen mere begrænsede end på offentlige arealer. En nyligt vedtagen ændring af naturbeskyttelsesloven har i hovedtrækkene fastholdt de hidtidige adgangsbestemmelser. Væsentligt nyt er dog, at mulighederne for fortsat at nedlægge markveje, herunder adgangsveje til skove, er blevet begrænset, hvis disse har betydning for friluftslivet. Fremme af udfoldelsesmulighederne for friluftslivet på land i forhold til i dag, herunder løsninger på eventuelle konflikter mellem forskellige interessegrupper, vil på Langeland uvægerligt berøre private lodsejeres ejendom i det omfang faciliteterne ikke udbygges gennem offentlige erhvervelser af ejendom. Til vands er der generelt fri færdsel med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder. Friluftsmuligheder til søs er på Langeland derfor særdeles gode også grundet mange lukkede og lavvandede farvande. Dette giver gode betingelser for mange typer af søsport. En række motoriserede søsportsaktiviteter er i vækst i disse år. Visse steder kan det give anledning til konflikter i forhold til naturgrundlaget, men det kan konstateres også at give anledning til interessemodsætninger i forhold til andre rekreative aktiviteter, såsom f.eks. sejlsport og almindelige strandophold. Fra flere sider peges der på et behov for afklaring af strategier og handling, som klart indeholder prioriteringer i forhold til den profil, man i det fynske og ikke mindst på Langeland ønsker at satse på omkring udvikling af søsportsaktiviteter. Kommunalbestyrelsens målsætning omkring søsportsaktiviteter beskrives under pkt. 4.3 Placering af ferie- og fritidsanlæg og under pkt. 4.4 Støjende fritidsaktiviteter. Naturturisme I/S Naturturisme I/S er et kommunalt interessentskab ejet af de fire syd- og midtfynske kommuner Langeland, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø. På baggrund af de gode erfaringer og resultater med Mål 2 projektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" har de fire kommuner besluttet at videreudvikle områdets potentialer inden for natur og kultur- 60
4.2 Friluftsliv miljøer for at styrke turismen og bosætningen. Gennem Naturturisme I/S har kommunerne fastholdt det tværkommunale ejerskab, men har udvidet bestyrelsens deltagerkreds for at få et bredere ejerskab til projektet. Naturturisme I/S formål er at styrke turisterhvervets udviklingsmuligheder gennem tiltag, der forbedrer områdets kvaliteter inden for natur og kulturhistoriske oplevelser. Interessentskabet skal ligeledes styrke grundlaget for kommunernes arbejde for en større bosætning i området. Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til lokalbefolkningens og naturens interesser. Naturturisme I/S danner rammerne for et bredt samarbejde som kan skabe en målrettet produktudvikling af oplevelser og aktiviteter i naturen, kulturmiljøer og landskabet generelt. Indsatsen sker på tværs af kommunegrænser, fag- og erhvervsområder. Øhavets natur og kulturarv er af international stor værdi og Naturturisme I/S har derfor udarbejdet en Friluftsstrategi for det sydfynske øhav. Med strategien er det målet at styrke friluftslivets muligheder i selve øhavet. Naturturisme I/S skaber vækst gennem egne handlinger, men skal i høj grad også være det forum, der gennem dialog kan inspirere og katalysere andre aktørers initiativer på relevante områder. Naturturisme I/S har eksempelvis udført en række opgaver og arbejder med en række spændende tiltag: Et øhav i verdensklasse Stiens Dag Øhavsstien non-stop Øhavets Dag Friluftsapps Projekt Kys Frøen Etablering af ridestier Guidebog til havkajaksejlads i Øhavet Etablering af kaffepletter langs Øhavsstien Projekt Egebjerg Bakker Guidebog til Øhavsstien Cykel-, vandre- og ridesti på Ærø Xplore Det Sydfynske Øhav Kunstigt rev Øhvavskort 17 blå støttepunkter Friluftsstrategi Nationalpark Det Sydfynske Øhav Efter lang lokal offentlig debat, lokale politiske diskussioner og mange indlæg fra interessegrupper er det endt med at Folketinget har sagt nej til planen om en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Helt præcist er det de partier, som står bag den danske lov om nationalparker - alle Folketingets partier minus Enhedslisten - der har afvist den sydfynske nationalpark. Forslaget med den nuværende afgrænsning uden Langeland og Ærø kommuner vurderes at mangle et væsentligt helhedselement, hvis der skal være tale om en nationalpark", står der i en pressemeddelelse fra miljøminister Ida Auken. Friluftsrådet Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse har udarbejdet et oplæg med et bud på en friluftspolitik for Langeland. Som eksempler på oplæg fra lokalkredsen kan nævnes Grøn turisme hvor naturoplevelser er i centrum Adgang til natur og kyststrækninger Støttepunkter Blå og grøn turisme Naturformidling Kommunalbestyrelsen er bekendt med, at der er mange spillere på banen med en række af spændende projekter som hver især og som et samlet hele bidrager til en spændende fremtid for friluftsliv som vil komme grundejere, borgere, turister og investorer til gavn på den lange bane. Det træder tydeligere og tydeligere frem at naturen skal opleves, beundres, benyttes og beskyttes. Kommunalbestyrelsen har derfor fokus på at det er disse elementer der skal være med til at bidrage til eksistensgrundlaget for Langeland. 61
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter 4.3 Placering af ferie- og fritidsaktiviteter Kommunalbestyrelsen har forskellige instrumenter til rådighed, når det gælder opfyldelsen af dens overordnede målsætninger og politikker på ferie- og fritidsområdet. Et af disse instrumenter er den planmæssige regulering af forskellige aktiviteters og anlægstypers fysiske placering. På baggrund af fritidspolitikken, de friluftspolitiske og turistpolitiske overvejelser samt kommunalbestyrelsens hovedmålsætninger, er der således fastsat nogle overordnede generelle rammer for placeringen af anlæg og aktiviteter. Disse rammer danner udgangspunkt for kommuneplanens retningslinier for placering og etablering af anlæg og aktiviteter. De forskellige anlægstyper og aktiviteter er dog meget forskellige i deres karakter og omfang, og der knytter sig derfor forskellige konkrete problemstillinger til dem, som der ikke er redegjort for i de foregående mere overordnede afsnit. Disse problemstillinger og kommunalbestyrelsens syn på dem er derfor behandlet nedenfor under de enkelte anlægstyper i relevant omfang. Retningslinierne omfatter dels generelle retningslinier for placering og etablering af anlæg m.v., og dels konkret udpegede placeringsmuligheder for forskellige anlægstyper. Især i forbindelse med de generelle retningslinier, dvs. retningslinier for anlæg, som ikke er konkret udpegede, vil der i forbindelse med ønsker om placering af anlæg skulle ske en afvejning i forhold til andre interesser i området. I overensstemmelse med kommuneplanens hovedmålsætning om at lægge et bæredygtighedsprincip til grund for udviklingen på ferie- og fritidsområdet skal afvejningen ikke alene ske snævert i forhold til det berørte areal, men der skal også tages bredere hensyn til interesserne i det omliggende område som helhed, herunder f.eks. øget pres på nærliggende naturområder. Det bemærkes, at støjende fritidsanlæg og aktiviteter er behandlet særskilt i afsnit 4.4. I de følgende afsnit redegøres der for lokalisering af følgende anlæg Afsnit Anlæg 4.3.1 Sommerhusområder 4.3.2 Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast m.v. 4.3.3 Campingpladser og hytteområder 4.3.4 Større turistanlæg i øvrigt 4.3.5 Lystbådehavne og bådehavne 4.3.6 Golfbaner 4.3.7 Særlige rekreative områder 4.3.8 Øvrige rekreative anlæg 4.3.9 Generelle forhold På landsplan er der ifølge Danmarks Statistik i alt ca. 221.197 sommerhuse. Heraf er der på Langeland ca. 2.156 sommerhuse stort set svarende til ca. 1% af landstallet. På Fyn blev der udlejet ca. 24.721 sommerhusuger i 2012. Sommerhusene på Langeland blev samlet set udlejet i alt 9.574 uger svarende til ca. 317.505 overnatninger. (Dertil skal lægges privat udlejning). Udlejning af sommerhuse på Langeland ligger mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet og gennemsnittet på Destination Fyn. Trods den fine placering er der sket en tilbagegang i antallet af overnatninger i sommerhusene i den seneste 4-årige planperiode. Kilde Visit Denmark og Danmarks Statistik. Bemærk at antallet af sommerhuse er højere i statistikken end det registrerede antal. Det kan b.la. skyldes medtagelse af enheder i feriecenter mv. Af disse udlejningsuger er ugerne 28-29-30-31-32-33 de mest brugte. Brug af sommerhuse, både ved udlejning som ved privat brug, skønnes således at påvirke omsætningen i turist - og erhvervsbranchen i væsentlig positiv grad. 62
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Udlejning af feriehuse Kilde: Visit Denmark 2013 4.3.1 Sommerhusområder Langeland har et stort potentiale i antallet af sommerhuse sammen med et stort antal af boliger som bruges som ferie- og fritidsboliger. Sommerhuse og fritidshuse bruges for en stor del privat, som udlejning og især af turister fra Danmark og Tyskland. Lovgivningen for udvikling af nye sommerhusområder er et rent statsanliggende og Langeland Kommune har derfor først planlægningsmulighed, når Miljøministeriet giver muligheder for det. Det skal sammenholdes med at der desuden skal være et reelt behov for nye arealudlæg. Ifølge planlovens 5b, stk. 1 nr. 3 kan der ikke udlægges nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Desuden skal eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen fastholdes til ferieformål. I 2004 blev der åbnet mulighed for udlæg af 8.000 nye sommerhusgrunde bagved eksisterende sommerhusbebyggelse, således at de i store træk ikke forstyrrende i landskabets karakter set fra vandsiden. Langeland fik på grundlag af et opgjort behov i slutningen af 2004 udlagt i alt ca. 257 nye sommerhusgrunde. Det er kommunalbestyrelsens mål at følge udviklingen på sommerhusområdet meget nøje således at der skabes en dynamisk vækst inden for området. I planperioden vil der blive fulgt op på det samlede behov sammenholdt med evt. fremtidige åbninger via Landsplandirektiv. Redegørelse Danmark er underlagt en restriktiv lovgivning på området, således at udlæg af sommerhusgrunde i kystnærhedszonen følger bestemmelser i planloven. På grundlag af en gennemgang af ikke-anvendte arealer til sommerhusbebyggelse kan det konstateres, at der er restarealer i Stoense, Hou, Spodsbjerg, Ristinge og Bukkemose med i alt ca. 227 byggegrunde. I den tidligere 4-årige planperiode er der anvendt ca. 29 byggegrunde. Det kan på det grundlag konstateres, at der er et stort udlagt areal for mulig sommerhus-bebyggelse som skønnes at kunne dække planperioden. Der skønnes derfor ikke at være behov for at udlægge nye arealer til sommerhusbebyggelse uden for kystnærhedszonen. 63
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Lohals Snøde Eksisterende sommerhusområder Restarealer Lejbølle TRANEKÆR Tullebølle RUDKØBING Spodsbjerg Strynø By Lindelse HUMBLE Tryggelev Bagenkop Bygninger registreret som sommerhuse: Sommerhuse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal 2.063 2.109 2.127 2.138 2.153 2.156 Kilde: Danmarks Statistik Bemærk!.. at en bygning kun kan være registeret som sommerhus ved at huset er beliggende i et registreret sommerhusområde udlagt i kommuneplanen. På Langeland er der en stor anvendelsesgrad af helårshuse som anvendes til fritidsformål. Disse fritidshuse er ikke sommerhuse og kan ikke registreres som sommerhuse. 64
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder alene for udlæg af nye sommerhusområder uden for den kystnære zone. I den kystnære zone kan der planlægges i overensstemmelse med de muligheder, der fremgår af miljøministerens Landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i den kystnære zone. Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. 4.3.1.1 Uden for den kystnære zone kan der planlægges for udlæg af nye sommerhusområder, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser. Udlæg kan kun finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene kan have en rummelighed på maksimalt 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige 1500 m 2. 65
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Registrerede overnatninger på Fyn Kilde: Visit Denmarks indberetninger og egne beregninger 4.3.2 Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast Langeland er beliggende i et område hvor kystturismen er stor, og Langelands eksistensgrundlag er i meget høj grad afhængigt af turismen. Det gør samtidig Langeland sårbar idet natur, kultur og miljø er en stor del af det samlede hele, hvor benyttelse og beskyttelse er elementer som indgår i den samlede planlægningsproces. Dette gør udlæg af arealer til feriecentre og hoteller mere komplekst, da natur- og miljøhensyn i høj grad skal varetages ved planlægning. Det er kommunalbestyrelsens mål at fastholde og understøtte eksistensen af de nuværende udlagte arealer Størstedelen af hoteldrift og kursuscentre ligger inden for byzone eller inden for byudviklingsarealer. Det er i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. Dog er Langeland, på grundlag af at landskabet i meget stort omfang er omfattet af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinien, markant anderledes end den øvrige del af landet. at give de udlagte områder fremtidige vækstmuligheder på grundlag af behovsbaserede analyser og at have fortsat fokus på udviklingen af behovet at der i forbindelse med den fysiske planlægning på sigt udpeges nye områder til ferie- og fritidsformål. Der skal tages særlige hensyn til den omkringliggende natur og kulturarv. 66
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Redegørelse Af det samlede antal overnattende turister i Danmark udgør overnatninger på feriecentre og hoteller ifølge Danmarks Statistik ca. 33 %. Der ligger ikke et samlet tal for Langeland men det skønnes at procentdelen er væsentligt lavere, fordi der er en langt højere grad af kystturisme på Langeland. Ud over det er der nær ved bynære arealer udlagt et område ved Skrøbelev Gods nær Rudkøbing. Arealet er beliggende uden for kystnærhedszonen. Der er således stadig en stor rummelighed for udvidelse af eksisterende anlæg, herunder genetablering og nyanlæg. I landsdel Fyn var der i 2012 et samlet overnatningstal på 935.722 på hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Tallene dækker både ferie- og erhvervsmæssige overnatninger. Hoteller m.v. henvender sig både til den almindelige ferieturisme, byturisme og ikke mindst erhvervsturismen (kurser, møder etc.), hvor Rudkøbing har en stærk position. Kommuneplanen medtager eksisterende arealer jf. tidligere planlægning. I bynære arealer drejer det sig om Skudehavnen i Rudkøbing. Uden for bynære arealer drejer det sig om områder ved Holmegård, Broløkke Gods og Søgård, alle 3 på Sydlangeland samt Emmerbølle Strand Camping på Nordlangeland. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i landsdel Fyn Kilde: Visit Denmark 2013 67
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Retningslinier Retningslinier for placering af ferie- og fritidsanlæg tager udgangspunkt i de turistpolitiske overvejelser og de hovedprincipper m.v. for planlægningen, som er beskrevet ovenfor og i afsnit 4.1. Retningslinierne, afspejler endvidere kommunalbestyrelsens målsætninger og planlægning på miljø-, natur-, landskabs- og kulturmiljøområderne. Emmerbølle Strand Camping Retningslinierne i dette afsnit gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast og lign. Udlæg af arealer til de pågældende formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Skrøbelev Det bemærkes, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende feriecentre uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning (Vurdering af Virkning på Miljøet). 4.3.2.1 Planlægningsmuligheder, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Søgård Udviklingsretning Broløkke Gods Holmegård 4.3.2.2 Arealer, som i kommuneplaner er udlagt til denne type af formål, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse. Det er kommunalbestyrelsens holdning, at Emmerbølle Feriecenter på længere sigt kan tilpasses turisternes behov ved angivelse af kommende udviklingsretning for et decideret feriecenter. Udviklingsretningen er illustreret i afsnittet om rammebestemmelser Oversigt over rammer for lokalplanlægning. Udviklingsretningen understøttes af at rammeområde 4.F.4 til Ferie- og fritidsformål som kan udnyttes til feriecenter via lokalplanlægning og særskilt redegørelse. 4.3.2.3 I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de i rammebestemmelserne område F. (ferie- og fritidsområder) udpegede turistcentre udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. 68
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter 4.3.2.4 Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer, som i dag allerede har en overnatningskapacitet, kan finde sted såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Anlæggene kan i givet fald udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan realiseres på baggrund af landzonelokalplaner for så vidt angår anlæg uden for det regionale bymønster. 4.3.2.5 Der kan i eksisterende overflødiggjort bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter lejligheder/værelser til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder/værelser pr. ejendom. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone. Ved det statslige vejnet Rute 9 vil der generelt ikke kunne opnås tilladelse til mere end 2 boliger/ lejligheder via eksisterende overkørsel og generelt kan der ikke opnås tilladelse til ændret/udvidet benyttelse af bestående adgange/overkørsler fra landbrugsformål til erhvervsformål, m.v. 4.3.2.6 I forbindelse med detailplanlægning skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses jf. retningslinie 7.1.2. 4.3.2.7 På Langeland er der udlagt følgende arealer til større ferie- og fritidsanlæg: Herregårdshotel ved Broløkke på Sydlangeland, område 10.F.7 Feriehotel/-center på Søgård ved Bagenkop, område 11.F.2 Feriehotel/-center ved Holmegård, område 11.F.4. Emmerbølle Strand Camping, område 4.F.4 69
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter 4.3.3 Campingpladser og hytteområder Langeland har 8 campingpladser hvoraf de 7 er i drift i 2013. På Langeland var der i 2010 135.900 overnatninger. I 2008 og 2007 var der henholdsvis 145.424 / 138.400 overnatninger. Det indikerer en svag tilbagegang. Ifølge Campingrådet er der især sket et fald i antallet af tyske turister. I landsdelen Fyn finder knap 36 % af alle overnatninger sted på campingpladser. Hvilket er over landsgennemsnittet som er på ca. 27 %. På Fyn er antallet af overnatninger fra 2011 til 2012 faldet med 10 % på grund af en faldende interesse fra udenlandske turister. Kilde: Visit Denmark Viden & Analyse 2013 Redegørelse Fremtidens campingpladser er noget helt andet end det traditionelle billede, hvor pladsen er en græsmark med plads til telte og campingvogne suppleret med nogle få toiletbygninger, et cafeteria, lidt overdækket opholdsareal og en lille butik. De nye campingpladser er en slags aktivitetscentre med f.eks. supermarked, svømmehal, restaurant, bowlingbane, legeland, mini-zoo, ridecenter og golfbane - gerne med luksushytter eller feriehuse tilknyttet. De nye pladser tiltrækker også i langt højere grad end hidtil et publikum, som ikke nødvendigvis bor på campingpladserne i længere tid men bor i en kort periode f.eks. 2 til 4 dage. Effekten heraf kan give anledning til konflikter i forhold til landskabshensynet, hvilket ikke mindst er problematisk i den kystnære zone samt modvirke planlovens overordnede målsætning om at undgå byspredning i det åbne land. I kommuneplanen er kapaciteten primært tilvejebragt ved mulig anlæggelse af nye campingpladser ved Bagenkop og Østerskov. Arealudlægget stammer fra tidligere planlægning og områderne er lokalplanlagt. Planloven åbner ikke mulighed for, at planlægningen på campingområdet generelt udmunder i deciderede feriecentre. Muligheden for etablering af sådanne anlæg bør således efter kommunalbestyrelsens opfattelse tilvejebringes på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og i givet fald en supplerende særskilt planlægning for de konkrete anlæg. Jv. tidligere afsnit er det dog kommunalbestyrelsens opfattelse, at Emmerbølle Strand Camping & Feriecenter på sigt skal sikres en udvidelsesmulighed, således at dele af arealet på få karakter af område til feriecenter. Mere herom under Ferie-centre. Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 20 % af det tilladte antal campingenheder. Udover de konkrete arealreservationer er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at der kan skabes mulighed for etablering af en mindre campingplads på Strynø for at understøtte ø-samfundets eksistensgrundlag. Der er således ikke tale om pladser med samme faciliteter og serviceniveau som på egentlige campingpladser. Spildevands-, vandforsynings- og affaldsforholdene skal dog være på højde med forholdene på øvrige campingpladser. Arealer til etablering og udvidelse af campingpladser er oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål. For at sikre at de planlagte muligheder kan realiseres, er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at konvertering til andre formål som udgangspunkt bør undgås. Der kan i forbindelse med de nye koncepter for campingpladser ligge en risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Det er derfor kommunalbestyrelsens opfattelse, at der på længere sigt ikke skal planlægges for yderligere arealer til nye campingformål men at eksisterende campingpladser kan tilpasses. Kommunalbestyrelsen finder, at der bør være mulighed for op til 20 % hytter på campingplads på Strynø samt på pladser, som ligger uden for de udpegede særlige landskabelige/geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder samt uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder. Her er der er tale om 2 pladser: Emmerbølle Strand Camping og Rudkøbing Camping. 70
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Planlægningens indhold Bestående udvidelsesmuligheder for campingpladser med baggrund i godkendt kommune- og lokalplanlægning eller lignende kan fortsat realiseres. Udvidelsesmuligheder af denne karakter er således ikke medtaget i retningslinierne nedenfor. Lohals Camping Kommuneplanen rummer mulighed for etablering af nye campingpladser i Bagenkop, Humble/Østerskov samt på Strynø. Kommuneplanen indeholder endelig en konkret arealreservation til campingpladsformål ved Ristinge. Mulighederne fremgår af retningslinierne nedenfor samt rammebestemmelsernes oversigtskort. Kommuneplan 2009 giver alene i forbindelse med konkrete arealreservationer mulighed for en udvidelse af kapaciteten. I kommune- og gældende lokalplaner er der muligheder for en udvidelse af kapaciteten på 250 pladser ved Østerskov, 50 enheder i Ristinge, ca. 170 enheder i Bagenkop samt en mindre restrummelighed i lokalplan ved Emmerbølle. Alt i alt rummer planlægningen dermed mulighed for at tilvejebringe ca. 470 enheder på Langeland. Rudkøbing Camping Emmerbølle Strand Camping Færgegårdens Camping Billevænge Camping Degnehaven Camping På Langeland er der følgende campingpladser: Feriepark Langeland Emmerbølle Strand Camping Ristinge Camping og Feriecenter Strandgårdens Camping i Bagenkop Billevænge Camping i Spodsbjerg Færgegårdens Camping i Spodsbjerg Degnehaven Camping i Spodsbjerg Lohals Camping Rudkøbing Camping Ristinge Camping Strandgårdens Camping Eksisterende campingpladser Desuden er der udlagt arealer i kommuneplanen til campingplads følgende steder: Humble/Ristinge, område 9.F.6 Humble/Østerskov, område 10.F.8 Bagenkop, område 11.F.3 Udviklingsretninger Emmerbølle Strand Camping gives udviklingsmulighed via kommende udviklingsretning. Planlægning i kommende udviklingsretninger kan ske på grundlag af behovsanalyse. Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af campingreglementet samt for hytteområder. Udlæg af arealer til campingpladsformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende campingpladser uanset den 71
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning. Vurdering af Virkning på Miljøet. Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af retningslinierne nedenfor. Primitive lejr-/teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet. De primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres planmæssigt kun af de generelle retningslinier for anlæg i det åbne land. 4.3.3.1 Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr, det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Medmindre andet udtrykkeligt er anført nedenfor forudsætter etablering af faciliteter og anlæg, der går ud over det ovenfor nævnte, særskilt tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag. 4.3.3.2 Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. Disse steder er Humble/ Ristinge område 9.F.6, Humble/Østerskov, område 10.F.8 og Bagenkop, område 11.F.3. Uden for den kystnære zone kan udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. Uden for den kystnære zone kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land endvidere normalt finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Dette kan ske på baggrund af landzonelokalplaner. Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på Strynø etableres en mindre campingplads (maks. 50 enheder) med op til 20 % hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts strandbeskyttelseslinien. Nationale eller regionale interesser skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladsen. I forbindelse med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses. 4.3.3.5 Ud over ovennævnte planmuligheder kan de i rammebestemmelsernes oversigtskort viste arealer udlægges til campingpladsformål. Såfremt der åbnes muligheder ud over, hvad der er omfattet af retningslinie 4.3.4.1, fremgår disse ligeledes af rammebestemmelsernes oversigtskort. 4.3.3.3 Arealer, som i kommuneplaner er udlagt til denne type af formål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse, medmindre at der i forudsætningerne er lagt op til det. 4.3.3.4 I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de udpegede turistcentre udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Den overordnede placering af planlægningsmulighederne er alene et areal beliggende ved Emmerbølle Strand Camping & Feriecenter. 4.3.4 Større turistanlæg i øvrigt Dette afsnit omhandler turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor publikumstilstrømning. Anlæg af denne type omfatter sommerlande, forlystelsesparker, oplevelsescentre o.l. af regional betydning, dvs. hvor publikumstilstrømningen ikke kun kommer fra lokalområdet. Anlæg i tilknytning til campingpladser indgår i afsnit 4.3.4 om campingpladser og hytteområder. 72
4.3 Placering af ferie og fritidsaktiviteter Redegørelse Det er generelt kommunalbestyrelsens opfattelse, at turistanlæg på grund af deres størrelse, deres trafikale og miljømæssige konsekvenser samt af hensyn til synergieffekt ved samlokalisering med andre turistmæssige og bymæssige faciliteter bør placeres i tilknytning til byer i det regionale bymønster og i den kystnære zone alene i forbindelse med de udpegede turistcentre. Udvidelser af eksisterende anlæg bør efter kommunalbestyrelsens opfattelse normalt kunne finde sted, såfremt dette ikke strider mod kommuneplanens øvrige retningslinier. Langeland har i planlovens forstand et større turistanlæg af national betydning, hvilket er Koldkrigsmuseum Langelandsfort. Af andre turistanlæg kan nævnes TICKON besøgsanlæg i Tranekær, Skovsgaard på Sydlangeland samt Smakkecenteret på Strynø. Disse anlæg falder på nuværende tidspunkt ikke ind under kategorien større turistanlæg af national betydning. I Bagenkop har en gruppe af borgere over en periode arbejdet med projekt Flydende vand-og wellnesshus. Ideen bygger på et koncept om at udnytte Bagenkops potentiale som Årets Landsby i 2011 til at etablere Danmarks første flydende, energineutrale og miljøvenlige vand- og wellnesshus i det uudnyttede havnebassin, hvor Bagenkop-Kielfærgen tidligere lagde til. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af denne type anlæg uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVMplanlægning, (Vurdering af Virkning på Miljøet). 4.3.4.1 Planlægningsmuligheder, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. I den kystnære zone kan der i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2 planlægges for nye sommerlande, vand og badelande, aktivitetslande, oplevelsescentre, forlystelsesparker, legelande og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til de udpegede turistcentre som på Langeland er Rudkøbing, Lohals og Bagenkop. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for sådanne anlæg efter de generelle retningslinier for byvækst. Udvidelse af eksisterende anlæg kan finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. 4.3.5 Lystbådehavne I de kommunalt ejede lystbådehavne Rudkøbing, Bagenkop, Strynø og Ristinge har der tidligere været en stor overnatningsfrekvens. I den senere årrække er der sket en tydelig tilbagegang i overnatning, ikke blot på Langeland men også i resten af destination Fyn. Årsagerne kan være finanskrisen, sæsonudsving og dårligt vejr. Tendensen er dog klar. I 2003 var der i de fynske kystkommuner ca. 135.000 overnatninger. Retningslinier Retningslinierne gælder for etablering og udvidelse af turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor og ikke lokalt funderet publikumstilstrømning. Retningslinierne omfatter dog ikke anlæg, der indgår som en del af en campingpladsvirksomhed, idet disse reguleres efter bestemmelserne i afsnit 4.3.4. Udlæg af arealer til sådanne formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det tal var i 2012 faldet til 117.500 for de fynske kystkommuner og på Langeland var tallet ca. 18.900. Samlet set var der i de kommunale havne (Rudkøbing, Bagenkop, Ristinge og Strynø) i 2007 ca. 13.000 overnattende både og i 2012 ca. 12.400 overnattende både. Det svarer til et sted mellem 26.000 og 52.000 overnattende gæster pr. år i kommunale havne ved et snit på 2 til 4 personer pr. båd. Faldet fra 2008 til 2012 er overordnet set et fald i antal af overnattende både i Rudkøbing Lystbådehavn, da der samtidigt er sket en stigning på Strynø pga. havneudbygningen. Faldet er især, som det også ses på campingområdet, sket i antallet af tyske gæster. I Bagenkop Havn er overnatningstallet uændret. Det skønnes nødvendigt, i et marked med faldende overnatninger, at der ses på hvad der afholder turisterne i at søge til Rudkøbing Havn. 73