Den Tapre Landsoldat kom forbi - Se i bladet hvorfor.

Relaterede dokumenter
Skælskør Amatør-Sejlklub

Første punkt på dagsorden er valg af dirigent, her vil Bestyrelsen foreslå Bent Munk Johansen.

Første punkt på dagsorden er valg af dirigent, her vil Bestyrelsen foreslå Bent Munk Johansen.

Referat Rudkøbing Sejlklub bestyrelses møde 15 marts 2018 Referat er skrevet med kursiv ud for hver punkt.

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D JUNI CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

Korsør Sejlklubs Juniorafdeling

Kerteminde Sejlklub Marinavejen Kerteminde HUSK PORTO

Det er nu 9. gang, jeg har fornøjelsen af at byde velkommen til vores lille markering af stander op.

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Marselisborg Sejlklubs

Klubbens forventninger til sejlerforældre. Aktiviteter i MS Ungdom. Aktiviteter i sommersæsonen:

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014

ZOOM8 JNM 2018 BÅSTAD, SVERIGE FÆLLES TURMANUAEL

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

BORK BÅDELAUG BYDER I SAMARBEJDE MED RINGKØBING OG SUNDS SEJLKUB VELKOMMEN TIL

Holbæk Juniorsejlklub Information til nye sejlere og forældre.

Medlemsblad for Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet Marna af Faaborg SG100. Juni årgang nr. 2

Gilleleje Marineforening

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Kompasset november 2016

Nyhedsbrev Okt

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Klubnyt efterår 2014.

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Standerskiftetale. lørdag den 27. oktober Kære medlemmer, kære sejlere. Lørdag, den 27. oktober 2018

Jeg har sidste gået i korte bukser, mens min telefon har været stokket af SMS er fra dækfirmaet, om at nu var det tid at få vinterdæk på.

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Aktiviteter 2017, Tjørring Cykel Motion

Hans Ustrup Petersen

EM OK JOLLE Juli 2017 / FAABORG

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

BYDER VELKOMMEN TIL. Du skal have din mor og/eller far med, eller have en aftale med nogle andre forældre om, at de passer på dig.

Vinter i Korshavn

Lørdag den 17. september holdt Ungdoms Opti/Fava afdelingen klubmesterskab med efterfølgende fest om aftenen.

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

1. Motionsløb og cykling i samarbejde med Marseliskontoret

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016

Agility udvalget i kreds 6

Mødereferat. Generalforsamling

ZOOM8 EM 2016 PALAMOS FÆLLES TURMANUAEL

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

September Årgang Nr. 3

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Vallensbæk Sejlklub. Den aktive klub. Vallensbæk Sejlklub er medlem af Dansk Sejlunion 1

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Køge BMX Klub DM i Feldborg 27./28. september OM DM LØBET I FELDBORG (officiel invitation findes her)

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Referat af bestyrelsesmøde den 26. november Matchrace bådene. Betaling for mandag og onsdage Reparationer på Mongo

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

OCD LANDSSAMLINGER I RUNGSTED

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

Søndag og mandag kom 15 knarrer til Rørvig for at sejle det traditionelle sommerstævne.

NB Årsberetning 2016 Kapsejladsudvalget Kapsejlads er for alle!!!

ZOOM8 VM 2017 SVERIGE FÆLLES TURMANUAEL

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07

Lidt om vinteren og foråret i Juniorsejlcentret 2009

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

29. Årg. APRIL - MAJ 2006

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr

Lørdag d. 24 januar På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Rosenbladet Juni - juli 2015

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr. Lasse Rand om han ville være mødets dirigent.

Referat af bestyrelsesmøde i Bramsnæs Sejlklub Mandag d

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Kompasset december 2015

Vores salg af øl, pølser, is, kaffe og kage forløb supergodt, selv om vi til sidst måtte støvsuge hele Egå og Risskov for pølser.

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl på Værftet

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

Foto: Sika - Engelsk Cocker spaniel

DAGSORDEN/REFERAT NR. 10. Bestyrelsesmøde: Mandag d. 6. september 2010 kl hos Steen Foged.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

KLUBNYT ODENSE SEJLKLUB. Formandens klumme Vinterens aktiviteter Ungdomsafdelingen Lyngby Radio Medlemsnyt

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

KLUBNYT ODENSE SEJLKLUB. Formandens klumme Natsejlads Pigeaftner Medlemsnyt Gold Pokal Cup NR. 6 AUGUST årgang bbååårgangårgangårgang

Silkeborg Sejlklub fejrer. 125 års jubilæum

Formandens Årsberetning er nok det år i MCC s historie hvor der er kørt flest km. Det har været en utrolig flot sommer vi har haft i 18 og

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Transkript:

2 30. Årg. Juni 15. sept. 2007 Den Tapre Landsoldat kom forbi - Se i bladet hvorfor. F

www.faaborg-sejlklub.dk Officielt medlemsblad for Faaborg Sejlklub. Udkommer 4 gange årligt. Oplag: ca. 450 eksemplarer. Udsendes til medlemmer, andre klubber, annoncører, m.fl. Sats og tryk: Redaktør: E-mail: Riber Reklame, Faaborg. Kristian Mortensen (ansvh.) Dybendal 23 5750 Ringe tlf. 62 62 33 63 bekr@mail.dk Foto: Bent Kruse, Damtoften 5, 5600 Faaborg, tlf. 62 61 82 22 Hjemmeside Forsidefoto: John Gunn og Kristian Mortensen Red. Lillestrand, 5600 Faaborg, tlf. 62 61 39 96 Stiftet 1914 - Medlem af Dansk Sejlunion. Havnefoged Lars Iversen tlf. 6261 3894 BESTYRELSE: Formand: Bo Bundgaard Lassen, Østerled 7, 5600 Faaborg, tlf. 62 61 14 38 + 63 67 12 39. Næstformand.: Morten Rohde, Strandgårdsparken 178, 5600 Faaborg, tlf. 62 61 39 12. Kasserer: Bo Andersen, Strandgårdsparken 174, 5600 Faaborg, tlf.. 62 61 20 73, Mobil 22 40 20 73. Carsten Jensen Eden, Lange Gyde 12, 5600 Faaborg, tlf.. 62 61 21 93 Mobil 30 34 52 29 Johs. Snedker, Færgevej 10, 5600 Faaborg, tlf. 62 61 11 04. John Gunn, Strandgårdsparken 96, 5600 Faaborg, tlf. 49 70 45 59, Mobil 20 23 24 54 Kristian Mortensen, Dybendal 23, 5750 Ringe, tlf. 62 62 33 63, Mobil 20 12 12 04 Kapsejladsudvalg: John Gunn (formand), Christian Dam, Niels Dam, Søren Dam, Bo Bundgaard Lassen, Erling Nielsen, Søren Schön Nielsen. Frank Vilhelmsen Ungdomsafdelingen: Carsten Jensen Eden (formand), Ivan Andresen, Peder Bay, Glenn Christoffersen, Jakob Frost, Gudrun Harboe, Frans Lund, Morten Rohde, Arne Sørensen, Henning Sørensen, Leo Øster, Tommy Vilhelmsen Bladudvalg Kristian Mortensen (formand), Bent Kruse (foto), Bente Nielsen, Bente Mortensen Festudvalg: P. t. ikke besat Hus, bro og plads: Johs. Snedker (formand), Kaj Thomsen, Hans Peter Jørgensen, Finn Henriksen, Hans Kruse Andersen, Leif Sædholm, Lars Frost, Ove Christoffersen, Svend Å. Rasmussen, Peer Nielsen, Bent Munk Johansen, Henning Iskov Bøjer: Bent Kruse Klubmålere: Bo Bundgaard Lassen, Østerled 7, 5600 Faaborg, tlf. 62 61 14 38, Frank Vilhelmsen, Kirkelundvej 43, 5250 Odense SV, tlf. 65 96 15 38. Økonomiudvalg: Bo Andersen, Hans Christiansen, Henning Sørensen, Lars Frost. Mdl.-register: Lars Frost, Nørregade 7, 5600 Faaborg, tlf. 62 61 11 09. Ind- og udmelding af klubben foretages skriftligt til Lars Frost eller via hjemmesiden. 2 F

Redaktøren har ordet for en kort bemærkning... Dette nummer af Halv-vind trykkes i et ekstra stort oplag, så det kan uddeles i Faaborg Marina sammen med en rekrutteringsbrochure, som FSK fik udarbejdet sidste år i samarbejde med Nørgaard Mikkelsen Reklamebureau ved Viggo Thomsen. Formålet var og er, at vi gerne vil indbyde alle sejlere til at blive medlemmer af Faaborg Sejlklub. Tag godt imod materialet og tegn et medlemskab allerede i dag!! Kristian Formandens tale ved standerhejsning den 29. april 2007 Jeg vil meget gerne byde rigtig hjertelig velkommen til Faaborg Sejlklub s standerhejsning. En speciel velkomst til Faaborg Sejlklubs æresmedlemmer Palle Røssel og Hans Christiansen. Faaborg Sejlklub blev stiftet den 24. januar 1914, hvilket vil sige, at vi i år tager hul på sæson nr. 93 i klubbens historie. Der er lagt op til en sæson med et program, som ligger inden for de faste tilbagevendende aktiviteter samt et stort DM arrangement for kølbåde i sidste del af uge 30. På ungdomssiden vil det sige ugentlige træningsdage evt. kombineret med stævner rundt om i ind- og udland. På seniorsiden vil den største del af programmet bestå af tirsdags- og onsdags sejladser, oplevelsestur til en dejlig havneby i det sydfynske øhav i dagene den 25 og 26. august og Tuco Cup 2007, hvor kølbådene sejler den valgte rute i det Sydfynske Øhav. Det er nogle sæsoner siden at Faaborg Sejlklub har været vært ved afviklingen af et stort jolle eller kølbådsstævne på DM niveau, sidst var det ungdoms jolle DM vi var vært for. I år er det ikke mindre end 4 kølbåds klasser som kommer på besøg i dagene fra den 25. til den 28. juli begge dage inkl. L23, International 806 og Impala 27 sejler torsdag, fredag og lørdag, Larsen 28 sejler kapsejlads torsdag og fredag og bruger lørdagen til et Larsen Træf med deltagelse af både som ikke ønsker at sejle kapsejlads. Stævnet starter onsdag med ankomst, søsætning, kontrolmåling, afhentning af program. Kl.19.00 er der officiel stævne åbning, hvor der bydes på en forfriskning. Vi har i den forbindelse på nuværende tidspunkt tilsagn fra et antal hjælpere, men der skal bruges mange hænder, så der er opsat lister i klubhuset, hvor man kan skrive sig på. Der er opgaver på vandet på dommer både og i følgebåde, på land, i køkkenet, der skal opstilles telt foran klubhuset, der skal opstilles Der var mødt mange medlemmer op til standerhejsning 2007 (Foto: Bent Kruse) F 3

Formandens tale ved standerhejsning den 29. april 2007 flagallé. Hold jer ikke tilbage skriv jer på listerne. Vi har tilsagn fra en dommerbåd, men mangler forsat en dommerbåd, så vi håber på at der er yderligere et medlem, som vil lægge båd til. Den første lørdag i september er Faaborg Sejlklub vært ved afvikling af Tuco Cup - et efterårsstævne for kølbåde, som har været arrangeret uden afbrydelse siden 1989, hvilket vil sige, at det er 19. gang i træk, at vi i år arrangerer dette stævne. Vi har en forventning til at stævne indhold og dermed præmier m.m., vil blive på samme niveau som de foregående år. Vi håber og tror på deltagelse af ca. 75 kølbåde, hvor forventningen er at mindst halvdelen af de 75 deltagende både kommer fra Faaborg Sejlklub. Der vil være sportslige præmier i de tre grupper samt lodtrækningspræmier til alle startende både. Hovedlodtrækningspræmien er en komplet gummibåd med motor og udstyr fra Tuco Yachtværft, en meget flot præmie som der her er skænket. På forhånd skal der lyde en stor tak for denne indsats. Der er siden Generalforsamlingen blevet uddelt et antal A nøgler til udvalgte medlemmer, som har daglig gang i klubben, der er indkøbt en ny opvaskemaskine. Formålet med dette indkøb er, at de som bruger køkkenet og dets service nemt skal kunne rydde/vaske op. Vi har en forventning om at køkken og klubhus fortsat altid vil være i ryddelig stand. Selv om vi først sætter standeren i dag den 29. april og hermed officielt starter den nye sæson, så har klubbens jollesejlere været på vandet nogle gange siden sidst i marts måned. Der har været trænet nogle søndag formiddage med tilslutning af såvel snipejolle, laser, zoom 8 og optimistjoller. Der var torsdag aften i denne uge store male- arbejdsdag sammen med klargøring af optimistjollerne. Her deltog såvel garvede som nye medlemmer, der blev malet borde, bænke, bomme, døre, vinduer. Der var gjort klar med nymalede sternbrædder til klubhuset, der blev ikke mindst lavet en fantastisk god æggekage som tak for den store hjælp. En hyggelig aften med et fantastisk vejr. I den forbindelse vil jeg gerne sige mange tak til de, der mødte frem og hjalp til. Der er tilmeldt ca. 25 både til aftenkapsejlads om onsdagen, hvilket ligger lidt under sidste sæson, vi går i udvalget ud fra at der er tale om en forglemmelse. Er der flere som ønsker at deltage så kontakt venligst John eller Niels. Der afholdes skippermøde mandag den 30. april kl. 19.30 i klubhuset. Første aftenkapsejlads er onsdag den 2. maj. Der vil igen i år blive afviklet pigekapsejlads, som tidligere år afvikles disse tirsdag aften. Der afholdes informationsmøde i klubhuset tirsdag den 1. maj kl. 19.30. Sejlerskolen har på nuværende tidspunkt tilsagn fra 15 elever som ønsker at lære at sejle, Holmstrup og Dave Munk har påtaget sig den koordinerende rolle, der mangler instruktører, kan det tænkes at der er emner blandt gasterne som sejler med tirsdage og onsdage, hvis dette er tilfældet så kontakt Formanden overrækker gave til klubbens nye æresmedlem Hans Christiansen (foto: Bent Kruse) 4 F

Formandens tale ved standerhejsning den 29. april 2007 Reparationsholdet fra venstre: Albert, Keld, Bent, Kirsten modtog Hans Oves gave og Ove. Svend Åge var ikke tilstede. (foto: Bent Kruse) Hans Ove Holmstrup eller Dave Munk. De to skolebåde har gennem det tidlige forår gennemgået en stor renovering såvel indvendig som udvendig, der er isat nye instrumenter, de er forårsklargjorte og sat i vandet. En arbejdsgruppe på 6 personer fra klubben fortjener en meget stor tak for den store indsats på disse to skolebåde. Gruppen er Hans Ove, Ove, Albert, Kjeld, Svend Åge og Bent. Dem har vi besluttet at give en lille opmærksomhed. Den samlede bestyrelse for Faaborg Sejlklub, den ordinære og den ekstra ordinære generalforsamling har godkendt Hans Christiansen som æresmedlem for Faaborg Sejlklub. En ære som Hans Christiansen fortjener for sin meget aktive periode i bestyrelsen i mere end 20 år. I den meget lange periode har Hans Christiansen udført et meget stort stykke arbejde inden for Faaborg Sejlklubs økonomifunktion, Hans har været og er forsat altid villig til at hjælpe Faaborg Sejlklub. Den store indsats er belønnet med titlen æresmedlem af Faaborg Sejlklub. Som et synligt bevis herpå vil vi gerne give dig denne gave, som vi håber vil give gode minder hver gang den bringer lys i dit liv. Endnu engang tillykke med titlen. Med disse ord vil vi Hans Christiansen og jeg - sætte standeren, Johannes vil som traditionen byder skyde 3 gange med kanonen, herefter udbringer vi et trefoldigt hurra for Faaborg Sejlklub med håbet om en rigtig god sæson for alle. Efter standerhejsning er Faaborg Sejlklub vært ved lidt mad, et glas vin eller en øl samt sodavand og is til børnene. Bo Bundgaard Lassen Fakta Den Tapre Landsoldat. Formanden for Hus, Bro og Plads - Johannes Snedker - er medlem af Faaborg Kanonerlaug. Som et festligt indslag i forbindelse med overrækkelsen af gaven til FSK s nye æresmedlem Hans Christiansen saluterede Johannes med en kopi af et gammelt forladergevær. Kanonerlauget saluterer normalt ved festlige og kulturelle lejligheder fra de to kanoner, som er opstillet i parkanlægget Voigts Minde. Kilde: Kanonerlaugets hjemmeside 5

Turberetning fra 1928 I forbindelse med en snak med Kristian Mortensen om det svære ved at blive ved at finde artikler til HALVVIND sagde jeg at jeg måske kunne bidrage med en rejsebeskrivelse fra et tidligere medlem, nemlig min far, bødkermester Carl Christian Hansen. Der er endnu medlemmer i sejlklubben der kan huske min far. Forord til gengivelsen af min fars dagbog fra hans grønlandsfærd i 1928 Gengivelsen er skrevet, som min far skrev den. Min far var udlært bødker i Faaborg hos sin egen far bødkermester Hans Julius Hansen, min bedstefar. I min fars barndom var der mange grønlændere i Faaborg for at lære forskellige håndværk, der var brug for på Grønland, blandt andre bødkere og skibstømrere. Som det fremgår af dagbogen, besøgte min far mange af disse under hans besøg på Grønland. Min far blev forhyret som bødker på Grønlands Styrelse`s skib SVÆRDFISKEN. Rejsen varede fra 28. april 1928 til 28. november 1928. Hans Christian Første del af dagbogen i uddrag 28-4-1928 Lørdag Kl.11 ½ Kl.10 i Form. afgik vi fra København med Lods ombord som blev landsat i Helsingør hvortil vi naaede Kl. 2 i Efterm. Vejret fint helt stille saa vi har sejlet for Motoren hele Dagen. Tirsdag 1`ste Maj Motoren gik i staa i Gaar, det ene Leje er brændt sammen saa den kommer nok ikke i Gang mere paa denne Tur. Vinden lige Agterind men næsten stille saa vi flytter os kun langsomt, men vi har jo Tiden for os. Vi har i Dag haft Besøg af flere små Trækfugle som har taget sig et Hvil paa Dækket. Lange dønninger paa Havet saa Skibet ruller voldsomt. Onsdag d. 9. maj 6

Turberetning fra 1928 Vi har nu stærk Vind af Syd saa vi har den højeste Fart paa vi endnu har haft. Loggen snurrer rundt som bare Pokker, hvis denne Vind holder sig naar vi Kap Farvel paa 3 Dage endnu herfra. Frokost Labescoves, Middag Grønkål, Flæsk og Pandekager. Mandag Eftm. 14 Maj Ja saa naaede vi da endelig rundt om Kap Farvel efter flere små Besværligheder med Modvind, Taage og Motorvrøvl saa vi var kommen et godt Stykke op af Grønlands Østkyst. Vi rundede Kap Farvel i Gaar Aftes Søndag Kl. 7 saa vi nærmer os nu endelig Maalet, vi regner med at kunne naa Frederikshaab til paa Torsdag Kr. Himmelfartsdag. Det har regnet de sidste Dage og været et rigtigt modbydeligt Vejr især i Gaar og Forgaars. I Dag har jeg sat nogle Lister fast paa Lønningen ellers gaar Dagene alle paa den samme Maade med Vagt spise og sove. Det var lidt underligt i Førstningen at gaa til Køjs Kl. 8 om Form. Og staa op igen Kl. 12 Middag, men nu gaar det bedre, men naar man ikke er Sømand er det en triviel Tilværelse at sejle med Sejlskib i Ordets fuldeste Forstand som Vinden blæser, men vi maa jo lære at blive taalmodige. Styrmændene sætter os bare i Arbejde med et eller andet naar vi ikke staar til Rors eller paa Udkig. Vi skal jo ogsaa lave lidt for Pengene, det ser jo heller ikke saa godt ud at vi gaar 2 Mand med Hænderne i Lommen, men nu længes vi ogsaa efter begge to at faa fat paa Tønderne, Spiste til Frokost Spegesild, Middag stegt Flæsk og Risengrød. Tirsdag d. 15 Maj Kl. 4,15 Eftm Saa gik Motoren i staa igen i Form. Paa 2`den Styrmands Vagt. Den kom først i Gang igen for en Times Tid siden den har snart lavet nogle Bryderier. 1 ste Styrmand skælder over Maskinmesteren saa det staar efter og for at gøre ham i endnu daarligere Humør saa har der ingen Vind været i Dag førend nu i Efterm.. Vi har endnu ikke set Land men kan maaske naa det i Morgen Aften. I Dag har jeg slaaet nogle Hylder fast i Kabyssen. Frokost Klipfisk, Middag Suppe og Oksekød vi har endnu fersk Kød fra København og det er jo nu 18 Dage siden vi sejlede, men det er helt frisk endnu. Hovmesteren har nu begyndt at bage Hvedebrød, Rugbrød har vi endnu fra København, men 7

det er snart ved at smage lidt gammelt, i Gaar saa jeg det første Tegn paa at vi nærmer os Land, det var en Falk som kredsede rundt om Skibet. Vi har ellers Regn og Taage omtrent hver Dag. Kristihimmelfartsdag Torsdag 17 Maj kl 7 Morgen I Gaar Morges Kl. 4 passerede vi forbi det første Isbjerg i en Sømils Afstand det var en ordentlig Kolos paa Størrelse med Halstens Villa. Vi regnede med at naa Frederikshaab om Aftenen, men nu har vi ligget underdrejet siden i en Brand Storm og saa øsregner det saa Olietøj og Søstøvler for længst er gennemblødte. Hvis Motoren ikke havde gaaet i Stykker saa havde vi været der for 2-3 Dage siden, saa nu er det usikkert hvornaar vi kommer der, nu jeg skriver dette er i nok ved at tænke paa Middagsmaden i regner nok med at Turberetning fra 1928 vi forlænge siden er i Land, men denne Dag kan jeg i alt Fald huske foreløbig, jeg stod til Rors fra Kl. 4-5 i Morges og der kom saa meget Vand over at det var ved at naa Knæene, men der kom ikke noget i Støvlerne. I Gaar Frokost, Blodbudding og Æblegrød, Middag Grønkaal og Flæsk, Pandekager. K r. Himmelfartsdag Eftm. Kl. 1 ½ Vi ligger stadig drejet til ca. 25 Sømil ud for Frederikshaab, men Kaptajnen tør ikke løbe ind for Isbjerge for det er ikke klart endnu men hvis Vejret bliver bedre prøver vi i Morgen Fredag d. 18 Maj Kl. 10,15 Aften Det sner lidt endnu og er bidende Koldt Tovværk og al Ting er helt overiset, vi kan nok mærke at vi er kommen mod Nord. Vi sejler rundt nu udfor Fiskenæsset og skal saa Rasmus Møller Madsen, adv. 8

Turberetning fra 1928 antagelig prøve om vi kan finde ind i Morgen, men her er jo heller ikke noget som hedder Fyr eller Sømærker, nu er Kl. godt 2 hjemme saa i sover nok for længe siden. L ø r - dag 19 Maj Kl. 12,45 Eftm. Saa nu blev vi færdig med Middagsmad i Dag stod den paa Klipfisk, Kærnemælksuppe og Svedskegrød nu er det straalende Solskin og vi har faaet dækket renset for Sne, men det fryser ikke mere nu, ja Grønland er Farvernes Land Isbjergene vi passerer skinner i alle Farver det er meget smukt jo nærmere vi kommer Land jo mere vokser de i Størrelse nogle af dem er saa store at vi skulle tro det var smaa Øer. L ø r - dag 19 Maj Kl. 4 Eftm. Ja saa er denne Dag ogsaa spildt paa samme Maade som de foregaaende, vi var nu godt paa Vej til Fiskenæsset vi havde kun 2 Timers Sejlads, men kunde ikke komme derind for Is, saa nu er Skibet lige vendt igen og Kursen sat mod Godthaab der kan vi maaske naa ned til i Morgen Middag d.v.s. hvis der er Isfrit det var først i Morges paa vores Vagt ved 5 Tiden at Kapt. blev klar over hvor vi var, vi har altsaa sejlet frem og tilbage i 4 Døgn i helt forkerte Retninger, men det er ogsaa først i Dag det er bleven klart Vejr. Solen skinner stadig det er det fineste Vejr og hvad der er endnu bedre Motoren gaar stadig naar vi da ikke regner de enkelte halve Timer med en Gang imellem. Havet er helt stille nu i de sidste 2 Timer har vi sejlet uafbrudt imellem Isbjerge, men nu skal vi se om vi naar Godthaab i Morgen. I Dag er det saa 3 Uger siden vi sejlede fra København. Sne vi har set de 2 første Kajakmænd den ene endda langt ude paa Havet, nu skal vi se om vi kan komme ind her for Is. Saa skal jeg maaske i Land i Aften og hilse paa Adolf. Søndag d. 20 Kl. 1 ½ Eftm. Saa kom vi i Land i Godthaab der kom en Baad roende ud med 5 Grønlændere i deriblandt Otto Heilmann som var i lære i Rudkøbing og Nis Lynge Sætteskipperen. Der var kun en iblandt dem som var klædt ordentlig paa i Grønlandsk Tøj de andre saa lidt underlige ud 2 med gamle Gummistøvler en med et Par gamle Ridebukser og en med Marinehue.Vejret er fint højt Solskin og klar Himmel, nu har vi lige spist til Middag Daase-Lammesteg uden Fedt og Hyldebærsuppe. Til Frokost fik vi de sædvanlige Spejlæg og Flæsk som det hører sig til om Søndagen. Nu sidder der 3 Grønlændere i Lukafet og spiser vore Levninger men de maa da hellere faa dem som at det skal smides over Bord. Læs videre i næste nummer. Søndag 20 Maj Kl. 10 Form. Nu er vi langt inde i Godthaabsfjorden. Solen skinner og Himlen er hel blaa alle Fjeldene er helt hvide af Nutidigt billede fra Grønland i godt vejr! Kilde: http://forsvaret.dk/glk/sirius/geografi/ 9

VVS & BLIK BROBYVÆRK & RYSLINGE Aut. VVS installatør John Hansen TLF. 62632290 & 62671455 Gas- & oliefyrsservice Kaj Thomsen Tlf.: 23333279 Næste nummer udkommer ca. 15. september 2007 Deadline er 15. august 2007 10

Nyt fra bestyrelsen Nye medlemmer Peter Dalsgaard 5000 Odense C. Maja Lauritzen 5000 Odense C. Morten Petersen 5000 Odense C. Mette Marcussen 5000 Odense C. Steen Flæng Møller 5600 Faaborg Laurits Madsen 5250 Odense SV. Søren Peder Jensen 5230 Odense M. Annette Foged 5230 Odense M. I forbindelse med ændring af klubbens vedtægter i foråret blev det besluttet, at referater fra bestyrelsesmøderne offentliggøres. Dette sker p.t. på hjemmesiden og i et ringbind i klubhuset. Nedenstående bringes et uddrag fra referaterne fra de sidste møder: På møde den 14. marts 2007 konstituerede bestyrelsen sig som nævnt på side 2 i Halvvind ligesom der blev lavet en plan over årets aktiviteter. Offentliggøres løbende i Halvvind. På mødet den 3. april 2007 blev bl.a. besluttet at udlevere at antal A-nøgler, som giver adgang til køkkenet i klubhuset, til navngivne medlemmer af Ungdomsudvalget, Sejlerskolen og Udvalget for Hus Bro og Plads. Navnene fremgår af referatet. at anskaffe en almindelig opvaskemaskine til køkkenet. at FSK ophører med at administrere forsikringer for andre optimistjoller end klubjoller at bestyrelsen vil overveje at stille forslag om gradueret skala for betaling af broleje til næste generalforsamling i 2008 at der uddeles rekrutteringsbrochure + ekstra nummer af Halv-vind i Faaborg Marina i begyndelsen af juni 2007. at der ved aftenkapsejladserne indføres en turnusordning hvor de tilmeldte både på skift stiller mandskab til hjælp på dommerstadet på Munkholm På mødet den 10. maj 2007 blev behandlet et oplæg fra Ungdomsudvalget indeholdende udkast til politik for afdelingen, hvoraf bl.a. fremgik, at man på kort sigt vil satse på Zoom8 joller som fortsættende jolle efter optimistjollen. På længere sigt vil man også beslutte sig for en 2-mandsjolle. Det blev bl.a. besluttet at udvalget kunne gå i gang med at søge sponsorstøtte til køb af 1-2 brugte Zoom8-joller samt evt. et par nyere brugte optimistjoller. at Vor Mor sættes til salg. en præcisering af begrebet passiv medlemskab fremgår af referatet fra mødet. nogle mindre ændringer og præciseringer til havnereglementet fremgår af referatet fra mødet at John Gunn og Kristian Mortensen hen over sommeren vil holde hjemmesiden ajour med de mest nødvendige informationer, indtil vi har fundet en ny webmaster efter Palle Røssel. (Se informationen andet sted i bladet) at FSK giver et tilskud til oplevelsesturen til Troense den 25/26. august 2007 Opfordring Kristian Vi mangler hjælpere til DM og KM i dagene 26-29. juli 2007. Kom og vær med - i land / på vandet! Hvis du kan en eller flere af dagene - Henvend dig til John Gunn eller Bo Bundgaard Lassen. 11

Arrangementer Vil du med til Troense? Klubhuset er så stort, at medlemmer som ikke ønsker at sejle til Troense, sagtens kan deltage i de landværts aktiviteter herunder også i fællesspisningen. Det vil være dejligt, hvis rigtig mange også vil benytte sig af denne mulighed! Som nævnt i det tidligere nummer af Halvvind inviterer vi til en oplevelsestur til Troense lørdag/søndag den 25/26. august 2007. Detailplanlægningen vil først finde sted senere, men vi kan allerede nu røbe, at konceptet fra de to ture i 2006 vil blive genbrugt tilpasset forholdene i Troense. Afgang fra Faaborg efter skippermøde kl. 9.00 lørdag den 25. august. Deltagergebyr 25,00 kr. pr. båd. Besøg på Museet for Lystsejlads på Valdemar Slot om eftermiddagen. Hvis det er muligt, vil vi arrangere en rundvisning. FSK donerer entrebilletter til museet. Fællesspisning i Troense Bådelaugs klubhus. Menupris: Buffet max. 125,00 kr. pr. person. Egne drikkevarer medbringes. Div. underholdning i aftenens løb. Søndag er der fri hjemsejlads Reserver allerede nu 25-26. august 2007 Tilmelding til turen vil kunne ske på opslag i klubhuset, på hjemmesiden: www.faaborg-sejlklub.dk eller ved at tilmelde jer til Bente Mortensen på telefon 62 62 33 63 -senest den 13. august 2007 Kristian Fakta Valdemar Slot er bygget af Christian IV i 1639 1644 til sønnen grev Valdemar Christian, som gav navn til slottet. Søhelten Niels Juel, fik slottet i 1778 efter slaget i Køge Bugt og hans slægt har siden ejet slottet. De nuværende ejere stammer direkte fra Niels Juel og er dermed 11. generation! Kilde: www. valdemarslot.dk Billeder: www.lystsejlads.dk Kristian Afstanden til Valdemar Slot er under 2 km og kan enten spadseres eller cykles. Turen kan f.eks. gå gennem den meget idylliske Grønnegade med de mange gamle og velholdte huse. Havnefogeden har lovet at reservere pladser. 12

Arrangementer Aktivitetskalender Senior Dag Dato Aktivitet Tid Bemærkning Mandag 04-06-2007 Bestyrelsesmøde 19:00 Tirsdag 26-06-2007 Slut pigekapsejlads før ferien Onsdag 27-06-2007 Slut aftenkapsejlads - onsdag - før ferien Mandag 02-07-2007 Planlægningsmøde for alle hjælpere ved DM/KM 19:00 Onsdag 25-07-2007 DM L23/806 og klassemestskab Larsen 28/Impala 27 Kontrolmåling Torsdag 26-07-2007 DM L23/806 og klassemestskab Larsen 28/Impala 27 Kapsejladser Fredag 27-07-2007 DM L23/806 og klassemestskab Larsen 28/Impala 27 Kapsejladser Lørdag 28-07-2007 DM L23/806 og klassemestskab Larsen 28/Impala 27 Kapsejladser Søndag 29-07-2007 Reservedag DM/Klassemesterskaber Søndag 12-08-2007 Sidste frist for tilmelding til oplevelsestur til Troense Mandag 13-08-2007 Bestyrelsesmøde 19:00 Tirsdag 14-08-2007 Start pigekapsejlads - efter ferien Hver tirsdag Onsdag 15-08-2007 Start aftenkapsejlads - onsdag - efter ferien Hver onsdag Lørdag 25-08-2007 Oplevelsestur til Troense skippermøde 09:00 v/klubhuset Søndag 26-08-2007 Oplevelsestur til Troense Lørdag 01-09-2007 Tuco-cup Mandag 03-09-2007 Bestyrelsesmøde 19:00 Tirsdag 11-09-2007 Slut pigekapsejlads for i år Onsdag 12-09-2007 Slut aftenkapsejlads - onsdag Lørdag 15-09-2007 2 Afslutningskapsejladser Lørdag 20-10-2007 Bådoptagning 07:00 Søndag 28-10-2007 Stander ned 15:00 Lørdag 03-11-2007 Afriggerfest 18:00 Information Information Bent Kruse meddeler, at der er udlagt Bemærk at der indkaldes til planlægningsmøde bøjer i Revkrogen, ved Nab og Lyø for alle hjælpere ved DM og KM den den 11. maj 2007 2. juli 2007 kl. 19:00 i Klubhuset Tilmelding til turen til Troense 25 26. august 2007 Navn:.. Tlf.:.. Mobil:. Bådnavn:. Antal voksne. Børn. Deltager kun landværts (sæt kryds):. Tilmelding senest 13. august 2007 til Bente Mortensen, Dybendal 23, 5750 Ringe 13

Se vor hjemmeside www.faaborg-sejlklub.dk 14

Søsætningen i 2007 startede d. 21-4 kl. 7.00 og var færdig ca. 15.00. 38 både mærkede vandet og en blev flyttet. Vi startede med de 3 både mellem klubhus og Havnegade, herefter fortsatte vi med bådene tættest på vandet. Med stor akkuratesse gik søsætningen hurtigt og det ihærdigt arbejdende udvalg fik også hurtigt organiseret stativindsamling til stabling bag klubhuset. Kl.9 blev alle deltagerne i søsætningen tilbudt morgenbrød, og udvalget med vognmand Lars Nielsen indtog frokosten ca. kl. 12., efter bådene langs mastehuset var sat i vandet. Skippere, gaster og andre var indstillet på at rydde pladsen under deres skib samt deltage i stabling af stativer. Pladsen var derfor ryddelig kl.15, da vi satte afskærmingsbommene på række til sidst. Vognmanden har givet os lørdag i uge 42 til optagning (20. oktober 2007). Hus Bro og Plads Store Maledag. Torsdag d. 26-4-07 kl. 17-21 var ca. 40 medlemmer, både unge og ældre, samlet om forskønnelse af klubben og fremsætning af joller. Følgende opgaver blev løst yderst tilfredsstillende: Sternbrædder malet: Helge S. Sternbrædder opsat: Preben J, H. C. Hansen, Bent Munk J. Kummer malet og beplantet: E+H. Snedker Bomme malet: Agnete, Camilla, Lisbeth. Borde og bænke malet: Annelise + Bente N. Døre malet: Kristian M. Vinduesparti i klubhus klargjort til maling: Hans Ove H. Jordhuller opfyldt med stabilgrus og perlesten: Helge S, Svend Åge, Ove. Redningskranse opsat: Leif S, Finn Henriksen, Bent K Både små og store var i gang den 26. april 2007. (Foto: Bent Kruse) 15

16

Hus Bro og Plads Vinduer pudset: Pia F. Bureau rengjort og opryddet: Bente M og Bo B.L. Dommerhus rengjort: A.Terkelskov. Fabrikeret æggekage med flæsk: Ingrid, Lis, Kirsten, Grete, Åse. Optimist-joller: Frans, Debbie, Susanne, Herdis, Carsten, Tommy, Maja. Foto: Bent K. Fjernet ukrudt: Erling N. Støbe ankerklods samt klargøre til gule DS-bøjer: Bent Munk Johansen og Svend Åge Rasmussen. Algerens på brodække og ponton: Johannes S. Forstærke døre i mastehus: Finn Sund. Reparere postkasse: Lau Laursen. Efterår 2007:Mere lys i klubhus- male væg mod nord hvid + isætte vindue? Isolere loftsrum? Potentielle opgaver i 2008: Lakere flagmast + male vinduer i klubhus + lukke broens pæleender med beg og kobberplade? Fremtid: En etage ovenpå klubhus, hvis væggene og fundament blev forstærket? Bestyrelsen er i øvrigt i færd med at revidere Havnereglementet. Ajourført venteliste til bropladser kan ses i klubhuset. Johannes Snedker I klubhuset var der rigeligt plads til det dobbelte antal deltagere, og der ville også have været æggekage til dig, der ikke kom. Overvej deltagelse i 2008, ultimo april. En fin måde at lære nye og ældre medlemmer at kende. Yderligere opgaver: Tilslutte opvaskemaskine i køkken. Tætne vandhaner og toiletcisterner (Kaj Thomsen). Sommer 2007: Male vinduesparti i klubhus mod vest. Der planlægges og aftales tekniske detaljer den 26. april 2007 (Foto: Bent Kruse) Information Palle Røssel har desværre meddelt, at han ikke længere ønsker at passe sejlklubbens hjemmeside. Herfra skal der lyde en stor tak for hans utrættelig indsats, som har betydet, at hjemmesiden i denne periode er blevet fint opdateret og løbende ajourført. Indtil vi har fundet en ny webmaster, vil John Gunn og undertegnede hen over sommeren sørge for, at de mest nødvendige informationer bliver lagt ind på hjemmesiden. Kristian Mortensen 17

Resultater Sejlerskolen aftenkapsejladser Sejlerskolen har afholdt introduktionsaften den 24. april 2007. Potentielle elever og instruktører var mødt frem og hørte Hans Ove Holmstrup informere om forløbet af kurset. Der blev bl.a. fortalt om sikkerhed til søs og om varm og vandtæt påklædning. I løbet af aftenen fik Dave Munk mulighed for at placere elever og instruktører på de respektive både og aftener - et større puslespil! I skrivende stund er det 15 elever tilmeldt. Første træningsaften var mandag den 8. maj 2007. Billederne viser et udpluk af elever/ instruktører under præsentationen af skolebådene. Tekst: Red. Foto: Kirsten Røssel Annonce Jan Skov 1/4 side på højkant 18

Kapsejlads Onsdagssejladserne er startet med 27 tilmeldte både. De to første aftener var der henholdsvis 22 og 16 både på vandet. Turnusordningen ved bemanding af dommerstadet på Munkholm er blevet vel modtaget. Red. Et actionfyldt billede fra aftenkapsejlads den 9. maj 2007 af Erik Andersen i Banner 28 RC tæt ved Røde Kro - mærket. Der planes med 12 knob! Billedet er taget fra stranden. Tekst og foto: John Gunn Resultat af konkurrence fra sidste nummer Ove Christoffersen havde i sidste nummer udskrevet en lille konkurrence om hvem der kunne gætte, hvad det afbillede redskab forestillede. Mysteriet er nu afklaret. Det drejer sig om en paravane, som bl.a. bruges af dykkere og lystfiskere ved trolling til at regulere dybden, når der slæbes efter en båd. Henning Iskov blev den heldige vinder af en flaske vin. Red. Foto (Bent Kruse) 19

Ny Annonce Hvidevaredoktoren 1/4 side MP Sejl 20

Ungdomsafdelingen Kaspar Andresen Sejler på fuld tid Sidste sommer stod jeg som matematisk student, og havde et helt år foran mig hvor jeg kunne gøre hvad jeg ville. Jeg fandt dog ret hurtigt frem til, at det nok skulle omhandle sejlsport, og ikke længere bare sejlsport på et plan som kunne dyrkes som sidebeskæftigelse, men derimod gøre det til en hverdag. Den idé tog jeg fat i, og siden den sommer er der sket utroligt meget. Jeg har planlagt stort set alt for sæsonen 2007 grundigt og fast. Hvis ikke man holder sig tæt til en plan, så risikere det nemt at blive meget løst, og det bliver svært at nå sine mål. Jeg satte mig netop nogle mål, som lød på deltagelse ved mindst ét internationalt mesterskab, sejle i top-50 ved mindst én Eurolymp (europæisk grandprix-serie, del af den nye World Cup), og til slut blive en fast del af top-3 i Danmark. Disse mål er selvfølgelig nogle som jeg går efter at opnå, men de skal samtidig ses som en motivationsfaktor for træningen. Sæsonen 2007 er bare ét lille skridt på en lang stige opad, og altså en del af et længere forløb. Kort sagt er 2007 kun træning. Det er meget dyr træning, men vil give en masse erfaring og et billede af hvad der er muligt at opnå i Laseren! Meget handler nemlig om indstilling til sporten og den måde man går ind i den på. Det at 2007 kun er træning kan virke vildt, men man må være realistisk og ikke tage munden for fuld. Man kan ikke fra den ene dag til den anden blive Olympisk mester, det tager mange år at nå til det punkt hvor man tør sige; Jeg vil være olympisk mester. Det kan være en drøm, men man skal igennem utrolig mange nederlag og pisse surt arbejde (rent ud sagt), men det er også her gevinsterne opnås. Jeg arbejder udelukkende ud fra den filosofi, at man intet får forærende det er en stor kamp! Da 2007 er året før året (OL 2008), er man sikret at alle de bedste i verden er til alle de store stævner i Europa (grundet de respektive landes udtagelser), og dermed garanteret masser af træning i absolut verdensklasse. Bedre kan det ikke passe ind i mine planer! Henover vinteren er der blevet trænet på vand og land, der er blevet arbejdet som en sindssyg og der blevet planlagt og bestilt diverse turer. Jeg har arbejdet meget målrettet og har måttet tilsidesætte andre ting. Byture er blevet sat på hylden, der er blevet tænkt lidt over hvad man spiste og formen pudset af. Jeg fik smidt de 4-5 kilo som jeg mente var nødvendigt, og jeg var klar til min store træningstur.diverse tests med de andre danskere blev overstået, og turen gik i marts måned sydpå. Først til Gardasøen, så til Barcelona og derefter Mallorca. I alt en måned med fuld skrue på kapsejlad- Selvportræt af Kaspar! F 21

Ungdomsafdelingen Kaspar Andresen Sejler på fuld tid sen, og en mulighed for virkelig at prøve tingene af. Turens hovedmål lå på Mallorca hvor slaget om en plads til ISAF-Worlds skulle stå, men det var samtidig klart at hele turen kun var en lang træningslejr, og derfor skulle resultaterne ikke vægtes primært! Turen var præget af meget lidt vind og meget svære sejladsforhold. Gardasøen var klart det nemmeste sted at sejle, og med en solid og tilfredsstillende præstation opnåede jeg kvalifikation til guldfelt og en samlet 37. plads. Stævnet var en eurolymp, og havde besøg af en hel del gode fra toppen af verdensranglisten. Allerede her blev det ene af mine resultatmål for 2007 opnået, men der var nogle alvorlige fartproblemer at tage fat på. Barcelona og Mallorca var to meget identiske stævne når man ser på sejladsforholdene. Der var ingen vind og store bølger, som var en stor udfordring for mig. Det blev til godt tre uger med utrolig meget nyt, og min fart havde meget af min opmærksomhed. Det lykkedes mig at få skruet farten rigtig godt på plads og eksperimenterede med forskellige sejl og maste bøjninger. Den gode fart er desværre ikke nok på kapsejladsbanen i et felt med nogle af verdens bedste sejlerhoveder. Starterne blev meget afgørende, næsten alt for afgørende, og var man først sat af, var det ufatteligt svært at sejle sig tilbage i den bedste halvdel. 22 Resultatmæssigt blev disse to stævner ingen succes, men derimod blev erfaringerne store. Jeg sejlede mig ikke til Worlds, og det var i sig selv en skuffelse som skulle bearbejdes, men mulighederne var stadig store resten af sæsonen. Jeg nåede at være i Danmark i 10 dage hvorefter turen gik til Sydfrankrig, nærmere bestemt Hyères hvor jeg forventede at der ville komme en hel del vind, hvilket jeg så meget frem til. Det blev stik modsat, og hele kvalifikationen blev sejlet i max 3 sekundmeter. Jeg viste dog rigtige gode takter, og farten var ekstrem god. Igen her blev starterne afgørende, men også der var der sket voldsomme forbedringer. Mine problemer bestod nu i alt for mange fejl rent taktisk, og banerne var svære at læse. Oven i hatten stødte jeg ind i haveri, og tabte afgørende point! Igen ikke et resultat der var prangende, men fremskridtene var at spore, hvilket var Fra Palma, Mallorca F

Ungdomsafdelingen Kaspar Andresen Sejler på fuld tid Fra Riva del Garda hovedsagen. Oven i hatten fik jeg sejlet mig til den ene af to danske pladser ved Senior- EM, hvilket må siges at være tilfredsstillende! Jeg er nu igen hjemme i DK for at tjene nogle penge og sejle den hjemlige rangliste. Den 18. Maj går den til Holland til endnu en eurolymp/worldcup, og derefter direkte til sydens sol for at sejle EM i Hyères. En meget spændende måned at gå i møde, og jeg forventer mig rigtig meget af disse stævner, og tror på at de vil være med til at rykke mig et afgørende stykke i min kamp mod toppen. Jeg kan desuden tilføje at Dansk Sejlunion har udset mig til at sejle U-VM i Finn-jolle til august. Mesterskabet skal finde sted i Moskva, og er i særdeleshed et stævne jeg ser frem til og vil forberede mig til henover sommeren. Man kan roligt sige at mit program er fyldt op. Det er så tæt pakket, at dagen efter hjemkomst fra Moskva starter jeg min uddannelse på handelshøjskolen i Århus! Kaspar Andresen (Tekst og foto) Information til optimist og andre jollesejlere Information for optimistsejlere Nye optimistsejlere sejler om søndagen og starter med at sejle søndag den 3. juni. Det forventes at mindst én forælder eller hjælper kan hjælpe barnet med tilrigning (vi skal nok fortælle hvordan) af jollen samt afsendelse fra broen og modtagelse når børnene kommer ind igen. Vi råder over ca. 15 optimistjoller som kan lejes. Sejlere fra sidste år er selvfølgelig også velkomne. Starttidspunkt vil blive meddelt på hjemmesiden www.faaborg-sejlklub.dk samt ved opslag i klubhuset. De mere øvede (B-optimister) træner (med undervisning af cheftræner Henning Sørensen) om torsdagen, skippermøde kl. 18,20 omklædt og sejlklar. Der er også ofte forældrestyret B-optimisttræning/sejlads om søndagen fra kl.10. Information vedr. ledige joller Klubben råder over 2 Snipe joller samt 2 Hobie 405 joller, hvor der i begge tilfælde er ledige pladser. Hvis du har lyst til at prøve, kan du henvende dig til ungdomsafdelingens formand, Carsten Jensen Eden på mail: carsten.eden@mail.dk - eller på telefon 30345229 F 23

Ved vedvarende adresseændring retur til: Nørregade 7 5600 Faaborg B Helside Båd og Motor som nr. 1 24 F