IC4 den tekniske udfordring Torben Kronstam Torben Kronstam Den Danske Banekonference 09. Maj 2012
Disposition 1 2 DSB s rolle efter forlig med AnsaldoBreda i 2009 Er IC4 en god idé?- Ja, siger Atkins 3 Hvad kræver det at gennemføre tekniske ændringer? 4 Hvordan løser vi de tekniske udfordringer? 5 Hvilke tekniske forbedringer foretager vi? 6 7 8 9 IC4 Kobling IC4 Togcomputer IC4 Bremsesystem Tekniske udfordringer på nyt materiel
1 DSB s rolle efter forlig med AnsaldoBreda d i 2009 I maj 2009 indgås der følgende forlig: AB skal levere materiel til DSB i en konfiguration svarende til det leverede koblede togsæt med et klart specificeret supplement. Der aftales en ny tidsplan for leverancen med nye sanktioner. DSB modtager 2,25 mia. kr. i kompensation. AB serieproducerer og DSB optimerer og fejlretter togene på værkstedet t i Århus. DSB overtager ansvaret for færdiggørelse af IC4
2 Er IC4 en god idé? Ja, siger Atkins Atkins rapporten, en uvildig rapport bestilt af Transportministeriet, offentliggjort t i oktober 2011 har følgende konklusioner: kl Toget er bygget af fornuftige standardkomponenter IC4 kan over tid bringes til at levere en god performance. IC4 er et billigt tog - selv når der tages hensyn til omkostningerne ved at færdiggøre og forbedre toget Intet alternativ, der økonomisk, tids- og kapacitetsmæssigt forekommer ligeværdigt i forhold til at få IC4 til at lykkes. DSB arbejder dedikeret på at følge Atkins anbefalinger: Driftskvaliteten skal op, målt på pålidelighed og rettidighed. Udfordringen med koblingsfunktionaliteten skal løses.
3 Hvad kræver det at gennemføre tekniske ændringer? di Norm- og myndighedskrav Med EU direktiv 91/440 om liberalisering af jernbanesektoren i Europa stilles der radikale krav til de europæiske statsvirksomheder om at bryde monopolet og dermed d skabe grundlag for interoperabilitet t i jernbanesektoren. Jernbanesektoren er fortsat i tilpasningsprocessen til det nye direktiv, som medfører en fortsat udvikling af jernbanesektoren. Nye normer med tilknyttede TSIer specificeres løbende. Alle europæiske togproducenter skal ved ændringer i togmateriellets specifikationer overholde de gældende TSIer. Enhver betydelig ændring i materiellet skal derfor igennem en godkendelsesproces med uafhængige assessorer, før Trafikstyrelsen endelig kan meddele typegodkendelse/ ibrugtagningstilladelse. Større tekniske udfordringer kan ikke løses hurtigt.
3 Fra ændringsspecifikation til godkendelse - en lang vej Regelgrundlag Godkendelsesproces Interoperabilitetsdirektiv 91/440 Bekendtgørelse 13 Sikkerhedscertfikat Bekendtgørelse 686 Godkendelse af rullende materiel Sikkerhedsdirektivet EN 50126 RAMS EN 50128 SIL klassificering (software for railway applications) EN 50129 Safety related electronic systems for signalling Kommissionsforordning 352/2009
4 Hvordan løser vi de tekniske udfordringer? AB serieproducerer i Italien, DSB kvalitetsforbedrer i Danmark. DSB løser opgaven på sine egne e værksteder, hvor ekspertisen se findes i form af dygtige ge ingeniører, teknikere og håndværkere. DSB løfter kvaliteten gennem indbygning af pakker. Samling af mange ændringer i pakker gør godkendelsesprocessen mere enkel. Engineering (ca. 250 ændringer) Pakke 1: Basispakken Ex. Internet i tog, tætning af tag, skydetrin & Kobling af 2 togsæt. Pakke Pakke 4. generation (Kobling af 4 togsæt) 3. generation (Kobling af 3 togsæt) Pakke 2d: Vinterpakken Klimaanlæg, varme og isolering Pakke 2: Grundlæggende ændringer Ex. Kobling af 3 togsæt, batteriladere, døre, styring af fyr og køleanlæg. Pakke 2. generation (Kobling af 2 togsæt) TCMS (ca. 440 ændringer) Pakke 3: De løbende forbedringer Ca. 80 ændringsforslag, der priori-teres i mindre trin på baggrund af dift driftserfaringer. f i
5 Hvilke tekniske forbedringer foretager vi? (1/2) Indbygning af pakke 1: 27 ændringer Eksempler: Sænkning af lydniveau fra HVAC Udbedring af støj ved skydetrin Afskærmning af højdereguleringsventil Internet i tog Software opgradering TCMS pakke 1 Pakke 1 HVAC Skydetrin Højdereguleringsventil Internet
5 Hvilke tekniske forbedringer foretager vi? (2/2) Indbygning af pakke 2: 44 ændringer Eksempler: Barriere mod blade i undervogn Vibrationer / støj i undervogn Opsætning af udluftningsbeholdere Ny visker / vasker løsning Software opgradering TCMS pakke 2 Pakke 2 Barriere mod blade Støj i undervogn Udluftningsbeholdere Visker/Vasker løsning
6 IC4 Kobling Koblingen fungerer fint -men indpakningen i er en udfordring d Gennem det sidste halve år er der blevet arbejdet intenst med koblingen på IC4-togene. I første omgang er vedligeholdelsesindsatsen intensiveret. Analyse af koblingens funktion og støtteprocesser har afdækket to mulige løsningsmodeller, der kan anvendes: Løsningsmodel 1 Frontlåger og bælge bevares, som de er Løsningsmodel 2 Frontlåger og bælge fjernes for at mindske kompleksiteten
7 IC4 Togcomputeren er hjernen - dog er alle sikkerhedsfunktioner dubleret via ledninger, relæer og trykluft Der er 200 forskellige computere på IC4-toget. Alle sikkerhedsfunktioner er dubleret i hardwiring via ledninger, relæer og selvstændig mekanik og trykluft. Føreren får besked om driftsforholdene på toget via IDU en, der sidder i førerrummet. Undersystemers handlinger styres internt i undersystemet (eks. kobling, motor, toilet, ). Tog-til-Tog netværk (WTB) Togsæt #2 Lokalt tognetværk (MVB) Grænseflade (Gateway) Grænseflade (Gateway) Togsæt #3 MVB IDU Bremser PIS Kobling TC Undersys Undersys Undersys
8 Fokus på IC4s bremsesystem efter Marslev Kørslen med IC4 og IC2 har været indstillet siden november 2011, hvor der blev fundet ligheder mellem en IC4-signalforbikørsel i Marslev og en hændelse i Høje Taastrup. Havarikommissionen har i samarbejde med DSB s specialister og europæiske bremseeksperter gennemført undersøgelser, hvor der ikke er fundet kritiske fejl og mangler i togets togcomputersystem. DSB har indført midlertidige småjusteringer på togets opsætning (bl. a. permanent indkobling af magnetskinnebremsen) og har i februar 2012 fået tilladelse af Trafikstyrelsen til at køre driftssimulering med IC4 uden passagerer. Havarikommissionen er i gang med yderligere undersøgelser.
8 Hvordan stopper man et IC4 tog? Reaktionen afhænger af den handling, der foretages Traction Cut Off Service Brake Full Service Brake Emergency Brake Driver Master Controller ATC Current Loop Driver Emergency Push Button ATC DSD Safety Loop Passengers Side 13 Alarm Signal Handle Alarm Signal Driver
9 Tekniske udfordringer på nyt materiel - ikke kun IC4 har haft det svært IC3: Diesel togsæt, produceret af Scandia. Problemer med bl.a. togcomputer, bogier (hjulophæng), transmission (gear), klimaanlæg, akselvendegear, udstødningssystem og sammenkoblet kørsel. IR4: Elektrisk togsæt, produceret af Bombardier. Problemer med bl.a. køreegenskaber, klimaanlæg, generelle mangler og opfyldelse af bremsekrav, mekanisk og elektrisk sikkerhedskontrol, bogier, støjniveau, toiletter og støjstrøm. Øresundstog: Elektrisk togsæt, produceret af Bombardier. Udfordringer med motorer, bremser, døre, skydetrin og toiletsensorer. 7 år efter levering opstod der problemer med passagerinformationssystemet, og der blev gen-nemført en større konstruktionsændring gpå grund af vandindtrængning gi de elektriske systemer.
9 Hvor lang tid tager det indtil et nyt tog er driftsstabil? - Reliability is a lifetime struggle (citat Atkins) 45.000 40.000 35.000 Km mellem hænde el 30.000000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 IC3 IR4 OTU - 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Antal år i drift Udvikling i driftsstabilitet for andre materieltyper i DSB