Slægtsforskning i København disposition

Slægtsforskning i København disposition Foredrag den 5. februar 2014 i Slægtshistorisk Forening Vestsjælland af Ove Jensen Billede 1 Historien er bestemt ikke komplet; mange spor mangler endnu at blive undersøgt. Indledning: Denne historie er en rejse igennem en række arkivalier, som er mere eller mindre specielle for København. Rejsen foregår ikke kronologisk i tid, men styres af de spor der dukker op efterhånden. Undervejs sammensættes bid for bid en historie om et københavnerliv gennem ca. 15 år for 100 år siden. Foredraget er sammensat af rigtig mange timers opslag på nettet, suppleret med vel sammenlagt 4-5 timer på Rigsarkivet og nogenlunde det samme på Københavns Stadsarkiv. Der tages udgangspunkt i bestemte personer, men de fleste slægtsforskere støder på en eller anden måde på københavnere, og vil forhåbentlig finde inspiration til søgning efter oplysninger om egne slægtninge. Som antydet, kan man nå rigtig langt via arkivalier der allerede er tilgængelige på nettet, og så gælder det jo om at finde spor til at komme videre til nye oplysninger, som man måske skal til Rigsarkivet eller Stadsarkivet for at uddybe. Lidt historisk baggrund Jeg minder om at historien foregår omkring århundredskiftet 1900. I de foregående ca. 50 år var der en voldsom udvikling i det københavnske befolkningstal, hvor vandringen fra land til by var enorm. I samme periode kom rigtig mange svenskere af arbejderstand til byen. Et flertal af tilflytterne levede et kummerligt liv i storbyen, ofte i elendige boliger og periodevis forarmelse. Personerne i denne gennemgang er rigtige mennesker og de ses i ægte opslag. Bortset fra de fysiske opslag på Rigsarkivet og Stadsarkivet kan alle opslag efterprøves hjemme fra din egen PC. Der er dog visse særlige kendetegn Billede 2: Forfærdelig mange mennesker Mange sogne der ændrer sig i udbredelse Mange navneregistre Særligt politivæsen Særligt fattigvæsen Typisk reference fra Kirkebog og Folketælling: Født i København 1

Især lidt før og efter år 1900 kunne man skifte sognetilhør flere gange. En ting er at sogne blev opdelt i flere sogne; men også f.eks. det område af Vesterbro der hører til Skt. Matthæus sogn, tidligere hørte til Frederiksberg indtil sognet blev oprettet 1877. Endelig blev gader splittet op, der kom nye til og ikke så sjældent fik en gade et nyt navn. En familie kunne skifte adresse flere gange uden at røre sig ud af flækken. Når man ser på f.eks. Politiets Registerblade er det påfaldende, så ofte folk der bor til leje flytter. Jeg har spurgt på Stadsarkivet om de kunne sige noget om det, hvilket de ikke kunne endegyldigt. Det kunne have noget med økonomi at gøre, men måske handlede det også om lovgivningen, og altså noget med hvad man var berettiget til. F.eks. kunne en barnefødsel føre til at man var berettiget til en større lejlighed. Eller det modsatte singler eller barnløse havde måske slet ikke ret til en lejlighed. Det har naturligvis givet administrative problemer, og krævet en del navneregistre; her blot nole få ud af mange: o Politiets Registerblade o Begravelsesprotokoller o Fattigvæsenets navneregister Opslag på Stadsarkivets søgesystem Starbas vil afsløre adskillige andre navneregistre, f.eks. forskellige skattemandtaller. Så er der jo problemet med at finde ud af hvad der ligger på Stadsarkivet og hvad der ligger på Rigsarkivet. Billede 3: Byens styre København var oprindelig direkte underlagt kongen via Danske Kancelli. Da enevælden blev erstattet af det mere demokratiske folkestyre, blev byen underlagt Indenrigsministeriet. Byen blev styret af en magistrat med 32 rådmænd udnævnt af kongen, men uden egentlig myndighed. I 1747 fik byens øverste embedsmand titel af Overpræsident, en titel der eksisterede helt op til 2006, fra 1938 dog mere på niveau med en egentlig amtmand. Fra 1840 et lidt andet system, hvor rådmændene erstattedes af valgte borgerrepræsentanter, der dog skulle godkendes af kongen. Magistraten blev ledet af overpræsidenten sammen med 2-4 borgmestre op til 1938, hvor det blev overtaget af nuværende system med en overborgmester og et antal borgmestre. Langsomt fik magistraten mere indflydelse og selvbestemmelse, men visse emner var stadig underlagt staten, hvorfor man i 1857 etablerede et særligt sekretariat, nemlig Københavns Overpræsidium underlagt overpræsidenten. Overpræsidiets myndighedsområde svarer temmelig nøje til amternes, og overpræsidiets arkivalier ligger på Rigsarkivet (opr. landsarkivet), ligesom amternes. Overpræsidiets arkivalier før 1857 og alt andet under byens styre findes på Københavns Stadsarkiv. 2

Langt mere problematisk er det at finde system i de københavnske rets- og politimyndigheders arkivalier. Disse behandles kun sporadisk her, men i litteraturlisten henvises til nogle gode artikler om emnet. Den kollektive familiekrønike Jeg går ud fra at der hos enhver slægtsforsker findes hvad man har kunnet samle af noter, rygter, dokumenter, billeder m.v. om nulevende og afdøde familiemedlemmer. Sådan en samling kalder jeg for Den kollektive familiekrønike For at få en vis struktur i historien tages udgangspunkt i et emne fra en virkelig familiekrønike. Billede 4: Rygter indgår i familiekrøniken Facts er heller ikke at foragte Men mon der er noget om snakken? Billede 5: Vi kigger efter facts til historien Vi kigger efter spor til flere oplysninger For hver ny arkivalietype gives en kort introduktion, men der er meget mere uddybende oplysninger at hente på nettet. Vi skal naturligvis søge en faderskabssag, men da det ikke rigtig passer i forløbet senere, ser vi først lige på det med københavnske lægdsruller, og i samme omgang lidt om lægdsruller på AO som jo er ret nyt. Vi starter med scanningsprojektet 3

Billede 6: To indgange til den landsdækkende udgave Se i øvrigt de nye hjælpemidler: Statens Arkiver: Lægdsruller og søruller - en vejledning (på SA-hjemmesiden) Lægdsruller Sognefortegnelse 1789 2012 Lægdsrullenøgle 1870 (begge kan downloades) Som vi vil se kan papirversionen ikke mere bestilles! Egentlig betyder det at den ikke findes mere! Forhåbentlig er det en fejl, da Daisy burde være et katalog over hvad der findes, ikke kun hvad der umiddelbart kan bestilles! Men nu de særlige lægdsruller for København Billede 7: Indtil 1847 førtes slet ikke lægdsruller for København. Det var jo noget der oprindelig handlede om karle på landet, og ikke købstadsfolk. Værnepligtige tilflyttere blev ført under Hvidovre. Allerede fra starten i 1847 førtes navneregistre, som findes for hvert år. Bemærk at til og med år 1902 blev tilflyttere ført i første halvdel af årets navneregister alfabetisk på fødesogn. Nye københavnske værnepligtige førtes i registrets anden halvdel, alfabetisk på efternavn. Fra 1903 blev alle ført ordnet på efternavn uanset om det var nye eller tilflyttede. Københavnske lægdsruller og tilhørende navneregistre er tilgængelige via Daisy/AO, eller er på vej. Navneregistret kan også ses i filmlæsesalen hvor der står 4 blå ringbind med lægdsrulleregistre og 1 bind med sørulleregistre Ved sammensætningen af dette foredrag var scanningen af lægdsruller, herunder de københavnske, ikke endelig afsluttet, hvilket ses af de følgende opslag. Scanningen skulle gerne være afsluttet i starten af 1914. Vi skal jo søge Peder Johansen via Daisy Arkivskaber: 1. Udskrivningskreds Arkivserie: Landrulle 4

Billede 8: Vi skal bruge to opslag: Landrulle, register til tilgangslister 1. lægd Landrulle, Tilgangsliste Vi vil i første omgang se i registret for 1906 Man kan bestille filmudgaven men får nok at vide at den står fremme i filmlæsesalen Bestilling af papirudgaven afvises hvis søgte årgang kan ses i scannet udgave Han var ikke i registret for 1906 og forsøger med 1907 Billede 9: Ved åbning vises billedvalg for første årgang. Klik på årstalsfeltet fjerner skiftevis billedlisten, eller genopretter den. Uden billedlisten er det nemmere at rulle ned til det søgte år 1907. Peder findes i registret og det ses at han fik nr. 2326. Jamen så kan vi jo gå direkte til lægdsrullen. Billede 10: Vi bakker en gang i Daisy, og vælger nu Landrulle, Tilgangsliste 1907 var ikke i den scannede udgave, så forsøges bestilling af papirudgave. Der er flere bestillingsnumre for 1907, men det nummer der indeholder 2001 til 3181 bør jo omfatte 2326, så den bestiller vi. - Og får beskeden ikke tilgængelig, er under scanning! 5

Så må vi jo se i den landsdækkende serie Billede 11: Her kan man vælge imellem de 7 udskrivningskredse Der er faktisk 14 linier, men det skyldes at der er to forskellige arkivskaberangivelser, hver med de samme 7 arkivserier. og vælger altså 1. u. kreds Billede 12: Ved at bladre lidt findes nr. 2326 Ret beskedne oplysninger - Men den rette person. I den københavnske (lokale) udgave findes tit mange flere oplysninger, som regel de fleste adresser/flytninger. Navneregistret kan jo også bruges til generel søgning af mænd i København! Mon ikke det nu er på tide at finde ud af om der var noget om den faderskabssag! Billede 13: Overpræsidiets arkivalier findes på Rigsarkivet (1858-1936) De mest brugte journaler AJ, BJ, OJ og SJ findes på Arkivalieronline Du skal kende navn på en af sagens parter. Du skal også vide, hvilken type sag, der er tale om, og cirka hvornår den blev behandlet. 6

Der sker lidt ændringer i journalernes indhold gennem tiden Billede 14: Journalerne findes på AO under Familieretlige sager i København. Denne oversigt vises når man klikker på: Kom godt i gang med familieretlige sager i Københavns Overpræsidium Vi skal altså bruge en AJ-journal Billede 15: Vi skal kende: Navn Sagstype Omtrentligt årstal Med de nødvendige data søges i årets navneregister Billede 16: Navneregister findes forrest i årets første bind eller i et selvstændigt bind AJ-journalen for 1909 giver bonus! Søgning under J viser henvisning til nr. 1894 for Johansen, Peder Daniel, Maskinlærling og for samme henvisning ses Jensen, Karen Frederikke Apoline f. Olsen Hun er altså født Olsen, men hedder nu Jensen måske enke eller fraskilt? Der findes 4 bind for 1909, og vi vælger den der dækker numrene 1801-2800 (nr. 1894) 7

- og slår op på sag 1894 Billede 17: Typisk for journaler ikke kun i København I venstre side beskrives sagen og dens parter, i højre side hvad der foretages i sagen og hvornår. Hvis en sag ikke afsluttes indenfor året, vil den blive forsynet med en henvisning til et følgende år med et nyt nummer f. eks. 10/241. Det ser vi eksempel på i en anden sammenhæng. Vi får bekræftet at der faktisk var en sag, vi får at vide hvor de boede da sagen blev startet men ellers ikke så meget konkret. Bem. Fødselsanmeldelsen Læg mærke til hans adresse! Hvis der er bevaret dokumenter til sagen, skal de findes via Daisy vi prøver Billede 18: Daisy-opslag efter AJ-sag Pakken bestilles, og vi var heldige. Billede 19: I pakken fandtes et bundt, mærket 1894. Afhøringsrapporten indeholder blot Peders personlige oplysninger 8

Men det mest interessante er jo selve afgørelsen Billede 20: Her er så selve afgørelsen Resultatet af fødselsanmeldelsen, som blev nævnt i journalen er indført. Barnet hedder altså Henry Peter Daniel Olsen og er født 25. juli 1909 Peder skal altså umiddelbart af med 248 kr. rigtig mange penge for en lærling! Søgning i BJ-journalen (Opkrævning) giver ikke resultat. Forklaring følger senere Nu kender vi jo barnets navn og fødselsdato, men ikke i hvilket sogn han er døbt. Få år tidligere i 1895 blev i København indført en ordning, som krævede at jordemødrene skulle indsende fødselsattest til Sundhedsstyrelsen for samtlige fødsler, herunder til hvilket sogn barnet er anmeldt. Det må vi hellere kigge på Billede 21: Daisy - Fødselsanmeldelser Arkivskaber: Sundhedsstyrelsen Arkivserie: Fødselsanm Vælg år og måned Altså juli 1909 9

Billede 22: Her er så fødselsanmeldelsen Desværre er der ikke anført hvilket sogn barnet er tilmeldt. 10-månedersoplysningen er her ret interessant, nemlig Nørresøgade 15B, stuen. Det var jo der Peder boede på kvisten da sagen blev anlagt. I øvrigt bekræftes at hun er fraskilt, hvilket vi kommer tilbage til. Ved gennembladring af stakken viser det sig at langt de fleste anmeldelser faktisk oplyser sognet. Desværre starter ordningen først 1895, men i mange tilfælde, f.eks. i folketællinger støder man jo på familier hvor vi kender forældrenes og børnenes navne, børnenets fødselsdato og så blot København som fødested. Her vil opslag i fødselsanmeldelser være en nyttig genvej. Men vi fandt jo ikke sognenavnet, så må vi til den hårde metode nemlig at bladre i kirkebøger Der er dog visse særheder om københavnske sogne, som man må tænke på. Billede 23: Hvis man opholdt sig på et af disse hospitaler, fængsler eller institutioner, eller hørte til særlige menigheder, kan fødsler være indført i deres kirkebøger Findes også på AO Og så er der jo trossamfund udenfor folkekirken Billede 24: Her ses trossamfund med selvstændige kirkebøger, som ikke findes på AO Og så er der godkendte trossamfund som ikke har selvstændige kirkebøger. 10

Men vi må til det nemlig at finde dåbsindførsler i københavnske sogne Billede 25: På landsarkivet var der en del vejledninger, som desværre ikke alle er adopteret af Rigsarkivet. På hjemmesiden Hovedstadsarkiver.dk kan man hente forskellige lister og kort. For det meste bliver børnene døbt i det sogn som fødestedet hører til. Derfor må moderens adresse tages som udgangspunkt det var Fiskergade I Gader og sogne 1890 ses, at Fiskergade hører til Hellig Kors sogn Henrys dåb var ikke indført i Hellig Kors sogns kirkebog hvad gør vi så? Billede 26: Da der netop i perioden skete en del sogneændringer er det relevant at kigge i det sognekort der ligger nærmest aktuelle tidspunkt. Det viser sig at i 1905 blev Brorson sogn dannet af en del af Hellig Kors. Søgning i Brorson sogn gav resultat Billede 27: Her er så selve dåbsindførslen. Her får vi dåbsoplysninger for Karen Frederikke, hvilket bekræftes ved opslag i Havrebjerg sogns kirkebog Et kig lidt senere i kirkebogen for Brorson sogn afslører imidlertid - at Henry ikke blev ret gammel 11

Billede 28: Det dukkede tilfældigt frem i en helt anden sammenhæng, efter en masse forgæves søgninger efter konfirmation, adoption, anbringelse... Dødsfaldet bør følges op med analyse af dødsårsag (dødsattest, hospitalsprotokol og evt. begravelsesoplysninger). Slægtsmæssigt var det blot en hændelse der blev afsluttet indenfor et års tid, og videre arbejde føjer sådan set ikke yderligere til forskningen. Men den almindelige nysgerrighed kræver mere viden om Karen Frederikke, ikke mindst fordi det bringer os ind i en række andre arkivalietyper. Foreløbige status Billede 29: Med disse oplysninger har vi det nødvendige til at slå op i forskellige navneregistre Da aktuelle periode lægger op til det, er det relevant at se hvad der findes i Politiets Registerblade. Men lige et par ord om forgængeren - Københavns politimandtaller Billede 30: Københavns politimandtaller bruges ikke ret meget, og opfattes normalt som ret besværlige at arbejde med. Komplikationer: Ordnet på politidistrikter og derunder på gadenavne Næsten alt ældre end 1869 er kasseret Skal læses på mikrokort på stadsarkivet De fleste film er i ret dårlig kvalitet Hvad ikke er nævnt i de alm. håndbøger er, at der findes et registerværk for perioden 1869-1881, opstillet i Stadsarkivets læsesal som 1-2 håndskrevne bøger pr år. Registret er ordnet på politidistrikter og gadenavne og har et interessant indhold Billede 31: 12

Her et tilfældigt opslag for Peder Madsens Gang 1845 (nu Ny Østergade). Tidligere et overbefolket usselt område, men næsten tømt i 1845. Hele gaden blev ryddet umiddelbart efter. Her er beskrevet Familierne i nr. 10 og 14 (14 står to gange fordi der fortsættes på næste side) I højre side ses, at der i nr. 10 og 20 boede logerende (evt. tyende) Kender man adressen på en person, er opslag ikke specielt besværligt. Bladrer man så frem og tilbage får man sådan set ajourføring hvert halve år, sammenlignet med mindst 5 år ved folketællingerne. Hvis nogen kunne finde på at lægge disse navneregistre i en database, ville det blive et meget nyttigt supplement til registerbladene. Men nu må vi se hvad Politiets Registerblade kan tilbyde Billede 32: De fleste har nok prøvet at slå op i Politiets Registerblade, der kan Googles eller evt. aktiveres fra Stadsarkivets hjemmeside. Da det jo var politiet der førte registret, findes også referencer til evt. konflikter med politiet. Der mangler stadig en del arbejde, men alle personer skulle nu være søgbare. Vi prøver at søge Karen Frederikke Billede 33: Mange opslag har lært mig, at man bør bruge avanceret søgning, hvor søgeordene kan opsættes enkeltvis. F. eks. har Appoline flere stavemåder i registerbladene, hvorfor det er nok at taste Ap. Vi ved jo også at hun bør kunne finde hende under mindst to efternavne (Jensen og Olsen), så efternavn undlades helt i søgningen. Det var en god taktik, for det afslører spor til flere forhold og i hvert fald endnu et ægteskab. 13 Registerbladene giver også et overordnet

indtryk om hendes tilværelse Billede 34: Ialt mere end 150 adresseoplysninger, hvoraf 40-50 med sikkerhed omfatter Karen Frederikke. Adresserne knytter sig til registerbladets hovedperson; andre nævnte personer kan ikke med sikkerhed knyttes til bestemte adresser, da samværet kan være periodevis. Ægteskabsoplysninger og dødsfald er særlig interessante. Ægteskaber dækker jo i bedste fald familieskaber og omstændigheder, og dødsfald er jo også en ultimativ afgrænsning af hvad der er at finde. Vi starter med ægteskaberne: Billede 35: Det ene ægteskab var med Glarmester Nicolai Constantin Jensen født 13/7-1879 i Stege Landsogn, angiveligt gift år 1900.. Nicolai blev angiveligt gift igen i maj 1905 med Anna fra Norge. (vi vil senere se at det ikke holder stik) Karen Frederikke og Nicolai bør altså være blevet skilt indenfor perioden 1900-1905. Det ser ud til at de 1/5-1900 har en lejlighed på Jægersborggade, men på dette registerblad ses allerede 6/9 samme år en adresseændring (Nicolai) til Petersen i Adelgade, formentlig i et lejet værelse. Sammenholdt med et andet Registerblad falder noget måske på plads Billede 36: De er altså flyttet hver for sig. Opholdet på Sct. Johannes stiftelse kan afspejle enten at hun var ansat (et sted er hun anført som nattevagt), eller som klient. 14

Kun 1 adresse fører direkte til en folketælling Billede 37: Politiet noterer andet end adresser! Her ses at denne svensker havde opholdsbog fra Gjerlev i Onsild herred, og har været efterlyst. Adressen Griffenfeldtsgade 31 fører som den eneste direkte til en folketælling. Vi ser lige på Folketællingen 1905: Billede 38: Nå da da I perioden 1902-1905 får hun 3 børn angiveligt med svenskeren Gottfred Petersson. Hun kalder sig Petersen men de kan ikke være gift for det er hun allerede med Nicolai! (Det vender vi tilbage til). I 1914 ses hun gift med en anden svensker, hvilket giver overraskende nye facts Billede 39: Her ses toppen af to registerblade, hvor det væsentligste er personernes dødsdatoer. Begrebet Politiets Dødeblade. Når en person døde blev vedkommendes registerblad taget ud og anbragt i en særlig kasse. Først med digitaliseringen af registerbladene er dødebladene igen inddraget i det samlede sæt. Der er markeret at de var gift. 15 Det ses at han havde været i konflikt med politiet. Hans generalieblad havde nr. 14750 Henvisninger til Politiets Efterretninger i 1897 og igen i 1914

Politiets registerblade har tilsammen givet en række interessante spor, her en oversigt. Billede 40: Dødsfaldene er indgang til begravelsesregistre og evt. skifter Muligvis en borgerlig vielse Helt sikkert en skilsmisse Konflikt med loven Fattigvæsen Først København kommunes begravelsesregister Billede 41: Lidt om begravelsesregistret Bemærk! (Ultimo dec. 2013) Begravelsesprotokollerne bliver scannet, og vil antagelig komme på nettet i løbet af 2014. Skal søges på Stadsarkivets hjemmeside. Både Karen Frederikke og Sven Johan er registreret døde, og findes i begravelsesregistret Billede 42: Typisk ret gode personoplysninger Her ses at Svend har været udsat for en nedstyrtningsulykke, og derpå indlagt på Kommunehospitalet hvor han så døde. Bem.! En arbejdsulykke bør medføre en politirapport og en medicolegal dødsattest. 16

En almindelig dødsattest Billede 43: Her dødsattest for Karen Frederikke. Igen meget udførlige oplysninger, som kan lede til andre arkivalier. På denne er f.eks. henvisning til en B-protokol (vender vi tilbage til) I forbindelse med dødsfald skal der være en dødsanmeldelse og måske afholdt skifte. Billede 44: På AO kan man se hvilke skifteprotokoller der er tilgængelige via AO og hvilke der skal bestilles via Daisy. Denne liste er kun vejledende Det ser ud til at forseglingsprotokoller fra før 1850 er under scanning og løbende bliver tilgængelige på nettet. Formentlig vil hele familien efterhånden blive scannet Da vi er helt oppe i 1914, er det altså Hovedregister vi skal bruge fra AO Billede 45: Københavnske skifter er en ret speget sag, men Statens Arkiver har faktisk nogle ret gode hjælpemidler. Her finder vi Svend Johan, men ser også henvisninger i to forskellige former: 3/1152-3N henviser til en forseglings- og registreringsprotokol (eg. Offentligt skifte) 79/707 henviser til en hvidebog med bognummer og sagsnummer. Kan nærmest sammenlignes med en dødsanmeldelsesprotokol da der typisk ikke er noget at skifte. 17

"Subsidiært" er lidt uklart i dette tilfælde: En dødsanmeldelse hos en skifteret om en person fra en anden jurisdiktion kaldes subsidiært skifte. - Måske fordi han stammer fra Sverige? Men lad os lige følge henvisningen til Hvidebogen, med 79-707 Billede 46: Registret for 1914 henviser til bog 79 side 707. Vi ved at indførslen for Svend Johan er sket tæt på 10. August, og formoder at vi er ret tæt på denne dato. Men august 1914 breder sig over to hvidebøger, og for at være helt sikker på at det er den rigtige, checkes første AO-opslag som er et billede af bogens ryg, og som viser bogens nummer. Derpå er det bare at slå op på siden (her AO-nr. +3) Men det er jo skiftet efter Sven Johan i forseglings- og registreringsprotokollen der skal studeres Billede 47: Formodentlig vil disse protokoller også blive scannet, men indtil det er sket skal vi over Daisy. Arkivskaber: Københavns Skiftekommission; Arkivserie: Forseglingsprotokol Og så kommer balladen! Der er tilsyneladende intet på Daisy der svarer til henvisningen! Skiftet efter Sven Johan Billede 48: Henvisning 2/1152-3N skal brydes op. 1152 = sagsnummer. Tag bageste tegn (N), så næstbageste (3) og tallet før skråstregen (2); Resultat: N32 Find de linier der starter med N32 (se bort fra evt. yderligere bogstaver); vælg den der inkluderer sag 1152. Ikke meget at supplere med Bemærk dog Karen Frederikkes underskrift med ført pen! På det tidspunkt burde alle kunne skrive deres egen underskrift, så der kan jo kun gisnes. Måske skulle man undersøge hendes skolegang! 18

På præcis samme måde søges skiftet efter Karen Frederikke Billede 49: Præcis samme fremgangsmåde Og slår op i Daisy Billede 50: Samme slags opslag i Daisy (O13 - sag 705) Og så lige hvad der står på ryggen af protokollen Og nu selve indførslen Billede 51: Her ses at hun døde på Rigshospitalet, og at der der befinder sig en sparekassebog på 1368 kr samt kontant 14,79 kr. samt en rest af depositum (til Rigshospitalet?) på 41,60 kr. Der er desuden fremlagt en opgørelse (?) 16 punkter, samlet værdi kr. 143,00 Anmelderen Jens Petersen ville bekoste begravelsen, hans relationer til familien kendes ikke. Vigtigt! Hun efterlader sig 5 mindreårige børn, som dog ikke er nærmere identificeret altså ikke kun de tre som vi fandt i folketællingen. 19

Skiftet afsluttes nogle dage senere. Nemlig på side 407. Billede 52: Alt af værdi tages i bevaring med henblik på revision. Der er forskellige henvisninger, som tyder på at hun har været under administration, d.v.s. at fattigvæsenet har været involveret. Henv. til protokol 2, Bet. P 95 og Assistancekontoret kunne Stadsarkivets personale ikke umiddelbart vejlede om, men det bør undersøges nærmere; måske findes der også en pakke med boets papirer. Spøjs bemærkning: Herved beror det (Jeg ser for mig en embedsmand med stiv flip og skødefrakke - meget myndig) Fra bl.a. registerbladene vides at Karen Frederikke og Svend Johan var gift, og da det var 2. gang for hendes vedkommende gætter vi på en borgerlig vielse. Billede 53: Lidt om borgerlige vielser Kommer nok på AO, men for tiden ingen før 1923. Vi skal altså på Stadsarkivet - - hvor vi finder deres vielse: Billede 54: De blev borgerlig viet den 7. april 1914. Der er følgende bemærkninger for hende: Skilt fra Glarmester Nikolai Konstantin Jensen ved (?? Kongelig?) Bevilling af 25. januar 1907. Tilladelse til nyt ægteskab med betonarb. Sven Johan Petersson ved bevilling af 12. marts 1914. Sidste fælles bopæl Fiskergade 7 4. Altså skilt fra Nikolai så sent som 25. januar 1907. Det harmonerer ikke med oplysningerne i politiets registerblade, som fik os til at tro at Nikolai blev gift igen i maj 1905. Et passende oplæg til at se hvordan denne skilsmissesag er forløbet. 20

Skilsmisser kan ses på Arkivalierronline under Familieretlige sager. Billede 55: Det er altså SJ-journalen vi skal kigge i, anslået periode 1901-1905 Ved hjælp af registret findes sagen Billede 56: Det ligner en speget sag, der både trækker ud og afspejler en rodet tilværelse for begge parter. Sagen fortsætter i 1904 hvor sagen får nr. 242. Det er vigtigt at følge disse henvisninger, da evt. dokumenter til sagen følger med, og først når sagen slutter gemmes dokumenterne under slutår og nummer. Vi fortsætter med indførsler i 1904 Billede 57: Vi kender jo sagsnummer 242 fra henvisningen og kan direkte slå op på denne. Til venstre er nævnt nogen hovedtrin. Det ser ud til at først i 1904 bliver Justitsministeriet involveret. Sagen fortsætter i 1906 under nummer 914. 21

Billede 58: Endelig bekræftelse på skilsmissen Desuden forskellige henvisninger. I Politiets Registerblade var også henvisninger til evt. konflikter med politiet, her et eksempel Billede 59: Den slags henvisninger er som regel det rene guf som man bør undersøge nærmere. Der må jo være noget at finde i politiets arkivalier. Ved at se i det nummer der henvises til, kan man se udstedelsesdato, og dermed få en god idé til hvornår det er aktuelt at søge i politiarkiverne. Politiarkiver i København er i øvrigt ret komplicerede, og man kan med fordel kigge lidt nærmere på to artikler i Personalhistorisk tidsskrift: Jørgen mikkelsen: Arkivalske spor efter Københavns Politi, Politiretten og Kriminal- og Politiretten Personalhistorisk Tidsskrift 1911/2 og 1912/1 Karl Peder Pedersen: Københavns Politi og slægtsforskerne Personalhistorisk Tidsskrift 2004 Det er jo ganske indlysende, at hverken Karen Frederikke eller Peder Johansen der jo var lærling kunne klare sig uden at komme i forbindelse med de sociale myndigheder, som dengan kaldtes Københavns Fattigvæsen. Det må vi hellere kigge lidt på, og må igen på Stadsarkivet. Københavns stadsarkiv har fået en rigtig fin hjemmeside, som man skylder sig selv at gå på opdagelse i. Man skal oprettes som bruger for at få adgang til arkivalierne. Dette kan ske hjemmefra. Som bruger kan man bestille arkivalier hjemmefra til læsning på læsesalen; bestilling kan naturligvis også ske på læsesalen via arkivets PC. Brugerkoden skal også bruges til at logge ind med ved besøg på arkivet - og til at logge ud med når man forlader arkivet. 22

Billede 60: Starbas er en tilrettet version af det generelle landsdækkende søgeværktøj Arkibas, som dog indtil videre kun er delvis tilgængelige som test på visse arkiver. Starbas kan på mange områder sammenlignes med Daisy Et tilsvarende system for Frederiksberg kaldes Fredbas, som er tilgængelig via Frederiksberg Stadsarkivs hjemmeside. Først fra 1883 var fattigvæsenet i København nogenlunde organiseret, hvilket afspejles i et hovedregister som danner indgang til alle de administrationer og institutioner som indgik under fattigvæsenet. Lidt om fattigvæsenets protokoller Billede 61: Alle søgninger starter i hovedregistranten Almindeligvis er en person kun indført i registret første gang vedkommende kom i forbindelse med fattigvæsenet, derefter følger man personen via henvisninger. Sidst i januar 2014 meddelte Stadsarkivet at en del af det nedpakkede igen er blevet tilgængelig, men man må forvente lange leveringstider. Videre med hovedregistranten Billede 62 På Stadsarkivets hjemmeside findes under emnet Fattigvæsenets hovedregistrant henvisninger til: Læs mere om fattigvæsenets arkiv i Stadsarkivets wiki link Henvisninger til alle navneregistrene, 14 pdf-filer i alt, som kan studeres på nettet og evt. downloades Husk at en person almindeligvis kun oprettes én gang i det samlede navneregister. Registranten peger på forskellige protokolserier ved hjælp af forkortelser 23

Billede 63: Forkortelsesliste- Peder var jo lærling, og kunne formentlig ikke betale. Mærkelig nok findes sagen ikke som inddrivelsessag i en BJ-protokol, så vi forsøger at finde ham under fattigvæsenet. Billede 64: Henvisning til protokol A51 for 1909, sag nr. 1195 Ved opslag i oversigten over forkortelser ses, at protokolserie A er Referatprotokoller, nærmere betegnet Fattigvæsenets referatprotokoller Serie A. Så søges protokollen med betegnelsen A51 1908-1910 24

Billede 65: Det er nemmest at klikke sig gennem Starbas via registranten. Og ender med at finde indførslen Billede 66: Det fremgår, at man har bedt Læsø kommune om at betale beløbet. Undersøgelser i kommunearkivet kunne måske fortælle mere interessant om historien. Bemærk at der henvises videre til endnu et protokolopslag også i en A-protokol for 1914, sag 816. Billede 67: Den følger vi på næste billede Der kommunikeres igen med Læsø kommune, men detaljerne er nok nemmere at finde på arkivet i Viborg. Vi kigger nu nærmere på Karen Frederikke. 25

Billede 68: Mærkelig nok ses hun først registreret for 1912, hvilket formentlig betyder at hun hidtil, på en eller anden måde har klaret sig udenom støtte fra København. Der er 4 kendte efternavne, og vi finder hende under Jensen (inden hendes 2. ægteskab), og senere under Petersen. Billede 69: Igen følges henvisningerne via forkortelseslisten Igen kan man søge direkte via Starbas, men det er nemmere via forkortelseslisten Søgningen viser at protokollen står på selvbetjeningsmagasinet Opslag i B-protokollen Billede 70: Det ser ud til at handle om omkostninger ved hendes og børnenes sygdom, og formentlig er Stege Landsogn stadig forsørgelsespligtig! Et sted nede står Søn Henry død! Det førte til søgning i diverse registre, som viste at det drejer sig om en anden Henry, og videre til at den Henry vi oprindelig søgte døde kort efter fødslen. 26

76/12 fortsætter i samme dur Billede 71: Der er altså kommet 2 børn mere endnu en Henry og en Villiam! Og endnu en henvisning til 1913 Billede 72: Fortsat en masse registreringer der fortsætter ind i 1914 for pludselig at ophøre! Givetvis fordi hun bliver gift med Sven Johan, hvorfor Stege Landsogn ikke mere hænger på den. Men der er da også henvisning til den anden indgang fra registret nemlig EB2078, som var under navnet Petersen Opslag efter EB2078 Billede 73: Protokollen opsøges på samme måde som før, blot er den ikke på selvbetjeningsmagasinet men skal bestilles. Netop i 1914 indførtes en særlig protokol for understøttelse til enkebørn. I 1913 har hun altså fået en datter, som da Sven Johan døde i 1914 blev til enkebarn. 27 Det er vist på tide at få styr på de børn!

Billede 74: Børnene er hidtil kun nævnt sporadisk Fundet via mange forskellige opslag Vanskeligt, da hverken registerblade eller begravelsesregister umiddelbart nævner børn. Døde under 12 år er i begravelsesprotokoller men ikke i registret før 1945. Der er garanteret en masse mere at finde. Til slut en samling hovedpunkter over Karen Frederikkes tilværelse i København. Billede 75: Det kan ikke med sikkerhed siges at alle hendes børn er identificeret, men der er næsten ikke plads til flere! 28

Slægtsforskning i København Litteraturliste Emne Litteratur og links Generelt Egil Skall: Slægtsforskeren og Københavns Stadsarkiv Personalh. Tidsskrift 1979 Jørgen Green: Slægtsforskerens ABC et stort afsnit Slægtninge i København Byens styre Wikipedia: Københavns kommune Lægdsruller Statens Arkiver ( a dk ): Lægdsruller og søruller - en vejledning - Lægdsruller Sognefortegnelse 1789 2012.pdf - Lægdsrullenøgle 1870.pdf (begge kan downloades) Michael Dupont: Rigsarkivets landruller lægdsruller - Slægt & Data 3/2013 Familieretslige sager Kom godt i gang med familieretlige sager i Københavns Overpræsidium Klikkes frem ved søgning i AO Kort, sognelister, m.v. Hovedstadsarkiver.dk Diverse pdf-filer til download Politidistrikter Hovedstadsarkiver.dk Politi- og fattigkreds 1890.pdf Københavns Stadsarkiv http://www.kbharkiv.dk/ Politiets Registerblade, StarBas m.v. Skifter Statens Arkiver ( a dk ): Kom godt i gang med københavnske skifter - : Københavnske skiftearkivalier generelt.pdf Kathrine Tobiasen : Skifter for begyndere - Slægt & Data 2/2011 Københavns Politi Jørgen Mikkelsen: Arkivalske spor efter Københavns Politi, Politiretten og Kriminal- og Politiretten Personalh. Tidsskrift 1911/2 og 1912/1 Karl Peder Pedersen: Københavns Politi og slægtsforskerne Personalh. Tidsskrift 2004 Københavns fattigvæsen På Stadsarkivets hjemmeside findes under emnet Fattigvæsenets hovedregistrant henvisninger til: Læs mere om fattigvæsenets arkiv i Stadsarkivets wiki Hovedregistrant, i alt 14 pdf-filer, som kan studeres på nettet og evt. downloades Eksempler på henvisninger fra Hovedregister til hhv. Hvidebog og Forseglings- og registreringsprotokol (1862-1936): Henv. 79/707 peger direkte på en hvidebog med bognummer / og sagsnummer. Henv. 2/1152-3N peger på en Forseglings- og registreringsprotokol men skal brydes op. 1152 = sagsnummer 1. Tag bageste tegn (N), så næstbageste (3) og tallet før skråstregen (2); Resultat: N32 2. Find de linier der starter med N32 (se bort fra evt. yderligere bogstaver) 3. Vælg den linie der inkluderer sag 1152. 29