Overgangsregler for krav ifølge CRR

Relaterede dokumenter
CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.

Indholdsfortegnelse Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR)

Kravene til offentliggørelse af pengeinstitutternes oplysningsforpligtelse følger af CRR-forordningen artikel 431 til 455.

Kapitel 1 Generelle bestemmelser

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner 1)

Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Opgørelse af solvens

Finanstilsynet 19. december 2011

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Endelige retningslinjer

(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

9480/17 taa/js/sr/mta DGG 1C

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Finanstilsynet 14. marts juli 2012

IFRS 9 overgangsordning for kapitalopgørelse

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Indregning af bunden fondsreserve

Nedskrivning på kunder

RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0685 Offentligt

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. januar 2016 (OR. en)

Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital nr. 764 af 24/06/ af 12/09/2012. Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital1)

BEK nr 1349 af 12/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017


L 20 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. 60. årgang. 25. januar Dansk udgave. Indhold. Berigtigelser

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v. 1)

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

under henvisning til den offentlige høring og analyse, som er foretaget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr.

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

BEK nr 642 af 30/05/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019

HS01. Januar Resultatoplysninger kr.

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU)

ANSVARLIG LÅNEKAPITAL - CRD IV

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Tabel 3.2. Balanceoplysninger. investeringsforvaltningsselskaber (store) BI Management A/S AKTIVER

HK01. Januar Resultatoplysninger kr.

Hermed følger til delegationerne dokument - D051482/01 ANNEX.

(EØS-relevant tekst) (7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2018

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Vejledning til indberetning af kapitalgrundlag, solvensbehov mv. for investeringsforvaltningsselskaber

Høringsnotat: Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden.

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for kvartal 2005

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. juni 2011

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

(EØS-relevant tekst) (6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Vejledning til indberetning af solvensbehov mv. for penge- og realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. 1

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

Frøs Herreds Sparekasse

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2013

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag 1)

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Periodemeddelelse efter 1. kvartal 2015.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber 1

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1)

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Lovtidende A Udgivet den 15. oktober 2014

Supplerende/korrigerende information til. Halvårsrapport

L RETNINGSLINJER FOR ENSARTET OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER OM IFRS 9-OVERGANGSORDNINGER EBA/GL/2018/01 16/01/2018.

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende

Transkript:

Finanstilsynet 20. december 2013 Overgangsregler for krav ifølge CRR Indledning Fra europæisk side gives mulighed for en gradvis indfasning af krav til kapitalgrundlaget og definitionen af kapital i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (herefter CRR). Disse overgangsbestemmelser fastsættes i en ny bekendtgørelse om overgangsregler efter CRR (herefter overgangsbkg.). Dette sker med henvisning til de relevante overgangsartikler i CRR, som fordrer, at Finanstilsynet fastsætter og offentliggør niveauet for overgangsbestemmelser, og indenfor de heri fastsatte rammer. Nedenfor gennemgås de relevante overgangsbestemmelser i CRR og tilhørende overgangsregel med henvisning til tilhørende paragraf i den nye overgangsbkg. Kapitalgrundlagskrav Kravene til kapitalgrundlaget for egentlig kernekapitalprocent og kernekapitalprocent i det gældende regelsæt er henholdsvis 2 og 4 pct., jf. basiskapitalbekendtgørelsen (herefter basiskapitalbkg.). Fra 1. januar 2015 er kravene 4,5 pct. og 6,0 pct. for henholdsvis den egentlige kernekapitalprocent og kernekapitalprocenten, jf. artikel 92, stk. 1, i CRR. Finanstilsynet kan dog efter CRR indfase disse krav over en 1-årig periode (1. januar til 31. december 2014), jf. artikel 465, i CRR. I overensstemmelse hermed sættes kravene til egentlig kernekapitalprocent og kernekapitalprocenten til 4,0 pct. og 5,5 pct. i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, jf. artikel 465, i CRR og nedenstående tabel. Dette er foreslået i 1, i overgangsbkg.

2/18 Indfasning af kapitalgrundlagskrav 1 i overgangsbkg. (den valgte indfasning er fremhævet) Egentlig kernekapitalprocent Kernekapitalprocent 2014 4 4,5 5,5-6 2015 4,5 6 Kapitalinstrumenter og relaterede poster En række kapitalinstrumenter og relaterede poster, der ikke fremadrettet opfylder CRRs definition af kapitalgrundlaget, men som opfyldte den iht. nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/48/EF, udfases over en periode. Perioden skal sikre institutter tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krævede definitioner. Der er tale om overgange for instrumenter, der hidtil blev medregnet som enten egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, jf. artikel 484 og 486, i CRR. Udgangspunktet for at indgå i overgangsordningen er, at kapitalinstrumenter og relaterede poster opfylder følgende: skal være udstedt før 31. december 2011; skal opfylde kriterier fra basiskapitalbkg. fra før den 31. december 2011, og må ikke være statsstøtteinstrumenter, jf. artikel 484, stk. 1, i CRR. Herudover indeholder artikel 489 og 490, i CRR, særlige bestemmelser for instrumenter med incitament til førtidsindfrielse. Der gælder specifikke grænser/lofter for medregning af kapitalposter, der iht. overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, jf. artikel 486, stk. 2-4, i CRR. I artikel 486, stk. 2-4, i CRR, anvises hvorledes lofterne for de tre kapitaltyper udregnes med udgangspunkt i kapital udstedt pr. 31. december 2012. Såfremt et instituts kapital overstiger det tilhørende loft, kan det overskydende ikke medregnes i pågældende type kapital, men eventuelt i den lavere rangerende kapitaltype, jf. artikel 487, i CRR (såkaldt waterfall klausul). Artikel 487, stk. 1, i CRR, angiver, at overskydende egentlig kernekapital kan medregnes i hybrid kernekapital, dog med respekt af loftet for hybrid kernekapital, og at overskydende egentlig kernekapital og hybrid kernekapital kan medregnes i supplerende kapital, dog med respekt af loftet for supplerende kapital, jf. bestemmelsens stk. 2. Heraf fremgår det, at lofterne i artikel 486, stk. 2-4,i CRR, er absolutte, både ift. den respektive kapitaltype, og ift. medregning i lavere rangerende kapitaltype, jf. artikel 487, stk. 1 og 2, i CRR.

3/18 Af tabellen nedenfor fremgår foreslået overgangsregel for kapitalposter, der ikke fremover opfylder kravene til at indgå i egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2021, jf. artikel 486, stk. 5, i CRR. Dette er foreslået i 8, i overgangsbkg. Udfasning af kapitalposter, der ikke fremadrettet opfylder kravene til at indgå i egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital 8 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Indregningsprocent under forudsætning af at der er plads inden for loftet 2014 60 80 2015 40 70 2016 20 60 2017 0 50 2018 0 40 2019 0 30 2020 0 20 2021 0 10 Kapitalandele i forsikringsselskaber m.v. (ikke konglomerat) I gældende regelsæt behandles kapitalandele i forsikringsselskaber som udgangspunkt som kapitalandele i anden virksomhed, med mindre forsikringsselskabet betragtes som et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, jf. 31, nr. 14 og 15, i basiskapitalbkg. Kapitalandele i datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsselskaber følger særlige regler i overensstemmelse med konglomeratregler, jf. basiskapitalbkg. 31, nr. 10. Investeringer i kapitalandele eller lånekapital i forsikringsselskaber behandles efter CRR som besiddelser i enheder i den finansielle sektor, opdelt efter om besiddelsen er væsentlig eller ikke -væsentlig (se efterfølgende afsnit om fradrag og filtre). For institutter, som ikke fremadrettet opfylder alle betingelser for at anvende konglomeratregler kan der indføres en undtagelse for fradrag af væsentlige kapitalandele i forsikringsselskaber m.v. for perioden 1. januar til 31. december 2014, jf. artikel 481, stk. 2, i CRR. Såfremt det vælges at undtage, fremgår det af artikel 481, stk. 4, i CRR, at fradraget i den angivne periode skal ligge i intervallet fra 0 til 50 pct. De investeringer, der ikke fradrages, risikovægtes i stedet, jf. artikel 481, stk. 2, sidste pkt., jf. artikel 49, stk. 4, i CRR.

4/18 I tabellen nedenfor fremgår foreslået overgangsregel, hvor fradraget sættes til 0 pct. i 2014, således at institutter ikke fradrager væsentlige investeringer i ikke-konsoliderede forsikringsselskaber. Dette er foreslået i 7, stk. 1, i overgangsbkg. Indfasning af fradrag for væsentlige kapitalandele i forsikringsselskaber 7, stk. 1, i overgangsbkg. (den valgte indfasning er fremhævet) Fradrag for væsentlige kapitalandele i forsikringsselskaber 2014 0 50 Urealiserede tab og gevinster opgjort til dagsværdi I vidt omfang indregnes og måles aktiver i finansielle virksomheder til dagsværdi i Danmark, hvilket vurderes som en god målemetode. Kursreguleringer indregnes derfor i resultatopgørelsen og over balancen på mange aktiver. Efter CRR indgår urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi i kapitalgrundlaget, jf. artikel 35, i CRR, medmindre artikel 33, i CRR, finder anvendelse. Efter artikel 33, i CRR, indgår værdiændring af sikringsinstrumenter, der afhænger af udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme (cash flow hedges) og værdiændring af forpligtigelser som følge af ændring i egen risiko ikke i kapitalgrundlaget. Der kan indføres en overgang for fradrag for urealiserede tab i egentlig kernekapital, jf. artikel 467, stk. 2, i CRR, indenfor nærmere grænser i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017. Urealiserede tab, der måles til dagsværdi, og som indregnes i resultatopgørelsen, er ikke omfattet af overgang. Fx reducerer urealiserede tab på poster i handelsbeholdningen den egentlige kernekapital. Urealiserede tab, der måles til dagsværdi, og som fremkommer ved sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtigelser i medfør af CRR 33, er ikke omfattet af overgang. Urealiserede tab, opgjort til dagsværdi, og som er opført på balancen, men ikke indregnet i resultatopgørelsen, kan være omfattet af overgang. Fx kan urealiserede tab på investeringsejendomme være omfattet af overgang, således at den egentlige kernekapital ikke reduceres med det fulde urealiserede tab. Ligeledes kan fx urealiserede tab på Available for sale poster der følger IFRS, også være omfattet af overgang, fordi sådanne poster opgøres til dagsværdi, dog ikke over resultatopgørelsen.

5/18 Der kan tilsvarende indføres en overgang for urealiserede gevinster i egentlig kernekapital, jf. artikel 468, stk. 2, indenfor nærmere grænser i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 (procentdelen i 2014 skal sættes til 100 %, jf. stk. 2). Urealiserede gevinster, der måles til dagsværdi, og som indregnes i resultatopgørelsen, er ikke omfattet af overgang. Dvs. at poster i handelsbeholdningen, der opgøres til dagsværdi og føres over resultatopgørelsen, ikke er omfattet af overgang. Andre poster blandt andet sektoraktier, som måles til dagsværdi og over resultatopgørelsen, er heller ikke omfattet af overgang. Derimod er urealiserede gevinster fra investeringsejendomme specifik nævnt som omfattet af overgang. Hvorimod urealiserede gevinster fra domicilejendomme ikke er omfattet af overgang, fordi disse ikke måles til dagsværdi, men til omvurderet værdi. Endvidere er urealiserede gevinster, opgjort til dagsværdi, og som er opført på balancen, men ikke indregnet i resultatopgørelsen, omfattet af overgang. Det vurderes, at der som udgangspunkt ikke i Danmark er behov for overgangsordninger for urealiserede tab og gevinster opgjort til dagsværdi. I 2014 er der dog, jf. artikel 468, stk. 2, i CRR, et krav om, at urealiserede gevinster fradrages. For den resterende periode (2015-2017) kan tillades, at institutter indregner 100 pct. af deres urealiserede gevinster, opgjort til dagsværdi, når der samtidigt indregnes 100 pct. af deres urealiserede tab, opgjort til dagsværdi, jf. artikel 468, stk. 2, andet afsnit. Af tabellerne nedenfor fremgår foreslåede overgangsregler for indfasning af urealiserede tab og gevinster. Disse er foreslået i 2 og 3, i overgangsbkg. Indfasning af urealiserede tab opgjort til dagsværdi 2 i overgangsbkg. Indregning af urealiserede tab opgjort til dagsværdi 2014 100 2015 100 2016 100 2017 100

6/18 Indfasning af et fradrag for medregning af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi 3 i overgangsbkg. Indregning af urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi 2014 0 2015 100 2016 100 2017 100 Fradrag og filtre I gældende regelsæt indregnes en række prudentielle fradrag og filtre i basiskapitalgrundlaget, jf. 31, i basiskapitalbkg. Visse elementer fragår egentlig kernekapital, mens andre fradrages kernekapitalen, og nogle fradrages for den ene halvdels vedkommende kernekapitalen, og den anden halvdels vedkommende supplerende kapital, jf. 31, stk. 9-12, i basiskapitalbkg. Disse fradrag var præget af en national tilgang efter gældende regelsæt, som efter CRR standardiseres i Europa. I en periode op til 4 år kan tages tilpasningshensyn, hvilket kan sikre institutterne en smidig overgang, jf. artikel 478, stk. 1, i CRR, jf. artikel 468, 469, 474 og 476, i CRR. Tab i det løbende regnskabsår Gældende regelsæt, hvor årets løbende underskud fratrækkes i egentlig kernekapital, jf. 31, nr. 1, jf. stk. 9, i basiskapitalbkg., svarer til artikel 36, litra a, i CRR. Der kan indføres en 4-årig overgangsordning, indenfor nærmere grænser i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk.1, og jf. artikel 469, stk. 1, litra a. Restbeløb for væsentlige tab i det løbende regnskabsår fradrages i kernekapitalposterne i stedet for egentlige kernekapital, mens restbeløb for ikke væsentlige tab ikke fradrages, jf. artikel 472, stk. 3, litra a og b, i CRR. Idet retstilstanden videreføres med CRR, og således ikke skærpes, vurderes der ikke behov for at indføre overgangsordning. I overensstemmelse hermed er der foreslået 100 % udfasning efter artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 1, i overgangsbkg.

7/18 Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 1 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel 2014 20 100 2015 40 100 2016 60 100 2017 80 100 Immaterielle aktiver Gældende regelsæt, hvor immaterielle aktiver fratækkes i egentlig kernekapital, jf. 31, nr. 3, i basiskapitalbkg., svarer til artikel 36, litra b, jf. artikel 37, i CRR. Der kan indføres en 4-årig overgangsordning, indenfor nærmere grænser i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, og jf. artikel 469, stk. 1, litra a, i CRR. Restbeløbet for immaterielle aktiver fradrages i kernekapitalposterne i stedet for i egentlig kernekapital, jf. artikel 472, stk. 4, i CRR. Idet retstilstanden videreføres med CRR, og således ikke skærpes, vurderes der ikke behov for at indføre overgangsordning. I overensstemmelse hermed er der foreslået 100 % udfasning efter artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk.1, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 1, i overgangsbkg. Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 1 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel 2014 20 100 2015 40 100 2016 60 100 2017 80 100 Udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet I gældende regelsæt fratrækkes skatteaktiver i egentlig kernekapital, jf. 31, nr. 4, i basiskapitalbkg. Efter CRR fradrages udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, i egentlig kernekapital, mens udskudte skatteaktiver, som følge af midlertidige forskelle, der eksempelvis hidrører fra for meget betalt skat og ikke hidrører fra underskudsfremførsel, kan indgå i egentlig kernekapital, jf. artikel 36, litra c, jf. artikel 38 og 39, i CRR.

8/18 Der kan indføres en 4-årig overgangsordning, indenfor nærmere grænser i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, og jf. artikel 469, stk. 1, litra a og c, i CRR. Restbeløbet fradrages ikke i kapitalgrundlaget, men risikovægtes med 0 pct., jf. artikel 472, stk. 5, i CRR. Der indføres ikke en 10-årig overgangsordning for udskudte skatteaktiver fra før 1. januar 2014, i medfør af artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 2, i CRR, idet skatteaktiver ikke indgår i den egentlig kernekapital efter de nuværende regler, jf. 31, nr. 4, i basiskapitalbkg., og dermed er der ikke tale om en skærpelse af retstilstanden i Danmark. I overensstemmelse hermed er der foreslået 100 % udfasning efter artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 1, i overgangsbkg. Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 1 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel 2014 20 100 2015 40 100 2016 60 100 2017 80 100 IRB institut - negative beløb, som fremkommer ved beregningen af de forventede tab I gældende regelsæt fratrækkes i kapitalgrundlaget et negativt beløb, som fremkommer ved, at der fra de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser på aktiver og forpligtelser uden for handelsbeholdningen bortset fra kapitalandele, aktiver omfattet af en securitisering, securitiseringspositioner og materielle aktiver uden modparter fratrækkes opgørelsen af forventede tab på de pågældende aktiver og forpligtelser, jf. 31, nr. 16, i basiskapitalbkg. Hertil kommer efter gældende regler fradrag for det forventede tab på kapitalandele uden for handelsbeholdningen, når opgørelsen af de risikovægtede poster for kapitalandele uden for handelsbeholdningen opgøres på basis af enkle risikovægte eller efter den mere avancerede metode baseret på beregning af risikoparametre (PD/LGD-metoden), jf. 31, nr. 17, i basiskapitalbkg. 31, nr. 16 og 17, i basiskapitalbkg. videreføres i kommende regelsæt, jf. artikel 36, litra d, og artikel 40, i CRR, men i gældende regelsæt sker fradraget for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalen og for den anden halvdels vedkommende i den supplerende kapital, jf. 31,

9/18 stk. 11, i basiskapitalbkg. I kommende regelsæt sker fradraget i egentlig kernekapital, jf. artikel 36, i CRR, hvorfor der er tale om at fradraget flytter højere op i kapitalgrundlaget. Fsva. artikel 36, litra d, i CRR, kan der indføres en 4-årig overgangsordning, indenfor nærmere grænser i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, og jf. artikel 469, stk. 1, litra a, i CRR. Dette er foreslået i 4, stk. 2, i overgangsbkg. Restbeløbet for de i artikel 36, litra d, nævnte poster, i CRR, der ikke fradrages i egentlig kernekapital, fradrages for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalen og for den anden halvdels vedkommende i den supplerende kapital, jf. artikel 472, stk. 6, i CRR, i overgangsperioden indtil udfasning er gennemført. I overensstemmelse hermed er der foreslået gradvis udfasning efter artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 2, i overgangsbkg. Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 2 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel 2014 20 100 2015 40 100 2016 60 100 2017 80 100 Instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser Efter CRR sker et fradrag i egentlig kernekapital for balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, jf. artikel 36, stk. 1, litra e, i CRR. Der er ikke på det foreliggende grundlag klarhed om konsekvenserne af indholdet af det nye fradrag. Fsva. artikel 36, litra e, i CRR, kan der indføres en 4-årig overgangsordning, indenfor nærmere grænser i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, og jf. artikel 469, stk. 1, litra a, i CRR. I tilfælde af at gradvis overgang vælges, vil restbeløbet for aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser ikke blive fratrukket i noget kapitalgrundlagselement, men indgå i de egentlige kernekapitalposter i det omfang, det pågældende beløb kunne indregnes som kernekapital-

10/18 grundlag iht. nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra a-ca, i direktiv 2006/48/EF i overgangsperioden indtil udfasning er fuldt gennemført, jf. artikel 472, stk. 7, i CRR. Af tabellen nedenfor fremgår foreslået overgangsregel, som sikrer en lempelig overgang, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR, for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 486, stk. 5, i CRR. Dette er foreslået i 4, stk. 2, i overgangsbkg. Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 2 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel 2014 20 100 2015 40 100 2016 60 100 2017 80 100 Direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne CET1 instrumenter, hybrid kernekapitalinstrumenter og supplerende instrumenter I gældende regelsæt fragår ejerskab af direkte egne kapitalandele i kapitalgrundlaget, idet det ikke indgår i den regnskabsmæssige kapital. Efter CRR fradrages direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne CET 1 instrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de respektive kapitaltyper, jf. artikel 36, stk. 1, litra f, 56, stk. 1, litra a og 66, stk. 1, litra a, i CRR Der kan fsva. fradraget i artikel 36, litra f, i CRR, indføres en 4-årig overgangsordning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR. Der indføres ikke en overgangsordning for direkte besiddelser af egne CET1, hybrid og supplerende instrumenter, idet der ikke er tale om en skærpelse i Danmark. Der indføres ikke en overgangsordning for så vidt angår indirekte og syntetiske besiddelser af egne CET1 instrumenter, hybrid kernekapital og supplerende kapitalinstrumenter. Dette følger af forsigtighedshensyn. Under gældende regelsæt ville sådanne besiddelser endvidere forventeligt medføre et tillæg i solvensbehovet svarende til et fradrag. I overensstemmelse hermed er der foreslået 100 % udfasning efter artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 1, i overgangsbkg.

11/18 Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 1 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel: direkte CET1, hybrid og supplerende Fradragsandel: indirekte og syntetisk CET1, hybrid og supplerende 2014 20 100 20 100 2015 40 100 40 100 2016 60 100 60 100 2017 80 100 80 100 Direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital i enheder i den finansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab I gældende regelsæt eksisterer ikke direkte en kapitalfradragsregel ved krydsejerskab. Efter CRR fradrages direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab, og Finanstilsynet finder, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag, jf. artikel 36, stk. 1, litra g, i CRR. Ligeså fradrages i kommende regelsæt direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når disse enheder har kapitalandele i krydsejerskab, og Finanstilsynet finder, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag, jf. artikel 56, stk. 1, litra b, og 66, stk. 1, litra b, i CRR. Der indføres ikke en overgangsordning for så vidt angår krydsejerskabskapital mellem enheder i den finansielle sektor, idet fradrag for krydsejerskab bygger på et sundt forsigtighedsprincip. Der foretages således fuldt fradrag i egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, c og d, jf. stk. 1, i CRR, og nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 1, 4 og 6.

12/18 Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 1, 4 og 6 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel 2014 20 100 2015 40 100 2016 60 100 2017 80 100 Direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af CET1, hybrid og supplerende kapital i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder I gældende regelsæt fratrækkes i kapitalgrundlaget summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud (hybrid og supplerende kapital) i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der overstiger 10 pct. af instituttets basiskapital, jf. 31, nr. 13, i basiskapitalbkg. Fradraget sker for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalen og for den anden halvdels vedkommende i supplerende kapital, jf. 31, stk. 11, i basiskapitalbkg. Efter CRR fradrages ikke-væsentlige investeringer i enheder i den finansielle sektor, jf. artikel 36, stk. 1, litra h, i CRR. Kun beløb, der overstiger 10 pct. af instituttets tilpassede CET1 grundlag fradrages (bundfradrag), jf. artikel 46, stk. 1, litra a, i CRR. Fradrag allokeres i kapitalgrundlaget efter hvad der er investeret i. Dvs. hvis der f.eks. udelukkende er investeret i CET1 instrumenter, så sker fradraget i instituttets CET1 grundlag. Restbeløb (inden for bundfradraget) risikovægtes, jf. artikel 46, stk. 4, i CRR. I forhold til gældende regelsæt behandles ikke-væsentlige investeringer efter CRR på et bredere grundlag af finansielle virksomheder end blot kredit- og finansinstitutter. Indirekte og syntetiske investeringer inkluderes eksplicit, og fradraget sker i samme kapitalform som besiddelsen. I forhold til gældende regelsæt beregnes bundfradrag på basis af et tilpasset CET1 grundlag i stedet for et tilpasset basiskapitalgrundlag. Der kan indføres en 4-årig overgangsordning, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR. Det svarer til den mest lempelige overgang, at der indføres en overgangsordning, jf. artikel 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 1, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 2, i overgangsbkg.

13/18 Indfasning af fradragsværdier i kapitalgrundlag, der fradrages i kommende regelsæt 4, stk. 2 i overgangsbkg. (den valgte indfasning er fremhævet) Fradragsandel - ikke-væsentlige investeringer i direkte, indirekte og syntetisk besiddelser i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder 2014 20 100 2015 40-100 2016 60 100 2017 80 100 Restbeløbet fra besiddelser i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder behandles ved følgende tilgange: beløb som fratrækkes i medfør af direkte besiddelser, fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i basiskapitalen. beløb i medfør af indirekte og syntetiske besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes. Det følger af artikel 472, stk. 10, i CRR. Direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af CET1, hybrid og supplerende kapital i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder I gældende regelsæt fratrækkes i kapitalgrundlaget kapitalandele og efterstillede kapitalindskud (hybrid og supplerende kapital) i andre kreditog finansieringsinstitutter, der overstiger 10 pct. af enhedens kapital, jf. 31, nr. 12, i basiskapitalbkg. Fradraget sker for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalen og for den anden halvdels vedkommende i supplerende kapital, jf. 31, stk. 11, i basiskapitalbkg. Efter CRR fradrages væsentlige investeringer i enheder i den finansielle sektor, jf. artikel 36, stk. 1, litra i, i CRR. Hvis investeringerne sker i andre instrumenter (AT1 eller Tier 1 instrumenter) end CET1 instrumenter fradrages disse fuldt ud. Det følger af artikel 56, stk. 1, litra d og artikel 66, stk. 1, litra d, i CRR. Fradraget allokeres i kapitalgrundlag efter hvad der er investeret i. Væsentlige CET1 investeringer behandles dog efter en tærskelbaseret tilgang, som alternativ til fuldt fradrag, jf. artikel 48, i CRR. Sådanne væsentlige investeringer kan dermed få en begrænset anerkendelse i instituttets CET1 grundlag. Anerkendelsen kan aldrig udgøre mere end 10

14/18 pct. af et instituts tilpassede CET1 grundlag (loft for anerkendelse) efter artikel 48, stk. 1. litra b, i CRR. I en overgangsperiode fra 1. januar 2014 til 31. december 2017 tillades at tærsklen beregnes af et større CET1 grundlag, jf. artikel 470, stk. 2, i CRR. Væsentlige investeringer skal ses sammen med posten udskudt skat (afhænger af fremtidig rentabilitet), jf. artikel 48, stk. 1, i CRR. Den tærskelbaserede tilgang tager udgangspunkt i et CET1 grundlag efter anvendelse af fradrag i fuldt omfang * 17,65% 1, jf. artikel 48, skt. 2, i CRR. Inden for tærskelværdien kan instituttet undlade at foretage fradrag, men i stedet risikovægte beløbet med 250 pct., jf. artikel 48, stk. 4, i CRR. I forhold til gældende regelsæt behandles væsentlige investeringer efter CRR på et bredere grundlag af finansielle virksomheder end blot kreditog finansinstitutter. Indirekte og syntetiske investeringer inkluderes eksplicit, og fradraget sker i samme kapitalform som besiddelsen. I forhold til gældende regelsæt indføres en tærskel for, hvornår fradraget indtræder. Der kan være tale om en skærpelse i Danmark for nogle institutter. Der kan indføres en 4-årig overgangsordning, jf. artikel 478, stk. 3, litra b, c og d, jf. stk. 1. Det svarer til den mest lempelige overgang, at der indføres en overgangsordning, jf. artikel 478, stk. 3, litra b, c og d, jf. stk. 1, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 4, stk. 2, 5 og 7, i overgangsbkg. 1 Dette svarer reelt til en tilgang, hvor fradrag indtræder, når summen af posterne væsentlige investeringer i den finansielle sektor og udskudt skat udgør mere end 15 pct. af et instituts CET1 grundlag, mens når summen af posterne kan holdes inden for 15 pct. af instituttets CET1 grundlag, så sker alene en relativ hård risikovægtning. Forklaringen på tærskelprocenten på 17,65 pct. udledes af, at et institut med CET1 grundlag på i alt 100 kan have op til 15 fra væsentlig investeringer i finansielle virksomheder i CET1, og skal have et rest CET 1 på 85 (100-15) fra andre værdier. En andel på 15 i forhold til 85 giver 17,65 pct..

15/18 Indfasning af fradragsværdier i kapitalgrundlag, der fradrages efter kommende regelsæt 4, stk. 2, 5 og 7 i overgangsbkg. (den valgte indfasning er fremhævet) Fradragsandel væsentlige investeringer direkte, indirekte og syntetisk besiddelser i den finansielle sektor 2014 20 100 2015 40 100 2016 60 100 2017 80 100 Under den gradvise overgangsordning håndteres restbeløbet fra besiddelser i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder ved følgende tilgang: beløb, som fradrages i medfør af direkte besiddelser, fradrages for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i supplerende kapitalkapitalen. beløb i medfør af fradrag for indirekte og syntetiske besiddelser, fradrages ikke, men risikovægtes. Dette følger af artikel 472, stk. 11, i CRR. Supplerende filtre og fradrag Der er tale om overgangsregler for udfasning af fradrag efter gældende regelsæt, jf. artikel 481, i CRR. Gældende filtre videreføres i CRR. I en vis udtrækning kan indregnes eller fratrækkes gældende filtre og fradrag i kapitalgrundlaget frem til 31. december 2017, men som ikke efter CRR indregnes eller fratrækkes, jf. artikel 481, stk. 1, i CRR. Der kan efter artikel 481, stk. 3, i CRR, indføres en 4-årig udfasningsordning, der udfaser værdierne gradvis i lige store dele. EBA har udstedt udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard herom, jf. artikel 481, stk. 6, i CRR. Denne bestemmelse kan anvendes, hvis der er særlige fradrag i gældende regelsæt, som ikke videreføres i CRR. I disse tilfælde kan fastsættes overgangsregler og derved undgå en for hurtig lempelse. Der vurderes ikke behov for at indføre en overgangsordning, dvs. gradvis udfasning af særlig danske forsigtighedsfradrag. I overensstemmelse hermed er der foreslået 0 % udfasning efter artikel 481, stk. 5, jf. stk. 3, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 7, stk. 2, i overgangsbkg.

16/18 Udfasning af værdier i kapitalgrundlag, der fradrages i gældende regelsæt 7, stk. 2 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Fradragsandel af restbeløb 2014 0 80 2015 0 60 2016 0 40 2017 0-20 Udskudte skatteaktiver fra før 1. januar 2014 Skatteaktiver indgår ikke i den egentlig kernekapital efter gældende regelsæt i Danmark. Udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, fratrækkes den egentlig kernekapital efter artikel 36, stk.1, litra c, i CRR. Som en fravigelse fra overgangsordninger af andre fradragselementer kan indføres en 10-årig udfasning af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, hvis sådanne fandtes før 1. januar 2014, jf. artikel 478, stk. 2, i CRR. Der vil ikke være behov for at tage sådanne hensyn i Danmark, og der vil være tale om en lempelse i kapitalkravene, hvis der fra dansk side åbnes for at sådanne værdier i en overgangsperiode kan indgå i den egentlige kernekapital. I overensstemmelse hermed er der ikke behov for at indføre en 10-årig overgangsordning for udskudte skatteaktiver, der fandtes pr. 1. januar 2014, jf. 478, stk. 3, litra a, jf. stk. 2, i CRR. Derved fradrages 100 pct. af udskudte skatteaktiver i den egentlige kernekapital pr. 1. januar 2014. Dette er foreslået i 4, stk. 3, i overgangsbkg.

17/18 Udfasning af andel af udskudt skatteaktiv, fra før 1. januar 2014, der fradrages egentlig kernekapital i kommende regelsæt - 4, stk. 3 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) Andel af udskudt skatteaktiv, der fradrages 2014 0-100 2015 10-100 2016 20-100 2017 30-100 2018 40-100 2019 50-100 2020 60-100 2021 70-100 2022 80-100 2023 90-100 Minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af datterselskaber Efter CRR indregnes værdi af minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital, højest med den værdi, der anvendes til at opfylde kapitalkrav, jf. artikel 84, stk. 1, i CRR. Dvs. en overkapitalisering i en dattervirksomhed, hvori der indgår minoritetsinteresser, kan ikke indregnes fuldt ud i det konsoliderede grundlag. Dette er en stramning i forhold til gældende regelsæt. Der kan indføres en 4 årig overgangsordning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017, jf. artikel 480, stk. 1, i CRR. Det svarer til den mest lempelige overgang, at der indføres en overgangsordning for behandling af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital i det konsoliderede kapitalgrundlag. I overensstemmelse hermed er der foreslået indfasning efter artikel 480, stk. 3, jf. stk. 2, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 6, i overgangsbkg.

18/18 Indfasning af behandling af minoritetsinteresser i kommende regelsæt 6 i overgangsbkg. (den valgte indfasning er fremhævet) Faktorandel som ganges på procentdele 2014 0,20 1,00 2015 0,40 1,00 2016 0,60 1,00 2017 0,80 1,00 Efter artikel 479, stk. 1 og 2, i CRR, kan indføres en overgangsordning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 for indregning i det konsoliderede kapitalgrundlag af instrumenter, der ville være kvalificeret som egentlig kernekapital efter gældende regelsæt, jf. artikel 65 i direktiv 2006/48/EF (beregning af egenkapitalen på konsolideret grundlag), men som ikke i kommende regelsæt kvalificerer sig som konsolideret egentlig kernekapital. Det svarer til den mest lempelige overgang at indføre en overgangsordning. I overensstemmelse hermed er der foreslået udfasning efter artikel 479, stk. 4, jf. stk. 3, i CRR, for den pågældende periode, jf. nedenstående tabel. Dette er foreslået i 5, i overgangsbkg. Udfasning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoliderede egentlige kernekapital i kommende regelsæt 5 i overgangsbkg. (den valgte udfasning er fremhævet) andel 2014 0 80 2015 0 60 2016 0 40 2017 0-20