Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer



Relaterede dokumenter
De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser

Brandklasser. Hidtidigt dansk klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Bygningsreglementets funktionskrav

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

Brandmodstandsevne & Brandbeskyttelse

Brandteknisk Vurdering

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. ETA-Danmark A/S Göteborg Plads 1 Telefon DK-2150 Nordhavn

1. udgave, maj Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation.

3. udgave COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN A1:2009

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefon Telefax

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/ udgave Januar Telefax

MK 6.00/ udgave Januar Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

INTRODUKTION TIL KLASSIFIKATION

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Klassifikation. Brandrådgiver Brandklasse 2 d. 10. april 2019

Brandtekniske egenskaber og brandbeskyttelse for gængse isoleringsmaterialer

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE

Funktionsbaserede brandkrav

Brandisolering af ventilationskanaler

MK 6.00/ udgave Januar 2014 Gulvbelægninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S

Erhvervs- og Byggestyrelsen

BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand

Facadeløsning med polystyren og puds

Brand. Branddimensionering

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 2

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

Vejledning. Klasse 2 beklædninger af sammenpløjede profilbrædder. Træbranchens Oplysningsråd

Prøvning af brandmodstandsevne for installationer Del 6: Dobbelte gulve og EDB-gulve

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

Teltdug, brandmæssig egnet

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

DBI PHA10332b. R 120 HSQ-bjelker

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

Teknisk brandisolering. Ventilationskanaler. Kompendium

Gastekniske Dage Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Curtain walling Produktstandard

Last kriterier. Trappetrin

Temadag om vinduer, glas og facader 11. November 2013

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Prøvning af brandmodstandsevne for bærende konstruktioner Del 5: Altaner og altangange

Netværk for bindingsværk

Certificering af produkter for overensstemmelse med krav i MEDdirektivet 2014/90/EU om skibsudstyr

Brandsikring af ventilationsanlæg

Certificering af produkter for overensstemmelse med krav i CPRforordningen (EU) 2011/305 om byggevarer

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Etagedæk og Lofter / Lofter, Etagedæk i træ og renovering af Etagedæk

Dansk Standard DS/EN 1600

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Tagelementer med kort kollapstid

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

NY KABEL EMBALLAGE MED CPR OPLYSNINGER

VEJLEDNING. Facader med isolering af Ekspanderet Polystyren (EPS) Brandmæssige forhold. September 2017

KEND DIN GENBRUGTE BYGGEVARE

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

NY KABEL EMBALLAGE MED CPR INFORMATION

Brandbeskyttelse af beton huldæk

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Dansk Geoteknisk Forening

Plast Hårde PVC-profiler (PVC-U) til byggeudstyr Del 2: PVC-U-profiler og PVC-UE-profiler til indvendig og udvendig væg- og loftsbeklædning

Temadag Alufacadesektionens. Internationalt standardiseringsarbejde for glas, vinduer og facader

Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af udvendig brandpåvirkning af tage

PTM-VEJLEDNING 1B ANVENDELSE AF POLYSTYREN I VARME TAGE

En anden vej til CE-mærkning

Transkript:

Klasser: Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag ne og hindre, at der opstår brand i de hulrum, der også kan forekomme bagved. Kravet betyder blandt andet, at fra de to klasser hverken helt eller delvist må falde ned før 10 min. efter, Eksempler på : 9,5 mm. gipsplade. træ, fibercementplader og gipsplader. 12 mm. krydsfinér med densitet på varmeafgivende og normalt

Januar 2008 ED/af De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag ne og hindre, at der opstår I februar 2002, brand med i ikrafttrædelse hulrum, der den også 1. marts kan forekomme 2002, udsendte bagved. Erhvervs- Kravet og betyder Boligstyrelsen blandt Tillæg andet, at 4 til Bygningsreglement 1995 fra (BR de 95) to klasser og Tillæg hverken 3 til Bygningsreglement helt eller delvist må for falde småhuse ned før 1998 10 min. (BR-S efter, 98), hvormed de nye europæiske brandklasser officielt blev indført i Danmark. Baggrunden for disse tillæg er ønsket om en fælles-europæisk måde at dokumentere byggevarers brandtekniske egenskaber på. Der er derfor udviklet nye europæiske regler for prøvning og klassifikation. Dette medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af Eksempler det nye på europæiske Klasse system. 1: 9,5 mm. gipsplade. I november 2002, med ikrafttræden den 15. november 2002, udsendte Beredskabsstyrelsen en ændringsforskrift, hvormed de nye europæiske brandklasser blev indført i Beredskabsstyrelsens Tekniske forskrifter. 2. Overgangsperiode Der vil være en overgangsperiode, hvor EU-medlemslandene som skal er acceptere svagt antændeligt, produkter klassificeret svagt såvel efter det nationale system som efter det nye europæiske varmeafgivende system. De to og systemer svagt vil således eksistere side om side i overgangsperioden. Overgangsperioden røgudviklende. bliver forskellig Eksempel fra byggevare på klasse til A byggevare. 3. Klassifikation træ, fibercementplader og gipsplader. Europæisk klassifikation for en byggevares reaktion på med brand en densitet eller for på mindst en bygningsdels 600 kg/m 3. brandmodstandsevne forudsætter, at der forinden er udført 12 mm. prøvning krydsfinér efter de med nye densitet europæiske på prøvningsmetoder. Europæisk klassifikation kan altså ikke opnås på baggrund mindst 500 kg/m 3 af prøvning og. klassifikation efter det hidtidige system. I nedenstående tabel 1 er sammenhængen mellem de maximalt hidtidige 25 brandklasser mm. bagvedliggende og de nye europæiske brandklasser angivet. Der henvises tillige til oversigten over brandtekniske klasser normalt i afsnit 7.1 antændeligt, i Eksempelsamling normalt om brandsikring af byggeri (udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, varmeafgivende dateret April 2006). og normalt 3.1 Byggevarers reaktion på brand Byggevarers (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) materialer reaktion består på af brand ikke let inddeles i følgende primærklasser: A1, A2, B, C, D, E, F. Klasse A1 er højeste For mere kravniveau, info, se håndbøgerne som ikke kan Træ kombineres 38 samt med Træ 56 tillægsklasser. (begge udgivet Klasse af A2, B, C, D kombineres altid Træinformation) med tillægsklasse + Dansk for røg Brandteknisk (s) og brændende Institut dråber (www.dbi-net.dk). (d). - 1 -

Klasser: Der anvendes følgende Hidtidlige betegnelser: danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer s1 meget begrænset mængde af røgudvikling s2 begrænset mængde af røgudvikling s3 intet krav til mængde af røgudvikling d0 ingen brændende dråber Klasse eller partikler 1 d1 brændende dråber eller partikler i begrænset mængde d2 intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, Klasse E kan enten kunne stå beskytte alene eller brændbart kombineres materiale med d2. bag Klasse ne F indebærer ingen og hindre, krav og at der kan opstår ikke kombineres med brand tillægsklasser. i de hulrum, der også kan forekomme bagved. Kravet betyder blandt andet, at fra de to klasser hverken helt eller delvist må falde ned før 10 min. efter, Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 fl, A2 fl, B fl, C fl, D fl, E fl, F fl Klasse A1 fl, E fl og F fl kombineres ikke med tillægsklasse. Eksempler Klasse A2 på fl, B fl, CKlasse fl og D fl 1: kombineres altid med tillægsklasse for 9,5 røg mm. (s): gipsplade. s1 begrænset mængde af røgudvikling s2 intet krav til mængde af røgudvikling Tagdækningers reaktion på brand opdeles i følgende primærklasser: B ROOF (t2) og F ROOF (t2). 3.2 Bygningsdeles Klasse brandmodstandsevne A: Bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives ud fra følgende varmeafgivende ydeevner: og svagt R Bæreevne E Integritet træ, fibercementplader og gipsplader. I Isolation W Stråling M Mekanisk påvirkning C Selvlukkende S Tæthed mod røggennemtrængning 12 mm. krydsfinér med densitet på G K Modstandsevne mod skorstensbrand Brandbeskyttelsesevne Klasserne angives på følgende måde: Bærende bygningsdele: REI-tid: det tidsrum, hvor alle tre kriterier, bæreevne, integritet og isolation, er opfyldt. RE-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne og integritet, varmeafgivende er opfyldt. og normalt R-tid: det tidsrum, hvor kriteriet bæreevne er opfyldt. Ikke-bærende bygningsdele: EI-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation, antændelige er opfyldt. materialer. E-tid: det tidsrum, hvor kriteriet integritet er opfyldt. Tidsrummet for opretholdt ydeevne udtrykkes i danske bestemmelser med følgende minutter: 30, 60 og 120. - 2 -

Klasser: 4. Klassifikationsstandard Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Klassifikationsstandarden Gammel (EN 13501: (dansk) Brandteknisk betegnelse klassifikation af byggevarer Ny europæisk og bygningsdele betegnelse baseret på brandprøvning) er udarbejdet af CEN/TC 127 Fire safety in buildings på baggrund af EU-Kommissionsbeslutninger. En EU-Kommissionsbeslutning er en retsakt udstedt af Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber efter Både godkendelse klasse 1- og af klasse EU-medlemslandene 2 skal i Det i et Stående vist tidsrum, Byggeudvalg fastsat til (NB: 10 Ethvert minutter, EØS-land har pligt kunne til at beskytte omsætte brændbart en sådan retsakt materiale til national bag ne lovgivning). og hindre, at der opstår brand i de hulrum, der også kan forekomme bagved. Kravet betyder blandt andet, at Klassifikationsstandarden (EN fra 13501) de to er klasser opdelt hverken i nedennævnte helt eller 5 dele: delvist må falde ned før 10 min. efter, Del 1 Reaktion på brand (2007) Del 2 Brandmodstandsevne, bygningsdele (2007) Del 3 Brandmodstandsevne, installationer (2005) Eksempler Del 4 på Brandmodstandsevne, : komponenter til røgkontrol (2007) 9,5 mm. gipsplade. Del 5 Udvendig brandpåvirkning af tage (2005) For hver enkelt del af EN 13501 er i parentes angivet årstallet beklædningen. for den i januar Men 2008 der kan gældende anbringes version. 5. Prøvningsstandarder I skrivende stund (januar 2008) har CEN/TC 127 Fire safety in som buildings er svagt udarbejdet antændeligt, ovennævnte svagt klassifikationsstandard (5 dele) og 10 standarder relateret til reaktion varmeafgivende på brand og samt svagt 31 standarder relateret til brandmodstandsevne. I nedenstående tabel 2 og tabel 3 er givet en oversigt over disse træ, standarder. fibercementplader og gipsplader. Mange flere standarder (især relateret til brandmodstandsevne) er under udarbejdelse. Den i CEN/TC 127 standarderne anvendte terminologi med er en i densitet størst på muligt mindst omfang 600 kg/m i 3. overensstemmelse med EN ISO 13943:2000 Fire safety Vocabulary. 12 mm. krydsfinér med densitet på varmeafgivende og normalt - 3 -

Tabel 1 Sammenhæng mellem de hidtidige brandklasser og de nye europæiske brandklasser. Klassebetegnelser Hidtidige danske betegnelser Ny europæisk klasse Materialer Ubrændbart A2-s1,d0 Klasse A B-s1,d0 Klasse B Både klasse 1- og klasse 2 D-s2,d2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, Beklædninger kunne beskytte brændbart materiale bag ne og hindre, at der opstår brand i de hulrum, der også kan forekomme K 1 10 B-s1,d0 bagved. Kravet betyder blandt andet, at K fra de to klasser hverken 1 10 D-s2,d2 helt eller delvist må falde ned før 10 min. efter, Gulvbelægninger Ubrændbar A2 fl -s1 Klasse G D fl -s1 Tagdækninger Eksempler Klasse T på : B ROOF (t2) 9,5 mm. gipsplade. Bærende bygningsdele, ikke-adskillende BS-30 R 30 A2-s1,d0 R 60 A2-s1,d0 BS-120 R 120 A2-s1,d0 BD-30 R 30 BD-60 R 60 Bærende og adskillende bygningsdele BS-30 REI 30 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 Tung REI 60-M A2-s1,d0 BS-120 REI 120 A2-s1,d0 Tung BS-120 REI 120-M træ, A2-s1,d0 fibercementplader og gipsplader. BD-30 REI 30 BD-60 REI 60 Ikke-bærende og adskillende bygningsdele BS-30 EI 30 A2-s1,d0 12 mm. krydsfinér med densitet på EI 60 A2-s1,d0 Tung EI 60-M A2-s1,d0 BS-120 EI 120 A2-s1,d0 Tung BS-120 EI 120-M A2-s1,d0 BD-30 EI 30 BD-60 EI 60 F-30 E 30 F-60 E 60 varmeafgivende og normalt Døre EI 2 60-C A2-s1,d0 BD-30 BD-30-M EI 2 30-C EI 2 30 BD-60 EI 2 60-C F-30 E 30-C F-60 E 60-C - 4 -

Tabel 2 Europæiske standarder relateret til reaktion på brand EN ISO 1716:2002 Reaction to fire tests for building products Determination of the heat Klasse of combustion 1 EN ISO 1182:2002 Reaction to fire tests for building products Non-combustibility test Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, EN ISO 9239-1:2002 kunne beskytte Reaction brændbart to fire materiale tests for floorings bag ne Part 1: Determination og hindre, at of der the opstår brand i de hulrum, burning der behaviour også kan forekomme using a radiant bagved. heat source Kravet betyder blandt andet, at fra de to klasser hverken helt eller delvist må falde ned før 10 min. efter, EN ISO 11925-2:2002 Reaction to fire tests Ignitability of building products subjected to direct impingement of flame Part 2: Single-flame source test EN 13238:2001 Eksempler på : EN 13823:2002 EN 14390:2007 ENV 1187:2002 CEN/TS 15117:2005 CEN/TS 15447:2006 Reaction to fire tests for building products Conditioning procedures and general rules for selection 9,5 mm. of substrates gipsplade. Reaction to fire tests for building Der products må ikke være Building hulrum products bag excluding floorings exposed to beklædningen. the thermal attack Men by der a single kan anbringes burning item Fire test Large-scale room reference materiale test udenpå for surface beklædningen. products Test methods for external exposure som to er roofs svagt antændeligt, svagt Guidance on direct and extended røgudviklende. application Eksempel på klasse A Mounting and fixing in reaction træ, to fire fibercementplader tests under the og gipsplader. Construction Products Directive 12 mm. krydsfinér med densitet på varmeafgivende og normalt - 5 -

Tabel 3 Europæiske standarder relateret til brandmodstandsevne EN 1363 Gammel Fire (dansk) resistance betegnelse tests - EN 1363-1:1999 Part : General 1 requirements EN 1363-2:1999 Part Alternative 2 and additional procedures ENV 1363-3:1998 Part 3: Verification of furnace performance Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, EN 1364 kunne beskytte Fire brændbart resistance materiale tests for non-loadbearing bag ne elements og hindre, - at der opstår EN 1364-1:1999 brand i de hulrum, Part 1: der Walls også kan forekomme bagved. Kravet betyder blandt andet, at EN 1364-2:1999 Part fra de 2: Ceilings to klasser hverken helt eller delvist må falde ned før 10 min. efter, EN 1364-3:2006 Part 3: Curtain walling Full configuration (complete assembly) EN 1364-4:2007 Part 4: Curtain walling Part configuration EN 1365 Fire resistance tests for loadbearing elements - Eksempler EN 1365-1:1999 på : Part 1: Walls 9,5 mm. gipsplade. EN 1365-2:1999 Part 2: Floors and roofs EN 1365-3:1999 Part 3: Beams EN 1365-4:1999 Part 4: Columns EN 1365-5:2004 Part 5: Balconies and walkways EN 1365-6:2004 Part 6: Stairs EN 1366 Fire resistance tests for service installations Et klasse A - materiale er et materiale, EN 1366-1:1999 Part 1: Ducts EN 1366-2:1999 EN 1366-3:2004 Part 2: Fire dampers Part 3: Penetration seals EN 1366-4:2006 Part 4: Linear joint seals EN 1366-5:2003 Part 5: Service ducts and shafts træ, fibercementplader og gipsplader. EN 1366-6:2004 Part 6: Raised access and hollow core floors EN 1366-7:2004 Part 7: Conveyor systems and their closures EN 1366-8:2004 Part 8: Smoke extraction ducts EN 1634 Fire resistance tests and smoke control 12 mm. tests krydsfinér for door med and densitet shutter på assemblies - EN 1634-1:2000 EN 1634-3:2004 Part 1: Fire doors and shutters Part 3: Smoke control doors and maximalt shutters 25 mm. bagvedliggende ENV 13381 Test methods for determining the contribution to the fire resistance of structural members - ENV 13381-2:2002 Part 2: Vertical protective membranes ENV 13381-3:2002 Part 3: Applied protection to concrete varmeafgivende members og normalt ENV 13381-4:2002 Part 4: Applied protection to steel røgudviklende. members Ved normalt forstås, at ENV 13381-5:2002 Part 5: Applied protection to concrete/profiled det brænder som sheet træ. steel Klasse composite B members ENV 13381-6:2002 Part 6: Applied protection to concrete antændelige filled hollow materialer. steel columns ENV 13381-7:2002 Part 7: Applied protection to timber members CEN/TS 13381-1:2005 Test methods for determining the contribution to the fire resistance For mere info, of se structural håndbøgerne members Træ 38 Part samt 1: Træ Horizontal 56 (begge protective udgivet membranes af EN 14135:2004 Coverings Determination of fire protection ability - 6 -