Ferie - Fritid 2 / 15. Se retningslinjer_for_ferie_fritid

Relaterede dokumenter
Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie - Fritid

6. Ferie og fritid 6.1 Placering af ferie og fritidsanlæg Friluftsliv i det åbne land Planlægning af regionale ferie og fritidsanlæg

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

4.1 Ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Tillæg 19 KP17. Nyt rammeområde for Henne Strand Camping.

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

8.3 Overnatningsanlæg

KOMMUNEPLAN Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

LOKALPLAN Vandrerhjem og campingplads ved Ishøj Strandvej. Ishøj Kommune 1999

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN ssc/tutbi

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N

Feriehotel på Vadumvej

Forslag Rekreativt område i Ho TILLÆG 22

Tillæg til Hjørring Kommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2015 PLUS15 vedr. nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

TILLÆG 12 Camping og feriecenter ved Hvidbjerg

Miljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

TEMATILLÆG Udviklingsstrategi KYSTTURISME OG NYE SOMMERHUSOMRÅDER

Vejledning om udviklingsområder

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

TILLÆG. Camping og feriecenter ved Hvidbjerg Strand

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr

Kommuneplan for Langeland Kommune

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje

Området i dag. De nuværende rammebestemmelser. De fremtidige rammebestemmelser

Kommuneplantillæg 38. Faaborg Udvidelse af Lyø camping FORSLAG

Tillæg nr. 8 til Kommuneplan for et område til vinproduktion og parkgolf mv. ved Ungersbjerge, Haarby

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Prioritering af ny lokalplan for et fritidsområde ved Skarresø, Slagelsevej 40, Jyderup

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE R01 VARDE KOMMUNE

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

TILLÆG Helle Hallen ENKELTOMRÅDE C01

Kommuneplan Kommuneplanramme F Campingplads

IDÉhøring Kommuneplan

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

FORUDGÅENDE HØRING FERIEHUSE VED NORDSTRAND

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 FOR CAMPINGPLADS OG FRITIDSOMRÅDE VED LØGISMOSE STRAND

1. Rudkøbing Ferie og fritidsområder

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Opstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

Kommunernes planlægning for turisme

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

Kommuneplantillæg nr. 5

Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

Hjørring Kommuneplan 2016

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Lokalplan nr "Område til ferieog fritidsformål, Hou "

Plan for turismevækst Anne-Mette Hjalager Syddansk Universitet November 2016

Bevaringsværdige bygninger

Tillæg nr. 12 til Kommuneplan Hvad er et kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 12

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

NY REGULERING AF KYSTOMRÅDER OG ÆNDRINGER I NATURBESKYTTELSESLOVEN. Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll 4. april 2017

forslag Park Vendia, Hjørring

Redegørelse for uudnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg i Halsnæs Kommune

Bevaringsværdige bygninger

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Afledte justeringer: Kommuneplantillægget tilrettes således at den maksimale højde på tårnet også her angives til 12 m.

Politik for Nærdemokrati

Nye muligheder i landzonen

V. FERIE OG FRITID OVERORDNEDE MÅL 21. SOMMERHUSOMRÅDER 22. FERIEHOTELLER, FERIEBYER MV. 23. CAMPINGPLADSER 24. STORE FRITIDSANLÆG MV.

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Hvidbog: Tillæg til Planstrategi 16 Sommerhusområder.

306 - Snogebæk - Balka

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Plan og Kultur. Assens Kommune Rådhus Allé Assens Miljø og Natur. Landzonetilladelse.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Radikal Politik i Skive Kommune

Hjørring Kommuneplan 2016

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 9 for Kommuneplan Sillerslev Havn Oktober 2016 Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG

1. 14/25202 Forslag til Lokalplan og Kommuneplantillæg nr. 12 forcampingplads og fritidsområde ved Løgismose Strand...1

Tillæg nr til Kommuneplan Skarø

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

Bevaringsværdige bygninger

7. Martofte Boligområder/1. Martofte

Foroffentlighedsfase for Anholt Havn

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for Toftegård/Herslev Bryghus

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 10 Strandens Hus. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

Transkript:

Ferie - Fritid 2

Ferie - Fritid Turisme, rekreation og friluftsliv har stor betydning i kommunen. I denne sammenhæng er kysten med de brede strande, et smukt landskab og en varieret natur suppleret med de mange kulturarvs miljøer væsentlige aktiver. Hovedparten af ferieanlæggene i form af overnatningsanlæg, sommerhus og aktivitetsanlæg er ligger i de kystnære områder. Se retningslinjer_for_ferie_fritid Se alle temakort Fritid er ikke udelukkende ferie og attraktioner, men er i høj grad også forbundet med lokale fritidsfaciliteter i form af blandt andet kolonihaver og idrætsanlæg. Dette tema omhandler turisme, overnatningsanlæg og sommerhuse samt fritidsfaciliteter. Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer. 2 / 15

Turisme Strandene, naturen og bymiljøerne er kommunens hovedattraktioner i tiltrækningen af turister, der især kommer fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Strande og naturattraktioner er overvejende såkaldt "gratis glæder", og der er relativt få store betalingsattraktioner i kommunen. Mål At turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag og skal ske i respekt for værdierne i landskabet, naturen og kulturarven samt under hensyntagen til lokalbefolkningen i ferieområderne. At kommunen skal være et levende turistmål med gode, varierede oplevelser og bredspektrede overnatningstilbud, herunder hoteller og feriecentre. At turistsæsonen skal forlænges, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie og fritidsanlæg. At kvalitetsforbedring af de eksisterende attraktionsanlæg og overnatningsmuligheder for turister skal fremmes. At kulturelle attraktioner fremmes, så Hjørring Kommune fortsat kan gøre sig gældende inden for musik og teaterlivet. Se retningslinjer_for_ferie_fritid Se alle temakort Strategi Turister skal have mulighed for at opleve kommunens store kvaliteter som ferieområde. Det skal bl.a. ske ved at sikre kommunens hovedattraktioner som rene og sikre strande, en varieret og tilgængelig natur, kulturarven og et rent miljø. Der er et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud. I turismeudviklingen skal der tages hensyn til kommunens egne borgere, som naturligt kan inddrages i planlægningen. Der forventes at ske en udvikling af branchen i form af kursus- og konferencefaciliteter. Hvis hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus og konferencebranchen, kan det bidrage til en udvidelse af sæsonen. Der bør samtidig ske en udvidelse af seværdighedernes åbningssæson. En række byer og kulturinstitutioner med deres miljøer, seværdigheder og oplevelsesmuligheder skal spille en mere aktiv rolle i forhold til at fælles markedsføring, længere åbningssæson og en bredere vifte af aktivitetstilbud også når det regner. Vejrliget i Vendsyssel gør det oplagt, at indtænke regn og vindskærme som en del af de tilknyttede udendørsfaciliteter. I forhold til sommerhusområderne og campingpladser kan der indtænkes udbygning med fællesfaciliteter i form af samlingssteder med legeplads, petanque- og boldbane. Kvaliteten af de eksisterende feriecentre og fritidsfaciliteter, ikke mindst i de kystnære områder, skal fremmes frem for udlægning af nye områder. Således, at der i kommunen er en bred vifte af både gode overnatningsmuligheder og forskellige oplevelser for de forskellige turistkategorier. Kulturlivet har historisk haft stor betydning for identiteten i Hjørring by, ikke mindst på grund af byens rolle som amtmandssæde og uddannelsesby. Byens kulturliv henvender sig til kommunens borgere, og i høj grad også til turister i hele Nordjylland. Kulturlivet skaber sammenhængskraft og identitet. Kommunen vil i planperioden arbejde for at udvikle nutidige rammer for dette kulturliv. Kommunen rummer som helhed mange kulturelle attraktioner og aktiviteter, som skal fastholdes og udvikles. Baggrund Turismen knytter sig særligt til kystbyerne Løkken, Lønstrup og Tversted og kystområderne. Dette suppleres af bylivet og kulturtilbudene i Hjørring og oplevelser i kommunens øvrige byer bl.a. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Turistudviklingen er i meget stor udstrækning sket på baggrund af de stedbundne potentialer som de brede og rene sandstrande, de barske naturområder, de landskabelige værdier samt kulturarven. Udviklingen er sket uden store problemer med slid på naturen eller i forhold til lokalbefolkningen. Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder, ligesom kvaliteten af de eksisterende produkter løbende skal forbedres og videreudvikles. Der er samtidig behov for at tilgodese turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, autenticitet samt service og oplevelsesferie, både fysisk, socialt og kulturelt. Beskrivelse Retningslinjer 9.1 Placering af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret. Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie og fritidsanlæg. Særligt betydende ferie og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions og aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg med servering. Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer. Ved placering af særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø, kystinteresser samt alment friluftsliv. Nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen. Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser. 9.2 Tilgængelighed til ferie fritidsanlæg Ved udlæg af arealer til ferie og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper. Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie fritidsanlæg. 9.3 Placering af overnatningsanlæg Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i bymønstret. Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer. Retningslinjen understreger målet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer. 3 / 15

I Tolne Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinje 9.6. 9.4 Størrelse på overnatningsanlæg Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til følgende maksimumstørrelser: Ingen maksimumgrænser i Hjørring og Hirtshals. 150 enheder (svarende til 150 750 sengepladser) i hver af områdebyerne Løkken, Sindal, Tårs og Vrå 450 sengepladser i indlandsferieområdet Tolne Mosbjerg se retningslinje 9.6 De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide, som det fremgår af nedenstående skema For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes størrelse. Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjørring og Hirtshals ikke er sådanne forudsætninger for enhedsstørrelser. Hvis der skal etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse. Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en begrænsning, skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne er ikke en rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen. Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og områdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes størrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og områdebyer angives størrelse i antal sengepladser. I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs, natur og kulturmiljøinteresserne. 9.5 Hotelpligt Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes til hoteldrift. Op til 50 % af værelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført før 1988. De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder fremgår af skemaet i retningslinje 9.4. Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ændret til andet formål. Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye anlæg. Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i disse områder pres på for at omdanne hotellerne til "sommerhuse på højkant" med deraf følgende nyt behov for arealudlæg i de kystnære områder. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret vurdering. Et ønske om "sommerhuse på højkant" vurderes ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger. Udenfor kystnærhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt. Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget på skemaet i retningslinje 9.4, eller på anden måde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer: der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter, hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt, hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter. Naturstyrelsen har i de senere år efter konkret ansøgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel og restaurationsloven, kan købes af feriefonde det vil sige følge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er indstillet på ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlægget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering. 9.6 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg I området ved Tolne Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, jf. kortet. Indlandsferieområdet deles i 3 delområder (I, II og III), hvoraf delområde III er et særligt rekreativt ferie fritidsområde. Indenfor delområde I kan der etableres mindre betydende ferie og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10. Indenfor delområde II kan der etableres mindre betydende ferie og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser. I delområde III, som er et særligt rekreative ferie og fritidsområde, kan der etableres særligt betydende ferie og fritidsanlæg som friluftscenter, ferielejligheder/ værelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fællesanlæg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser. I ferieområdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder. I indlandsferieområdet ligger en række land og skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan blive en supplerende indtægtskilde. I delområde I (ferieområdets østlige del) indeholder landskabet højt prioriterede naturværdier. I delområde II (ferieområdets vestlige del) er der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opføres til eller nybygninger til ferieværelser/ lejligheder, når det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse. 4 / 15

Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan tillades etableret et større antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed fo og at det kan ske ved til eller nybygninger, sam at der gives muligheder for i tilknytning hertil at skabe forskellige aktivitetsudbu Der henvises som eksempel til ejendommen Højen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole. Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning. I delområde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af værelser og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieområdet. Udover friluftscentret kan der i delområde III etableres hotel med ferielejligheder eller værelser, sommerhuse, campingpladser og fællesanlæg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delområde III. Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning. Se mere i rammenr. 700.9160.27. 9.7 Særligt ferie fritidsområde på aksen Hjørring Hirtshals (planlægningszone) På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie og fritidsområde. Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg. I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige drikkevandsområder mv. Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie og fritidsanlæg skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet. Ferie og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af ferie og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne. 4.10 Løkken Læmole, Fiskerihavn og Moleleje Løkken Læmole, fiskerihavnen og molelejet, som er vist på kortet, skal sikres mulighed for opretholdelse gennem en koordineret planlægning omfattende: Renovering af Løkken Læmole Fastholdelse af havneaktiviteter og fiskerierhvervets faciliteter I tilknytning til fiskerierhvervets faciliteter skal der kunne opstilles/opføres mindre bygninger som service for strand o badeliv og maritime sports og fritidsaktiviteter. Herunder skal der sikres mulighed for at anlægge et befæstet areal til forbedring af handicappedes adgang til at kunne gå i vandet og komme ud på molen. Læmolen skal renoveres for at kunne fortsætte sin eksistens og funktion. Der er iværksat et projekt for molens renovering. I den forbindelse er der ønsker om at forbedre adgangs og serviceforholdene til den brede strand for kystbyens borgere og de mange turister. Løkken har en aktiv kystfiskerflåde. Der fiskes som traditionelt ved Vestkysten med fartøjer, der trækkes på land med spil. Løkken fiskerne har egen bygning ved molelejet, et hummerhus og en spilbygning. Hele havnen og molelejet er omfattet klitfredning. Retningslinjen giver mulighed for at koncentrere og forbedre adgangsforholdene til stranden via Sdr. Strandvej. Der er hensigten, at adgangen skal suppleres med en befæstelse af stranden på et mindre areal til at sikre nye bade og adgangsmuligheder for handicappede. Der gives også mulighed for at forbedre servicefaciliteterne ved en af landets mest besøgte strande med bl.a. toiletter. Der gives mulighed for en integreret planlægning af læmolens istandsættelse, opretholdelse af havneaktiviteterne og fiskerierhvervets bygninger, forbedring af adgangsforholdene til stranden, etablering af enkelte servicebygninger til strand- og badeliv og servicebygninger til maritime frilufts og sportsaktiviteter. Servicebygningerne skal opstilles/opføres under hensyntagen til klitfredningsinteresserne. Opprioriteringen af Sdr. Strandvej vil medvirke til et mindre slid på områdets øvrige klitarealer. Kort 5 / 15

Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit 6 / 15

Overnatningsanlæg og sommerhusområder I Hjørring Kommune findes et alsidigt udvalg af overnatningsmuligheder feriecentre og hoteller, sommerhuse, vandrerhjem, campingpladser, primitive overnatningspladser og shelters. Gennem udpegninger til placering af overnatningsmuligheder kan kommunen skabe mulighed for at forøge aktiviteter og udvikling i ét område og aflaste andre. Mål At kommunen skal være et levende turistmål med et bredspektret overnatningstilbud. At kapacitet og rummelighed inden for eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer pensionater og særlige ferieområder skal udnyttes bedst muligt og nye arealudlæg begrænses At kvalitetsforbedring af de eksisterende sommerhusområder, feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige ferieområder skal fremmes At hoteller i kystområderne skal fastholdes til hotelformål. At hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus- og konferencebranchen, hvilket kan bidrage til en forlængelse af sæsonen. At kysterne skal aflastes gennem udlæg af særligt ferie og fritidsområde i indlandet på aksen Hjørring Hirtshals og i det udlagte indlandsferieområde ved Tolne Mosbjerg At fællesarealer i eksisterende sommerhusområder kan inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som følge af kysterosionen. At udvide kapaciteten i de primitive overnatningstilbud i forbindelse med de rekreative stier og ridestierne. Se retningslinjer_for_ferie_fritid Se alle temakort Strategi Det er vigtigt, at de eksisterende feriecentre og hoteller i de kystnære områder fastholdes, så der fortsat er en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Ligeledes er det vigtigt at fastholde det udlagte indlandsferieområde i Tolne Mosbjerg. Det vurderes, at der i planperioden generelt er tilstrækkelig overnatningskapacitet målt i antal senge i kommunen. Der er behov for, at de eksisterende overnatningsanlæg sikres og kvalitetsudvikles med nye faciliteter. Der er ligeledes behov for, at hotelkapaciteten udvides i Hjørring og Hirtshals. Der er kun meget begrænsede muligheder for arealudlæg i kystnærhedszonen. Det betyder, at placering af nye overnatningsanlæg, herunder hoteller og feriecentre, som hovedregel skal ske uden for kystnærhedszonen og i øvrigt i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer. Nye hoteller og feriecentre skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen. De eksisterende hoteller og feriecentre i de kystnære områder skal fastholdes til hotelformål, så der stadig er en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Kapaciteten i de eksisterende hoteller, feriecentre, kroer og pensionater skal søges udnyttet bedst muligt, da der ikke kan forventes udlagt nye områder i de kystnære områder. De eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Sikringen skal ske både for at tilgodese befolkningens behov for rekreation på velbeliggende steder ud til hav og strand og for fortsat at have et kvalitetsprodukt at udleje til de turister, der foretrækker at bo i sommerhus. Kapaciteten i de eksisterende sommerhusområder og campingpladser skal udnyttes bedst muligt, før der udlægges nye områder, som kun kan udlægges uden for kystnærhedszonen. Der forventes at ske en udvikling af branchen i form af kursus- og konferencefaciliteter. Hvis hoteller og feriecentre i kommunen udvikler potentialet indenfor kursus og konferencebranchen, kan det bidrage til en udvidelse af sæsonen. Der skal samtidig ske en udvidelse af seværdighedernes åbningssæson. Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie fritidsområde i indlandet på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser og aktiviteter. Området skal kunne imødekomme den stigende efterspørgsel, der er en følge af udviklingen af færgeruterne mellem Hirtshals og flere destinationer i Norge, og tendensen til at mini ferier bliver en fast bestanddel af forbrugsmønstret indenfor turisterhvervet. Etablering af et nyt område med ferie og fritidsanlæg i indlandet skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet. Det er ligeledes vigtigt at fastholde det udlagte indlandsferieområde ved Tolne Mosbjerg. Ferieområdet skal rumme mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder spredt fra kroer og værelser til hytter og teltpladser. Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imødekomme de berørte sommerhusejere kan der i samarbejde med de øvrige sommerhusejere i de pågældende områder gennemføres en ny lokalplanlægning, hvor fællesarealer mv. inddrages som erstatningsgrunde. Der skal sikres muligheder for, at der langs de rekreative sier kan etableres primitive lejrpladser med shelters. Ved ridestierne skal der gives muligheder for at der kan etableres høhoteller og overnatningsfaciliteter f.eks. på landbrugsejendomme. Baggrund Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater, vandrerhjem eller anden bebyggelse til ferie og fritidsformål med henblik på overnatning. Antallet af sommerhuse er i 2012 på ca. 6000 mens der er knap 700 ledige grunde i udlagte områder. Antallet af sommerhuse til udlejning er skønnet til ca. 1/3 af husene. De første sommerhuse i kommunen blev bygget kort efter år 1900 som store, smukke villaer på klittoppe langs Vesterhavskysten som f.eks. i Lønstrup. I 1920'erne blev de første kolonihavelignende sommerhusbebyggelser taget i brug af almindelige lokale beboere. Mange af disse første huse og bebyggelser er i dag bevaringsværdige. Se mere om: kulturarv Kommunen rummer flere feriecentre, hvor Skallerup Klit er det største. Derudover er der en lang række hoteller, kroer og pensionater fordelt over hele kommunen, dog med en overvægt i kystområderne. Der blev i 1979 indført et stop for hoteller i de kystnære områder for at forhindre flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Dette førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye ferieanlæg. Der er 17 campingpladser i Hjørring Kommune med en kapacitet på ca. 3.500 pladser. Campingpladserne ligger primært langs kysten samt ved hovedby og områdebyerne. De største pladser: Kjul Camping, Aabo Camping, Gl. Klitgaard Camping og Hytteby samt Grønhøj Strand Camping har hver mere end 400 pladser. Beskrivelse Hoteller Et hotel er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed for modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering. Virksomheden skal opfylde lov om hotel og restaurationsvirksomhed, hvor en serveringsmulighed er et krav. Et hotel defineres som et sammenhængende bygningskompleks med værelser/lejligheder og restaurant. Hotellets størrelse angives i enheder 7 / 15

(inden for hovedby og områdebyer) og i faste sengepladser (uden for hovedby og områdebyer). Enkeltværelse: 1 enhed = 1 sengeplads Dobbeltværelse: 1 enhed = 2 sengepladser Ferielejlighed: 1 enhed = 5 sengepladser, med mindre andet er oplyst Kroer og pensionater En kro er primært et lokalt spisested med få værelser (gæstgiveri). Hvis der er færre end 8 sengepladser/6 værelser, kræves udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering. Hvis der er mere end 8 sengepladser/6 værelser, skal lov om hotel og restaurationsvirksomhed opfyldes. Et pensionat er en erhvervsvirksomhed drevet for modtagelse af overnattende gæster i mindst 6 nætter med mulighed for servering (eventuelt kun 3 nætter efter politiets og kommunens tilladelse). Kroer og pensionaters størrelser opgøres i enheder/sengepladser på samme måde som hoteller. Feriebyer og feriecentre Feriebyer og feriecentre består af flere huse på samme parcel opført til ferie og fritidsformål omkring fællesanlæg. For feriebyer og feriecentre regnes med enheden»et hus«en ferielejlighed 6 senge pladser. Feriebyer og feriecentre kan beskrives som koncentrerede feriebolig bebyggelser med tilhørende fællesfaciliteter. Karakteristisk for anlæggene er, at udlejningen normalt sker på ugebasis, og at der er tale om lejligheder eller mindre huse med køkken og andre faciliteter. Feriebyer og feriecentre forudsætter udlejningstilladelse efter lov om sommerhuse og campering, hvis der sker udlejning i mere end 5 døgn ad gangen. Kortere ophold (hoteldrift) kan følge reglerne i hotel og restaurationsloven. Feriecentre vil som regel skulle have tilladelse efter begge love, mens de almennyttige feriecentre drives med udlejningstilladelse efter sommerhusloven. Vandrerhjem Vandrerhjem tilbyder billige overnatninger i værelser og sovesale til turister med vandrehjemskort. Der er mulighed for selvhusholdning og aktiviteter. Bygningerne er enkle og består som regel af et samlet bygningskompleks, men kan også være delt op i huse eller hytter, eller være indrettet i gamle bygninger. De fleste vandrerhjem er tilknyttet den landsdækkende vandrerhjems organisation. Vandrerhjem er ikke hoteller, dvs. der er begrænsninger vedrørende konferencer, restaurationsdrift og lignende. Kapaciteten opgøres i sengepladser Retningslinjer 9.1 Placering af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret. Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie og fritidsanlæg. Særligt betydende ferie og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions og aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg med servering. Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer. Ved placering af særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø, kystinteresser samt alment friluftsliv. Nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen. Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser. 9.2 Tilgængelighed til ferie fritidsanlæg Ved udlæg af arealer til ferie og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper. Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie fritidsanlæg. 9.3 Placering af overnatningsanlæg Arealer til nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i tilknytning til byer i bymønstret. Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer. Retningslinjen understreger målet om at knytte arealer til eventuelle nye betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, som påvirker natur og landskab. Hermed opnås samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer. I Tolne Mosbjerg området er udpeget et særligt ferie og fritidsområde. Der er her en række konkrete muligheder for udbygning med overnatningsanlæg, som fremgår af retningslinje 9.6. 9.4 Størrelse på overnatningsanlæg Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater kan ske op til følgende maksimumstørrelser: Ingen maksimumgrænser i Hjørring og Hirtshals. 150 enheder (svarende til 150 750 sengepladser) i hver af områdebyerne Løkken, Sindal, Tårs og Vrå 450 sengepladser i indlandsferieområdet Tolne Mosbjerg se retningslinje 9.6 De eksisterende kroer og pensionater uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide op til 50 sengepladser De eksisterende hoteller uden for hovedbyen og områdebyerne kan udvide, som det fremgår af nedenstående skema For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal antallet af sengepladser tilpasses byernes størrelse. Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som dog kan fraviges, hvis det er begrundet i kommunens turismepolitik, samt hvis andre forhold taler herfor. Dertil kommer, at der i Hjørring og Hirtshals ikke er sådanne forudsætninger for enhedsstørrelser. Hvis der skal etableres større enkeltanlæg i kommunen, skal det foregå i en af disse byer eller i tilknytning til en infrastrukturakse mellem disse. Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kommunen. Når der fastlægges en begrænsning, 8 / 15

skyldes det først og fremmest hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne er ikke en rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kulturmiljøet begrænser anlægsstørrelsen. Detailplanlægning for hoteller og lignende i hovedby og områdebyer skal i lokalplanbestemmelser rumme anlæggenes størrelse angivet i antal enheder. For hoteller og lignende uden for hovedby og områdebyer angives størrelse i antal sengepladser. I skemaet er rammen fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs, natur og kulturmiljøinteresserne. 9.5 Hotelpligt Arealer til hotelformål inden for kystnærhedszonen eller de kystnære byzoneområder må udelukkende anvendes til hoteldrift. Op til 50 % af værelseskapaciteten kan omdannes til almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført før 1988. De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder fremgår af skemaet i retningslinje 9.4. Hvis der er tungtvejende grunde (ruin, vejflytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift tillades ændret til andet formål. Baggrunden for retningslinjen er, at staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten. Det førte samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye anlæg. Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i disse områder pres på for at omdanne hotellerne til "sommerhuse på højkant" med deraf følgende nyt behov for arealudlæg i de kystnære områder. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret vurdering. Et ønske om "sommerhuse på højkant" vurderes ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for, at op til 50 % af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger. Udenfor kystnærhedszonen kan der inddrages arealer til nye hoteller, og der er ikke hotelpligt. Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med de anlæg, der i kommuneplanen er optaget på skemaet i retningslinje 9.4, eller på anden måde er udpeget eller anvendes til hotel og/eller almennyttigt feriecenter. Det vil sige arealer: der er i kommuneplanen udlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter, hvor anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttigt feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt, hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almennyttigt feriecenter. Naturstyrelsen har i de senere år efter konkret ansøgning givet lov til, at enkelte hotellejligheder i feriecentre, der drives efter hotel og restaurationsloven, kan købes af feriefonde det vil sige følge reglerne for almennyttige feriebyer. Naturstyrelsen er indstillet på ikke at tillade en konvertering med flere almennyttige enheder (max. 50 %), end at anlægget som helhed stadig kan betragtes som hotel. I hvert enkelt tilfælde skal der indhentes en tilladelse Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse og campering. 9.6 Indlandsferieområde Tolne Mosbjerg I området ved Tolne Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, jf. kortet. Indlandsferieområdet deles i 3 delområder (I, II og III), hvoraf delområde III er et særligt rekreativt ferie fritidsområde. Indenfor delområde I kan der etableres mindre betydende ferie og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger samt støttepunkter for friluftslivet jf. retningslinje 9.10. Indenfor delområde II kan der etableres mindre betydende ferie og fritidsanlæg, som rekreative overnatningsmuligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger og i til- eller nybygninger ved eksisterende landbrugsbygninger. Der kan yderligere etableres mindre teltpladser. I delområde III, som er et særligt rekreative ferie og fritidsområde, kan der etableres særligt betydende ferie og fritidsanlæg som friluftscenter, ferielejligheder/ værelser (hotel), sommerhuse, campingplads og fællesanlæg. Udvidelse af eksisterende og udbygning med nye ferie og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal ske inden for en ramme på 450 sengepladser. I ferieområdet gives der mulighed for en bred vifte af overnatningsmuligheder. I indlandsferieområdet ligger en række land og skovbrugsejendomme, hvor ferie på landet er eller kan blive en supplerende indtægtskilde. I delområde I (ferieområdets østlige del) indeholder landskabet højt prioriterede naturværdier. I delområde II (ferieområdets vestlige del) er der ikke de samme arealbindinger, og her giver retningslinjen mulighed for, at der kan opføres til eller nybygninger til ferieværelser/ lejligheder, når det sker i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Det betyder, at der efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan tillades etableret et større antal overnatningsmuligheder end de generelle regler giver mulighed fo og at det kan ske ved til eller nybygninger, sam at der gives muligheder for i tilknytning hertil at skabe forskellige aktivitetsudbu Der henvises som eksempel til ejendommen Højen, hvor der er landbrugsmuseum og naturskole. Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning. I delområde III kan etableres et samlingspunkt i form af et friluftscenter, som blandt andet kan varetage formidling af værelser og hytter samt informere turister om aktivitetstilbuddene i ferieområdet. Udover friluftscentret kan der i delområde III etableres hotel med ferielejligheder eller værelser, sommerhuse, campingpladser og fællesanlæg. Der kan etableres op til 450 sengepladser i delområde III. Detailplanlægning for delområdet sker gennem opfølgende lokalplanlægning. Se mere i rammenr. 700.9160.27. 9.7 Særligt ferie fritidsområde på aksen Hjørring Hirtshals (planlægningszone) På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie og fritidsområde. Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg. 9 / 15

I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige drikkevandsområder mv. Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie og fritidsanlæg skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet. Ferie og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af ferie og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne. 9.8 Campingpladser Udlæg af areal til nye campingpladser skal ske i tilknytning til byer i bymønstret. Campingpladser skal have en størrelse på mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre eller større kapacitet, vil beliggenheden i kommunen indgå som et væsentligt element i vurderingen. Maksimumgrænsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet til at kunne etablere økonomisk bæredygtige enheder og i de fleste tilfælde uden at tilsidesætte afgørende beskyttelsesinteresser. Enkelte steder vil en udvidelse ud over maksimumgrænsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i turistpolitiske overvejelser, afvejning med beskyttelsesinteresser og kommunens ønske om at kvalitetssikre eksisterende anlæg frem for at anlægge nye campingpladser. Med henblik på at støtte udviklingen i landdistrikterne åbnes begrænset mulighed for etablering af campingpladser med en kapacitet på mindre end 100 enheder, jf. campingreglementet 2, stk. 3, nr. 3. Særlige begrundelser kan eksempelvis være tilknytning til en fiskepark eller et forsøg som en økologisk campingplads, dog forudsat at kommuneplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt. Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme og friluftsområder, hvor der fortrinsvis satses på friluftsliv og naturoplevelser det vil sige i forbindelse med stianlæg uden for kystnærhedszonen. Antallet af hytter og hytternes størrelse samt vintercampering og vinteropbevaring reguleres af campingreglementet. 9.11 Erstatningsgrunde i sommerhusområder i kystnærhedszonen I eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen kan dele af de udlagte fællesarealer inddrages til nye sommerhusgrunde som erstatning for de sommerhusgrunde, der forsvinder som følge af kysterosionen. Det er en forudsætning, at nyudlægget sker i samråd med sommerhusområdets ejere. Kysterosionen betyder, at der over tid forsvinder sommerhusgrunde. For at imødekomme de berørte sommerhusejere vil Hjørring Kommune arbejde for, at der kan udlægges erstatningsgrunde. Der er i kommunen en række sommerhusområder, hvor det er muligt at fortætte det enkelte sommerhusområde gennem inddragelse af dele af fælles friarealer til erstatningsgrunde gennem en ny lokalplan for området, dvs. en fortætning af sommerhusområdet. En sådan proces skal naturligvis gennemføres i en dialog med grundejerforeningen og de borgere, som bruger friarealerne. Kort Vis stort kort Zoom til kommune Kort Satellit 10 / 15

11 / 15

Fritidsfaciliteter Friluftliv og fritidsfaciliteterne er en væsentligt del af ferie fritidsområdet. Det drejer sig dels om større aktivitets og attraktionsanlæg som dyreparker, oplevelsescentre museer, svømmeanlæg, golfbaner og lign samt dels om kolonihaver og idrætsanlæg ved lokalbyer og landsbyer. Mål At kvalitetsforbedring af de eksisterende attraktionsanlæg skal fremmes. Herunder tilgængelighed for alle. At opnå en bedre udnyttelse af eksisterende fritidsanlæg. At borgerne tilbydes en bred vifte af lokale fritidsfaciliteter, som f.eks. kolonihaver og diverse idrætsanlæg. At indtænke klimatilpasning i nye udendørs by og bynære fritidsanlæg specielt med henblik på lokal afledning af regnvand i tilfælde af ekstremregn. Se retningslinjer_for_ferie_fritid Se alle temakort Strategi Hjørring kommune er rig på fritidsfaciliteter. Borgere og turister skal have mulighed for at opleve kommunens store og mange kvaliteter. Der er et særligt behov for løbende at vedligeholde og forbedre kvaliteten af de eksisterende tilbud. De eksisterende attraktions og aktivitetsanlæg samt idrætsanlæg i landzone sikres mulighed for nødvendige kvalitetsforbedringer, men mulighed for udvidelse af de enkelte anlæg skal vurderes i hvert enkelt tilfælde ud fra de samlede retningslinjer i kommuneplanen. Det er vigtigt, at kommunens borgere er fysisk aktive og skal derfor have adgang til en bred vifte af lokale fritidsfaciliteter og friluftsoplevelser jf. Hjørring Kommunes sundhedspolitik. Dette skal ske gennem en løbende forbedring af eksisterende faciliteter suppleret med udvikling af nye og gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten. De rekreative cykel og vandreruter forbinder kommunens byer med de rekreative områder. Ønsket om at indtænke klimatilpasning i nye fritidsfaciliteter har baggrund i at fritidsfaciliteterne ofte optager arealer, der naturligt er robuste over for periodisk oversvømmelse. Samtidig er de ofte placeret i byerne eller bynært. Det er således hensigtsmæssigt at indtænke afledning af store regnvandsmængder til disse områder frem for bebyggede områder. Baggrund Attraktions og aktivitetsanlæg har til formål at øge eller forbedre mulighederne for at anvende de rekreative områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke forekommer naturligt. Den første gruppe omfatter veje, cykel og vandrestier, ridestier, parkeringspladser, mindre museer og informationssteder og lign. Den anden gruppe omfatter golfbaner, svømmeanlæg, vandlande, travbaner, motorbaner og andre sportsanlæg, dyreparker/funfarme, forlystelsesparker og oplevelsescentre, areal til rollespil, paintball-baner, fodboldgolf, frisbeebaner, museer, gallerier og lign. Mange aktivitetsanlæg kan medvirke til at forlænge turistsæsonen. Idrætsanlæg i landzone omfatter både mindre idrætsanlæg ved lokalbyer og landsbyer og store arealkrævende anlæg som golfbaner. Der arbejdes på flere niveauer for at sikre og forbedre adgangen til og rammerne for friluftsliv For at styrke mulighederne for et varieret friluftsliv i kommunen skal der sættes ind på flere fronter: Rekreative cykel, gang og ridestier, primitive lejr og rastepladser, minimuseer, informationsfoldere og guidede ture hører med til de virkemidler, der kan fremme friluftslivet i kommunen. En vigtig forudsætning er, at de planlagte cykel, vandre og ridestier bliver anlagt, og at belægninger, skilte og information vedligeholdes. Rekreative stier er behandlet i afsnittet om Veje og stier. Etablering af anlæg for støjende friluftsaktiviteter som f.eks. motor og skydebane er en særlig udfordring. da det er aktiviteter som de færreste ønsker at være nabo til, men som er en del af fritidslivet for mange. Kolonihaver fungerer som en integreret del af byerne og medvirker til at give bybefolkningen muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Der er kolonihaveområder ved Hirtshals, Hjørring, Løkken og Sindal. Der skønnes ikke at være behov for nyudlæg i planperiode. Definitioner Overnatningsanlæg: Sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, konferencecentre, kroer, pensionater, vandrerhjem eller anden bebyggelse til ferie og fritidsformål med henblik på overnatning. Overnatningsanlæg opdeles i to grupper: særligt betydende mindre betydende. Attraktions- og Anlæggene har til formål enten at forøge eller aktivitetsanlæg forbedre mulighederne for at anvende de rekreative områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke forekommer naturligt. Attraktions og aktivitetsanlæggene opdeles i to grupper: særligt betydende mindre betydende. Særligt betydende ferie- og fritidsanlæg Særligt betydende ferie og fritidsanlæg har betydning for mere end netop det lokalområde, hvori de er placeret. Det betyder blandt andet, at der må stilles andre krav til deres placering end til mindre anlæg, jf. blandt andet retningslinie 2.6.6. (afsnittet flyttet). Særligt betydende ferie og fritidsanlæg: Sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions og aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme, og anlæg med servering. 12 / 15

Mindre betydende ferie- og fritidsanlæg Retningslinjer Mindre betydende ferie og fritidsanlæg: Spejderhytter, lejrskoler, primitive lejrpladser med 4-5 teltpladser og bivuakker, badebroer, lokale stier, kroer og pensionater med op til 10 sengepladser, bondegårdsferie samt fritidsanlæg til brug for den lokale befolkning, det vil sige idrætsbaner og haller, kolonihaver mv. samt forholdsvis mindre primitive anlæg, som areal til rollespil, paintball-baner, fodboldgolf, frisbeebaner og lign. og hvor der ikke opføres væsentlig ny bebyggelse, men alene mindre bygninger til grejopbevaring. Der må kun ske nænsom indretning af arealerne udført i naturmaterialer i naturlige farver eller i mørke, matte, grønne eller sorte farver. Evt. ny beplantning skal holdes i stedtypiske sorter. Der må ikke være kiosk eller servering i forbindelse med anlægget. 9.1 Placering af særligt betydende ferie og fritidsanlæg Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret. Undtaget herfra er arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie og fritidsanlæg. Særligt betydende ferie og fritidsanlæg er sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større attraktions og aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker/funfarme og anlæg med servering. Udlæg af areal til nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til byer i bymønstret for at medvirke til at understøtte servicen i disse byer. Ved placering af særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land det vil bl.a. sige landbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, beskyttelse af landskab og natur, kulturmiljø, kystinteresser samt alment friluftsliv. Nye særligt betydende ferie og fritidsanlæg skal afpasses i størrelse efter det pågældende lokalsamfund, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen. Nye arealudlæg til stedbundne særligt betydende ferie og fritidsanlæg vil typisk fordele sig mellem oplevelsestilbud og kulturarv. Det er i den sammenhæng særligt vigtigt at iagttage kommunens beskyttelsesinteresser. 9.2 Tilgængelighed til ferie fritidsanlæg Ved udlæg af arealer til ferie og fritidsanlæg skal der sikres tilgængelighed til anlægget for alle befolkningsgrupper. Retningslinjen gælder både i forbindelse med de særligt betydende og de mindre betydende ferie fritidsanlæg. 9.7 Særligt ferie fritidsområde på aksen Hjørring Hirtshals (planlægningszone) På infrastrukturaksen mellem Hjørring og Hirtshals kan der gennemføres planlægning for et nyt ferie og fritidsområde. Området forventes at indeholde ferieboliger, hotel og attraktionsanlæg. I den videre planlægning skal der arbejdes for, at områdets placering og afgrænsning afvejes og indpasses i forhold til bevaringsinteresser i form af særlige naturområder, landskab og ådale, økologiske forbindelser og særlige drikkevandsområder mv. Der ses et udviklingspotentiale i udlæg af et større ferie fritidsområde på aksen mellem Hirtshals og Hjørring, som skal rumme en blanding af overnatningsmuligheder, oplevelser, aktiviteter. Etablering af et nyt område med ferie og fritidsanlæg skal desuden ske med henblik på at aflaste de mest besøgte kystområder og for at styrke balancen mellem kystområder og aktiviteter i indlandet. Ferie og fritidsområde forventes at rumme ferieboliger, hotel og kongresfunktioner og attraktionsanlæg. Planlægningen af ferie og fritidsområdet skal ske gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering og lokalplanlægning. Som en del af planlægningsprocessen skal indgå forholdet til den overordnede Turismepolitik og indpasning med respekt for omgivelserne. 9.9 Kolonihaver Udlæg af areal til nye kolonihaver kan kun ske i forbindelse med byudvikling i hovedbyen og områdebyerne. Baggrunden for bestemmelsen er at kolonihaveområder ønskes integreret som en naturlig del af byudviklingen. Det vurderes, at der kun vil være behov for kolonihaver i hovedbyen og områdebyerne. Varige kolonihaver: Kolonihaveområderne i Danmark blev, med vedtagelse af Lov om Kolonihaver pr. 1. november 2001, varige med mindre ejeren inden denne dato havde meddelt Miljøministeriet, at kolonihaveområdet skulle være et ikke varigt kolonihaveområde. Formålet med denne lovgivning er at sikre, at kolonihaverne fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Med kolonihaveloven indførtes begrebet 'et varigt kolonihaveområde'. Nedlæggelser af kolonihaver: Et varigt kolonihaveområde kan kun nedlægges efter tilladelse givet af den kommune som kolonihaveområdet ligger i. Tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Kommunerne kan kun give tilladelse til nedlæggelse af et varigt kolonihaveområde, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen. Samtidig skal der? inden området ryddes? tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte det område som nedlægges. Det understreges i loven, at væsentlige samfundsmæssige hensyn normalt ikke omfatter opførelse af boliger eller bebyggelse til nye erhvervsvirksomheder. Kolonihaver i Hjørring Kommune: Løjbjerg ved Aalborgvej, Hirtshals Bakkehøj* ved Nejsthaven, Hirtshals Eriks Minde ved Hirtshalsvej, Hjørring Brønderup ved Karolinesvej, Hjørring Teglgården* ved Fredrikshavnsvej, Sindal Farmen i Åsendrup ved Løkken *) ligger i byzone 9.10 Friluftsaktiviteter i det åbne land 13 / 15