Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30 OG BD-60... 3 F-KONSTRUKTIONER... 3 F-30... 3 BRANDMÆSSIG KLASSIFIKATION AF BYGGEVARER OG BYGNINGSDELE... 3 MATERIALER OG BEKLÆDNINGER... 4 PASSIVE BRANDSIKRINGSTILTAG... 5 BRANDSEKTION INDDELING... 5 BRANDCELLE INDDELING... 6 BRANDDØRE... 6 RØGUDLUFTNING... 6 TRAPPERUM... 6 KÆLDRE OG TAGRUM... 7 GENNEMBRYDNINGER... 7 GENERELT... 7 ENKELTE GENNEMBRYDNINGER... 7 FLERE GENNEMBRYDNINGER... 7 AKTIVE BRANDSIKRINGSTILTAG... 8 BRANDVARSLINGSANLÆG... 8 FLUGTVEJSFORHOLD... 8 REDNINGSÅBNINGER... 8 REDNINGSMANDSKABS MULIGHEDER... 9 ANGIVELSE AF BRANDFORHOLD... 9 GENERELLE KRAV BR10... 9 SKITSETEGNINGER... 11 PRINCIP PLAN:... 11 PRINCIP SNIT:... 12 1
2 Beskrivelse af byggeriet På grunden i Brande midtby er placeret 16 boliger i et 31 2 etagers boligkompleks. Området mellem den nye bygning og de eksisterende er blevet mere åben for gennemgang for offentligheden. Der skabt plads til 24 parkeringspladser samt ophold i det grønne midterareal. I bygningens tre nederste etager er placeret ni lejligheder på 139 m² og tre på 146 m². I bygningens tagetage ligger tre boliger på 132 m² og en på 139 m² alle med en hems på 35 m². Samtlige lejligheder er udstyret med to altaner, en mod gårdrummet og en mod Borgergade. To opgange beliggende i gårdrummet med trapper og elevator fordeler adgangene til lejlighederne. Lejlighederne er indrettet så køkken og opholdsarealet ligger mod syd og modtager optimalt dagslys. Lejlighedernes størrelser og adgangsforhold gør boligerne særdeles velegnede som seniorboliger. I bygningens kælderetage findes fæles opholdsarealer med køkken og aktivitetsrum til afbenyttelse for hele husets beboere. I forbindelse med fællesarealet i kælderen er etableret en gårdhave i samme niveau. Vinduespartier mod gårdhaven lukker dagslyset ind i kælderetagen og gør opholdsrummene lyse og attraktive for ophold. Gårdhaven giver beboerne mulighed for udendørs ophold af mere intim karakter, da det store gårdareal er åbnet op og tillader passage for offentligheden. Arkitekturen er indpasset i området således at bygningen både forholder sig til de ældre huse samt den mere moderne arkitektur. Anvendelseskategorier i byggeriet Beboelses afsnit i byggeriet er indbefattet af bygningsreglementets anvendelseskategori 4. - Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Fællesområder i byggeriet er indbefattet af bygningsreglementets anvendelseskategori 3. - Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Depotrum og teknikrum i kælder er ikke indbefattet bygningsreglementets anvendelseskategori inddeling. Da disse ikke anses som bygningsafsnit. Derimod skal de opdeles i selvstændige sektioner, af hensyn til overliggende konstruktioner.
Brandteknisk klassifikation af konstruktioner Brandteknisk karakteriseres konstruktioner og døre ved prøvning som brandsikre (BS), branddrøje (BD) eller flammestoppende (F) i et antal minutter indenfor skalaen 30, 60 og 120 minutter. BS-konstruktioner Brandsikre konstruktioner, BS, skal bestå af u-brændbare materialer som teglsten, beton, kalksandsten, letklinkerbeton, letbeton. Brandsikre konstruktioner må kun isoleres med u-brændbart isoleringsmateriale. BS-60 og BS-120 Brandsikker bygningsdel, kan opfylde de stillede krav i 60 og 120 minutter. Må kun bestå af ubrændbare materialer. BD-konstruktioner Branddrøje konstruktioner, BD, kan bestå helt eller delvist af brændbare materialer. Traditionel træskeletvæg med pladebeklædning er et typisk eksempel på en branddrøj konstruktion. BD-30 og BD-60 Branddrøj bygningsdel, der kan opfylde de stillede krav i 30 og 60 minutter. Må gerne indeholde brændbare materialer. F-konstruktioner Klassifikationen flammestoppende, F, anvendes kun om ikke-bærende bygningsdele eller døre. De skal under brandprøvningen være tætte for flammer. F-30 F-30 Flammestoppende bygningsdel, der kan opfylde de stillede krav i 30 minutter. Brandmæssig klassifikation af byggevarer og bygningsdele I henhold til byggevaredirektivet (Bekendtgørelse nr. 118, 1998) klassificeres byggevarer og bygningsdele ud fra deres: - Reaktion på brand, dvs. i hvilken grad de medvirker til branden og afgiver røg og brændbare dråber eller partikler. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-1 (Dansk Standard, 2009i). - Brandmodstandsevne. Klassifikationsstandarden hedder DS/EN 13501-2 (Dansk Standard, 2009j). Brandmodstandsevnen beskrives bl.a. ud fra ydeevnekriterier: - 'R' for bæreevne - 'E' for integritet (dvs. at der ikke må ske gennemtrængning af flammer eller varme gasser) - 'I' for isolation - 'W' for varmestråling. Ydeevnekriterierne kombineres med en tidsangivelse, der angiver det tidsrum, ydeevnen opretholdes ved en standardiseret brandprøvning. 3
4 Materialer og beklædninger Byggematerialer opdeles i to kategorier: - U brændbare materialer - Brændbare materialer U-brændbare materialer er materialer, der opfylder klassifikationskravene i DS1057.1 Brandteknisk klassifikation af byggematerialer, u-brændbarhed De brændbare materialer inddeles iht. DS 1065.1 i to klasser: - Klasse A materiale - Klasse B materiale Et klasse A materiale er svagt antændeligt, svagt varmeudviklende og svagt røgudviklende.(f.eks. gipsplader, fibercement-plader). Et klasse B materiale er normalt antændeligt, normalt varmeudviklende og normalt røgudviklende. (F.eks. træ og træbaserede plader). Den hidtidige danske klassifikation af beklædninger i klasse 1 har i det europæiske system betegnelsen 'K 1 10 B- s1,d0'. Klasse 2 betegnes 'K 1 10 D-s2,d2'.
Passive brandsikringstiltag Brandsektion inddeling En bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. Der bør i den forbindelse tages hensyn til såvel redningsberedskabets indsatsmulighed, antændelsesmuligheder samt til brandbelastning. Det vil derfor være naturligt, at bygninger eller bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier udgør selvstændige brandsektioner, og at antallet af sovepladser i en brandsektion ikke overstiger 50. Derudover kan det være en fordel at opdele følgende som selvstændige bandsektioner: - En eller flere beboelseslejligheder eller kollegieværelser - Et eller flere soverum i et hotel eller plejeinstitution, med tilhørende gange, vestibule, vagtrum, opholdsrum, depotrum og andre rum med direkte tilknytning til det pågældende soverumsafsnit - Et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibule, køkken, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til det pågældende afsnit - Et eller flere undervisningsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit - Et eller flere opholdsrum i en daginstitution med tilhørende gange, depotrum og lignende rum med direkte tilknytning til de pågældende daginstitutionsafsnit - Et eller flere kontorlokaler med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lignende rum med direkte tilknytning til de pågældende afsnit - En garage med areal større end 150 m2 - Et værksted - En butik med tilhørende service- og lagerrum. Derudover anbefales det at følgende ligeledes inddeles i deres egen brandsektion. For at begrænse risikoen for brand og røgspredning: - Installationsskakte - Trapperum, elevatorskakte og lignende - Rum for drivmaskineri og hydraulikpumper for elevatorer - Porte, gennemgange og tilsvarende passager, der er flugtvej eller adgangsvej for redningsberedskabet udføres som selvstændige brandsektioner. Trapperum, skakte mv., som ikke føres op i tæt forbindelse med den yderste tagdækning, kan afsluttes foroven med en vandret brandsektionsadskillelse. En elevatorskakt, som placeres i samme brandsektion som et trapperum, kan f.eks. udføres af materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart materiale], hvis trapperummet udgør en brandsektion. For at forhindre en brandspredning mellem kælder og elevatorskakt/trappeopgang kan adgang til elevator/trappeopgang fra kælder f.eks. ske gennem et forrum udført som en brandcelle med døre klasse EI2 30- C [BD-døre 30]. 5
6 Brandcelle inddeling En bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige enheder. Der bør i den forbindelse tages hensyn til såvel antændelsesmuligheder som til brandbelastning. Derfor kan det anbefales, at enhver enhed i et bygningsafsnit som minimum udgør en selvstændig brandcelle, og at den enkelte brandcelle indrettes på en sådan måde, at det er let at orientere sig om udgangene til flugtvejene. Enheder, som det anbefales at udføre som selvstændige brandceller, er: - Gang, der er flugtvej - Boligenhed - Kollegieværelse med entre og toilet - Fælleskøkken ved kollegier - Forsamlingslokale - Kontorlokale - Et eller flere kontorlokaler mindre end 150 m2, hvis alle lokaler har direkte adgang til flugtvej - Værksted - Butik med mindre lagerrum - Lagerrum - Personalerum - Kantine - Storkøkken - Undervisningsrum - Udstillingslokale - Garage - Sengestue på sygehus eller plejeinstitution - Hotelværelse med toilet mv. - Teknikrum, ventilationsrum og større eltavlerum - Tagrum, der ikke er udnyttet men som kan udnyttes. Branddøre Branddøre skal som udgangspunkt udføres med samme brandmodstandsevne som væggen den sidder i. - Døre i sektionsvægge kan eks. opfylde kravet EI 2 60-C - Døre i cellevægge kan eks. opfylde kravet EI 2 30-C Røgudluftning Trapperum Mulighederne for røgudluftning i trapperum kan f.eks. sikres ved, at der for hver etage er et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue eller ved, at der foroven i trapperummet placeres en røglem. Vinduernes størrelse har betydning for deres evne til at ventilere rummet, og normalt vil det være tilstrækkeligt, at vinduerne har en højde og en bredde omkring 0,5 m. På tilsvarende vis vil røglemmens størrelse have indflydelse på, hvor hurtigt røgen kan udluftes. En røglem, som er udført som en manuelt oplukkelig lem, og hvor åbningsmekanismen til enhver tid let kan betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på et iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift Røglem, vil normalt kunne sikre en acceptabel røgudluftning.
Kældre og tagrum For at sikre tilfredsstillende mulighed for røgudluftning af kældre og tagrum kan der i disse etager udføres vinduer eller andre åbninger mod det fri. Lysningsarealet af vinduerne mv. kan f.eks. svare til 0,5 pct. af rummets etageareal. Røgudluftningen kan ikke foregå via eventuelle flugtveje i det tidsrum, hvor flugtvejene skal være passable. Røgudluftningen kan også være mekanisk med et luftskifte på ca. 6 gange i timen. Gennembrydninger Generelt Alle gennemføringer skal udføres så de ikke forringer bygningsdelens brandtekniske egenskaber. Alle materialerne skal være MK-godkendte og skal monteres efter producentens anvisninger. Efter brandlukning skal tætningen godkendes og dokumentation skal forefindes. Enkelte gennembrydninger Hvor enkelte rør eller andre tekniske installationer gennembryder brandadskillende bygningsdele, vil dette ske ved at der bores et passende hul. Installationen tætnes i hullet ved hjælp af brandfugemasse eller lignende produkter som Conlit Brandbøsning. Som vist på tegningen herunder. Flere gennembrydninger Hvor flere rør eller andre tekniske installationer gennembryder brandadskillende bygningsdele, vil dette ske ved at der skæres et hul hvor der er plads til alle installationerne og til evt. udvidelser. Brandpladen kan skæres i så mange stykker som tilpasningen kræver. Alle pladestød og anlægsflader mod udsparingens kant fuldklæbes med brandfugemasse. Pladerne skæres tæt til installationerne, men klæbes ikke til denne. Som vist på tegningen herunder. 7
8 Aktive brandsikringstiltag Brandvarslingsanlæg Der er i bygningsreglementet 2010, ingen generelle krav om brandvarslingsanlæg, for bygninger under anvendelseskategori 4. Derimod er der krav om at der skal etableres ABA- anlæg i forsamlingslokaler, som er under anvendelseskategori 3. som er beregnet til mere end 50 personer. Dog kan varslingsanlæg udelades, hvis der i forsamlingslokalet er dør direkte til terræn i det fri. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4. skal i den enkelte bolig udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyning og er udført med batteribackup. Flugtvejsforhold Trapper og trappeopgange i byggeriet vil fungere som flugtveje. Hvilke kræver at der er direkte adgang til det fri i terræn. Det er her hensigtsmæssigt at placere trappeopgangen i deres egne brandsektioner. Krav iht. Bygningsreglement 2010 - Bygningen forventes ikke at have mere en 150 personers ophold af gangen. - Døre i flugtveje skal kunne åbnes i flugt retningen - Flugtveje skal røg/varme sikres således at evakuering kan opretholdes i det tidsrum flugtvejene skal kunne anvendes. - Flugtvejs trapper skal have direkte udgang til det fri. o Dette kan være til anden brandmæssig enhed, så længe der herfra er direkte udgang til det fri.? - Flugtveje skal til alle tider være tilgængelige til personbelastningen under evakuering - Hver flugtvejs trappe kan maksimalt benyttes af 4 sideliggende boligenheder af gangen. Redningsa bninger Der skal i hver brandcelle/rum som bliver benyttet af op til 10 personer, placeres en redningsåbning. Dette omfatter dog ikke: - Rum, hvorfra der er to af hinanden uafhængige flugtveje helt til terræn i det fri, - Rum, hvorfra der er dør direkte til terræn i det fri - Rum, hvorfra der gennem to døre er adgang til redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. I adskillelsen mellem naborum, der ikke må være i åben forbindelse med hinanden, må der være en dør. Dør til flugtvejstrappe, kan sidestilles med dør til naborum med redningsåbning. Altaner kan med fordel benyttes som redningsåbninger. Redningsåbninger skal som minimum have en fri højde og bredde på 1,5m, hvor højden er mindst 0,6m og bredden mindst 0,5m. Redningsåbninger skal placeres således at de er lettilgængelige, herunder maksimalt 1,2m over gulv. Evt. i forbindelse med etablering af trin.
Redningsmandskabs muligheder Redningsberedskabets materiel skal kunne føres frem til enhver dør til terræn i det fri. På grund af motorkøretøjernes størrelse og slangernes længde vil dette normalt kunne ske, hvis der er under 40 m målt i ganglinien fra dørene i bygningen til en tilstrækkelig bred befæstet kørevej. En kørevej bør normalt være mindst 2,8 m bred og befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer. Hvis redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygningen, må spærrebomme, porte eller lignende anbragt i adgangsarealerne kun forsynes med lås efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen. Angivelse af brandforhold Generelle krav BR10 9
10
Skitsetegninger Princip plan: 11
12 Princip snit: