Beredskabschefens beretning



Relaterede dokumenter
Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

TØNDER BRANDVÆSEN. Årsberetning 2014

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.


Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018

Risikobaseret Dimensionering

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

Risikobaseret Dimensionering

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Dagsorden for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum tirsdag d. 25. sept kl på Løgumkloster Brandstation

VESTSJÆLLANDS BRANDVÆSEN

Oplæg til øvelsesafvikling

Beredskabsplan Sejerø

Beredskabsplan Nekselø

Beredskabsplan Orø. Dato: 13/ Rev: Initialer: TC/LH

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

REDNINGSBEREDSKABET I HALSNÆS KOMMUNE

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabskommissionen

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

I høringssvarene er der peget nogle faktuelle redaktionelle fejl, der umiddelbart kan tilrettes.

Vedligeholdelsesuddannelse indsats Sønderborg Brand & Redning -/JG

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Drifts- og økonomirapport. Aabenraa Brand & Redning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

Budget Specielle bemærkninger

Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Risikobaseret Dimensionering

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ FREDERICIA

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Tryghed og sikkerhed for borgerne

Bilag 1. Østsjællands Bredskab er forkortet - ØSB Vestsjællands Brandvæsen er forkortet - VSBR

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Årsberetning 2008 BEREDSKAB JAMMERBUGT. Beredskab Jammerbugt

( ) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1. Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse

udstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Årsrapport Branden på Nørlund savværk maj Rebild Brand og Redning

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Tale ved Haderslev Brand og Rednings nytårsparole 10. januar 2015

Kort fortalt: Fredericia Brandvæsen

side 1 Åbent referat for Beredskabskommissionens møde den kl. 15:30 Mødelokale 2 Tilgår pressen

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE VEJLE

REFERAT Brandkaptajnsforum

Beredskabskommissionen den 4. december 2014 Kl

STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen.

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

S i d e 1. Kommentarer til RBD 2011, præsenteret på MED 19. december 2011

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Beredskabskommissionen

Risikobaseret Dimensionering. Styring og opfølgning

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon januar

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Bemærkninger til oplæg til beredskabets budget og til effektiviserings- og besparelsesforslag for 2009

Beredskabskommissionen

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

Kompetencer. Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Beredskabsstyrelsens uddannelser

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

SYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup. Revideret: Politistaben Planenheden

Referat for møde i Tønder Kommunes Indsatsberedskabsforum 20/ klokken Bredebro Brandstation

Referat. Møde: Beredskabskommissionen Mødetid: 20. maj 2015kl. 15:30 Mødested: D.3.39 Sekretariat: Sekretariatet

Beredskabsplan Reersø.

Transkript:

Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010

Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal erstatte Beredskabschefens lidt lange indlæg på nytårsparolen. Målet med beretningen er naturligvis, at alle kan få et overblik over gennemførte aktiviteter i året der gik, særlige højdepunkter og lidt information om de vigtigste udfordringer vi står overfor. Det er vigtigt at understrege, at det ikke alene er beredskabschefens eller administrationens beretning, men hele brandvæsenets beretning, så hvis der er nogle, der har gode forslag til, hvordan den kan blive endnu bedre, så tager i blot kontakt til mig eller Kristian Müller. Samarbejde Indledningsvis vil jeg gerne takke for samarbejdet med Brandværn, Beredskabsforbund og Falck i det forgangene år. Der er i årets løb blevet tegnet et dystert billede af de sønderjyske frivillige brandværns fremtid. Det er et billede, der slet ikke passer for Tønder Kommune. Vi har helt grundlæggende et afhjælpende beredskab med 11 brandstationer og beredskabsgården, der til fulde lever op til de krav og forventninger, som borgere, politikere og jeg som beredskabschef har. Udover at vi naturligvis slukker de brande og løser de redningsopgaver, som vi skal, så bliver der gennemført rigtig mange aktiviteter til gavn for kommunens borgere, som ikke ville være muligt, hvis vi ikke var så mange frivillige. Gratis røgalarm til pensionister, lave "sne" til reklamefilm for julebyen, opsætning af storkereder, brandøvelser på skoler, brandvagter til byfester, markeder, festivaler og på skoler blot for at nævne nogle få eksempler. Der er ingen tvivl om, at samfundet generelt efterspørger et øget engagement af frivillige. Der kan jeg så konstatere, at det vil være naturligt at studere det frivillige engagement i Tønder Brandvæsen. Rekruttering Et af årets helt store temaer har været, at der i Danmark er store problemer med at rekruttere deltids-og frivilligt brandmandskab. Det er et område som vi i Tønder kommune har haft fokus på i en længere periode. Vi har i dag ingen problemer med at bemande 1. udrykningen og faktisk er det kun på få stationer, der er "plads" til flere brand-mænd/- kvinder. Der er mange faktorer, der gør at det ikke er tilfældigt, at vi i kommunen er i den situation. På de enkelte stationer er man hele tiden opmærksom på at skaffe nye medlemmer. Vi deltager hver gang i promoveringsarrangementet ved Beredskabsstyrelsen kasserne i Haderslev, og ikke mindst synes jeg, at Tønder Brandvæsen er meget synlig i medierne. Men det helt afgørende er jo, at vi har et godt tilbud til nye (og eksisterende) medlemmer. Udover at vi tilbyder en meningsfuld fritid, tror jeg at vi i endnu højere grad kan markedsføre os på et meget spændende uddannelsesforløb. Et af de områder, hvor jeg kan konstatere en rigtig god udvikling er omkring øvelser. Vi har fået etableret et godt koncept omkring heldagsøvelserne, der afvikles i Haderslev. Jeg synes også, at stationerne og forbundet sammen får lavet nogle gode og spændende "aftenøvelser". Øvelse i Visby - Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Lige præcis omkring de obligatoriske vedligeholdelsesøvelser ser jeg stadigvæk en mulighed for udvikling. I princippet har vi 11 stationer, der i et stort omfang skal afvikle de samme øvelser. Min drøm er, at stationernes instruktører i højere grad end i dag kunne samarbejde om at få tilrettelægge lektionerne for på den måde at sikre, at hver eneste øvelsesaften bliver lærerig og god oplevelse. Øvelse Løgumkloster - Foto: Steen Æbeløe

Dødsbrande Hvert eneste år har vi desværre indsatser, hvor der er svært tilskadekomne og omkomne. Normalt er det primært ved trafikulykker, men i år har vi desværre også haft tre omkomne ved bygningsbrand. Det er dybt tragisk og føles meningsløst, når det sker, men det er jo ikke noget som vi er herre over. Det er sådanne hændelser, hvor vi gennemfører en grundig evaluering. Jeg har hæftet mig ved to forhold. For det første har vi på skadestedet et godt samarbejde med især det præhospitale beredskab. Det er der naturligvis flere grunde til, men en af de vigtigste er, at brandmandskabet i dag får en god førstehjælpsuddannelse i håndtering af tilskadekomne kombineret med, at vi ofte mødes ambulancepersonalet på skadesteder og ved øvelser. For det andet synes jeg, at vi i brandvæsenet er blevet gode til at få afholdt debriefinger efter sådanne hændelser. Stormflodsberedskabet Vi har igennem mange år haft en velfungerende stormflodsplan omkring Ballum, hvor Brandværn og Beredskabsforbundets frivillige sørger for evakuering, sikring af ejendom og indkvartering. Stormflodsøvelse på Rømø - Foto: Jørgen Kølle 2011 I det nye år er der rigtig mange spændende ting til vi kan se frem imod. Vi får nye køretøjer. Det gælder en ny sprøjte i Bredebro, Miljøredningsvogn i Løgumkloster og desuden kommer der formentlig også en nyere tankvogn til station Skærbæk, station Tønder, samt en naturbrandstankvogn til Rømø. Administrativt har vi nogle vigtige milepæle, der får stor betydning for alle. Kommunen skal have forhandlet en ny kontrakt med Falck og Brandværnene på plads og vi skal også have revideret planen for den risikobaserede dimensionering. I efteråret ser jeg frem til det planlagte holdlederseminar. Der er gået et par år, hvor vi ikke har haft gennemført uddannelse på holdleder niveau, så jeg glæder mig meget til at se, hvad uddannelsesudvalget har af ideer. Forebyggelsesmæssigt synes jeg, at vi har iværksat mange gode initiativer. Vi har naturligvis styr på at få gennemført de lovpligtige syn. Men jeg glæder mig over, at vi på tværs af kommunegrænser har fået udviklet en brandbus, det bliver spændende at se den i brug. Desværre kniber det såvel på landsplan som i Tønder med at få knækket antallet omkomne ved brand. Der er reelt kun en mulighed for at få antallet af dødsbrande sænket, nemlig ved at alle hjem får installeret røgalarmer. Som bekendt har vi allerede opsat rigtig mange røgalarmer ved pensionister, men der er noget der tyder på, at der er andre målgrupper vi også skal forsøge at få opsat røgalarm ved. Vi har endnu ikke et kampagnekoncept klar endnu, men det vil være et højt prioriteret fokusområde for forebyggelsesarbejdet i 2011. Afslutningsvis vil jeg takke alle tilknyttet Tønder Brandvæsen for indsatsen i 2010. Jeg ser frem til samarbejdet i 2011. Jeg vil også takke alle vores samarbejdspartnere for det gode samarbejde i året der er gået. Rigtig godt nytår! Stormflodsøvelse på Rømø - Foto: Jørgen Kølle Nu har vi fået et formaliseret samarbejde med det tidligere "koneberedskab" på Rømø, så de nu deltager i stormflodsberedskabet på Rømø sammen med de frivillige Brandværn og Farvandsvæsnet.

Operativt beredskab Gennem året har der været mange indsatser, men blandt de større og mere usædvanlige kan der bl.a. nævnes branden på Findahls Møbelfabrik i Skærbæk, Naturbranden på Rømø, en protamyllasse vogn på 32t som lå på hovedet i en å og desværre også to dødsbrande med samlet i alt tre døde. Ved indsatsen blev der trukket på store styrker, både fra Tønder Kommune og Beredskabsstyrelsen. Ved denne indsats blev der for første gang også trukket crashtendere fra Flyvestation Skrydstrup ind i kampen mod flammerne. Bygningsbrand, 5. marts 2010 Den 5. marts 2010 indgik der tidlig morgen en melding om brand på Findahls Møbelfabrik. Allerede før brandvæsenets ankomst stod det fast at der var tale om en større brand. Lakkeriet og samleværkstedet brændte, mens resten af fabrikken forblev uskadt og kunne fortsætte produktionen. Forurening, 22. april 2010 Øvelse - Foto: Morten Lauridsen Den 22/4 2010 indgik meldingen Indsatsleder eftersyn kæmpe maskine faldet igennem en bro. Det affødte mange timer med at tømme adskillige tons protamylasse af maskinen for at det overhovedet kunne lade sig gøre at bjærge den fra vandløbet. Brand Findahls Møbelfabrik - Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Ved indsatsen blev der trukket på store styrker, både fra Tønder Kommune, flere nabokommuner og Beredskabsstyrelsen Sydjylland. Naturbrand, 16. april 2010 Den 16/4 2010 indgik der melding om naturbrand på Rømø. På grund af et tørt forår og blæst bredte branden sig hurtigt. Udover et stort areal brændte også to sommerhuse. Naturbrand på Rømø - Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Uheld med protamylasse - Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Dødsbrande Desværre har året også budt på dødsbrande. Den første dødsbrand indtraf midt om natten i august. Agerskov Frivillige Brandværn blev tilkaldt, for at slukke en brand i et legehus. Under slukningen stod det klart at branden havde kostet en ung mand livet. Den anden dødsbrand indtraf en tidlig morgen i november måned. Tønder Friv. Brandværn blev tilkaldt til en brand i et rækkehus. Her blev to mænd hurtigt fundet i bygningen. Trods genoplivningsforsøg kunne de desværre ikke reddes.

SINE I slutningen af året blev det nye nationale kommunikationsnetværk, sikkerhedsnettet, også taget i anvendelse. De eksisterende analoge radioer er taget ud af drift og er erstattet med de nye SINE-terminaler. Opbygning af miljøredningsvogn - Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen I den forbindelse har brandvæsenets vagtcentral og udkaldesystem ligeledes gennemgået en modernisering. Alle personsøgere er erstattet med nye digitale tekstpersonsøgere og der er sat navigationsanlæg i de fleste udrykningskøretøjer. Planlægning Nye terminaler og pager - Foto: Tønder Brandvæsen Tønder Kommune har implementeret den generelle beredskabsplan, som er baseret på Beredskabsstyrelsens nye koncept for helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Som en del heraf er der gennemført en kommunal krisestyringsøvelse i starten af året. Senere på året blev der ligeledes afholdt en større stormflodsberedskabsøvelse, både i den regionale koordinerende stab, og i felten på hhv. Rømø og i Ballum, med ekstern deltagelse af både Beredskabsstyrelsen og Farvandsvæsenet. Bredebro Frivillige Brandværn har en ny autosprøjte under opbygning, som skal erstatte en 30 år gammel Mercedes 1017. Opbygningen sker hos Gråsten Karrosseriværksted på et nyt Volvo chassis. Opbygning af autosprøjte til Bredebro - Foto: Tønder Brandvæsen Det kommende år kommer formentlig også til at byde på udskiftning af køretøjer. Det forventes bl.a. at Rømø Frivillige Brandværn skal have udskiftet deres naturbrandstankvogn og at Tønder Frivillige Brandværn skifter chassis under deres tankvogn. Tønder Brandvæsen skal i det kommende år revidere den risikobaserede dimensionering, som efterfølgende skal godkendes politisk. Nye køretøjer Løgumkloster Frivillige Brandværn har modtaget en ny pionervogn, som erstatter en godt læsset Toyota Landcruiser og flere påhængsvogne med specialmateriel. Opbygningen er sket på et brugt Mercedes chassis med kran, som blev hentet i Tyskland. Opbygningen til pionervogn er sket hos Schmidt TIP i Løgumkloster.

Forebyggelse Vision for brandforebyggelse Tønder Brandvæsen skal indenfor den brandforebyggende indsats være i front. Tønder Kommune skal være den mest brandsikre kommune i Danmark Brandsyn Vi prioriterer altid de lovpligtige brandsyn højt, så også i 2010 kan vi med tilfredshed se på statistikken, der viser at vi har gennemført alle de lovpligtige brandsyn. Ved udgangen af 2010 har antallet af opsatte røgalarmer rundet de 3.000, og projektet fortsætter i 2011. Projekt Brandbus Brandbussen er et tværkommunalt projekt mellem Sønderborg, Vejle og Tønder kommune. Brandbussen er indkøbt med støtte fra TrygFonden, og vil blive anvendt af de frivillige brandværn og Beredskabsforbundet i forbindelse med byfester, markeder og andre arrangementer til information omkring brandforebyggelse. I 2010 har der været fokus på plejeinstitutioner og 7 plejeinstitutioner har fået tildelt Diplom for god brandsikkerhed. Når et brandsyn gennemføres uden bemærkninger, betyder det at institutionen eller virksomheden lever op til de minimumskrav som er beskrevet i de driftsmæssige forskrifter eller tekniske forskrifter. En brandsynsrapport uden bemærkninger kan endvidere tilføres et Diplom for god brandsikkerhed og for at dette kan gøres, skal der være gennemført et eller flere ekstraordinære brandmæssige tiltag i institutionen eller virksomheden. TrygFondens Brandskole Tønder Brandvæsen har i slutningen af 2010 søsat en nyt projekt, nemlig TrygFondens Brandskole. Brandskolen er et interaktivt E- læringskursus, der er målrettet til ansatte på plejehjem, skoler og SFO er, daginstitutioner og administrativt ansatte. Til at starte med bliver kurset tilbudt 2 af kommunens afdelinger, som pilotprojekt. I løbet af 2011 er det Tønder Brandvæsens hensigt at alle kommunens afdelinger skal tilbydes E-læringskurset. Projekt røgalarm Tønder Brandvæsen har i 2010, i samarbejde med de frivillige brandværn og Beredskabsforbundet fortsat projektet med gratis opsætning af røgalarmer ved kommunens pensionister. FKB Årsmøde - Foto: Mikkel Linnet Brand på skoleskemaet I uge 40 sættes der hvert år fokus på børn, brand og sikkerhed. Landet over vil skoler og brandvæsener undervise børn i, hvordan man forebygger brand, og hvad man stiller op, hvis uheldet er ude. Til at støtte projektet tilbyder Tønder Brandvæsen at stille en instruktør til rådighed i to timer. Vi kan gennemføre et praktisk program, hvor vi gennem øvelser lærer børnene om forebyggelse og slukning af ild, alarmering, evakuering hjemme og effekten/vigtigheden af røgalarmer. Derudover har vi også mulighed for at medbringe en brandbil, som børnene kan se, samt prøve at sprøjte lidt med vand og se en røgdykker. Kontrol af brandmateriel I 2010 har Tønder Brandvæsen overtaget opgaven med kontrol af brandmateriel i kommunens bygninger. Overtagelsen har været en stor succes og har medført kommunen væsentlige besparelser på området.

Uddannelse Heldagsøvelser Igen i år har heldagsøvelserne været en succes. I år var der fokus på sporbevaring, som blev afholdt i samarbejde med politiet, samt kompleks frigørelse og højresvingsulykke med løft af køretøjer. Det var dejligt at station Toftlund og Skærbæk deltog for første gang. Udover det faglige udbytte styrker øvelserne samarbejde og sammenhold på tværs af brandstationer og mandskab. Det er glædeligt at der har været så mange positive tilbagemeldinger på heldagsøvelserne. Tønder Brandvæsen håber på et godt uddannelsessamarbejde i fremtiden, hvor der kan drages nytte af hinandens fagområder. Der har i alt deltaget ca. 190 røgdykkere, og der skal lyde en stor tak til beredskabsforbundet for levering af god forplejning, samt en stor tak til samtlige deltagere i heldagsøvelserne 2010. Funktionsuddannelse INDSATS Vi har over vinteren, oktober 2009 til marts 2010, gennemført en funktionsuddannelse INDSATS hvor alle 11 deltagere bestod og kan nu kalde sig for brandmænd. Ud af de 11 deltagere, var der 2 deltagere fra Sønderborg Brand og Redning. Lokalt tilrettelagte øvelser Der har i 2010 været afholdt mange rigtig gode lokalt tilrettelagte øvelser, kvaliteten i øvelserne er højnet væsentlig, der har været stor udbytte af øvelserne, samarbejdsmæssigt på tværs af stationer, speciel beredskaber i kommunen, samt samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Der er en stor fornøjelse at kunne deltage i sådanne øvelser. Uddannelsesforløb i 2011 Der er i 2011 planlagt følgende uddannelser: Grunduddannelse INDSATS, foråret 2011 Funktionsuddannelse INDSATS, Efteråret 2011 Det er planen at alle der har gennemført Grunduddannelse INDSATS i 2010 og 2011, skal deltage i Funktionsuddannelse INDSATS i efteråret 2011. Temaaften 2011: Psykiske reaktioner hos indsatspersonel Der bliver arrangeret en spændende temaaften i foråret 2011. Arrangementet bliver afholdt to gange så alle har mulighed fore at deltage denne aften. Det er Bjarne Samuel Christensen fra Falck i Kolding der kommer og fortæller. Han har stor erfaring på området. Bliv brandmand Tønder Brandvæsen vil forsøge at oprettet et ungdomsberedskab i samarbejde med Tønder Ungdomsskole. Tilbuddet vil henvende sig til unge drenge og piger fra 8. klasse og op efter. Deres uddannelsesforløb er ikke fastlagt i øjeblikket, men der vil blive lagt vægt et spændende og lærerigt forløb, hvor udbyttet skal give de unge et grundlag for valg af eventuel værnepligt, samt med håb om rekruttering og videre uddannelse i et kommunalt beredskab. Funktionsuddannelse INDSATS - Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Grunduddannelse INDSATS I foråret marts til maj 2010 blev der gennemført en grunduddannelse INDSATS, der blev 15 personer uddannet og kan nu bruges på stationerne som "hjælpere" Ekstern uddannelse Tønder Brandvæsen har i året 2010 gennemført 21 førstehjælpskurser, samt 13 kurser i elementær brandbekæmpelse. Indhold i uddannelsen: Apparatbruger light Betjening af strålerør Elementær brandslukning Redning, med simple opgaver Samarbejde med ambulanceberedskabet. Førstehjælp Arbejde på et skadested

Statistik Personel Administrationen: Falck & frivillige brandværn: Beredskabsforbundet: Stormflodsassistenter: Reservedepotmestre: 7 ansatte 251 frivillige 22 frivillige 23 frivillige 4 ansatte Samlet er Tønder Brandvæsen en organisation med 307 ansatte. Uddannelse I 2010 blev der gennemført nedenstående uddannelser ved Tønder Brandvæsen: Grunduddannelse INDSATS Funktionsuddannelse INDSATS Heldagsøvelser Førstehjælpsuddannelse, 6 t. Elementær brandbekæmpelse 15 mand 11 mand 190 røgdyk. 21 kurser 13 kurser Forebyggelse Brandsyn: 2010 2009 Brandsynsobjekter 718 692 Antal lovpligtige brandsyn 409 595* Gennemførte brandsyn 100% 100% *heraf 173 fredede bygninger (brandsyn hver 5. år) Udrykninger 2010 2009 Udrykninger i alt 374 311 Reelle alarmer 269 217 Blinde og falske alarmer 105 94 Fordeling: 2010 2009 Brand 186 161 Redning 55 41 Miljø 49 31 Agerskov 34 15 Bedsted 12 10 Bredebro 49 39 Højer 32 15 Løgumkloster 71 58 Rømø 23 19 Skærbæk 77 71 Toftlund 33 27 Tønder 103 103 Visby 60 35 Øster Højst 20 13 Beredskabsgården 5 5 Materieldepotet Arbejde udført: 2010 2009 Vask af slanger 585 640 Fyldning af trykflasker 622 575 Kompressortimer 72 69 RD-Masker vasket/afprøvet 697 591 Brandhaner kontrolleret 537 537 Byggesager: 2010 2009 127 180 Røgalarmprojekt: Der er ved udgangen af 2010 opsat lidt over 3.000 røgalarmer ved pensionister i Tønder kommune. Brand på skoleskemaet I forbindelse med Brand på skoleskemaet (uge 40 projekt) har Tønder Brandvæsen på flere skoler i kommunen, undervist i forebyggelse og bekæmpelse af brand. Diplom for god brandsikkerhed I 2010 blev Diplom for god brandsikkerhed tildelt følgende institutioner/virksomheder: Richtens Plejecenter Leos Plejecenter Kastaniebo Klosterparken Aaløkke Plejecenter Rosenvænget Toftegården Foto: Tønder brandvæsen Depotbeholdning: 2010 2009 B-slanger 250 300 C-slanger 150 200 Trykluftflasker 300bar 28 25 Røgdykkermasker 45 45 Røgdykkerapparater PA 12 12 TØNDER BRANDVÆSEN ØNSKER ALLE ET RIGTIG GODT NYTÅR!